Resocialisering af kriminelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resocialisering af kriminelle"

Transkript

1 Resocialisering af kriminelle Rehabilitation of criminals D e n n e p r o j e k t r a p p o r t e r u d a r b e j d e t a f s t u d e r e n d e p å s o c i a l r å d g i v e r u d d a n n e l s e n v e d V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e s o m e t l e d i e t u d d a n n e l s e s f o r l ø b. D e n f o r e l i g g e r u r e t t e t o g u k o m m e n t e r e t f r a V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e s i d e, o g f o r f a t t e r e n s s y n s p u n k t e r e r i k k e n ø d v e n d i g v i s s a m m e n f a l d e n d e m e d V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e i ø v r i g t. P r o j e k t r a p p o r t e n e l l e r u d d r a g h e r a f m å k u n o f f e n t l i g g ø r e s m e d f o r f a t t e r n e s t i l l a d e l s e. Servet Dogan & Michele S. Lauridsen, Gruppe 8

2 RESUME: Formålet med denne opgave er at belyse problemstillingerne i forhold til resocialisering af de indsatte i de danske fængsler. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra denne problemformulering: Hvilke barrierer er der i forbindelse med resocialiseringen af indsatte og tidligere indsatte i Danmark? Vi har blandt andet valgt at benytte følgende teorier til analysen af den indsamlede empiri; Goffmans teori om totale institutioner. Bourdieus teorier om kapitaler og habitus. Leavens rapport: Fra afsoner til borger en praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser Projekt God Løsladelse Servicestyrelsen. Opgavens videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, og har vi benyttet den kvalitative interviewmetode. Vi har interviewet to socialrådgivere fra hhv. et fængsel og en kommune. Disse interview udgør vores empiri i opgaven. Vi har udarbejdet en interviewguide ud fra fire forskningsspørgsmål, for at belyse problemformuleringen. Vi har benyttet forskningsspørgsmålene gennemgående i opgaven. Vi har konkluderet at de barrierer, der har størst betydning for resocialisering er psykiske og sociale problemer som angst, misbrug, økonomi og at være væk fra familien. 1

3 Indholdsfortegnelse RESUME: 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING: 4 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 5 AFGRÆNSNING: 6 METODE: 7 TEORETISKE VALG OG ANVENDELSE: 7 VALG AF INTERVIEWPERSONER OG INTERVIEWMETODE: 8 ANALYSEMETODE: 9 ETISKE OVERVEJELSER: 10 TEORI: 11 TOTALE INSTITUTIONER OG KRÆNKELSER - MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KAPITALER - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. HABITUS - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KONSEKVENSER AF FÆNGSLING - MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. PROJEKT GOD LØSLADELSE - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. HVAD VIRKER HVAD VIRKER IKKE?- SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. EMPIRI: 26 2

4 PRÆSENTATION AF INTERVIEWPERSONER: 26 REFERAT AF INTERVIEWS: 26 ANALYSE: 33 HVILKE SOCIALE BAGGRUNDE KOMMER DE FLESTE AF DE INDSATTE GENERELT FRA? 33 HVILKE PSYKISKE OG SOCIALE KONSEKVENSER OPLEVER DE INDSATTE EFTER FÆNGSELSOPHOLDET? 36 HVAD BLIVER DER GJORT I FORHOLD TIL RESOCIALISERING AF DE INDSATTE? 38 HVORDAN FUNGERER SAMARBEJDET MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG KOMMUNERNE? 41 METODEDISKUSSION: 43 KONKLUSION: 45 LITTERATURLISTE 49 BILAG 51 BILAG 1: 51 BILAG 2: 54 3

5 INDLEDNING: Ifølge Danmarks Statistiks rapport fra 2011 om kriminalitet, blev der i 2008 løsladt fra fængsler med videre. Af disse begik 29 % kriminalitet igen inden for en periode på 2 år. Ser man på unge mænd i alderen er tallet helt oppe på hele 49 %. 1 De kriminelle er en stor økonomisk belastning for samfundet. Flemming Balvig, der er professor i kriminologi har udtalt: Hvis man vidste hvor dyrt det var, ville man begynde at bekæmpe kriminalitet mere effektivt.. 2 Beregninger lavet af Rockwool Fonden, viser at kriminelle i 2010 kostede det danske samfund 9 milliarder kroner i direkte udgifter. En anden undersøgelse lavet af Rockwool Fonden viser desuden at 27 % af de indsatte vender tilbage til fængslet indenfor to år, og af de resterende 73 % modtager omkring en tredjedel kontanthjælp eller andre former for sociale ydelse. Disse tal stiger dog op til 50 % fem år efter løsladelsen. 2 Hvis ambitionen med fængslet var, at det virkelig skulle få folk væk fra kriminalitet er der lang vej igen, har Torben Tranæs, forskningschef i Rockwood Fonden udtalt sig. CASA har lavet et regnestykke, der viser at en merinvestering til uddannelse og beskæftigelse på fire milliarder kroner, ville kunne give en besparelse på milliarder. 2 Der er en stor del af de indsatte der recidiverer. Dette er en stor belastning for samfundet på det økonomiske plan, og det er samtidig en meget stor personlig belastning for de der bliver påvirket af det; den indsatte, ofrene for kriminaliteten og den indsattes familie. Vi ville gerne fokusere på resocialisering af indsatte i danske fængsler, for som beskrevet ovenfor er der mange gengangere. Derfor har vi opstillet nogle problemstiller i det følgende afsnit, der har til formål at hjælpe os med at undersøge resocialisering i Danmark. 1 Kriminalitet 2011, Danmarks Statistik 2 4

6 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: Vi ville undersøge, hvilken effekt det har på en person, at være fængslet i en længere periode, hvordan det påvirker personen socialt og psykisk, og om det har en forbindelse til hvorfor der er så mange, som bliver fængslet igen og igen. Desuden ville vi se på, hvilke sociale baggrunde de indsatte kommer fra, og om det kan have en betydning for, om de falder tilbage i den kriminelle verden. Vi ønskede at belyse hvorfor der er så stort recidiv i de danske fængsler samt hvilke tiltag, der allerede er gjort, og hvilke tiltag der yderligere kan gøres for at mindske dette recidiv. Vi ville også se på hvad der bliver gjort i forhold til resocialisering i både kommunen og fængslerne, og hvordan samarbejdet mellem disse to fungerer. Dette ville vi gøre ud fra interviews med en socialrådgiver fra Sdr. Omme Statsfængsel og en socialrådgiver fra Holstebro Kommune. Foruden det ville vi undersøge om Projekt God Løsladelse har den ønskede virkning, og hvis ikke, hvilke tiltag der yderligere kan gøres for at resocialisere indsatte, så de ikke bliver fængslet igen. Som det sidste ville vi se på hvad socialrådgiverens rolle er i resocialiseringen af indsatte/tidligere indsatte. På baggrund af denne problemstilling lyder projektets problemformulering: Hvordan kan man som socialrådgiver hjælpe tidligere indsatte til ikke at få et tilbagefald til kriminalitet (som medfører en ny dom)? Ud fra disse problemstillinger og problemformuleringen, har vi udarbejdet fire forskningsspørgsmål, for at konkretisere hvad det er, vi vil med vores opgave. Vi har desuden brugt disse forskningsspørgsmål i vores interviewguides, for at tematisere interviewet. Forskningsspørgsmålene lyder som følger: 1. Hvilke sociale baggrunde kommer de fleste af de indsatte generelt fra? 5

7 2. Hvilke psykiske og sociale konsekvenser oplever de indsatte efter fængselsopholdet? 3. Hvad bliver der gjort i forhold til resocialisering af de indsatte? 4. Hvordan fungerer samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne? Afgrænsning: Vi ville i vores opgave begrænse vores resocialiseringsdel til God Løsladelse, da det er et nyt projekt som er igangsat for netop at sikre resocialisering. Der er en del andre små projekter omkring resocialisering af de indsatte, som bliver styret af private institutioner, men det ville have været alt for meget i forhold til vores opgave, da vi ikke kun har valgt at fokusere på resocialisering, men også at inddrage elementer om psykiske og sociale konsekvenser, sociale baggrunde samt samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommune. Vi har valgt ikke at interviewe en indsat/tidligere indsat, da opgavens fokus ikke er på den indsattes personlige oplevelser, men mere socialrådgiverens rolle i forhold til resocialisering. Vi ville derimod gerne lægge mere vægt på samarbejdet mellem kommunen og fængslet i forhold til resocialisering. 6

8 METODE: Teoretiske valg og anvendelse: Vi vil i det følgende kort beskrive hvilke teorier vi har valgt at medtage i projektet, samt hvordan vi har anvendt disse. Vi har brugt Goffmans teorier for at belyse hvad totale institutioner er og hvilke krænkelser, der sker med personen, når han befinder sig i en sådan institution. På trods af at Goffmans forskning er over 50 år, er den stadig lige gyldig og nem at anvende og at forstå og vi har haft en del undervisning på uddannelse, der har omhandlet Goffman og hans forskning. Erving Goffman var sociolog og professor ved University of Pennsylvenia. Han udviklede hans teorier på baggrund af hvordan mennesker handler i forhold til hinanden, især på offentlige steder, og er blevet kaldt en af 1900-tallets betydeligste sociologer 3. Derudover har vi brugt bl.a. Torben Tranæs m.fl. for at vise, at det ofte allerede er gået galt for de kriminelle inden, de bliver fængslet. Torben Tranæs er forskningschef for Rockwoolfonden, som har til formål på et uafhængigt grundlag at producere ny central viden om aktuelle samfundsproblemer 4, og har udgivet flere publiceringer om kriminalitet. For at afklare grunden til, at det ofte er gået så galt, allerede længe inden de sætter deres fod inden for fængslets vægge, og hvorfor så mange ender i fængsel - ofte mere end én gang - har vi brugt Bourdieus formulering af kapitaler samt habitus. Bourdieu har været en gennemgående teoretiker gennem hele uddannelsen, og vi har gennem undervisningen fået kendskab og forståelse for nogle af hans teorier. Bourdieu er en anerkendt sociolog og har forsket i samfundet i mere end 30 år og udgivet stribevis af bøger baseret på denne forskning. Desuden brugte vi rapporten Fra afsoner til borger, skrevet af psykolog Anja Leavens, som i mange år har været konsulent for Kriminalforsorgen. Leavens 3 Goffman, Erving Anstalt og menneske 4 7

9 har, ligesom Goffman, skrevet om de sociale og psykiske konsekvenser det har for mennesket at være indsat i et fængsel og afskåret fra samfundet. Leavens har igennem 14 års samarbejde med Kriminalforsorgen fået indgående kendskab til disse mennesker, og har derfor stor erfaring med det psykologiske aspekt ved afsoning. For at finde ud af i hvilken udstrækning straf virker, har vi valgt at bruge teori fra bogen Hvad virker hvad virker ikke?, som er skrevet af bl.a. Britta Kyvsgaard og Linda Kjær Minke, som vi også har brugt en udtalelse fra i vores indledning. Grunden til at vi har valgt, at finde ud af i hvilken udstrækning straf virker, er både for at se på hvad det eventuelt er, der virker i den sammenhæng. Som det sidste har vi valgt, at beskrive Projekt God Løsladelse, og formålet med dette projekt. Servicestyrelsen startede i 2006 projektet, som netop har til formål at forebygge recidiv og at sikre borgerens rettigheder. Det omhandler et samarbejde mellem den enkelte indsattes kommune og Kriminalforsorgen for at sikre den gode løsladelse. Valg af interviewpersoner og interviewmetode: Vi har interviewet to socialrådgivere fra henholdsvis Kriminalforsorgen og Holstebro Kommune. Dette har vi gjort for at få en bredere vinkel og bedre forståelse for deres arbejde med resocialisering af indsatte og tidligere indsatte. En anden grund til valget af de to socialrådgivere er, at de har et stort kendskab til den type borgere som de arbejder med til dagligt, og vi kan gennem dem få en større viden om de mennesker og deres problemer. Hertil har vi anvendt den kvalitative interviewmetode for at kunne gå i dybden og få de mest præcise oplysninger. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indsamle detaljeret viden om interviewpersonens livsverden for at kunne beskrive og forstå interviewpersonens oplevelse af sin hverdag og betydningen af denne inden for et givent emne. Det kvalitative interview minder meget om en almindelig samtale mellem to mennesker, men interviewet er forskelligt på den måde, at det ikke er tovejs-kommunikation på samme måde som en almindelig samtale. I 8

10 stedet styrer den ene part samtalen ved at stille spørgsmålene og derved bestemme hvad samtalen skal handle om. På den måde får intervieweren den information, der er nødvendig i forhold til hvad han skal undersøge, og interviewet bliver mere sagligt og fagligt end personligt. Ud fra den brugte teori udformede vi fire forskningsspørgsmål, som vi lavede en del underspørgsmål til. Dette gjorde vi for at få afklaret helt præcist, hvad det var vi ville have svar på i løbet af interviewene, samt for at strukturere interviewene og informationerne vi fik ud fra interviewene. Vi valgte at bruge det halvstrukturerede interview, da vi så havde mulighed for at flytte rundt på rækkefølgen af spørgsmålene samt at supplere med nye spørgsmål til den nye information, som interviewpersonerne kom med i løbet af interviewet. Ligeledes fik vi mulighed for at få en bredere viden omkring emnet, da vi kunne spørge ind til interviewpersonernes svar, og dermed indhente viden, hvilket ikke havde været muligt uden uddybende spørgsmål. Vi har udarbejdet vores interviewguides på baggrund af den teori, vi har brugt i opgaven. På den måde kunne vi sikre os, at den empiri vi fik indsamlet ville passe med teorien, og vi ville samtidig have større kendskab til interviewpersonernes arbejde og kunne derfor styre interviewet i den retning vi ønskede, samt stille relevante uddybende spørgsmål til deres svar. Vi har vedlagt interviewguiderne som bilag sidst i opgaven. Analysemetode: Vi valgte at dele analysedelen op i de fire forskningsspørgsmål, for at opnå en større systematik og samtidig for at være sikre på at vi kom hele vejen rundt om emnet, på den måde vi havde forestillet os, da vi opstillede forskningsspørgsmålene. Til fortolkningen af vores interview brugte vi den hermeneutiske analysemetode. Hermeneutik udspringer af fænomenologien, som er en beskrivelse af verdenen omkring sig. Derimod går hermeneutikken lidt længere og prøver at fortolke det. I hermeneutikken er formålet at få en almen og gyldig fortolkning. Et af 9

11 principperne i hermeneutisk fortolkning er den hermeneutiske spiral, hvor tekstens helhed fortolkes ud fra de enkelte dele, og disse enkelte dele sættes derefter i en ny relation til helheden. Man kan med den hermeneutiske spiral få en meget dybere mening med de tekster som fortolkes. I forforståelsen indgår flere elementer såsom kultur, sprog, personlige erfaringer osv. Vi har i opgaven konstant lært noget nyt, og dette har ændret vores opfattelse i en større sammenhæng. Det er et sammenspil mellem forståelse og forforståelse som hele tiden fornyes. Vi vil med udvalgt teori analysere de enkelte dele af empirien til en forståelse af helheden. Etiske overvejelser: Vi valgte, at vores opgave skulle omhandle resocialisering af indsatte for at opnå en forståelse af vores socialrådgiverkollegaers arbejde med indsatte og tidligere indsatte. Vi ville desuden gerne opnå en forståelse for grunden til at det er så vigtigt at få disse personer resocialiseret, samt hvad grunden er til at der er så mange gengangere i det danske fængselssystem. Vi har fået samtykke til interviewene fra vores interviewpersoner. Dette samtykke har vi fået mundtligt, da vi først kontaktede dem for at høre om de ville være med i vores opgave. Da de begge er socialrådgivere har vi ikke lagt så stor vægt på at informere dem om deres rettigheder og lignende, da det for dem er almen viden. Vores interviewpersoner optræder anonymt i vores opgave, da det ikke har nogen relevans at vide hvem de er personligt i forhold til hvad deres arbejde består af. Desuden kan det være nemmere at få hele sandheden fra interviewpersonerne, når de ved, at deres udtalelser ikke kan spores tilbage til dem. Interviewene er derfor kun tilgængelige for os, vores underviser og censor. 10

12 TEORI: Totale institutioner og krænkelser 5 En total institution, som et fængsel er, kendetegnes ved at indeholde en barriere mod socialt samspil, interaktion med omverdenen og at kunne gå når man vil. Der er fem forskellige typer totale institutioner, bl.a. den der eksisterer for det, der føles farligt for samfundet, herunder menes der f.eks. fangelejre, KZ-lejre og fængsler. Der er nogle fællestræk, som gælder for alle totale institutioner. Disse fællestræk er at: - Man sover, leger og arbejder samme sted under samme myndighed. - Alle udfører det samme, og behandles på samme måde. - Dagens rutiner er skemalagt og styres af et system af regler og personale. - De tvungne aktiviteter er indarbejdet i en plan, der har til formål at opfylde institutionens officielle mål. Goffman skriver, at nøglen til den totale institutions karakteristika er varetagelsen af mange menneskelige behov gennem en bureaukratisk organisering af store menneskegrupper, ganske uanset om denne socialorganisatoriske metode i det foreliggende tilfælde er nødvendigt eller ej, for slet ikke at sige effektiv. 6 Der findes i den totale institution to grupper; klienterne, som i fængslet er de indsatte, og personalet, som bl.a. består af fængselsbetjente, socialrådgivere, terapeuter osv. Inden en klient kommer ind i den totale institution, har vedkommende nogle bestemte roller og adfærds- og holdningsmønstre, som udspiller sig i det miljø han opholder sig i. Disse roller bliver ofte nedbrudt, da der ikke længere er nogen kontakt til omverdenen, hvor rollerne før udspillede sig. Nogle gange kan rollerne genoptages, når klienten kommer ud. 5 Goffman, Erving Anstalt og menneske 6 Goffman, Erving Anstalt og menneske P

13 Ofte bliver klientens personlighed krænket, selvom denne krænkelse ikke altid er tilsigtet. Selvom den er utilsigtet er den ofte systematisk gennemført, da den totale institution har nogle regler, man kan indordne sig under og derved gennemgå en, for det meste, ufrivillig forandring. Rolleberøvelsen, som er nævnt i afsnittet overfor, er en af de krænkelser, der foregår i den tid klienten er i den totale institution. I starten bliver klienterne ofte frataget det privilegium at modtage besøg eller få lov til at forlade institutionen for at aflægge besøg. På den måde sikrer man sig et totalt brud med tidligere roller, og det giver også klienterne en erkendelse af, at disse roller er blevet brudt. Ofte vil der under afsoning ske uoprettelige tab, som ikke kan indhentes. Den tid, som skulle have været brugt på arbejde, uddannelse, parforhold, opdragelse af ens børn osv. kan ikke indhentes. Man oplever en slags civil død mens man er afsondret fra omverdenen. Når en klient første gang træder ind på en total institution vil der være en slags indrulleringsprocedurer, som bl.a. kan bestå af registrering af fingeraftryk, tildeling af institutionsnummer og tøj samt forskellige former for undersøgelser. Denne procedure kan også betegnes som en slags programmering af klienterne, da de igennem denne lader sig forme til et objekt, der passer ind i institutionens rammer. Ofte afhænger disse producerer af ydre ting, og tager derfor nogle af de ting fra klienten, som før var en del af grundlaget for hans personlighedsidentifikation. Det er dog ikke kun på det ydre, at klienter på totale institutioner kan blive ydmyget. De kan ligeledes opleve at skulle udøve en ydmygende adfærd, bl.a. ved at skulle spørge om lov til at få ild til at tænde en cigaret, til at låne en telefon eller vand at drikke. Det kan også være ydmygende at skulle give personalet, som er klienternes overordnede, verbal respekt, især hvis klienten ikke selv oplever denne form for respekt, f.eks. hvis personalet eller de andre klienter kalder ham øgenavne, driller ham eller ignorerer hans tilstedeværelse. En tredje form for krænkelse er en form for forurening, som både kan være fysisk og interpersonel. Den fysiske forurening kan bl.a. bestå af at omgivelserne er snavsede eller at der er f.eks. er hår i maden, mens den 12

14 interpersonelle forurening omfatter at klientens personlige ejendele berøres af andre, ofte personalet under modtagelsen, kropsvisitering og ransagelse af klientens værelse eller celle. I disse eksempler trænger en anden person ind på klientens enemærker og krænker hans personfølelse. Institutionen vil helst have at gøre med klienter, der er samarbejdsvillige. Hvis klienterne ikke er det, bliver de udsat for straffeforanstaltninger, indtil de ikke længere viser modvillighed. For personalet går det ikke ud på at krænke klienterne, men om at opnå anerkendelse for deres autoritet. I den totale institution arbejder man ud fra et sæt husregler, og hvis klienterne overholder disse regler, belønnes de med nogle privilegier, som uden for institution anses for selvfølgelige. Hvis klienterne ikke overholder reglerne, bliver de straffet, ved at disse privilegier tages fra dem. Og de kan endda risikere at deres afsoning ikke bliver forkortet altså at de bliver frataget muligheden for prøveløsladelse. For klienterne kan der, hvis opholdet er langvarigt, ske en diskulturation, som betyder at de oplever en slags mangel på træning, der gør at de ikke er stand til at klare forskellige ting i dagligdagen uden for, når de kommer ud. Denne diskulturation bliver ikke opdaget af klienterne, før de kommer ud fra den totale institution. Kapitaler: Bourdieu opererer med tre grundlæggende kapitalformer 7 : Økonomisk, kulturel og social kapital. Kulturel kapital bliver ligeledes delt op i tre tilstande: kropsliggjort, institutionaliseret og objektiveret. Dette nærmest automatisk i familien, men det kan have en, desuden de og. Kulturel kapital er noget som tager tid, og det hele i familien, altså den. Kropsliggjort kapital er ens vaner, smag, osv., altså ens personlighed.. 7 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu, Kap 3 13

15 Institutionaliseret tilstand er titler og grader, f.eks. er en doktorgrad statsgaranteret bevis på kulturel kompetence. Dette er desuden med til at slå en tydelig linje imellem de der besidder denne kompetence og de der ikke gør. Objektiveret tilstand omhandler bøger, malerier, redskaber osv., men for at forstå disse bøger og malerier skal man besidde den rette kropsliggjorte kulturelle kapital. Det nytter ikke at have dyre malerier og store tykke bøger hvis man ikke forstår dem. Objektiveret kulturel kapital er noget som overføres videre i familien. Vaner er et vigtigt aspekt i kulturel kapital. Der vil for et skolebarn f.eks. være stor forskel på, om man kommer fra en familie med vane for at læse i en bog hver aften inden sengetid eller fra en familie hvor man ikke gør. For at udnytte det mest muligt, er det vigtigt at have den rette habitus. Som Bourdieu beskriver det 8 ; er det et for den der prøver at, men som ikke mestrer det naturligt hjemmefra. I deres af kan de forekomme og det anses ofte med foragt af den virkelig dannede. Sagt på en anden måde er kapitalbegrebet i sin kerne en måde at tænke historien ind i sociologien på 9 Social kapital 10 er en kapitalform der skal arbejdes for, når først den er oprettet. Den handler nemlig om sociale forhold til netværket. Det kan være alt fra familie, venner, kolleger og særlig profession, politisk parti, religiøst trossamfund, fanklub eller lignende. Social kapital er delvis afhængig af kulturel og økonomisk kapital. Det tid og arbejde at pleje sin sociale kapital i form af selskabelige ritualer, møder, tjenester osv. Fordelen ved social kapital er, at den kan åbne penge eller noget kulturelt kapital kan åbne. Dette kan ses eksempelvis, når taget en akademisk uddannelse, men alligevel skal kende nogen for at få et bestemt job. Økonomisk kapital er det mest. Det handler om økonomisk råderum. Økonomisk kapital kan desuden ikke i sig social eller, men man kan investere i kulturel og social kapital, og det er desuden ikke garanteret at det bliver en succes. Det er kun muligt fordi adgang til social og kulturel kapital kræver. 8 P. 91 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu 9 P. 89 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu 10 Ibid. 14

16 Personer med rigelig kulturel og social være relativt fattige hvis de ikke investerer i økonomisk kapital. Til sidst er der, som ikke er en kapital for sig selv, men en betegnelse for de øvrige tre former for kapitaler i én helhed. Det er det mest grundlæggende begreb i Bourdieus sociologi. Symbolsk kapital er en blanding af, når den kommer i spil i en social. Bourdieus kapitaler handler meget og prestige, og dermed kan mange forskellige ting tælle som kapital. Der skal dog være en hvis form for for at tælle som et kapital med værdi, dvs. jo mere eksklusiv en kapital er, jo mere værdi får den. Habitus 11 Bourdieus beskrivelse af habitus er de dispositioner, der gør at mennesket på måder. Det er tillærte og for det meste ubevidste for opfattelse af verdenen. Habitus er den individuelle som er skabt af en specifik klasse eller gruppe. Den bliver hele tiden formet efter de man gør i livet. Den er præget af de omgivelser som personen er i, og derfor kan social karakteristik ofte være et fingerpeg, er disponeret til at handle på en bestemt måde i bestemte situationer, men det determinerer ikke. For det meste undgår man de situationer som ens habitus. Når mennesker vælger venner og partner, har man vælge personer med nogenlunde samme habitus som en selv. I interaktionen med mennesker møder man personer med en helt forskellig habitus man selv har. Det kan enten resultere i at fordomme bliver styrket eller føre til åbning og dermed mulighed for nye impulser. Det sidstnævnte kan føre til, at man forandrer sin habitus helt, da dette ikke er uforanderligt, hvilket desuden er årsagen til at vi har mønsterbrydere. Konsekvenser af fængsling: Goffman skriver 12, hvordan indsatte kan tilpasse sig, bl.a. ved at trække sig ind i sig selv, hvor de kun ænser det der sker umiddelbart omkring dem. De kan også tilpasse sig ved at udfordre institutionen. Dette er dog ofte kun midlertidigt 11 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu P Goffman, Erving Anstalt og menneske 15

17 og i starten af opholdet. Den tredje mulige tilpasningsstrategi er kolonisering, hvor den indsatte er tilfreds med den tilværelse, han har på institutionen. Den fjerde tilpasningsstrategi er omvendelsen, hvor den indsatte overtager institutionen normer og værdier. Det er dog sjældent, at den indsatte følger en af tilpasningsformerne i særlig lang tid ad gangen, og oftest sker der en sammenblanding af tilpasningsstrategierne, hvilket giver den indsatte størst chance for at komme helskindet igennem opholdet på institutionen. Mange indsatte ved ikke, hvordan de skal klare livet uden for. Dette perspektiv er demoraliserende, og derfor er der ofte mange der tænker på at komme ind igen og rent faktisk kommer det. Mange totale institutioner mener, at de gør en forskel for de indsatte i form af en resocialisering, men det har sjældent nogen varig virkning. Dette kan være på grund af tilpasningsstartegierne, hvor personalet ser fangerne som resocialiserede, men det er bare fangernes måde at tilpasse sig på og være smarte, mens de sidder inde. Som regel har en person en særlig status og en bestemt rolle inden vedkommende kommer i fængsel. Når han kommer ud vil det dog ofte vise sig at han aldrig opnår samme status som inden han kom i fængsel. At komme ud vil nogle gange sige at rykke fra toppen af en lille verden til bunden af en stor. Ofte løslades folk fra fængsler med en formel prøvetid med pålæg om bl.a. møder med en tilsynsførende og lignende. Anja Leavens beskriver i rapporten Fra afsoner til borger, hvordan fængslede oplever deres tid under afsoningen, hvilke konsekvenser den tid medfører og hvilke ressourcer, der skal til for at undgå recidiv. Vi vil nedenfor redegøre for de væsentligste punkter i artiklen. Når en person bliver fængslet, fjernes han fra sin normale sociale kontekst, hvilket medfører at han mister de metoder og mekanismer han som regel bruger til at håndtere en psykisk belastende situation 13. Desuden fratages han alle sine fysiske ejendele, som er med til at identificere ham som person. Dette, 13 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 3 16

18 samt den manglende adgang til netværk, kan gøre almindelige krisesituationer overvældende og vanskelige at håndtere. De reaktioner, der oftest ses hos fængslede 8, er: - Søvn- og appetitforstyrrelser. - Angst. - Nedsat koncentrationsevne. - Apati og depressive symptomer. På grund af mangel på struktur og aktiviteter, kan den indsatte få en oplevelse af stress og en følelse af meningsløshed samt en oplevelse af ikke at have kontrol over eget liv. Desuden har de fleste fængslede mistillid til både personale, medindsatte og systemet. Efter de fængslede har fået en dom og er blevet overført fra varetægt til et fængsel, oplever de ofte en lettelse, da de får en lidt større frihedsgrad, samvær med pårørende, mere struktur i hverdagen samt adgang til beskæftigelse og aktiviteter, end under varetægten. Desuden har de med dommen fået en dato for løsladelsen, så der nu er et tidsperspektiv for afsoningen 14. Fængslets subkulturer 15 kan opdeles i to, hvor den ene er det formelle og regelstyrede lag. Dette styrende lag viser sig især ved, at den indsatte skal fremsætte alle sine henvendelser og ønsker til personalet, som så afgør om henvendelsen kan lade sig gøre. På grund af det meget styrende lag, ændrer den indsatte på sin selvopfattelse, og det hele medvirker til at han ophører med at tage initiativ i eget liv. Det andet lag, som er det uformelle lag, beskriver interaktionen mellem den indsatte og personalet og de andre indsatte. I hver afdeling er der nogle toneangivende indsatte, der bestemmer hvor interaktionen skal foregå, især mellem indsatte og personalet. Desuden har alle afdelinger nogle uskrevne retningslinjer for god adfærd og opførsel. Disse forskellige subkulturer betyder, at den indsatte skal lære at navigere i disse. Dette sker ved at kende retningslinjerne og forstå sin egen position, samt hvad der forventes af 14 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 5 17

19 en. Man kan forenklet sige, at subkulturer viser sig ved et ændret sprogbrug, tanker og adfærd, og disse afspejler subkulturens normer. I fængslerne er der ikke store muligheder for personlig udvikling og bearbejdning af kriser, da man ikke viser når man er sårbar eller taler om følelser. Der kan dog godt være omsorg og forståelse mellem de indsatte. Dette bunder som regel i en tillært afkodningsform, hvor de indsatte lærer at tyde hinandens kropssprog og anden adfærd. Ofte overlever de indsatte ved at lade være med at tænke på, hvad der sker uden for fængslets vægge 16. På grund af de manglende input og forandringer går deres liv i stå. Men de, der ikke vælger samfundet uden for fra, skal prøve at få deres fængselsliv og familieliv til at hænge sammen. Dette kan være meget vanskeligt for den indsatte, da hans adfærd i fængslet ikke er den samme som den adfærd han havde med de pårørende, inden han kom i fængsel. Derfor skal han, når han går ind i besøgsrummet, iklæde sig en ny identitet. Dette er meget psykisk krævende, og derfor er de indsatte ofte psykisk drænet efter besøg. Det er de færreste forhold, der overlever at den ene partner sidder i fængsel, og tabet af et forhold eller familie kan påvirke de positive fremtidsperspektiver, da den indsatte ikke føler, at han har noget at komme ud til. Derfor udvikles der en ligegyldighed i forhold til at arbejde hen imod et normalt liv ved løsladelsen 17. Da afsonere ikke har ret god kontakt til verdenen uden for, og derfor ikke kan holde de almindelige adfærdskoder ved lige, aflæres disse langsomt i løbet af afsoningen. Samtidig indlæres nye adfærdskoder, som er almindelige i fængslet. Derfor er det noget, der skal generhverves, når den indsatte bliver løsladt 12. Den mistillid, som mange af de indsatte har overfor personalet, men også hinanden, kan bunde i deres egen personlige historik og ressource- og funktionsniveau. Indsatte, der kommer fra dysfunktionelle familier, er 16 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 7 18

20 overrepræsenterede, og for dem er det måske mere et spørgsmål om socialisering i det hele taget, frem for resocialisering 18. Ofte har afsonere ikke megen selvbestemmelse over eget liv, hvilket kan medføre at de ikke tror på, at de selv kan tage stilling til valg, gøre noget selv eller tage ansvar for egne handlinger. Selv nogle indsatte, som havde et normalt liv før afsoning, tvivler på at de kan reetablere den form for liv efter afsoning 13. Efter løsladelse kan det være svært at få arbejde på grund af en plettet straffeattest, men det største problem ligger i, at de indsatte ikke kan finde ud af at begå sig på en arbejdsplads. De kan ikke afkode de sociale adfærdsregler, og derfor ikke indgå i en almindelig arbejdsrutine og i det sociale samvær med kollegaer. Ofte tolkes alle kontaktforsøg som negative og de indsatte føler tit at andre mennesker kan se på dem, at de har afsonet og derfor ser ned på dem 19. De psykiske konsekvenser af fængslingen kan gøre det uoverskueligt og uhåndterbart for den indsatte at holde sig væk fra den kriminelle verden - især fordi mange af dem ikke har et godt socialt netværk til at hjælpe sig igennem de kriser, som opstår. Netop mangel på et godt socialt netværk er en risikofaktor, især hvis det tidligere netværk var i det kriminelle miljø, da den indsatte så vil have større risiko for at falde tilbage i det gamle kriminelle netværk, når kriserne rammer. For mange er det svært at tage en beslutning om at forlade det kriminelle miljø, da det er her de indsatte har deres sociale relationer og nogle gange deres økonomiske ressourcer, fordi de forsørger dem selv gennem kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at prøve at opbygge et nyt netværk med ressourcestærke personer. Dette kan bl.a. være en mentor, arbejdsgiveren, uddannelseskonsulent m.fl. 20 Resocialisering omfatter bl.a. praktiske aspekter såsom at få styr på økonomien, bolig, arbejde osv., men også psykiske aspekter som f.eks. adfærd og tydning af andres adfærd. Ved løsladelsen går de indsatte fra en kultur hvor 18 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 9 19

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering.

Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering. Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering. Bachelorprojekt. Afsluttende Bachelorprojekt Professionsskolen Metropol Frederiksberg. KE11A Gruppe nummer 60. Vejleder: Claus Arne Hansen Skrevet af:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 1. 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 5

Indholdsfortegnelse... 1. 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 5 2. Begrebsafklaring... 6 2.1 Straffeattester... 6 2.2 Recidiv... 7 2.3 Sagsomkostninger... 8 2.4 Resocialisering...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 74 Offentligt Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet "Vores vision er at gøre fængsler udviklende og ikke afviklende". Det Lærende Fængsel 2011 Copyright

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere