Resocialisering af kriminelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resocialisering af kriminelle"

Transkript

1 Resocialisering af kriminelle Rehabilitation of criminals D e n n e p r o j e k t r a p p o r t e r u d a r b e j d e t a f s t u d e r e n d e p å s o c i a l r å d g i v e r u d d a n n e l s e n v e d V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e s o m e t l e d i e t u d d a n n e l s e s f o r l ø b. D e n f o r e l i g g e r u r e t t e t o g u k o m m e n t e r e t f r a V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e s i d e, o g f o r f a t t e r e n s s y n s p u n k t e r e r i k k e n ø d v e n d i g v i s s a m m e n f a l d e n d e m e d V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e i ø v r i g t. P r o j e k t r a p p o r t e n e l l e r u d d r a g h e r a f m å k u n o f f e n t l i g g ø r e s m e d f o r f a t t e r n e s t i l l a d e l s e. Servet Dogan & Michele S. Lauridsen, Gruppe 8

2 RESUME: Formålet med denne opgave er at belyse problemstillingerne i forhold til resocialisering af de indsatte i de danske fængsler. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra denne problemformulering: Hvilke barrierer er der i forbindelse med resocialiseringen af indsatte og tidligere indsatte i Danmark? Vi har blandt andet valgt at benytte følgende teorier til analysen af den indsamlede empiri; Goffmans teori om totale institutioner. Bourdieus teorier om kapitaler og habitus. Leavens rapport: Fra afsoner til borger en praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser Projekt God Løsladelse Servicestyrelsen. Opgavens videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, og har vi benyttet den kvalitative interviewmetode. Vi har interviewet to socialrådgivere fra hhv. et fængsel og en kommune. Disse interview udgør vores empiri i opgaven. Vi har udarbejdet en interviewguide ud fra fire forskningsspørgsmål, for at belyse problemformuleringen. Vi har benyttet forskningsspørgsmålene gennemgående i opgaven. Vi har konkluderet at de barrierer, der har størst betydning for resocialisering er psykiske og sociale problemer som angst, misbrug, økonomi og at være væk fra familien. 1

3 Indholdsfortegnelse RESUME: 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING: 4 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 5 AFGRÆNSNING: 6 METODE: 7 TEORETISKE VALG OG ANVENDELSE: 7 VALG AF INTERVIEWPERSONER OG INTERVIEWMETODE: 8 ANALYSEMETODE: 9 ETISKE OVERVEJELSER: 10 TEORI: 11 TOTALE INSTITUTIONER OG KRÆNKELSER - MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KAPITALER - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. HABITUS - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KONSEKVENSER AF FÆNGSLING - MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET MICHELE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. PROJEKT GOD LØSLADELSE - SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. HVAD VIRKER HVAD VIRKER IKKE?- SERVET FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. EMPIRI: 26 2

4 PRÆSENTATION AF INTERVIEWPERSONER: 26 REFERAT AF INTERVIEWS: 26 ANALYSE: 33 HVILKE SOCIALE BAGGRUNDE KOMMER DE FLESTE AF DE INDSATTE GENERELT FRA? 33 HVILKE PSYKISKE OG SOCIALE KONSEKVENSER OPLEVER DE INDSATTE EFTER FÆNGSELSOPHOLDET? 36 HVAD BLIVER DER GJORT I FORHOLD TIL RESOCIALISERING AF DE INDSATTE? 38 HVORDAN FUNGERER SAMARBEJDET MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG KOMMUNERNE? 41 METODEDISKUSSION: 43 KONKLUSION: 45 LITTERATURLISTE 49 BILAG 51 BILAG 1: 51 BILAG 2: 54 3

5 INDLEDNING: Ifølge Danmarks Statistiks rapport fra 2011 om kriminalitet, blev der i 2008 løsladt fra fængsler med videre. Af disse begik 29 % kriminalitet igen inden for en periode på 2 år. Ser man på unge mænd i alderen er tallet helt oppe på hele 49 %. 1 De kriminelle er en stor økonomisk belastning for samfundet. Flemming Balvig, der er professor i kriminologi har udtalt: Hvis man vidste hvor dyrt det var, ville man begynde at bekæmpe kriminalitet mere effektivt.. 2 Beregninger lavet af Rockwool Fonden, viser at kriminelle i 2010 kostede det danske samfund 9 milliarder kroner i direkte udgifter. En anden undersøgelse lavet af Rockwool Fonden viser desuden at 27 % af de indsatte vender tilbage til fængslet indenfor to år, og af de resterende 73 % modtager omkring en tredjedel kontanthjælp eller andre former for sociale ydelse. Disse tal stiger dog op til 50 % fem år efter løsladelsen. 2 Hvis ambitionen med fængslet var, at det virkelig skulle få folk væk fra kriminalitet er der lang vej igen, har Torben Tranæs, forskningschef i Rockwood Fonden udtalt sig. CASA har lavet et regnestykke, der viser at en merinvestering til uddannelse og beskæftigelse på fire milliarder kroner, ville kunne give en besparelse på milliarder. 2 Der er en stor del af de indsatte der recidiverer. Dette er en stor belastning for samfundet på det økonomiske plan, og det er samtidig en meget stor personlig belastning for de der bliver påvirket af det; den indsatte, ofrene for kriminaliteten og den indsattes familie. Vi ville gerne fokusere på resocialisering af indsatte i danske fængsler, for som beskrevet ovenfor er der mange gengangere. Derfor har vi opstillet nogle problemstiller i det følgende afsnit, der har til formål at hjælpe os med at undersøge resocialisering i Danmark. 1 Kriminalitet 2011, Danmarks Statistik 2 4

6 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: Vi ville undersøge, hvilken effekt det har på en person, at være fængslet i en længere periode, hvordan det påvirker personen socialt og psykisk, og om det har en forbindelse til hvorfor der er så mange, som bliver fængslet igen og igen. Desuden ville vi se på, hvilke sociale baggrunde de indsatte kommer fra, og om det kan have en betydning for, om de falder tilbage i den kriminelle verden. Vi ønskede at belyse hvorfor der er så stort recidiv i de danske fængsler samt hvilke tiltag, der allerede er gjort, og hvilke tiltag der yderligere kan gøres for at mindske dette recidiv. Vi ville også se på hvad der bliver gjort i forhold til resocialisering i både kommunen og fængslerne, og hvordan samarbejdet mellem disse to fungerer. Dette ville vi gøre ud fra interviews med en socialrådgiver fra Sdr. Omme Statsfængsel og en socialrådgiver fra Holstebro Kommune. Foruden det ville vi undersøge om Projekt God Løsladelse har den ønskede virkning, og hvis ikke, hvilke tiltag der yderligere kan gøres for at resocialisere indsatte, så de ikke bliver fængslet igen. Som det sidste ville vi se på hvad socialrådgiverens rolle er i resocialiseringen af indsatte/tidligere indsatte. På baggrund af denne problemstilling lyder projektets problemformulering: Hvordan kan man som socialrådgiver hjælpe tidligere indsatte til ikke at få et tilbagefald til kriminalitet (som medfører en ny dom)? Ud fra disse problemstillinger og problemformuleringen, har vi udarbejdet fire forskningsspørgsmål, for at konkretisere hvad det er, vi vil med vores opgave. Vi har desuden brugt disse forskningsspørgsmål i vores interviewguides, for at tematisere interviewet. Forskningsspørgsmålene lyder som følger: 1. Hvilke sociale baggrunde kommer de fleste af de indsatte generelt fra? 5

7 2. Hvilke psykiske og sociale konsekvenser oplever de indsatte efter fængselsopholdet? 3. Hvad bliver der gjort i forhold til resocialisering af de indsatte? 4. Hvordan fungerer samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne? Afgrænsning: Vi ville i vores opgave begrænse vores resocialiseringsdel til God Løsladelse, da det er et nyt projekt som er igangsat for netop at sikre resocialisering. Der er en del andre små projekter omkring resocialisering af de indsatte, som bliver styret af private institutioner, men det ville have været alt for meget i forhold til vores opgave, da vi ikke kun har valgt at fokusere på resocialisering, men også at inddrage elementer om psykiske og sociale konsekvenser, sociale baggrunde samt samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommune. Vi har valgt ikke at interviewe en indsat/tidligere indsat, da opgavens fokus ikke er på den indsattes personlige oplevelser, men mere socialrådgiverens rolle i forhold til resocialisering. Vi ville derimod gerne lægge mere vægt på samarbejdet mellem kommunen og fængslet i forhold til resocialisering. 6

8 METODE: Teoretiske valg og anvendelse: Vi vil i det følgende kort beskrive hvilke teorier vi har valgt at medtage i projektet, samt hvordan vi har anvendt disse. Vi har brugt Goffmans teorier for at belyse hvad totale institutioner er og hvilke krænkelser, der sker med personen, når han befinder sig i en sådan institution. På trods af at Goffmans forskning er over 50 år, er den stadig lige gyldig og nem at anvende og at forstå og vi har haft en del undervisning på uddannelse, der har omhandlet Goffman og hans forskning. Erving Goffman var sociolog og professor ved University of Pennsylvenia. Han udviklede hans teorier på baggrund af hvordan mennesker handler i forhold til hinanden, især på offentlige steder, og er blevet kaldt en af 1900-tallets betydeligste sociologer 3. Derudover har vi brugt bl.a. Torben Tranæs m.fl. for at vise, at det ofte allerede er gået galt for de kriminelle inden, de bliver fængslet. Torben Tranæs er forskningschef for Rockwoolfonden, som har til formål på et uafhængigt grundlag at producere ny central viden om aktuelle samfundsproblemer 4, og har udgivet flere publiceringer om kriminalitet. For at afklare grunden til, at det ofte er gået så galt, allerede længe inden de sætter deres fod inden for fængslets vægge, og hvorfor så mange ender i fængsel - ofte mere end én gang - har vi brugt Bourdieus formulering af kapitaler samt habitus. Bourdieu har været en gennemgående teoretiker gennem hele uddannelsen, og vi har gennem undervisningen fået kendskab og forståelse for nogle af hans teorier. Bourdieu er en anerkendt sociolog og har forsket i samfundet i mere end 30 år og udgivet stribevis af bøger baseret på denne forskning. Desuden brugte vi rapporten Fra afsoner til borger, skrevet af psykolog Anja Leavens, som i mange år har været konsulent for Kriminalforsorgen. Leavens 3 Goffman, Erving Anstalt og menneske 4 7

9 har, ligesom Goffman, skrevet om de sociale og psykiske konsekvenser det har for mennesket at være indsat i et fængsel og afskåret fra samfundet. Leavens har igennem 14 års samarbejde med Kriminalforsorgen fået indgående kendskab til disse mennesker, og har derfor stor erfaring med det psykologiske aspekt ved afsoning. For at finde ud af i hvilken udstrækning straf virker, har vi valgt at bruge teori fra bogen Hvad virker hvad virker ikke?, som er skrevet af bl.a. Britta Kyvsgaard og Linda Kjær Minke, som vi også har brugt en udtalelse fra i vores indledning. Grunden til at vi har valgt, at finde ud af i hvilken udstrækning straf virker, er både for at se på hvad det eventuelt er, der virker i den sammenhæng. Som det sidste har vi valgt, at beskrive Projekt God Løsladelse, og formålet med dette projekt. Servicestyrelsen startede i 2006 projektet, som netop har til formål at forebygge recidiv og at sikre borgerens rettigheder. Det omhandler et samarbejde mellem den enkelte indsattes kommune og Kriminalforsorgen for at sikre den gode løsladelse. Valg af interviewpersoner og interviewmetode: Vi har interviewet to socialrådgivere fra henholdsvis Kriminalforsorgen og Holstebro Kommune. Dette har vi gjort for at få en bredere vinkel og bedre forståelse for deres arbejde med resocialisering af indsatte og tidligere indsatte. En anden grund til valget af de to socialrådgivere er, at de har et stort kendskab til den type borgere som de arbejder med til dagligt, og vi kan gennem dem få en større viden om de mennesker og deres problemer. Hertil har vi anvendt den kvalitative interviewmetode for at kunne gå i dybden og få de mest præcise oplysninger. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indsamle detaljeret viden om interviewpersonens livsverden for at kunne beskrive og forstå interviewpersonens oplevelse af sin hverdag og betydningen af denne inden for et givent emne. Det kvalitative interview minder meget om en almindelig samtale mellem to mennesker, men interviewet er forskelligt på den måde, at det ikke er tovejs-kommunikation på samme måde som en almindelig samtale. I 8

10 stedet styrer den ene part samtalen ved at stille spørgsmålene og derved bestemme hvad samtalen skal handle om. På den måde får intervieweren den information, der er nødvendig i forhold til hvad han skal undersøge, og interviewet bliver mere sagligt og fagligt end personligt. Ud fra den brugte teori udformede vi fire forskningsspørgsmål, som vi lavede en del underspørgsmål til. Dette gjorde vi for at få afklaret helt præcist, hvad det var vi ville have svar på i løbet af interviewene, samt for at strukturere interviewene og informationerne vi fik ud fra interviewene. Vi valgte at bruge det halvstrukturerede interview, da vi så havde mulighed for at flytte rundt på rækkefølgen af spørgsmålene samt at supplere med nye spørgsmål til den nye information, som interviewpersonerne kom med i løbet af interviewet. Ligeledes fik vi mulighed for at få en bredere viden omkring emnet, da vi kunne spørge ind til interviewpersonernes svar, og dermed indhente viden, hvilket ikke havde været muligt uden uddybende spørgsmål. Vi har udarbejdet vores interviewguides på baggrund af den teori, vi har brugt i opgaven. På den måde kunne vi sikre os, at den empiri vi fik indsamlet ville passe med teorien, og vi ville samtidig have større kendskab til interviewpersonernes arbejde og kunne derfor styre interviewet i den retning vi ønskede, samt stille relevante uddybende spørgsmål til deres svar. Vi har vedlagt interviewguiderne som bilag sidst i opgaven. Analysemetode: Vi valgte at dele analysedelen op i de fire forskningsspørgsmål, for at opnå en større systematik og samtidig for at være sikre på at vi kom hele vejen rundt om emnet, på den måde vi havde forestillet os, da vi opstillede forskningsspørgsmålene. Til fortolkningen af vores interview brugte vi den hermeneutiske analysemetode. Hermeneutik udspringer af fænomenologien, som er en beskrivelse af verdenen omkring sig. Derimod går hermeneutikken lidt længere og prøver at fortolke det. I hermeneutikken er formålet at få en almen og gyldig fortolkning. Et af 9

11 principperne i hermeneutisk fortolkning er den hermeneutiske spiral, hvor tekstens helhed fortolkes ud fra de enkelte dele, og disse enkelte dele sættes derefter i en ny relation til helheden. Man kan med den hermeneutiske spiral få en meget dybere mening med de tekster som fortolkes. I forforståelsen indgår flere elementer såsom kultur, sprog, personlige erfaringer osv. Vi har i opgaven konstant lært noget nyt, og dette har ændret vores opfattelse i en større sammenhæng. Det er et sammenspil mellem forståelse og forforståelse som hele tiden fornyes. Vi vil med udvalgt teori analysere de enkelte dele af empirien til en forståelse af helheden. Etiske overvejelser: Vi valgte, at vores opgave skulle omhandle resocialisering af indsatte for at opnå en forståelse af vores socialrådgiverkollegaers arbejde med indsatte og tidligere indsatte. Vi ville desuden gerne opnå en forståelse for grunden til at det er så vigtigt at få disse personer resocialiseret, samt hvad grunden er til at der er så mange gengangere i det danske fængselssystem. Vi har fået samtykke til interviewene fra vores interviewpersoner. Dette samtykke har vi fået mundtligt, da vi først kontaktede dem for at høre om de ville være med i vores opgave. Da de begge er socialrådgivere har vi ikke lagt så stor vægt på at informere dem om deres rettigheder og lignende, da det for dem er almen viden. Vores interviewpersoner optræder anonymt i vores opgave, da det ikke har nogen relevans at vide hvem de er personligt i forhold til hvad deres arbejde består af. Desuden kan det være nemmere at få hele sandheden fra interviewpersonerne, når de ved, at deres udtalelser ikke kan spores tilbage til dem. Interviewene er derfor kun tilgængelige for os, vores underviser og censor. 10

12 TEORI: Totale institutioner og krænkelser 5 En total institution, som et fængsel er, kendetegnes ved at indeholde en barriere mod socialt samspil, interaktion med omverdenen og at kunne gå når man vil. Der er fem forskellige typer totale institutioner, bl.a. den der eksisterer for det, der føles farligt for samfundet, herunder menes der f.eks. fangelejre, KZ-lejre og fængsler. Der er nogle fællestræk, som gælder for alle totale institutioner. Disse fællestræk er at: - Man sover, leger og arbejder samme sted under samme myndighed. - Alle udfører det samme, og behandles på samme måde. - Dagens rutiner er skemalagt og styres af et system af regler og personale. - De tvungne aktiviteter er indarbejdet i en plan, der har til formål at opfylde institutionens officielle mål. Goffman skriver, at nøglen til den totale institutions karakteristika er varetagelsen af mange menneskelige behov gennem en bureaukratisk organisering af store menneskegrupper, ganske uanset om denne socialorganisatoriske metode i det foreliggende tilfælde er nødvendigt eller ej, for slet ikke at sige effektiv. 6 Der findes i den totale institution to grupper; klienterne, som i fængslet er de indsatte, og personalet, som bl.a. består af fængselsbetjente, socialrådgivere, terapeuter osv. Inden en klient kommer ind i den totale institution, har vedkommende nogle bestemte roller og adfærds- og holdningsmønstre, som udspiller sig i det miljø han opholder sig i. Disse roller bliver ofte nedbrudt, da der ikke længere er nogen kontakt til omverdenen, hvor rollerne før udspillede sig. Nogle gange kan rollerne genoptages, når klienten kommer ud. 5 Goffman, Erving Anstalt og menneske 6 Goffman, Erving Anstalt og menneske P

13 Ofte bliver klientens personlighed krænket, selvom denne krænkelse ikke altid er tilsigtet. Selvom den er utilsigtet er den ofte systematisk gennemført, da den totale institution har nogle regler, man kan indordne sig under og derved gennemgå en, for det meste, ufrivillig forandring. Rolleberøvelsen, som er nævnt i afsnittet overfor, er en af de krænkelser, der foregår i den tid klienten er i den totale institution. I starten bliver klienterne ofte frataget det privilegium at modtage besøg eller få lov til at forlade institutionen for at aflægge besøg. På den måde sikrer man sig et totalt brud med tidligere roller, og det giver også klienterne en erkendelse af, at disse roller er blevet brudt. Ofte vil der under afsoning ske uoprettelige tab, som ikke kan indhentes. Den tid, som skulle have været brugt på arbejde, uddannelse, parforhold, opdragelse af ens børn osv. kan ikke indhentes. Man oplever en slags civil død mens man er afsondret fra omverdenen. Når en klient første gang træder ind på en total institution vil der være en slags indrulleringsprocedurer, som bl.a. kan bestå af registrering af fingeraftryk, tildeling af institutionsnummer og tøj samt forskellige former for undersøgelser. Denne procedure kan også betegnes som en slags programmering af klienterne, da de igennem denne lader sig forme til et objekt, der passer ind i institutionens rammer. Ofte afhænger disse producerer af ydre ting, og tager derfor nogle af de ting fra klienten, som før var en del af grundlaget for hans personlighedsidentifikation. Det er dog ikke kun på det ydre, at klienter på totale institutioner kan blive ydmyget. De kan ligeledes opleve at skulle udøve en ydmygende adfærd, bl.a. ved at skulle spørge om lov til at få ild til at tænde en cigaret, til at låne en telefon eller vand at drikke. Det kan også være ydmygende at skulle give personalet, som er klienternes overordnede, verbal respekt, især hvis klienten ikke selv oplever denne form for respekt, f.eks. hvis personalet eller de andre klienter kalder ham øgenavne, driller ham eller ignorerer hans tilstedeværelse. En tredje form for krænkelse er en form for forurening, som både kan være fysisk og interpersonel. Den fysiske forurening kan bl.a. bestå af at omgivelserne er snavsede eller at der er f.eks. er hår i maden, mens den 12

14 interpersonelle forurening omfatter at klientens personlige ejendele berøres af andre, ofte personalet under modtagelsen, kropsvisitering og ransagelse af klientens værelse eller celle. I disse eksempler trænger en anden person ind på klientens enemærker og krænker hans personfølelse. Institutionen vil helst have at gøre med klienter, der er samarbejdsvillige. Hvis klienterne ikke er det, bliver de udsat for straffeforanstaltninger, indtil de ikke længere viser modvillighed. For personalet går det ikke ud på at krænke klienterne, men om at opnå anerkendelse for deres autoritet. I den totale institution arbejder man ud fra et sæt husregler, og hvis klienterne overholder disse regler, belønnes de med nogle privilegier, som uden for institution anses for selvfølgelige. Hvis klienterne ikke overholder reglerne, bliver de straffet, ved at disse privilegier tages fra dem. Og de kan endda risikere at deres afsoning ikke bliver forkortet altså at de bliver frataget muligheden for prøveløsladelse. For klienterne kan der, hvis opholdet er langvarigt, ske en diskulturation, som betyder at de oplever en slags mangel på træning, der gør at de ikke er stand til at klare forskellige ting i dagligdagen uden for, når de kommer ud. Denne diskulturation bliver ikke opdaget af klienterne, før de kommer ud fra den totale institution. Kapitaler: Bourdieu opererer med tre grundlæggende kapitalformer 7 : Økonomisk, kulturel og social kapital. Kulturel kapital bliver ligeledes delt op i tre tilstande: kropsliggjort, institutionaliseret og objektiveret. Dette nærmest automatisk i familien, men det kan have en, desuden de og. Kulturel kapital er noget som tager tid, og det hele i familien, altså den. Kropsliggjort kapital er ens vaner, smag, osv., altså ens personlighed.. 7 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu, Kap 3 13

15 Institutionaliseret tilstand er titler og grader, f.eks. er en doktorgrad statsgaranteret bevis på kulturel kompetence. Dette er desuden med til at slå en tydelig linje imellem de der besidder denne kompetence og de der ikke gør. Objektiveret tilstand omhandler bøger, malerier, redskaber osv., men for at forstå disse bøger og malerier skal man besidde den rette kropsliggjorte kulturelle kapital. Det nytter ikke at have dyre malerier og store tykke bøger hvis man ikke forstår dem. Objektiveret kulturel kapital er noget som overføres videre i familien. Vaner er et vigtigt aspekt i kulturel kapital. Der vil for et skolebarn f.eks. være stor forskel på, om man kommer fra en familie med vane for at læse i en bog hver aften inden sengetid eller fra en familie hvor man ikke gør. For at udnytte det mest muligt, er det vigtigt at have den rette habitus. Som Bourdieu beskriver det 8 ; er det et for den der prøver at, men som ikke mestrer det naturligt hjemmefra. I deres af kan de forekomme og det anses ofte med foragt af den virkelig dannede. Sagt på en anden måde er kapitalbegrebet i sin kerne en måde at tænke historien ind i sociologien på 9 Social kapital 10 er en kapitalform der skal arbejdes for, når først den er oprettet. Den handler nemlig om sociale forhold til netværket. Det kan være alt fra familie, venner, kolleger og særlig profession, politisk parti, religiøst trossamfund, fanklub eller lignende. Social kapital er delvis afhængig af kulturel og økonomisk kapital. Det tid og arbejde at pleje sin sociale kapital i form af selskabelige ritualer, møder, tjenester osv. Fordelen ved social kapital er, at den kan åbne penge eller noget kulturelt kapital kan åbne. Dette kan ses eksempelvis, når taget en akademisk uddannelse, men alligevel skal kende nogen for at få et bestemt job. Økonomisk kapital er det mest. Det handler om økonomisk råderum. Økonomisk kapital kan desuden ikke i sig social eller, men man kan investere i kulturel og social kapital, og det er desuden ikke garanteret at det bliver en succes. Det er kun muligt fordi adgang til social og kulturel kapital kræver. 8 P. 91 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu 9 P. 89 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu 10 Ibid. 14

16 Personer med rigelig kulturel og social være relativt fattige hvis de ikke investerer i økonomisk kapital. Til sidst er der, som ikke er en kapital for sig selv, men en betegnelse for de øvrige tre former for kapitaler i én helhed. Det er det mest grundlæggende begreb i Bourdieus sociologi. Symbolsk kapital er en blanding af, når den kommer i spil i en social. Bourdieus kapitaler handler meget og prestige, og dermed kan mange forskellige ting tælle som kapital. Der skal dog være en hvis form for for at tælle som et kapital med værdi, dvs. jo mere eksklusiv en kapital er, jo mere værdi får den. Habitus 11 Bourdieus beskrivelse af habitus er de dispositioner, der gør at mennesket på måder. Det er tillærte og for det meste ubevidste for opfattelse af verdenen. Habitus er den individuelle som er skabt af en specifik klasse eller gruppe. Den bliver hele tiden formet efter de man gør i livet. Den er præget af de omgivelser som personen er i, og derfor kan social karakteristik ofte være et fingerpeg, er disponeret til at handle på en bestemt måde i bestemte situationer, men det determinerer ikke. For det meste undgår man de situationer som ens habitus. Når mennesker vælger venner og partner, har man vælge personer med nogenlunde samme habitus som en selv. I interaktionen med mennesker møder man personer med en helt forskellig habitus man selv har. Det kan enten resultere i at fordomme bliver styrket eller føre til åbning og dermed mulighed for nye impulser. Det sidstnævnte kan føre til, at man forandrer sin habitus helt, da dette ikke er uforanderligt, hvilket desuden er årsagen til at vi har mønsterbrydere. Konsekvenser af fængsling: Goffman skriver 12, hvordan indsatte kan tilpasse sig, bl.a. ved at trække sig ind i sig selv, hvor de kun ænser det der sker umiddelbart omkring dem. De kan også tilpasse sig ved at udfordre institutionen. Dette er dog ofte kun midlertidigt 11 Prieur, Annick & Carsten Sestoft Pierre Bourdieu P Goffman, Erving Anstalt og menneske 15

17 og i starten af opholdet. Den tredje mulige tilpasningsstrategi er kolonisering, hvor den indsatte er tilfreds med den tilværelse, han har på institutionen. Den fjerde tilpasningsstrategi er omvendelsen, hvor den indsatte overtager institutionen normer og værdier. Det er dog sjældent, at den indsatte følger en af tilpasningsformerne i særlig lang tid ad gangen, og oftest sker der en sammenblanding af tilpasningsstrategierne, hvilket giver den indsatte størst chance for at komme helskindet igennem opholdet på institutionen. Mange indsatte ved ikke, hvordan de skal klare livet uden for. Dette perspektiv er demoraliserende, og derfor er der ofte mange der tænker på at komme ind igen og rent faktisk kommer det. Mange totale institutioner mener, at de gør en forskel for de indsatte i form af en resocialisering, men det har sjældent nogen varig virkning. Dette kan være på grund af tilpasningsstartegierne, hvor personalet ser fangerne som resocialiserede, men det er bare fangernes måde at tilpasse sig på og være smarte, mens de sidder inde. Som regel har en person en særlig status og en bestemt rolle inden vedkommende kommer i fængsel. Når han kommer ud vil det dog ofte vise sig at han aldrig opnår samme status som inden han kom i fængsel. At komme ud vil nogle gange sige at rykke fra toppen af en lille verden til bunden af en stor. Ofte løslades folk fra fængsler med en formel prøvetid med pålæg om bl.a. møder med en tilsynsførende og lignende. Anja Leavens beskriver i rapporten Fra afsoner til borger, hvordan fængslede oplever deres tid under afsoningen, hvilke konsekvenser den tid medfører og hvilke ressourcer, der skal til for at undgå recidiv. Vi vil nedenfor redegøre for de væsentligste punkter i artiklen. Når en person bliver fængslet, fjernes han fra sin normale sociale kontekst, hvilket medfører at han mister de metoder og mekanismer han som regel bruger til at håndtere en psykisk belastende situation 13. Desuden fratages han alle sine fysiske ejendele, som er med til at identificere ham som person. Dette, 13 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 3 16

18 samt den manglende adgang til netværk, kan gøre almindelige krisesituationer overvældende og vanskelige at håndtere. De reaktioner, der oftest ses hos fængslede 8, er: - Søvn- og appetitforstyrrelser. - Angst. - Nedsat koncentrationsevne. - Apati og depressive symptomer. På grund af mangel på struktur og aktiviteter, kan den indsatte få en oplevelse af stress og en følelse af meningsløshed samt en oplevelse af ikke at have kontrol over eget liv. Desuden har de fleste fængslede mistillid til både personale, medindsatte og systemet. Efter de fængslede har fået en dom og er blevet overført fra varetægt til et fængsel, oplever de ofte en lettelse, da de får en lidt større frihedsgrad, samvær med pårørende, mere struktur i hverdagen samt adgang til beskæftigelse og aktiviteter, end under varetægten. Desuden har de med dommen fået en dato for løsladelsen, så der nu er et tidsperspektiv for afsoningen 14. Fængslets subkulturer 15 kan opdeles i to, hvor den ene er det formelle og regelstyrede lag. Dette styrende lag viser sig især ved, at den indsatte skal fremsætte alle sine henvendelser og ønsker til personalet, som så afgør om henvendelsen kan lade sig gøre. På grund af det meget styrende lag, ændrer den indsatte på sin selvopfattelse, og det hele medvirker til at han ophører med at tage initiativ i eget liv. Det andet lag, som er det uformelle lag, beskriver interaktionen mellem den indsatte og personalet og de andre indsatte. I hver afdeling er der nogle toneangivende indsatte, der bestemmer hvor interaktionen skal foregå, især mellem indsatte og personalet. Desuden har alle afdelinger nogle uskrevne retningslinjer for god adfærd og opførsel. Disse forskellige subkulturer betyder, at den indsatte skal lære at navigere i disse. Dette sker ved at kende retningslinjerne og forstå sin egen position, samt hvad der forventes af 14 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 5 17

19 en. Man kan forenklet sige, at subkulturer viser sig ved et ændret sprogbrug, tanker og adfærd, og disse afspejler subkulturens normer. I fængslerne er der ikke store muligheder for personlig udvikling og bearbejdning af kriser, da man ikke viser når man er sårbar eller taler om følelser. Der kan dog godt være omsorg og forståelse mellem de indsatte. Dette bunder som regel i en tillært afkodningsform, hvor de indsatte lærer at tyde hinandens kropssprog og anden adfærd. Ofte overlever de indsatte ved at lade være med at tænke på, hvad der sker uden for fængslets vægge 16. På grund af de manglende input og forandringer går deres liv i stå. Men de, der ikke vælger samfundet uden for fra, skal prøve at få deres fængselsliv og familieliv til at hænge sammen. Dette kan være meget vanskeligt for den indsatte, da hans adfærd i fængslet ikke er den samme som den adfærd han havde med de pårørende, inden han kom i fængsel. Derfor skal han, når han går ind i besøgsrummet, iklæde sig en ny identitet. Dette er meget psykisk krævende, og derfor er de indsatte ofte psykisk drænet efter besøg. Det er de færreste forhold, der overlever at den ene partner sidder i fængsel, og tabet af et forhold eller familie kan påvirke de positive fremtidsperspektiver, da den indsatte ikke føler, at han har noget at komme ud til. Derfor udvikles der en ligegyldighed i forhold til at arbejde hen imod et normalt liv ved løsladelsen 17. Da afsonere ikke har ret god kontakt til verdenen uden for, og derfor ikke kan holde de almindelige adfærdskoder ved lige, aflæres disse langsomt i løbet af afsoningen. Samtidig indlæres nye adfærdskoder, som er almindelige i fængslet. Derfor er det noget, der skal generhverves, når den indsatte bliver løsladt 12. Den mistillid, som mange af de indsatte har overfor personalet, men også hinanden, kan bunde i deres egen personlige historik og ressource- og funktionsniveau. Indsatte, der kommer fra dysfunktionelle familier, er 16 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 7 18

20 overrepræsenterede, og for dem er det måske mere et spørgsmål om socialisering i det hele taget, frem for resocialisering 18. Ofte har afsonere ikke megen selvbestemmelse over eget liv, hvilket kan medføre at de ikke tror på, at de selv kan tage stilling til valg, gøre noget selv eller tage ansvar for egne handlinger. Selv nogle indsatte, som havde et normalt liv før afsoning, tvivler på at de kan reetablere den form for liv efter afsoning 13. Efter løsladelse kan det være svært at få arbejde på grund af en plettet straffeattest, men det største problem ligger i, at de indsatte ikke kan finde ud af at begå sig på en arbejdsplads. De kan ikke afkode de sociale adfærdsregler, og derfor ikke indgå i en almindelig arbejdsrutine og i det sociale samvær med kollegaer. Ofte tolkes alle kontaktforsøg som negative og de indsatte føler tit at andre mennesker kan se på dem, at de har afsonet og derfor ser ned på dem 19. De psykiske konsekvenser af fængslingen kan gøre det uoverskueligt og uhåndterbart for den indsatte at holde sig væk fra den kriminelle verden - især fordi mange af dem ikke har et godt socialt netværk til at hjælpe sig igennem de kriser, som opstår. Netop mangel på et godt socialt netværk er en risikofaktor, især hvis det tidligere netværk var i det kriminelle miljø, da den indsatte så vil have større risiko for at falde tilbage i det gamle kriminelle netværk, når kriserne rammer. For mange er det svært at tage en beslutning om at forlade det kriminelle miljø, da det er her de indsatte har deres sociale relationer og nogle gange deres økonomiske ressourcer, fordi de forsørger dem selv gennem kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at prøve at opbygge et nyt netværk med ressourcestærke personer. Dette kan bl.a. være en mentor, arbejdsgiveren, uddannelseskonsulent m.fl. 20 Resocialisering omfatter bl.a. praktiske aspekter såsom at få styr på økonomien, bolig, arbejde osv., men også psykiske aspekter som f.eks. adfærd og tydning af andres adfærd. Ved løsladelsen går de indsatte fra en kultur hvor 18 Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P Leavens, Anja Fra afsoner til borger, P. 9 19

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet

Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet Aarhus, den 21. november 2017 Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet I det nuværende danske retssystem bliver resocialisering sat helt ud af spillet, når indsatte løslades til

Læs mere

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen Dømte med ADHD Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen DR2 sendte i april 2015 dokumentaren Indsatte med ADHD https://www.facebook.com/dr2tv/videos/421009994743659

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. marts 2017 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Ansøgning om bevilling for AskovFonden KBH

Ansøgning om bevilling for AskovFonden KBH Ansøgning om bevilling for AskovFonden KBH+ 2019-2020-2021 Læsevejledning Del 1: En beskrivelse af AskovFondens ungetilbud KBH+ Del 2: Målgrupper, indsatser og resultater Del 3: KBH+ en businesscase det

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

LØSLADT, UDSAT OG GÆLDSAT: DET SVÆRE LIV EFTER FÆNGSEL

LØSLADT, UDSAT OG GÆLDSAT: DET SVÆRE LIV EFTER FÆNGSEL LØSLADT, UDSAT OG GÆLDSAT: DET SVÆRE LIV EFTER FÆNGSEL KABS NATIONAL KONFERENCE: STOFMISBRUG 2019 SUNDHED, SAMMENHÆNG OG SOCIALE UDFORDRINGER 1 1. M A RTS 2019 A N N E T T E O L E S E N P H D, A D J U

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for

Læs mere

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes? BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Fag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.

Fag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Nyt fra December 2015 Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Undgå fængsel, afson med fodlænke og fuldfør din uddannelse. Sådan kunne det simple budskab være til unge under uddannelse, som får tilbud

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere