NYT OM MILJØ & UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT OM MILJØ & UDVIKLING"

Transkript

1 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Oktober 2009 Nr gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden Martin Harvey / WWF-Canon Indhold 48 dage til klimatopmødet: En massiv slutspurt er nødvendig... 1 EU s falliterklæring om klimafinansiering?... 2 Magiske CO2-udledninger fra skov... 3 Indfødte folks rettigheder i fare i ny klimaaftale... 4 Klimatilpasningen skal fokusere på de mest sårbare... 5 COP15 en kamp om penge og om ord... 5 Intet nyt grønt i åbningstalen... 6 Et nyt IMF: Forandring u-landene tør tro på?... 7 G20 mødet i Pittsburg: Vi er på vej ud af krisen - dog ikke de fattigste lande... 8 Udviklingslandene står stadig udenfor G20 s indsats mod skattely... 8 Nedtælling til den folkelige klimamesse... 9 Arrangementer dage til klimatopmødet: En massiv slutspurt er nødvendig Af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen Der er nu 48 dage til klimatopmødet i København. Det topmøde som af mange vurderes, som det vigtigste i nyere historie. Det topmøde, som er afgørende for vores og 1

2 klodens fremtid. Ifølge videnskaben, har vi under 10 år til at knække kurven over de globale drivhusgasudslip, så København må tage de rigtige beslutninger. Vi er ved at løbe tør for tid. Status er stadig, at de rige lande er meget langt fra de reduktioner, de [ ] selv har forpligtet sig til. Desværre er dette ikke gået op for verdens statsledere. Status er stadig, at de rige lande er meget langt fra de reduktioner, som videnskaben foreskriver for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader den smertegrænse de rige lande selv har forpligtet sig til. Samlet vil de reducere mellem 11 og 18 procent i 2020 nyere videnskab siger, at omkring 40 procent er nødvendig. Også i forhold til den nødvendige økonomiske assistance fra rige til fattige lande halter det. EU har senest spillet ud med et helt utilstrækkeligt udspil, der bedst kan betegnes som, at EU forsøger at løbe fra regningen. EU Kommissionen mener, at EU s bidrag skal være i alt 2-15 mia. Euro i 2020 meget tyder på, at der skal mindst 35 mia. Euro til nu, hvis vi skal sikre de nødvendige tiltag, og EU skal leve op til sit historiske ansvar for klimaændringerne. På det nylige klimaforhandlingsmøde i Bangkok var der små fremskridt. Det lykkedes at forkorte forhandlingsteksten, så den nu bedre er til at forstå og forhandle. Godt så. Men på de store spørgsmål var der ingen bevægelse. De rige lande vil stadig ikke forpligte sig til tilstrækkelig handling, og udviklingslandene værger sig derfor forståeligt. EU har senest spillet ud med et helt utilstrækkeligt udspil, der bedst kan betegnes som, at EU forsøger at løbe fra regningen. Og i mens løber tiden ud. Der er nu kun en lille uges FN-forhandlingstid tilbage i Barcelona før klimatopmødet i København og i alt under to måneder til at sikre, at vi får den klimaaftale i København, som verden behøver. Derfor må der sættes en massiv slutspurt ind nu. En slutspurt, der viser, at de rige lande reelt er rede til at gå i front for at redde kloden, og at udviklingslandene så vil følge trop. Det er nu, det skal ske. EU s falliterklæring om klimafinansiering? Af Jon Burgwald, Greenpeace Hvis verden skal nå til enighed om en god og ambitiøs klimaaftale i København, skal EU gå forrest og lægge et pres på resten af den industrialiserede verden. Desværre, har EU ikke gjort dette i lang tid. I stedet fortoner en klimaaftale sig hurtigere og hurtigere i horisonten, fordi EU og USA fortsat ignorerer deres ansvar. [ ] medmindre EU tager sig kraftigt sammen, ser det sort ud for klimaet. Den oktober mødes EU s stats- og regeringsledere i Bruxelles og fastsætter EU s position på klimafinansiering, og medmindre EU tager sig kraftigt sammen, ser det sort ud for klimaet. Hvis ikke Danmark og EU sadler om, vil udviklingslandene selv skulle finansiere op til 90 pct. af deres energibesparelser [ ] EU Kommissionens udkast til en position, som danner grundlag for Ministerrådets 2

3 forhandlinger, er uhyggeligt uambitiøst og vil hverken skabe fremskridt i forhandlingerne eller bidrage til at bremse klimaforandringerne. Siden Kommissionen kom med sit forslag, er det kun blevet værre, og EU og Danmark søger konsekvent mod den laveste fællesnævner for at sikre ro på de interne linjer. Hvis ikke Danmark og EU sadler om, vil udviklingslandene selv skulle finansiere op til 90 pct. af deres energibesparelser og omstilling til vedvarende energi, og kun pct. af de samlede klimaomkostninger i udviklingslandene vil komme fra de industrialiserede lande. Resten skal komme fra udviklingslandene selv eller via reinvesteringer af overskud fra carbonmarkedet. I forhold til det sidste forventer EU urealistisk, at private virksomheder automatisk vil reinvestere deres overskud i klimarelaterede projekter i udviklingslandene. Samtidig undervurderer EU helt åbenlyst omkostningerne ved klimatilpasning, og der er ingen tvivl om, at udviklingslandene vil stå tilbage med ekstraregningen, når regnskabet gøres op. På det sidste er EU også begyndt skride bort fra, at klimabistanden skal være ny og additionel i forhold til udviklingsbistanden. Hvis det forsvinder ud af EU s position, er det meget sandsynligt, at klimafinansieringen bliver på bekostning af udviklingsbistanden med uoverskuelige konsekvenser for verdens fattigste. Udover det åbenlyst forkerte i at lade verdens fattige betale for konsekvenserne af de rige landes CO2-forurening, så er det direkte i modstrid med tidligere indgåede aftaler, herunder Bali-køreplanen og Klimakonventionen. Vi må håbe, at EU og den danske regering indser i hvor høj grad, man er ved at give køb på klimaet og finder førertrøjen frem fra gemmerne, inden det uigenkaldeligt er for sent. Magiske CO2-udledninger fra skov Af Rebecca Bolt Ettlinger, talsperson vedr. klima, Nepenthes Flere EU-lande arbejder aktivt for underlødige regler om skov i den klimaaftale, der skal vedtages i København i december. Målet er at sminke de rige landes klimaregnskab ved at trylle emissioner fra skovene væk. Skovene i de rige lande optager knap 10 pct. af landenes CO2-udledninger, hvilket sammen med yderst komplekse opgørelsesregler har gjort dem til et af i- landenes yndlingssmuthuller fra deres klimaforpligtigelser. Målet er at sminke de rige landes klimaregnskab ved at trylle emissioner fra skovene væk. Ved klimaforhandlingerne i Bangkok i starten af oktober spillede EU en dybt ukonstruktiv rolle i revideringen af skovreglerne, da bestemte EU-lande er fast opsatte på at skabe alle mulige nye smuthuller, og EU som helhed derfor holder døren åben for laveste fællesnævner. Den danske ageren tyder på, at første prioritet er at få en aftale i hus - og man derfor godt må gå på kompromis med indholdet. Ifølge et nyligt notat fra Klima- og Energiministeriet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg kan reglerne, set med Danmarks øjne, godt tage faktorer såsom "fremskrivninger" af udledningerne i betragtning. "Dette kan være et væsentligt element for at gøre denne model acceptabel for lande, som ellers kunne få meget store emissioner, som følge af den almindelige skovdrift og skovenes aldersklassesammensætning," siger notatet. Den danske ageren tyder på, at første prioritet er at få en aftale i hus - og man derfor godt må gå på kompromis med indholdet. 3

4 At korrigere for fremskrivninger svarer reelt til, at stigende CO2-udledninger fra stigninger i skovhugsten forsvinder pist væk fra klimaregnskabet, bare man har været i stand til at forudsige dem. Argumentet er, at sådanne stigninger vil være CO2-neutrale i det lange løb. Men denne forudsætning stemmer ikke overens med virkeligheden i mange lande. Samtidig kan komplekse modeller for fremskrivninger introducere endnu større uigennemskuelighed i regelsættet end den nuværende. Ved miljøministerrådsmødet den 21. oktober skal EU's position frem mod København fastlægges, og her bør Danmark arbejde for en EU-position, der fremmer gennemskuelige regler uden magisk forsvindende emissioner fra menneskelig aktivitet, også i skovene. Indfødte folks rettigheder i fare i ny klimaaftale Af Sille Stidsen, koordinator for IWGIA s miljø- og klimaarbejde Indfødte folk har oplevet en voksende opmærksomhed i klimaforhandlingerne, og på klimamødet i Bangkok for nyligt fremhævede mange stater de indfødte folks særlige behov. Desværre tyder det på, at det bliver ved snakken, og at vi ender med en aftale med vage formuleringer uden forankring i eksisterende international menneskeret. FN s Menneskeretsråd slog i en resolution fra marts i år fast, at indfødte folk hører til blandt de, som er mest truede af klimaændringerne. FN s Menneskeretsråd slog i en resolution fra marts i år fast, at indfødte folk hører til blandt de, som er mest truede af klimaændringerne. Både fordi deres subsistensgrundlag ødelægges, og fordi deres territorier og de ressourcer, der befinder sig netop der, spiller en nøglerolle i eksisterende såvel som fremtidige strategier til bekæmpelse af den globale opvarmning. Biobrændselsproduktion og vandkraftværker æder allerede meget af deres jord, og man frygter, at skovfredning i klimaets navn i fremtiden vil gøre det samme. FN-systemet har udarbejdet et menneskerettighedsinstrument (UNDRIP), der sætter standarden for, hvordan indfødte folk skal behandles. Her slås det fast, at de har ret til at eje, kontrollere og forvalte den jord, de traditionelt har boet på og udnyttet, samt de ressourcer, der findes i området. Stater og andre aktører, der tager beslutninger, der vedrører de indfødtes forhold, har pligt til at inddrage dem i processen, og indfødte folk har til hver en tid ret til at stoppe projekter på deres territorier, som de er imod. Danmark og de nordiske lande er [ ] forpligtede til at arbejde aktivt for stærke referencer til FN-erklæringen (UNDRIP) [ ] Det sidste omtales som retten til frit, forudgående og informeret samtykke. Klimaaftalen må som en del af FN-systemet leve fuldt op til denne standard ved at referere specifikt hertil. I Bangkok var disse referencer i forenklingens navn tæt på at ryge ud af forhandlingsteksten. Det må ikke ske. Danmark og de nordiske lande er, som mangeårige fortalere for indfødte folks rettigheder, forpligtede til at arbejde aktivt for stærke referencer til FN-erklæringen (UNDRIP) i klimaaftalen, og sikre, at EU gør det samme. 4

5 Klimatilpasningen skal fokusere på de mest sårbare Af Poul Erik Lauridsen, Climate Change Advocacy Coordinator, CARE Samtidigt med at verdens lande diskuterede en ny klimaaftale i Bangkok i starten af oktober, blev millioner af verdens fattige ramt af et unormalt højt antal naturkatastrofer. En række tyfoner, omfattende oversvømmelser, mudderskred og tørke, ramte samtidigt Filippinerne, Vietnam, Laos, Cambodja, Indien, Etiopien, Kenya, Somalia og Guatemala. Men det er som om, det ikke gjorde indtryk på forhandlerne i Bangkok. [ ] vi risikerer, at de hårdt tilkæmpede tilpasningspenge ikke hjælper dem, der har mest brug for dem [ ] En del af forhandlingsteksten handler om at prioritere verdens mest udsatte mennesker i fordelingen af klimatilpasningspengene. Det er næsten ikke til at tro, men nogle lande kæmper for at få den tekst ud af forhandlingerne. Sker det, risikerer vi, at de hårdt tilkæmpede tilpasningspenge ikke hjælper dem, der har mest brug for dem og vi vil fortsat skulle levere nødhjælp til flere og flere klimakatastrofer i stedet for at fokusere vores arbejde på forebyggelse, der sparer liv, lidelse og penge. Klimatilpasning skal hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker med at klare sig i et mere og mere barskt klima. Men det er ikke billigt. Under forhandlingerne i Bangkok satte Verdensbanken pris på klimatilpasningen, der ifølge banken vil koste mellem 75 og 100 milliarder dollars om året fra 2010 til De rige landes udmeldinger vedrørende finansiering af klimatilpasning er ikke nærheden af at kunne betale denne regning. EU's finansieringsudspil er ingen undtagelse og der er akut behov for, at Danmark sammen med det øvrige EU viser en reel vilje til at finansiere sin del af regningen for klimatilpasning i u-landene. Klimatilpasning skal hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker med at klare sig i et mere og mere barskt klima. Men penge er ikke nok - klimaaftalen skal sikre, at klimatilpasningen når ud til de sårbare målgrupper, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi skal sikre, at det ikke kun er regeringer, der vinder ved den endelige klimaaftale. Klimatilpasningens endelige lakmustest er, om den er til gavn for mennesker, særligt de fattigste og mest sårbare. COP15 en kamp om penge og om ord Af Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator, Mellemfolkeligt Samvirke I både Klimakonventionen fra 1992 og Kyoto-protokollen fra 1998 står der, at de rige lande skal give nye og additionelle finansielle ressourcer til verdens fattige lande, som rammes af klimaforandringerne. Umiddelbart skulle man mene, at begrebet nye og additionelle finansielle ressourcer skulle være til at forholde sig til, men læsningen af begrebet er vidt forskellig, alt efter om man er udviklingsland eller ej. 5

6 Faktum er, at kun meget få nye og additionelle midler er blevet tilført de fattige lande, siden de to aftaler blev til. Den forskellige læsning gør, at klimaforhandlingerne er præget af mistillid og bliver en kamp om ord. U-landene vil sikre sig, at der denne gang kommer handling bag de pæne ord fra de rige lande, når der forhåbentligt bliver vedtaget en aftale i København. Det er fint, at regeringen har oprettet en Klimapulje, [ ] men det er forkert at tage midlerne fra den allerede eksisterende bistand. Trods værtskabet for klimatopmødet har også Danmark været kreativ i læsningen af begrebet nye og additionelle. Således tager regeringen, via det fremsatte finanslov forslag, yderligere 100 mio. kr. fra bistandsrammen og overfører til den såkaldte Klimapulje. Det er fint, at regeringen har oprettet en Klimapulje, som skal hjælpe u- landene med at tilpasse sig klimaforandringerne, men det er forkert at tage midlerne fra den allerede eksisterende bistand. Fra hvilket budget har man skåret de 100 mio. kr.? Er det fra midlerne til uddannelse, bekæmpelse af korruption eller kampen for jordrettigheder? Over de næste par år vil Klimapujlen forventeligt stige til 500 mio. kr. Hvorfra skal disse midler tages? Som rigt land med en både nuværende og historisk høj udledning af drivhusgasser har Danmark en klimagæld overfor verdens fattige lande. Danmarks klimagæld udgør årligt ca. 6 mia. kr kr. per dansker. Jævnfør Som rigt land med en [ ] høj udledning af drivhusgasser har Danmark en klimagæld overfor verdens fattige lande. Danmarks forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen skal afbetaling af denne klimagæld selvfølgelig være med nye og ekstra midler, så vi ikke forsætter udhulningen af den udviklingsbistand, som Danmark traditionelt har givet til udviklingslandene. Intet nyt grønt i åbningstalen Af Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget i starten af oktober følger i samme spor som forgængerens udmeldinger på miljø- og klimaområdet. Der er masser af store ord om, at Danmark skal være førende, og vi skal frigøre os fra fossile brændsler. Men hidtil er det knebet med de konkrete handlinger, der skal realisere målene og her er der ingen ændringer i åbningstalen. Regeringen har [ ] ikke taget afgørende skridt til at fremme energibesparelser i bygninger hvor der ellers er et kolossalt potentiale. Regeringen har i det forløbne år gennemført en halvhjertet indsats. Man gennemførte i forårspakken en grøn skatteomlægning men den var ikke engang stor nok til at genoprette den udhuling af de grønne afgifter, som er sket siden 2001 som følge af skattestoppet. Renoveringspuljen kunne være brugt til at rette op på dette, men det blev til meget lidt, [ ] uden nogen positiv klimaeffekt. Regeringen har heller ikke taget afgørende skridt til at fremme energibesparelser i bygninger hvor der ellers er et kolossalt potentiale. Linjen er fortsat, at energibesparelser skal borgerne selv tage initiativ til, der er ingen støtte til det, og derfor gennemføres de normalt kun, når de er rentable på kort sigt. Renoveringspuljen kunne være brugt til at rette op på dette, men det blev til meget lidt, da regeringen og Dansk Folke- 6

7 parti besluttede, at den også kunne bruges til f.eks. udskiftning af køkken og bad uden nogen positiv klimaeffekt. På transportområdet skete nogle fremskridt i det brede forlig i januar 09 en pulje til fremme af cykling samt øgede investeringer i tog-infrastruktur. Men der blev også besluttet en række motorvejsprojekter og siden har transportminister Lars Barfoed ikke bestilt andet end at tale om nye langsigtede motorvejsplaner. På landbrugsområdet vedtog regeringen og Dansk Folkeparti Grøn Vækst strategien, som indebærer nogle begrænsede initiativer som at gøre 10 meter bræmmer langs vandløb obligatoriske og udtage hektar marginaljorde af omdrift. Men det er alt for lidt, og i forhold til fremme af biogas vedtog man et mål, men uden at vedtage de nødvendige virkemidler til at nå målet. Et nyt IMF: Forandring u-landene tør tro på? Af Kirsten Hjørnholm Sørensen, politikmedarbejder, Mellemfolkeligt Samvirke IMF er udpeget til at stå i spidsen for den globale krisepakke, hvorfra der kan lånes penge ud til lande i krise. Et uheldigt valg vil mange mene, idet IMF med sine krav om deregulering og liberalisering netop har været medvirkende til at skabe krisen. Ved det nyligt overståede årsmøde i IMF i Istanbul blev det fremført fra flere IMF-folks side, at de havde set mere forandring i IMF det seneste år end hele det sidste årti. I indeværende år har IMF kun lånt 4 milliarder dollars ud til lavindkomstlande, og forventer at gøre det samme i Men er det en forandring u-landene tør tro på? Er det et nyt og bedre IMF som responderer til u-landenes behov? Ifølge flere kilder er svaret nej. For det første tilvejebringer IMF ikke krisemidler nok til u-landene. I indeværende år har IMF kun lånt 4 milliarder dollars ud til lavindkomstlande, og forventer at gøre det samme i Fonden siger, at man eventuelt kan låne op til 17 milliarder dollars i årene op til 2014, men IMF selv er kun villig til at skaffe 2,3 milliarder dollars resten skal findes hos donorer. For det andet stilles midlerne til rådighed som lån. Ved et møde i Istanbul arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid, sagde Nobelprismodtageren, Joseph Stiglitz, at lån er det sidste u-landene har brug for. De har netop overlevet en gældskrise, og hvis vi vil forhindre dem i at havne der igen, skal der stilles frie og gratis midler til rådighed. På den måde kræver IMF, at u-landene fører den stik modsatte politik, end den anbefaler til de rige lande [ ] For det tredje stiller IMF stadig de udskældte makroøkonomiske betingelser når lav- og mellemindkomstlande skal optage lån. Analyser viser, at IMF i langt de fleste udlån til lav- og mellemindkomstlande stadig stiller kontraktive økonomiske krav. Det gælder især kravet om at holde inflationen på 5 procent, hvilket ofte betyder, at landene er nødsaget til at skære ned på udgifter til den sociale sektor. På den måde kræver IMF, at u-landene fører den stik modsatte politik, end den anbefaler til de rige lande, der har fået at vide, at de bør føre en ekspansiv økonomisk politik. Det er stærkt paradoksalt, nogle ville sige dobbeltmoralsk. IMF's rolle i krisetider bør være at skaffe resurser til landene, så de kan afbøde krisens konsekvenser for befolkningerne. 7

8 G20 mødet i Pittsburg: Vi er på vej ud af krisen - dog ikke de fattigste lande Af Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator og Nanna Brendholdt Thomsen, kampagneassistent, Mellemfolkeligt Samvirke. Stats- og regeringscheferne fra gruppen af de 20 store økonomier (G20) mødtes i Pittsburgh, den 24. og 25. september for at drøfte deres bestræbelser på at bekæmpe den globale finansielle og økonomiske krise. G20 besluttede her, at de fremover vil overtage ansvaret for den globale økonomiske organisering fra G8. Hermed må det forventes, at vi for sidste gang har set G8-landene mødes for, i deres snævre kreds, at forsøge at sætte en global dagsorden. Udvidelsen til G20 betyder, at flere lande bliver repræsenteret, men u- landene udelukkes stadig. Udvidelsen til G20 betyder, at flere lande bliver repræsenteret, men u-landene udelukkes stadig. Ligeledes glemmes u-landene i den 17 siders lange hovedkonklusionen fra G20 mødet. It worked sådan står der i konklusionen og via dokumentet beskrives det, hvor gode G20 har været til at finde vej ud af den økonomiske krise. Papiret overser fuldstændig, at 2009 blev året hvor mere end 1 mia. mennesker sulter. Et tal som siden 2005 er steget med yderligere 20 procent - svarende til 175 mio. mennesker. Ligeledes er krisen i u-landene ikke ovre og forventes at ramme med en vis forsinkelse samt i en længere periode. Her eksisterer hverken vækst- eller bankpakker. Desuden kan der i det hele taget stilles spørgsmålstegn ved, om den globale økonomi er på vej ud af krisen. Herved skubbes verdens fattige igen væk fra bordet og må nøjes med højtflyvende løfter, som de rige lande hidtil ikke har sat handling bag. G20 er en forbedring i forhold til G8, men lider stadig af et stort demokratisk underskud og desværre kan man forvente, at medlemslandene fortsat vil agere egennyttigt. Inkluderingen af lande som Brasilien og Indien kan betyde, at disse lande mister kontakten til udviklingslandene som de i andre sammenhænge har ageret talerør for. Herved skubbes verdens fattige igen væk fra bordet og må nøjes med højtflyvende løfter, som de rige lande hidtil ikke har sat handling bag. Udviklingslandene står stadig udenfor G20 s indsats mod skattely Af Martin Brehm Christensen, Policy & Advocacy praktikant, Ibis Den april erklærede G20-landene i London at bank-hemmelighedernes tidsalder er over og at de vil take action against non-cooperative jurisdictions, including tax havens. I kommunikéet fra G20-mødet i Pittsburgh den september udtrykker lederne stor tilfredshed med indsatsen. OECD er blevet sat til at lede indsatsen, men endnu har OECD s model for skatteinformationsudveksling med skattely såkaldte TIEAs (Tax Information Exchange 8

9 Agreements) ikke inddraget et eneste udviklingsland. Dermed mister udviklingslandene skatteindtægter for 160 mia. USD, hvilket er mere end den samlede internationale udviklingsbistand [ ] Der forsvinder stadig mellem 850 og 1000 milliarder USD illegalt ud af udviklingslandene hvert år og over i skattely. Dermed mister udviklingslandene skatteindtægter for 160 milliarder USD, hvilket er mere end den samlede internationale udviklingsbistand på 116 milliarder USD. Skal OECD s indsats komme udviklingslandene til gode, kræver det for det første, at der indføres automatisk udveksling af information i TIEAs, så det ikke kræver en detaljeret anmodning med specifikke detaljer for hver sag. For det andet skal samarbejdet være multilateral. Den nuværende model bygger på bilaterale aftaler, hvor OECD i år har fået de sidste skattely til at indgå de nødvendige 12 bilaterale aftaler, det kræver at komme af OECD s sorte liste over skattely. Retorikken er selv sagt misvisende: At OECD s liste over skattely nu er tom, har fået mange journalister til at konkludere, at der ikke længere findes skattely. Danmark har sammen med i alt syv nordiske lande, inklusiv Færøerne, Island og Grønland, kunnet tilbyde skattelylandene en attraktiv pakke-aftale således at bl.a. Schweiz på én gang har fået syv af de tolv nødvendige aftaler i hus. Men når Danmark indgår sådanne skatteaftaler, hjælper det ikke med at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene. Men når Danmark indgår sådanne skatteaftaler, hjælper det ikke med at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene. Revisionen af Danmarks Strategi for Dansk Udviklingsbistand er derfor en oplagt mulighed for at påpege kohærensproblematikken i dansk udenrigspolitik: Det er absurd, at Danmark med cirka 15 milliarder bistands-kroner årligt ikke forholder sig mere bevidst til, at over 300 gange så mange kroner forsat forsvinder ud af de selv samme fattige lande. Nedtælling til den folkelige klimamesse Af Janne Wichard Petersen, klimapolitisk medarbejder, Denmarks Naturfredningsforening Om mindre end to måneder fra den december slår Danmarks Naturfrednings forening dørene op for den folkelige klimamesse The Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen i København. The Copenhagen Climate Exchange finder sted i ugen op til COP15 og bliver mødestedet for byer, kommuner, folkelige organisationer og innovative virksomheder fra hele verden. Danmarks Naturfredningsforening viser, hvordan naturen kan fungere som løsning på klimaproblemerne [ ] Formålet med The Copenhagen Climate Exchange er at sende et budskab til COP15 forhandlingerne og til befolkningen i Danmark, Europa og resten af verden om, at klimaspørgsmålet er andet og mere end komplekse politiske aftaler. Kort sagt: Vi kan gøre noget selv og sammen kan vi gøre en forskel. På messen vil der være mulighed for at udveksle erfaringer med NGO er fra lande, der allerede nu oplever klimaforandringerne på egen krop og høre om de innovative løsninger de har iværksat for at mindske konsekvenserne. 9

10 På messen vises også, hvordan byer fra andre verdensdele har succes med at mindske klimaproblemerne. Danmarks Naturfredningsforening viser, hvordan naturen kan fungere som løsning på klimaproblemerne og med repræsentanter fra en række klimakommuner viser foreningen, hvordan klimakommunekonceptet har bidraget til at nedbringe CO2- udslippet i danske kommuner. På messen vises også, hvordan byer fra andre verdensdele har succes med at mindske klimaproblemerne. Blandt andet deltager foreningen for bæredygtige byer ICLEI med repræsentanter fra byer i alle verdensdele. Og Sierra Club fra USA, der står bag Cool Cities. Udover byer, NGO er og virksomheder vil en række eksperter og politikere give deres bud på, hvordan vi bedst takler den klimaudfordring, vi står over for. I den mere lette ende byder messen på kunst, klimafilm og en sansebiograf for børnene. Du kan finde program og følge med i nyheder fra messen på 10

11 ARRANGEMENTER Onsdag d. 21. oktober Kl. 19:00 Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse Københavns Debatforum: Hvordan undgår vi klimaforandringerne politisk og i hverdagen? Oplæg ved Berit Asmussen og Christian Ege Yderligere information: Torsdag d. 22. oktober Kl. 17:00-19:00 Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 Kbh. N Auditoriet, 1. sal, opgang B Debatter på Mellemfolkeligt Samvirke: Debat om klimaforandringernes betydning for fødevareproduktion i u-landene ved Keld Hansen, Forfatter og Journalist; Mogens Buch-Hansen, lektor i udvikling fra RUC samt Irene Nicolajsen Sobotta, klimarådgiver i Landbrug & Fødevarer sidder i panelet. Se det fulde program her: Mandag d. 26. oktober Kl. 16:00-18:00 Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 Kbh. N Auditoriet, 1. sal, opgang B Tirsdag d. 3. november Kl Kvarterhuset Jemtelandsgade Kbh. S Torsdag d. 5. november Kl Østerbrohuset Århusgade Kbh. Ø Tuesday 10, November Kl. 13:00-15:00 University of Aalborg Fibigerstræde Aalborg Ø Klimaforandringer i Bangladesh ActionAid s landedirektør fra Bangladesh, Farah Kabir, holder oplæg om klimaforandringer i Bangladesh. Bangladesh er et af de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Farah Kubir vil fortælle, hvordan situationen i Bangladesh er og hvordan ActionAid arbejder med klimaproblemerne. Se det fulde program her: www. ms.dk Valgmøde om CO 2 -reduktioner tag temperaturen på lokalpolitikerne Yderligere information: Valgmøde om CO 2 -reduktioner tag temperaturen på lokalpolitikerne Yderligere information: Climate and energy how to create a win-win Oplæg ved Christian Ege, Det Økologiske Råd. Vil blive opslået på 11

12 2. tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen, 92- gruppen og Lisbeth Schlottmann Larsen, WWF Verdensnaturfonden Tidligere numre kan ses på Ønsker du at til- eller afmelde nyhedsbrevet, send en mail til: 92-gruppen c/o Care Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N T E 12

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Vand og klima - fra problem til potentiale

Vand og klima - fra problem til potentiale Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING September 2009 Nr. 61 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING April 2009 Nr. 59 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaaftale og u-lande

Klimaaftale og u-lande Nr. 256 december 2008 Klimaaftale og u-lande U-landene bliver ramt hårdest af klimaforandringer og det må klimatopmødet i København tage alvorligt Fattige landes behov > Syd-Nord mistillid > Indfødte folks

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Klima Hvad skal der ske?

Klima Hvad skal der ske? Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel

Læs mere