NYT OM MILJØ & UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT OM MILJØ & UDVIKLING"

Transkript

1 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Oktober 2009 Nr gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden Martin Harvey / WWF-Canon Indhold 48 dage til klimatopmødet: En massiv slutspurt er nødvendig... 1 EU s falliterklæring om klimafinansiering?... 2 Magiske CO2-udledninger fra skov... 3 Indfødte folks rettigheder i fare i ny klimaaftale... 4 Klimatilpasningen skal fokusere på de mest sårbare... 5 COP15 en kamp om penge og om ord... 5 Intet nyt grønt i åbningstalen... 6 Et nyt IMF: Forandring u-landene tør tro på?... 7 G20 mødet i Pittsburg: Vi er på vej ud af krisen - dog ikke de fattigste lande... 8 Udviklingslandene står stadig udenfor G20 s indsats mod skattely... 8 Nedtælling til den folkelige klimamesse... 9 Arrangementer dage til klimatopmødet: En massiv slutspurt er nødvendig Af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen Der er nu 48 dage til klimatopmødet i København. Det topmøde som af mange vurderes, som det vigtigste i nyere historie. Det topmøde, som er afgørende for vores og 1

2 klodens fremtid. Ifølge videnskaben, har vi under 10 år til at knække kurven over de globale drivhusgasudslip, så København må tage de rigtige beslutninger. Vi er ved at løbe tør for tid. Status er stadig, at de rige lande er meget langt fra de reduktioner, de [ ] selv har forpligtet sig til. Desværre er dette ikke gået op for verdens statsledere. Status er stadig, at de rige lande er meget langt fra de reduktioner, som videnskaben foreskriver for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader den smertegrænse de rige lande selv har forpligtet sig til. Samlet vil de reducere mellem 11 og 18 procent i 2020 nyere videnskab siger, at omkring 40 procent er nødvendig. Også i forhold til den nødvendige økonomiske assistance fra rige til fattige lande halter det. EU har senest spillet ud med et helt utilstrækkeligt udspil, der bedst kan betegnes som, at EU forsøger at løbe fra regningen. EU Kommissionen mener, at EU s bidrag skal være i alt 2-15 mia. Euro i 2020 meget tyder på, at der skal mindst 35 mia. Euro til nu, hvis vi skal sikre de nødvendige tiltag, og EU skal leve op til sit historiske ansvar for klimaændringerne. På det nylige klimaforhandlingsmøde i Bangkok var der små fremskridt. Det lykkedes at forkorte forhandlingsteksten, så den nu bedre er til at forstå og forhandle. Godt så. Men på de store spørgsmål var der ingen bevægelse. De rige lande vil stadig ikke forpligte sig til tilstrækkelig handling, og udviklingslandene værger sig derfor forståeligt. EU har senest spillet ud med et helt utilstrækkeligt udspil, der bedst kan betegnes som, at EU forsøger at løbe fra regningen. Og i mens løber tiden ud. Der er nu kun en lille uges FN-forhandlingstid tilbage i Barcelona før klimatopmødet i København og i alt under to måneder til at sikre, at vi får den klimaaftale i København, som verden behøver. Derfor må der sættes en massiv slutspurt ind nu. En slutspurt, der viser, at de rige lande reelt er rede til at gå i front for at redde kloden, og at udviklingslandene så vil følge trop. Det er nu, det skal ske. EU s falliterklæring om klimafinansiering? Af Jon Burgwald, Greenpeace Hvis verden skal nå til enighed om en god og ambitiøs klimaaftale i København, skal EU gå forrest og lægge et pres på resten af den industrialiserede verden. Desværre, har EU ikke gjort dette i lang tid. I stedet fortoner en klimaaftale sig hurtigere og hurtigere i horisonten, fordi EU og USA fortsat ignorerer deres ansvar. [ ] medmindre EU tager sig kraftigt sammen, ser det sort ud for klimaet. Den oktober mødes EU s stats- og regeringsledere i Bruxelles og fastsætter EU s position på klimafinansiering, og medmindre EU tager sig kraftigt sammen, ser det sort ud for klimaet. Hvis ikke Danmark og EU sadler om, vil udviklingslandene selv skulle finansiere op til 90 pct. af deres energibesparelser [ ] EU Kommissionens udkast til en position, som danner grundlag for Ministerrådets 2

3 forhandlinger, er uhyggeligt uambitiøst og vil hverken skabe fremskridt i forhandlingerne eller bidrage til at bremse klimaforandringerne. Siden Kommissionen kom med sit forslag, er det kun blevet værre, og EU og Danmark søger konsekvent mod den laveste fællesnævner for at sikre ro på de interne linjer. Hvis ikke Danmark og EU sadler om, vil udviklingslandene selv skulle finansiere op til 90 pct. af deres energibesparelser og omstilling til vedvarende energi, og kun pct. af de samlede klimaomkostninger i udviklingslandene vil komme fra de industrialiserede lande. Resten skal komme fra udviklingslandene selv eller via reinvesteringer af overskud fra carbonmarkedet. I forhold til det sidste forventer EU urealistisk, at private virksomheder automatisk vil reinvestere deres overskud i klimarelaterede projekter i udviklingslandene. Samtidig undervurderer EU helt åbenlyst omkostningerne ved klimatilpasning, og der er ingen tvivl om, at udviklingslandene vil stå tilbage med ekstraregningen, når regnskabet gøres op. På det sidste er EU også begyndt skride bort fra, at klimabistanden skal være ny og additionel i forhold til udviklingsbistanden. Hvis det forsvinder ud af EU s position, er det meget sandsynligt, at klimafinansieringen bliver på bekostning af udviklingsbistanden med uoverskuelige konsekvenser for verdens fattigste. Udover det åbenlyst forkerte i at lade verdens fattige betale for konsekvenserne af de rige landes CO2-forurening, så er det direkte i modstrid med tidligere indgåede aftaler, herunder Bali-køreplanen og Klimakonventionen. Vi må håbe, at EU og den danske regering indser i hvor høj grad, man er ved at give køb på klimaet og finder førertrøjen frem fra gemmerne, inden det uigenkaldeligt er for sent. Magiske CO2-udledninger fra skov Af Rebecca Bolt Ettlinger, talsperson vedr. klima, Nepenthes Flere EU-lande arbejder aktivt for underlødige regler om skov i den klimaaftale, der skal vedtages i København i december. Målet er at sminke de rige landes klimaregnskab ved at trylle emissioner fra skovene væk. Skovene i de rige lande optager knap 10 pct. af landenes CO2-udledninger, hvilket sammen med yderst komplekse opgørelsesregler har gjort dem til et af i- landenes yndlingssmuthuller fra deres klimaforpligtigelser. Målet er at sminke de rige landes klimaregnskab ved at trylle emissioner fra skovene væk. Ved klimaforhandlingerne i Bangkok i starten af oktober spillede EU en dybt ukonstruktiv rolle i revideringen af skovreglerne, da bestemte EU-lande er fast opsatte på at skabe alle mulige nye smuthuller, og EU som helhed derfor holder døren åben for laveste fællesnævner. Den danske ageren tyder på, at første prioritet er at få en aftale i hus - og man derfor godt må gå på kompromis med indholdet. Ifølge et nyligt notat fra Klima- og Energiministeriet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg kan reglerne, set med Danmarks øjne, godt tage faktorer såsom "fremskrivninger" af udledningerne i betragtning. "Dette kan være et væsentligt element for at gøre denne model acceptabel for lande, som ellers kunne få meget store emissioner, som følge af den almindelige skovdrift og skovenes aldersklassesammensætning," siger notatet. Den danske ageren tyder på, at første prioritet er at få en aftale i hus - og man derfor godt må gå på kompromis med indholdet. 3

4 At korrigere for fremskrivninger svarer reelt til, at stigende CO2-udledninger fra stigninger i skovhugsten forsvinder pist væk fra klimaregnskabet, bare man har været i stand til at forudsige dem. Argumentet er, at sådanne stigninger vil være CO2-neutrale i det lange løb. Men denne forudsætning stemmer ikke overens med virkeligheden i mange lande. Samtidig kan komplekse modeller for fremskrivninger introducere endnu større uigennemskuelighed i regelsættet end den nuværende. Ved miljøministerrådsmødet den 21. oktober skal EU's position frem mod København fastlægges, og her bør Danmark arbejde for en EU-position, der fremmer gennemskuelige regler uden magisk forsvindende emissioner fra menneskelig aktivitet, også i skovene. Indfødte folks rettigheder i fare i ny klimaaftale Af Sille Stidsen, koordinator for IWGIA s miljø- og klimaarbejde Indfødte folk har oplevet en voksende opmærksomhed i klimaforhandlingerne, og på klimamødet i Bangkok for nyligt fremhævede mange stater de indfødte folks særlige behov. Desværre tyder det på, at det bliver ved snakken, og at vi ender med en aftale med vage formuleringer uden forankring i eksisterende international menneskeret. FN s Menneskeretsråd slog i en resolution fra marts i år fast, at indfødte folk hører til blandt de, som er mest truede af klimaændringerne. FN s Menneskeretsråd slog i en resolution fra marts i år fast, at indfødte folk hører til blandt de, som er mest truede af klimaændringerne. Både fordi deres subsistensgrundlag ødelægges, og fordi deres territorier og de ressourcer, der befinder sig netop der, spiller en nøglerolle i eksisterende såvel som fremtidige strategier til bekæmpelse af den globale opvarmning. Biobrændselsproduktion og vandkraftværker æder allerede meget af deres jord, og man frygter, at skovfredning i klimaets navn i fremtiden vil gøre det samme. FN-systemet har udarbejdet et menneskerettighedsinstrument (UNDRIP), der sætter standarden for, hvordan indfødte folk skal behandles. Her slås det fast, at de har ret til at eje, kontrollere og forvalte den jord, de traditionelt har boet på og udnyttet, samt de ressourcer, der findes i området. Stater og andre aktører, der tager beslutninger, der vedrører de indfødtes forhold, har pligt til at inddrage dem i processen, og indfødte folk har til hver en tid ret til at stoppe projekter på deres territorier, som de er imod. Danmark og de nordiske lande er [ ] forpligtede til at arbejde aktivt for stærke referencer til FN-erklæringen (UNDRIP) [ ] Det sidste omtales som retten til frit, forudgående og informeret samtykke. Klimaaftalen må som en del af FN-systemet leve fuldt op til denne standard ved at referere specifikt hertil. I Bangkok var disse referencer i forenklingens navn tæt på at ryge ud af forhandlingsteksten. Det må ikke ske. Danmark og de nordiske lande er, som mangeårige fortalere for indfødte folks rettigheder, forpligtede til at arbejde aktivt for stærke referencer til FN-erklæringen (UNDRIP) i klimaaftalen, og sikre, at EU gør det samme. 4

5 Klimatilpasningen skal fokusere på de mest sårbare Af Poul Erik Lauridsen, Climate Change Advocacy Coordinator, CARE Samtidigt med at verdens lande diskuterede en ny klimaaftale i Bangkok i starten af oktober, blev millioner af verdens fattige ramt af et unormalt højt antal naturkatastrofer. En række tyfoner, omfattende oversvømmelser, mudderskred og tørke, ramte samtidigt Filippinerne, Vietnam, Laos, Cambodja, Indien, Etiopien, Kenya, Somalia og Guatemala. Men det er som om, det ikke gjorde indtryk på forhandlerne i Bangkok. [ ] vi risikerer, at de hårdt tilkæmpede tilpasningspenge ikke hjælper dem, der har mest brug for dem [ ] En del af forhandlingsteksten handler om at prioritere verdens mest udsatte mennesker i fordelingen af klimatilpasningspengene. Det er næsten ikke til at tro, men nogle lande kæmper for at få den tekst ud af forhandlingerne. Sker det, risikerer vi, at de hårdt tilkæmpede tilpasningspenge ikke hjælper dem, der har mest brug for dem og vi vil fortsat skulle levere nødhjælp til flere og flere klimakatastrofer i stedet for at fokusere vores arbejde på forebyggelse, der sparer liv, lidelse og penge. Klimatilpasning skal hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker med at klare sig i et mere og mere barskt klima. Men det er ikke billigt. Under forhandlingerne i Bangkok satte Verdensbanken pris på klimatilpasningen, der ifølge banken vil koste mellem 75 og 100 milliarder dollars om året fra 2010 til De rige landes udmeldinger vedrørende finansiering af klimatilpasning er ikke nærheden af at kunne betale denne regning. EU's finansieringsudspil er ingen undtagelse og der er akut behov for, at Danmark sammen med det øvrige EU viser en reel vilje til at finansiere sin del af regningen for klimatilpasning i u-landene. Klimatilpasning skal hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker med at klare sig i et mere og mere barskt klima. Men penge er ikke nok - klimaaftalen skal sikre, at klimatilpasningen når ud til de sårbare målgrupper, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi skal sikre, at det ikke kun er regeringer, der vinder ved den endelige klimaaftale. Klimatilpasningens endelige lakmustest er, om den er til gavn for mennesker, særligt de fattigste og mest sårbare. COP15 en kamp om penge og om ord Af Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator, Mellemfolkeligt Samvirke I både Klimakonventionen fra 1992 og Kyoto-protokollen fra 1998 står der, at de rige lande skal give nye og additionelle finansielle ressourcer til verdens fattige lande, som rammes af klimaforandringerne. Umiddelbart skulle man mene, at begrebet nye og additionelle finansielle ressourcer skulle være til at forholde sig til, men læsningen af begrebet er vidt forskellig, alt efter om man er udviklingsland eller ej. 5

6 Faktum er, at kun meget få nye og additionelle midler er blevet tilført de fattige lande, siden de to aftaler blev til. Den forskellige læsning gør, at klimaforhandlingerne er præget af mistillid og bliver en kamp om ord. U-landene vil sikre sig, at der denne gang kommer handling bag de pæne ord fra de rige lande, når der forhåbentligt bliver vedtaget en aftale i København. Det er fint, at regeringen har oprettet en Klimapulje, [ ] men det er forkert at tage midlerne fra den allerede eksisterende bistand. Trods værtskabet for klimatopmødet har også Danmark været kreativ i læsningen af begrebet nye og additionelle. Således tager regeringen, via det fremsatte finanslov forslag, yderligere 100 mio. kr. fra bistandsrammen og overfører til den såkaldte Klimapulje. Det er fint, at regeringen har oprettet en Klimapulje, som skal hjælpe u- landene med at tilpasse sig klimaforandringerne, men det er forkert at tage midlerne fra den allerede eksisterende bistand. Fra hvilket budget har man skåret de 100 mio. kr.? Er det fra midlerne til uddannelse, bekæmpelse af korruption eller kampen for jordrettigheder? Over de næste par år vil Klimapujlen forventeligt stige til 500 mio. kr. Hvorfra skal disse midler tages? Som rigt land med en både nuværende og historisk høj udledning af drivhusgasser har Danmark en klimagæld overfor verdens fattige lande. Danmarks klimagæld udgør årligt ca. 6 mia. kr kr. per dansker. Jævnfør Som rigt land med en [ ] høj udledning af drivhusgasser har Danmark en klimagæld overfor verdens fattige lande. Danmarks forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen skal afbetaling af denne klimagæld selvfølgelig være med nye og ekstra midler, så vi ikke forsætter udhulningen af den udviklingsbistand, som Danmark traditionelt har givet til udviklingslandene. Intet nyt grønt i åbningstalen Af Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget i starten af oktober følger i samme spor som forgængerens udmeldinger på miljø- og klimaområdet. Der er masser af store ord om, at Danmark skal være førende, og vi skal frigøre os fra fossile brændsler. Men hidtil er det knebet med de konkrete handlinger, der skal realisere målene og her er der ingen ændringer i åbningstalen. Regeringen har [ ] ikke taget afgørende skridt til at fremme energibesparelser i bygninger hvor der ellers er et kolossalt potentiale. Regeringen har i det forløbne år gennemført en halvhjertet indsats. Man gennemførte i forårspakken en grøn skatteomlægning men den var ikke engang stor nok til at genoprette den udhuling af de grønne afgifter, som er sket siden 2001 som følge af skattestoppet. Renoveringspuljen kunne være brugt til at rette op på dette, men det blev til meget lidt, [ ] uden nogen positiv klimaeffekt. Regeringen har heller ikke taget afgørende skridt til at fremme energibesparelser i bygninger hvor der ellers er et kolossalt potentiale. Linjen er fortsat, at energibesparelser skal borgerne selv tage initiativ til, der er ingen støtte til det, og derfor gennemføres de normalt kun, når de er rentable på kort sigt. Renoveringspuljen kunne være brugt til at rette op på dette, men det blev til meget lidt, da regeringen og Dansk Folke- 6

7 parti besluttede, at den også kunne bruges til f.eks. udskiftning af køkken og bad uden nogen positiv klimaeffekt. På transportområdet skete nogle fremskridt i det brede forlig i januar 09 en pulje til fremme af cykling samt øgede investeringer i tog-infrastruktur. Men der blev også besluttet en række motorvejsprojekter og siden har transportminister Lars Barfoed ikke bestilt andet end at tale om nye langsigtede motorvejsplaner. På landbrugsområdet vedtog regeringen og Dansk Folkeparti Grøn Vækst strategien, som indebærer nogle begrænsede initiativer som at gøre 10 meter bræmmer langs vandløb obligatoriske og udtage hektar marginaljorde af omdrift. Men det er alt for lidt, og i forhold til fremme af biogas vedtog man et mål, men uden at vedtage de nødvendige virkemidler til at nå målet. Et nyt IMF: Forandring u-landene tør tro på? Af Kirsten Hjørnholm Sørensen, politikmedarbejder, Mellemfolkeligt Samvirke IMF er udpeget til at stå i spidsen for den globale krisepakke, hvorfra der kan lånes penge ud til lande i krise. Et uheldigt valg vil mange mene, idet IMF med sine krav om deregulering og liberalisering netop har været medvirkende til at skabe krisen. Ved det nyligt overståede årsmøde i IMF i Istanbul blev det fremført fra flere IMF-folks side, at de havde set mere forandring i IMF det seneste år end hele det sidste årti. I indeværende år har IMF kun lånt 4 milliarder dollars ud til lavindkomstlande, og forventer at gøre det samme i Men er det en forandring u-landene tør tro på? Er det et nyt og bedre IMF som responderer til u-landenes behov? Ifølge flere kilder er svaret nej. For det første tilvejebringer IMF ikke krisemidler nok til u-landene. I indeværende år har IMF kun lånt 4 milliarder dollars ud til lavindkomstlande, og forventer at gøre det samme i Fonden siger, at man eventuelt kan låne op til 17 milliarder dollars i årene op til 2014, men IMF selv er kun villig til at skaffe 2,3 milliarder dollars resten skal findes hos donorer. For det andet stilles midlerne til rådighed som lån. Ved et møde i Istanbul arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid, sagde Nobelprismodtageren, Joseph Stiglitz, at lån er det sidste u-landene har brug for. De har netop overlevet en gældskrise, og hvis vi vil forhindre dem i at havne der igen, skal der stilles frie og gratis midler til rådighed. På den måde kræver IMF, at u-landene fører den stik modsatte politik, end den anbefaler til de rige lande [ ] For det tredje stiller IMF stadig de udskældte makroøkonomiske betingelser når lav- og mellemindkomstlande skal optage lån. Analyser viser, at IMF i langt de fleste udlån til lav- og mellemindkomstlande stadig stiller kontraktive økonomiske krav. Det gælder især kravet om at holde inflationen på 5 procent, hvilket ofte betyder, at landene er nødsaget til at skære ned på udgifter til den sociale sektor. På den måde kræver IMF, at u-landene fører den stik modsatte politik, end den anbefaler til de rige lande, der har fået at vide, at de bør føre en ekspansiv økonomisk politik. Det er stærkt paradoksalt, nogle ville sige dobbeltmoralsk. IMF's rolle i krisetider bør være at skaffe resurser til landene, så de kan afbøde krisens konsekvenser for befolkningerne. 7

8 G20 mødet i Pittsburg: Vi er på vej ud af krisen - dog ikke de fattigste lande Af Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator og Nanna Brendholdt Thomsen, kampagneassistent, Mellemfolkeligt Samvirke. Stats- og regeringscheferne fra gruppen af de 20 store økonomier (G20) mødtes i Pittsburgh, den 24. og 25. september for at drøfte deres bestræbelser på at bekæmpe den globale finansielle og økonomiske krise. G20 besluttede her, at de fremover vil overtage ansvaret for den globale økonomiske organisering fra G8. Hermed må det forventes, at vi for sidste gang har set G8-landene mødes for, i deres snævre kreds, at forsøge at sætte en global dagsorden. Udvidelsen til G20 betyder, at flere lande bliver repræsenteret, men u- landene udelukkes stadig. Udvidelsen til G20 betyder, at flere lande bliver repræsenteret, men u-landene udelukkes stadig. Ligeledes glemmes u-landene i den 17 siders lange hovedkonklusionen fra G20 mødet. It worked sådan står der i konklusionen og via dokumentet beskrives det, hvor gode G20 har været til at finde vej ud af den økonomiske krise. Papiret overser fuldstændig, at 2009 blev året hvor mere end 1 mia. mennesker sulter. Et tal som siden 2005 er steget med yderligere 20 procent - svarende til 175 mio. mennesker. Ligeledes er krisen i u-landene ikke ovre og forventes at ramme med en vis forsinkelse samt i en længere periode. Her eksisterer hverken vækst- eller bankpakker. Desuden kan der i det hele taget stilles spørgsmålstegn ved, om den globale økonomi er på vej ud af krisen. Herved skubbes verdens fattige igen væk fra bordet og må nøjes med højtflyvende løfter, som de rige lande hidtil ikke har sat handling bag. G20 er en forbedring i forhold til G8, men lider stadig af et stort demokratisk underskud og desværre kan man forvente, at medlemslandene fortsat vil agere egennyttigt. Inkluderingen af lande som Brasilien og Indien kan betyde, at disse lande mister kontakten til udviklingslandene som de i andre sammenhænge har ageret talerør for. Herved skubbes verdens fattige igen væk fra bordet og må nøjes med højtflyvende løfter, som de rige lande hidtil ikke har sat handling bag. Udviklingslandene står stadig udenfor G20 s indsats mod skattely Af Martin Brehm Christensen, Policy & Advocacy praktikant, Ibis Den april erklærede G20-landene i London at bank-hemmelighedernes tidsalder er over og at de vil take action against non-cooperative jurisdictions, including tax havens. I kommunikéet fra G20-mødet i Pittsburgh den september udtrykker lederne stor tilfredshed med indsatsen. OECD er blevet sat til at lede indsatsen, men endnu har OECD s model for skatteinformationsudveksling med skattely såkaldte TIEAs (Tax Information Exchange 8

9 Agreements) ikke inddraget et eneste udviklingsland. Dermed mister udviklingslandene skatteindtægter for 160 mia. USD, hvilket er mere end den samlede internationale udviklingsbistand [ ] Der forsvinder stadig mellem 850 og 1000 milliarder USD illegalt ud af udviklingslandene hvert år og over i skattely. Dermed mister udviklingslandene skatteindtægter for 160 milliarder USD, hvilket er mere end den samlede internationale udviklingsbistand på 116 milliarder USD. Skal OECD s indsats komme udviklingslandene til gode, kræver det for det første, at der indføres automatisk udveksling af information i TIEAs, så det ikke kræver en detaljeret anmodning med specifikke detaljer for hver sag. For det andet skal samarbejdet være multilateral. Den nuværende model bygger på bilaterale aftaler, hvor OECD i år har fået de sidste skattely til at indgå de nødvendige 12 bilaterale aftaler, det kræver at komme af OECD s sorte liste over skattely. Retorikken er selv sagt misvisende: At OECD s liste over skattely nu er tom, har fået mange journalister til at konkludere, at der ikke længere findes skattely. Danmark har sammen med i alt syv nordiske lande, inklusiv Færøerne, Island og Grønland, kunnet tilbyde skattelylandene en attraktiv pakke-aftale således at bl.a. Schweiz på én gang har fået syv af de tolv nødvendige aftaler i hus. Men når Danmark indgår sådanne skatteaftaler, hjælper det ikke med at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene. Men når Danmark indgår sådanne skatteaftaler, hjælper det ikke med at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene. Revisionen af Danmarks Strategi for Dansk Udviklingsbistand er derfor en oplagt mulighed for at påpege kohærensproblematikken i dansk udenrigspolitik: Det er absurd, at Danmark med cirka 15 milliarder bistands-kroner årligt ikke forholder sig mere bevidst til, at over 300 gange så mange kroner forsat forsvinder ud af de selv samme fattige lande. Nedtælling til den folkelige klimamesse Af Janne Wichard Petersen, klimapolitisk medarbejder, Denmarks Naturfredningsforening Om mindre end to måneder fra den december slår Danmarks Naturfrednings forening dørene op for den folkelige klimamesse The Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen i København. The Copenhagen Climate Exchange finder sted i ugen op til COP15 og bliver mødestedet for byer, kommuner, folkelige organisationer og innovative virksomheder fra hele verden. Danmarks Naturfredningsforening viser, hvordan naturen kan fungere som løsning på klimaproblemerne [ ] Formålet med The Copenhagen Climate Exchange er at sende et budskab til COP15 forhandlingerne og til befolkningen i Danmark, Europa og resten af verden om, at klimaspørgsmålet er andet og mere end komplekse politiske aftaler. Kort sagt: Vi kan gøre noget selv og sammen kan vi gøre en forskel. På messen vil der være mulighed for at udveksle erfaringer med NGO er fra lande, der allerede nu oplever klimaforandringerne på egen krop og høre om de innovative løsninger de har iværksat for at mindske konsekvenserne. 9

10 På messen vises også, hvordan byer fra andre verdensdele har succes med at mindske klimaproblemerne. Danmarks Naturfredningsforening viser, hvordan naturen kan fungere som løsning på klimaproblemerne og med repræsentanter fra en række klimakommuner viser foreningen, hvordan klimakommunekonceptet har bidraget til at nedbringe CO2- udslippet i danske kommuner. På messen vises også, hvordan byer fra andre verdensdele har succes med at mindske klimaproblemerne. Blandt andet deltager foreningen for bæredygtige byer ICLEI med repræsentanter fra byer i alle verdensdele. Og Sierra Club fra USA, der står bag Cool Cities. Udover byer, NGO er og virksomheder vil en række eksperter og politikere give deres bud på, hvordan vi bedst takler den klimaudfordring, vi står over for. I den mere lette ende byder messen på kunst, klimafilm og en sansebiograf for børnene. Du kan finde program og følge med i nyheder fra messen på 10

11 ARRANGEMENTER Onsdag d. 21. oktober Kl. 19:00 Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse Københavns Debatforum: Hvordan undgår vi klimaforandringerne politisk og i hverdagen? Oplæg ved Berit Asmussen og Christian Ege Yderligere information: Torsdag d. 22. oktober Kl. 17:00-19:00 Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 Kbh. N Auditoriet, 1. sal, opgang B Debatter på Mellemfolkeligt Samvirke: Debat om klimaforandringernes betydning for fødevareproduktion i u-landene ved Keld Hansen, Forfatter og Journalist; Mogens Buch-Hansen, lektor i udvikling fra RUC samt Irene Nicolajsen Sobotta, klimarådgiver i Landbrug & Fødevarer sidder i panelet. Se det fulde program her: Mandag d. 26. oktober Kl. 16:00-18:00 Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 Kbh. N Auditoriet, 1. sal, opgang B Tirsdag d. 3. november Kl Kvarterhuset Jemtelandsgade Kbh. S Torsdag d. 5. november Kl Østerbrohuset Århusgade Kbh. Ø Tuesday 10, November Kl. 13:00-15:00 University of Aalborg Fibigerstræde Aalborg Ø Klimaforandringer i Bangladesh ActionAid s landedirektør fra Bangladesh, Farah Kabir, holder oplæg om klimaforandringer i Bangladesh. Bangladesh er et af de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Farah Kubir vil fortælle, hvordan situationen i Bangladesh er og hvordan ActionAid arbejder med klimaproblemerne. Se det fulde program her: www. ms.dk Valgmøde om CO 2 -reduktioner tag temperaturen på lokalpolitikerne Yderligere information: Valgmøde om CO 2 -reduktioner tag temperaturen på lokalpolitikerne Yderligere information: Climate and energy how to create a win-win Oplæg ved Christian Ege, Det Økologiske Råd. Vil blive opslået på 11

12 2. tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen, 92- gruppen og Lisbeth Schlottmann Larsen, WWF Verdensnaturfonden Tidligere numre kan ses på Ønsker du at til- eller afmelde nyhedsbrevet, send en mail til: 92-gruppen c/o Care Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N T E 12

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING April 2009 Nr. 59 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar...

Læs mere

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 SAP ønsker at bidrage til, at Enhedslisten i 2009 gennemfører en omfattende klima-kampagne. Som i alle andre

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer...

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer... Hvem skal trække læsset?... 1 For svagt klimaudspil fra EU bringer klimaaftale i fare... 2 Klima: Forureneren skal betale ikke blot give lån... 3 Nøglen til en retfærdig klimaaftale... 4 Grøn skattereform

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Betænkning. i udviklingslandene.

Betænkning. i udviklingslandene. Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 29. april 2010 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere