KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006"

Transkript

1 07:02 Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI

2 07:02 KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE I 2006 Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Tryk: Nørhaven Book A/S Oplag: Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 SAMMENFATNING Indledning Sammenfatning af udvalgte emner 14 2 HVEM ER KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006? Indledning Sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne i Sammensætningen af matchkategorierne i Omstændighederne omkring påbegyndelse af kontanthjælp Kontanthjælpsmodtagernes generelle arbejdsmarkedsorientering Kontanthjælpsmodtagernes situation på interviewtidspunktet Afslutning 38 3

5 3 ERHVERVSARBEJDE BLANDT TIDLIGERE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Indledning Beskrivelse af ugentlig arbejdstid og indkomster Kontanthjælpsmodtagernes overvejelser om et deltidsjob Hvem kom i beskæftigelse? Afslutning 50 4 ARBEJDSUDBUD Indledning Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsudbud Kontanthjælpsmodtageres joborientering Fleksibiliteten i kontanthjælpsmodtageres arbejdsudbud 65 5 FORHOLD TIL MYNDIGHEDERNE Indledning Kontakten mellem sagsbehandler og kontanthjælpsmodtager Vejledning og viden om sanktionsmuligheder Opsamling 87 6 GENEREL ØKONOMISK SITUATION Indledning Kontanthjælpsmodtagernes egen vurdering af økonomisk situation Kontanthjælpsmodtagernes konkrete betalingsproblemer Hjælp til enkeltudgifter Opsamling GÆLD Indledning Gældens størrelse Gæld, arbejdsønske og afbetaling af gælden Opsamling 115 4

6 8 DELTAGELSE I AKTIVERING Indledning Kommuners krav om straksaktivering Deltagelse i aktivering Afrunding SORT ARBEJDE OG SOCIALT BEDRAGERI Indledning Holdningen til socialt bedrageri Holdningen til sort arbejde Har Praktiseret socialt bedrageri Opsamling 135 BILAG 137 Population, stikprøve og bortfald ved spørgeskemainterview 137 LITTERATUR 141 SFI-RAPPORTER SIDEN

7

8 FORORD Denne rapport indgår som en del af den kulegravning af kontanthjælpsområdet, som Beskæftigelsesministeriet iværksatte i begyndelsen af Kulegravningen omfatter en række analyser gennemført af både Beskæftigelsesministeriet og forskningsinstitutioner, herunder Socialforskningsinstituttet. Den foreliggende rapport præsenterer resultaterne fra en større landsdækkende repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere, som modtog kontanthjælp til forsørgelse i mindst fire sammenhængende uger i november/december Interviewningen skete i maj og juni Rapporten omhandler en beskrivelse af, hvad der karakteriserer kontanthjælpsmodtagerne i 2006: deres jobsøgning, arbejdsmarkedsorientering og evt. beskæftigelsesomfang på interviewtidspunktet og deres oplevede økonomiske situation og gældsforhold. Rapporten beskriver også kontanthjælpsmodtagernes kontakt med myndighederne, og hvad myndighederne har vejledt og orienteret dem om. Rapporten er en svagt omredigeret udgave af instituttets arbejdspapir fra oktober 2006: Kontanthjælpssurvey Arbejdspapiret ligger på instituttets hjemmeside. Seniorforsker Henning Bjerregård Bach har skrevet kapitel 1-4 og 8, mens forskningsassistent Kirstine Nærvig Petersen har skrevet kapitel 5-7 og 9. 7

9 Et udkast til rapporten har været læst og kommenteret af forskningsleder, ph.d. Eskil Heinesen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Eskil Heinesen takkes for sine værdifulde kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, januar 2007 Jørgen Søndergaard 8

10 RESUMÉ Denne rapport baserer sig på telefoniske interview med ca personer, som modtog kontanthjælp eller starthjælp til forsørgelse i mindst fire sammenhængende uger i november/december Interviewene blev gennemført i maj/juni Kontanthjælpsmodtagernes indplacering i matchkategorier Ud fra en helhedsbetragtning synes kontanthjælpsmodtagernes beskrivelser af sig selv med hensyn til helbred, arbejdsmarkedsorientering og misbrug at harmonere godt med sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier. Stort set alle de kontanthjælpsmodtagere, som er kategoriseret som arbejdsmarkedsparate i matchkategori 1 og 2, foretrækker arbejde frem for kontanthjælp og har generelt et godt helbred. I den anden ende af skalaen har vi matchkategori 4 og 5, hvor de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere placeres. Omkring 70 pct. af disse kontanthjælpsmodtagere vurderer selv, at deres arbejdsevne i høj grad eller i nogen grad er nedsat som følge af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Omkring 25 pct. af dem har psykiske lidelser, som er diagnosticeret af en læge eller psykiater. 9

11 Kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelse på interviewtidspunktet 13 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som modtog kontanthjælp i mindst fire uger, kom i ordinær beskæftigelse i løbet af det ca. halve år, der var gået på interviewtidspunktet. 1 pct. kom i fleksjob og 5 pct. kom i ordinær uddannelse. Blandt dem, som efter det halve år (fortsat) modtog kontanthjælp til forsørgelse, var der højst 4 pct., der havde et deltidsjob og modtog kontanthjælp som supplement. Kontanthjælpsmodtagernes jobsøgning Knap 90 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 og 2, som fortsat efter det halve år modtog kontanthjælp til forsørgelse, ville gerne have et job, primært fuldtidsjob. Omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 45 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 ville gerne have et job. I begge kategorier prioriteres deltids- og fuldtidsjob lige højt. Højst 75 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som fortsat efter det halve år modtog kontanthjælp til forsørgelse, oplyste at være jobsøgende på interviewtidspunktet. Blandt de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var det højst 25 pct. Op imod 50 pct. af de arbejdsmarkedsparate har i 2005 eller 2006 oplevet, at kommunen eller AF har stillet krav om jobsøgning. Det er sket for op imod 14 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsmodtagernes økonomiske situation Vi bad kontanthjælpsmodtagerne selv vurdere deres økonomiske situation som helhed. Det er den oplevede økonomiske situation, som derved registreres. 20 pct. synes, at deres økonomiske situation er god eller særdeles god, knap 40 pct. synes den er nogenlunde, og de resterende synes, at den er dårlig eller særdeles dårlig. Vurderingen er ret præcis som i en tilsvarende undersøgelse i pct. af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen nævner, at de af økonomiske årsager har undladt at holde ferie uden for hjemmet inden for det seneste år. 49 pct. har af økonomiske årsager udeladt tandlægebesøg. Og 38 pct. har undladt at købe fodtøj til sig selv eller andre i husstanden inden for det seneste år. Disse udgiftsposter undgås stort set lige så hyppigt i 2006, som kontanthjælpsmodtagere undgik de samme 10

12 udgiftsposter i 2000 ifølge de interviewedes egne oplysninger. Andre udgiftsposter som betaling for børnepasning, afdrag på lån og afbetalingskontrakter og regninger for el, gas, telefon mv. undgås mindre hyppigt af økonomiske årsager i 2006, end kontanthjælpsmodtagere gjorde i

13

14 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 1.1 INDLEDNING Socialforskningsinstituttet gennemførte i maj og juni 2006 en repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt personer, som i uge var registreret i Beskæftigelsesministeriets register for at have modtaget kontanthjælp til forsørgelse. Formålet med denne anonyme undersøgelse var mangesidet. Man ville vide, i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere er interesseret i at komme i arbejde, og i hvilket omfang de søger arbejde eller er mere interesseret i at opnå førtidspension eller blot forblive på kontanthjælp. Hvis de søgte arbejde, undersøgte man også, hvilket arbejde de gerne ville have, og hvilke krav de stillede til et evt. arbejde. Man interesserede sig også for, hvad socialforvaltningen foretager sig over for kontanthjælpsmodtagere, når de har deres regelmæssige kontaktsamtaler. Hvad omhandler socialforvaltningens vejledning? Er kontanthjælpsmodtagere fx blevet opfordret til at søge uddannelse eller arbejde, herunder også deltidsarbejde, for at komme i gang på arbejdsmarkedet? Socialforvaltningen har i en periode haft til opgave at indplacere kontanthjælpsmodtagere i de såkaldte matchkategorier efter, hvor tæt de vurderes at være på arbejdsmarkedet. Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagerne kan man få belyst, i hvor høj grad der 13

15 er overensstemmelse mellem sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier og kontanthjælpsmodtagernes egne tilkendegivelser om helbred, orientering mod arbejdsmarkedet mv. Tidsforskydningen mellem kontanthjælpsmodtagernes udvælgelse til undersøgelsen og interviewtidspunktet gjorde det muligt at undersøge, hvem der kom i arbejde i mellemtiden. For de resterende kontanthjælpsmodtagere har det været undersøgt, med hvor stor frekvens de har deltidsarbejde. 1.2 SAMMENFATNING AF UDVALGTE EMNER Kontanthjælpsmodtagernes indplacering i matchkategorier I forbindelse med udvælgelsen af stikprøven til undersøgelsen har Socialforskningsinstituttet haft adgang til visse registeroplysninger om kontanthjælpsmodtagerne, herunder deres administrative indplacering i matchkategorier. Indplaceringen i matchkategorier stammer fra 1. kvartal Omkring en fjerdedel var på daværende tidspunkt ikke indplaceret i en af de fem matchkategorier. Blandt de interviewede var 37 pct. af de kategoriserede anbragt i matchkategorierne 1-3, hvilket indebærer, at kommunerne anmelder disse kontanthjælpsmodtagere til AF som arbejdsmarkedsparate. 63 pct. af de kategoriserede var anbragt i matchkategorierne 4 og 5, som betyder, at de vurderes at have så væsentlige problemer ud over ledighed, at de ikke anmeldes til AF som arbejdsmarkedsparate. Ud fra en helhedsbetragtning synes kontanthjælpsmodtagernes beskrivelser af sig selv med hensyn til helbred, misbrug og arbejdsmarkedsorientering at harmonere godt med sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier. Kontanthjælpsmodtagere placeret i matchkategori 1 og 2 vurderer således selv, at de generelt har et godt helbred. En mindre del af dem har ganske vist nedsat arbejdsevne, og en fjerdedel af dem har en kronisk sygdom eller lidelse, men stort set ingen har psykiske lidelser, og kun få forventer at skulle have nogle få fraværsdage pr. måned, hvis de får et arbejde. Stort set alle i de to matchkategorier foretrækker arbejde frem for kontanthjælp; 20 pct. vil gerne være i fred for aktivering og vejledning, mens de modtager kontanthjælp, og under 10 pct. ønsker at komme på førtidspension. 14

16 I den anden ende af skalaen har vi matchkategori 4 og 5, hvor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere placeres. Omkring 70 pct. af disse kontanthjælpsmodtagere vurderer selv, at deres arbejdsevne i høj grad eller i nogen grad er nedsat som følge af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Over halvdelen af dem oplyser, at de har kroniske sygdomme og lidelser, og generelt synes omkring 50 pct., at de har dårligt helbred. Omkring 25 pct. har psykiske lidelser, som er diagnosticeret af en læge eller psykiater. Relativt mange af dem forventer mange fraværsdage pr. måned eller ligefrem længerevarende sygemeldinger, hvis de skulle få et job. Over halvdelen af personerne i matchkategori 5 og en tredjedel i matchkategori 4 ønsker at komme på førtidspension. Kontanthjælpsmodtagere, som selv oplyser, at de har så højt forbrug af alkohol eller narkotika, at det efter almindelige standarder må betegnes som helbredsskadeligt, er næsten alle placeret i matchkategorierne 4 og 5. Omkring tre fjerdedele af personerne i matchkategorierne 4 og 5 foretrækker alligevel at arbejde frem for at være på kontanthjælp, hvis de kunne vælge imellem de to. Grupper af kontanthjælpsmodtagere i de to matchkategorier opfatter næppe, at de kan vælge arbejde frem for kontanthjælp, hvorfor orienteringen mod arbejde får et element af ønsketænkning. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 henregnes i det administrative system til de arbejdsmarkedsparate. Man kunne derfor formode, at kontanthjælpsmodtagerne i denne kategori mest lignede de arbejdsmarkedsparate i kategorierne 1 og 2. Det er imidlertid generelt ikke tilfældet. I nogle henseender ligner de mest de øvrige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, i andre ligner de mest de ikkearbejdsmarkedsparate. Kvalitative interview blandt sagsbehandlere tyder på, at sagsbehandlere er tilbøjelige til at vurdere kontanthjælpsmodtagere mere arbejdsmarkedsparate, end de måske er, for at undgå en stemplingseffekt, jf. Madsen, Mortensøn & Rosdahl (2006). Sagsbehandleres placering af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 kan således også skyldes et ønske om at bevare kontanthjælpsmodtagerens tilknytning til de arbejdsmarkedsorienterede foranstaltninger. Kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelse på interviewtidspunktet 14 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har opnået erhvervsmæssig beskæftigelse på det ca. halve år siden deres udvælgelse til undersøgelsen, heraf er det ene procentpoint dog i form af et fleksjob. Det er først og frem- 15

17 mest arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i beskæftigelse, men ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer også i ordinær beskæftigelse, selv om de ikke er kategoriseret til det. Andre 5 pct. er kommet i ordinær uddannelse i mellemtiden. På interviewtidspunktet er 68 pct. af de interviewede aktiverede eller passive modtagere af kontanthjælp. Man kunne forestille sig, at en del af dem havde fået et deltidsjob. Man kan imidlertid højst identificere 4 pct., som har et deltidsjob og modtager kontanthjælp som supplement. Selv om der således er få kontanthjælpsmodtagere, som har et deltidsjob, kunne de godt have stor interesse herfor. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er højst en fjerdedel af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som på interviewtidspunktet selv har gjort sig overvejelser om, hvor meget de mindst skal tjene ved et deltidsjob for at få flere penge til rådighed, end de får ved at være på kontanthjælp uden arbejde. Endnu færre blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate har overvejet det samme. Imidlertid har kommunens sagsbehandlere heller ikke i nævneværdigt omfang talt med dem om, hvad de skulle tjene ved et deltidsjob, for at det blev fordelagtigt for dem selv. Det er højst hver syvende blandt de arbejdsmarkedsparate, som kan erindre at have talt med kommunen herom, og endnu færre blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunernes sagsbehandlere synes således ikke at fokusere på deltidsbeskæftigelse som en mulig adgangsvej til fuldtidsbeskæftigelse, og hvis de gør det, sætter det sig ikke varige spor i kontanthjælpsmodtagernes overvejelser over at finde et deltidsjob eller over, hvad de skal tjene ved et deltidsjob. Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsudbud I undersøgelsen interesserede man sig også for kontanthjælpsmodtagernes indstilling til at komme i arbejde og selv gøre noget for det. Igen drejer det sig om de 68 pct., som er aktiverede eller passive modtagere af kontanthjælp på interviewtidspunktet. Alt i alt tilkendegiver knap 90 pct. af de arbejdsmarkedsparate, at de gerne vil have et job, primært fuldtidsjob. Omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 45 pct. af dem i matchkategori 5 vil gerne have et job. I begge kategorier prioriteres deltids- og fuldtidsjob lige højt. 16

18 Op til 80 pct. af de arbejdsmarkedsparate vurderer, at de vil kunne passe et almindeligt arbejde. I matchkategori 4 og 5 er det højst 33 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som selv mener, at de kan det. Det er højst 75 pct. af de arbejdsmarkedsparate, som oplyser at være jobsøgende på interviewtidspunktet, og højst 25 pct. blandt de ikkearbejdsmarkedsparate. Op til 50 pct. af de arbejdsmarkedsparate har i 2005 eller 2006 oplevet, at kommunen eller AF har stillet krav om jobsøgning. Det er sket for op til 14 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate. Det er primært kommunen, som stiller disse krav. De personer, som har oplevet disse krav, oplyser hyppigere end dem, der ikke har det, at de er interesseret i at komme i arbejde, at de kan passe et arbejde, at de er mere jobsøgende, at de bruger mere tid på jobsøgning, og at de er aktivt jobsøgende. Det kunne tyde på, at det er selve kravet om jobsøgning, der påvirker søgningen, fordi der i analyserne er taget hensyn til betydningen af forhold som køn, alder, etnisk oprindelse, antal børn i husstanden, ægtefællens/samleverens forsørgelsessituation, erhvervsuddannelse, varighed af modtagelse af kontanthjælp, passiv eller aktiveret person, nedsat arbejdsevne og matchkategori. Men det kan også være udtryk for, at sagsbehandlerne stiller krav om jobsøgning til de kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen er mest orienteret mod arbejdsmarkedet og har lettest ved at finde job. Vi har også undersøgt, om myndighedernes krav om jobsøgning hænger sammen med, hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere der rent faktisk var kommet i beskæftigelse på interviewtidspunktet. Og det viser sig, at de kontanthjælpsmodtagere, som har oplevet dette krav, også relativt hyppigere er kommet i beskæftigelse i løbet af det halve år. Kontanthjælpsmodtagernes kontakt med forvaltningen Kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til kontakt med en sagsbehandler hver tredje måned, vedkommende har fået ydelser eller har deltaget i tilbud. Kontakten skal have form af en individuel kontakt, hvor vedkommende vejledes i at komme i arbejde eller, hvis det ikke er muligt, i, hvordan kontanthjælpsmodtageren kommer tættere på arbejdsmarkedet. Godt 60 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere har inden for det seneste år talt med deres sagsbehandler om, hvordan de kunne komme i arbejde. Knap 40 pct. er inden for det seneste år blevet opfordret til 17

19 at søge arbejde, ligesom knap 40 pct. har talt med deres sagsbehandler om uddannelse. En nærmere analyse viser, at det er tydeligt, at vejledningen generelt er tilpasset til matchkategorien. Kontanthjælpsmodtagere, der angiver at have talt med sagsbehandleren om, hvordan de skulle komme i arbejde, er hyppigere indplaceret i matchkategori 1-3. I disse matchkategorier angiver omkring 70 pct. at have talt med en sagsbehandler om at komme i arbejde. Af de kontanthjælpsmodtagere, der er indplaceret i matchkategori 4 og 5, har knap 62 pct. af matchkategori 4- kontanthjælpsmodtagerne og 48 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 talt med sagsbehandleren om, hvordan personen kunne komme i arbejde. Af de personer, der ikke er indplaceret i matchkategori, har 56 pct. talt med sagsbehandleren om at komme i arbejde. Godt 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne erindrer, at den seneste personlige kontakt med en sagsbehandler eller anden kommunal medarbejder foregik for et halvt år eller endnu længere tid siden. Den seneste samtale varede i gennemsnit godt en halv time, men med en betydelig spredning. Kontanthjælpsmodtagernes økonomiske situation Kontanthjælpsmodtagernes understøttelse til forsørgelse har i en del år været bestemt af faste takster efter alder, civilstand, forsørgelsesforpligtelser, og om modtageren er udeboende eller hjemmeboende. Herudover har der været mulighed for at få ekstra støtte i tilfælde af særligt store forsørgelsesforpligtelser og særligt store boligudgifter. Ligesom i en tilsvarende undersøgelse fra 2000 (Bach, 2002) bad man kontanthjælpsmodtagerne selv vurdere deres økonomiske situation som helhed. Det er altså den oplevede økonomiske situation, som registreres. Vurderingen er ret præcis som i pct. synes, at deres økonomiske situation er god eller særdeles god, knap 40 pct. synes, den er nogenlunde, og de resterende synes, at den er dårlig eller særdeles dårlig. Vurderingen af den økonomiske situation varierer noget med kontanthjælpsmodtagerens situation. Personer med stor gæld over kr. vurderer meget naturligt, at deres økonomiske situation er værre, end de andre kontanthjælpsmodtagere vurderer deres. Gifte eller samboende vurderer deres økonomiske situation gunstigere, end enlige vurderer deres økonomiske situation. 18

20 Kontanthjælpsmodtagerne blev også spurgt, om de inden for det sidste år af økonomiske årsager havde måttet undlade at afholde udgifter inden for nogle bestemte områder, fx husleje, børnepasning, tandlæge, ferie uden for hjemmet, el, gas, telefon, mv. Omkring 25 pct. havde ikke undladt at afholde sådanne større udgifter. Godt 40 pct. havde undladt at afholde en eller to af sådanne udgifter. De resterende 35 pct. havde undladt at afholde tre - fem af sådanne større udgifter. De udgiftsposter, som hyppigst undlades, er ferie uden for hjemmet (62 pct.) efterfulgt af tandlægebesøg (49 pct.) og fodtøj til sig selv eller andre i husstanden. Disse udgiftsposter undlades stort set lige så hyppigt i 2006 som i 2000 ifølge de interviewedes egne oplysninger. Andre udgiftsposter som betaling for børnepasning, afdrag på lån og afbetalingskontrakter og regninger for el, gas, telefon mv. undgås mindre hyppigt i 2006 end i Man har også spurgt kontanthjælpsmodtagerne, om de har modtaget hjælp fra socialforvaltningen til enkeltudgifter samtidig med, at de har modtaget kontanthjælp inden for det seneste år. 20 pct. af samtlige interviewede har modtaget hjælp til enkeltudgifter. Det drejer sig helt overvejende om hjælp til betaling af sundhedsydelser med egenbetaling, typisk tandlægebesøg, medicin, briller, fysioterapi og psykologbistand, men også om hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med børn. Kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse nævner hyppigere end flygtninge og indvandrere, at de har modtaget denne form for hjælp fra socialforvaltningen. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet, kontanthjælpsmodtagere befinder sig, desto hyppigere har de modtaget hjælp til enkeltudgifter. 19

21

22 KAPITEL 2 HVEM ER KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006? 2.1 INDLEDNING Kontanthjælpsmodtagerne, som er interviewet i denne undersøgelse, er udvalgt blandt de ca kontanthjælpsmodtagere, som modtog kontanthjælp i alle ugerne i I dette kapitel beskrives de interviewede på en række dimensioner: demografi, uddannelse, helbred, arbejdsmarkedsorientering, årsager til anmodning om kontanthjælp og hovedaktiviteten på interviewtidspunktet. Foreliggende undersøgelse har betydelige lighedspunkter med den tidligere survey blandt kontanthjælpsmodtagere i 2000, hvorfor det er nærliggende at sammenligne med denne, så vidt som det nu lader sig gøre. Siden den forrige undersøgelse har arbejdsformidlingen fået til opgave at placere kontanthjælpsmodtagere i en af de fem såkaldte matchkategorier, alt efter hvor tæt de er på at kunne indtræde på arbejdsmarkedet. Herved sker der en finere inddeling af de to allerede eksisterende hovedgrupper af kontanthjælpsmodtagere: arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen samlet viden på landsplan over, hvad der karakteriserer kontanthjælpsmodtagere, som sagsbehandlere har placeret i de forskellige matchkategorier. I fremstillingen vil kontanthjælpsmodtagere derfor gennemgående være opdelt i matchkategorier. 21

23 2.2 SAMMENSÆTNINGEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE I 2006 Vi begynder med at beskrive sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagerne med udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2006 med hensyn til helbredsforhold og demografiske forhold, som er punkter, hvor de adskiller sig fra de interviewede kontanthjælpsmodtagere i 2000, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter forskellige karakteristika. Særskilt for kontanthjælpsmodtagere, der blev interviewet i 2000 og Procent. Interviewet i 2000 Interviewet i 2006 Egen vurdering af helbred Meget godt/godt Nogenlunde Dårligt/meget dårligt Egen vurdering af nedsat arbejdsevne grundet sygdom, ulykke, handicap eller slid I høj grad nedsat I nogen grad nedsat Ikke særligt nedsat 8 9 Slet ikke nedsat Ved ikke - 1 Etnisk oprindelse Ikke-vestlig herkomst Bor sammen med ægtefælle/samlever Antal hjemmeboende børn Mindste beregningsgrundlag Meget tyder på, at de interviewede kontanthjælpsmodtagere i 2006 har meget færre ressourcer end de interviewede kontanthjælpsmodtagere i Det begrundes med de to selvrapporterede mål for eget helbred, dels det helt generelle mål for deres samlede helbred, dels målet for, i hvor høj grad deres arbejdsevne er nedsat som følge af sygdom, ulykke, handicap eller slid. Nedenfor omtales disse mål mere detaljeret. Der er 14 pct. flere i 2006, som vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og tilsvarende færre, der vurderer, at deres helbred er godt eller 22

24 meget godt. Denne forskel understøttes af det andet mål på nedsat arbejdsevne, som viser, at 14 pct. flere i 2006 vurderer, at deres arbejdsevne i høj grad er nedsat af de nævnte årsager. Og der er 19 pct. færre i 2006, som vurderer, at deres arbejdsevne slet ikke er nedsat. I 2006 er der altså en tredjedel af de interviewede, som mener, at de ikke har nedsat arbejdsevne, mens ca. 55 pct. mener, at deres arbejdsevne er nedsat i større eller mindre grad. Forskellen mellem de to år på de to mål for helbred peger i samme retning. Som vi senere skal se, er kontanthjælpsmodtageres helbred og arbejdsevne afgørende for mange andre aspekter af deres adfærd, orientering mv. Når man foretager sammenligninger mellem de interviewede i 2000 og 2006, skal man erindre, at kontanthjælpsmodtagerne i 2006 har væsentlig dårligere helbred end de interviewede kontanthjælpsmodtagere i Det har også været undersøgt, om de interviewede kontanthjælpsmodtagere i de to år adskiller sig på andre baggrundsvariabler. Der er kun mindre afvigelser på deres uddannelsesmæssige sammensætning i de to år. Derimod finder man nogle beskedne ændringer på de øvrige forhold, som fremgår af tabel 2.1, som nok er udtryk for nogle strukturelle ændringer i sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere. Der er lidt flere kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig herkomst. Der er lidt flere, som ikke er gift eller bor sammen med en samlever. Antallet af hjemmeboende børn synes at være nedadgående. Der har ikke været ledt efter forklaringer på de to sidstnævnte ændringer. 2.3 SAMMENSÆTNINGEN AF MATCHKATEGORIERNE I 2006 Fra har socialforvaltningerne fået til opgave at placere kontanthjælpsmodtagere i en af de fem matchkategorier, som angiver vedkommende kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Disse kategorier beskrives i en Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb (Beskæftigelsesministeriet, 2004) på følgende måde: Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, 23

25 der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Som det fremgår af beskrivelsen, er der en principiel skillelinje mellem kategori 3 og 4 i den 5-trins skala. En placering i kategori 4 kommer på tale, hvis personen har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at vedkommende ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. En placering i kategorien kan også begrundes med, at vedkommendes arbejdsevne aktuelt er så nedsat, at der kun findes jobfunktioner i meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, som er forenelig hermed. Personer placeres i matchkategori 5, når vedkommende har så få kompetencer og ressourcer, at der ikke findes jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked, hvor vedkommendes arbejdsevne kan anvendes. I det følgende vil vi undersøge, hvordan sagsbehandlere har indplaceret kontanthjælpsmodtagere med diverse karakteristika på denne 5- punkts skala. Der præsenteres en udførlig beskrivelse af matchkategori- 24

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Kontanthjælpsmodtageres forhold

Kontanthjælpsmodtageres forhold Kontanthjælpsmodtageres forhold - aktivering og arbejdsudbud Ivan Harsløf & Henning Bjerregård Bach Arbejdsmarkedspolitik 5:2001 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Barrierer for beskæftigelse HENNING BJERREGAARD BACH / JOACHIM BOLL KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:27 INDHOLD FORORD 6 DEL I: RESULTATER FRA EN SURVEY

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-4 SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 4... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer...

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Partnere til mennesker med epilepsi

Partnere til mennesker med epilepsi Partnere til mennesker med epilepsi Dansk Epilepsiforening 2009 1 Dansk Epilepsiforening har til formål, at mennesker med epilepsi skal sikres ligeværdighed og selvbestemmelse samt begrænses mindst muligt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere