KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006"

Transkript

1 07:02 Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI

2 07:02 KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE I 2006 Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Tryk: Nørhaven Book A/S Oplag: Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 SAMMENFATNING Indledning Sammenfatning af udvalgte emner 14 2 HVEM ER KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006? Indledning Sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne i Sammensætningen af matchkategorierne i Omstændighederne omkring påbegyndelse af kontanthjælp Kontanthjælpsmodtagernes generelle arbejdsmarkedsorientering Kontanthjælpsmodtagernes situation på interviewtidspunktet Afslutning 38 3

5 3 ERHVERVSARBEJDE BLANDT TIDLIGERE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Indledning Beskrivelse af ugentlig arbejdstid og indkomster Kontanthjælpsmodtagernes overvejelser om et deltidsjob Hvem kom i beskæftigelse? Afslutning 50 4 ARBEJDSUDBUD Indledning Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsudbud Kontanthjælpsmodtageres joborientering Fleksibiliteten i kontanthjælpsmodtageres arbejdsudbud 65 5 FORHOLD TIL MYNDIGHEDERNE Indledning Kontakten mellem sagsbehandler og kontanthjælpsmodtager Vejledning og viden om sanktionsmuligheder Opsamling 87 6 GENEREL ØKONOMISK SITUATION Indledning Kontanthjælpsmodtagernes egen vurdering af økonomisk situation Kontanthjælpsmodtagernes konkrete betalingsproblemer Hjælp til enkeltudgifter Opsamling GÆLD Indledning Gældens størrelse Gæld, arbejdsønske og afbetaling af gælden Opsamling 115 4

6 8 DELTAGELSE I AKTIVERING Indledning Kommuners krav om straksaktivering Deltagelse i aktivering Afrunding SORT ARBEJDE OG SOCIALT BEDRAGERI Indledning Holdningen til socialt bedrageri Holdningen til sort arbejde Har Praktiseret socialt bedrageri Opsamling 135 BILAG 137 Population, stikprøve og bortfald ved spørgeskemainterview 137 LITTERATUR 141 SFI-RAPPORTER SIDEN

7

8 FORORD Denne rapport indgår som en del af den kulegravning af kontanthjælpsområdet, som Beskæftigelsesministeriet iværksatte i begyndelsen af Kulegravningen omfatter en række analyser gennemført af både Beskæftigelsesministeriet og forskningsinstitutioner, herunder Socialforskningsinstituttet. Den foreliggende rapport præsenterer resultaterne fra en større landsdækkende repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere, som modtog kontanthjælp til forsørgelse i mindst fire sammenhængende uger i november/december Interviewningen skete i maj og juni Rapporten omhandler en beskrivelse af, hvad der karakteriserer kontanthjælpsmodtagerne i 2006: deres jobsøgning, arbejdsmarkedsorientering og evt. beskæftigelsesomfang på interviewtidspunktet og deres oplevede økonomiske situation og gældsforhold. Rapporten beskriver også kontanthjælpsmodtagernes kontakt med myndighederne, og hvad myndighederne har vejledt og orienteret dem om. Rapporten er en svagt omredigeret udgave af instituttets arbejdspapir fra oktober 2006: Kontanthjælpssurvey Arbejdspapiret ligger på instituttets hjemmeside. Seniorforsker Henning Bjerregård Bach har skrevet kapitel 1-4 og 8, mens forskningsassistent Kirstine Nærvig Petersen har skrevet kapitel 5-7 og 9. 7

9 Et udkast til rapporten har været læst og kommenteret af forskningsleder, ph.d. Eskil Heinesen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Eskil Heinesen takkes for sine værdifulde kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, januar 2007 Jørgen Søndergaard 8

10 RESUMÉ Denne rapport baserer sig på telefoniske interview med ca personer, som modtog kontanthjælp eller starthjælp til forsørgelse i mindst fire sammenhængende uger i november/december Interviewene blev gennemført i maj/juni Kontanthjælpsmodtagernes indplacering i matchkategorier Ud fra en helhedsbetragtning synes kontanthjælpsmodtagernes beskrivelser af sig selv med hensyn til helbred, arbejdsmarkedsorientering og misbrug at harmonere godt med sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier. Stort set alle de kontanthjælpsmodtagere, som er kategoriseret som arbejdsmarkedsparate i matchkategori 1 og 2, foretrækker arbejde frem for kontanthjælp og har generelt et godt helbred. I den anden ende af skalaen har vi matchkategori 4 og 5, hvor de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere placeres. Omkring 70 pct. af disse kontanthjælpsmodtagere vurderer selv, at deres arbejdsevne i høj grad eller i nogen grad er nedsat som følge af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Omkring 25 pct. af dem har psykiske lidelser, som er diagnosticeret af en læge eller psykiater. 9

11 Kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelse på interviewtidspunktet 13 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som modtog kontanthjælp i mindst fire uger, kom i ordinær beskæftigelse i løbet af det ca. halve år, der var gået på interviewtidspunktet. 1 pct. kom i fleksjob og 5 pct. kom i ordinær uddannelse. Blandt dem, som efter det halve år (fortsat) modtog kontanthjælp til forsørgelse, var der højst 4 pct., der havde et deltidsjob og modtog kontanthjælp som supplement. Kontanthjælpsmodtagernes jobsøgning Knap 90 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 og 2, som fortsat efter det halve år modtog kontanthjælp til forsørgelse, ville gerne have et job, primært fuldtidsjob. Omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 45 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 ville gerne have et job. I begge kategorier prioriteres deltids- og fuldtidsjob lige højt. Højst 75 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som fortsat efter det halve år modtog kontanthjælp til forsørgelse, oplyste at være jobsøgende på interviewtidspunktet. Blandt de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var det højst 25 pct. Op imod 50 pct. af de arbejdsmarkedsparate har i 2005 eller 2006 oplevet, at kommunen eller AF har stillet krav om jobsøgning. Det er sket for op imod 14 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsmodtagernes økonomiske situation Vi bad kontanthjælpsmodtagerne selv vurdere deres økonomiske situation som helhed. Det er den oplevede økonomiske situation, som derved registreres. 20 pct. synes, at deres økonomiske situation er god eller særdeles god, knap 40 pct. synes den er nogenlunde, og de resterende synes, at den er dårlig eller særdeles dårlig. Vurderingen er ret præcis som i en tilsvarende undersøgelse i pct. af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen nævner, at de af økonomiske årsager har undladt at holde ferie uden for hjemmet inden for det seneste år. 49 pct. har af økonomiske årsager udeladt tandlægebesøg. Og 38 pct. har undladt at købe fodtøj til sig selv eller andre i husstanden inden for det seneste år. Disse udgiftsposter undgås stort set lige så hyppigt i 2006, som kontanthjælpsmodtagere undgik de samme 10

12 udgiftsposter i 2000 ifølge de interviewedes egne oplysninger. Andre udgiftsposter som betaling for børnepasning, afdrag på lån og afbetalingskontrakter og regninger for el, gas, telefon mv. undgås mindre hyppigt af økonomiske årsager i 2006, end kontanthjælpsmodtagere gjorde i

13

14 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 1.1 INDLEDNING Socialforskningsinstituttet gennemførte i maj og juni 2006 en repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt personer, som i uge var registreret i Beskæftigelsesministeriets register for at have modtaget kontanthjælp til forsørgelse. Formålet med denne anonyme undersøgelse var mangesidet. Man ville vide, i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere er interesseret i at komme i arbejde, og i hvilket omfang de søger arbejde eller er mere interesseret i at opnå førtidspension eller blot forblive på kontanthjælp. Hvis de søgte arbejde, undersøgte man også, hvilket arbejde de gerne ville have, og hvilke krav de stillede til et evt. arbejde. Man interesserede sig også for, hvad socialforvaltningen foretager sig over for kontanthjælpsmodtagere, når de har deres regelmæssige kontaktsamtaler. Hvad omhandler socialforvaltningens vejledning? Er kontanthjælpsmodtagere fx blevet opfordret til at søge uddannelse eller arbejde, herunder også deltidsarbejde, for at komme i gang på arbejdsmarkedet? Socialforvaltningen har i en periode haft til opgave at indplacere kontanthjælpsmodtagere i de såkaldte matchkategorier efter, hvor tæt de vurderes at være på arbejdsmarkedet. Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagerne kan man få belyst, i hvor høj grad der 13

15 er overensstemmelse mellem sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier og kontanthjælpsmodtagernes egne tilkendegivelser om helbred, orientering mod arbejdsmarkedet mv. Tidsforskydningen mellem kontanthjælpsmodtagernes udvælgelse til undersøgelsen og interviewtidspunktet gjorde det muligt at undersøge, hvem der kom i arbejde i mellemtiden. For de resterende kontanthjælpsmodtagere har det været undersøgt, med hvor stor frekvens de har deltidsarbejde. 1.2 SAMMENFATNING AF UDVALGTE EMNER Kontanthjælpsmodtagernes indplacering i matchkategorier I forbindelse med udvælgelsen af stikprøven til undersøgelsen har Socialforskningsinstituttet haft adgang til visse registeroplysninger om kontanthjælpsmodtagerne, herunder deres administrative indplacering i matchkategorier. Indplaceringen i matchkategorier stammer fra 1. kvartal Omkring en fjerdedel var på daværende tidspunkt ikke indplaceret i en af de fem matchkategorier. Blandt de interviewede var 37 pct. af de kategoriserede anbragt i matchkategorierne 1-3, hvilket indebærer, at kommunerne anmelder disse kontanthjælpsmodtagere til AF som arbejdsmarkedsparate. 63 pct. af de kategoriserede var anbragt i matchkategorierne 4 og 5, som betyder, at de vurderes at have så væsentlige problemer ud over ledighed, at de ikke anmeldes til AF som arbejdsmarkedsparate. Ud fra en helhedsbetragtning synes kontanthjælpsmodtagernes beskrivelser af sig selv med hensyn til helbred, misbrug og arbejdsmarkedsorientering at harmonere godt med sagsbehandlernes indplacering af dem i matchkategorier. Kontanthjælpsmodtagere placeret i matchkategori 1 og 2 vurderer således selv, at de generelt har et godt helbred. En mindre del af dem har ganske vist nedsat arbejdsevne, og en fjerdedel af dem har en kronisk sygdom eller lidelse, men stort set ingen har psykiske lidelser, og kun få forventer at skulle have nogle få fraværsdage pr. måned, hvis de får et arbejde. Stort set alle i de to matchkategorier foretrækker arbejde frem for kontanthjælp; 20 pct. vil gerne være i fred for aktivering og vejledning, mens de modtager kontanthjælp, og under 10 pct. ønsker at komme på førtidspension. 14

16 I den anden ende af skalaen har vi matchkategori 4 og 5, hvor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere placeres. Omkring 70 pct. af disse kontanthjælpsmodtagere vurderer selv, at deres arbejdsevne i høj grad eller i nogen grad er nedsat som følge af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Over halvdelen af dem oplyser, at de har kroniske sygdomme og lidelser, og generelt synes omkring 50 pct., at de har dårligt helbred. Omkring 25 pct. har psykiske lidelser, som er diagnosticeret af en læge eller psykiater. Relativt mange af dem forventer mange fraværsdage pr. måned eller ligefrem længerevarende sygemeldinger, hvis de skulle få et job. Over halvdelen af personerne i matchkategori 5 og en tredjedel i matchkategori 4 ønsker at komme på førtidspension. Kontanthjælpsmodtagere, som selv oplyser, at de har så højt forbrug af alkohol eller narkotika, at det efter almindelige standarder må betegnes som helbredsskadeligt, er næsten alle placeret i matchkategorierne 4 og 5. Omkring tre fjerdedele af personerne i matchkategorierne 4 og 5 foretrækker alligevel at arbejde frem for at være på kontanthjælp, hvis de kunne vælge imellem de to. Grupper af kontanthjælpsmodtagere i de to matchkategorier opfatter næppe, at de kan vælge arbejde frem for kontanthjælp, hvorfor orienteringen mod arbejde får et element af ønsketænkning. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 henregnes i det administrative system til de arbejdsmarkedsparate. Man kunne derfor formode, at kontanthjælpsmodtagerne i denne kategori mest lignede de arbejdsmarkedsparate i kategorierne 1 og 2. Det er imidlertid generelt ikke tilfældet. I nogle henseender ligner de mest de øvrige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, i andre ligner de mest de ikkearbejdsmarkedsparate. Kvalitative interview blandt sagsbehandlere tyder på, at sagsbehandlere er tilbøjelige til at vurdere kontanthjælpsmodtagere mere arbejdsmarkedsparate, end de måske er, for at undgå en stemplingseffekt, jf. Madsen, Mortensøn & Rosdahl (2006). Sagsbehandleres placering af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 kan således også skyldes et ønske om at bevare kontanthjælpsmodtagerens tilknytning til de arbejdsmarkedsorienterede foranstaltninger. Kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelse på interviewtidspunktet 14 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har opnået erhvervsmæssig beskæftigelse på det ca. halve år siden deres udvælgelse til undersøgelsen, heraf er det ene procentpoint dog i form af et fleksjob. Det er først og frem- 15

17 mest arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i beskæftigelse, men ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer også i ordinær beskæftigelse, selv om de ikke er kategoriseret til det. Andre 5 pct. er kommet i ordinær uddannelse i mellemtiden. På interviewtidspunktet er 68 pct. af de interviewede aktiverede eller passive modtagere af kontanthjælp. Man kunne forestille sig, at en del af dem havde fået et deltidsjob. Man kan imidlertid højst identificere 4 pct., som har et deltidsjob og modtager kontanthjælp som supplement. Selv om der således er få kontanthjælpsmodtagere, som har et deltidsjob, kunne de godt have stor interesse herfor. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er højst en fjerdedel af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som på interviewtidspunktet selv har gjort sig overvejelser om, hvor meget de mindst skal tjene ved et deltidsjob for at få flere penge til rådighed, end de får ved at være på kontanthjælp uden arbejde. Endnu færre blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate har overvejet det samme. Imidlertid har kommunens sagsbehandlere heller ikke i nævneværdigt omfang talt med dem om, hvad de skulle tjene ved et deltidsjob, for at det blev fordelagtigt for dem selv. Det er højst hver syvende blandt de arbejdsmarkedsparate, som kan erindre at have talt med kommunen herom, og endnu færre blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunernes sagsbehandlere synes således ikke at fokusere på deltidsbeskæftigelse som en mulig adgangsvej til fuldtidsbeskæftigelse, og hvis de gør det, sætter det sig ikke varige spor i kontanthjælpsmodtagernes overvejelser over at finde et deltidsjob eller over, hvad de skal tjene ved et deltidsjob. Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsudbud I undersøgelsen interesserede man sig også for kontanthjælpsmodtagernes indstilling til at komme i arbejde og selv gøre noget for det. Igen drejer det sig om de 68 pct., som er aktiverede eller passive modtagere af kontanthjælp på interviewtidspunktet. Alt i alt tilkendegiver knap 90 pct. af de arbejdsmarkedsparate, at de gerne vil have et job, primært fuldtidsjob. Omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 45 pct. af dem i matchkategori 5 vil gerne have et job. I begge kategorier prioriteres deltids- og fuldtidsjob lige højt. 16

18 Op til 80 pct. af de arbejdsmarkedsparate vurderer, at de vil kunne passe et almindeligt arbejde. I matchkategori 4 og 5 er det højst 33 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som selv mener, at de kan det. Det er højst 75 pct. af de arbejdsmarkedsparate, som oplyser at være jobsøgende på interviewtidspunktet, og højst 25 pct. blandt de ikkearbejdsmarkedsparate. Op til 50 pct. af de arbejdsmarkedsparate har i 2005 eller 2006 oplevet, at kommunen eller AF har stillet krav om jobsøgning. Det er sket for op til 14 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate. Det er primært kommunen, som stiller disse krav. De personer, som har oplevet disse krav, oplyser hyppigere end dem, der ikke har det, at de er interesseret i at komme i arbejde, at de kan passe et arbejde, at de er mere jobsøgende, at de bruger mere tid på jobsøgning, og at de er aktivt jobsøgende. Det kunne tyde på, at det er selve kravet om jobsøgning, der påvirker søgningen, fordi der i analyserne er taget hensyn til betydningen af forhold som køn, alder, etnisk oprindelse, antal børn i husstanden, ægtefællens/samleverens forsørgelsessituation, erhvervsuddannelse, varighed af modtagelse af kontanthjælp, passiv eller aktiveret person, nedsat arbejdsevne og matchkategori. Men det kan også være udtryk for, at sagsbehandlerne stiller krav om jobsøgning til de kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen er mest orienteret mod arbejdsmarkedet og har lettest ved at finde job. Vi har også undersøgt, om myndighedernes krav om jobsøgning hænger sammen med, hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere der rent faktisk var kommet i beskæftigelse på interviewtidspunktet. Og det viser sig, at de kontanthjælpsmodtagere, som har oplevet dette krav, også relativt hyppigere er kommet i beskæftigelse i løbet af det halve år. Kontanthjælpsmodtagernes kontakt med forvaltningen Kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til kontakt med en sagsbehandler hver tredje måned, vedkommende har fået ydelser eller har deltaget i tilbud. Kontakten skal have form af en individuel kontakt, hvor vedkommende vejledes i at komme i arbejde eller, hvis det ikke er muligt, i, hvordan kontanthjælpsmodtageren kommer tættere på arbejdsmarkedet. Godt 60 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere har inden for det seneste år talt med deres sagsbehandler om, hvordan de kunne komme i arbejde. Knap 40 pct. er inden for det seneste år blevet opfordret til 17

19 at søge arbejde, ligesom knap 40 pct. har talt med deres sagsbehandler om uddannelse. En nærmere analyse viser, at det er tydeligt, at vejledningen generelt er tilpasset til matchkategorien. Kontanthjælpsmodtagere, der angiver at have talt med sagsbehandleren om, hvordan de skulle komme i arbejde, er hyppigere indplaceret i matchkategori 1-3. I disse matchkategorier angiver omkring 70 pct. at have talt med en sagsbehandler om at komme i arbejde. Af de kontanthjælpsmodtagere, der er indplaceret i matchkategori 4 og 5, har knap 62 pct. af matchkategori 4- kontanthjælpsmodtagerne og 48 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 talt med sagsbehandleren om, hvordan personen kunne komme i arbejde. Af de personer, der ikke er indplaceret i matchkategori, har 56 pct. talt med sagsbehandleren om at komme i arbejde. Godt 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne erindrer, at den seneste personlige kontakt med en sagsbehandler eller anden kommunal medarbejder foregik for et halvt år eller endnu længere tid siden. Den seneste samtale varede i gennemsnit godt en halv time, men med en betydelig spredning. Kontanthjælpsmodtagernes økonomiske situation Kontanthjælpsmodtagernes understøttelse til forsørgelse har i en del år været bestemt af faste takster efter alder, civilstand, forsørgelsesforpligtelser, og om modtageren er udeboende eller hjemmeboende. Herudover har der været mulighed for at få ekstra støtte i tilfælde af særligt store forsørgelsesforpligtelser og særligt store boligudgifter. Ligesom i en tilsvarende undersøgelse fra 2000 (Bach, 2002) bad man kontanthjælpsmodtagerne selv vurdere deres økonomiske situation som helhed. Det er altså den oplevede økonomiske situation, som registreres. Vurderingen er ret præcis som i pct. synes, at deres økonomiske situation er god eller særdeles god, knap 40 pct. synes, den er nogenlunde, og de resterende synes, at den er dårlig eller særdeles dårlig. Vurderingen af den økonomiske situation varierer noget med kontanthjælpsmodtagerens situation. Personer med stor gæld over kr. vurderer meget naturligt, at deres økonomiske situation er værre, end de andre kontanthjælpsmodtagere vurderer deres. Gifte eller samboende vurderer deres økonomiske situation gunstigere, end enlige vurderer deres økonomiske situation. 18

20 Kontanthjælpsmodtagerne blev også spurgt, om de inden for det sidste år af økonomiske årsager havde måttet undlade at afholde udgifter inden for nogle bestemte områder, fx husleje, børnepasning, tandlæge, ferie uden for hjemmet, el, gas, telefon, mv. Omkring 25 pct. havde ikke undladt at afholde sådanne større udgifter. Godt 40 pct. havde undladt at afholde en eller to af sådanne udgifter. De resterende 35 pct. havde undladt at afholde tre - fem af sådanne større udgifter. De udgiftsposter, som hyppigst undlades, er ferie uden for hjemmet (62 pct.) efterfulgt af tandlægebesøg (49 pct.) og fodtøj til sig selv eller andre i husstanden. Disse udgiftsposter undlades stort set lige så hyppigt i 2006 som i 2000 ifølge de interviewedes egne oplysninger. Andre udgiftsposter som betaling for børnepasning, afdrag på lån og afbetalingskontrakter og regninger for el, gas, telefon mv. undgås mindre hyppigt i 2006 end i Man har også spurgt kontanthjælpsmodtagerne, om de har modtaget hjælp fra socialforvaltningen til enkeltudgifter samtidig med, at de har modtaget kontanthjælp inden for det seneste år. 20 pct. af samtlige interviewede har modtaget hjælp til enkeltudgifter. Det drejer sig helt overvejende om hjælp til betaling af sundhedsydelser med egenbetaling, typisk tandlægebesøg, medicin, briller, fysioterapi og psykologbistand, men også om hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med børn. Kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse nævner hyppigere end flygtninge og indvandrere, at de har modtaget denne form for hjælp fra socialforvaltningen. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet, kontanthjælpsmodtagere befinder sig, desto hyppigere har de modtaget hjælp til enkeltudgifter. 19

21

22 KAPITEL 2 HVEM ER KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006? 2.1 INDLEDNING Kontanthjælpsmodtagerne, som er interviewet i denne undersøgelse, er udvalgt blandt de ca kontanthjælpsmodtagere, som modtog kontanthjælp i alle ugerne i I dette kapitel beskrives de interviewede på en række dimensioner: demografi, uddannelse, helbred, arbejdsmarkedsorientering, årsager til anmodning om kontanthjælp og hovedaktiviteten på interviewtidspunktet. Foreliggende undersøgelse har betydelige lighedspunkter med den tidligere survey blandt kontanthjælpsmodtagere i 2000, hvorfor det er nærliggende at sammenligne med denne, så vidt som det nu lader sig gøre. Siden den forrige undersøgelse har arbejdsformidlingen fået til opgave at placere kontanthjælpsmodtagere i en af de fem såkaldte matchkategorier, alt efter hvor tæt de er på at kunne indtræde på arbejdsmarkedet. Herved sker der en finere inddeling af de to allerede eksisterende hovedgrupper af kontanthjælpsmodtagere: arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen samlet viden på landsplan over, hvad der karakteriserer kontanthjælpsmodtagere, som sagsbehandlere har placeret i de forskellige matchkategorier. I fremstillingen vil kontanthjælpsmodtagere derfor gennemgående være opdelt i matchkategorier. 21

23 2.2 SAMMENSÆTNINGEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE I 2006 Vi begynder med at beskrive sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagerne med udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2006 med hensyn til helbredsforhold og demografiske forhold, som er punkter, hvor de adskiller sig fra de interviewede kontanthjælpsmodtagere i 2000, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter forskellige karakteristika. Særskilt for kontanthjælpsmodtagere, der blev interviewet i 2000 og Procent. Interviewet i 2000 Interviewet i 2006 Egen vurdering af helbred Meget godt/godt Nogenlunde Dårligt/meget dårligt Egen vurdering af nedsat arbejdsevne grundet sygdom, ulykke, handicap eller slid I høj grad nedsat I nogen grad nedsat Ikke særligt nedsat 8 9 Slet ikke nedsat Ved ikke - 1 Etnisk oprindelse Ikke-vestlig herkomst Bor sammen med ægtefælle/samlever Antal hjemmeboende børn Mindste beregningsgrundlag Meget tyder på, at de interviewede kontanthjælpsmodtagere i 2006 har meget færre ressourcer end de interviewede kontanthjælpsmodtagere i Det begrundes med de to selvrapporterede mål for eget helbred, dels det helt generelle mål for deres samlede helbred, dels målet for, i hvor høj grad deres arbejdsevne er nedsat som følge af sygdom, ulykke, handicap eller slid. Nedenfor omtales disse mål mere detaljeret. Der er 14 pct. flere i 2006, som vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og tilsvarende færre, der vurderer, at deres helbred er godt eller 22

24 meget godt. Denne forskel understøttes af det andet mål på nedsat arbejdsevne, som viser, at 14 pct. flere i 2006 vurderer, at deres arbejdsevne i høj grad er nedsat af de nævnte årsager. Og der er 19 pct. færre i 2006, som vurderer, at deres arbejdsevne slet ikke er nedsat. I 2006 er der altså en tredjedel af de interviewede, som mener, at de ikke har nedsat arbejdsevne, mens ca. 55 pct. mener, at deres arbejdsevne er nedsat i større eller mindre grad. Forskellen mellem de to år på de to mål for helbred peger i samme retning. Som vi senere skal se, er kontanthjælpsmodtageres helbred og arbejdsevne afgørende for mange andre aspekter af deres adfærd, orientering mv. Når man foretager sammenligninger mellem de interviewede i 2000 og 2006, skal man erindre, at kontanthjælpsmodtagerne i 2006 har væsentlig dårligere helbred end de interviewede kontanthjælpsmodtagere i Det har også været undersøgt, om de interviewede kontanthjælpsmodtagere i de to år adskiller sig på andre baggrundsvariabler. Der er kun mindre afvigelser på deres uddannelsesmæssige sammensætning i de to år. Derimod finder man nogle beskedne ændringer på de øvrige forhold, som fremgår af tabel 2.1, som nok er udtryk for nogle strukturelle ændringer i sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere. Der er lidt flere kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig herkomst. Der er lidt flere, som ikke er gift eller bor sammen med en samlever. Antallet af hjemmeboende børn synes at være nedadgående. Der har ikke været ledt efter forklaringer på de to sidstnævnte ændringer. 2.3 SAMMENSÆTNINGEN AF MATCHKATEGORIERNE I 2006 Fra har socialforvaltningerne fået til opgave at placere kontanthjælpsmodtagere i en af de fem matchkategorier, som angiver vedkommende kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Disse kategorier beskrives i en Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb (Beskæftigelsesministeriet, 2004) på følgende måde: Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, 23

25 der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Som det fremgår af beskrivelsen, er der en principiel skillelinje mellem kategori 3 og 4 i den 5-trins skala. En placering i kategori 4 kommer på tale, hvis personen har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at vedkommende ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. En placering i kategorien kan også begrundes med, at vedkommendes arbejdsevne aktuelt er så nedsat, at der kun findes jobfunktioner i meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, som er forenelig hermed. Personer placeres i matchkategori 5, når vedkommende har så få kompetencer og ressourcer, at der ikke findes jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked, hvor vedkommendes arbejdsevne kan anvendes. I det følgende vil vi undersøge, hvordan sagsbehandlere har indplaceret kontanthjælpsmodtagere med diverse karakteristika på denne 5- punkts skala. Der præsenteres en udførlig beskrivelse af matchkategori- 24

KONTANTHJÆLPSSURVEY 2006 EN UNDERSØGELSE AF KONTANTHJÆLPS- MODTAGERES FORHOLD

KONTANTHJÆLPSSURVEY 2006 EN UNDERSØGELSE AF KONTANTHJÆLPS- MODTAGERES FORHOLD 15:2006 ARBEJDSPAPIR Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KONTANTHJÆLPSSURVEY 2006 EN UNDERSØGELSE AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERES FORHOLD FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV KONTANTHJÆLPSSURVEY

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

00:13 Virksomheders sociale engagement

00:13 Virksomheders sociale engagement 00:13 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 Jan Høgelund & Anette Kruhøffer Socialforskningsinstituttet 00:13 Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 er den anden

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere