m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare"

Transkript

1 Frankenstein Mod naturens orden D en gale videnskabsm and og film en A f Casper Tybjerg For en um iddelbar betragtning kan viden m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare on-forfatter A rthur C. Clarke har i en be m odsætning: videnskaben søger at begri røm t sentens (kaldet Clarkes tredje lov ) be, at kaste lys, at fastlægge lovmæssighe hævdet, at en tilstrækkeligt avanceret vi der, at kom m e med naturlige forklaringer. denskab ikke er til at skelne fra magi Det fantastiske er funderet i det dunkle, (Clarke 1973, s. 130). Og filmenes viden- det uforklarlige, det overnaturlige, det na skabsm ænd har da også hyppigt været turstridige. tegnet i magikerens billede: de besidder en Men i filmens verden er denne kontrast hemm elig viden, der sætter dem i stand til 117

2 M od naturens orden at udrette nærmest mirakuløse ting, men de synes samtidig at have måttet ofre noget af sig selv for at opnå denne indsigt. De er sjæleligt og nogen gange legemligt forkvaklede, medlidenhedsløse, grænseløst overmodige og opsætsige over for Gud. Videnskabsmændene fremstilles som mennesker, der drevet af ubændig nysgerrighed og halsløs ærgerrighed giver sig til, uden tanke for følgerne, at spille Vorherre - med frygtelige konsekvenser. Prototypen er ikke Einstein, men Doktor Frankenstein. H im m elstorm eren Frankenstein. Frankenstein er uden tvivl den berømteste og mest indflydelsesrige gale videnskabsmand i historien. Han begyndte sin karriere som romanfigur i 1818, i en anonymt udgivet bog, forfattet af en 18-årig englænderinde, Mary Shelley, som var den romantiske digter Percy Shelleys hustru. Dr. Frankenstein søger livets hemmelighed, og det lykkes ham at skabe et kunstigt m enneske af døde kroppe, som han indblæser liv. Men han ækles ved sin skabning og vender ham ryggen; resultatet er et uhyre, et monster, der ender med at lægge Frankensteins liv i ruiner og til sidst dræber ham. Men det er i nok så høj grad gennem filmmediet, at Frankenstein-figuren har skaffet sig plads som fast inventar i vores kulturelle univers. Her er det først og fremmest James Whales filmatisering fra 1931, der har været skelsættende. Ved at trække knitrende lyn ned fra himlen tæ n der Frankenstein livsgnisten i sin skabning - og da dens hånd begynder at bevæge sig, siger han, med stigende hysterisk intensitet: It s moving! It s alive! IT S ALIVE! Så vender han sig rundt, med et eksalteret ansigtsudtryk, og råber: In the name of God! Now I know what it feels like to be 118 God! Dette udråb: I Guds navn! Nu ved jeg hvordan det føles at være Gud! blev bortskåret, da filmen skulle have repremiere i Filmindustriens selvcensur var blevet skærpet, og den udtalte gudsbespottelse blev ikke tålt. Herhjemme blev ikke bare denne film, m en også alle senere Frankenstein-film, totalforbudt netop på grund af det blasfemiske element. Den australske litteraturforsker Roslynn Haynes har skrevet et omfattende værk med titlen From Faust to Strangelove om fremstillingen a f videnskabsmænd i litteraturen. Hun kritiserer 1931-filmudgaven af Frankenstein for at ikke at være uhyggelig nok: den indfører efter hendes m e ning et beroligende religiøst element, en højere retfærdighed, som mangler i Mary Shelleys bevidst verdslige og materialistiske fremstilling; samtidig frikender den videnskaben ved at lægge ansvaret for m onstrets uhyggelige gerninger bort fra Frankenstein (Haynes 1994, s. 102). Denne kritik forekommer inkonsekvent. Hvis der var en højere retfærdighed på færde i filmen, burde den så ikke straffe Frankenstein for hans udtalte forsøg på at tilrive sig guddomslignende kræfter? Realiteten er imidlertid, at hverken den ene eller den anden indvending rigtig er holdbar. I selve filmen er der ingen højere magter, der griber ind, og selv om hans projekt (med en vis ret) bliver kaldt insa- ne og crazy, er der heller ingen beskyldninger om gudsbespotteligt overmod mod Frankenstein i filmens dialog. Haynes kan kun henvise til filmens prolog, hvor en mand i kjole og hvidt træ der frem foran et fortæppe og kommer m ed en lille hilsen fra filmens producent: Hr. Carl Laemmle synes, at det ville være en anelse ufølsomt at vise filmen uden et enkelt ord til venlig advarsel. Vi skal nu til at præsentere historien om Frankenstein,

3 a f Casper Tybjerg en videnskabsmand, der søgte at skabe et menneske i sit eget billede uden at regne med G ud. Det er en af de mærkeligste historier, som nogensinde er blevet fortalt. Den omhandler skabelsens to store mysterier - livet og døden, leg tror, den vil fængsle Dem. Den kan chokere Dem. Den kunne endog forfærde Dem. Så hvis nogle af Dem føler, at De ikke vil bryde Dem om at udsætte Deres nerver for en sådan spænding - nu har De muligheden for, hm, nå ja... vi har advaret Dem. Det er dog svært at se, hvordan et publikum, der måtte være bekymret over det ugudelige i Frankenstein-historien, skulle blive synderligt beroliget af denne drilske og ironiske prolog, selv om det sådan set var meningen med den: den blev indsat efter færdiggørelsen af filmen for at undgå den canadiske censurs forbud. Haynes anden indvending m od filmen er, at den frikender Frankenstein, fordi hans skabning dér er blevet udstyret med en abnorm forbryderhjerne (den pukkelryggede assistent Fritz stjæler den forkerte hjerne fra laboratoriet); havde det ikke været for denne forbytning, var resultatet ikke blevet et uhyre. Omvendt, skriver hun, er de ulykker, der ram m er Frankenstein i Mary Shelleys roman, en logisk følge af hans selvoptagethed, ansvarsløshed og overmod; de er ikke sendt af en vred Gud, der vil straffe krænkelsen af sine enemærker. Frankenstein behandler sin skabning m iserabelt, og dens ugerninger er konsekvensen. Denne udbredte indvending m od filmen (også andre Frankenstein-eksperter har beskrevet hjerneforbytningen som en stærk underm inering af Shelleys pointe (f. eks. Skal 1998, s. 128)) synes jeg heller ikke er fuldt berettiget. Filmens m anuskript blev skrevet igennem flere gange af forskellige forfattere; i en af de tidlige udgaver var monstret slet og ret et morderisk uvæsen, og hjerneforbytningen kan være blevet skrevet ind for at forklare dette; selv om m onstret så i den endelige udgave blev en langt mere medynkvækkende figur, har man bevaret hjerneforbytningen, selv om den måske ikke hænger logisk sammen med resten af historien. Manglen på logik er forholdsvis tydelig: Frankenstein og Fritz skærer et lig ned fra en galge, men dets hjerne (som vel må antages at være en forbryderisk én) er ubrugelig. Så bliver Fritz sendt til laboratoriet for at stjæle en anden. Da Frankenstein senere får at vide, at monstrets hjerne er en abnorm for bryder hjerne, ser han tydeligt bekymret ud, men affærdiger så problemet med en bemærkning om, at det jo bare er et stykke dødt væv. Det virker som en bortforklaring, men faktisk bliver m onstret først farligt for sine omgivelser efter at være blevet truet med ild (som han nærer en intens rædsel for) og pisket og mishandlet af Fritz. Det samlede indtryk, som filmen efterlader, er helt klart ikke, at monstrets farlighed alene skyldes hjerneforbytningen; det virkeligt m onstrøse og uhyggelige ved Boris Karloffs monster er ikke dets adfærd, som måske nok er destruktiv, men ikke uprovokeret ondsindet - men derim od dets frygtindgydende udseende. Frankenstein-monstret er umiddelbart genkendeligt og har nærmest fået ikonisk status. Nogle litterater anser det for at være en forfladigelse i forhold til bogens komplekse og artikulerede skikkelse. Det er almindeligt i den nyere litteratur om Mary Shelleys roman, at man så vidt m u ligt søger at undgå ordet m onster og i stedet omtaler det kunstige væsen som the creature, skabningen. Det gøres selvfølgelig for at understrege, at skabningen ikke er ond, men et offer for omstændighederne og for sin skabers skammelige behandling. Ønsket om ikke at fordømme 119

4 M od naturens orden Frankenstein m onstret kan være sympatisk nok, m en deres opdagelse vil skabe, overser de det er vigtigt ikke at gå til den anden yder næsten altid et mere jordnæ rt problem, lighed og gøre Frankenstein alene til skur som senere viser sig at have frygtelige kon ken. Det er et livsfarligt misfoster, som sekvenser. Den m anglende jordforbindelse Frankenstein frembringer, fordi han i sit understreges hyppigt gennem videnskabs begær efter viden helt overser sin skab m andens forhold til sin hustru eller forlo nings ufuldkom m enhed og den fare, den vede, hvis bekym ringer h an aldrig ænser. udgør. H an ønsker at afsløre livets hem meligheder, m en i stedet bliver han The m anglende overblik over sit projekt an- M an W ho M ade a M onster, en undertitel skueliggjort af hjerneforbytningen, selv Filmen var udstyret med i det oprindelige om den er plotmæssigt ulogisk. Samtidig reklamemateriale. viser m onstrets uhyggelige fremtoning, Denne særlige intellektuelle blindhed er 120 I 1931-film en bliver Frankensteins m ed det flade hoved og stålbolten i halsen, en af de gale videnskabsm ænds mest ka at selv om Fritz havde haft den rigtige rakteristiske egenskaber. I deres begejst hjerne med, ville Frankensteins eksperi ring over de him m elhøje muligheder, som m enter stadig have frembragt noget

5 a f Casper Tybjerg grundlæggende misskabt, et monster: hans ansigt er, med forfatteren Alberto Manguels ord, frembragt af én, der godt ved, hvordan et ansigt skal være, men ikke helt magter at genskabe d e t... et fuldkomm ent fejlgreb af et ansigt, en forvrænget udgave af den bibelske beskrivelse af et ansigt skabt i sit eget billede (Manguel 1997, s. 20). I sin videnskabelige ærgerrighed ænser Frankenstein ikke, hvor ufuldkomment og farligt hans forehavende er. Uden jordforbindelse. I sin selvforblændelse insisterer videnskabsmanden ofte på, at hans arbejde er til gavn for hele m enneskeheden, og at han derfor ikke behøver stå til regnskab over for sin omgivelser. Dette centrale motiv er allerede til stede i Mary Shelleys roman og er efter Roslynn Haynes mening et af dens mest fremsynede aspekter; hun bemærker, at det i tallet var de færreste, som rigtig begreb Mary Shelleys grundlæggende indsigt, en indsigt der lod ane nogle vigtige forbehold overfor oplysningstidens tro på, at jagten på kundskaber per definition er rationel og god og ikke bør begrænses af nogen sociomorale hensyn (Haynes 1994, s. 101). Det typiske mønster i fortællinger om gale videnskabsmænd, hvor overmod og selvforblændelse fører til en katastrofe, kan lede tanken hen på antikkens begreber om hybris og nemesis. Disse begreber tilsiger, at der eksisterer en art højere, kosmisk, endda guddommelig retfærdighed; at der er nogle grundlæggende grænser, som mennesket ikke skal overtræde. I film ene bliver dette nogen gange sagt lige ud. I begyndelsen af James Whales fortsættelse The Bride o f Frankenstein (1935) er der en scene, hvor Frankenstein ligger i sin sygeseng og stadig kredser om sin store bedrift. Han siger eksalteret: Jeg drøm te om at blive den første til at give verden den hemmelighed, som Gud vogter så skinsygt - formelen for liv! Men hans forlovede bønfalder ham om at slå det ud af hovedet: Det er gudsbespotteligt og ondt. Vi er ikke ment til at kende disse ting. En tilsvarende formulering kan findes i den nok bedste af de mange filmudgaver af Robert Louis Stevensons lille roman The Strange Case of D r Jekyll and M r Hyde, nemlig Rouben Mamoulians fra Da Dr. Jekyll finder ud af, at han i Mr. Hydes skikkelse har begået mord, udbryder han: Åh Gud! Dette ønskede jeg ikke. Jeg så et lys, men jeg kunne ikke se hvor det førte hen. Jeg har uretmæssigt betrådt dit domæne. Jeg er gået videre end mennesker må. Tilgiv mig! Hjælp mig! Det er dog ikke sådan, at man uden videre skal tage disse replikker som entydige udtryk for filmenes verdensopfattelse, udtryk for at historierne om gale videnskabsmænd er baseret på en fremskridtsfjendsk og søndagsskolemoralsk religiøsitet, og at vi skal glæde os over at se dem straffet. Disse replikker skal vise, at videnskabs- m ændene er underkastet nogle grundlæggende begrænsninger i kraft af deres jordiske eksistens, i kraft af, at de er m ennesker og dødelige. Det er disse begrænsninger, som de gale videnskabsmænd forsøger at sætte sig ud over, hvad Dr. Jekyll and Mr. Hyde viser med al ønskelig tydelighed. Jekyll mener, at mennesket i sit indre ikke er helt, men er delt i to, og hans overvejelser herom bliver præsenteret som en forelæsning i begyndelsen af Mamoulians film. Filmens første scener er lavet med subjektivt kamera, så vi ser det Jekylls øjne ser, men ikke ham selv. Vi følger på denne måde 121

6 M od naturens orden Jekyll til et tætpakket auditorium ; først da han begynder at tale, får vi ham at se. Han siger: Mine herrer! Tågen i London er så tæt, at den er trængt ind i vore hjerner - har sat grænser for vores udsyn. Som videnskabsm ænd skal vi være nysgerrige og dristige nok til at skue ud over den, ind i de mange vidundere, som den skjuler. Jeg vil ikke i dag dvæle ved menneskekroppens hem m e ligheder - i sygdom og sundhed. I dag vil jeg tale om et større under - menneskesjælen. Min analyse af denne sjæl - den m enneskelige psyke - har givet mig grund til at tro at mennesket ikke i virkeligheden er ét - m en i virkeligheden to. En af ham stræber efter de ædle ting i livet; denne kalder vi hans gode selv. Den anden søger at få afløb for impulser, der binder ham til en art dunkel, dyrisk tilknytning til jorden. Den kan vi kalde den onde. Disse to udkæm per en evig strid i menneskenaturen, og dog er de lænkede til hinanden, og den lænke betyder undertvingelse for den onde side, anger for den gode. Kunne nu disse to sider af selvet adskilles fra hinanden, hvor meget friere ville det gode i os så ikke blive; hvilke højder kunne det ikke bestige. Og det såkaldt onde, når det engang var befriet, kunne få afløb og ikke længere besvære os. Jeg tror, at den dag ikke er fjern, hvor denne adskillelse vil være mulig. Det freudianske præg er ikke tilfældigt. Ligesom de fleste andre filmversioner fra John S. Robertsons 1920-udgave (med John Barrymore i hovedrollen) og fremad, har M amoulians føjet et nyt element til Stevensons roman: det onde, som Jekyll forsøger at udgrænse i Mr. Hyde, har i filmene i høj grad med kønsdriften at gøre. M amoulians Jekyll drives til sit skæbnesvangre eksperiment, fordi han martres af begær efter sin forlovede, som han ikke kan røre før brylluppet, og det ligger på hendes faders forlangende et godt stykke ude i fremtiden. Hyde tager sig en elskerinde (en letlevende dame, som tidligere har flirtet med Jekyll), men ender med at dræbe hende, og det er dette drab, der ansporer Jekyll til at bønfalde Gud om tilgivelse. Jekylls kam p med sine drifter er udtryk for, at fremskridtet og rationalitetens voksende styrke ikke længere alene fører i retning af idealet, men også til undertrykkelse af andre dele af mennesket. Jekylls ønske om at befri sig for bindingen til jorden fører ulykken med sig. Stevensons roman udkom i 1886, på et tidspunkt, da uroen over det videnskabelige fremskridt, der som nævnt blev forudskikket af M ary Shelley, gradvist bredte sig. En fabelagtig konkret illustration af bekymringen for, at det sejrende intellekt måske havde hævet sig så langt op, at det havde sluppet jordforbindelsen - at intellektet lod kroppen i stikken - finder man i Georges Méliés lille film L Homme à la tête de caoutchouc (1903, Manden med gum m ihovedet). Méliès spiller selv hovedrollen; i sit laboratorium anbringer han en kopi af sit eget hoved på et bord; med en blæsebælg får han hovedet til at udvide sig til det er næsten lige så stort som ham selv. Han lukker luften ud igen, og hovedet svinder ind til sin oprindelige størrelse. En assistent kommer til og prøver blæsebælgen, men han pumper for hårdt, og hovedet eksploderer. Denne kam p mellem krop og ånd er også blevet fremstillet som en kamp mellem klasser. Fritz Langs tyske film Metropolis (1926) skildrer et fremtidssamfund, hvor en privilegeret overklasse lever et sorgløst liv i sol og skønhed, men nede i jordens dyb m å en vældig underklasse arbejde uophørligt med at passe de gigantiske maskiner, som driver byen. Arbejderne bevæger sig stift og robotagtigt; underkastet m askinerne bliver de selv næsten til maskiner. En dag stiger den unge Freder, søn af byens hersker, for første gang ned i dybet. I en af filmens berømteste scener ser han en enorm maskine, som løber løb-

7 a f Casper Tybjerg sk; en eksplosion slynger arbejdere i alle retninger, røg bølger ud, og den skrækslagne Freder ser i et syn maskinen forvandle sig til Molochs afgudsbillede m ed et flammende gab, som de viljeløse arbejdere marcherer ind i og opsluges af. Ganske som Frankenstein mister kontrollen over sin skabning, løber maskinerne her løbsk for de mennesker, der har skabt dem. Flere af de senere års centrale science fiction-film som Terminator- og M amx-filrnene opmåler perspektivet af en fremtid, hvor maskinerne ikke længere vil lystre menneskene, m ed en altomfattende katastrofe til følge. Den vigtigste maskine i Metropolis er netop en, der kan erstatte mennesket - den berøm te robot, bygget af den rablende gale Rotwang. Rotwang bor i et gammelt, middelalderligt hus; han er klædt i m unkekutte, og hans ene hånd er kunstig. I et laboratorium med et vældigt pentagram (den fem- kantede stjerne, et gammelt magisk symbol) på bagvæggen fremviser han sin opfindelse for loh Fredersen, Freders fader og Metropolis førstemand: en metallisk, kvindelig robot m ed et uudgrundeligt ansigtsudtryk. Rotwang gestikulerer med sin kunstige hånd og siger: Nuvel, Joh Fredersen-?! Er det ikke værd at miste en hånd for at have skabt fremtidens menneske - Maskin-Mennesket-?! Robotten får senere et menneskeligt hylster, så den kommer til at se ud nøjagtigt som Maria, en englelig kvinde, der præ diker forsoning og håb. Robotten, den falske Maria, fremprovokerer en konfrontation Metropolis 123

8 M od naturens orden mellem arbejderne og overklassen, som er tæt på at udløse Metropolis udslettelse. Men det lykkes til sidst for den unge Freder at forløse det splittede samfund; i opfyldelsen af filmens Sinnspruch bliver han hjertet, som skal være forsoner mellem hjerne og hænder: MITTLER ZW I SCHEN HIRN UND HÄNDEN MUSS DAS HERZ SEIN! Drøm m en om livsgenskabelse. Metropolis har været genstand for omfattende kritik. Dens forløsningsbudskab er blevet betragtet som i bedste fald naivt; mange har ment, at det har fascistiske undertoner. Ser man imidlertid bort fra den afsluttende forsoning, er udgangspunktet - at en spaltning mellem krop og ånd, mellem hænder og hjerne, er en frygtelig fare - ét, som Metropolis deler med mange andre beretninger om gale videnskabsmænd. Det kan derfor være en god anledning til at overveje, om ikke det er et urimeligt fortegnet billede af videnskaben, som disse beretninger giver. Beskyldningen om intellektuelt hovmod og manglende jordforbindelse kan virke krænkende, men måske kan vi få et klarere greb om den, hvis vi sammenligner den med en anden, meget lignende påstand. Anklagen m od Frankenstein - at hans forsøg på at skabe menneskeliv i stedet har frembragt et misfoster, ufærdigt og ufuldkomment - er også blevet rejst mod det levende billede. Filmen som sådan, som teknologi, er blevet beskrevet som en Frankensteinsk opfindelse. Selv om vi har set et antal eksempler på uro og bekymring overfor videnskaben, var det stadig optimistiske forestillinger om det teknologiske fremskridt, der dominerede billedet ved det 20. århundredes begyndelse. Et godt eksempel er en uge bladsartikel fra 1901 af en vis W. J. Wintle med titlen: Livet i vort nye århundrede: De mest slående ny opfindelser. Wintle beskriver en række opfindelser, som han m ener giver grund til at se overordentlig forhåbningsfuldt på fremtiden; bl.a. giver han en forbløffende præcis forudskikkelse af mobiltelefonen: Hr. A. Rosenberg, en af tidens m est fremragende elektrikere, har opfundet et lomme-telegrafisystem, hvormed en m and kan bære sit eget apparat i sin lomme og m odtage budskaber fra folk, som ikke ved hvor han befinder sig. O pfinderen tager sin lille modtager med sig når han går til frokost, og lægger den ved siden a f sig på restaurantens bord. Hvis hans kontorister har brug for ham trykker de simpelthen på en nøgle forbundet til senderen på kontoret, og på restauranten ringer modtagerens klokke i det samme. Artiklen slutter: Vil verden blive bedre og lykkeligere i det nye århundrede? På os virker det som om svaret bør være et ubetinget ja. D et videnskabelige fremskridt trækker i retning af etisk fremgang. Et øjebliks eftertanke vil vise, at luftfart, hurtigtransport, elektroskopet og de andre opfindelser vi har om talt, alle vil trække i retning af at gøre forbrydelse og krig vanskeligere, altimens forbedrede sociale vilkår vil gøre dem mindre tiltrækkende. De kendsgerninger vi har lagt frem i denne artikel er blot nogle få blandt de mange der kunne anføres som vidnesbyrd for det vældige fremskridt i alle retninger, som det nye århundrede vil være vidne til. (Citeret efter Jay and Neve 1999, s ) Blandt andre fremskridt kan m an naturligvis pege på opfindelsen af filmen, selv om Wintle ikke nævner den. Af den ventede man sig store ting. Efter den første offentlige filmforevisning i Paris, holdt den 28. december 1895 af brødrene Lumière, skrev en begejstret reporter fra avisen La Poste:

9 a f Casper Tybjerg Når disse apparater kan leveres til offentligheden, når alle kan fotografere deres kære, ikke længere i stivnet skikkelse, men i bevægelse, i handling, m ed deres velkendte manerer, m ed ordet på læben - da vil døden ophøre med at være absolut. (Citeret efter Toulet 1988, s. 135) En anden avis, Le Radical, indeholdt en meget tilsvarende betragtning: Man kunne allerede optage og gengive ordet, m an optager n u og m an gengiver livet. Man kan, for eksempel, atter se sine nære gå om kring længe efter at man har mistet dem. (Citeret efter Toulet 1988, s. 135) Dette ønske om at overvinde døden og tiden har den franske filmteoretiker André Bazin kaldt for mumie-komplekset ; i et berøm t essay fra 1945, Det fotografiske billedes ontologi, beskriver han det som en dybtliggende trang i mennesket, der har drevet hele billedkunstens udvikling, m ed filmen som sit nyeste udtryk. Det var ikke kun tidens bånd, men også stedets, som filmens første begejstrede tilhængere m ente snart vil blive overvundet m ed det levende billedes hjælp. Efter den første forevisning af film (betegnelsen var Kinoptikon ) i København i Juni 1896 forestillede en anmelder sig, hvordan det videre kunne komme til at gå: Maaske m an inden ret længe sidder hjemme i sin Dagligstue og følger den sidste operanyhed i Theatrofonen, medens sam tidig Kinoptikon ets Billeder gjengiver én O ptrinene paa Scenen... Eller endnu bedre: saavel Lyden som O ptrinene kommer direkte ind til én pr. Traad... det hele er kun et Tidsspørgsmål! (Dannebrog, 7. juni 1896) Forestillingen om sådanne teknologier kan man finde flere steder i samtiden, og selve ordet Fjernsyn var første gang blevet brugt af tyskeren Wolfgang Liesegang et par år før, i Hans bog, Das Phototel: Beiträge zum Problem des Electrischen Fernsehens, sluttede på følgende måde: Når det første mekaniske væsen, som er bedre konstrueret end mennesket, bliver vakt til live, vil formålet med verden være nået: Mennesket vil være Gud. (Citeret efter Zielinski 1999, s. 133) Med sådanne udsagn i baghovedet forstår man for så vidt godt, at filmhistorikere som den fransk-baserede amerikaner Noel Burch har konkluderet, at de første filmpionerer var drevet af en Frankensteinsk drøm; han beskriver dem som sindrige opfindere, der ligesom middelalderens alkymister søgte Livsgenskabelsens Store Hem m elighed (Burch 1990, s. 10). Men også filmpionererne kommer under anklage for at have frembragt en art monster. Den russiske forfatter Maksim Gorkij oplevede en forevisning af Lumières cinématographe i Nisjnij Novgorod, og i en avisartikel dateret 4. juli 1896, underskrevet I. M. Pacatus, gav han den nok berømteste beskrivelse af det uheldssvangre ved filmen: I går aftes var jeg i skyggernes rige. Om De bare vidste hvor mærkeligt det er at være dér. Der er ikke en lyd, og ingen farver. Dér er alt - jorden, træerne, menneskene, vand og luft - badet i enstonigt gråt. På den grå himmel grå solstråler, grå øjne i grå ansigter, også træernes blade er grå, som aske. Det er ikke livet, m en livets skygge. Det er ikke bevægelse, men bevægelsens lydløse genfærd. (G or kij 1995, s. 13) Gorkijs beskrivelse af denne dystre halvverden kan stå som et udtryk for, at det, der i én henseende kan virke som et fremskridt, i en anden berøves noget essentielt. I Burchs optik er Gorkij grebet af den samme Frankensteinske drøm om fuldendt livsgengivelse som de filmbegejstrede skribenter, og som Burch også kalder den 1 2 5

10 M od naturens orden naturalistiske gengivelses-ideologi (Burch 1990, s. 22, 23). Den er efter Burchs m ening drivkraften bag udviklingen af Hollywoodfilmen, der med sine klare fortællinger og efterhånden også lyd og farver har efterstræbt en stadig mere intens, opslugende og realistisk virkning. Burch mener ikke, at Gorkijs indvendinger retter sig mod dette mål, men alene m od den mangelfulde realisering. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Gorkij drøm te om den totale film. Gorkij advarede både m od filmens påvirkning af følelserne og mod det krasse profitjageri, som han mente den var et udtryk for. I en artikel til et andet blad, dateret 6. juli 1896 og underskrevet A. P-v., skrev Gorkij, at kinematografen leverer de nye, ekstreme, usædvanlige, heftige og besynderlige indtryk, som m oderne m enneskers overspændte nerver higer efter: Stadig vil begæret efter besynderlige og fantastiske indtryk vokse, og stadig svagere bliver både ønsket om og evnen til at tage enkle, dagligdags indtryk af livet til sig. Og han sluttede artiklen m ed at skrive: Intet i verden er så stort og sm ukt, at m ennesket ikke vil kunne banalisere og besmudse det. Selv på skyerne, hvor idealer og drøm m e førhen havde bolig, vil m an i dag skrive reklamer, sikkert for perfektionerede klosetter. (G or kij 1995, s. 18, 20) Det er dog klart, at Gorkij fandt filmens afvigelser fra virkeligheden uhyggelige, og at han betragede det levende billede som en art faretruende magi: Med gysen betragter m an den - en bevægelse, kun og alene af skygger. Man h u sker på m areridt, på bjergtageiser, på onde troldm ænd, der lægger hele byer i søvn, og det kan virke på én, som om dét foran os var Merlins ondsindede spøg. Han har forhekset en hel Parisergade, har sam m enpresset dens fleretageshuse, så de næppe måler en m eter fra kæ lder til kvist. I samme målestok har han formindsket menneskene, berøvet dem talens brug, sam m enblandet alle himlens og jordens farver til en enstonig grå, og har så kastet sin spøg op i et m ø rk t restaurationslokales vægniche. (G or kij 1995, s. 14) I parentes kan man bemærke, at reduktion af mennesker til miniaturestørrelse også er en populær idé blandt gale videnskabs- mænd, f.eks. Dr. Cyclops (1940). Hvorom alting er, kan Gorkijs tekst bruges til at understøtte Burchs stærkt kritiske holdning til det, han kalder den Frankensteinske drøm, uanset om Gorkij har delt den eller ej. Burch deler den klassiske avantgardes fordømmende holdning til illusionismen, som han betragter som snæversindet og filistrøs. Fuldendt livsgengivelse er et uopnåeligt mål, og at efterstræbe den er derfor et overmodigt forsøg på at tilsidesætte menneskelivets fundamentale begrænsninger. Det, der frembringes, må nødvendigvis være en hæslig parodi på skaberværket, hvad Gorkijs beskrivelse blotlægger; eller i bedste fald et narre værk, der formår at hylle den frastødende virkelighed i et hylster, som kan bedrage de enfoldige - som robotten i Metropolis, der bliver til den falske Maria. Man kan finde paralleller til Burchs indvendinger allerede i filmens tidligste år. I Den gotiske Renaissance (1901) fandt Johannes V. Jensen, at Spaniens katastrofale nederlag til USA i krigen i 1898 skyldtes en åndelig tilbageståenhed, som han mente kom til udtryk i et spansk publikums henførte reaktion på en filmforevisning: Den første og dybeste Aarsag til Spaniernes Indolens overfor saa store og skæbnesvangre Begivenheder er deres Mangel paa Indbildningskraft - aktiv Indbildningskraft. Spanierne er nok livlige Hoveder,

11 a f Casper Tybjerg men de kan ikke skabe frie Forestillinger. Jeg var inde i et Telt i Grenada, hvor der forevistes Kinematografbilleder. Blandt andet saa m an en Stump af en Tyrefægtning. Man saa Tyren springe mellem Toreadorerne - Lysblinkene fra de vaade Sider - man saa den spidde et Øg - og hele Publikum kom i Feber foran denne lydløse, hvide G enfærdskunst og raabte Hyp til Tyren anda, anda! mucho!... Der hører ogsaa Fantasi til for at kunne tilbede en Figur, som skal forestille Jomfru Maria; men denne Fantasi er af prim itiv Art - Spanierne deler den med H ottentotterne, der kan tilbede en Sten af Form som et Svin. (Jensen 2000, s ) Disse beskrivelser, der gør filmen til en naturstridig hekseteknologi, på en gang almagtsstræbende og ufuldkommen, kan virke enøjede og overdrevne. En forklaring kunne være, at den utryghed, der kommer til udtryk, bunder i en atavistisk frygt for det overnaturlige, en prim itiv og urmenneskelig tilbøjelighed til at tro på ånder og spøgelser. Det er en tilbøjelighed, der kom m er til udtryk mange steder i det tilsyneladende rationelle, m oderne sam fund, og som mødes med ringeagt, men også bekymret panderynken, af den videnskabelige fornuft og dens forkæmpere. Sociologen Henrik Dahl skriver, at når medierne i fuld alvor lægger øre til astrologer, numerologer, fjernhealere og hvad ved jeg, er det udtryk for en omsiggribende neo-idioti, der også fører an i mistænkeliggørelsen af videnskaben (Dahl 2003). Stærkere end tusind sole. Heraf kunne man konkludere, at beretningerne om de gale videnskabsmænd er bærere af en fremskridtsfjendtlig atavisme. Det er i hvert fald sådan, at også skribenter, som ikke er drevet af noget ønske om at mistænkeliggøre genren, har været tilbøjelige til at betragte Frankenstein og andre gale videnskabsmands-figurer som m oderne inkarnationer af gamle, arketypiske skikkelser - mytologiske personer, der søger kundskab og at opklare livets inderste hemmeligheder, men straffes af højere magter for at gå ind på deres enemærker: Eva med æblet, Pandora med æsken, Babelstårnets bygherrer, middelalderens alkymister, Faust. Den svenske filmforsker Orjan Roth-Lindberg skriver således i sin artikel om emnet: Filmerna om den forborgade eller forbjudna kunskapen kan visserligen tilfalligt påm inna om verkliga vetenskabliga problem och risker. Men fremfor allt upprepar de på olika sått en urgam m al mytisk invitation - att folja med in i m orkret och gora en oerhord upptåckt. Samtidigt intar de ofta - i likhet med antikens mdnsterbildande myter - en misstånksam och varnande hållning till sjalva sokandet efter kunskap. Sårskilt i aldre skråckfilm kan detta ta sig uttryck i religiost fårgade forbud, som forknippas med tron på hogre lagar, vissa handlinger som tabu, en forbjuden zon, en otillåten insikt. Bakom detta anas forestållningen att sam hållsordningen står i forbindelse med en forebildig hogre ordning. (Roth- Lindberg 1997, s. 44) I sin bog The Secret Life ofpuppets hævder den amerikanske forfatter Victoria Nelson, at gamle religiøse forestillinger om en åndelig, transcendent virkelighed bag cien synlige, som er blevet fortrængt af den videnskabelige rationalitet, får afløt) gennem fiktioner om kunstige, mekaniske m ennesker og deres skabere: Skikkelsen den gale videnskabsm and opstod ikke, som almindeligt antaget, af mistro til den nye empiriske videnskabs mægtige resultater, på godt og ondt, m en snarere af en meget ældre mistro til dem, der står i forbindelse med det overnaturlige uden for religionens rammer. Nu som dengang står den for en forklædt frygt for trolddom. (Nelson 2001, s. 8) 127

12 M od naturens orden Til trods for såvel disse betragtninger som rækken af lighedspunkter mellem den gale videnskabsmand og troldm anden mener jeg imidlertid, at henvisninger til form o derne skikkelser som Pandora og Faust kun i begrænset grad kan forklare, hvorfor de gale videnskabsmænd fylder så meget i nutidens forestillingsverden. Når Noël Burch taler om en Frankensteinsk drøm som drivkraften bag udviklingen af filmen, er det i virkeligheden i høj grad den til tider eksalterede retorik, der omgav den nye opfindelse, som hans kritik tager afsæt i. På tilsvarende vis må årsagen til, at de gale videnskabsmænds aktiviteter ofte karakteriseres gennem religiøst-klingende begreber - hybris og nemesis, opsætsighed m od Gud eller mod naturens orden - nok så meget skyldes, at videnskaben selv, sin generelt ateistiske grundholdning til trods, hyppigt gør brug af religiøse metaforer til at beskrive de kundskaber, som den søger. Et aspekt af dette er, at det er grundlæggende for videnskaben, at universet er ordnet; at det er underkastet lovmæssigheder; at det har en form, som potentielt kan opdages. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være en formgiver, men et religiøst præg hænger ved mange af ordene, som bruges. Alene herved kan videnskabsmændenes udforskning af lovmæssigheder og form få karakter af et ønske om guddomslignende indsigt - og man kan frygte, at de lader sig beruse af den magt, som de derved kommer til at besidde. Berømt er fysikeren J. Robert O ppenheimers reaktion, da den første atom bom be blev sprængt i New Mexicos ørken den ordene citeres, er det ofte i anti-atomsammenhænge, hvor de bliver brugt som udtryk for Oppenheim ers fremsynede forståelse for, at atom bom ben var en trussel m od menneskeheden; det gælder f.eks. i John M ctiernans film The Hun t for Red October (1990, Jagten på Røde Oktober), hvor de er blevet skrevet ned af den heltemodige russiske ubådskaptajn Ramius afdøde hustru; Ramius (Sean Connery) er af hende blevet overbevist om atomkaprustningens farer og beslutter sig derfor til at gøre hvad han kan for at bremse den ved at hoppe af og tage sin nykonstruerede atom angrebsubåd med sig. Men det er ikke til at overse, at der i Oppenheim ers ord ved siden af forfærdelsen også er et elem ent af ekstatisk begejstring over de guddomslignende ødelæggelsekræfter, som hans opfindelse besidder; ordene, han gør til sine, siges i Bhagavadgita af den guddommelige Krishna, der i sin strålende herlighed lyser som tusinde sole. Opfindelsen af atombomben syntes at være en slående bekræftelse af frygten for, at videnskabsmændene i deres bestræbelser på at skabe ny og kraftfulde frem bringelser mister kontrollen over ødelæggende kræfter. Den, der mere end nogen anden står som repræsentant for en videnskab, der synes skræmmende ubekymret af faren for, at jorden kan gå til grunde i et atom art ragnarok, er selvfølgelig Doktor Merkwiirdigliebe, eller, som han kalder sig efter at være kommet til USA: Dr. Strangelove, titelfiguren i Stanley Kubricks ultra sorthumoristiske film fra 1964, spillet af Peter Seliers. Han har lige som Rotwang en mekanisk hånd, og sidder dertil i rullestol; deres legemlige skavank 16. juli Ordene, der faldt ham er tydeligt ind et allegorisk udtryk for, at deres ved synet af eksplosionen, kom fra det indiske helligskrift Bhagavadgita: I am behjerner har revet sig løs fra fortøjningerne come Death, the destroyer of worlds. Når At tillæge legemlige handicap allegorisk

13 a f Casper Tybjerg vægt kan synes anderledes problematisk, når der er tale om virkelige personer. Der er imidlertid noget slående ved hvor fremragende en metafor for åndens sejr over materien det er, at verdens måske mest kendte nulevende naturvidenskabsmand, Stephen Hawking, er lam m et i hele kroppen, lænket til en rullestol, og alene i stand til at kommunikere ved hjælp af en maskine. Når jeg tillader mig at bringe ham på bane i denne sammenhæng, er det fordi Hawkings nærm este fortæller, at hans handicap på sæt og vis er forudsætningen for hans videnskab; at de kosm o logiske teorier, han har fremsat, kun kunne udformes, som de er blevet, fordi han har måttet udvikle sin evne til at visualisere og tackle videnskabelige problemer, der bedst løstes gennem visuelle modeller. Det kan man høre i Erroll M orris fascinerende dokumentarfilm A Brief History of Time (1992). Den bærer den samme titel som Stephen Hawkings utroligt velsælgende populærvidenskabelige bog, hvori han gengiver sine kosmologiske teorier. Disse teorier har også deres plads i filmen, men Morris har i fuldt så høj grad ønsket at give et portræ t af denne bemærkelsesværdige videnskabsmand, og den er bygget op af interviews med Hawkings kolleger, venner og familie. Filmen slutter med en række nærbilleder af forskellige mekaniske detaljer af Hawkings rullestol, som sluttelig ses direkte bagfra. Baggrunden er en sort, stjer- nestrøet himmel; og mens Hawking således skuer mod kosmos, hører vi hans ord gennem hans mekaniske stem m e-sim ulator: Hvis vi virkelig opdager en fuldstændig teori for universet, skulle den med tiden i sine overordnede principper være forståelig for alle, ikke bare nogle få videnskabsmænd. Så vil vi alle - filosoffer, videnskabsm ænd, og helt almindelige mennesker - være i stand til at tage del i diskussionen om, hvorfor det er, at vi og universet eksisterer. Hvis vi finder svaret på det, vil det være den menneskelige fornufts endegyldige sejr, for da ville vi kende Guds tanker [the m ind of God]. Man skal lede længe efter en mere slående fremstilling af menneskeåndens transcendens end billedet af Hawkings rullestol, svævende i verdensrummet. Opløst i atom er Roslynn Haynes før omtalte bog om litteraturens fremstilling af videnskabsmænd er præget af en vis irritabilitet over forfatterenes tilbøjelighed til at lade galningene få så fremtrædende en plads. Hun ser imidlertid et håb for en mere rimelig betragtning af videnskabsmændene i to udviklinger, som giver m indre plads for titaniske himmelstormere, men tværtimod gør den enkelte til en del af et meget større, samvirkende hele, nemlig internet- tet og den økologiske bevidsthed. Hun slutter sin bog med at citere Einstein: Et menneske er en del af helheden, den helhed som af os kaldes universet, en del begrænset både i tid og rum. Mennesket opfatter sig selv, sine tanker og følelser, som noget adskilt fra resten - en art optisk bedrag i vor bevidsthed. Dette bedrag er en art fængsel for os, som indskrænker os til vore personlige længsler og omsorg for de få, der står os nærmest. Vor opgave må være at befri os fra dette fængsel ved at udvide omkredsen for vor medfølelse til at favne alle levende væsener og hele naturens verden i al sin skønhed. (Citeret efter Haynes 1994, s. 315) Haynes giver herm ed selv en del af forklaringen: Einsteins tale om medfølelse lyder besnærende, men der er noget bekym rende ved drøm m en om at kunne frigøre sig fra båndene til det nære, og ønsket om 1 2 9

14 M od naturens orden selvudslettelse er kun tilsyneladende beskedent. Det kan man se ganske klart ved at betragte Professor Challenger, en af de djærveste af alle fiktive videnskabsmænd, der udtrykker tilsvarende synspunkter på en mere krigerisk facon. Challenger blev opfundet i 1912 af A rthur Conan Doyle, og den sandhedskærlighed og det skarpe intellekt som man finder hos Doyles mere velkendte frembringelse, Sherlock Holmes, går igen hos Challenger. Hans vulkanske personlighed blev uovertruffent indfanget af Wallace Beery i filmatiseringen fra 1925 af The Lost World, hvor Challenger i Det Kongelige Zoologiske Selskab mødes af studenternes støjende mishagsytringer for at have påstået, at der i Sydamerika på et skjult bjergplateau i junglen endnu lever kæmpeøgler og andre fortidsuhyrer. Challenger vender hjem med en fuldvoksen brontosaurus, der desværre løber amok i Londons gader. I romanen (og i den seneste tv-movie-udgave fra 2001 med Bob Hoskins som Challenger) er der kun tale om en pterodaktyl, en flyveøgle, der ikke kan forvolde frygtindgydende skade på en hel by; filmens Challenger er indirekte skyld i en katastrofe, fordi han vil bevise for verden, at hans teori (om nulevende kæmpeøgler) er rigtig. Challengers beskrivelse af den ideelle videnskablige indstilling findes i en senere roman, The Poison Belt (1913, Den giftige zone). Her har han regnet sig frem til, at jordkloden vil passere gennem en dødbringende giftig sky i æteren, og Challenger forudser, at det vil betyde verdens undergang. De forsamlede, blandt dem hans yndlingsmodstander Professor Summerlee, lytter spændt til hans videre betragtninger: 130 Man kan forestille sig en klase druer, sagde han, som er dækket af mikroskopiske, men skadelige baciller. Havemanden fører den gennem et desinficerende m edium. Det kan være, at han ønsker at gøre sine druer renere. Det kan være, at han skal bruge plads til at avle ny baciller, m indre skadelige end de foregående. Han dypper den i giften og de er borte. Vor Havemand skal nu til - antager jeg - at dyppe solsystemet; og den menneskelige bacille, den lille dødelige vibrion som vred og bugtede sig på jordens ydre skorpe, vil på et øjeblik blive steriliseret bort for stedse. Denne udsigt skræmmer dog ikke Challenger: Den sande videnskabelige bevidsthed skal ikke været tøjret til sine egne om stændigheder i tid og rum. Den bygger sig et observatorium opført på nuets grænselinje, som adskiller den uendelige fortid fra den uendelige fremtid. Fra denne sikre post gør den sine udfald helt til al tings begyndelse og slutning. Hvad døden angår, dør den videnskabelige bevidsthed på sin post, arbejdende på norm al og metodisk vis til det sidste. Den lader en så ubetydelig ting som sin egen fysiske opløsning så fuldstændigt ude af betragtning som alle andre begrænsinger på det stoflige plan. Har jeg ret, Professor Summerlee? Summ erlee vrissede tvæ rt sit samtykke. Med visse forbehold er jeg enig, sagde han. Den ideelle videnskabelige bevidsthed, fortsatte Challenger - jeg anfører det i tredje person for ikke at virke for selvbehagelig - den ideelle videnskabelige bevidsthed bør være i stand til at gennemtænke et stykke abstrakt viden i det tidsrum, der går, fra dens ejermand styrter ned fra en ballon og til han ram mer jorden. Der fordres m æ nd af denne stærke støbning til at udgøre N aturens erobrere og sandhedens livvagt. (Citeret efter Jay and Neve 1999, s ) Denne opløsning af selvet, denne frigørelse fra materielle og personlige hensyn er et farligt og skræmmende ideal, som kan være skadeligt ikke bare for omverdenen, men nogle gange først og fremmest for videnskabsm anden selv. Et patologisk ud-

15 a f Casper Tybjerg Riget tryk finder vi hos Professor Bondo i Lars von Triers Riget. I første episode følger vi Bondos undervisning. M idt i det snævre, m ørke kæ lderauditorium ligger et lig klar til dissektion. De studerende er tøvende, beklemte. Bondo finder denne frygtsom hed utidig: Jeg siger... b erø rin g san g st... angst for at komme for tæt på an d re... er a n g s t... for at dø! H vorfor det? Fordi det er angsten for fællesskabet. (Han skriver ordet på tavlen). Fællesskabet. Hver gang I rykker længere ind til siden på sæ det i bussen for ikke at komme til at røre ved den der sidder ved siden a f... hver gang I viger tilbage for at stikke fingrene i en eller anden sygdom som en patient kom m er med, så er det angsten fo r fælleskabet!... for det store fæl lesskab. Alle, vi arbejder med hernede, har accepteret deres plads i fæ llesskabet... Et lig kræver jo ingenting. Et lig yder m ed sit sublim e storsind sin krop til vores allesam m ens videnskab... Vi h ar fået en ny lov, som kræver, at vi i m odsæ tning til tidligere skal bede om de efterladtes sam tykke til sektion. D enne lovgivning kan måske nok vanskeliggøre vort arbejde, m en hvis h en vendelsen foretages på en åben og saglig m åde kan ingen argumentere mod det fo r nuftige i en sektion. De levendes lov kræver, at vi spørger først, m en de dødes lov er at yde... det m aner til re s p e k t... og så skærer vi for! N år Bondo lader en syg lever transplante re til sig selv for at kom m e i besiddelse af det hepato-sarkom, som vokser på den, er det ikke fordi han i virkeligheden er opta get af det menneskelige fælleskab, men fordi han i sin uerkendte m en overvæl- 131

16 M od naturens orden dende indblidskhed ikke kan skelne m ellem sit eget ego og selve videnskaben, som han selvfølgelig også vil betænke med sin egen krop. Han siger: Jeg ønsker at indgå i præparatsamlingen... men ingen transplantationer, forstår du det? Den bedste opsummering giver horroreksperten David Skal, der har skrevet en både underholdende og indsigtsfuld bog om gale videnskabsmænd på film, Screams of Reason: M ad Science and Modern Culture. Her konkluderer han: verdensforståelse, vores drømme er formet af og tager afsæt fra vores fysiske tilstedeværelse i verden - og det er måske nok værd at m inde om, at det gælder selv den sandeste videnskabelige bevidsthed. Oplevelsen af, hvor stor ildhu vore forgængere har lagt i at kaste lys over naturens mysterier, kan måske hjælpe til at tydeliggøre, at der er et stort sjæleligt udbytte for den enkelte i denne virksomhed, og på den måde tegne billedet af et mere menneskeligt univers. Det kan tænkes, at den gale videnskabsmands notorisk overudviklede ego i sig selv er den folkelige fantasis reaktion på videnskabens reduktionismelære. I et årh u n drede hvor vi - ubarm hjertigt - har fået indprentet at sjælen og selvet er illusioner, at vore hjerner blot er computere, og at maskinerne vil arve jorden, påviser den gale videnskabsmand dristigt at den enkeltes personlighed stadig er en kraft, som man må regne med. N år alt kom m er til alt, hvad er den typiske gale videnskabsmand andet end en heksekedel af ustyrlige subjektive tilbøjeligheder? H an nærer sig selv ved indre lidenskaber, personlig ærgerrighed, faglig skinsyge, og hemmelige rædsler - alt det som videnskaben siger den ikke direkte kan iagttage eller måle og som derfor, hvad angår en videnskabelig diskussion, ikke eksisterer. Hvis den gale videnskabsmand driver den romantiske individualisme en smule for vidt, gør han det måske kun som et nødvendigt korrektiv til den traditionelle videnskab og dens ubarm hjertige angreb på selvet. (Skal 1998, s. 315) Efter min mening må man se en opm untrende udvikling i den omstændighed, at vi i de senere år er blevet langt bedre til at forstå, hvorledes ånden lever i kroppen (se f.eks. M ark Turners Den litterære bevidsthed, George Lakoff og Mark Johnsons Philosophy in the Flesh og Antonio Damasios The Feeling ofw h at Happens). Naturvidenskaben har hjulpet os til at se, 132 at vores sprog, vores tænkning, vores om Artiklen er baseret på et foredrag holdt i forbindelse med udstillingen Det menneskelige univers i Rundetårn i København, 14. september Litteratur Bazin, André Ontologie de l image photographique. In Qu est-ce que le cinéma? Paris: Cerf. Opr.udg Burch, Noël Life to those Shadows. Oversat af B. Brewster. London: BFI. Clarke, A rthur C Technology and the Future. In Report on Planet Three and Other Speculations. New York: Signet. Opr.udg Dahl, Henrik Litterære og almindelige idioter [online] 10 Februar [http://www.kom m unikationsforum.dk/da hl.asp?articleid=5609]. Hentet 3 April Damasio, A ntonio R The Feeling ofw hat Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness. New York: H arcourt Brace. G or kij, M aksim Maksim G or kij iiber den Ciném atographe Lumière (1896). KINtop: Jahrbuch zur Erforschung des frühen Films 4: Haynes, Roslynn D From Faust to Strangelove: Representations of the Scientist in Western Literature. Baltimore, Md.: Johns H opkins University Press, lay, Mike, and Michael Neve, red : A Fin-de-siècle Reader. H arm ondsworth: Penguin. Jensen, Johannes V Den gotiske Renaissance. København: Gyldendal. Opr. udg

17 a f Casper Tybjerg Lakoff, George, and M ark Johnson Philosophy in the Flesh: The Cognitive Unconscious and the Embodied Mind: How the Embodied Mind Creates Philosophy. New York: Basic Books. Manguel, Alberto Bride of Frankenstein, BFI Film Classics. London: BFI. Nelson, Victoria The Secret Life of Puppets. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Roth-Lindberg, Orjan Vetenskaparen och hans skugga: O m kunskabsmyten i klassisk skrackfilm. Filmhåftet 25 (3-4): Skal, David J Screams of Reason: Mad Science and Modern Culture. New York: N orton. Toulet, Emmanuelle Cinématographe: Invention du siècle, Découvertes Gallimard. Paris: Gallimard. Turner, Mark Den litterære bevidsthed: En kognitiv teori om tankens og sprogets oprindelse. København: Haase. Zielinski, Siegfried Audiovisions: Cinema and Television as Entr Actes in History. Oversat af G. Custance. Amsterdam: Amsterdam University Press. Opr. udg

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende?

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende? Kære konfirmander Vi vil gerne holde fest for jer! Der er så meget liv i jer.det ene øjeblik er I legesyge som løveunger ogdrillesyge som chimpanser. Jeres sult er imponerende. I køber kager hos bageren

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker Tekster: Jer 18,1-6, Ef 5,15-21, Matt 22,1-14 Salmer: Lihme 9.00 754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8, / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige

Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8, / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8,12-20 392 362 318 / 36 473 364 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Atter talte Jesus

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere