m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare"

Transkript

1 Frankenstein Mod naturens orden D en gale videnskabsm and og film en A f Casper Tybjerg For en um iddelbar betragtning kan viden m indre tydelig. Den engelske science ficti skaben virke som det fantastiskes klare on-forfatter A rthur C. Clarke har i en be m odsætning: videnskaben søger at begri røm t sentens (kaldet Clarkes tredje lov ) be, at kaste lys, at fastlægge lovmæssighe hævdet, at en tilstrækkeligt avanceret vi der, at kom m e med naturlige forklaringer. denskab ikke er til at skelne fra magi Det fantastiske er funderet i det dunkle, (Clarke 1973, s. 130). Og filmenes viden- det uforklarlige, det overnaturlige, det na skabsm ænd har da også hyppigt været turstridige. tegnet i magikerens billede: de besidder en Men i filmens verden er denne kontrast hemm elig viden, der sætter dem i stand til 117

2 M od naturens orden at udrette nærmest mirakuløse ting, men de synes samtidig at have måttet ofre noget af sig selv for at opnå denne indsigt. De er sjæleligt og nogen gange legemligt forkvaklede, medlidenhedsløse, grænseløst overmodige og opsætsige over for Gud. Videnskabsmændene fremstilles som mennesker, der drevet af ubændig nysgerrighed og halsløs ærgerrighed giver sig til, uden tanke for følgerne, at spille Vorherre - med frygtelige konsekvenser. Prototypen er ikke Einstein, men Doktor Frankenstein. H im m elstorm eren Frankenstein. Frankenstein er uden tvivl den berømteste og mest indflydelsesrige gale videnskabsmand i historien. Han begyndte sin karriere som romanfigur i 1818, i en anonymt udgivet bog, forfattet af en 18-årig englænderinde, Mary Shelley, som var den romantiske digter Percy Shelleys hustru. Dr. Frankenstein søger livets hemmelighed, og det lykkes ham at skabe et kunstigt m enneske af døde kroppe, som han indblæser liv. Men han ækles ved sin skabning og vender ham ryggen; resultatet er et uhyre, et monster, der ender med at lægge Frankensteins liv i ruiner og til sidst dræber ham. Men det er i nok så høj grad gennem filmmediet, at Frankenstein-figuren har skaffet sig plads som fast inventar i vores kulturelle univers. Her er det først og fremmest James Whales filmatisering fra 1931, der har været skelsættende. Ved at trække knitrende lyn ned fra himlen tæ n der Frankenstein livsgnisten i sin skabning - og da dens hånd begynder at bevæge sig, siger han, med stigende hysterisk intensitet: It s moving! It s alive! IT S ALIVE! Så vender han sig rundt, med et eksalteret ansigtsudtryk, og råber: In the name of God! Now I know what it feels like to be 118 God! Dette udråb: I Guds navn! Nu ved jeg hvordan det føles at være Gud! blev bortskåret, da filmen skulle have repremiere i Filmindustriens selvcensur var blevet skærpet, og den udtalte gudsbespottelse blev ikke tålt. Herhjemme blev ikke bare denne film, m en også alle senere Frankenstein-film, totalforbudt netop på grund af det blasfemiske element. Den australske litteraturforsker Roslynn Haynes har skrevet et omfattende værk med titlen From Faust to Strangelove om fremstillingen a f videnskabsmænd i litteraturen. Hun kritiserer 1931-filmudgaven af Frankenstein for at ikke at være uhyggelig nok: den indfører efter hendes m e ning et beroligende religiøst element, en højere retfærdighed, som mangler i Mary Shelleys bevidst verdslige og materialistiske fremstilling; samtidig frikender den videnskaben ved at lægge ansvaret for m onstrets uhyggelige gerninger bort fra Frankenstein (Haynes 1994, s. 102). Denne kritik forekommer inkonsekvent. Hvis der var en højere retfærdighed på færde i filmen, burde den så ikke straffe Frankenstein for hans udtalte forsøg på at tilrive sig guddomslignende kræfter? Realiteten er imidlertid, at hverken den ene eller den anden indvending rigtig er holdbar. I selve filmen er der ingen højere magter, der griber ind, og selv om hans projekt (med en vis ret) bliver kaldt insa- ne og crazy, er der heller ingen beskyldninger om gudsbespotteligt overmod mod Frankenstein i filmens dialog. Haynes kan kun henvise til filmens prolog, hvor en mand i kjole og hvidt træ der frem foran et fortæppe og kommer m ed en lille hilsen fra filmens producent: Hr. Carl Laemmle synes, at det ville være en anelse ufølsomt at vise filmen uden et enkelt ord til venlig advarsel. Vi skal nu til at præsentere historien om Frankenstein,

3 a f Casper Tybjerg en videnskabsmand, der søgte at skabe et menneske i sit eget billede uden at regne med G ud. Det er en af de mærkeligste historier, som nogensinde er blevet fortalt. Den omhandler skabelsens to store mysterier - livet og døden, leg tror, den vil fængsle Dem. Den kan chokere Dem. Den kunne endog forfærde Dem. Så hvis nogle af Dem føler, at De ikke vil bryde Dem om at udsætte Deres nerver for en sådan spænding - nu har De muligheden for, hm, nå ja... vi har advaret Dem. Det er dog svært at se, hvordan et publikum, der måtte være bekymret over det ugudelige i Frankenstein-historien, skulle blive synderligt beroliget af denne drilske og ironiske prolog, selv om det sådan set var meningen med den: den blev indsat efter færdiggørelsen af filmen for at undgå den canadiske censurs forbud. Haynes anden indvending m od filmen er, at den frikender Frankenstein, fordi hans skabning dér er blevet udstyret med en abnorm forbryderhjerne (den pukkelryggede assistent Fritz stjæler den forkerte hjerne fra laboratoriet); havde det ikke været for denne forbytning, var resultatet ikke blevet et uhyre. Omvendt, skriver hun, er de ulykker, der ram m er Frankenstein i Mary Shelleys roman, en logisk følge af hans selvoptagethed, ansvarsløshed og overmod; de er ikke sendt af en vred Gud, der vil straffe krænkelsen af sine enemærker. Frankenstein behandler sin skabning m iserabelt, og dens ugerninger er konsekvensen. Denne udbredte indvending m od filmen (også andre Frankenstein-eksperter har beskrevet hjerneforbytningen som en stærk underm inering af Shelleys pointe (f. eks. Skal 1998, s. 128)) synes jeg heller ikke er fuldt berettiget. Filmens m anuskript blev skrevet igennem flere gange af forskellige forfattere; i en af de tidlige udgaver var monstret slet og ret et morderisk uvæsen, og hjerneforbytningen kan være blevet skrevet ind for at forklare dette; selv om m onstret så i den endelige udgave blev en langt mere medynkvækkende figur, har man bevaret hjerneforbytningen, selv om den måske ikke hænger logisk sammen med resten af historien. Manglen på logik er forholdsvis tydelig: Frankenstein og Fritz skærer et lig ned fra en galge, men dets hjerne (som vel må antages at være en forbryderisk én) er ubrugelig. Så bliver Fritz sendt til laboratoriet for at stjæle en anden. Da Frankenstein senere får at vide, at monstrets hjerne er en abnorm for bryder hjerne, ser han tydeligt bekymret ud, men affærdiger så problemet med en bemærkning om, at det jo bare er et stykke dødt væv. Det virker som en bortforklaring, men faktisk bliver m onstret først farligt for sine omgivelser efter at være blevet truet med ild (som han nærer en intens rædsel for) og pisket og mishandlet af Fritz. Det samlede indtryk, som filmen efterlader, er helt klart ikke, at monstrets farlighed alene skyldes hjerneforbytningen; det virkeligt m onstrøse og uhyggelige ved Boris Karloffs monster er ikke dets adfærd, som måske nok er destruktiv, men ikke uprovokeret ondsindet - men derim od dets frygtindgydende udseende. Frankenstein-monstret er umiddelbart genkendeligt og har nærmest fået ikonisk status. Nogle litterater anser det for at være en forfladigelse i forhold til bogens komplekse og artikulerede skikkelse. Det er almindeligt i den nyere litteratur om Mary Shelleys roman, at man så vidt m u ligt søger at undgå ordet m onster og i stedet omtaler det kunstige væsen som the creature, skabningen. Det gøres selvfølgelig for at understrege, at skabningen ikke er ond, men et offer for omstændighederne og for sin skabers skammelige behandling. Ønsket om ikke at fordømme 119

4 M od naturens orden Frankenstein m onstret kan være sympatisk nok, m en deres opdagelse vil skabe, overser de det er vigtigt ikke at gå til den anden yder næsten altid et mere jordnæ rt problem, lighed og gøre Frankenstein alene til skur som senere viser sig at have frygtelige kon ken. Det er et livsfarligt misfoster, som sekvenser. Den m anglende jordforbindelse Frankenstein frembringer, fordi han i sit understreges hyppigt gennem videnskabs begær efter viden helt overser sin skab m andens forhold til sin hustru eller forlo nings ufuldkom m enhed og den fare, den vede, hvis bekym ringer h an aldrig ænser. udgør. H an ønsker at afsløre livets hem meligheder, m en i stedet bliver han The m anglende overblik over sit projekt an- M an W ho M ade a M onster, en undertitel skueliggjort af hjerneforbytningen, selv Filmen var udstyret med i det oprindelige om den er plotmæssigt ulogisk. Samtidig reklamemateriale. viser m onstrets uhyggelige fremtoning, Denne særlige intellektuelle blindhed er 120 I 1931-film en bliver Frankensteins m ed det flade hoved og stålbolten i halsen, en af de gale videnskabsm ænds mest ka at selv om Fritz havde haft den rigtige rakteristiske egenskaber. I deres begejst hjerne med, ville Frankensteins eksperi ring over de him m elhøje muligheder, som m enter stadig have frembragt noget

5 a f Casper Tybjerg grundlæggende misskabt, et monster: hans ansigt er, med forfatteren Alberto Manguels ord, frembragt af én, der godt ved, hvordan et ansigt skal være, men ikke helt magter at genskabe d e t... et fuldkomm ent fejlgreb af et ansigt, en forvrænget udgave af den bibelske beskrivelse af et ansigt skabt i sit eget billede (Manguel 1997, s. 20). I sin videnskabelige ærgerrighed ænser Frankenstein ikke, hvor ufuldkomment og farligt hans forehavende er. Uden jordforbindelse. I sin selvforblændelse insisterer videnskabsmanden ofte på, at hans arbejde er til gavn for hele m enneskeheden, og at han derfor ikke behøver stå til regnskab over for sin omgivelser. Dette centrale motiv er allerede til stede i Mary Shelleys roman og er efter Roslynn Haynes mening et af dens mest fremsynede aspekter; hun bemærker, at det i tallet var de færreste, som rigtig begreb Mary Shelleys grundlæggende indsigt, en indsigt der lod ane nogle vigtige forbehold overfor oplysningstidens tro på, at jagten på kundskaber per definition er rationel og god og ikke bør begrænses af nogen sociomorale hensyn (Haynes 1994, s. 101). Det typiske mønster i fortællinger om gale videnskabsmænd, hvor overmod og selvforblændelse fører til en katastrofe, kan lede tanken hen på antikkens begreber om hybris og nemesis. Disse begreber tilsiger, at der eksisterer en art højere, kosmisk, endda guddommelig retfærdighed; at der er nogle grundlæggende grænser, som mennesket ikke skal overtræde. I film ene bliver dette nogen gange sagt lige ud. I begyndelsen af James Whales fortsættelse The Bride o f Frankenstein (1935) er der en scene, hvor Frankenstein ligger i sin sygeseng og stadig kredser om sin store bedrift. Han siger eksalteret: Jeg drøm te om at blive den første til at give verden den hemmelighed, som Gud vogter så skinsygt - formelen for liv! Men hans forlovede bønfalder ham om at slå det ud af hovedet: Det er gudsbespotteligt og ondt. Vi er ikke ment til at kende disse ting. En tilsvarende formulering kan findes i den nok bedste af de mange filmudgaver af Robert Louis Stevensons lille roman The Strange Case of D r Jekyll and M r Hyde, nemlig Rouben Mamoulians fra Da Dr. Jekyll finder ud af, at han i Mr. Hydes skikkelse har begået mord, udbryder han: Åh Gud! Dette ønskede jeg ikke. Jeg så et lys, men jeg kunne ikke se hvor det førte hen. Jeg har uretmæssigt betrådt dit domæne. Jeg er gået videre end mennesker må. Tilgiv mig! Hjælp mig! Det er dog ikke sådan, at man uden videre skal tage disse replikker som entydige udtryk for filmenes verdensopfattelse, udtryk for at historierne om gale videnskabsmænd er baseret på en fremskridtsfjendsk og søndagsskolemoralsk religiøsitet, og at vi skal glæde os over at se dem straffet. Disse replikker skal vise, at videnskabs- m ændene er underkastet nogle grundlæggende begrænsninger i kraft af deres jordiske eksistens, i kraft af, at de er m ennesker og dødelige. Det er disse begrænsninger, som de gale videnskabsmænd forsøger at sætte sig ud over, hvad Dr. Jekyll and Mr. Hyde viser med al ønskelig tydelighed. Jekyll mener, at mennesket i sit indre ikke er helt, men er delt i to, og hans overvejelser herom bliver præsenteret som en forelæsning i begyndelsen af Mamoulians film. Filmens første scener er lavet med subjektivt kamera, så vi ser det Jekylls øjne ser, men ikke ham selv. Vi følger på denne måde 121

6 M od naturens orden Jekyll til et tætpakket auditorium ; først da han begynder at tale, får vi ham at se. Han siger: Mine herrer! Tågen i London er så tæt, at den er trængt ind i vore hjerner - har sat grænser for vores udsyn. Som videnskabsm ænd skal vi være nysgerrige og dristige nok til at skue ud over den, ind i de mange vidundere, som den skjuler. Jeg vil ikke i dag dvæle ved menneskekroppens hem m e ligheder - i sygdom og sundhed. I dag vil jeg tale om et større under - menneskesjælen. Min analyse af denne sjæl - den m enneskelige psyke - har givet mig grund til at tro at mennesket ikke i virkeligheden er ét - m en i virkeligheden to. En af ham stræber efter de ædle ting i livet; denne kalder vi hans gode selv. Den anden søger at få afløb for impulser, der binder ham til en art dunkel, dyrisk tilknytning til jorden. Den kan vi kalde den onde. Disse to udkæm per en evig strid i menneskenaturen, og dog er de lænkede til hinanden, og den lænke betyder undertvingelse for den onde side, anger for den gode. Kunne nu disse to sider af selvet adskilles fra hinanden, hvor meget friere ville det gode i os så ikke blive; hvilke højder kunne det ikke bestige. Og det såkaldt onde, når det engang var befriet, kunne få afløb og ikke længere besvære os. Jeg tror, at den dag ikke er fjern, hvor denne adskillelse vil være mulig. Det freudianske præg er ikke tilfældigt. Ligesom de fleste andre filmversioner fra John S. Robertsons 1920-udgave (med John Barrymore i hovedrollen) og fremad, har M amoulians føjet et nyt element til Stevensons roman: det onde, som Jekyll forsøger at udgrænse i Mr. Hyde, har i filmene i høj grad med kønsdriften at gøre. M amoulians Jekyll drives til sit skæbnesvangre eksperiment, fordi han martres af begær efter sin forlovede, som han ikke kan røre før brylluppet, og det ligger på hendes faders forlangende et godt stykke ude i fremtiden. Hyde tager sig en elskerinde (en letlevende dame, som tidligere har flirtet med Jekyll), men ender med at dræbe hende, og det er dette drab, der ansporer Jekyll til at bønfalde Gud om tilgivelse. Jekylls kam p med sine drifter er udtryk for, at fremskridtet og rationalitetens voksende styrke ikke længere alene fører i retning af idealet, men også til undertrykkelse af andre dele af mennesket. Jekylls ønske om at befri sig for bindingen til jorden fører ulykken med sig. Stevensons roman udkom i 1886, på et tidspunkt, da uroen over det videnskabelige fremskridt, der som nævnt blev forudskikket af M ary Shelley, gradvist bredte sig. En fabelagtig konkret illustration af bekymringen for, at det sejrende intellekt måske havde hævet sig så langt op, at det havde sluppet jordforbindelsen - at intellektet lod kroppen i stikken - finder man i Georges Méliés lille film L Homme à la tête de caoutchouc (1903, Manden med gum m ihovedet). Méliès spiller selv hovedrollen; i sit laboratorium anbringer han en kopi af sit eget hoved på et bord; med en blæsebælg får han hovedet til at udvide sig til det er næsten lige så stort som ham selv. Han lukker luften ud igen, og hovedet svinder ind til sin oprindelige størrelse. En assistent kommer til og prøver blæsebælgen, men han pumper for hårdt, og hovedet eksploderer. Denne kam p mellem krop og ånd er også blevet fremstillet som en kamp mellem klasser. Fritz Langs tyske film Metropolis (1926) skildrer et fremtidssamfund, hvor en privilegeret overklasse lever et sorgløst liv i sol og skønhed, men nede i jordens dyb m å en vældig underklasse arbejde uophørligt med at passe de gigantiske maskiner, som driver byen. Arbejderne bevæger sig stift og robotagtigt; underkastet m askinerne bliver de selv næsten til maskiner. En dag stiger den unge Freder, søn af byens hersker, for første gang ned i dybet. I en af filmens berømteste scener ser han en enorm maskine, som løber løb-

7 a f Casper Tybjerg sk; en eksplosion slynger arbejdere i alle retninger, røg bølger ud, og den skrækslagne Freder ser i et syn maskinen forvandle sig til Molochs afgudsbillede m ed et flammende gab, som de viljeløse arbejdere marcherer ind i og opsluges af. Ganske som Frankenstein mister kontrollen over sin skabning, løber maskinerne her løbsk for de mennesker, der har skabt dem. Flere af de senere års centrale science fiction-film som Terminator- og M amx-filrnene opmåler perspektivet af en fremtid, hvor maskinerne ikke længere vil lystre menneskene, m ed en altomfattende katastrofe til følge. Den vigtigste maskine i Metropolis er netop en, der kan erstatte mennesket - den berøm te robot, bygget af den rablende gale Rotwang. Rotwang bor i et gammelt, middelalderligt hus; han er klædt i m unkekutte, og hans ene hånd er kunstig. I et laboratorium med et vældigt pentagram (den fem- kantede stjerne, et gammelt magisk symbol) på bagvæggen fremviser han sin opfindelse for loh Fredersen, Freders fader og Metropolis førstemand: en metallisk, kvindelig robot m ed et uudgrundeligt ansigtsudtryk. Rotwang gestikulerer med sin kunstige hånd og siger: Nuvel, Joh Fredersen-?! Er det ikke værd at miste en hånd for at have skabt fremtidens menneske - Maskin-Mennesket-?! Robotten får senere et menneskeligt hylster, så den kommer til at se ud nøjagtigt som Maria, en englelig kvinde, der præ diker forsoning og håb. Robotten, den falske Maria, fremprovokerer en konfrontation Metropolis 123

8 M od naturens orden mellem arbejderne og overklassen, som er tæt på at udløse Metropolis udslettelse. Men det lykkes til sidst for den unge Freder at forløse det splittede samfund; i opfyldelsen af filmens Sinnspruch bliver han hjertet, som skal være forsoner mellem hjerne og hænder: MITTLER ZW I SCHEN HIRN UND HÄNDEN MUSS DAS HERZ SEIN! Drøm m en om livsgenskabelse. Metropolis har været genstand for omfattende kritik. Dens forløsningsbudskab er blevet betragtet som i bedste fald naivt; mange har ment, at det har fascistiske undertoner. Ser man imidlertid bort fra den afsluttende forsoning, er udgangspunktet - at en spaltning mellem krop og ånd, mellem hænder og hjerne, er en frygtelig fare - ét, som Metropolis deler med mange andre beretninger om gale videnskabsmænd. Det kan derfor være en god anledning til at overveje, om ikke det er et urimeligt fortegnet billede af videnskaben, som disse beretninger giver. Beskyldningen om intellektuelt hovmod og manglende jordforbindelse kan virke krænkende, men måske kan vi få et klarere greb om den, hvis vi sammenligner den med en anden, meget lignende påstand. Anklagen m od Frankenstein - at hans forsøg på at skabe menneskeliv i stedet har frembragt et misfoster, ufærdigt og ufuldkomment - er også blevet rejst mod det levende billede. Filmen som sådan, som teknologi, er blevet beskrevet som en Frankensteinsk opfindelse. Selv om vi har set et antal eksempler på uro og bekymring overfor videnskaben, var det stadig optimistiske forestillinger om det teknologiske fremskridt, der dominerede billedet ved det 20. århundredes begyndelse. Et godt eksempel er en uge bladsartikel fra 1901 af en vis W. J. Wintle med titlen: Livet i vort nye århundrede: De mest slående ny opfindelser. Wintle beskriver en række opfindelser, som han m ener giver grund til at se overordentlig forhåbningsfuldt på fremtiden; bl.a. giver han en forbløffende præcis forudskikkelse af mobiltelefonen: Hr. A. Rosenberg, en af tidens m est fremragende elektrikere, har opfundet et lomme-telegrafisystem, hvormed en m and kan bære sit eget apparat i sin lomme og m odtage budskaber fra folk, som ikke ved hvor han befinder sig. O pfinderen tager sin lille modtager med sig når han går til frokost, og lægger den ved siden a f sig på restaurantens bord. Hvis hans kontorister har brug for ham trykker de simpelthen på en nøgle forbundet til senderen på kontoret, og på restauranten ringer modtagerens klokke i det samme. Artiklen slutter: Vil verden blive bedre og lykkeligere i det nye århundrede? På os virker det som om svaret bør være et ubetinget ja. D et videnskabelige fremskridt trækker i retning af etisk fremgang. Et øjebliks eftertanke vil vise, at luftfart, hurtigtransport, elektroskopet og de andre opfindelser vi har om talt, alle vil trække i retning af at gøre forbrydelse og krig vanskeligere, altimens forbedrede sociale vilkår vil gøre dem mindre tiltrækkende. De kendsgerninger vi har lagt frem i denne artikel er blot nogle få blandt de mange der kunne anføres som vidnesbyrd for det vældige fremskridt i alle retninger, som det nye århundrede vil være vidne til. (Citeret efter Jay and Neve 1999, s ) Blandt andre fremskridt kan m an naturligvis pege på opfindelsen af filmen, selv om Wintle ikke nævner den. Af den ventede man sig store ting. Efter den første offentlige filmforevisning i Paris, holdt den 28. december 1895 af brødrene Lumière, skrev en begejstret reporter fra avisen La Poste:

9 a f Casper Tybjerg Når disse apparater kan leveres til offentligheden, når alle kan fotografere deres kære, ikke længere i stivnet skikkelse, men i bevægelse, i handling, m ed deres velkendte manerer, m ed ordet på læben - da vil døden ophøre med at være absolut. (Citeret efter Toulet 1988, s. 135) En anden avis, Le Radical, indeholdt en meget tilsvarende betragtning: Man kunne allerede optage og gengive ordet, m an optager n u og m an gengiver livet. Man kan, for eksempel, atter se sine nære gå om kring længe efter at man har mistet dem. (Citeret efter Toulet 1988, s. 135) Dette ønske om at overvinde døden og tiden har den franske filmteoretiker André Bazin kaldt for mumie-komplekset ; i et berøm t essay fra 1945, Det fotografiske billedes ontologi, beskriver han det som en dybtliggende trang i mennesket, der har drevet hele billedkunstens udvikling, m ed filmen som sit nyeste udtryk. Det var ikke kun tidens bånd, men også stedets, som filmens første begejstrede tilhængere m ente snart vil blive overvundet m ed det levende billedes hjælp. Efter den første forevisning af film (betegnelsen var Kinoptikon ) i København i Juni 1896 forestillede en anmelder sig, hvordan det videre kunne komme til at gå: Maaske m an inden ret længe sidder hjemme i sin Dagligstue og følger den sidste operanyhed i Theatrofonen, medens sam tidig Kinoptikon ets Billeder gjengiver én O ptrinene paa Scenen... Eller endnu bedre: saavel Lyden som O ptrinene kommer direkte ind til én pr. Traad... det hele er kun et Tidsspørgsmål! (Dannebrog, 7. juni 1896) Forestillingen om sådanne teknologier kan man finde flere steder i samtiden, og selve ordet Fjernsyn var første gang blevet brugt af tyskeren Wolfgang Liesegang et par år før, i Hans bog, Das Phototel: Beiträge zum Problem des Electrischen Fernsehens, sluttede på følgende måde: Når det første mekaniske væsen, som er bedre konstrueret end mennesket, bliver vakt til live, vil formålet med verden være nået: Mennesket vil være Gud. (Citeret efter Zielinski 1999, s. 133) Med sådanne udsagn i baghovedet forstår man for så vidt godt, at filmhistorikere som den fransk-baserede amerikaner Noel Burch har konkluderet, at de første filmpionerer var drevet af en Frankensteinsk drøm; han beskriver dem som sindrige opfindere, der ligesom middelalderens alkymister søgte Livsgenskabelsens Store Hem m elighed (Burch 1990, s. 10). Men også filmpionererne kommer under anklage for at have frembragt en art monster. Den russiske forfatter Maksim Gorkij oplevede en forevisning af Lumières cinématographe i Nisjnij Novgorod, og i en avisartikel dateret 4. juli 1896, underskrevet I. M. Pacatus, gav han den nok berømteste beskrivelse af det uheldssvangre ved filmen: I går aftes var jeg i skyggernes rige. Om De bare vidste hvor mærkeligt det er at være dér. Der er ikke en lyd, og ingen farver. Dér er alt - jorden, træerne, menneskene, vand og luft - badet i enstonigt gråt. På den grå himmel grå solstråler, grå øjne i grå ansigter, også træernes blade er grå, som aske. Det er ikke livet, m en livets skygge. Det er ikke bevægelse, men bevægelsens lydløse genfærd. (G or kij 1995, s. 13) Gorkijs beskrivelse af denne dystre halvverden kan stå som et udtryk for, at det, der i én henseende kan virke som et fremskridt, i en anden berøves noget essentielt. I Burchs optik er Gorkij grebet af den samme Frankensteinske drøm om fuldendt livsgengivelse som de filmbegejstrede skribenter, og som Burch også kalder den 1 2 5

10 M od naturens orden naturalistiske gengivelses-ideologi (Burch 1990, s. 22, 23). Den er efter Burchs m ening drivkraften bag udviklingen af Hollywoodfilmen, der med sine klare fortællinger og efterhånden også lyd og farver har efterstræbt en stadig mere intens, opslugende og realistisk virkning. Burch mener ikke, at Gorkijs indvendinger retter sig mod dette mål, men alene m od den mangelfulde realisering. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Gorkij drøm te om den totale film. Gorkij advarede både m od filmens påvirkning af følelserne og mod det krasse profitjageri, som han mente den var et udtryk for. I en artikel til et andet blad, dateret 6. juli 1896 og underskrevet A. P-v., skrev Gorkij, at kinematografen leverer de nye, ekstreme, usædvanlige, heftige og besynderlige indtryk, som m oderne m enneskers overspændte nerver higer efter: Stadig vil begæret efter besynderlige og fantastiske indtryk vokse, og stadig svagere bliver både ønsket om og evnen til at tage enkle, dagligdags indtryk af livet til sig. Og han sluttede artiklen m ed at skrive: Intet i verden er så stort og sm ukt, at m ennesket ikke vil kunne banalisere og besmudse det. Selv på skyerne, hvor idealer og drøm m e førhen havde bolig, vil m an i dag skrive reklamer, sikkert for perfektionerede klosetter. (G or kij 1995, s. 18, 20) Det er dog klart, at Gorkij fandt filmens afvigelser fra virkeligheden uhyggelige, og at han betragede det levende billede som en art faretruende magi: Med gysen betragter m an den - en bevægelse, kun og alene af skygger. Man h u sker på m areridt, på bjergtageiser, på onde troldm ænd, der lægger hele byer i søvn, og det kan virke på én, som om dét foran os var Merlins ondsindede spøg. Han har forhekset en hel Parisergade, har sam m enpresset dens fleretageshuse, så de næppe måler en m eter fra kæ lder til kvist. I samme målestok har han formindsket menneskene, berøvet dem talens brug, sam m enblandet alle himlens og jordens farver til en enstonig grå, og har så kastet sin spøg op i et m ø rk t restaurationslokales vægniche. (G or kij 1995, s. 14) I parentes kan man bemærke, at reduktion af mennesker til miniaturestørrelse også er en populær idé blandt gale videnskabs- mænd, f.eks. Dr. Cyclops (1940). Hvorom alting er, kan Gorkijs tekst bruges til at understøtte Burchs stærkt kritiske holdning til det, han kalder den Frankensteinske drøm, uanset om Gorkij har delt den eller ej. Burch deler den klassiske avantgardes fordømmende holdning til illusionismen, som han betragter som snæversindet og filistrøs. Fuldendt livsgengivelse er et uopnåeligt mål, og at efterstræbe den er derfor et overmodigt forsøg på at tilsidesætte menneskelivets fundamentale begrænsninger. Det, der frembringes, må nødvendigvis være en hæslig parodi på skaberværket, hvad Gorkijs beskrivelse blotlægger; eller i bedste fald et narre værk, der formår at hylle den frastødende virkelighed i et hylster, som kan bedrage de enfoldige - som robotten i Metropolis, der bliver til den falske Maria. Man kan finde paralleller til Burchs indvendinger allerede i filmens tidligste år. I Den gotiske Renaissance (1901) fandt Johannes V. Jensen, at Spaniens katastrofale nederlag til USA i krigen i 1898 skyldtes en åndelig tilbageståenhed, som han mente kom til udtryk i et spansk publikums henførte reaktion på en filmforevisning: Den første og dybeste Aarsag til Spaniernes Indolens overfor saa store og skæbnesvangre Begivenheder er deres Mangel paa Indbildningskraft - aktiv Indbildningskraft. Spanierne er nok livlige Hoveder,

11 a f Casper Tybjerg men de kan ikke skabe frie Forestillinger. Jeg var inde i et Telt i Grenada, hvor der forevistes Kinematografbilleder. Blandt andet saa m an en Stump af en Tyrefægtning. Man saa Tyren springe mellem Toreadorerne - Lysblinkene fra de vaade Sider - man saa den spidde et Øg - og hele Publikum kom i Feber foran denne lydløse, hvide G enfærdskunst og raabte Hyp til Tyren anda, anda! mucho!... Der hører ogsaa Fantasi til for at kunne tilbede en Figur, som skal forestille Jomfru Maria; men denne Fantasi er af prim itiv Art - Spanierne deler den med H ottentotterne, der kan tilbede en Sten af Form som et Svin. (Jensen 2000, s ) Disse beskrivelser, der gør filmen til en naturstridig hekseteknologi, på en gang almagtsstræbende og ufuldkommen, kan virke enøjede og overdrevne. En forklaring kunne være, at den utryghed, der kommer til udtryk, bunder i en atavistisk frygt for det overnaturlige, en prim itiv og urmenneskelig tilbøjelighed til at tro på ånder og spøgelser. Det er en tilbøjelighed, der kom m er til udtryk mange steder i det tilsyneladende rationelle, m oderne sam fund, og som mødes med ringeagt, men også bekymret panderynken, af den videnskabelige fornuft og dens forkæmpere. Sociologen Henrik Dahl skriver, at når medierne i fuld alvor lægger øre til astrologer, numerologer, fjernhealere og hvad ved jeg, er det udtryk for en omsiggribende neo-idioti, der også fører an i mistænkeliggørelsen af videnskaben (Dahl 2003). Stærkere end tusind sole. Heraf kunne man konkludere, at beretningerne om de gale videnskabsmænd er bærere af en fremskridtsfjendtlig atavisme. Det er i hvert fald sådan, at også skribenter, som ikke er drevet af noget ønske om at mistænkeliggøre genren, har været tilbøjelige til at betragte Frankenstein og andre gale videnskabsmands-figurer som m oderne inkarnationer af gamle, arketypiske skikkelser - mytologiske personer, der søger kundskab og at opklare livets inderste hemmeligheder, men straffes af højere magter for at gå ind på deres enemærker: Eva med æblet, Pandora med æsken, Babelstårnets bygherrer, middelalderens alkymister, Faust. Den svenske filmforsker Orjan Roth-Lindberg skriver således i sin artikel om emnet: Filmerna om den forborgade eller forbjudna kunskapen kan visserligen tilfalligt påm inna om verkliga vetenskabliga problem och risker. Men fremfor allt upprepar de på olika sått en urgam m al mytisk invitation - att folja med in i m orkret och gora en oerhord upptåckt. Samtidigt intar de ofta - i likhet med antikens mdnsterbildande myter - en misstånksam och varnande hållning till sjalva sokandet efter kunskap. Sårskilt i aldre skråckfilm kan detta ta sig uttryck i religiost fårgade forbud, som forknippas med tron på hogre lagar, vissa handlinger som tabu, en forbjuden zon, en otillåten insikt. Bakom detta anas forestållningen att sam hållsordningen står i forbindelse med en forebildig hogre ordning. (Roth- Lindberg 1997, s. 44) I sin bog The Secret Life ofpuppets hævder den amerikanske forfatter Victoria Nelson, at gamle religiøse forestillinger om en åndelig, transcendent virkelighed bag cien synlige, som er blevet fortrængt af den videnskabelige rationalitet, får afløt) gennem fiktioner om kunstige, mekaniske m ennesker og deres skabere: Skikkelsen den gale videnskabsm and opstod ikke, som almindeligt antaget, af mistro til den nye empiriske videnskabs mægtige resultater, på godt og ondt, m en snarere af en meget ældre mistro til dem, der står i forbindelse med det overnaturlige uden for religionens rammer. Nu som dengang står den for en forklædt frygt for trolddom. (Nelson 2001, s. 8) 127

12 M od naturens orden Til trods for såvel disse betragtninger som rækken af lighedspunkter mellem den gale videnskabsmand og troldm anden mener jeg imidlertid, at henvisninger til form o derne skikkelser som Pandora og Faust kun i begrænset grad kan forklare, hvorfor de gale videnskabsmænd fylder så meget i nutidens forestillingsverden. Når Noël Burch taler om en Frankensteinsk drøm som drivkraften bag udviklingen af filmen, er det i virkeligheden i høj grad den til tider eksalterede retorik, der omgav den nye opfindelse, som hans kritik tager afsæt i. På tilsvarende vis må årsagen til, at de gale videnskabsmænds aktiviteter ofte karakteriseres gennem religiøst-klingende begreber - hybris og nemesis, opsætsighed m od Gud eller mod naturens orden - nok så meget skyldes, at videnskaben selv, sin generelt ateistiske grundholdning til trods, hyppigt gør brug af religiøse metaforer til at beskrive de kundskaber, som den søger. Et aspekt af dette er, at det er grundlæggende for videnskaben, at universet er ordnet; at det er underkastet lovmæssigheder; at det har en form, som potentielt kan opdages. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være en formgiver, men et religiøst præg hænger ved mange af ordene, som bruges. Alene herved kan videnskabsmændenes udforskning af lovmæssigheder og form få karakter af et ønske om guddomslignende indsigt - og man kan frygte, at de lader sig beruse af den magt, som de derved kommer til at besidde. Berømt er fysikeren J. Robert O ppenheimers reaktion, da den første atom bom be blev sprængt i New Mexicos ørken den ordene citeres, er det ofte i anti-atomsammenhænge, hvor de bliver brugt som udtryk for Oppenheim ers fremsynede forståelse for, at atom bom ben var en trussel m od menneskeheden; det gælder f.eks. i John M ctiernans film The Hun t for Red October (1990, Jagten på Røde Oktober), hvor de er blevet skrevet ned af den heltemodige russiske ubådskaptajn Ramius afdøde hustru; Ramius (Sean Connery) er af hende blevet overbevist om atomkaprustningens farer og beslutter sig derfor til at gøre hvad han kan for at bremse den ved at hoppe af og tage sin nykonstruerede atom angrebsubåd med sig. Men det er ikke til at overse, at der i Oppenheim ers ord ved siden af forfærdelsen også er et elem ent af ekstatisk begejstring over de guddomslignende ødelæggelsekræfter, som hans opfindelse besidder; ordene, han gør til sine, siges i Bhagavadgita af den guddommelige Krishna, der i sin strålende herlighed lyser som tusinde sole. Opfindelsen af atombomben syntes at være en slående bekræftelse af frygten for, at videnskabsmændene i deres bestræbelser på at skabe ny og kraftfulde frem bringelser mister kontrollen over ødelæggende kræfter. Den, der mere end nogen anden står som repræsentant for en videnskab, der synes skræmmende ubekymret af faren for, at jorden kan gå til grunde i et atom art ragnarok, er selvfølgelig Doktor Merkwiirdigliebe, eller, som han kalder sig efter at være kommet til USA: Dr. Strangelove, titelfiguren i Stanley Kubricks ultra sorthumoristiske film fra 1964, spillet af Peter Seliers. Han har lige som Rotwang en mekanisk hånd, og sidder dertil i rullestol; deres legemlige skavank 16. juli Ordene, der faldt ham er tydeligt ind et allegorisk udtryk for, at deres ved synet af eksplosionen, kom fra det indiske helligskrift Bhagavadgita: I am behjerner har revet sig løs fra fortøjningerne come Death, the destroyer of worlds. Når At tillæge legemlige handicap allegorisk

13 a f Casper Tybjerg vægt kan synes anderledes problematisk, når der er tale om virkelige personer. Der er imidlertid noget slående ved hvor fremragende en metafor for åndens sejr over materien det er, at verdens måske mest kendte nulevende naturvidenskabsmand, Stephen Hawking, er lam m et i hele kroppen, lænket til en rullestol, og alene i stand til at kommunikere ved hjælp af en maskine. Når jeg tillader mig at bringe ham på bane i denne sammenhæng, er det fordi Hawkings nærm este fortæller, at hans handicap på sæt og vis er forudsætningen for hans videnskab; at de kosm o logiske teorier, han har fremsat, kun kunne udformes, som de er blevet, fordi han har måttet udvikle sin evne til at visualisere og tackle videnskabelige problemer, der bedst løstes gennem visuelle modeller. Det kan man høre i Erroll M orris fascinerende dokumentarfilm A Brief History of Time (1992). Den bærer den samme titel som Stephen Hawkings utroligt velsælgende populærvidenskabelige bog, hvori han gengiver sine kosmologiske teorier. Disse teorier har også deres plads i filmen, men Morris har i fuldt så høj grad ønsket at give et portræ t af denne bemærkelsesværdige videnskabsmand, og den er bygget op af interviews med Hawkings kolleger, venner og familie. Filmen slutter med en række nærbilleder af forskellige mekaniske detaljer af Hawkings rullestol, som sluttelig ses direkte bagfra. Baggrunden er en sort, stjer- nestrøet himmel; og mens Hawking således skuer mod kosmos, hører vi hans ord gennem hans mekaniske stem m e-sim ulator: Hvis vi virkelig opdager en fuldstændig teori for universet, skulle den med tiden i sine overordnede principper være forståelig for alle, ikke bare nogle få videnskabsmænd. Så vil vi alle - filosoffer, videnskabsm ænd, og helt almindelige mennesker - være i stand til at tage del i diskussionen om, hvorfor det er, at vi og universet eksisterer. Hvis vi finder svaret på det, vil det være den menneskelige fornufts endegyldige sejr, for da ville vi kende Guds tanker [the m ind of God]. Man skal lede længe efter en mere slående fremstilling af menneskeåndens transcendens end billedet af Hawkings rullestol, svævende i verdensrummet. Opløst i atom er Roslynn Haynes før omtalte bog om litteraturens fremstilling af videnskabsmænd er præget af en vis irritabilitet over forfatterenes tilbøjelighed til at lade galningene få så fremtrædende en plads. Hun ser imidlertid et håb for en mere rimelig betragtning af videnskabsmændene i to udviklinger, som giver m indre plads for titaniske himmelstormere, men tværtimod gør den enkelte til en del af et meget større, samvirkende hele, nemlig internet- tet og den økologiske bevidsthed. Hun slutter sin bog med at citere Einstein: Et menneske er en del af helheden, den helhed som af os kaldes universet, en del begrænset både i tid og rum. Mennesket opfatter sig selv, sine tanker og følelser, som noget adskilt fra resten - en art optisk bedrag i vor bevidsthed. Dette bedrag er en art fængsel for os, som indskrænker os til vore personlige længsler og omsorg for de få, der står os nærmest. Vor opgave må være at befri os fra dette fængsel ved at udvide omkredsen for vor medfølelse til at favne alle levende væsener og hele naturens verden i al sin skønhed. (Citeret efter Haynes 1994, s. 315) Haynes giver herm ed selv en del af forklaringen: Einsteins tale om medfølelse lyder besnærende, men der er noget bekym rende ved drøm m en om at kunne frigøre sig fra båndene til det nære, og ønsket om 1 2 9

14 M od naturens orden selvudslettelse er kun tilsyneladende beskedent. Det kan man se ganske klart ved at betragte Professor Challenger, en af de djærveste af alle fiktive videnskabsmænd, der udtrykker tilsvarende synspunkter på en mere krigerisk facon. Challenger blev opfundet i 1912 af A rthur Conan Doyle, og den sandhedskærlighed og det skarpe intellekt som man finder hos Doyles mere velkendte frembringelse, Sherlock Holmes, går igen hos Challenger. Hans vulkanske personlighed blev uovertruffent indfanget af Wallace Beery i filmatiseringen fra 1925 af The Lost World, hvor Challenger i Det Kongelige Zoologiske Selskab mødes af studenternes støjende mishagsytringer for at have påstået, at der i Sydamerika på et skjult bjergplateau i junglen endnu lever kæmpeøgler og andre fortidsuhyrer. Challenger vender hjem med en fuldvoksen brontosaurus, der desværre løber amok i Londons gader. I romanen (og i den seneste tv-movie-udgave fra 2001 med Bob Hoskins som Challenger) er der kun tale om en pterodaktyl, en flyveøgle, der ikke kan forvolde frygtindgydende skade på en hel by; filmens Challenger er indirekte skyld i en katastrofe, fordi han vil bevise for verden, at hans teori (om nulevende kæmpeøgler) er rigtig. Challengers beskrivelse af den ideelle videnskablige indstilling findes i en senere roman, The Poison Belt (1913, Den giftige zone). Her har han regnet sig frem til, at jordkloden vil passere gennem en dødbringende giftig sky i æteren, og Challenger forudser, at det vil betyde verdens undergang. De forsamlede, blandt dem hans yndlingsmodstander Professor Summerlee, lytter spændt til hans videre betragtninger: 130 Man kan forestille sig en klase druer, sagde han, som er dækket af mikroskopiske, men skadelige baciller. Havemanden fører den gennem et desinficerende m edium. Det kan være, at han ønsker at gøre sine druer renere. Det kan være, at han skal bruge plads til at avle ny baciller, m indre skadelige end de foregående. Han dypper den i giften og de er borte. Vor Havemand skal nu til - antager jeg - at dyppe solsystemet; og den menneskelige bacille, den lille dødelige vibrion som vred og bugtede sig på jordens ydre skorpe, vil på et øjeblik blive steriliseret bort for stedse. Denne udsigt skræmmer dog ikke Challenger: Den sande videnskabelige bevidsthed skal ikke været tøjret til sine egne om stændigheder i tid og rum. Den bygger sig et observatorium opført på nuets grænselinje, som adskiller den uendelige fortid fra den uendelige fremtid. Fra denne sikre post gør den sine udfald helt til al tings begyndelse og slutning. Hvad døden angår, dør den videnskabelige bevidsthed på sin post, arbejdende på norm al og metodisk vis til det sidste. Den lader en så ubetydelig ting som sin egen fysiske opløsning så fuldstændigt ude af betragtning som alle andre begrænsinger på det stoflige plan. Har jeg ret, Professor Summerlee? Summ erlee vrissede tvæ rt sit samtykke. Med visse forbehold er jeg enig, sagde han. Den ideelle videnskabelige bevidsthed, fortsatte Challenger - jeg anfører det i tredje person for ikke at virke for selvbehagelig - den ideelle videnskabelige bevidsthed bør være i stand til at gennemtænke et stykke abstrakt viden i det tidsrum, der går, fra dens ejermand styrter ned fra en ballon og til han ram mer jorden. Der fordres m æ nd af denne stærke støbning til at udgøre N aturens erobrere og sandhedens livvagt. (Citeret efter Jay and Neve 1999, s ) Denne opløsning af selvet, denne frigørelse fra materielle og personlige hensyn er et farligt og skræmmende ideal, som kan være skadeligt ikke bare for omverdenen, men nogle gange først og fremmest for videnskabsm anden selv. Et patologisk ud-

15 a f Casper Tybjerg Riget tryk finder vi hos Professor Bondo i Lars von Triers Riget. I første episode følger vi Bondos undervisning. M idt i det snævre, m ørke kæ lderauditorium ligger et lig klar til dissektion. De studerende er tøvende, beklemte. Bondo finder denne frygtsom hed utidig: Jeg siger... b erø rin g san g st... angst for at komme for tæt på an d re... er a n g s t... for at dø! H vorfor det? Fordi det er angsten for fællesskabet. (Han skriver ordet på tavlen). Fællesskabet. Hver gang I rykker længere ind til siden på sæ det i bussen for ikke at komme til at røre ved den der sidder ved siden a f... hver gang I viger tilbage for at stikke fingrene i en eller anden sygdom som en patient kom m er med, så er det angsten fo r fælleskabet!... for det store fæl lesskab. Alle, vi arbejder med hernede, har accepteret deres plads i fæ llesskabet... Et lig kræver jo ingenting. Et lig yder m ed sit sublim e storsind sin krop til vores allesam m ens videnskab... Vi h ar fået en ny lov, som kræver, at vi i m odsæ tning til tidligere skal bede om de efterladtes sam tykke til sektion. D enne lovgivning kan måske nok vanskeliggøre vort arbejde, m en hvis h en vendelsen foretages på en åben og saglig m åde kan ingen argumentere mod det fo r nuftige i en sektion. De levendes lov kræver, at vi spørger først, m en de dødes lov er at yde... det m aner til re s p e k t... og så skærer vi for! N år Bondo lader en syg lever transplante re til sig selv for at kom m e i besiddelse af det hepato-sarkom, som vokser på den, er det ikke fordi han i virkeligheden er opta get af det menneskelige fælleskab, men fordi han i sin uerkendte m en overvæl- 131

16 M od naturens orden dende indblidskhed ikke kan skelne m ellem sit eget ego og selve videnskaben, som han selvfølgelig også vil betænke med sin egen krop. Han siger: Jeg ønsker at indgå i præparatsamlingen... men ingen transplantationer, forstår du det? Den bedste opsummering giver horroreksperten David Skal, der har skrevet en både underholdende og indsigtsfuld bog om gale videnskabsmænd på film, Screams of Reason: M ad Science and Modern Culture. Her konkluderer han: verdensforståelse, vores drømme er formet af og tager afsæt fra vores fysiske tilstedeværelse i verden - og det er måske nok værd at m inde om, at det gælder selv den sandeste videnskabelige bevidsthed. Oplevelsen af, hvor stor ildhu vore forgængere har lagt i at kaste lys over naturens mysterier, kan måske hjælpe til at tydeliggøre, at der er et stort sjæleligt udbytte for den enkelte i denne virksomhed, og på den måde tegne billedet af et mere menneskeligt univers. Det kan tænkes, at den gale videnskabsmands notorisk overudviklede ego i sig selv er den folkelige fantasis reaktion på videnskabens reduktionismelære. I et årh u n drede hvor vi - ubarm hjertigt - har fået indprentet at sjælen og selvet er illusioner, at vore hjerner blot er computere, og at maskinerne vil arve jorden, påviser den gale videnskabsmand dristigt at den enkeltes personlighed stadig er en kraft, som man må regne med. N år alt kom m er til alt, hvad er den typiske gale videnskabsmand andet end en heksekedel af ustyrlige subjektive tilbøjeligheder? H an nærer sig selv ved indre lidenskaber, personlig ærgerrighed, faglig skinsyge, og hemmelige rædsler - alt det som videnskaben siger den ikke direkte kan iagttage eller måle og som derfor, hvad angår en videnskabelig diskussion, ikke eksisterer. Hvis den gale videnskabsmand driver den romantiske individualisme en smule for vidt, gør han det måske kun som et nødvendigt korrektiv til den traditionelle videnskab og dens ubarm hjertige angreb på selvet. (Skal 1998, s. 315) Efter min mening må man se en opm untrende udvikling i den omstændighed, at vi i de senere år er blevet langt bedre til at forstå, hvorledes ånden lever i kroppen (se f.eks. M ark Turners Den litterære bevidsthed, George Lakoff og Mark Johnsons Philosophy in the Flesh og Antonio Damasios The Feeling ofw h at Happens). Naturvidenskaben har hjulpet os til at se, 132 at vores sprog, vores tænkning, vores om Artiklen er baseret på et foredrag holdt i forbindelse med udstillingen Det menneskelige univers i Rundetårn i København, 14. september Litteratur Bazin, André Ontologie de l image photographique. In Qu est-ce que le cinéma? Paris: Cerf. Opr.udg Burch, Noël Life to those Shadows. Oversat af B. Brewster. London: BFI. Clarke, A rthur C Technology and the Future. In Report on Planet Three and Other Speculations. New York: Signet. Opr.udg Dahl, Henrik Litterære og almindelige idioter [online] 10 Februar [http://www.kom m unikationsforum.dk/da hl.asp?articleid=5609]. Hentet 3 April Damasio, A ntonio R The Feeling ofw hat Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness. New York: H arcourt Brace. G or kij, M aksim Maksim G or kij iiber den Ciném atographe Lumière (1896). KINtop: Jahrbuch zur Erforschung des frühen Films 4: Haynes, Roslynn D From Faust to Strangelove: Representations of the Scientist in Western Literature. Baltimore, Md.: Johns H opkins University Press, lay, Mike, and Michael Neve, red : A Fin-de-siècle Reader. H arm ondsworth: Penguin. Jensen, Johannes V Den gotiske Renaissance. København: Gyldendal. Opr. udg

17 a f Casper Tybjerg Lakoff, George, and M ark Johnson Philosophy in the Flesh: The Cognitive Unconscious and the Embodied Mind: How the Embodied Mind Creates Philosophy. New York: Basic Books. Manguel, Alberto Bride of Frankenstein, BFI Film Classics. London: BFI. Nelson, Victoria The Secret Life of Puppets. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Roth-Lindberg, Orjan Vetenskaparen och hans skugga: O m kunskabsmyten i klassisk skrackfilm. Filmhåftet 25 (3-4): Skal, David J Screams of Reason: Mad Science and Modern Culture. New York: N orton. Toulet, Emmanuelle Cinématographe: Invention du siècle, Découvertes Gallimard. Paris: Gallimard. Turner, Mark Den litterære bevidsthed: En kognitiv teori om tankens og sprogets oprindelse. København: Haase. Zielinski, Siegfried Audiovisions: Cinema and Television as Entr Actes in History. Oversat af G. Custance. Amsterdam: Amsterdam University Press. Opr. udg

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere