Planer og virkeliggørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planer og virkeliggørelse"

Transkript

1 Planer og virkeliggørelse - om oprettelse af en borgerskole i Køge 1808 Af Grethe I1søe Da pastor Rasmus Fog søndag den 30. oktober 1808 fra prædikestolen i Ske Nikolaj kirke i Køge kunne bekendtgøre åbningen af byens borgerskole den følgende onsdag, 2. november, var dette resultatet af 7 års anstrengelser, forventninger - og tålmod. Planerne Sagen tog sin begyndelse, da stiftsøvrigheden (stiftamtmand Hauch og biskop Balle), inspireret af det lokale initiativ til en læse- og arbejdsskole i Slagelse, ved flere skrivelser, den seneste af 14. juli 1801, anmodede skoleinspektionen i Køge (sognepræsten, provst Andreas Køhler og borgmesteren, byfoged og byskriver Christian Crell) om at fremkomme med en plan til en borgerskoles oprettelse i byen. l Den 16. oktober 1801 forelå planen. 2 Forfatterskabet tillægges provst Køhler.' Samme Køhler havde som sognepræst 10 år før (1790) forgæves andraget stiftsøvrigheden om at lade den i 1776 nedlagte Køge latinskole genoprette:~ Han sigtede da også temmelig højt med sin skoleplan og afviste Slagelse-modellen. s Skolen skulle således ikke blot være for børn af»cn lavere Borgerklassc«, men også for børn af»verdslige eller geistlige Embedsmænd, Købmænd, Manufacturister eller endog Kapitalister«, således at disse kunne forberedes til den lærde skole og skikkes til»at modtage en højere Dannelsc«. I planen opereres med hele 4 klasser. Dog udgør den 4. klasse en slags overbygning, forbeholdt de elever,»som have Forstands Øvelse og ere forberedte, at der med Nytte kunne gaaes videre med dem, og de anbringes til at lære det, som efter deres tilkommende Bestemmelse... maatte ansees som det Vigtigste for dem.«. I det generelle skoleforløb skulle de yngste undervises i»de elementære Kundskaber«, dvs. læsning, skrivning, regning og den kristne religion, mens de ældre børn,»især af den dannede Middelklasse«skulle undervises i sprogkundskab, både i modersmålet og i fremmede sprog, især tysk, men helst også i engelsk og fransk; desuden i morallære, geografi, historie, naturhistorie, herunder antropologi, samt i tegning, kaligrafi, aritmetik, købmandsregning og bogholderi. I forbin delse med opregningen af de enkelte fag fremføres adskillige betragtninger over deres nytteværdi. I planen indgår et specificeret lektionskema, ugedag for ugedag. Heraf ses, at der onsdag eftermiddag Øves korsang. Skolen skulle efter planen have 2 lærere: en overlærer -til at have det daglige opsyn og undervise de ældre børn, og en underlærer til at undervise de yngste. Om de faglige kvalifikationer nævnes, at begge lærere»bør besidde fornøden Embedsduelighed. Overlæreren maatte være en studeret Mand, der kunde give grundig og gramatikalsk Undervisning i det Ringeste i det latinske Sprog for de Unge, hos hvilke fandtes Anlæg og udmærket Drift til at 119

2 anbringes i de lærde Skoler og blive en egentlig Videnskabens Dyrkere«. Lærerne skulle lønnes anstændigt, og overlæreren have fribolig i skolen. En skolebygning skulle opføres på en plads ved den nedlagte latinskole. som efter kg!. resolution henlå ubenyttet, indtil der blev taget nærmere beslutning om anvendelsen af de kapitaler, der tilhørte skolen. Skolen skulle bestyres af en skolekommission bestående af byens magistrat og sognepræst samt 2 eligerede borgere og 2 andre af byens agtværdigste indvånere. Planen fremsendtes straks (16. oktober 1801) til stiftsøvrigheden, der videresendte den til Danske Kancelli. Her lå den, indtil man 26. maj 1804 endelig sendte den til udtalelse i Kommissionen til de danske Skolers bedre Indretning, den såkaldte Store Skolekommission. Her behandlede man til gengæld sagen hurtigt. Allerede 5. juli forelå Kommissionens anmærkninger. De var få. Vedrørende undervisningen hedder det, at latin ikke bør indgå, men læses privatim, og at antropologien, der efter planen forbindes med naturhistorien, bedre er forenelig med religionsundervisningen. Lektionskemaet karakteriseres som udmærket, men bør ikke foreskrives som lov, så man hindres i»efter Omstændighederne at kunne forandre Timernes Orden«. Angående lærerne, så må deres prøve nøjere fastsættes; overlæreren bør være teolog med bedste eller næstbedste karakter,»og ville det være en stor Opmuntring for dem og til Gavn for Skolen, om de kunde erholde Kongeligt Løfte om passende Befordring (dvs. præsteembede) efter 5-6 Års Forløb«; overlæreren bør have 400 rdl. i årlig løn foruden fornøden husleje og brænde. J øvrigt bemærkede Kommissionen, at man»med Fornøjelse havde gennemlæst denne fornuftige Plan, og det er sikkert et stort Tab for Skolevæsenet i Køge, at Planens Forfatter, Provst Køhler er død, forinden han har kunnet udføre sine Ideer.(6 Så vidt, så godt. Imidlertid skete der ikke videre i sagen fra Kancelliets side. Den synes henlagt - død! Den genoplivedes i 1806, da stiftsøvrigheden i en skrivelse 11. februar pålagde skoleinspektørerne (nu pastor Fog sammen med Crell) at udkaste en ny plan til en borgerskoles oprettelse i Køge. En sådan forelå 27. august 1806 og er bygget over læsten rra Saledes opereres stadig med 4 klasser. Af særlige ændringer noteres, at overlæreren bør være teolog og god kateket og tillige ordineret, så han kan vikariere for sognepræsten, og at han skal katekisere med børnene i kirken hver onsdag formiddag. 8 Underlæreren skal tillige være kirkesanger og klokker. 9 Begge lærere skal have fribolig. StiftsØvrigheden (Hauch og Balle) synes at have ligget med planen, mens Direktionen for Univeristetet og de lærde skoler tog stilling til en ansøgning om et lån på rdl. af midlerne fra den nedlagte latinskole i Køge til brug for en skolebygning. IO Det betød næsten 1 års forsinkelse. 11. august 1807 fremsendte stiftsøvrigheden endelig planen til Danske Kancelli med fo rslag til enkelte rettelser samt bemærkningen»j øvrigt forefandt vi ikke noget ved Planen, som kunde bevæge os til ærbødigst at fraraade det høje Collegii Corroboration derpaa«.ll Fra Kancelliet befordredes planen 31. oktober 1807 til udtalelse i den Store Skolekommissionen. Her fik den en særdeles grundig behandling. 12 Kommissionen modtog nemlig sagen på et højst belejligt tidspunkt, lige efter at den havde vedtaget en række grundlæggende principper for købstadsskolernes organisation. Det er det nye kommissionsmedlem, profes- 120

3 sor Saxtorph, der har udarbejdet betænkningen. I sin påtegning 30. november 1807 til de øvrige medlemmer skriver han bl.a.: )ved at afgive den af Det Kongelige Danske Cancellie affordrede Betænkning, troer jeg det rigtigt at holde sig saa nøje som mueligt VI de Grundsætninger, Commissionen har vedtaget ved Udarbejdelsen af det paa den sidste Revision nær nu færdige Forslag til Købstadsskolens Indretning. Thi om denne Plan,l(dvs. Køgeplanen) endog kun blive interimistisk approberet, var det dog godt, at den indrettes saa conform som mueligt med den Plan, hvorefter man siden kunde vente den indrettet«. De øvrige medlemmer erklærede sig enige med Saxtorph i dette ræsonnement. Da betænkningen oversendtes til Kancelliet 14. marts 1808 skete det med omtrent samme bemærkni ng. B ] øvrigt mente Kommissionen ikke, at Køge var tilstrækkelig stor til en 4-klasset skole, og dekreterede i stedet 3 kl asser og desuden aftenskoleundervisning 2 timer ugentlig for dem, der fo rlader skolen efter 2. klasse og gerne vil vedligeholde deres kundskaber. Når bortses fra denne principielle ændring, fulgte Kommissionen i vid udstrækning Fogs og CreIls plan. Dog betvivlede man, at forslaget om, at overlæreren i sin egenskab af kateket skulle vikariere for sognepræsten, va r lovmedholdeligt. Kancelliet modificerede derefter forslaget således, at kateketen kunne vikariere,»dog at hans Skole Embede derved intet Tab lider, og at denne Hjælp aldrig fordres i de bestemte Undervisnings Timer«. I øvrigt efterkom Kancelliet i det store og hele Kommissionens indstilling, og 5. august 1808 kunne planen omsider approberes. 14 I de nærmeste år blev Køge-planen normgivende for en række andre byers skoleplaner år havde det da også taget at nå så vidt. Plan lægningen var afsluttet, nu gjaldt det virkeliggørelsen. Virkeliggørelsen Skolekommissionen Da stiftsøvrigheden den 25. juli 1807 havde meddelt inspektørerne, at det ansøgte lån på rdl. af den nedlagte latinskoles midler var bevilget til en ny skolebygning, var finan ~ sieringsgrundlaget bragt i orden. Fog og Crell fik da 25. november 1807 nedsat en skolekommission til at»besørge Skolens første Dannelse og siden vaage over dens Opretholdelse~<. Medlemmer blev foruden inspektørerne selv de to eligerede borgere kaptajn Olufsen og fe ldbereder Kruse, desuden proprietær Carlsen (Gammel Køgegaard) samt købmand og brandinspektør Lars Olsen. Sidstnævnte havde en særli g interesse i skolens byggesag. 16 Den 4. december 1807 holdt kommissionen sit første møde på Køge rådhus for at forhandle med tømrermester Chrane om entreprisen på en skolebygning. 17 Skolebygningen I skoleplanen fra 1801 opereres med opførelse af en ny skolebygning på en plads, tilhørende den nedlagte latinskole, som»efter Kongelig Allernaadigste Resolution henligger ubenyttet indtil Allernaadigste Bestemmelse af de Skolen tilhørende Capitaler. Pladsen er beliggende ved Siden af Kirkegaarden i Byens Nørregade omtrent Midt i Byen, altsaa i denne Henseen~ de ey ubelejlig til en Byggeplads for den forventede, foreslaaede Borgerskole~<. Efter 1801 planen skulle byggeriet omfatte en hovedbygning med 2 klasseværelser, 1 121

4 fællesrum, hvor også skolekommissionen kunne holde møde, og en bolig på 2 værelser med forstue til overlæreren. Dertil en halvtags sidebygning til brændsel m.v. Byggeudgifterne anslås til rdl., hvortil kommer inventarudgifter på 130 rdl. Forestillingen om at bygge en ny skolebygning har i hvert fald været levende frem til foråret 1806, da inspektørerne af stiftsøvrigheden blev rykket for en (ny) plan til en borgerskoles oprettelse. På dette tidspunkt fremstår også tanken om at indrette en allerede eksisterende bygning til skole. I deres redegørelse til stiftsøvrigheden 7. marts 1806 meddeler inspektørern e således, at de tillige med ~)de n herværende Tømrermester Chrane nøje havde beset en her til købs værende Gaard, som efter vor Formeening, naar nødvendige Indretninger deri gøres, er meget beqvem til en Skolebygning, - samt taget Plads til ny Bygnings Skolen, der aldrig blev bygget. Tømrermester Chranes tegning til en ny skolebygning i Køge, udarbejdet marts Der gik imidlertid spekulation i foretagendet, og bygningen blev aldrig opført. I stedet ombyggede man den tidligere provstegård til brug for den nye skole i Heraf findes ingen tegning bevaret. Bemærk, at lærernes boliger ligger pli langs og har facade til Nørregade, mens de 2 skolestuer er placeret på tværs og danner vinkel med førstelærerens bolig. I gården locum til 4x2 personer samt 2 brændeskure. (Sjællands stiftsøvrighed. B.l. Kommunesager. Køge LAK). 122

5 Opførelse i øjesyn, og overdraget bemeldte Tømrermester over begge Deele at fremsætte Overslag«. IS Bevaret er kun overslaget til en ny bygning med tegning. Det er dateret af Chrane 15. marts Inclusive brolægning af gårdspladsen og gravning af en brønd lyder det på rdl., altså næsten 3 gange så meget som anslået i 1801 ~ planen. I den indsendte skoleplan af 27. august 1806 står der intet konkret om byggeri eller indretning, heller ikke i forbindelse med omtalen af lærernes fribolig. Derimod fremføres finansieringsproblemet således:»1 Skolebygningen forventes efter AlIernaadigste Kongelig Bevilling af den latinske Skoles Kasse med en 1. Prioritets Panterettighed og 4 Procente Rente aarlig svarendes et Laan af Rdl.«. Gik inspektørerne på listefødder i marts og i august overfor stiftsøvrigheden, så meldte de utvetydigt ud overfor Direktionen for Universitetet og de lærde skoler i en ansøgning 10. oktober 1806 om de meget omtalte rdl. 2o Heri hedder det, at der»til en organiseret Borgerskole udfordres en hensigtsmæssig Bygning; denne haves her i Byen, men den skal købes og bequemmelige Indretninger skulde deri gøres. Bemeldte Bygning er ikke tilfalds for ringere Pris end Rdl., og det første Licitationsbud til hensigtsmæssig Indretning er l. 100 Rdl., i alt Rdk Inspektørerne kan endvidere oplyse det yderst heldige forhold, at der af latinskolens midler allerede står en 1. prioritetsobligation på 900 rdl. i den pågældende bygning, og at ejeren af gården er villig til at modtage resten af købesummen successi~ ve til afbetaling. Til yderligere støtte for et sådant arrangement fortsætter argumentationen helt patetisk:»vi blive altsaa ikke ved det Køb satte i den sørgerlige Nødvendighed at opsige udestående Capitaler, hvorved adskillige Debitorer ville sættes i megen Forlegenhed, der~ som en Skolebygning af nye skulle opføres, hvilken dette uagtet tillige ville blive mere bekostelig, hvorom have vi i underdanig PM til Stiftets høje Øvrighed ved at indsende Tegningen og Overslag (af 15. marts) nøjere forklaret 05«. Inspektørerne nævnte ikke, at den omtalte bygning var den tidligere provstebolig, som byen havde solgt i 1741, ej heller at ejeren nu var en af byens største købmænd og ejendomsbesiddere, brandinspektør Lars Olsen, et kommende medlem af skolekommissionen l Det fremgik heller ikke, at Lars Olsen sammen med købmand Andreas Olufsen så sent som året før havde købt provstegården på auktion for rdl. 21 Helt glat gik forslaget om provstegården og ansøgningen om de rdl. dog ikke igennem. Stiftsøvrigheden ville således i januar 1807 forvisses om,»at den til Borgerskole i Køge foreslaaede Bygning kunde blive at ansee som lovmæssigt Pant for de nævnte Rdl.«Med andre ord, om der i bygningen var fornøden dækning for prioriteten. Svaret 22. januar fra inspektørerne er noget lunkent. 22 Det fremgår, at bygningen skulle kunne takseres til rdl. for at være lovligt pant for en 1. prioritet på rdl.,»hvilket efter vor Formeening næppe vil blive Tilfældet. Men at Bygningens Værdi, naar den forsvarlig er forbedret og indrettet, vil overstige Rdl., derom have vi den fulde Vished«. Det skal her indskydes, at provstegården ved den seneste taksation (1801) var takseret til rdl. 23 For at redde situationen foreslog inspektørerne et årligt afdrag på 100 rdl. Fire måneder senere henstod sagen endnu uafklaret. Den 29. maj dristede inspektørerne sig så til at sende stiftsøvrigheden en rykkerskrivelse, hvori de bl.a. oplyste, at»ejeren af bemeldte Gaard ikke er at overtale til længere at lade Gaarden saaledes til dens Skade henstaa«.24 En måned senere kunne stiftsøvrigheden med~ dele, at der ved kgl. resolution af 10. juli var givet bevilling til det ansøgte lån på rdl. 123

6 med 1. prioritet i»den til Lokale for bemeldte Borgerskole udsete Gaard«. Samtidig fik skolen som ansøgt skænket 80 rdl. af den nedlagte latinskoles midler til anskaffelse af fornødent inventar. 2S Efter yderligere korrespondance mellem inspektørerne og stiftsøvrigheden, hvor det lykkedes at skabe forvirring omkring de foreliggende tegninger og overslag, overgav stiftsøvrigheden sig og meddelte nu kort og godt, at man ~)ikke havde noget imod, at den danske Skolebygnings Indretning overlades til Inspektørernes Bestyrelse, dog paa den Maade. at Bygningen med fornøden Indretning ikke overstiger den AlIernaadigste approberede Sum«(dvs. de rdl.)." Nu kunne der endelig ageres. Allerede 23. november 1807 forelå tømrermester Chranes justerede overslag. Den 4. december blev kontrakten indgået med skolekommissionen, hvorefter Chrane forpligtede sig til at aflevere bygningen i komplet stand inden udgangen af august Men først i februar 1811 foretoges synsforretning over det udførte arbejde på skolebygningen, hvorved konstateredes diverse mangler til et beløb på ialt 536 rdl. ls Efter udbedring af manglerne blev bygningen ved brandtaksationen samme år vurderet til rdl 29 Da havde den allerede i næsten 3 år været i brug som skolebygning, - og Lars Olsen, der efter Andreas Olufsens død 1810 var blevet eneejer, havde næppe sat penge til på arrangementet. Lærerne Omkring 1800 var der i Køge som i andre købstæder dels en af magistraten ansat dansk skoleholder, dels nogle få personer, der holdt såkaldte vinkel skoler, dvs. drev privatundervisning. Skoleinspektørerne Fog og Crell giver selv en kort og formentlig rammende karakteristik af forholdene i deres indberetning 13. november 1806 til stiftsøvrigheden i anledning af kancellicirkulære t 2. august:»... Den danske Skole her i Byen er, som vi oftere underdanigen have meddelt, langt fra ikke det, den burde være. Det største Antal som i de senere Tider har frequenteret Skolen, beløber sig til 24 Børn, og af disse er de fleste fattige, som nyde fri Skolegang. De mere formuende lade deres Børn søge Undervisning hos Consumtionsbetjent Ramløse, men ogsaa denne Undervisning er ufuldstændig, da Betjent Ramløse maa anvende den meste Deel af Dagen til Kongens Tjenestes Iagttagelse. Saa længe Jomfru Aschenleben og Madame Sandgaard er her i Byen og have Helsen til at befatte dem med Undervisning, er for Byens Pigebørn den bedste Lejlighed til at blive oplærte i Læsning, Skrivning samt andet nødvendigt Fruentimmerarbejde«.30 Den danske skole holder, som end ikke nævnes ved navn i inspektørernes indberetning, var Daniel August Hunæus, tidligere urtekræmmer i København, fra 1793 skolehajder i Køge.3' Han følte sin stilling stærkt truet, hvad han giver malende udtryk for i en skrivelse til stiftsøvrigheden 20. maj 1807." Han fortæller her, at han af byen får en løn på 53 rdl. årlig, at han i 1796 har måttet købe hus 33 for at indrette en skolestue, men at eleverne nu svigter ham på grund af de mange vinkelskoler, så han, der før havde op mod 60 elever, nu kun har 20, og af dem er kun få betalende. Hans indtjening»)beløber sig kun s til 4 a 5 Mark ugentlig«. Han foreslår derfor, at vinkelskolerne bliver pålagt at svare en afgift til ham som fast skoleholder. Da stiftsøvrigheden beder Fog og Crell om en udtalelse, afviser de i deres svar helt Hunæus' forslag. Vinkel skolerne kan ikke undværes, Hunæus er ikke særlig dygtig, 124

7 omend flittig, og da der synes håb om,»at en total Forandring med det danske Skolevæsen i Kiøge snart er for Haanden«, ønsker man indtil da at ~~ henho l de sig som hidindtil«.34 Det var fra begyndelsen klart, at Hunæus ville blive et problem. Allerede i deres følgeskrivelse til skoleplanen 1801 havde Køhler og Crell overfor stiftsøvrigheden udtrykt bekymring for, at planen ville medføre, at Hunæus blev ),aldeles brødløs«.35 I 1806-planen tager Fog og Crell direkte fat om nælden og afviser på forhånd tanken om Hunæus som mulig andenlærer ved en borgerskole, men foreslår, at han mod at beholde sit sædvanlige vederlag skulle undervise de fattige børn fra deres 5. til 6. år og lære dem bogstaverne og tal. Han skulle stå under sognepræstens ti lsyn og ikke have nogen som helst forbindelse med lærerne ved den nye skole. 36 Faktisk blev forslaget gennemført Y Men ordningen nåede ikke at fungere. Hunæus døde 15. november 1808, knapt 2 uger efter den nye skoles åbning! havde Hunæus ikke mindre end 4 konkurrenter. Selv nævner han de 3 i sin skrivelse til stiftsøvrigheden, nemlig»consumtion Betient Ramløs,39 som har et Godt Brød med Videre og Madame Sandgaard,40 som for omtrent Tree Aar kom Reisende og ved en og anden Leilighed har søgt at overtale Forældrene til at betroe hende deres Børn, og TOp,41 som ellers sitter i Tree a Fiire Næringsveye, og for en hvis Aarsage burde ingenlunde tillades at holde Skolec(. Dertil kommer den i inspektørernes indberetning omtalte jomfru Aschenleben, der»informerer børn«.42 Henrik Ramløse søgte 1805 det vakante klokkerembede ved Nikolaj kirke )~ ved hvilket ieg tillige naar det Naadigste maatte tillades mig, med mere Rolighed kunne virke i det mig Høit Elskede Fag som Skolelærer tillige c(:1j Han opnåede ikke embedet, der 1808 kombineres med andenlærerembedet ved den nye skole. I forbindelse med skolens åbning blev )Consumtions Betjent RamlØs og Johan Beeher Top, hvilke i nogen Tid have afgivet dem med Skolehold, ved Politiet forbuden dermed videre at befatte dem«.44 Som en ringe trøst fik Ramløse 13. november 1808, 2 dage før Hunæus' død, skolekommissionens attest på, at han var en stræbsom og ædruelig mand, hvis vilkår skolekommissionen gerne så forbedret»enten ved Forflyttelse eller paa anden Maade«!45 Madame Sandgaard og jomfru Aschenleben klarede frisag, men de underviste jo også kun pigebørn. Ifølge den approberede skoleplan 5. august 1808 normeredes den nye skole med 2 lærere, en førstelærer, der skulle være teolog og ordineret kateket, beskikkes af kongen, og en andenlærer, der ansættes af amtsskoledirektionen på skolekommissionens forslag. 46 Allerede i forbindelse med fremsendelsen af 1806-planen ti l Danske Kancelli var stiftsøvrigheden (Hauch og Balle) ivrig for at medvirke ved besættelsen af de 2 lærerstillinger. Af følgeskrivelsen fremgår det, at d'herrer i forventning om planens godkendelse har henvendt sig til det teologiske fakultet for at få anbefalet kandidater til førstelærerstillingen. Samtidig anbefaler de selv uden videre argumentation»studenten N. Rasmussen til den 2den Lærerpost«:!7 Den 6. februar 1808 kan Hauch og Balle meddele Kancelliet, al fakultetet ved skrivelse af 2. december 1807 har anbefalet de 2 teologiske kandidater Johan Jacob Bøtcher og Christian Michaelsen Hasle som»fuldkommen dygtig til at beklæde en Første Lærerplads ved Borgerskolen i Kjøge«. På baggrund af de pågældende kandidaters attester og øvrige anbefalinger gik Hauch og Balle i skrivelse til Kancelliet ind for, at Christian M. Hasle beskikkes. 48 Det samme gjorde den Store Skolekommission i et appendix til udtalelsen 14. maj 1808 om skoleplanen

8 »Supplicanten har i 10 Aar undervist mine Børn i forskellige Videnskaber, Jeg har a/tsaa have Lejlighed til at/ære ar kiende og agte ham, som en Mand, der ikke mindre er udmærket udi Lærdom og Kultur, end ved sin moralske Karakter og elskværdige Beskedenhed. Det er kiærl for mit Hierte, at kunne med Sandhed give ham delle Vidn esbyrd, og at kunde, med den fuldkomneste Overbevisning, allerunderdanigst anbefale ham til Deres Majestæts Naade. Kiøbenhavn d. IO Septb Colbiørnsen Chr. Co/bjørnsens påtegning på ealld.theo/ Tyeho Fuhrs ansøgning af 9. september 1808 om kateket- og skolelærerembedet i Køge. (DK H.I nr. 24. RA). Imidlertid gik Kancelliet først i gang med at besætte embedet, efter at skolepjanen var approberet 5. august. Og da var hverken Hasle eller Bøtcher blandt ansøgerne. Det var derimod 4 andre teologiske kandidater: Tycho Fuhr (cand. theo I. 1800, kateketisk prøve s.å., fra 1799 lærer ved det Schouboe'ske Institut, desuden privatlærer for Chr. CoJbjørnsens døtre, samt fra 1801 tillige regimentskvartermester ved Kongens Livkorps), Mathias Svendsen (cand. theol. 1802, tidligere lærer ved Frederiksborg Latinskole, på ventepenge), David Plesner Gotzche (cand. theo!. 1803, ansat ved von Westens Institut) og Nicolaj Weisner (cand. theol. 1803, lærer ved De 32 Mænds Skole i Kbh.). Alle havde bedste karakterer og gode anbefalinger. Fuhr sad dog med et par ekstra kort på hånden: tjenesten ved Kongens Livkorps - og trumfen, Colbjørnsens anbefaling. I sin forestilling til kongen 6. januar 1809 indstillede Kancelliet da også Tycho Fuhr til embedet i Køge. Valget forekommer ikke uberettiget. Fuhrs ansøgning er dateret 9. september Udnævnelsen forelå 13. januar).'" Alt tog sin tid. Da havde Køge borgerskole været i funktion i over 2 måneder. 1. marts 1809 blev Fuhr ordineret. Anderledes hurtigt gik det med ansættelsen af en andenlærer. Som nævnt var klokkerembedet ved Nikolaj kirke blevet vakant i Foruden Ramløse lagde skoleholderen i Præstø, Johannes Duun billet ind på dette embede. 5 1 Begge ansøgninger synes videresendt af stiftsøvrigheden til Danske Kancelli, da sammenlægningen af klokkerembedet med det kommende andenlærerembede blev besluttet Selv anbefalede Hauch og Balle som 126

9 før nævnt student N. Ras mussen til posten som anden lærer. Mens Ramløses ansøgning ikke kom videre, blev både Duuns og Rasmussens fremsendt af Kancelliet til den Store Skolekommission til udtalelse. 53 Men i mellemtiden havde Kommissionen modtaget e n ansøgning fra Mads Christensen, dimittend fra B1aagaard Seminarium, og han overhalede både Duun og Rasmussen indenom. Saxtorph, der førte pennen for Kommissionen, og som siden 1801 var leder af Blaagaard, var naturligvis ikke i tvivl. Andenlæreren bør være en duelig seminarist, altså Mads Christensen,»een af de B1aagaardske Seminariste r, som have gjort sig værdig til den af os saarc sparsomt tildeelte Udmærkelse«.54 Man kunne næsten få den (mis)tanke, at Saxtorph selv havde fo ranlediget ansøgningen. Hvorom alting er, da borgerskolen i Køge åbnede 2. november 1808 var det med Mads Christensen som anden lærer. Eleverne Ved skolens åbning var der som nævnt endnu ikke ansat en førstelærer. Det var derfor Mads Christensen som anden lærer, der sammen med skolekommissionen optegnede de første elever. 55 Og de var mange. I perioden fra november 1808 til april 1809 anmeldtes 84 elever til skolegang, allesammen drenge. 56 Om 12 af dem noteredes, at de var indskrevet til konfirmation påsken Aldersmæssigt fordelte de indskrevne dre nge sig således: 5 år: l 10 år: 6 15 år: 5 3 er indskrevet uden 6 år: 9 11 år: 4 16 år: l aldersangivelse 7 år: år: 8 17 år: l 8 år: 7 13 år: 4 9 år : 9 14 år: 9 Ved indmeldelsen prøvede Mads Christensen drengenes forkundskaber i læsning, skrivning og regning. Det skete i overværelse af skolekommissionen. 7 af de indskrevne synes dog at være undsluppet prøven. Af de øvrige 77 læser l»meget godt«, 19 læser })godt«, 9»ret godt«, 4»nogenledes«, 1 >,taaleligt«og 13»rnaadeligt«. 13 kan stave og 10 kender bogstaverne, mens 17 slet ikke kan læse. Endnu flere, nemlig 44, kan ikke skrive. For de øvrige 33 noteres, at 2 skriver»godt«, 1»ret godt«, 3»Iidet«, 4»maadeligl«, mens 18»skriver«(formentlig sammenhængende bogstaver) og 5»skriver (kun) bogstaver«. Ringest står det til med regnekundskaberne. Kun 1 regner»godt«, 1»nogenledes«og 12»regner«, mens 63 udtrykkeligt ikke kan regne. Blandt de indskrevne 84 var 15 læredrenge, he raf 9 vordende konfirmander. Af dem kunne 3 læse indenad og 2 kunne stave, mens 4, heriblandt den ældste på 17 år»)neppe kj ender Bogstaver«. Ingen af de 9 kunne skrive eller regne. Prøven dannede grundlag for elevernes fordeling på de 2 klasser. 8 henvistes dog til»hunæus'skole for der at lære at kiende Bogstaver«.57 Samtlige læredrenge placeredes i l. klasse. Det var et bredt udsnit af Køgeborgere, der anmeldte deres børn til skolegang. 14 er ikke 127

10 anført med næringsangivelse. De øvrige fordeler sig således: 7 embeds- og bestillingsmænd, 1 prokurator, 2 officerer, 2 skippere, 2 møllere, 2 købmænd, I gæstgiver, 17 håndværkere, 1 daglejer, 1 jordemoder og 4 enker (heraf 2 efter embedsmænd). Hertil kom så principalerne, der satte de 15 læredrenge i skole. Det drejer sig om 7 skomagere, 1 sadelmager, 1 slagter, 1 smed, 1 hattemager, 1 snedker, 1 gla rmester samt l købmand. Sidstnævnte sendte 2 lærlinge. Sammenfatning Den foreliggende undersøgelse af ornstændighederne omkring oprettelsen af en borgerskole i Køge forsøger ikke at vurdere eller placere Køge-planerne i forhold til overordnede skolepolitiske og pædagogiske tanker og initiativer i reformtiden. Derimod fokuserer undersøgelsen på det administrative og det praktiske forløb, på de lokale forhold og på de involverede: lærere og elever. Systemets langsommelighed. Trods reforrninteressen hos de overordnede myndigheder, stiftsøvrighed, Kancelli og den Store Skolekommission afslører undersøgelsen en stor træghed i det administrative system. I801-planen var således over 2Y2 år om at nå frem fra Kancelliet til Skolekommissionen, og da den vendte tilbage til Kancelliet herfra, synes den at være blevet henlagt planen strandede allerede hos stiftsøvrigheden, hvor den lå et helt år, nemlig lige så længe som det varede at få en ansøgning om et finansieringslån til skolebygningen igennem Direktionen for Universitetet og de lærde skoler. Det tog stiftsøvrigheden fra marts 1806 til novernber 1807 at godkende, at skolen måtte indrettes i den tidligere provstegård. Og endelig var Kancelliet 4 måneder om at udnævne førstelæreren. Årsagerne tillangsommeligheden kan man gisne om. En midlertidig årsag fra og med 1807 kunne være de mange ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med krigstilstanden, som naturligvis havde administrativ prioritet. En anden og mere grundlæggende er formentlig, at tidens reformarbejde på de rnange samfundsområder var så stærkt ressourcekrævende, at den tunge kollegiale administration ganske enkelt ikke kunne følge med. Et anstrøg af nepotisme. Selvom både Tycho Fuhr og Mads Christensen utvivlsomt var velkvalificerede, synes begges udnævnelse at have et let anstrøg af nepotisme. I hvert fald var rekommendørerne Colbjørnsen og Saxtorph ikke hvemsomhelst. Mens Colbjørnsen næppe har haft andre bevæggrunde til at gøre sin indflydelse gældende end personlig velvilje for en sympatisk huslærer, så kan man næppe frikende Saxtorph for at have haft en klar skolepolitisk interesse i at få en af sine Blaagaard-seminarister placeret. Dog er næppe nogen af de to ansættelser atypiske for tiden. Vindere, tabere og spekulanter. Mens nogle og her især Mads Christensen repræsenterede det nye system, fremtiden, så var der andre, taberne, eller snarere ofrene, som repræsenterede det gamle, det forældede system, og for hvem der ikke længere var plads og knapt nok nåde. Det var i dette tilfælde Henrik Ramløse, og fremfor alt Daniel Hunæus. Det er nærliggende at spørge, orn det rnon var af græmmelse Hunæus døde just som skolen åbnede og således var en uundgåelig kendsgerning. Ki lderne har intet svar. Man må nøjes med at konstatere, at frernskridtet havde sin pris. Men fremskridtet kunne også udnyttes. Da byen skul1e have sin skole, fik ejendomsspekulanten Lars Olsen således sin faldefærdige ejendom totalrenoveret og penge tillige

11 Kun for drenge. Skolen synes hvad elevtal angår at leve rimeligt op til forventningerne, vel at mærke, hvor disse ikke omfattede pigebørn. I sine bemærkninger til 1806-planen anslog Saxtorph således, al der i Køge ville være ca. 100 børn (drenge?) til at frekventere skolen. Ved den første indskrivning nåede man faktisk op på 84 anmeldte elever (drenge). En gennemgang af skolejournalen viser, al der overhovedet ingen pigebørn blev indskrevet i skolen i denne periode. De var fortsat henvist til den undervisning en madame Sandgaard eller en jomfru Aschenleben kunne præstere. Ph samme skolebænk. En af grundene til den relativt gode elevtilslu tning kunne vel være, at byens embedsmænd i vid udstrækning straks indskrev deres sønner i borgerskolen og ved deres eksempel har påvirket andre. I hvert fald er der allerede fra start en stor social spredning blandt eleverne. Som afslutning er det fristende at antyde en linje fra købstadsskolens klasseværelse, hvor præstens, håndværkerens og daglejerens drenge sidder sammen på skolebænken, til et fremtidigt demokratisk samfund. Utrykte kilder Rigsarkivet Danske Kancelli (DK) G.XII.86 Indberetninger fra stiftsøvrighederne i Danmark og Norge om de danske skolers tilstand i købstæder ne, indsendt i h.1. cirkulære af 2. august H. 1.4 Kg!. resolutioner og Danske Kancelligs Forestillinger. I. dep H.1.7 Koncepter og indlæg til registranterne 18{)6 08. Kommissionen ang. det Qlmindelige skolev~sen Koncepter og indkomne sager 1804, 1807 Landsarkivet f Sj~llan d m. v. Sjællands sliffsøvrighed B.I Kommunesager. Køge Roskilde Qmtsprovsti Indkomne sager (div. år). Køge rddstlle el9 e20 er L.3 MI M.2 Køge byfoged B. Magistratens kopibog do Magistratens sagligt ordnede sager A V Skattelister: Ekstraskatten Brandtaksationsprotokol Skolekommissionens forhandlingsprotokol Skolekommissionens kopibog Skøde og panteprotokol Køge Borgerskole Skolejournal Noter l. Køge rådstue. e19. fo l. 247a b. Joakim Larsen: Bidrag til den tianske skoles historie (1893). s. 257f. (Herefter cit : Joakim Larsen). 2. Køge rådstue. C.89. (Skolevæsen). 3. Jf. note Anders Peterse n: Kjøge Byes Historie (1884). s (Herefter cil.: Anders Peterse n). 129

12 5. Køge rådstue. C.l9. fo l. 247a-b. 6. Kommissionen ang. det alm. skolevæsen nr DK. H.I nr. 216 (på dette nr. er henlagt en række skrivelser m.v. helt fra 1805, nogle som bilag til andre). Desuden Køge rådstue. C.20. fol. 14 1b-145b og M.l. s Forslaget om at overlæreren skal være kateket er en naturlig følge af. at de residerende kapellanier var nedlagt ved reskr. af 29. juli Roskilde amlsprovsti. Indkomne sager. PM af 30. august 1808 fra Koge skolekommission. IO. Jf. afsnittet om skolebygning II. DK. H.l nr Kommissionen ang. det alm. skolevæsen nr DK.H nr DK.H nr Reskr. af 5. august Joakim Larsen s Jf. afsnittet om skolebygning. 17. Køge rådstue. M. l. s. 12-1S. 18. DK nr Sjæll ands stiftsøvrighed. B.1. Kommunesager. Køge Køge rådstue. C.20. fol. 141a. 21. Køge byfoged. B. Skifteprot , tinglæst 23. december Jf. Anders Petersen s Køge rådstue. C.20. fol. 156a-b. 23. Køge rådstue. L. 3. fol. 117a-1l9b. 24. Køge rådstue. C.20. fol. 162b. 25. Køge radstue. M.2. s. 15!. 26. Sjællands stift søvrighed. B.I. Kommunesager. Køge Køge rådstue. C.20. fo l. l72a., ISOb. 181a og M.l. s Køge rådstue. M.l. s Køge rådstue. M.l. s Køge rådslue. L 3. rol DK. G.XII.86. (Sjællands stiftsøvrighed). 31. Anders Petersen s IT 1801:47 år. 32. Sjællands stift søvrighed. B.1. Kommunesager. Køge Torvet nr. 122 "" nuv. Torvet Sjællands stiftsøvrighed Kommunesage r. Køge 1807 (IO. juli). 35. Køge rddstue. C.19. fol. 247a-b. 36. ls06-plane n, afd Køge rådstue. M.l. s. 22f. 3R. Køge kirkebog nr. IO (sogn nr. 287): SS år. 39. Henrik L. Ramløse, toldbetjent i Køge IT 1801: 39 år. 40. Madame Sandgaard. er ik ke nærmere identificeret. Hun forekommer i ekstraskattemandtallet liw8 (Køge rådstue ). 4l. Johan Christian Beeher Topp, postmester i Køge (Anders Petersen s. 78 og 259). Topp blev sat rra embedet. hvad Hu næus formentlig sigter til med bt::mærkningen»for en hvis Aarsag«. 42. Ud trykket er anvendt om Sophie Aschenlchcn i IT Hun var da 29 år, ugift. 43. Ansøgn ing med diverse bilag. DK. H.I nr Køge rådstue. M. 1. s Køge rådstue. C.20. fo l. 232b. 46. Forordn. 5. december Som det fremgår, synes andenlærerens ansættelse imidlertid ikke at have fulgt reglerne. 47. DK. H.U nr DK. H.I nr DK. H nr DK. H januar DK. H nr DK. H.I.7. ISOS nr Formentlig fordi disse i modsætning til Ramløse var studiosi. 54. DK. H.I nr Afsni ttet bygger på Skolejoumal (Køge Borgerskole). 56. Anders Petersen s. 234 angiver fej lagtigt anta llet af indskrevne tu68, idet han har overset, at nummereringen 1-68 i skoleprotokollen gæ lder forældre/foresatte og ikke eleva ntal. l alt 14 forældre/foresatte indskriver mere end l elev. 57. Anders Petersen s. 230 op l ;~er om skolebygningen efter

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert.

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert. Handelshøjskolen i Århus BA-ØKONOMI HA(jur.) HA(jur.) i skat. 2. DEL VINTEREKSAMEN 2007/2008 Skriftlig prøve i: 25042 Formueret II Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Hovedentreprenør Hans Ebert (HE)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen.

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen. Gjenpart Almindelig Forberedelsesexamen. Peter Kristian Petersen Søn af Skolelærer H.K. Petersen, Vesterland født den 28de Juli 1872 har i dette Aars Juni og Juli Maaned indstillet sig som Elev i Hammel

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet: Den 19. september 2014 blev der i sag nr. 137/2013 A mod registreret revisor B afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. november 2013 har A klaget over registreret revisor B. Revisornævnet

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede havde krav på betaling af salær for gennemgang af skøde og refusionsopgørelse.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede havde krav på betaling af salær for gennemgang af skøde og refusionsopgørelse. 1 København, den 17. marts 2009 KENDELSE (Klager) ctr. EDC Mæglerne Søndersø ApS Odensevej 16 5471 Søndersø Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde, herunder ikke

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Udtalt over for justitsministeriet, at jeg måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig ministeriets opfattelse, hvorefter det for at henføre et forhold under

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Forretningsorden for Frederikshavn Byråd Gældende fra 26. maj 2010 Indholdsfortegnelse Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere