Undervisningsplaner for lokale valgfag Skolebedømmelsesplan - Grundforløbet... 21

Transkript

1 Frederikshavn Handelsskoles idegrundlag... 2 Uddannelsens formål Undervisningens formål... 9 Grundfag... 9 Valgfag:... 9 Undervisningsplaner for lokale valgfag Dekoration Dekoration II Butiksøkonomi Young Enterprise Psykologi og personlig udvikling Klar til kontor Klar til butik Klar til job I Klar til job II Kortfilm Medier fakta eller fiktion? E-business Skolebedømmelsesplan - Grundforløbet Skolens løbende bedømmelse Eksamen Skolens afsluttende bedømmelse Muligheder for reeksamination Eksamensreglement På Frederikshavn Handelsskole udbydes følgende uddannelser: Undervisningsplan for detailuddannelsen. (Hovedforløbet) Detailplan for salgsassistent m/profil Detailplan for salgsassistent Detailplan for butiksmedhjælper Salgsassistent m/profil Salgsassistent Fagprøven Butiksmedhjælperuddannelsen Bedømmelsesplan Generel kontoruddannelse Undervisningsplan for administration Undervisningsplan for offentlig forvaltning Skolepraktik Skolebedømmelsesplan Hovedforløbet

2 Frederikshavn Handelsskole Kirkegade Frederikshavn Skoleåret 2009/2010 Lokal undervisningsplan for HG Ansvarlig kontaktperson: Uddannelseschef Brian Andersson Undervisningsplanen gælder for skoleindgangsvejen (grundforløb/hovedforløb): * butiksmedhjælper * ferskvareassistent * kontorservice * kundekontaktcenter * kontor m/specialer * detail m/specialer * handel m/specialer * finansuddannelsen Frederikshavn Handelsskoles idegrundlag Eksistensgrundlag for ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelser Frederikshavn Handelsskole gennemfører ungdomsuddannelser, der dækker behovet for såvel en faglig som almen kvalificering. Uddannelserne sigter mod videreuddannelse og/eller beskæftigelse, primært inden for merkantile, administrative og kommunikative områder. Projekter Skolen deltager i relevante projekter i ind- og udland under hensyntagen skolens ressourcer. til 2

3 Frederikshavn Handelsskole skal være kendt for: Kvalitet at de generelle basis- og videreuddannelser tilrettelægges, så de tager udgangspunkt i den enkelte persons muligheder for faglig og personlig udvikling og national og international mobilitet at kursus- og rådgivningsaktiviteterne tilrettelægges således, at virksomhedernes individuelle behov for viden og kvalificering af medarbejdere og ledere tilgodeses at nye uddannelser etableres hurtigst muligt, hvis de vurderes til at være til gavn for lokalområdet og/eller skolen at der samarbejdes med andre uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelses- og kursusforløb, hvor det er hensigtsmæssigt at der samarbejdes med offentlige myndigheder om etablering af uddannelsestilbud at råde over motiverede undervisere med en alsidig teoretisk og praktisk baggrund, der på grundlag af kontinuerlig efteruddannelse, internt såvel som eksternt, er i stand til at sikre inspirerende undervisning Kvalitet er for Frederikshavn Handelsskole formidling af viden på et pædagogisk højt niveau og med respekt for den enkeltes faglige udgangspunkt. Skolens undervisningsaktiviteter suppleres med et personlighedsudviklende indhold, og foregår i en venlig, voksen atmosfære i samarbejde med elever og kursister. En velfungerende administration, økonomistyring og tidssvarende lokaleforhold danner rammer om det pædagogiske miljø, hvor samarbejde og frihed under personligt ansvar er nøglebegreber. Skolen skal være en arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling og selvrealisation inden for værdigrundlagets rammer. Frederikshavn Handelsskoles charter Frederikshavn Handelsskole ønsker at sikre skolens elever den bedst mulige baggrund for at kunne fungere i et samfund under stadig forandring. Dette betyder, at skolens hensigt er: at eleverne understøttes i deres stærke sider, således at de oplever personlig succes at den enkeltes personlighed og faglige udvikling fremmes gennem gensidig og løbende evaluering 3

4 at eleverne gennemgår en udvikling, der sætter dem i stand til at: deltage i forandringsprocesser fungere i sociale sammenhænge fungere i usikre/uforudsete situationer deltage i internationale sammenhænge Desuden kan eleverne på Frederikshavn Handelsskole forvente: en aftale med lærerne om tilrettelæggelsen/gennemførelsen af undervisningen kvalificeret uddannelses- og erhvervsvejledning samt praktikpladsvejledning med henblik på fremtidige studier eller beskæftigelse - herunder formidling af praktikpladser. imødekommenhed overfor ønsker og behov samt støtte gennem uddannelsesforløbet adgang til avanceret IT-teknologi i uddannelsesforløbet tidssvarende lokaleforhold afholdelse af forældremøder/konsultationer For at sikre den bedst mulige uddannelse er det nødvendigt, at elever og lærere i fællesskab: planlægger/tilrettelægger undervisningen med hensyn til indhold og pædagogisk praksis. Lærerne har dog det overordnede ansvar for, at uddannelsesbekendt-gørelserne efterleves. medvirker til forebyggelse af konflikter gennem en konstruktiv og tolerant væremåde. aktivt medvirker til at udvikle skolens sociale miljø. At eleven tager medansvar for udbyttet af undervisningen ved: at møde velforberedt og aflevere skriftlige arbejder til tiden deltager aktivt i undervisningens gennemførelse for herigennem at skabe et godt miljø for læring og personlig udvikling. at søge råd og vejledning hos lærere, uddannelses- og erhvervsvejleder eller skolens administration, hvis eleven har behov for det. straks at meddele skolens administration, hvis vi ikke lever op til den service, vi har lovet at medvirke konstruktivt ved evaluering af undervisningen 4

5 At lærerne: viser fagligt engagement rådgiver eleverne med henblik på anvendelse af relevante undervisningsmaterialer og arbejdsformer giver lejlighed til spørgsmål og diskussion støtter eleverne individuelt f.eks. gennem differentieret undervisning samarbejder med klassens øvrige lærere ved planlægning/gennemførelse af undervisningsforløb medvirker konstruktivt ved evaluering af undervisningen Uddannelsens formål Uddannelsens mål fremgår af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser: Erhvervsuddannelsesloven, Nr.1244 af : Samt Hovedbekendtgørelsen: Nr af : Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglig fællesindgang, det merkantile område Nr. 341 af Ferskvareassistent Nr. 171 af Detailhandelsuddannelse, med specialer Nr af Handelsuddannelse, med specialer Nr af samt ændring jf. nr. 666 af Kontorservice Nr af Kontoruddannelse, med specialer Nr af Finansuddannelse Nr. 384 af Uddannelserne skal tilrettelægges, så eleven opnår en merkantil kompetence, der omfatter uddannelsens fælles mål inden for kompetenceområderne. 5

6 Formålet med undervisningen i grundforløbet er, at eleverne erhverver de merkantile kompetencer, samt får mulighed for at opfylde de særlige adgangskrav til hovedforløbet, der er knyttet til de enkelte uddannelser, jf. de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Uddannelserne skal tilrettelægges, så eleven opnår en merkantil kompetence, der omfatter uddannelsens fælles mål og speciale mål inden for kompetenceområderne: Personlige kvalifikationer Eleven opnår individuelle og sociale kompetencer og den nødvendige baggrundsviden gennem arbejdet med de faglige elementer i uddannelsen, dvs. fag, projekter, cases, virksomhedsbesøg o. lign., og opnår indsigt i kompetencernes indbyrdes samspil og betydning for samarbejde, kvalitet og udvikling. Økonomiske kvalifikationer Eleven opnår økonomisk kompetence og baggrundsviden ved at inddrage de hyppigst forekommende begreber og problemstillinger inden for privatøkonomi, virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, international økonomi i konkrete opgaveløsninger. Eleven skal gennem arbejdet forstå, hvordan de økonomiske områder hænger sammen indbyrdes og med de øvrige merkantile kernekompetencer. Kommunikative og teknologiske kvalifikationer Eleven opnår kommunikativ og teknologisk kompetence samt baggrundsviden ved at inddrage de hyppigst forekommende begreber og problemstillinger inden for sprogbrug, mundtlig og skriftlig kommunikation, IT og IT-værktøjer i de konkrete opgaveløsninger. Eleven skal gennem arbejdet forstå, hvordan områderne hænger sammen indbyrdes og med de øvrige merkantile kernekompetencer. Handels- og servicemæssige kvalifikationer, Eleven opnår kompetence og baggrundsviden inden for handel og service ved at inddrage de hyppigst forekommende begreber og problemstillinger inden for afsætning, markedskendskab, dansk og international handel, logistik og service i de konkrete opgaveløsninger. Eleven skal gennem arbejdet forstå, hvordan områderne hænger sammen indbyrdes og med de øvrige merkantile kernekompetencer. Internationale og kulturelle kvalifikationer, Eleven opnår kulturelle og internationale kompetencer samt baggrundsviden ved at inddrage de hyppigst forekommende forhold og problemstillinger inden for kulturforståelse, kultur- og handelsrelationer, teknologi og international kommunikation i de konkrete opgaveløsninger. Eleven skal gennem arbejdet forstå, hvordan områderne hænger sammen indbyrdes og med de øvrige merkantile kernekompetencer. Arbejdsmarkeds- og samfundsmæssige kvalifikationer Eleven opnår arbejdsmarkeds- og samfundsmæssig kompetence og baggrundsviden ved at inddrage de hyppigst forekommende begreber og samfundsmæssige problemstillinger, herunder globalisering, informationsstrømme mv., i de konkrete opgaveløsninger. Eleven skal gennem arbejdet forstå, hvordan områderne hænger sammen indbyrdes og med de øvrige merkantile kernekompetencer. Undervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både teoretisk og praktisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal desuden sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Undervisningen tilrettelægges gennem hele uddannelsesforløbet, så 6

7 der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for kompetenceområdet Personlige kvalifikationer, så eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger. alle fag og temaer varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen, den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v. der er karakteristisk for uddannelsesområdet. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Detailplanlægningen af undervisningen foregår i de enkelte teams. Lærerne er organiseret i teams, som har ansvaret for undervisningen i et antal klasser. Baggrunden for teamorganiseringen er ønsket om en styrkelse af det helhedsorienterede og tværfaglige samarbejde. Undervisningen veksler mellem lærerstyret klasseundervisning og undervisningsforløb, hvor læreren i højere grad fungerer som konsulent, vejleder og støtter eleverne i deres problemløsninger. For at gøre undervisningen praksisnær vil der blive tale om, at en del af undervisningen bygges op om casebaseret undervisningsmateriale. I forbindelse med temaerne udpeges en eller flere lærere som projektkoordinatorer i hvert enkelt temaprojekt. Hver enkelt elevgruppe får tildelt en vejleder, der bistår eleverne ved problemformulering, indsamling af data, strukturering af arbejde o.s.v. Elevkompetencer og forudsætninger Frederikshavn Handelsskole vurderer elevernes forudsætninger og kompetencer, i henhold til uddannelsen, ved at visitere den enkelte elev med henblik på indplacering niveaumæssigt. Denne visitering foretages inden eleven starter på Frederikshavn Handelsskole og foretages af faglærere sammen med uddannelses - og erhvervsvejledere. Endvidere vil elevforudsætningerne og kompetencerne blive vurderet i sammenhæng med beståede eksaminer og kurser. I tvivlstilfælde kan ovenstående suppleres med interne test og afklarende samtaler med uddannelses - og erhvervsvejledere eller uddannelseschefen. Personlig uddannelsesplan Der foretages med udgangspunkt i den for Frederikshavn Handelsskole udarbejdede personlige uddannelsesplan, minimum to samtaler om året med kontaktlæreren. Samtalerne har til formål at afklare eleven, med henblik på valg af uddannelsesretning, herunder opfølgning på adgangskravene, til det valgte hovedforløb, kan honoreres med de valgte fagkombinationer og tilhørende niveauer. Uddannelsesplanen Skal give eleven et overblik over uddannelsesforløbet og gøre det lettere at skaffe sig et overblik over de valg der skal træffes i forbindelse med valget af uddannelsesretning. Uddannelsesplanen er dynamisk og skal bruges gennem hele uddannelsen og kan løbende ændres. Formålet med uddannelsesplanen er at gøre eleven i stand til at gennemføre den valgte uddannelse, gennem den undervisning eleven selv har tilrettelagt sammen med kontaktlæreren, og dermed ansvarliggøre eleven for gennemførslen af uddannelsen. Uddannelsesplanlægningen foregår via elevplan. 7

8 Elevarbejdstid Elevens samlede arbejdstid svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevarbejdet er sammensat af egentlig undervisning, hjemmearbejde, praktik, studieture og eksamen. Lærerkvalifikationer Lærere ved Frederikshavn Handelsskole HG afdeling opfylder kravene fra Erhvervsuddannelsesloven, Nr.1244 af : Samt Hovedbekendtgørelsen: Nr af : Endvidere vil der ved ansættelsen blive lagt vægt på at læreren kan efterleve skolens, mål og strategiprogram, herunder skolens grundværdier. Læreren skal endvidere kunne indgå konstruktivt i de lærerteams som HG - afdelingen er opbygget i. Det er her essentielt at kunne bidrage til planlægning og udvikling af uddannelsesforløbet for HG eleverne. Fagrække: FAG NIVEAU FAG NIVEAU Grundfag: Grundfag udbudt som valgfag: dansk engelsk erhvervsøkonomi IT salg og service samfundslære E/D/C E/D/C E/D/C F/E/D/C F/E/D/C F/E/D 2.fr.sprog matematik engelsk erhvervsøk. Design Psykologi F/E/D/C E C/B D/C E Der udbydes følgende valgfag, lokalt: Klar til butik/kontor/job I + II Kortfilm Dekoration 1 Dekoration 2 Young Enterprise Butiksøkonomi Samarbejdslære og psykologi E-business Professionel sport Medier, fakta eller fiktion Lokale valgfag er beskrevet senere. Desuden indgår praktik som et væsentligt element i undervisningen. Lærerne fører tilsyn med eleverne i praktikperioderne. Grundforløbspakker Se en detaljeret beskrivelse på: 8

9 Studie- og ordensregler Kan findes på: Elevplan Eleverne anvender elevplan blandt andet til den personlige uddannelsesplan, skema m.m. Undervisningens formål Grundfag Grundfagene bidrager sammen med valgfag og specialefag til, at skoleundervisningen kan opfylde erhvervsuddannelsens mål, og de overordnede formål med fagene tilgodeses i den samlede undervisning. Valget af grundfag skal bidrage til: 1. uddannelsens faglige bredde, ved at eleverne opnår kendskab til f.eks. metoder, processer, kundebetjening og service, design, kvalitet og miljø, dansk, fremmedsprog, administration og erhvervsstruktur med henblik på faglig fleksibilitet og grundlag for fortsat uddannelse og udvikling. 2. elevernes personlige udvikling gennem stimulering af elevernes individuelle og sociale udvikling, fremme af elevernes evne til at tilegne sig ny viden, styrkelse af elevernes selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevner, formuleringsevne, analytiske færdigheder og dermed personlige udvikling. 3. elevernes studiekompetence med henblik på elevernes forudsætninger for efter- og videreuddannelse, herunder videregående uddannelser. 4. elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling ved erhvervelse af indsigt i grundlæggende samfundsforhold, f.eks. historie, økonomi og resurseforhold, sociale forhold, formelle og uformelle politiske systemer, samt indsigt i erhvervs- arbejdsmarkeds- og arbejdsforhold i andre lande og kulturer. Undervisningen gennemføres således, at målene for hvert grundfag kan indgå i prøve eller anden bedømmelse af elevens kvalifikationer i det enkelte grundfag. Undervisningen i grundfag tilrettelægges og gennemføres så vidt muligt i et fagsamarbejde med henblik på at opnå helhedsorienteret sammenhæng mellem områdefag og specialefag. Informationsteknologi anvendes i videst muligt omfang. Derudover tilstræbes alsidige udtryksformer - både skriftlige og mundtlige i alle fag. Endelig får eleven indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold. Grundfagsniveauer: Niveau F er et niveau mellem grundskolens afgangsprøve og den udvidede afgangsprøve. Niveau E svarer til grundskolens udvidede afgangsprøve. Niveau D er et niveau mellem grundskolens udvidede afgangsprøve og gymnasialt niveau C Niveau C svarer til det gymnasiale niveau C. Gærdehøjder (adgange til hovedforløb jf. de relevante hovedforløbsbekendtgørelser). Valgfag: Formålet med indholdet i det enkelte valgfag fremgår af undervisningsplanen for faget/grundfagsbekendtgørelsen. Udbuddet af valgfag drøftes i Det lokale Uddannelsesudvalg. 9

10 Undervisningsplaner for lokale valgfag Dekoration 1 Varighed: 4 uger Ca. fordeling: Skilteskrivning EDB Corel Draw NCS farvelære Skitsetegning Dekorationsteori/idélære Materialelære Intern/ekstern dekoration Projekt 18 lektioner 16 lektioner 16 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 18 lektioner 26 lektioner MÅL: at lære eleverne at arbejde med en opgave fra idé til udførelse. Skilteskrivning: at lære eleverne en nem skilteskrift f.eks. hugskrift små og store bogstaver samt tal opstilling på skilte, størrelse op til A4 o.lign. kendskab til de skiltetyper, der anvendes i forskellige brancher EDB Corel Draw: eleverne skal lære opstilling af skilte, brug af de forskellige skrifttyper anvende logo/ grafik passende til forskellige brancher udarbejde idéer, f.eks. til skilte, annoncer, plastposer o.s.v. NCS farvelære: at give eleverne et grundigt kendskab til NCS farvesystems opbygning, farvecirkel og farvetrekanter at forstå at bruge de korrekte betegnelser for farverne selv lave opgaver med forskellige farvesammensætninger farver indenfor en kvadrant, en oktant, nabo oktanter, nabo kvadranter, modstående oktanter, - således at eleverne også lærer at bruge og udnytte systemet i praksis Skitsetegning, dekorationsteori og idélære: at lære eleverne at skelne mellem symmetrisk og asymmetrisk opstillinger lave skitser i måleforhold 1:10, hvor de 2 principper kan anvendes kende anvendelse af Det gyldne snit i opstillinger lave forslag til interne/eksterne udstillinger, herunder focale punkter inspiration til anvendelse af blikfang i udstillingerne orientering om de forskellige belysningsformer. Materialelære: eleverne får kendskab til de mest almindelige materialer indenfor papir, karton, pap m.m. 10

11 Intern/ekstern dekoration: at lære eleverne i praksis at omsætte ovennævnte teorier til at lave udstillinger i butikken, (det kan være på podier, på vægge, på eller over reoler, foran indgangsdør og i vinduerne.) Opstillingerne/pyntningerne skal laves sådan, at varerne passer sammen i farverne med udgangspunkt i NCS-farvesystem. Det kan indgå et tema i udstillingen. Projekt Eleverne arbejder, i grupper eller alene, med projekt i den sidste periode. Projektet omhandler et bundet tema, men eleverne vælger selv branche Eleverne tager fotos eller laver skitser af butikkens udstillinger. Der laves en beskrivelse af butikken, hvor salg og service naturligt indgår: butikstype, profil/koncept beliggenhed hvilken kundegruppe henvender den sig til? hvordan er vareudvalget? Projektet kan være: lav et nyt forslag til tema-forløb i butikken, evt.: forår, påske, sommer, sejlsport, skolestart, efterår, jagt, jul, udsalg. forslag til skilte forslag til butikkens indkøbsposer lav et oplæg til en kampagne italiensk, fransk, engelsk uge, forretningens fødselsdag, jubilæum. Der udarbejdes en materialeliste, farveprøver med NCS- systemets numre og et overslag på, hvad det i praksis vil koste at få opgaven udført. Idéen med projektet er også, at eleverne får skabt kontakter til det virkelige liv. Der skal laves en rapport om projektet, der gerne må laves på en kreativ og anderledes måde Eksamen Rapporten skal afleveres til censor/lærer Eleverne fremlægger mundtligt deres projekt. Eksamenstid: 15 minutter. Eleverne laver en symmetrisk eller asymmetrisk udstilling, gerne med varer lånt i den forretning, som har været grundlaget for deres projekt. 11

12 Dekoration II Varighed: 4 uger. Ca. fordeling: Skilteskrivning/ EDB Corel Draw NCS farvelære Skitsetegning/modelfremstilling Dekorationsteori/idélære/ Materialelære Intern/ekstern dekoration Projekt 24 lektioner 10 lektioner 10 lektioner 12 lektioner 20 lektioner 36 lektioner MÅL: at lære eleverne at arbejde med en opgave fra idé til udførelse og som selvstændigt kan udføre kreative opgaver i butikken. Skilteskrivning/EDB Corel Draw at lære eleverne at fremstille kreative skilte til udstillinger plakatskrivning fremstilling af kampagne-skilte, info-skilte m.m. fremstille af folie-skilte (skæremaskine) facade-skilte NCS farvelære: at give eleverne et videregående kendskab til NCS farvesystems opbygning og anvendelse at fremstille et professionelt farveforslag til indretning af en butik selv lave opgaver med forskellige farvesammensætninger og anvende farvepsykologi, sortkulør- og hvidhedslige farvesammensætninger Skitsetegning, dekorationsteori, idélære, modelopbygning: at lære eleverne andre former for opstillinger lave skitser i måleforhold 1:20 og 1:50 tegne en grundplan af en butik tegne forslag til interne/eksterne udstillinger, herunder focale punkter fremstille en model af en butik i måleforhold butikken facade inventar, materialer, belysning og indretning af butikken inspirationskilder Intern/ekstern dekoration: at lære eleverne i praksis at omsætte ovennævnte teorier til at lave udstillinger i butikken virksomhedsbesøg og mulighed for at lave udstillinger i rigtige butikker. Projekt Eleverne arbejder, i grupper eller alene, med projekt i den sidste periode. 12

13 Projektet omhandler et bundet tema, men eleverne vælger selv branche Eleverne tager fotos eller laver skitser af butikkens udstillinger. Der laves en beskrivelse af butikken, hvor salg og service naturligt indgår: butikstype, profil/koncept beliggenhed hvilken kundegruppe henvender den sig til? hvordan er vareudvalget? Projektet kan være: forslag til en ny indretning af en butik, herunder farver, inventar, belysning, facade forslag til en kampagne i butikken forslag til butikkens reklamer fremstilling af en model forslag til en messeudstilling. Der udarbejdes en materialeliste, farveprøver med NCS- systemets numre og et overslag på, hvad det i praksis vil koste at få opgaven udført. Idéen med projektet er også, at eleverne får skabt kontakter til det virkelige liv. Der skal laves en rapport om projektet, der gerne må laves på en kreativ og anderledes måde Eksamen Rapporten skal afleveres til censor/lærer Eleverne fremlægger mundtligt deres projekt. Eksamenstid: 15 minutter. Eleverne laver en model og en vinduesudstilling, gerne med varer lånt i den forretning, som har været grundlaget for deres projekt. Butiksøkonomi Formål Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i butikssøkonomien og finansieringen af virksomheden og dens faktiske anvendelse således at de kan varetage arbejdsopgaver inden for butiksøkonomi og finansiering. Faget bidrager til elevernes erhvervsfaglige uddannelse med de økonomiske kompetencer, der indgår deri. Varighed: 2 uger Behandlede emner: Kompendium 1 Procentregning Brøker Decimaltal Stigning / fald i procent Indirekte procentregning Gennemsnitsberegning Valutaberegninger Valutakurser Faktura i fremmed valuta 13

14 Kompendium 2 Procentregning og moms Prisfastsættelse Udsalgspris/ salgspris/ indkøbspris/ bruttofortjeneste Gitterskemaet (Beregn udsalgsprisen når bruttoavance% og indkøbspris er kendt o.s.v.) Kalkulationsfaktoren Leverandørvalg Leveringsbetingelser Betalingsbetingelser Kontantrabat Leverandørrenten (Prisen for mistet kontantrabat) Tilbudssammenligning Bruttofortjeneste / Omsætning / Vareforbrug Bruttoavance % Omkostninger, nødvendigt salg for at dække omkostning Rabatter (Betydning for fortjenesten) Varelager Lageromkostninger Omsætningshastighed Lagerdage Vareforbrug, beregning af vareforbrug Finansiel styring, (kap. 8 Erhvervsøkonomi niv. A, Systime 2002) Investering og finansiering, sammenhæng Den vertikale (lodrette) balancestruktur Anlægsgrad Soliditetsgrad Gældsætningsgrad Gearing Den horisontale balancestruktur Kapitalbindingsgrad Likviditetsgrad Finansieringskilder Egenkapital, i enkeltmandsvirksomheder, i I/S og i A/S(ApS) Fremmedkapital Realkredit Annuitetslån Serielån Mix-lån Indekslån Rentetilpasningslån Finansieringsinstitutter, FIH Pengeinstitutter Alm. udlån Driftskredit, kassekredit Byggelån Udlandslån, valutarisiko, mix-lån, kurssikring Leasing, operationel, finansiel Factoring Leverandørkredit, leverandørrenten Valg af finansieringskilder Amortisationsformer Annuitetslån, PMT, PV, N, I Rentetabel 5 Stående lån 14

15 Serielån Effektiv rente, beregning Annuitetslån, tilbagediskonteringsfaktor Rentetabel 4 Gæstelærer, Nordjyske Bank Uddrag af kreditaftaleloven ÅOP, Årlig Omkostnings Procent Nominel rente Årlig nominelrente, effektiv rente Afbetaling contra banklån Gode råd fra finansrådet Eksamen: Skriftlig eksamen, 3 timer varighed. Tilladte hjælpemidler: Alle (Lærebog, opgavebog, rentetabeller, kompendier, noter, lommeregner, men ikke mobiltelefon!) Censor: 1 ekstern censor Young Enterprise Formål Formålet med undervisningen i valgfaget Young Enterprise er at give eleverne en idé om, hvad det vil sige at være selvstændig erhvervsdrivende samt vække elevernes kreativitet og selvstændighedstrang. De centrale nøgleområder i valgfaget er følgende: Iværksætteri Innovation Selvstændighed Praktisk virksomhedsdrift Hensigten er således at udvikle elevernes personlige egenskaber, at udvikle deres uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger samt at give dem indsigt i arbejdsmetoder, ledelseskoncepter, forskellige organisationsformer samt praktisk afsætningsarbejde. Formålet er ligeledes, at give eleverne forståelse af sammenhængene mellem især fagene salg & service, erhvervsøkonomi, samfundslære, IT samt dekoration. Mål Målet med undervisningen er, at eleverne opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet anvender den teori, de har lært i de øvrige fag, i praksis får øvelse i idéudvikling og projektorganisation samt trænes i fremlæggelse af og argumentation for egne projekter og idéer gennem kollektiv idéudvikling er i stand til at opstille og analysere idégrundlag og idé samt sætte individuelle og kollektive mål er i stand til at opstille organisationsstruktur samt udfylde de nødvendige funktioner baseret på deres individuelle ønsker og stærke sider er i stand til at påtage sig et reelt ansvar for salg af produkter eller tjenesteydelser samt at deltage i salgsmesser 15

16 er i stand til at arbejde med praktisk virksomhedsøkonomi opstilling af budgetter, daglige posteringer og regnskabsafslutning Indhold Fagets indhold, rammerne omkring faget samt gennemførelsen af undervisningen tager udgangspunkt i organisationen Young Enterprises koncept: Company Programmet. Undervisningsmaterialet er IT-baseret og kræver derfor adgang til IT i hele forløbet. Konceptet er baseret på at følge et helt skoleår og det er derfor også kravet til valgfaget. Eleverne organiserer sig i elevvirksomheder med 4-5 medarbejdere. Da disse virksomheder skal fungere gennem hele skoleåret stiller det store krav til gruppesamarbejdet. I modsætning til SIMU etablerer eleverne en rigtig virksomhed med bankkonto, indskudskapital, driftskapital, produktion/handel og evt. kontakt til Told & Skat. Eleverne skal præsenteres for forskellige idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling. Denne træning gennemføres således, at eleverne bruger og udvikler deres kreative evner, inspirerer og lader sig inspirere. Der er her meget vigtigt af hensyn til motivationen, at eleverne føler, at det er deres egen idé, som virksomheden bygger på. Start af egen virksomhed tager udgangspunkt i opstilling af en forretningsplan. Denne forretningsplan afleveres og indgår i bedømmelsen af eleverne. Elevvirksomhederne kan kvalificere sig til at deltage i lokale, regionale og nationale messer og konkurrencer i Young Enterprise-regi. Undervisningen bør i nogen grad ske med inddragelse af erhvervslivet, eventuelt gennem virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere. Desuden tilstræbes det, at der tilknyttes eksterne rådgivere fra erhvervslivet til den enkelte elevvirksomhed. Det er vigtigt, at eleverne opfordres til at etablere og have et tæt samarbejde med disse eksterne rådgivere, idet eleverne netop her kan hente inspiration baseret på praktisk virksomhedsdrift. Erhvervslivet inddrages også i form af sponsoraftaler. Sponseringen kan være i form kontanter, ansvarlig lånekapital eller hjælp med produktion eller markedsføring. Undervisningen skal fokusere på en klarlæggelse af forudsætningerne for et produkts eller en tjenesteydelses succes eller fiasko. Ændrede måder at dække behov på, ændrede forbrugerkrav, ændrede økonomiske forudsætninger m.v. er her nøgleområder. Undervisningen gennemføres således, at eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav et krævende gruppesamarbejde i form af elevvirksomheden stiller. Forløbet afsluttes med en årsberetning og afsluttende regnskab, der danner grundlag for den mundtlige eksamination Underviserens rolle Underviserens rolle er meget anderledes end i traditionelle fag. Den traditionelle tavleundervisning er meget reduceret og underviserens rolle er ændret til konsulent, coach og ikke mindst motivator. I Young Enterprise termer er underviseren benævnt koordinator. Undervisningen er udpræget induktiv og til dels baseret på learning by doing. Eleverne arbejder med deres virksomhed og støder på et problem eller en undren og efterspørger ofte selv den teoriundervisning der er relevant. For koordinatoren betyder det en meget differentieret undervisning, da de enkelte elevvirksomheder er meget forskellige og efterspørger teorien på forskellige tidspunkter i virksomhedsforløbet. 16

17 Det er vigtigt, at koordinatoren til stadighed er omkring eleverne med vejledning og råd. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne oplever koordinatoren som den, de altid kan gå til, når noget ikke går helt, som det skal. Eksamen: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i elevernes årsberetning. Eksamenstid: 20 minutter Censor: 1 ekstern censor Psykologi og personlig udvikling. Varighed: 4 uger Formål: at eleverne opnår grundlæggende viden om menneskets psykologiske udvikling og de faktorer, der har indflydelse herpå. Eleverne skal opnå kendskab til vigtige psykologiske teorier og metoder, og forbinde denne viden til deres eget liv, så den personlige udvikling og evne til at indgå i samarbejde med andre styrkes. 1. Undervisningens mål: Målet med undervisningen er: at eleven opnår kendskab til psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i, opnår færdigheder i at vurdere og tage stilling til konkrete psykologiske problemstillinger, opnår kendskab til kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder til situations- og rollebestemt kommunikation, opnår forståelse af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer og opnår forståelse af kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning. 2. Undervisningens indhold: Undervisningen omfatter emner inden for alle temaerne, idet der samtidig må lægges vægt på at skabe betingelser for emnefordybelse og for sammenhæng i emnebehandlingen. Undervisningen skal i videst muligt omfang inddrage psykologiske problemstillinger eller synsvinkler, der vedkommer elevernes erfaringsverden og tilværelse, herunder emner med særlig relevans for deres uddannelse og fremtidige erhvervsrolle. Psykologiske emner og synsvinkler vedrørende kunde- eller klientpleje må inddrages og behandles som et selvstændigt tema. Undervisningen omfatter følgende psykologiske temaer og problemstillinger: Individets udvikling Individets udvikling fra barndom til ungdom behandles med vægt på problemstillinger, der belyser det enkelte individs identitets- og karakterdannelse. Herunder inddrages både kognitive, emotionelle processer og sociale og kulturelle faktorer. Psykologiske relationer i familien, arbejdslivet og fritiden 17

18 Menneskets sociale adfærd og udvikling behandles set fra en socialpsykologisk indfaldsvinkel. Der lægges vægt på arbejdet med problemstillinger, der inddrager elevernes erfaringer, og som berører deres dagligdag i relation til f.eks. familie, uddannelse, arbejde og fritid. Sprog, krop og kommunikation Undervisningen behandler emner, der belyser kommunikationens, samarbejdets og det sociale samspils rolle og betydning. I forbindelse hermed arbejdes der med praktiske øvelser i kommunikation, eksempelvis gennem inddragelse af transaktionsanalyse, aktiv lytning og assertionstræning. Eksamen: Eksamensprojekt udarbejdes. Eleverne fremlægger mundtligt deres projekt. Eksamenstid: 20 minutter. Klar til kontor Varighed: 2 uger. Undervisningen omfatter 1 uges teoretisk undervisning i planlægning, administration og sagsbehandling. Den teoretiske undervisning beskæftiger sig med valg og tilrettelæggelse af arbejdsgange, arbejdsplanlægning, planlægningsværktøjer, sagsstyring vedr. transaktioner med køb og salg samt organisation. Herefter 1 uges praktisk projekt, hvor eleverne i simulerede virksomheder på skolen får lejlighed til at handle med hinanden og herigennem foretage de nødvendige transaktioner med salg, indkøb, marketing, sagsbehandling, administration og økonomi. Det praktiske projekt afsluttes med en mundtlig evaluering, hvor de enkelte virksomheders elever får lejlighed til at forklare og forsvare det materiale, som er udarbejdet i projektperioden. Ingen censor Klar til butik Varighed: 2 uger. Undervisningen omfatter 1 uges teoretisk undervisning, hvor eleverne arbejder med idegrundlag og ide, mål, målgruppe, koncept, handlingsparametre, herunder markedsføring, nøgletal, organisationsplan, indretning, økonomi (resultatbudget m.m.), distribution og politikker. Herefter følger 1 uges praktisk projekt, der vedr. opbygning af den rigtige cafe/butik på handelsskolen. Undervisningen omfatter de nævnte område i praksis. Rapport udfærdiges og der afsluttes med mundtlig evaluering, hvor de enkelte virksomheders elever får lejlighed til at forklare og forsvare det materiale, som er udarbejdet i projektperioden. Ingen censor Klar til job I Varighed: praktikdage (HG1) 1. gang ugentligt Faget tilbydes elever i klassen HG-detail/handel med mere praktik en del af PME-konceptet. 18

19 Målet er at eleven tidligt i uddannelsen stifter bekendtskab med en eventuelt flere virksomheder indenfor detail/handelsområdet. Eleven forventes at få et konkret og praktisk indblik i en række af de emner, der er fundamentale for uddannelsen blandt andet: Forbrugerforhold: Købebehov og købemotiver Købsadfærd Personligt salg og kundebetjening Butiksindretning Virksomheden: Ide, mål og politikker Målgrupper Konkurrenceforhold Handlingsparametre: o Kvalitet o Pris o Distribution o Promotion Læreren udarbejder en opgave med udgangspunkt i et eller flere af ovenstående emneområder. Opgaven skal koble elementer af emneområdet (teori) med de konkrete erfaringer, der er gjort i virksomheden. Opgavens omfang er max. 4 sider. Eksamen: Eleven fremlægger mundtligt sin opgave og vurderes bestået/ikke bestået på et begynderniveau. Ingen censor. Eksamenstid: 20 min. Klar til job II Varighed: 10 dage (2 uger) samlet periode. Faget tilbydes alle HG2 elever en del af PME-konceptet. Målet er at eleven får et grundigt indblik i en virksomhed indenfor detail/handels- eller kontorområdet. HG2-eleverne har et særdeles godt teoretisk fundament, og vil via 5 dage i virksomhedspraktik have mulighed for at afprøve/praktisere en række af de opnåede færdigheder i praksis. Eleven udarbejder i samarbejde med virksomheden en projektopgave, der med udgangspunkt i en konkret problemstilling i virksomheden kobler praksis med dele af relevant teori indenfor flere merkantile fag/fagområder. Faglæreren skal godkende problemstillingen. Der afsættes 3-4 dage til udarbejdelse af projektopgaven. Der afleveres en projektrapport, som beskriver den løste opgave. Rapportens omfang er max. 8 sider. Eksamen: Med udgangspunkt i projektrapporten fremlægger eleven mundtligt sin opgaveløsning, og karaktervurderes på et rutineniveau. Ingen censor. Eksamenstid: 20 min. 19

20 Kortfilm Valgfaget kortfilm har det formål at skabe en filmidé om til et filmprodukt. Dog er valgfaget procesorienteret, idet der under forløbet og til eksamen også er fokus på arbejdsprocessen. Eleverne skal reflektere over samarbejdet i grupperne samt over arbejdsforløbet. I den første uge får eleverne undervisning i teori om kortfilm, manuskriptskrivning og storyboard. Desuden undervises der i samarbejde og konflikthåndtering. Eleverne introduceres til at skrive gruppelogbog, som de efterfølgende skal opdatere. I den anden uge optager og redigerer eleverne deres kortfilm. Som produkt afleverer eleverne deres kortfilm og storyboard, manuskriptet og logbogen. Til eksamen bliver der lagt vægt på gruppens samarbejde jf. logbogen, samt hvad der er observeret i løbet af perioden. Desuden bliver der også lagt stor vægt på, hvorvidt ideen bag kortfilmen fremgår af selve filmen. Ingen censor Medier fakta eller fiktion? Varighed: 2 uger Formål: At give eleverne større bevidsthed om mediernes manipulering af modtagerne i fakta-udsendelser. Der vil blive lagt vægt på mediernes brug af filmsproget og narrative strukturer (hvordan fastholdes modtagernes opmærksomhed/interesse?), men også mediernes påvirkning af modtagernes opfattelse af virkeligheden (hvad er rigtigt/hvad er forkert?, hvem er helt/hvem er skurk?). Følgende områder vil indgå i undervisningen: Mediekommunikation / billedkommunikation Mediernes magt Filmsproget Billedæstetik Dramaturgi Tilrettelæggelse af videoproduktion Kameraet og optagelsesteknikker Redigering Hensigten med faget er, at styrke elevernes personlige, kommunikative og samfundsmæssige kompetencer således, at de bliver mere bevidste om mediernes påvirkning og betydning for vores virkelighedsopfattelse. Men også, at eleverne får et mere nuanceret syn på den virkelighed/det samfund, som mediernes skildrer Det er også hensigten, at eleverne i praksis kan vise, hvordan filmsproget og filmens dramaturgi kan bruges i fakta-produktion. Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i konkrete fakta-udsendelser, hvor ud fra teori bliver gennemgået og diskuteret. Der bliver bl.a. arbejdet med følgende genrer: nyhedsformidling, reality tv, quiz-show, TV-reklamer. Elevproduktion: Ud fra undervisningens emner og teori producerer eleverne en elevproduktion, som enten kan være en kort dokumentar, en TV-reklame, et nyhedsindslag ol. Produktionen skal afspejle elevens forståelse af fagets teori, men også vise elevens viden om mediemanipulation. 20