Hovedpunkter fra et kontrolleret forsøgsprojekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen:

Transkript

1 Hovedpunkter fra et kontrolleret forsøgsprojekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen: En analyse i Jobcenter Odense af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere Jobcenter Odense, november 2008

2 Grundlaget for forsøgsprojektet Det kontrollerede forsøgsprojekt har været et samarbejde mellem Jobcenter Odense, ekstern konsulent Morten Rambøl og Kommunernes Revision med Jobcenter Odense som projektansvarlig. Projektet er blevet støttet økonomisk af Arbejdsmarkedsstyrelsens rummelighedspulje med en bevilling på kr. og et kommunalt budget på kr. Baggrund og formål Projektet er en undersøgelse designet som et kontrolleret forsøg i Jobbutikken og Jobcenter Midtby af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere. Projektet blev afviklet i perioden 1. juli 2006 til 30. juni Ved indgangen til projektet var der sager i gennemsnit pr. myndighedssagsbehandler på kontanthjælpsområdet i Odense. Projektets hovedformål var at undersøge, hvorvidt der kan peges på et gennemsnitligt sagstal for sagsbehandlerne i Jobbutikken der tager sig af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og Jobcenter Midtby der tager sig af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere hvor sagsbehandlerne arbejder mest effektivt; det vil sige nedbringer kontanthjælpsperioden mest muligt for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Der var tre afsnit i henholdsvis Jobbutikken og Jobcenter Midtby ved projektstart. Sagsbehandlerne i afsnit 1 kontrolafsnittet fortsatte med det samme sagstal, mens sagsbehandlerne i afsnit 2 og 3 de to forsøgsafsnit fik nedsat deres gennemsnitlige sagstal med henholdsvis 30 og 15 %. Syv hovedkonklusioner Lønsomhed er alene opgjort ud fra de økonomiske konsekvenser, der er konstateret for Odense Kommune, mens konsekvenserne for kontanthjælpsmodtagerens husholdningsøkonomi og for samfundsøkonomien ikke indgår i beregningerne. 1. De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kom så hurtigt i arbejde, at projektdesignet ikke kunne overholdes for dem Højkonjunkturen, der har præget det danske arbejdsmarked i projektperioden, bragte mange af de bedst fungerende arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobbutikken i arbejde. Derved faldt sagsbehandlernes sagstal så meget, at det ikke var muligt at måle, om sagstallet havde betydning for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne blev tilbudt effektiv sagsbehandling. De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobbutikken blev derfor taget ud af projektet midtvejs i forløbet, og fokus er derfor på sagsbehandlingen af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Midtby. 2. Reduceret sagstal nedbringer kontanthjælpsperioden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Der er en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes sagstal og kontanthjælpsperiodens længde for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Midtby. Det kontrollerede 2

3 forsøg viser, at en sænkning af sagsbehandlernes sagstal i med gennemsnit 30 % til 67 kontanthjælpsmodtagere i forhold til kontrolafsnittet, har givet en gevinst i kontanthjælpsgrad på 2,8 %. 1 Dette kan ses af tabel 1 nedenunder. Tabel 1: Kontanthjælpsgrad og effekt for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Midtby i perioden juli 2006 juni Afsnit 1 (100 %) Afsnit 2 (70 %) Afsnit 3 (85 %) Effekt Kontanthjælps- %- Helårspersoner (omregnet for Kontanthjælpsuger (omregnet for grad (%) point hele Jobcenter Midtby) hele Jobcenter Midtby) 81, (Kilder: Kontanthjælpsstatistikken og Komma) 78,6 2,8 135, ,2 2,2 106, Effekt kan omregnes til det antal helårspersoner eller kontanthjælpsuger, Jobcenter Midtby kunne have sparet alt andet lige hvis alle sagsbehandlere i de tre afsnit havde fået reduceret deres sagstal til henholdsvis 70 % og 85 % af sagstallet i kontrolafsnittet. Det ses af tabellen, at dette giver 135,4 færre helårspersoner eller færre kontanthjælpsuger for alle tre afsnit ved reduktion til 70 %. Den mest effektive balance mellem sagstal og mulighed for en dyberegående, resultatorienteret sagsbehandling over for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere givet en reduktion i sagstal på henholdsvis 15 og 30 % ligger på en 30 % sagsreduktion. Dette svarer til 67 kontanthjælpsmodtagere. Dette viser, at den mere intense opfølgning ved reduceret sagstal har styrket effektiviteten i sagsbehandlingen målt som færre kontanthjælpsuger for den enkelte borger. 1 Kontanthjælpsgrad er defineret som antal måneder, kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp fra de henvendte sig første gang i projektperioden og projektperioden ud set i forhold til det antal måneder, de potentielt kunne have modtaget kontanthjælp. 3

4 3. Reduceret sagstal giver kommunal nettogevinst i form af øget refusion for aktiverede ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Analysen viser, alt andet lige og med forskelle i refusionssatser som følge af forøgede aktiveringsgrader medregnet, at reduktion i sagstal har givet en nettogevinst for Odense Kommune. Dette kan ses af tabel 2 nedenunder. Tabel 2: Oversigt over de samlede merudgifter og -indtægter i hele projektperioden i Jobcenter Midtby. Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Udgifter til aktivering 5.98 Indtægter - refusion Total Afsnit Afsnit Afsnit Note: + = udgifter, - = indtægter. Det ses af tabellen, at ved at reducere sagstallet med de 30 % i forhold til kontrolafsnittet har der været en besparelse på godt 9,3 mio. kr. for hele projektperioden i afsnit 2, mens besparelsen ved at reducere sagstallet med 15 % har været på godt 3,4 mio. kr. i afsnit 3. Set i et kommunaløkonomisk perspektiv vil 30 % reduktion i sagstallet betyde, at hver enkelt sagsbehandler årligt i gennemsnit genererer et overskud på knap 0,5 mio. kr. i forhold til et gennemsnitligt sagstal på 95. På denne baggrund vurderes det, at projektets tilførsel af personaleressourcer har haft en væsentlig effekt i forhold til kommunens udgifter på området. Det skal dog tilføjes, at en overordnet analyse af de forbundne kar indikerer, at noget af gevinsten vil forsvinde igen se næste hovedkonklusion. 4. Ukendt effekt af forbundne kar mellem de offentlige ydelser Den sammenhæng, hvor en borger vandrer fra en offentlig ydelse til en anden, betegnes som de forbundne kar. Spørgsmålet er, hvilke økonomiske konsekvenser der har været af, at flere kontanthjælpsmodtagere ved reduceret sagstal har opnået et andet forsørgelsesgrundlag. En sådan opgørelse viser med forbehold for betydelige metodiske problemer forbundet med analysen at en fjerdedel af de oprindeligt ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var i ordinært arbejde ved projektafslutning, mens en fjerdedel havde fået tilkendt førtidspension. Dertil kommer, at nogle borgere vil vende tilbage til kontanthjælp efter nogen tid. Førtidspension er en i økonomisk sammenhæng dyrere ordning end kontanthjælp, men dette bør være underordnet hensynet til kontanthjælpsmodtagerens retssikkerhed, idet afklaring af pågældendes fremtidige indkomstgrundlag er et vigtigt succeskriterium i relation til kontanthjælp som midlertidigt forsørgelsesgrundlag. 5. Tidsfaktoren har en vis betydning for progressionen i sagsforløbet Tidsfaktoren ser ud til at have en vis betydning for progressionen i sagsforløbet, selv om der ikke tegner sig noget entydigt billede vedrørende sagsbehandlernes tid anvendt henholdsvis brugerorienteret contra ikke-brugerorienteret. 4

5 Tidsregistreringen antyder, at der kun delvis opnås en højere andel brugertid, og at 85 % -niveauet tilsyneladende er det niveau, hvor man får mest brugertid for pengene. 2 Samtidigt har der været mere tid til indirekte brugeraktiviteter; den ekstra tid er blevet brugt til at få bragt orden i dialogen med aktiveringsstederne og i den skriftlige sagsbehandling. Dette indikerer, at sagsbehandlingen optimeres ved reduceret sagstal, fordi sagsbehandleren får mulighed for en dyberegående, resultatorienteret sagsbehandling jf. også tendensen i de følgende hovedpunkter til hyppigere opfølgningssamtaler, højere aktiveringsgrad, kortere sagsbehandlingslængde og hyppigere genaktivering. Når der ses på, hvad ikke-brugerorienteret tid anvendes til, viser registreringerne, at forbruget til administration ligger væsentlig under det forventede for afsnit 2 og 3, mens især tid til faglig udvikling og personlig tid ligger over det forventede. Når sagsantallet er højt, reduceres tidsforbruget til de aktiviteter, hvor sagsbehandlerne deltager i kurser og er i kontakt med kollegaer. 6. Der er en klar sammenhæng mellem sagstal og hyppigheden af opfølgningssamtaler En reduktion af sagstallet med 30 % har styrket sagsbehandlernes kvantitative opfølgning på de enkelte kontanthjælpsmodtagere; opfølgningssamtaler er ved en stikprøve på 120 sager gennemført relativt oftere ved 70 % sagstal og navnlig for samtaler gennemført oftere end hver anden måned. 7. Der er klar sammenhæng mellem sagstal og henholdsvis sagsbehandlingslængde, aktiveringsgrad, hyppighed af genaktivering og sagsbehandlertilfredshed Den mere intense opfølgning har også styrket effektiviteten i sagsbehandlingen: For det første har beskæftigelsesindsatsen kunnet gennemføres hurtigere: Den gennemsnitlige længde af sagsforløb ved en stikprøve var forkortet med 2,5 måneder eller 18 % ved 30 % reduktion i sagstallet. Den hurtigere sagsbehandling er godt for kontanthjælpsmodtagerne og styrker også deres retssikkerhed. For det andet var aktiveringsgraden ved en stikprøve midtvejs i projektperioden steget med 15 % fra 34 til 49 %, og i de måneder, hvor genaktivering har været relevant, har tendensen i en stikprøve været størst ved 30 % reduktion. Dette viser, at højere aktiveringsgrad og hyppigere genaktivering er væsentlige effekter, og at det reducerede sagstal har intensiveret sagsbehandlernes indholdsmæssige opfølgning på de enkelte kontanthjælpsmodtagere. For det tredje har sagsbehandlerne desuden oplevet mere tilfredshed og mindre stress. 2 Det skal bemærkes, at tidsanalysen er den eneste af vore analyser, hvor afsnittet med 15 % reduktion i sagstal har haft tendens til større forskelle i forhold til kontrolafsnittet end afsnit 2. 5

6 Forbehold for trusler mod projektdesignet og vores forsøg på at kortlægge og eventuelt tage højde for dem Der har været flere trusler mod alt andet lige -princippet i projektdesignet, og disse kan inddeles i projektinterne og projekteksterne trusler. Projektinterne trusler mod alt andet lige -princippet Under projektinterne trusler mod alt andet lige -princippet forsøgte vi navnlig at kortlægge og eventuelt tage højde for følgende fem forhold: 1. Usikkerhed ved projektstart Denne trussel har vi taget højde for ved fordeling af nye sagsstammer for den enkelte sagsbehandler. 2. Forskelle i sagsbehandlerprofiler Denne trussel har vi taget højde for ved at teste sagsbehandlernes profiler, og vi kan konkludere følgende: For det første er der kun få væsentlige forskelle mellem sagsbehandlernes svar i Jobbutikken og Jobcenter Midtby. For det andet er der ingen væsentlige forskelle i sagsbehandlerprofiler mellem kontrolafsnittet og de to forsøgsafsnit i Jobcenter Midtby, der kunne give grund til antagelse om systematiske forskelle mellem de tre afsnit. Dette indikerer, at projektdesignet er overholdt vedrørende sagsbehandlernes faglige og personlige profiler. 3. Manglende overholdelse af projektdesignet med 100 %, 85 % og 70 % sagstal Denne trussel har vi taget højde for ved cpr.nr.-opdelte sagsstammer. Vi har dog ingen sikkerhed for, at denne fordeling har holdt gennem hele projektperioden. 4. Eventuelle forskelle i fraværsmønster mellem kontrolafsnittet og de to forsøgsafsnit i både Jobbutikken og Jobcenter Midtby Denne trussel har vi taget højde for ved at udarbejde en logbog for fravær og vikardækning, og vi kan konkludere følgende: For sagsbehandlerne i Jobbutikken var der fra februar 2007 en del langtidssygemeldinger samt justeringer som følge af etableringen af Jobbutikken, og sagsbehandlerne hjalp hinanden på tværs af afsnittene uden overarbejde. Det betød et brud på projektdesignet, som fik store konsekvenser. 5. Manglende åbenhed i det daglige sagsarbejde Denne trussel har vi taget højde for ved løbende information til ledere og sagsbehandlere bl.a. gennem en styre- og følgegruppe og tre interne konferencer under hele projektperioden. 6

7 Projekteksterne trusler mod alt andet lige -princippet Under projekteksterne trusler mod alt andet lige -princippet har vi navnlig været opmærksomme på følgende tre forhold: 1. Konjunkturændringer og fald i ledighed Det viste sig, at denne trussel var så reel, at Jobbutikken som tidligere beskrevet udgik af projektet efter vores midtvejsanalyse. 2. Implementering af Ny chance I maj 2006 havde Odense Kommune som følge af Ny chance bevilget flere ny stillinger til sagsbehandling på arbejdsmarkedsområdet. Vi har ikke i projektet kunnet isolere eventuelle effekter af dette fra mulige effekter som følge af differentieret sagstal mellem kontrolafsnittet og de to forsøgsafsnit, men vore konklusioner bygger på den antagelse, at Ny chance har ramt ligeligt mellem afsnittene, og at alt andet lige -princippet således er opretholdt. 3. Ventelister og travlhed Vi har i løbet af projektperioden erfaret, at ventelister til RevaAktiv eller travlhed hos jobkonsulenterne kan have haft betydning for udfaldet af sagsbehandlingen i Jobcenter Midtby, men vi har vurderet, at eventuelle skævheder er blevet ligeligt fordelt mellem kontrolafsnittet og de to forsøgsafsnit. 3 3 RevaAktiv er et tilbud i Odense Kommune til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, som har behov for at få afprøvet og vurderet deres arbejdsevne med udgangspunkt i arbejdsevnemetoden. 7