ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa
|
|
- Alexander Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl Indledning Tak for indbydelsen til at komme her i dag åbne temamødet om ulighed i sundhed og samtidig indvie AMIs Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register ( ja, jeg har spurgt AMI, om de ikke kan finde på et lidt mere fikst navn til registeret, men det er vist ikke så let.) I mange år har det været en generel forestilling hos de fleste, at det er direktøren med det store ansvar, den lange arbejdsdag og meget mentalt arbejde, der mest er udsat for sundhedsproblemer, mens de faglærte og ufaglærte med mindre ansvar, fast arbejdstid og fysisk arbejde klarer sig bedre.
2 Side 2 Forskerne og de arbejdsmiljøprofessionelle har i nogle år vidst, at det modsatte er tilfældet. Direktøren lever længe og har et godt helbred, mens de faglærte og især de ufaglærte i større omfang dør tidligt og har dårligt helbred. Hertil kommer for de ufaglærte en større risiko for førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Det er social ulighed i sundhed med den tunge ende nedad. Skal vi rette op på denne sociale ulighed i sundhed, kræver det en stor forebyggende og sundhedsfremmende indsats på de danske arbejdspladser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er da også et prioriteret område for regeringen, og der er iværksat et stort Folkesundhedsprogram, der dækker perioden I pjecen, som ligger på jeres plads, har Arbejdsmiljøinstituttet ajourført viden om uligheden i sundhed med særlig fokus på arbejdspladsens betydning. I pjecen er beskrevet, hvorledes den sociale ulighed i sundhed vedrører for mange tidlige dødsfald, social ulighed i de store folkesygdomme og social ulighed i afgang fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at vide, når man praktisk tilrettelægger sin indsats for sundhedsfremme på arbejdspladsen.
3 Side 3 Derfor er jeg glad for i dag at kunne indvie Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Registret, som jeg tror, vil være et meget anvendeligt værktøj for dem, der skal tilrettelægge og gennemføre sundhedsfremme på arbejdspladsen. For mange tidlige dødsfald For tredive år siden var danskerne blandt de befolkninger i Vesteuropa, som blev ældst. Siden er det ikke gået så godt med middellevetiden. Nok stiger den, men den stiger mindre end middellevetiden i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er gået lidt bedre de sidste år, men vi ligger stadig under gennemsnittet for middellevealder i EU landene. Nogle udviklingslande har faktisk overhalet os, når det gælder middellevealder. Bare man bor på den anden side af Sundet, lever man også et par år længere. Hvert år dør flere tusinde danskere i den erhvervsaktive alder til sammenligning med Sverige. Har det noget at gøre med arbejdsmiljø? Ja, meget, selvom det er svært at skille effekter af dårligt arbejdsmiljø fra effekter af dårlig livsstil. Arbejdsmiljø og livsstil spiller sammen. Det jeg hæfter mig ved er, at der dør alt for mange for tidligt i den erhvervsaktive alder, og at der er stor forskel på dødelig-
4 Side 4 heden og dermed på middellevealderen i forskellige erhvervsgrupper. Det generelle billede er, at jo højere stilling, desto lavere dødelighed og dermed højere middellevealder. Blandt mænd har nogle erhvervsgrupper en særlig lav dødelighed. Ingeniører, læger og administrationschefer ligger på 75% af befolkningsgennemsnittet. Andre grupper, som ufaglært hotel- og restaurationspersonale, taxachauffører og lager- og engrospersonale ligger næsten dobbelt så højt som befolkningens gennemsnit. De store forskelle på erhvervsgrupperne ses også hos kvinder, hvor fx bankassistenter og pædagoger ligger lavt, mens fx plejere og sygehjælpere ligger højt. Ser vi på tidsudviklingen, er der for mænd og kvinder i erhverv, et generelt fald i dødeligheden over tid, mens forskellen mellem ufaglært og faglært bliver større til ugunst for de ufaglærte. Disse oplysninger fremgår af en rapport, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort, og som vil blive præsentere senere i dag.
5 Side 5 Hver branchegruppe har sin egen sygdomsprofil Tilbage til Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Registret: Registret viser udviklingen inden for erhvervsrelaterede legemlige sygdomme, som medfører hospitalsindlæggelse i Danmark. AMI s register er et forskningsregister, som er grundlaget for den forenklede netudgave, som bliver offentlig tilgængelig fra i dag. Jeg kender registret fra tidligere, fordi én af registrets kurver over tidsudviklingen var så dramatisk (planche 1), at den indgik i mine overvejelser om udvælgelse af særligt farlige job. Planchen viser en meget stærk stigning i hjertesygeligheden hos buschauffører frem til De seneste år er buschaufførernes kurve blevet vandret, men den er stadig på det høje niveau. Jeg håber, den store sundhedsfremmeindsats Sund Bus og andre tiltag, som vi har iværksat, vil bringe buschaufførkurven ned på befolkningens gennemsnit. Lad mig vise nogle få plancher, som illustrerer hvad registret kan bruges til. (Planche 2) Her ses tallene for diskusprolaps i ryggen for mænd. Hele 12 branchegrupper ligger over gennemsnittet for erhvervsaktive mænd.
6 Side 6 Gennemsnittet er den lodrette streg: SHR = 100. De røde søjler markerer statistisk sikker oversygelighed. Det er ikke overraskende industrifag, transport, sygehuse, fiskeri, slagterier, brandvæsen og redningskorps, men også kontor og administration. Branchegrupper med statistisk sikker lavere sygelighed er angivet med grønne søjler. Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Registret giver overblik, og det viser med al tydelighed, at hver branchegruppe har sin egen sygdomsprofil, der er helt forskellig fra andre branchegruppers sygdomsprofil. Registret er derfor meget velegnet til at prioritere sundhedsfremmeindsatser og målrette indsatserne efter sygdomsprofilerne. (Planche 3) Lad os fx tage kvinder i rengøringsbranchen, der næsten udelukkende røde søjler. Kvinder, der gør rent, bliver
7 Side 7 altså langt mere end gennemsnittet indlagt på hospital for en lang række sygdommes vedkommende. Derimod ligger kvinder, der er beskæftiget med undervisning og forskning (planche 4) lunt i svinget. Her er næsten udelukkende har grønne søjler. (De røde søjler er formodentlig sportsskader). Sygdom har flere årsager Sygdomsudvikling skyldes ofte en kombination af flere årsager især livsstil og arbejdsmiljø. AMI s register kan dog ikke skelne mellem den livsstilsbetingede og den arbejdsbetingede andel af de enkelte sygdomme. Det er derfor sådan, at en oversygelighed i en branchegruppe ikke alene kan tilskrives arbejdsmiljøet. Desværre kan vi i dag ikke klart sige, hvor store andele af dødelighed og sygelighed, der skyldes arbejdsmiljøet. Dertil har vi endnu for lille viden om det danske arbejdsmiljø. I Finland, hvor man i mange år har haft en meget veludviklet arbejdsmiljøovervågning, har man netop gennemført et større studie af den arbejdsbetingede og arbejdsrelaterede andel af dødeligheden.
8 Side 8 Her viser det sig, at den arbejdsbetingede andel af dødeligheden er ca. 10% for mænd og 2% for kvinder i den arbejdsdygtige alder. I Finland, som har en arbejdsstyrke på 2,1 mio., regner de med ca døde pr. år i den arbejdsdygtige alder p.g.a. arbejdsforholdene. Hvis vi omregner fra Finland til Danmark, skulle det blive godt et par tusinde dødsfald om året i Danmark. Det er et højt tal, og da vi forventer at arbejdets betydning for sygeligheden er større end arbejdets betydning for dødeligheden, er der meget at opnå ved en forbedring af arbejdsmiljøet. Vores mål er dog ikke alene at bekæmpe sygdom og død på grund af dårligt arbejdsmiljø. Vi vil også gerne holde arbejdsstyrken sund, rask og produktiv. En syg arbejdstager kommer jo ikke på arbejde. Derfor satser regeringens Folkesundhedsprogram så meget på sundhedsfremme på arbejdspladsen. Et værktøj for branchearbejdsmiljøråd Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Registret har hidtil været et forskningsregister på Arbejdsmiljøinstituttet. Men instituttets bestyrelse har besluttet, at AMI så tidligt, og i så stort omfang som det er praktisk muligt, skal offentliggøre
9 Side 9 sine resultater i en form, der er let tilgængelig for AMI s brugere: de arbejdsmiljøprofessionelle og offentligheden. Jeg synes, at det er lykkedes godt her i den første forenklede netudgave af registret. Man skal være stærkt farveblind for ikke at kunne forstå dets budskaber! Min opfordring er derfor: Brug registret og fortæl AMI om jeres erfaringer. Et register bliver kun bedre, hvis det bliver brugt, og hvis brugerne er i løbende dialog med registerforskerne, som har udviklet systemet og som gerne vil videreudvikle systemet. Det er mit håb, at de enkelte branchearbejdsmiljøråd vil anvende det nye værktøj til at fokusere deres indsatser på samme måde, som jeg selv har brugt det som ét af værktøjerne ved udpegningen af fx de 10 særligt farlige jobgrupper. En fokuseret indsats har altid stor gennemslagskraft. Det er også mit håb, at registret vil lægge op til indbyrdes benchmarking og til gensidig inspiration brancherne imellem i arbejdsmiljø- og sundhedsfremmeindsatsen. Arbejdsmiljøinstituttet vil opdatere registret jævnligt, og i løbet af nogle år bliver det muligt at se på sygdomstallene, om indsatserne har haft effekt eller ej.
10 Side 10 Arbejdsmiljøinstituttet planlægger også at udvide registret de kommende år med data om job og ambulante behandlinger. Især det sidste vil være et vigtigt supplement til det nuværende register, da en række sygdomme af stor arbejdsmiljømæssig interesse, som fx sygdomme i bevægeapparatet, hudsygdomme og astma næsten udelukkende behandles ambulant. Bedre arbejdsmiljøovervågning i fremtiden Der har i år været en del diskussioner om art og omfang af den danske arbejdsmiljøovervågning. Med denne netversion af ErhvervsHospitaliseringsRegistret har vi fået et vigtigt element i den fremtidige arbejdsmiljøovervågning på plads. Om knap en måned, nærmere betegnet den 26. november, vil jeg her på samme sted kunne fremlægge de overordnede resultater fra 2000/2001 undersøgelsen af AMI s nationale arbejdsmiljøkohorte. Det giver mulighed for at vurdere arbejdsmiljøets udvikling fra 1990 og 1995 til 2000/2001. Jeg mener, at denne udvikling med at sætte tal på arbejdsmiljøet" og på arbejdstagernes sundhedstilstand er meget vigtig. Den skal være med til at flytte fokus over på effekterne af det vi går og gør i arbejdsmiljøsystemet. Vi skal ikke bare se på, hvad der er vi gør men på, om det vi gør, "flytter" noget. Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Regi-
11 Side 11 steret er et af de redskaber, vi skal bruge for at afgøre, om det vi igangsætter gør en forskel. Tal på arbejdsmiljøet giver også mulighed for at kigge hinanden over skuldrene og lære af de bedste. Med disse ord er netværksudgaven af Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Registret nu offentlig tilgængelig.
ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal
ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere
Læs mereIndikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereHELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER
ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereKemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereHvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger?
Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger? 31. januar 2019: Gå hjem-møde om arbejdsbetinget eksem Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA Plan:
Læs mereUdviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet
Læs mereJeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt T A L E 12. januar 2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 12. januar 2017 om sexchikane på det danske arbejdsmarked
Læs mereHvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af sundhedskoordinationsudvalget Har Region Nordjylland
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereTale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs merePSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereSundhed og beskæftigelse
Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mere1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.
Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereEr du klar over det, mand?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%
Læs mereMand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd
Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner
Læs mereLægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)
Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereRedskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Læs mereNFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereKommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund
Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget
Læs mereForum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013
Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko
Læs mereBørn og unge - Årlig status
Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien
Læs mereTAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL
TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereSUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mere