Eksamensessay Offentlig organisation og styring OA1, efteråret 2001, RUC. Af: Alex K. Tonnesen
|
|
- Vilhelm Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamensessay Offentlig organisation og styring OA1, efteråret 2001, RUC Af: Alex K. Tonnesen 1
2 Opgave 1 er besvaret: "Inden for politologisk teori er et af de nyere styringsbegreber "Governance". Hvorfor opstår det, og hvilke teoretiske kerneproblemstillinger arbejdes der med? Giv eventuelt konkrete eksempler på governance som styringsform." Indholdsfortegnelse: Synops s. 3 Hvad er governance s. 3 Hvorfor opstod governance s. 4 Governance, institutionalisme og ontologi s. 5 Kompleksitet, dynamik og diversitet s. 6 Deskriptivt postmoderne governance s. 7 Governance som styringsform og analysen heraf s. 8 En mulig videreudvikling af den deskriptivt postmoderne governance s. 8 Litteraturliste s. 9 2
3 Synops Governance er et mangehovedet dyr i åbenbaring. Jeg vil i denne opgave først gøre rede for de teoretiske kerneproblemstillinger i governancebegrebet med vægt på en afdækning af spændvidden af governancebegrebets definitorisk og indholdsmæssigt. Efterfølgende gives et noget selvstændigt rids af kausale mekanismer bag dets opståen. I de efterfølgende afsnit kredses der om governance, dets paralleller til institutionalisme og ontologiske aspekter. Herefter følger en nærmere beskrivelse af hvad jeg har kaldt den deskriptivt postmoderne governance, governance som styringsform med vægt på analysen heraf samt endelig et bud på en videreudvikling Hvad er governance En af de bedste oversigter over governancebegrebets multiple inkarnationer findes hos Rhodes. 1 Han forudsætter at governance er en ny måde at se og forstå [offentlig] styring og organisering. Herefter opstilles seks forskellige brug og definitioner af governancebegrebet: som minimalstaten. Her er hovedindholdet i begrebet en ideologisk præference for størst mulig nedskæring af udgifter i almindelighed og statsapparatet som sådan. som virksomhedsinspireret styring og organisering. Her skal diskret ledelsesmagt og personligt ansvar indenfor klart definerede ansvarsområder føre til en ledelse og strukturer der minder om virksomheders. som new public management (NPM). Denne definition er noget mangeartet. Den indeholder NPMs to oprindelige betydninger: "manegerialism" der ligger tæt på den ovenstående definition med direkte professionel styring, resultatorientering og -måling, omkostningsfokusering og forbrugerorientering. Den anden betydning kommer fra institutionel økonomi og slår på incitamentstrukturer, konkurrence og markedsmæssiggørelse. Endelig er der entreprenøriel styring og organisering der er meget overlappende med ovenstående og {en smule brutalt} kan koges ned til en fokusering på mere styring (i policy-processen) frem for roning (service-levering) som "god styring og organisering". Denne definition advokeres af fx. verdensbanken og indebærer en sammensmeltning af NPM og den (neo-)liberalistiske demokrati- og forvaltningsopfattelse med konkurrence, markedsmæssiggørelse, privatisering og budgetdiciplin tilsat almindelige politiske plusord som effektivisering, demokrati, legitimitet, pluralisme og respekt for rettigheder. 1 Rhodes (1997) s. 46 ff. 3
4 som et socio-kybernetisk system. Denne definition kan i lighed med nedenstående siges at være væsentlig mere deskriptivt en ovenstående definitioner. Den lader governancebegrebet dække resultatet af, og det mønster det fremkommer ved, interageren og intervention mellem mange interdependente, ikke fuldt informerede eller overblikshavende offentlige, private og blandede aktører med mere eller mindre overlappende mål i det centerløse samfund. som selvorganiserende netværk. Her fokuseres på netværk der ses som alternativ til både markedet og hierarkiet. Disse har tillid og samarbejde som væsentligste kendetegn, de er forholdsvis autonome med egne policies, men er samtidig komplekse i det de består af mangeartede offentlige, halvoffentlige, frivillige og private entiteter. Disse meget forskellige definitioner af governance gør det umiddelbart svært at få hold på begrebet både i forhold til teoretiske kerneproblemstillinger mulige grunde til at det opstod. Jeg mener man bør sondre mellem to hovedretninger indenfor governance. Nemlig den normativt neoliberalistiske og den deskriptivt postmoderne. Den første der især sætter sig igennem i governance som minimalstaten, virksomhedsinspireret styring og organisering, NPM og endeligt "god styring og organisering". Det kendetegnene er her et normativt udgangspunkt i den forstand at der stilles mål op for hvordan god offentlig styring og organisering bør være. Disse behøver ikke nødvendigvis, men kan, have minimalstaten og den altomfattende markedsmæssiggørelse som udgangspunkt. Det vigtigste er det neoliberalistiske og neoklassisk økonomiske udgangspunkt der tilsiger markedet og efficiens-søgen primat. Heroverfor står den deskriptivt postmoderne governance. Den omfatter governance som et socio-kybernetisk system og som selvorganiserende netværk. Den er nært beslægtet med postmodernismen, der søger at beskrive verden af i dag som den faktisk er. Netværkene, det diverse og centerløse samfund med mange koeksisterende sandheder og kompleks interageren er her det vigtigste. Jeg vil hovedsageligt behandle den deskriptivt postmoderne governance, da den er fremherskende i kursuslitteraturen. Hvorfor opstod governance Governance må ses i sin teorihistoriske kontekst. Den normativt neoliberalistiske governance tager, som det navn jeg har valgt antyder, sit udgangspunkt i den neoliberalistiske ideologi. Denne advokerer for "... the complete submission of societies (their adjustment in both their political and social dimensions), to the sole rationale of the market by pursuing the maximum deregulation of economic systems. The same principles are advocated by neoliberal 4
5 globalization as a means of managing the world economy". 2 Selvom denne udlægning af neoliberalismen er en kende skarpt trukket op, og som sådan derfor passer bedst på governance som minimalstat og som "god styring og organisering", mener jeg at den på glimrende hvis illustrerer hvilket tankegods der gav ophav til den normativt neoliberalistiske governance. Det vil føre for vidt at behandle grundene til neoliberalismens opståen her, men jeg vil dog skitsevis hævde at en væsentlig kausal kæde set fra et schumpeteriansk udgangspunkt kan være den hastige produktivitetsvæksts afstilnen og lavere betydning fra 70'erne og frem, det deraf følgende sammenbrud for fordismen, den keynesianske økonomi og den traditionelle socialdemokratisme og det gramsciansk-politiske hegemonis deraf følgende rykken mod højre i form af neoliberalismens påspænding af strukturer og diskurser for de traditionelle liberalistiske værdiers vogn. Den deskriptivt postmoderne governance er opstået som følge af en knopskydning af generel postmoderne teori, hvilket vil blive behandlet mere udførligt senere. Governance, institutionalisme og ontologi Der er mange paralleller mellem governance teori og institutionel teori. Rhodes har således udover at beskæftige sig med governance også plæderet for at politiske institutioner må studeres ved en institutionel tilgang 3. Han har et centralt begreb om "self-organizing interorganizational networks" 4 hvilket placerer ham som en deskriptivt postmoderne governance-teoretiker. Dette bestyrkes af den nidkærhed han udviser i sin kritik af NPM 5. Dette begreb er forholdsvis analog med March og Olsens begreb om institutioner som formelle og uformelle regler og normer der påvirker adfærd og opfattelser 6. Nogle af de mest markante skillelinjer er også sammenfaldende i institutionel- og governance-teori. Således har Dunsire et realistisk ontologisk udgangspunkt for sit "Colibration - participating in the conflict of forces" 7 begreb der svarer nøje til det ontologiske udgangspunkt for den historiske institutionalisme eller "mediated conflict neoinstitutionalism" 8 og dens nulsums antagelse og deraf følgende konfliktfyldte verden. Den normativt neoliberalistiske governance-teori bygger derimod på en liberalistisk ontologi. Denne indebærer en plussumsantagelse der tilsiger at der skal være konsensus om konkurrence og det frie marked, i det skaber en støre samlet nytte gennem øget efficiens (i neoklassisk økonomisk forstand). Den klassiske dikotomi mellem et 2 Amin (2000) 3 Rhodes (1995) s Rhodes (1997) s Rhodes (1997) s March, J. og Olsen, J. P. (1989) 7 Dunsire (1993). s DiMaggio (1998) s
6 realistisk og liberalistisk ontologisk udgangspunkt går således også delvist gennem governance debatten. Det gør den indenfor mange felter, således er skelnenen mellem pluralisme (gruppers kamp om indflydelse) 9 og korporatisme (interesseorganisationer dybt inkorporeret i det politiske system) 10 også et udtryk for en henholdsvis realistisk og liberalistisk ontologi. Men der er en væsentlig forskel. Dunsire er således en undtagelse blandt deskriptivt postmoderne teoretikere i det han har et realistisk ontologisk udgangspunkt. De fleste andre som Kooiman og Bogason hævder implicit at man slet ikke kan have ontologiske udgangspunkter, i det samfundets kompleksitet har udviklet sig ud over det stadie hvor det gav mening at bekende sig til udsagn som "verden er grundlæggende konfliktfyldt grundet en kamp om knappe ressourcer" eller "verden og dens enkeltdele kan og skal paretooptimaliseres". Postmodernismen er dog langt fra entydig på dette punkt og nogle udlægninger af netværksbegrebet synes at have en tydeligt liberalistisk ontologi. Kompleksitet, dynamik og diversitet Det fællestræk der synes stærkest indenfor hvad jeg har kaldt den deskriptivt postmoderne governance er, at verden er kompleks, dynamisk og divers. Kooiman 11 hævder at det empirisk kan konstateres at politisk/administrative systemer har det svært grundet massive implementeringsproblemer og interdependens-problemer der gør det svært at styre noget som helst. Da verden er kompleks, dynamisk og divers må styringen også være det. Dynamikker defineres som en komposition af kræfter der resulterer i ikke-lineære kausale mønstre. Herefter oprulles et større, ganske abstrakt og af fysikken inspireret begrebsapparat med interne og eksterne dynamiske kræfter, egendynamik, konfliktende og harmoniske dynamikker, evolutionære og revolutionære dynamikker, nødvendigheden af at se på interaktion og spændinger, interferens, interspil og intervention. På tilsvarende hvis beskrives kompleksitet som indeholdende reduktion og selektion, strukturering, og operationalisering. Diversitet hænger sammen med den store og voksende individualisering, differentiering, specialisering og varians i den moderne verden. Herefter gentages disse begreber i forhold til begreberne "governance", "governing needs", "governing capacity" og "governability". Dette kan synes rigtigt nok, og det muligvis også, det er i hvert tilfælde svært at argumentere i mod. Problemet er at denne metateoretiseringen er uanvendelig i praktisk teoribygning, da den implicit hævder at "der må ses på alting på samme tid". Når det kommer til praksis er man derfor tvunget til at bruge sin sunde fornuft, da man nødvendigvis må foretage en typologisering i alle ikke-trivielle empiriske studier og teoribygninger. 9 Christensen, Christensen og Ibsen (1999) s Christensen, Christensen og Ibsen (1999) s
7 Deskriptivt postmoderne governance En af dem der passer bedst i min kategori er Bogason. Han hævder at governance er kommet i stand fordi vi befinder os i et postmoderne samfund (der godt nok eksisterer side om side med det moderne) hvor argumentation går forud for rationalitet og lokal indsigt for generelle visioner. Der er på basis heraf en omfattende fragmentering og en udtrykt individualisme. Governance kan siges at være udtrykket for en udvanding af den traditionelle politiske beslutningsproces, magten decentraliseres ud lokalt. Denne definition af governance indeholder ikke et farvel til kollektiv handlen, den sker bare væk fra det traditionelle politiske centraliserede system. 12 Den foregår i lokale politiske fællesskaber, ofte baseret på en passendeheds logik med egne normer for rigtigt og forkert og fælles bedste. Dette syn på samfundet og definition af governance giver fører en række ting med sig både i forhold til governance som styringsform i almindelighed og på hvorledes man bør analysere en sådan styringsform i særdeleshed. Således hersker der ustabilitet og uforudsigelighed, og man må i stedet for at se på principper bag organisering, se på dynamikker i interaktionen mellem aktører i netværk under konstant forandring. Der må ses på organisering frem for organisation. Dette besværliggøres af sammenblandingen af offentlig og privat handlen, hvilket giver anledning til begrebet "collective public action" der defineres som: "... an activity involving more than one individual to achive a common goal, without those involved competing or dominating one another." 13 Staten har stadig legitim ret til at regulere forhold mellem borgerne og udvinde og omfordele ressourcer, blot er lokaliteterne for denne magt ændrede i det grupper af borgere i netværk er blevet "empowered" og autoritet er sat til forhandling. Det er bemærkelsesværdigt at der i den grad fokuseres på det lokale element. Jeg ser det som et forsøg på at nå ud over den i sidste afsnit beskrevne besværligheder med at bygge ikke-triviel generel postmoderne teori, således som det kommer til udtryk hos Dunsire, Kooiman og Mayntz. Når man ikke kan sige noget generelt, må man hævde at det specifikke har primat. Dette kan naturligvis diskuteres og fornægtes på flere niveauer, men jeg vil fremhæve et andet karakteristika som ikke kan. Den deskriptivt postmoderne governance repræsenterer et skridt væk fra traditionel organisationsteori som den ses hos Jacobsen og Thorsvik 14 der hvor meget den end prøver at være generisk ikke rigtigt kan fange netværk i almindelighed og offentlige styringsprocesser i særdeleshed, grundet dens udspring i analysen af private virksomheder. 11 Kooiman (1993). s. 36 ff. 12 Bogason (2000) s. 42 ff. 13 Bogason (2000) s Jacobsen og Thorsvik (1997) 7
8 Governance som styringsform og analysen heraf Bogason 15 når frem til at governance-analyse handler om institutionel analyse af netværk. Hvorledes kollektive handlinger som bliver til offentlige handlinger er forbundet med skabelsen af offentlig politik i netværk. Han har lavet en konkret analyse af lokal styring i Skandinavien. Her når han frem til at der faktisk er en hvis udvikling mod en fragmenteret lokal styring. Den er ikke entydig, og varierer ganske meget mellem landene, men kan ikke desto mindre ses som en udvikling i retning af lokal governance, og man må derfor supplere sine traditionelle analyser. 16 Dette kan gøres ved hjælp af en institutionel analyse med fokus på dynamikker 17, en kortlægning af kommunikation mellem aktører. Dette kan ej ske topdown, som Sabatier 18 beskriver det, men må foregå bottom-up for at nå uforudsigeligheden i de netværk hvor mening dannes. Herudover må forskeren opgive idéen om at stå udenfor de processer der undersøges. Et andet eksempler på governance som styreform beskrives af Hjern og Porter (de bruger dog ikke termen, hvilket nok skyldes at artiklen oprindeligt er skrevet i 1981). De har analyseret offentlige services som husning, uddannelse, sundhed og arbejdsmarkedsprogrammer i forskellige lande. Om den svenske arbejdsformidling hedder det at den: "administers programmes in placement, training, and job creation. As an entity, the exchange is sensitive to pressures from the firms, unions, and local governments in its particular locality. It defines a niche for its activivtes within this context, continuously moulding the parts of the placement, training, and job creation programmes it participates in to an organizationally sensible rationale wich meets the expectations of these surrounding organizations and communities." 19. Jeg vil umiddelbart kalde dette et skoleeksempel deskriptiv postmoderne governance som styringsform med et Bogasonsk lokalfokus. En mulig videreudvikling af den deskriptivt postmoderne governance I en artikel der tager udgangspunkt i diskussionen om "the problem og governability", altså de tilsyneladende manglende muligheder for offentlig organisation og styring, gør Mayntz 20 sig til talskvinde for det synspunkt at der uomtvisteligt er styringsmæssige problemer og, at disse skyldes det moderne samfunds kompleksitet og "organiserede policy-felters" kapacitet til at undgå styring. I stedet for at fokusere på eventuelle politiske fejltagelser, skal man organisere policy-processen således at disse aktører tages med ind i flere led. Denne opfattelse falder tydeligvis ind under den deskriptivt postmoderne governance. En anden der også lægger sig 15 Bogason (2000) 16 Bogason (1997) s. 282 ff. 17 Bogason (2000) s. 176 ff. 18 Sabatier (1997) s. 273 ff. 19 Hjern og Porter (1997) s
9 op ad denne opfattelse (uden at bruge ordet governance) er Putnam 21. Han benytter netværks og begrebet "social kapital"s transanktionsomkostningssænkende rolle, til afvise en Hobbesiansk funderet autoritær stats- og styringsforståelse. Herudover går han et skridt videre i det han hævder at netværkene ikke blot er et træk ved den moderne verden, men en forudsætning for en god stat. Han tilføjer herudover et begreb om stiafhængighed der ligger op ad Norths 22, dette er meget relevant, og vil kunne hæve "governance med fokus på netværk"s deskriptive værdi væsentligt hvis det blev inkorporeret. Hvis man som nogle 23 antager at der som oftest er en evolutionært fornuftig grund til at organisationer og styringsstrukturer ser ud som de gør, kan man, uden at øve ret meget vold på det postmoderne udgangspunkt, tilføje en historisk-analytisk dimension til den deskriptivt postmoderne governance teori der gør konkret teoribygning og analyse langt mere håndgribelig. Man vil få en ledesnor for den sunde fornuft, og vil kunne hæve abstraktionsniveauet noget, men nok ikke til det helt generelle plan. 20 Mayntz (1993) s Putnam (1993) kap. 6 s North (1998) s Milgrom og Roberts (1993) 9
10 Litteraturliste Kursuslitteratur. Bogason, P. (1997): "Changes in Local Government in Scandinavia: Towards Organizational Differentation?" i Hesse, J. J. og Thoonen, T. A. J. (eds.): "The European Yearbook of Comparative Government and Public Administration" Christensen, J. G., Christensen, P. M. og Ibsen, M. (1999): "Politik og forvaltning" Århus, Systime. Dunsire, A. (1993): "Modes of Governance" i Kooiman, J. (ed.) "Modern Governance. New Government-Society Interactions" London: SAGE. Hjern, B. og Porter, D. O. (1997): "Implementation structures: A new unit of administrative analysis." i Hill, M. (ed.): "The policy proces. A reader" London, Prentice Hall. Jacobsen, D. I. og Thorsvik, J. (1997): "Hvordan organisasjoner fungerer. Innføring i organisasjon og ledelse" Oslo, Fagbokforlaget. Kooiman, J. (1993): "Governance and governability: Using complexity, dynamics and diversity" i Kooiman, J. (ed.) "Modern Governance. New Government-Society Interactions" London: SAGE. Mayntz, R. (1993): "Governing Failures and the Problem of Governability: Some Comments on a Theoretical Paradigm" in J. Kooiman (ed.) "Modern Governance. New Government- Society Interactions" London: SAGE. Rhodes, R. A. W. (1997): "Understanding Governance. Policy Networks, Governance, Reflexivity and Accountability" Buckingham: Open University Press. Sabatier, P. A. (1997): "Top-down and bottom-up approaches to implementation research" i Hill, M. (ed.): "The policy proces. A reader" London, Prentice Hall. Anden litteratur Amin, S. (2000): "Neoliberal Globalization and U. S. Hegemony" i South Letter, Vol. 2, Nr. 36 Bogason, P. (2000): "Public policy and local governance: Institutions in postmodern society", Edward Elgar, Cheltenham. DiMaggio, P. (1998): "The new Institutionalisms: Avenues of collaboration" i Journal of Theoretical and Institutional Economics, 154 (4), s March, J. og Olsen, J. P. (1989): "Rediscovering Institutions" The Free Press. Milgrom, P. og Roberts, J. (1993): "Economics, Organization and Management" Prentice- Hall, New Jersey. 10
11 North, D. (1998): "Economic Performance Through Time". i Brinton, M. C. og Nee, V. (eds.) : "The New Institutionalism in Sociology." New York: Russell Sage Foundation. Putnam, R. (1993): "Making Democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy." Princeton, N. J.: Princeton University Press, s Rhodes, R. A. W. (1995): "The Institutional approach" i Marsh, D. og Stoker, G. (ed.): "Theory and Methods in political Science." Basingstoke, MacMillan. 11
Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik
Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs merePolicy Analyse Læseplan
SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereSocialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk
Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?
Læs mereSundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring
Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereLars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereAktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41
Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag
Læs mereAktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41
Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereDemokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.
Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereUlrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber
Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn
Læs merePolicy Analyse. Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Morten Balle Hansen Professor Peter Munk Christiansen Bente Bjørnholt Bøger: Howlett, M., M. Ramesh. 2003. Studying Public
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN
KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mere1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereNYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE
NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L
Læs mereLEDELSE OG STYRING KB-TEMAMØDE MARTS 2018
LEDELSE OG STYRING KB-TEMAMØDE MARTS 2018 Undertemaer 1. Historisk rids af styring og ledelse i den kommunale sektor 2. Ledelseskommissionens anbefalinger 3. Ledelse og styring i Dragør Historisk rids
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereTime- og eksamensplaner, efterår 2014
Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereEksamensplan /Examination plan Vinter/Winter 2017/2018
Eksamensplan /Examination plan Vinter/Winter / (ret til ændringer forbeholdes) Kandidatuddannelsen / Master programme Revideret den 10 december Mundtlig eksamen / oral exam Sem.nr Titel Dato synopsisaflevering/
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereEmpowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.
Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,
Læs mereTEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen
TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDeltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling
Læs mereTEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen
TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det
Læs mereLEDELSE I POLITIKKENS VOLD
LEDELSE I POLITIKKENS VOLD Uddrag af artikel fra Berlingske OFFENTLIGE UDFORDRINGER/DILEMMAER EKSEMPEL 1 Uddrag fra: Værdi for borgeren visioner og resultater som grundlag for organisering og styring i
Læs merePOLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN SLIDE 2 PROBLEM HVAD ER LOGIKKEN BAG OG ERFARINGERNE MED OFFENTLGIE BESTYRELSER? SLIDE 3 EMNER Hierarki
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereByledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab
Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereLedelse og politik Læseplan
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2012 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Poul Erik Mouritzen, Institut for Statskundskab Målet med
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker
Læs mereInnovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk
Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereKlimapolitiske udfordringer
Klimapolitiske udfordringer Økonomiske styringsmidler og lobbyisme Aarhus-seminar 2012 Gert Tinggaard Svendsen Professor, PhD 1 Oversigt 1. Indledning 2. Afgift og VE 3. Lobbyisme 4. Klimaforhandlinger
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereSæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?
Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling
Læs mereBetydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland
Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
Læs mereFigur: Siloer og sammenhæng. Må deles med angivelse af kilden: Vestergaard (2016): Byg bro mellem siloerne
ddrag bragt i... Bo Vestergaard Egen konsulentvirksomhed: www.fairproces.dk & konsulentfællesskabet Agora.as & Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis University Figur: Siloer
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSlip kontrollen og håndter tilværelsen.
Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget
Læs mereSocial Kapital i Danmark og Rusland
Social Kapital i og * Økonomer har i en årrække undret sig over, at folk samarbejder mere end teorien forudsiger. Vi foreslår, at dette forhold skyldes tilstedeværelsen af social kapital og etableringen
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereVirksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR
Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til
Læs mereØkonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense
Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på
Læs mereInnovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012
Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereINDUSTRIAL relations
Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereDe fire spørgsmåls domæner
De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og
Læs mere!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-
-!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereSociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber
Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereArts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC
Arts Education 5.10.2010 Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC kreativitet er noget man lærer, når man arbejder med det Den praktisk musiske dimension Knyttes an til fagene
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mere