Fjernsyn for Børn. Vores fælles historie. Nina Sahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernsyn for Børn. Vores fælles historie. Nina Sahl"

Transkript

1 Fjernsyn for Børn Vores fælles historie Nina Sahl

2 Fjernsyn for børn Vores fælles histore Nina Sahl 5

3 Fjernsyn for børn 2013 Nina Sahl, forlaget Auctoris Omslag: Lars Clement Kristensen Grafisk tilrettelæggelse: Dafolo A/S Redaktør: Nanna Lund Korrektur: Jonas Jørgensen Bogen er sat med Minion og trykt hos Dafolo A/S Printed in Denmark udgave, 1. oplag Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Oversigt over fotos og credits findes bagest i bogen. Alle rettighedshavere til denne bogs billedmateriale er søgt, men desværre er der få, som ikke er fundet. Skulle nogle mene sig berettiget, kan henvendelse ske via forlagets hjemmeside. ISBN Forlaget Auctoris auctoris.dk 6

4 Indhold Børnefjernsynet vores fælles historie Det begyndte i radioen...15 Børnefjernsynet kommer...23 Hannes historie Børnefjernsyn for begyndere Andy Pandy og humor i børnehøjde...35 Dukken Didde og onkel Olaf...39 Børnetime...44 Jørgen Clevin Danmarks største legebarn Skolelærerfjernsyn Mogens Vemmer...58 Dukker på ballonfart...64 Ingrid og Lillebror Ingrids historie...78 Sørøver Sally og noget nyt i gære Stærke pigeroller Sonja fra Saxogade Den rigtige Sonja Super Carla Farvel, jeg hedder Kurt Thomas Winding lyden af barndom Hvor blev drengene af?

5 5. For de mindste fjernsyn i en pædagogisk brydningstid Legestue Kaj og Andrea og en plads i kulturkanonen Povl Kjøller og musikken Anna og Lotte Nøj, det for børn Ibens historie Evalueringsværktøjet PiP - Picture in Picture Alle børns Bamse Bamses Billedbog Tivertifald Bamses Familie Ud af skoven DR nu med merchandise Fattigfirserne og børnefjernsyn, også for voksne Busters Verden og barndommens magiske realisme Hulubulu mere magi i realismen Fy fy skamme Ludo Fagre nye, teknologiske verden Nana Vi boller, hvad laver du? Teklas historie Brud på monopolet Bubbers Badekar TV2 vil også være med Trolderik Lågen i Bogen

6 Snurre Snups Søndagsklub Bubbers historie Børnefjernsynet som forskningsobjekt Julekalenderforskning og uddannelse Ud af 90 erne Gæt en lort Martin og Ketil fra børnefjernsyn til skolebøger Prisnomineret Naturpatrulje Sebastian Klein naturligvis Lille Nørd Store Nørd Sigurds Bjørnetime og musikken i fokus MGP det bare noget vi leger Jacob Riising og glæden ved at lyve for børn Astrids historie Ramasjang Bruno og at ville noget nyt på tv Sommer og Cirkus Summarum DR Ultra Glædelig Julekalender Magnus Tagmus Dukkernes jul Yallahrup Færgeby Jesper Klein Børnenes U-landskalender Jul i Gammelby Poul og Nulle i hullet

7 Jul på slottet og Danmark i lyrisk koma Nissebanden Fænomenet Pyrus Martins historie TV2 og Julemærket Jesus og Josefine og religion tilbage i julen Danmarkshistorie på julekortet Christian IV og jul på Kronborg Mod nye horisonter og generationer Min inderligste tak til: Billeder

8 Tak Denne bog er intet soloprojekt. Den er blevet til efter mange varme og inspirerende samtaler med et væld af spændende og hjælpsomme mennesker, som har stillet beredvilligt op og øset ud af deres erfaringer og minder. Nogle har bidraget med faglighed, andre med barndommens oplevelser mange med begge dele. I er alle i mit hjerte og mine tanker. Ligeledes skylder jeg også en stor tak til alle de skønne mennesker, som har sendt anekdoter med barndomserindringer til mig. Uden jer havde bogen været fattigere. I fortjener en stor tak hver og en for minderne, som ledte mig videre, og for de erindringer, der fandt vej ind på siderne. Også en kærlig tak til jer, der ønskede at forblive navnløse og svæve vægtløse rundt inde i researchen. I ved, hvem I er. Med kærlig hilsen, Nina Sahl 11

9 Børnefjernsynet kan, når man genser det, få fat i de følelser, som den voksne havde som barn. Vi bruger ikke de barnlige følelser som voksne. De er parkerede og nogle tror, at vi er evigt naive eller tåbelige, hvis vi finder dem frem. Sådan er det slet ikke. Vi har brug for dem for at være i kontakt med os selv og med hinanden, og i virkeligheden bliver vi først rigtig fanget, når vi bliver ramt i vores følelser. Iben Wurbs 12

10 Børnefjernsynet vores fælles historie Alle danskere har børnefjernsynet tilfælles. Hvad enten det var en del af vores opvækst eller af vores rolle som forældre, så deler vi børnefjernsynet med hinanden og har et forhold eller en holdning til det. På tværs af samfundslag og generationer er det en del af vores historie og vores minder. Det har en stærk og kulturelt sammenbindende effekt at have store oplevelser tilfælles, og børnefjernsynet er stort. Det handler om vores personlige fortælling, om nationalfølelse og i høj grad også om en overordnet fælles referenceramme, som følger med os ind i voksenlivet og binder os sammen. For uanset hvem vi er, hvor i landet vi er vokset op, og hvad vores sociale og økonomiske baggrund er, så har vi alle sammen del i det kulturelle fællesskab, der er børnefjernsyn. Og det er ikke bare fjernsyn. Det er tidsbilleder. På et bredt og overordnet plan fortæller de om tidens børnesyn, humor og alvor, om samfundets tilstand og udvikling og om vores lands sociale struktur og pædagogiske og menneskelige fokusområder gennem tiden. På et mere jordnært og personligt plan er det en sti tilbage i tiden. Børnefjernsynet lader os dykke ned i barndommen og glide rundt mellem erindringer og følelser, som er forskellige for os alle, men som har efterladt nogle spor, vi kan træde baglæns i. Ligesom med mange andre minder har børnefjernsynet en vidunderlig evne til at få os til at stoppe op og hvile et øjeblik i en erindring. En tåge et sted bagerst i hukommelsen. En følelse, der glider frem og hilser på, når vi 13

11 for eksempel hører intro-melodier fra vores barndoms programmer eller ser billeder og filmklip fra dengang, verden var tryg og varm, og figurerne på skærmen var blandt vores bedste venner. Min mission med denne bog er ikke at belyse alle aspekter af børnefjernsynet, ligesom jeg med fuldt overlæg også er gået i en stor bue uden om alt, hvad der hedder politik. Dén bog er allerede skrevet, og for den læser, som også interesserer sig for denne vinkel, kan jeg kun på det varmeste anbefale Mogens Vemmers erindringer fra Det er heller ikke at genfortælle alle historierne fra start til slut. Dem kan man nyde på dvd eller på www hos for eksempel DR s Bonanza eller YouTube. Min mission er at finde det sted inden i os alle, hvor barnet bor. Fjernsyn for Børn handler om os. Om barndomme før og nu og om alle de mennesker, der var med til at præge os gennem den store kasse, der var vores levende vindue ud til verden. Formålet er at hilse på nogle af vores barndoms minder. At tage dem frem og støve dem af og tale med dem om gamle dage. Men det er også at kigge nærmere på nogle af programmerne og undersøge den baggrund, de er skabt på. Det er altså ikke en analyse af dansk fjernsyn gennem tiden, og det er heller ikke et stykke kritisk, journalistisk arbejde. Det her er ren kærlighed. 14

12 1 Det begyndte i radioen I 1950 erne vrimler gaderne med børneliv. Der bliver hinket, sjippet, spillet bold og løbet om kap. Der bliver klatret i træer og fanget indianere, og der bliver siddet på trappesten og væltede træer og snakket om alt og ingenting. Der bliver leget for fuld skrue i de levende bybilleder, som genlyder af børnestemmer og sanglege, og hvor der bliver trillet kugler, kørt med dukkevogn og hoppet i elastik til den store guldmedalje. Et tilbageblik på 50 ernes Danmark afføder let associationer om et renskuret Lille-Per-land, hvor alle børn er nærmest absurd velopdragne og besidder en forventet og selvfølgelig høflighed. Det er måske heller ikke helt forkert, for her i uskyldens årti hersker dyder som høflighed, dygtighed og sociale traditioner. Børn skal opdrages til positive begreber som hjælpsomhed, retfærdighed og pligtfølelse samt autoritetstro og så naturligvis til at leve i de kønsrollemønstre, som samfundet på det tidspunkt er struktureret efter. Piger skal være søde og omsorgsfulde, hvilket de træner på både dukker og små søskende. Drenge skal være raske knægte og pigernes beskyttere og forsørgere. Orden, tradition og autoritet udgør grundpillerne i den dannelse, man higer efter i samfundet, og står derfor også øverst på ønskesedlen over de normer, man ønsker at udvikle hos datidens børn og unge. I dag bruges begrebet de gode gamle dage ofte til at beskrive denne uskyldsrene tid. Som en eftertragtet periode, vi søger tilbage til i følel- 15

13 serne, selvom vi som samfund og kultur har spejlvendt fortegnene ud for begreber som pligtfølelse og autoritetstro. De blide 50 ere passer ikke helt ind i nutidens Danmark, men de idylliske forestillinger giver genklang et sted inden i os alligevel. Det renskurede Lille-Per-land er naturligvis heller ikke hele sandheden, for til trods for alle den tids velmenende voksnes ihærdige forsøg er børn heldigvis børn, og sådan nogle kan ikke altid tøjles. Men de er altid åbne for underholdning og nysgerrig udvidelse af deres horisonter, og her kommer radioen ind i billedet. For når radioen i 50 erne spiller noget for børn, er der helt roligt på gulvet foran den skrattende boks. v Indtil 1959 bærer Danmarks Radio det kønne navn Statsradiofonien. En institution, der bliver oprettet i 1925, og som har til opgave at oplyse og underholde danskerne gennem radioprogrammer af forskellig slags. Allerede ved Statsradiofoniens opstart opereres der med et fænomen, man låner fra England. Det handler i sin grundform om, at radioens, og senere også fjernsynets, programmer som udgangspunkt skal have en rettesnor og nogle målbare parametre at leve op til. De skal være en service for offentligheden, og begrebet er naturligvis public service. Dengang som nu fungerer økonomien efter bedste engelske tradition uden reklameindtægter, modsat den amerikanske public servicemodel. Radiofoniens brugere, lytterne, betaler licens, og for den får de et bredt udvalg af udsendelser og programmer, der søger at nå så 16

14 mange som muligt gennem deres indhold. I radioens tidlige år gælder det især programmer som gudstjenester og klassisk musik, forskellige typer af foredrag samt nyhedstelegrammer fra Pressens Radioavis. Alt sammen ganske sobert, men man kan næppe undgå at bide mærke i den alvor og højtidelighed, disse programmer indeholder. De er ikke synderligt debatskabende eller samfundsudviklende, men primært oplysende og dannende. Selv underholdningen skal gerne være af kulturelt dannende karakter, før den finder vej ud i æteren. Formidling af kunst, kultur og oplysning til den brede befolkning er hele kernen i radioen som det folkelige medie. Selv radioteatrets hørespil, der fungerer som kulturbærende underholdning, består af bearbejdede udgaver af blandt andre Holberg, Heiberg og Molière. Op gennem 30 erne gør den egentlige underholdning så sin entré. Radioen bliver almindelig i flere og flere hjem, blandt andet hos den store arbejderklasse, som ikke tidligere havde økonomi til at være med på det nye massemedie. Samfundet ændrer sig, radioen breder sig og ønsket om en mere folkelig programside opstår. Radiorådets socialdemokratiske formand og senere kulturminister Julius Bomholt udtaler i 1940 om radioens hørespil: Hvem lytter til Hørespillet? Maaske Tusinder. Maaske Titusinder. Maaske Hundredtusinder. En uoverskuelig Skare af vidt forskellige Mennesker: Husmoderen, der er færdig med sin Opvask, Bonden, der kommer ind fra Stalden, Arbejderen, der piberygende sidder og funderer over Radioavisens Nyheder, Portneren, Syersken, Chaufføren, Ad- 17

15 junkten og hans Husassistent. Det er en Hær, der spænder over mange Aldersgrader, mange Stillinger og Erhverv, fra den højeste intellektuelle Elite til ganske jævne og ulitterære Avislæsere. Begrebet målgrupper begynder at blive et emne, der arbejdes med, og blandt dem er børnene. Faktisk har de allerede siden 1926 været en målgruppe for sig selv, når programmet Drengetid med Danmarks første fjernsynsdirektør Jens Frederik Lawaetz som programudvikler og vært bliver sendt. Senere kommer flere programmer til, som er målrettet børnene, men den smalle målgruppe stiller ikke mange krav, og hvis de gør, høres de næppe, for modsat i dag blander forældrene sig uden om børnenes mediebrug. Populærmusik og forskellige typer af radioserier begynder at fylde på sendefladen op gennem 30 erne. Radioteatrets hørespil udvikler sig fra de klassiske opsætninger til mere folkelige fortællinger, og ganske ligesom nutidens store søndagsdramaserier kan også de hørespil lægge gaderne øde. Den første helt store serie er en udsendelse ved navn Familien Hansen. Den får et solidt greb om danskerne og deres søndagsvaner. Også børnene, selvom programmerne bliver sendt om aftenen. Da jeg var barn, hørte vi radiospil om Familien Hansen hver søndag. Jeg kan huske, at jeg skulle i seng klokken otte, men om søndagen fik jeg lov at være med oppe og høre. Det var noget særligt, jo. Og det stod på i så mange år, at jeg endte med at vokse til. Ruth Jørgensen, f

16 I 50 erne kører der flere forskellige programmer for børn og unge i radioen. Hovedparten af udsendelserne er enten for voksne eller bredere familieorienteret, men i tråd med resten af samfundets udvikling begynder børn og unge at fylde mere og mere i befolkningen. De udvikler en egenret og en synlighed, som er ganske ny. Et stigende antal udsendelser henvender sig derfor efterhånden direkte til de nye målgrupper. Den ene af disse målgrupper er dem med Brylcreem i håret og amerikanske slangudtryk som en ny trend i sproget. Den anden er dem med sår på knæene og græs i håret, der kommer drønende ind udefra og tænder for radioen klokken fem. Og som slukker igen lige så hurtigt, hvis det er kedeligt den dag. Det er naturligvis børnene. Ja, Børnetime, det var noget, man skulle høre. Vi tændte for radioen på København-Kalundborg, og så sad vi musestille med store ører og lyttede til ham Onkel Oplæser. Lige dér i ulvetimen, hvor maverne begyndte at knurre, og mor havde travlt i køkkenet. Frank Jørgensen, f I sand public service-ånd er programmerne skruet sammen efter devisen viden, oplysning og dygtiggørelse, og folkeoplysning og undervisning er nøgleordene for samtlige udsendelser til børn. Det gælder lige fra På opdagelse med Onkel Kai til Børnenes Brevkasse og Den usynlige Klub. Indholdet er forskelligt, men formålet er i vid udstrækning det samme: dannelse og læring pakket ind i underholdning. Også programmer som Ugerevyen og Søndagskomsammen er en del af radioens børneunivers, og de mindste kan høre, når musen Hannibal fortæller, ligesom de lytter til den populære børnebogsforfatter 19

17 og sanger Inge Aasted. Hendes program Godnat til de små har, ud over historier og fortællinger, også en ganske særlig musikalsk side med danske børnesange sunget og indspillet af hende selv. Hun udgiver både plade og bøger med sange og historier og er på den måde med til at skabe et forhold til sine små lyttere uden for radioen. Det samme gør blandt andre Dukken Didde, da hun ligeledes udkommer på plade og i bogform, inden hun senere går på fjernsynet. I det hele taget bliver der brugt mere og mere energi på at gøre børnene opmærksomme på de forskellige programmer. I bladet Hallo Hallo for Piger og Drenge oplyser Statsradiofonien om den kommende måneds programmer, og der gives forskellige henvisninger til bøger og andre ting, der har den ene eller den anden relevans for udsendelserne. Der gøres også en indsats for at indlemme børnene i radioens magiske univers og skabe fællesskaber gennem æteren ved forskellige former for klubber. Programmet Søndagskomsammen udsender hver anden søndag en række kodede beskeder, som børnene skal søge at afkode og forstå. Kun de børn, der har det hemmelige alfabet, kan være med i legen, og det gælder selvfølgelig om ikke at stå uden for fællesskabet. Lidt mere pædagogisk er programmet Maleklubben, som føres an af den kendte kunstner Harald Isenstein. Her handler fællesskabet ikke om hemmeligheder for de indviede, men om at få så mange med som muligt. Klubben er åben for alle, der sender en tegning ind til Isenstein. Selv forklarer han klubbens formål sådan: Det er en klub, hvor vi først og fremmest skal have det hyggeligt og lære at se tilværelsen i muntre farver. 20

18 Radioprogrammer og siden også tv-programmer følger tidens børnesyn, som det også ses i blade og litteratur til børn. Hos Statsradiofonien ser man måske nok børn som en befolkningsgruppe for sig, men i 50 erne gælder det overordnede børnesyn, at børn er kommende voksne. De er ikke fuldgyldige samfundsborgere, men voksne in spe som skal formes og modelleres efter en skabelon af traditionelle kerneværdier, og hos Statsradiofonien er man sig sit ansvar meget bevidst. Monopolet giver ikke kun frihed i programudvikling, men også ansvar for kvalitet, og det er de to ting, man stiler efter i produktionen af udsendelserne. Også til børn. 21

19 I årene inden fjernsynet kommer i handlen herhjemme, skriver blade og aviser den ene artikel efter den anden om, hvordan udviklingen skrider frem. Man følger nøje med i medierne, så da de første apparater kommer til salg, er befolkningen varmet godt op og har fulgt med på sidelinjen længe. Og artiklerne fortsætter, nu da fjernsynet er installeret i flere danske stuer, og Statsradiofonien er begyndt at producere og sende forskellige programmer. Alt nyt bliver nøje beskrevet, og udsendelserne diskuteres i medierne. En tendens, der varer ved indtil godt ind i 70 erne, hvor der ganske enkelt sker for meget på tv, til at man kan sætte det hele under lup uden at lade avisernes omfang stige med adskillige sider. Selvom ønsket om en rigere tilværelse findes hos de fleste, så spares der stadig i husholdningerne efter besættelsens såkaldte fem forbandede år. De sidste rationeringsmærker forsvinder for eksempel først i 1953, og aviser og ugeblade bugner af gode råd om, hvordan man bedst og mest effektivt sparer i husholdningen. Med tanke på, at et fjernsyn kunne koste i omegnen af både to og tre månedslønninger, kan det måske undre, at der allerede i 1957 er tv-seere i Danmark og hele to år efter. Mange køber da også deres nye underholdningssæt på afbetaling. Det er ganske enkelt for dyrt at indkøbe på en helt almindelig løn. Og dengang som nu følger licensregningen med. Programtimerne er godt nok meget sparsomme i de første år, men i 1959 skruer man op for antallet og begynder at sende 15 timers fjernsyn om ugen. Noget mere end den ene time, der bliver sendt tre gange om ugen til 200 udvalgte husstande, da man i 1951 indleder den prøveperiode, der bliver startskuddet på en ny æra i Danmark. 22

20 Børnefjernsynet kommer Da fjernsynet for alvor gør sin entré i Danmark, er børneprogrammer ikke prioriteret særlig højt. Faktisk bliver de set som så langt nede i betydningshierarkiet, at de sågar filmes med billigere udstyr. Stort set alle programmer filmes indendørs i studier, da det kræver en mindre maskinpark at skabe et program og sende det ud til seerne i den anden ende. Der er endnu ikke udviklet teknik til at gemme optagelserne, så alt foregår direkte også børneudsendelserne. Og det er ikke helt let at få produceret et flot program, for optagelserne foregår i et lille studie med lavt til loftet, hvor elementer som projektører og kameraer har svært ved at finde plads til et godt samarbejde. De gamle kameraer larmer så meget, at der må specialbygges forede trækasser, som de kan stå i, mens der optages, hvis seerne skal kunne høre andet end en vedvarende summen fra deres fine, nye tv-apparater. Det nyeste og bedste udstyr gemmes til især tv-teatret, som udgør stort set hele Statsradiofoniens underholdningsafdeling, og hvor de ønskede emner kunst, kultur og dannelse formidles til de voksne seere. For børnene er programmernes form, formål og indhold noget helt andet og ligger fint i tråd med den herskende pædagogiske tænkning om børn som kommende voksne. Dog skimtes hos værterne en ny og mere sprælsk kontakt mellem børn og voksne, og børnefjernsynet gør plads til at lade det udvikle sig. I Fjernsynsårbogen fra forklares programmet For de mindste i en tone, der ikke efterlader tvivl om, at det skal være både skægt og underholdende, men bestemt også lærerigt. Og netop den 23

21 didaktiske vinkel bliver en bærende søjle i alt det børnefjernsyn, der produceres i de første år. (programmet, red.) For de mindste bestaar mest af lege og ideer til primitiv beskæftigelse (...) sjov med saks og ler (...) besøg i studiet af Drengekoret, en balletdanserinde, en rigtig kineser, Pjerrot og selvfølgelig en masse børn, der har noget morsomt at vise frem. Det fint beskrivende sprog giver et klart og præcist billede af tidens børnesyn og programudviklernes forhold til og forståelse af den yngste målgruppe. Værter som Jørgen Clevin og Harald Isenstein er måske ikke helt enige i beskrivelsen af små børns kreative udfoldelser og udvikling som primitiv, men meningen er god. Programmernes indhold skal selvfølgelig ikke være så svært, at den ønskede målgruppe ikke vil være i stand til både at deltage aktivt og føle, at de får noget ud af det. På samme måde kan man også godt sidde i nutiden og trække på smilebåndet af den rigtige kineser, men igen er meningen god. Børnefjernsynet er så absolut på vej, selvom det i sine første spæde år famler sig frem i blinde og i vid udstrækning ikke gør stort andet end at sætte billeder på programmer, der lige så godt kunne være produceret til radioen. En pointe, som Danmarks Radios Mogens Vemmer uddyber senere i bogen. 24

22 25

23 Hannes historie De havde fået fjernsyn henne hos Jesper, og han havde inviteret alle os børn på vejen til at komme og se Børnetime. Jeg plejede ellers at høre det på radioen hver dag klokken fem, men ikke den dag. Den dag skulle jeg hen til Jesper sammen med de andre og se, hvad det var for noget, som dyrlægens to forkælede unger altid snakkede om henne i skolen. Programmerne i fjernsynet. Jeg skulle gøre mine pligter først, hvilket på fredage betød at hjælpe til med vasketøjet. Jeg husker, at jeg fór forvildet rundt med min vasketøjskurv og lagde alting på plads, så jeg kunne nå at komme ned til Jesper i tide. Jeg havde aldrig prøvet at se fjernsyn hjemme hos nogen før. Kun nede i butikkens vindue, hvor vi unger tit stod og glanede på den skærm, der vendte ud mod gaden. Når der blev vist noget, altså. Det var ikke altid, at der blev sendt programmer. Ikke ligesom i dag, hvor skærmene i butiksvinduerne viser noget hele tiden. Så mange timers fjernsyn tror jeg slet ikke, at der blev sendt. Men nogle gange viste det en udsendelse, og så stimlede alle folk sammen på gaden og kiggede. Også de voksne. Min mor talte en del om fjernsyn. Jeg kan huske en samtale i spisestuen, hvor min mor forsøgte at forklare min far, hvor gerne hun så, at vi fik os et fjernsyn. Min far plejede at returnere hendes argumenter ved at sige, at fjernsyn var en dille, der ville gå over igen, for hvilke oplysninger kunne man måske få af fjernsynet, som man ikke kunne høre i radioen? Det tog hende vist omkring to år at få ham overtalt. Men så købte han til gengæld også et af de største og dyreste i hele butikken. 21 var det og i en smuk træramme. 26

24 Denne her fredag havde vi ikke noget fjernsyn selv endnu, og selvom min mor godt nok huskede det sådan, at alle andre end os havde fjernsyn, så mindes jeg ikke, at der var andre end Jespers forældre på vejen, der havde fået fjernsyn endnu. Og jeg skulle ned og se Børnetime hos ham. Jeg var lige ved at revne af spænding - det var næsten for godt til at være sandt. Da jeg nåede ned til Jespers hus, var der allerede ankommet et mindre hav af unger. Vi har nok været 8-10 stykker, og Jespers mor måtte få to af drengene til at rykke sofabordet, for at vi kunne være der alle sammen. Og så begyndte det! Et flimrende billede dukkede frem på skærmen, og den smule uro og småfnidder, der havde været mellem os børn, forsvandt omgående. Der var bomstille, og vi sad som forstenede og stirrede målløse på skærmen. Jeg kan for mit liv ikke huske, hvad programmet handlede om, så det har nok ikke været noget, der har haft den store betydning. Men jeg kan huske, at vi grinede. Det var sjovt på en eller anden måde. Jeg kan også huske, at Jespers far måtte rette lidt på sit apparat en gang imellem, fordi billedet begyndte at løbe og se mærkeligt ud, men det varede ikke ret længe ad gangen, og så var der fokus igen. Og i al den tid, programmet sendte, sad vi der bare. Alle vejens unger på vores knæ og numser og sagde ikke et kvæk. Vi var helt og aldeles opslugte af alt det spændende, der skete lige foran os. Og Jesper, den heldige kartoffel, han kunne se hver eneste Børnetime, der blev sendt, hvis han havde lyst. Så det var om at holde sig gode venner med ham, indtil man måske var så heldig, at der også kom et fjernsyn hjemme i ens egen stue. Og det gjorde der jo også hos os til sidst. Hanne Birgitte Brandt, f

25 28

26 2 Børnefjernsyn for begyndere I Børneradio er alle børns Onkel Oplæser, Alex Schnack, i 1954 begyndt at lave to ugentlige børneprogrammer. Om tirsdagen sendes programmet For de mindste, og om fredagen kan man nu for første gang se Børnetime. Programmets titel er en overførsel fra radioprogrammet af samme navn. Børnetime i radioen varer faktisk på et tidspunkt en time, men det ændrer både minuttal, indhold og formål et utal af gange. Det ændrer sådan set også navn flere gange gennem tiden, men ordet Børnetime bliver et begreb brugt om det meste børnefjernsyn, og navnet bliver hængende på danskernes tunge. Over tid har børneprogrammerne udviklet sig til oftest at vare omkring 30 minutter, og i takt med at oprindelsen af begrebet børnetime har fortabt sig i glemselståger, er det dels blevet et almindeligt udtryk for alt børnefjernsyn og dels en stående joke blandt alle generationer siden de første børneseere i 50 erne: Hvorfor hedder det Børnetime, når det kun varer en halv? Svaret er, at programmet selvfølgelig engang varede i en time. At navnet hænger ved selv i dag og henviser til et bestemt minuttal er en rest fra tidligere tider og har ikke noget med de senere programmer som for eksempel Kikkassen, Legestuen eller Fjernsyn for dig at gøre. Selvom programmets navn henviser til et bestemt minuttal, så kunne de mange udsendelser lige så godt have heddet 29

27 Børnetid eller Børnestund, for det var jo dét, det var. Tid for børn, med børn og med børnene i fokus. Vi kunne såmænd nok have ændret på navnet, men det ville måske have givet børnene det indtryk, at vi stoppede deres program. Og det gjorde vi jo ikke. Vi tog det fra radioen og kom det på fjernsynet, og derfra udviklede det sig til alt det, vi jo kender i dag. Men som udtryk og begreb lod børnetime til at være kommet for at blive. Mogens Vemmer, tidl. DR B&U chef Det er Alex Schnack, der skriver manuskripterne til Børnetime sammen med ildsjælen Jørgen Clevin, som med sine kreative evner og sprudlende, billedrige humor trænger ud gennem skærmen og ind hos børnene derhjemme. Sammen skaber Schnack og Clevin en sjov og underholdende vej til læring gennem det nye, visuelle fjernsynsmedie, der efterhånden har fået sneget sig ind foran sofagruppen i mange danske stuer. Vi så ikke ret meget fjernsyn, da jeg var barn. Hjemme hos os havde fjernsynet sin egen stue, for min mor ville ikke have det i dagligstuen. Jeg kan huske, at det blev sat op i den lille stue, og så kunne vi se fjernsyn derinde, hvis der var noget vi ville se. Min søster og jeg plejede at sidde på gulvet foran fjernsynet og se Børnetime. Jeg elskede, når Jørgen Clevin tegnede og fortalte. Det var helt utroligt, hvad han kunne tegne og klippe og finde på. Og det så altid så nemt ud. Bagefter prøvede vi tit at gøre ham kunsten efter, men det blev aldrig 30

28 helt ligesom på fjernsynet. Men vi øvede os vældigt! Og vi sad nærmest tryllebundne og så på, mens han kreerede det ene efter det andet for os. Stemningen var næsten magisk! Britta, f Der findes i 50 erne endnu ikke nogen uddannelsesmuligheder inden for fjernsynsverdenen, så alt står og falder med den amerikanske filosof og pædagog John Deweys gamle traver af en læresætning om Learning by Doing. Og selvom der i 50 erne er gode evner og erfaringer at trække på fra filmens og filmskabernes verden, så nægter fjernsynsdirektør Jens Frederik Lawaetz at gøre brug af dem. Han mener ikke, at filmfolkenes tilgang til deres fag kan bruges inden for fjernsynet, da fjernsynet er noget helt andet. Det tager lang tid at lave film, men den tid har man ikke i programudviklingen. Lawaetz holdning er, at fjernsynet er nu og skal vise nuet. Ydermere skal det kunne fastholde børnenes interesse, for ligesom med alt andet er der grænser for, hvor længe børn synes, at noget nyt er spændende. De er hurtigt videre, med mindre man formår at fange dem med noget, de synes er værd at blive ved med at sidde stille for. At optage og indspille fjernsynsudsendelser på bånd er ikke teknisk muligt i 1954, da Børnetime begynder at blive sendt. Der skal gå fem år, før Statsradiofonien i 1959 får sine to første billedbåndoptagere. Et enkelt bånd med plads til en times optagelser koster svimlende kroner og bruges derfor både varsomt og velovervejet. Til sammenligning svarer prisen til en ganske pæn månedsløn. Ligesom mange andre danske tv-programmer bliver Børnetime derfor sendt direkte til seerne derhjemme, og da man nogle år senere begynder at kunne indspille bånd, bliver programmerne slettet efter 31

29 brug, så båndene kan genbruges. En praksis man godt kan ærgre sig over i dag, for på grund af den dyre teknologi er der ikke blevet gemt ret mange af de første udsendelser. Især børneprogrammerne mangler. Det er formodentligt ikke nogen skat i børnehøjde, der er gået tabt, men den nostalgiske og barndomshistoriske værdi ville have været høj. Den pædagogiske og didaktiske kvalitet har til gengæld efter al sandsynlighed ikke været noget at skrive hjem om. Ikke af mangel på vilje, men af manglende erfaring. Dansk fjernsyns tidligste dage er et stort og åbent legerum for dem, der er interesserede i at skabe og forme det nye medie. Der er ingen fjernsynsuddannelser, ingen erfaring at trække på fra andre fjernsynsfolk og ikke andet at gå efter end mavefornemmelser og respons på programmerne, når først de er blevet sendt. Det giver et spændende arbejde, selvom programmerne måske ikke er af så høj kvalitet. Endnu. Skønt formålet og alle de gode intentioner er på plads, så halter det med formen og de endelige programmer. De nye tv-folk er præget af radiomediet og deres erfaringer derfra, og da der ikke er andet at komme efter nogen steder, bliver det radioerfaringerne, de tager med over på fjernsynet. Resultatet bliver en metodik, hvor den visuelle del først og fremmest fungerer som underlægning til lydsiden. I lang tid bruges fjernsynets levende billeder som understøttelse af det, der tidligere var radioens formidlingsmetode, nemlig det talte sprog. Radiolyttere kan ikke se, hvad værten ser, og han må derfor forklare alting både indgående og billedligt og meget detaljeret. En beskrivelse, som radioens lyttere bruger til at danne indre forestillingsbilleder og til at kunne følge med i, hvad der sker i programmet. 32

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Klubblad Januar Juli 2015

Klubblad Januar Juli 2015 Klubblad Januar Juli 2015 Åbningstider i klubben Mandag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Tirsdag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Onsdag: 13.00-18.00 Torsdag: 13.00-18.00 Fredag: 13.00-17.00

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013 lesifatan spurningar til tekstasavnið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Interview-rundtur på fritten

Interview-rundtur på fritten Special Edition! Marts 2013 Projekt Genbrug din verden Interview-rundtur på fritten Vi har været ude og interviewe børn og vokse fra fritten fra genbrugs værkstederne Først besøgte vi Angelica og Cecelie

Læs mere

Radio Ådalens Formandsberetning den 24. marts 2015

Radio Ådalens Formandsberetning den 24. marts 2015 Allerførst en stor tak til jer lyttere og medlemmer. Det er dejligt at mærke, at I er der, når det gælder, at præge vores radio, fx med at blande musik og deltage i quiz, eller hvis der sælges lodder,

Læs mere