Fjernsyn for Børn. Vores fælles historie. Nina Sahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernsyn for Børn. Vores fælles historie. Nina Sahl"

Transkript

1 Fjernsyn for Børn Vores fælles historie Nina Sahl

2 Fjernsyn for børn Vores fælles histore Nina Sahl 5

3 Fjernsyn for børn 2013 Nina Sahl, forlaget Auctoris Omslag: Lars Clement Kristensen Grafisk tilrettelæggelse: Dafolo A/S Redaktør: Nanna Lund Korrektur: Jonas Jørgensen Bogen er sat med Minion og trykt hos Dafolo A/S Printed in Denmark udgave, 1. oplag Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Oversigt over fotos og credits findes bagest i bogen. Alle rettighedshavere til denne bogs billedmateriale er søgt, men desværre er der få, som ikke er fundet. Skulle nogle mene sig berettiget, kan henvendelse ske via forlagets hjemmeside. ISBN Forlaget Auctoris auctoris.dk 6

4 Indhold Børnefjernsynet vores fælles historie Det begyndte i radioen...15 Børnefjernsynet kommer...23 Hannes historie Børnefjernsyn for begyndere Andy Pandy og humor i børnehøjde...35 Dukken Didde og onkel Olaf...39 Børnetime...44 Jørgen Clevin Danmarks største legebarn Skolelærerfjernsyn Mogens Vemmer...58 Dukker på ballonfart...64 Ingrid og Lillebror Ingrids historie...78 Sørøver Sally og noget nyt i gære Stærke pigeroller Sonja fra Saxogade Den rigtige Sonja Super Carla Farvel, jeg hedder Kurt Thomas Winding lyden af barndom Hvor blev drengene af?

5 5. For de mindste fjernsyn i en pædagogisk brydningstid Legestue Kaj og Andrea og en plads i kulturkanonen Povl Kjøller og musikken Anna og Lotte Nøj, det for børn Ibens historie Evalueringsværktøjet PiP - Picture in Picture Alle børns Bamse Bamses Billedbog Tivertifald Bamses Familie Ud af skoven DR nu med merchandise Fattigfirserne og børnefjernsyn, også for voksne Busters Verden og barndommens magiske realisme Hulubulu mere magi i realismen Fy fy skamme Ludo Fagre nye, teknologiske verden Nana Vi boller, hvad laver du? Teklas historie Brud på monopolet Bubbers Badekar TV2 vil også være med Trolderik Lågen i Bogen

6 Snurre Snups Søndagsklub Bubbers historie Børnefjernsynet som forskningsobjekt Julekalenderforskning og uddannelse Ud af 90 erne Gæt en lort Martin og Ketil fra børnefjernsyn til skolebøger Prisnomineret Naturpatrulje Sebastian Klein naturligvis Lille Nørd Store Nørd Sigurds Bjørnetime og musikken i fokus MGP det bare noget vi leger Jacob Riising og glæden ved at lyve for børn Astrids historie Ramasjang Bruno og at ville noget nyt på tv Sommer og Cirkus Summarum DR Ultra Glædelig Julekalender Magnus Tagmus Dukkernes jul Yallahrup Færgeby Jesper Klein Børnenes U-landskalender Jul i Gammelby Poul og Nulle i hullet

7 Jul på slottet og Danmark i lyrisk koma Nissebanden Fænomenet Pyrus Martins historie TV2 og Julemærket Jesus og Josefine og religion tilbage i julen Danmarkshistorie på julekortet Christian IV og jul på Kronborg Mod nye horisonter og generationer Min inderligste tak til: Billeder

8 Tak Denne bog er intet soloprojekt. Den er blevet til efter mange varme og inspirerende samtaler med et væld af spændende og hjælpsomme mennesker, som har stillet beredvilligt op og øset ud af deres erfaringer og minder. Nogle har bidraget med faglighed, andre med barndommens oplevelser mange med begge dele. I er alle i mit hjerte og mine tanker. Ligeledes skylder jeg også en stor tak til alle de skønne mennesker, som har sendt anekdoter med barndomserindringer til mig. Uden jer havde bogen været fattigere. I fortjener en stor tak hver og en for minderne, som ledte mig videre, og for de erindringer, der fandt vej ind på siderne. Også en kærlig tak til jer, der ønskede at forblive navnløse og svæve vægtløse rundt inde i researchen. I ved, hvem I er. Med kærlig hilsen, Nina Sahl 11

9 Børnefjernsynet kan, når man genser det, få fat i de følelser, som den voksne havde som barn. Vi bruger ikke de barnlige følelser som voksne. De er parkerede og nogle tror, at vi er evigt naive eller tåbelige, hvis vi finder dem frem. Sådan er det slet ikke. Vi har brug for dem for at være i kontakt med os selv og med hinanden, og i virkeligheden bliver vi først rigtig fanget, når vi bliver ramt i vores følelser. Iben Wurbs 12

10 Børnefjernsynet vores fælles historie Alle danskere har børnefjernsynet tilfælles. Hvad enten det var en del af vores opvækst eller af vores rolle som forældre, så deler vi børnefjernsynet med hinanden og har et forhold eller en holdning til det. På tværs af samfundslag og generationer er det en del af vores historie og vores minder. Det har en stærk og kulturelt sammenbindende effekt at have store oplevelser tilfælles, og børnefjernsynet er stort. Det handler om vores personlige fortælling, om nationalfølelse og i høj grad også om en overordnet fælles referenceramme, som følger med os ind i voksenlivet og binder os sammen. For uanset hvem vi er, hvor i landet vi er vokset op, og hvad vores sociale og økonomiske baggrund er, så har vi alle sammen del i det kulturelle fællesskab, der er børnefjernsyn. Og det er ikke bare fjernsyn. Det er tidsbilleder. På et bredt og overordnet plan fortæller de om tidens børnesyn, humor og alvor, om samfundets tilstand og udvikling og om vores lands sociale struktur og pædagogiske og menneskelige fokusområder gennem tiden. På et mere jordnært og personligt plan er det en sti tilbage i tiden. Børnefjernsynet lader os dykke ned i barndommen og glide rundt mellem erindringer og følelser, som er forskellige for os alle, men som har efterladt nogle spor, vi kan træde baglæns i. Ligesom med mange andre minder har børnefjernsynet en vidunderlig evne til at få os til at stoppe op og hvile et øjeblik i en erindring. En tåge et sted bagerst i hukommelsen. En følelse, der glider frem og hilser på, når vi 13

11 for eksempel hører intro-melodier fra vores barndoms programmer eller ser billeder og filmklip fra dengang, verden var tryg og varm, og figurerne på skærmen var blandt vores bedste venner. Min mission med denne bog er ikke at belyse alle aspekter af børnefjernsynet, ligesom jeg med fuldt overlæg også er gået i en stor bue uden om alt, hvad der hedder politik. Dén bog er allerede skrevet, og for den læser, som også interesserer sig for denne vinkel, kan jeg kun på det varmeste anbefale Mogens Vemmers erindringer fra Det er heller ikke at genfortælle alle historierne fra start til slut. Dem kan man nyde på dvd eller på www hos for eksempel DR s Bonanza eller YouTube. Min mission er at finde det sted inden i os alle, hvor barnet bor. Fjernsyn for Børn handler om os. Om barndomme før og nu og om alle de mennesker, der var med til at præge os gennem den store kasse, der var vores levende vindue ud til verden. Formålet er at hilse på nogle af vores barndoms minder. At tage dem frem og støve dem af og tale med dem om gamle dage. Men det er også at kigge nærmere på nogle af programmerne og undersøge den baggrund, de er skabt på. Det er altså ikke en analyse af dansk fjernsyn gennem tiden, og det er heller ikke et stykke kritisk, journalistisk arbejde. Det her er ren kærlighed. 14

12 1 Det begyndte i radioen I 1950 erne vrimler gaderne med børneliv. Der bliver hinket, sjippet, spillet bold og løbet om kap. Der bliver klatret i træer og fanget indianere, og der bliver siddet på trappesten og væltede træer og snakket om alt og ingenting. Der bliver leget for fuld skrue i de levende bybilleder, som genlyder af børnestemmer og sanglege, og hvor der bliver trillet kugler, kørt med dukkevogn og hoppet i elastik til den store guldmedalje. Et tilbageblik på 50 ernes Danmark afføder let associationer om et renskuret Lille-Per-land, hvor alle børn er nærmest absurd velopdragne og besidder en forventet og selvfølgelig høflighed. Det er måske heller ikke helt forkert, for her i uskyldens årti hersker dyder som høflighed, dygtighed og sociale traditioner. Børn skal opdrages til positive begreber som hjælpsomhed, retfærdighed og pligtfølelse samt autoritetstro og så naturligvis til at leve i de kønsrollemønstre, som samfundet på det tidspunkt er struktureret efter. Piger skal være søde og omsorgsfulde, hvilket de træner på både dukker og små søskende. Drenge skal være raske knægte og pigernes beskyttere og forsørgere. Orden, tradition og autoritet udgør grundpillerne i den dannelse, man higer efter i samfundet, og står derfor også øverst på ønskesedlen over de normer, man ønsker at udvikle hos datidens børn og unge. I dag bruges begrebet de gode gamle dage ofte til at beskrive denne uskyldsrene tid. Som en eftertragtet periode, vi søger tilbage til i følel- 15

13 serne, selvom vi som samfund og kultur har spejlvendt fortegnene ud for begreber som pligtfølelse og autoritetstro. De blide 50 ere passer ikke helt ind i nutidens Danmark, men de idylliske forestillinger giver genklang et sted inden i os alligevel. Det renskurede Lille-Per-land er naturligvis heller ikke hele sandheden, for til trods for alle den tids velmenende voksnes ihærdige forsøg er børn heldigvis børn, og sådan nogle kan ikke altid tøjles. Men de er altid åbne for underholdning og nysgerrig udvidelse af deres horisonter, og her kommer radioen ind i billedet. For når radioen i 50 erne spiller noget for børn, er der helt roligt på gulvet foran den skrattende boks. v Indtil 1959 bærer Danmarks Radio det kønne navn Statsradiofonien. En institution, der bliver oprettet i 1925, og som har til opgave at oplyse og underholde danskerne gennem radioprogrammer af forskellig slags. Allerede ved Statsradiofoniens opstart opereres der med et fænomen, man låner fra England. Det handler i sin grundform om, at radioens, og senere også fjernsynets, programmer som udgangspunkt skal have en rettesnor og nogle målbare parametre at leve op til. De skal være en service for offentligheden, og begrebet er naturligvis public service. Dengang som nu fungerer økonomien efter bedste engelske tradition uden reklameindtægter, modsat den amerikanske public servicemodel. Radiofoniens brugere, lytterne, betaler licens, og for den får de et bredt udvalg af udsendelser og programmer, der søger at nå så 16

14 mange som muligt gennem deres indhold. I radioens tidlige år gælder det især programmer som gudstjenester og klassisk musik, forskellige typer af foredrag samt nyhedstelegrammer fra Pressens Radioavis. Alt sammen ganske sobert, men man kan næppe undgå at bide mærke i den alvor og højtidelighed, disse programmer indeholder. De er ikke synderligt debatskabende eller samfundsudviklende, men primært oplysende og dannende. Selv underholdningen skal gerne være af kulturelt dannende karakter, før den finder vej ud i æteren. Formidling af kunst, kultur og oplysning til den brede befolkning er hele kernen i radioen som det folkelige medie. Selv radioteatrets hørespil, der fungerer som kulturbærende underholdning, består af bearbejdede udgaver af blandt andre Holberg, Heiberg og Molière. Op gennem 30 erne gør den egentlige underholdning så sin entré. Radioen bliver almindelig i flere og flere hjem, blandt andet hos den store arbejderklasse, som ikke tidligere havde økonomi til at være med på det nye massemedie. Samfundet ændrer sig, radioen breder sig og ønsket om en mere folkelig programside opstår. Radiorådets socialdemokratiske formand og senere kulturminister Julius Bomholt udtaler i 1940 om radioens hørespil: Hvem lytter til Hørespillet? Maaske Tusinder. Maaske Titusinder. Maaske Hundredtusinder. En uoverskuelig Skare af vidt forskellige Mennesker: Husmoderen, der er færdig med sin Opvask, Bonden, der kommer ind fra Stalden, Arbejderen, der piberygende sidder og funderer over Radioavisens Nyheder, Portneren, Syersken, Chaufføren, Ad- 17

15 junkten og hans Husassistent. Det er en Hær, der spænder over mange Aldersgrader, mange Stillinger og Erhverv, fra den højeste intellektuelle Elite til ganske jævne og ulitterære Avislæsere. Begrebet målgrupper begynder at blive et emne, der arbejdes med, og blandt dem er børnene. Faktisk har de allerede siden 1926 været en målgruppe for sig selv, når programmet Drengetid med Danmarks første fjernsynsdirektør Jens Frederik Lawaetz som programudvikler og vært bliver sendt. Senere kommer flere programmer til, som er målrettet børnene, men den smalle målgruppe stiller ikke mange krav, og hvis de gør, høres de næppe, for modsat i dag blander forældrene sig uden om børnenes mediebrug. Populærmusik og forskellige typer af radioserier begynder at fylde på sendefladen op gennem 30 erne. Radioteatrets hørespil udvikler sig fra de klassiske opsætninger til mere folkelige fortællinger, og ganske ligesom nutidens store søndagsdramaserier kan også de hørespil lægge gaderne øde. Den første helt store serie er en udsendelse ved navn Familien Hansen. Den får et solidt greb om danskerne og deres søndagsvaner. Også børnene, selvom programmerne bliver sendt om aftenen. Da jeg var barn, hørte vi radiospil om Familien Hansen hver søndag. Jeg kan huske, at jeg skulle i seng klokken otte, men om søndagen fik jeg lov at være med oppe og høre. Det var noget særligt, jo. Og det stod på i så mange år, at jeg endte med at vokse til. Ruth Jørgensen, f

16 I 50 erne kører der flere forskellige programmer for børn og unge i radioen. Hovedparten af udsendelserne er enten for voksne eller bredere familieorienteret, men i tråd med resten af samfundets udvikling begynder børn og unge at fylde mere og mere i befolkningen. De udvikler en egenret og en synlighed, som er ganske ny. Et stigende antal udsendelser henvender sig derfor efterhånden direkte til de nye målgrupper. Den ene af disse målgrupper er dem med Brylcreem i håret og amerikanske slangudtryk som en ny trend i sproget. Den anden er dem med sår på knæene og græs i håret, der kommer drønende ind udefra og tænder for radioen klokken fem. Og som slukker igen lige så hurtigt, hvis det er kedeligt den dag. Det er naturligvis børnene. Ja, Børnetime, det var noget, man skulle høre. Vi tændte for radioen på København-Kalundborg, og så sad vi musestille med store ører og lyttede til ham Onkel Oplæser. Lige dér i ulvetimen, hvor maverne begyndte at knurre, og mor havde travlt i køkkenet. Frank Jørgensen, f I sand public service-ånd er programmerne skruet sammen efter devisen viden, oplysning og dygtiggørelse, og folkeoplysning og undervisning er nøgleordene for samtlige udsendelser til børn. Det gælder lige fra På opdagelse med Onkel Kai til Børnenes Brevkasse og Den usynlige Klub. Indholdet er forskelligt, men formålet er i vid udstrækning det samme: dannelse og læring pakket ind i underholdning. Også programmer som Ugerevyen og Søndagskomsammen er en del af radioens børneunivers, og de mindste kan høre, når musen Hannibal fortæller, ligesom de lytter til den populære børnebogsforfatter 19

17 og sanger Inge Aasted. Hendes program Godnat til de små har, ud over historier og fortællinger, også en ganske særlig musikalsk side med danske børnesange sunget og indspillet af hende selv. Hun udgiver både plade og bøger med sange og historier og er på den måde med til at skabe et forhold til sine små lyttere uden for radioen. Det samme gør blandt andre Dukken Didde, da hun ligeledes udkommer på plade og i bogform, inden hun senere går på fjernsynet. I det hele taget bliver der brugt mere og mere energi på at gøre børnene opmærksomme på de forskellige programmer. I bladet Hallo Hallo for Piger og Drenge oplyser Statsradiofonien om den kommende måneds programmer, og der gives forskellige henvisninger til bøger og andre ting, der har den ene eller den anden relevans for udsendelserne. Der gøres også en indsats for at indlemme børnene i radioens magiske univers og skabe fællesskaber gennem æteren ved forskellige former for klubber. Programmet Søndagskomsammen udsender hver anden søndag en række kodede beskeder, som børnene skal søge at afkode og forstå. Kun de børn, der har det hemmelige alfabet, kan være med i legen, og det gælder selvfølgelig om ikke at stå uden for fællesskabet. Lidt mere pædagogisk er programmet Maleklubben, som føres an af den kendte kunstner Harald Isenstein. Her handler fællesskabet ikke om hemmeligheder for de indviede, men om at få så mange med som muligt. Klubben er åben for alle, der sender en tegning ind til Isenstein. Selv forklarer han klubbens formål sådan: Det er en klub, hvor vi først og fremmest skal have det hyggeligt og lære at se tilværelsen i muntre farver. 20

18 Radioprogrammer og siden også tv-programmer følger tidens børnesyn, som det også ses i blade og litteratur til børn. Hos Statsradiofonien ser man måske nok børn som en befolkningsgruppe for sig, men i 50 erne gælder det overordnede børnesyn, at børn er kommende voksne. De er ikke fuldgyldige samfundsborgere, men voksne in spe som skal formes og modelleres efter en skabelon af traditionelle kerneværdier, og hos Statsradiofonien er man sig sit ansvar meget bevidst. Monopolet giver ikke kun frihed i programudvikling, men også ansvar for kvalitet, og det er de to ting, man stiler efter i produktionen af udsendelserne. Også til børn. 21

19 I årene inden fjernsynet kommer i handlen herhjemme, skriver blade og aviser den ene artikel efter den anden om, hvordan udviklingen skrider frem. Man følger nøje med i medierne, så da de første apparater kommer til salg, er befolkningen varmet godt op og har fulgt med på sidelinjen længe. Og artiklerne fortsætter, nu da fjernsynet er installeret i flere danske stuer, og Statsradiofonien er begyndt at producere og sende forskellige programmer. Alt nyt bliver nøje beskrevet, og udsendelserne diskuteres i medierne. En tendens, der varer ved indtil godt ind i 70 erne, hvor der ganske enkelt sker for meget på tv, til at man kan sætte det hele under lup uden at lade avisernes omfang stige med adskillige sider. Selvom ønsket om en rigere tilværelse findes hos de fleste, så spares der stadig i husholdningerne efter besættelsens såkaldte fem forbandede år. De sidste rationeringsmærker forsvinder for eksempel først i 1953, og aviser og ugeblade bugner af gode råd om, hvordan man bedst og mest effektivt sparer i husholdningen. Med tanke på, at et fjernsyn kunne koste i omegnen af både to og tre månedslønninger, kan det måske undre, at der allerede i 1957 er tv-seere i Danmark og hele to år efter. Mange køber da også deres nye underholdningssæt på afbetaling. Det er ganske enkelt for dyrt at indkøbe på en helt almindelig løn. Og dengang som nu følger licensregningen med. Programtimerne er godt nok meget sparsomme i de første år, men i 1959 skruer man op for antallet og begynder at sende 15 timers fjernsyn om ugen. Noget mere end den ene time, der bliver sendt tre gange om ugen til 200 udvalgte husstande, da man i 1951 indleder den prøveperiode, der bliver startskuddet på en ny æra i Danmark. 22

20 Børnefjernsynet kommer Da fjernsynet for alvor gør sin entré i Danmark, er børneprogrammer ikke prioriteret særlig højt. Faktisk bliver de set som så langt nede i betydningshierarkiet, at de sågar filmes med billigere udstyr. Stort set alle programmer filmes indendørs i studier, da det kræver en mindre maskinpark at skabe et program og sende det ud til seerne i den anden ende. Der er endnu ikke udviklet teknik til at gemme optagelserne, så alt foregår direkte også børneudsendelserne. Og det er ikke helt let at få produceret et flot program, for optagelserne foregår i et lille studie med lavt til loftet, hvor elementer som projektører og kameraer har svært ved at finde plads til et godt samarbejde. De gamle kameraer larmer så meget, at der må specialbygges forede trækasser, som de kan stå i, mens der optages, hvis seerne skal kunne høre andet end en vedvarende summen fra deres fine, nye tv-apparater. Det nyeste og bedste udstyr gemmes til især tv-teatret, som udgør stort set hele Statsradiofoniens underholdningsafdeling, og hvor de ønskede emner kunst, kultur og dannelse formidles til de voksne seere. For børnene er programmernes form, formål og indhold noget helt andet og ligger fint i tråd med den herskende pædagogiske tænkning om børn som kommende voksne. Dog skimtes hos værterne en ny og mere sprælsk kontakt mellem børn og voksne, og børnefjernsynet gør plads til at lade det udvikle sig. I Fjernsynsårbogen fra forklares programmet For de mindste i en tone, der ikke efterlader tvivl om, at det skal være både skægt og underholdende, men bestemt også lærerigt. Og netop den 23

21 didaktiske vinkel bliver en bærende søjle i alt det børnefjernsyn, der produceres i de første år. (programmet, red.) For de mindste bestaar mest af lege og ideer til primitiv beskæftigelse (...) sjov med saks og ler (...) besøg i studiet af Drengekoret, en balletdanserinde, en rigtig kineser, Pjerrot og selvfølgelig en masse børn, der har noget morsomt at vise frem. Det fint beskrivende sprog giver et klart og præcist billede af tidens børnesyn og programudviklernes forhold til og forståelse af den yngste målgruppe. Værter som Jørgen Clevin og Harald Isenstein er måske ikke helt enige i beskrivelsen af små børns kreative udfoldelser og udvikling som primitiv, men meningen er god. Programmernes indhold skal selvfølgelig ikke være så svært, at den ønskede målgruppe ikke vil være i stand til både at deltage aktivt og føle, at de får noget ud af det. På samme måde kan man også godt sidde i nutiden og trække på smilebåndet af den rigtige kineser, men igen er meningen god. Børnefjernsynet er så absolut på vej, selvom det i sine første spæde år famler sig frem i blinde og i vid udstrækning ikke gør stort andet end at sætte billeder på programmer, der lige så godt kunne være produceret til radioen. En pointe, som Danmarks Radios Mogens Vemmer uddyber senere i bogen. 24

22 25

23 Hannes historie De havde fået fjernsyn henne hos Jesper, og han havde inviteret alle os børn på vejen til at komme og se Børnetime. Jeg plejede ellers at høre det på radioen hver dag klokken fem, men ikke den dag. Den dag skulle jeg hen til Jesper sammen med de andre og se, hvad det var for noget, som dyrlægens to forkælede unger altid snakkede om henne i skolen. Programmerne i fjernsynet. Jeg skulle gøre mine pligter først, hvilket på fredage betød at hjælpe til med vasketøjet. Jeg husker, at jeg fór forvildet rundt med min vasketøjskurv og lagde alting på plads, så jeg kunne nå at komme ned til Jesper i tide. Jeg havde aldrig prøvet at se fjernsyn hjemme hos nogen før. Kun nede i butikkens vindue, hvor vi unger tit stod og glanede på den skærm, der vendte ud mod gaden. Når der blev vist noget, altså. Det var ikke altid, at der blev sendt programmer. Ikke ligesom i dag, hvor skærmene i butiksvinduerne viser noget hele tiden. Så mange timers fjernsyn tror jeg slet ikke, at der blev sendt. Men nogle gange viste det en udsendelse, og så stimlede alle folk sammen på gaden og kiggede. Også de voksne. Min mor talte en del om fjernsyn. Jeg kan huske en samtale i spisestuen, hvor min mor forsøgte at forklare min far, hvor gerne hun så, at vi fik os et fjernsyn. Min far plejede at returnere hendes argumenter ved at sige, at fjernsyn var en dille, der ville gå over igen, for hvilke oplysninger kunne man måske få af fjernsynet, som man ikke kunne høre i radioen? Det tog hende vist omkring to år at få ham overtalt. Men så købte han til gengæld også et af de største og dyreste i hele butikken. 21 var det og i en smuk træramme. 26

24 Denne her fredag havde vi ikke noget fjernsyn selv endnu, og selvom min mor godt nok huskede det sådan, at alle andre end os havde fjernsyn, så mindes jeg ikke, at der var andre end Jespers forældre på vejen, der havde fået fjernsyn endnu. Og jeg skulle ned og se Børnetime hos ham. Jeg var lige ved at revne af spænding - det var næsten for godt til at være sandt. Da jeg nåede ned til Jespers hus, var der allerede ankommet et mindre hav af unger. Vi har nok været 8-10 stykker, og Jespers mor måtte få to af drengene til at rykke sofabordet, for at vi kunne være der alle sammen. Og så begyndte det! Et flimrende billede dukkede frem på skærmen, og den smule uro og småfnidder, der havde været mellem os børn, forsvandt omgående. Der var bomstille, og vi sad som forstenede og stirrede målløse på skærmen. Jeg kan for mit liv ikke huske, hvad programmet handlede om, så det har nok ikke været noget, der har haft den store betydning. Men jeg kan huske, at vi grinede. Det var sjovt på en eller anden måde. Jeg kan også huske, at Jespers far måtte rette lidt på sit apparat en gang imellem, fordi billedet begyndte at løbe og se mærkeligt ud, men det varede ikke ret længe ad gangen, og så var der fokus igen. Og i al den tid, programmet sendte, sad vi der bare. Alle vejens unger på vores knæ og numser og sagde ikke et kvæk. Vi var helt og aldeles opslugte af alt det spændende, der skete lige foran os. Og Jesper, den heldige kartoffel, han kunne se hver eneste Børnetime, der blev sendt, hvis han havde lyst. Så det var om at holde sig gode venner med ham, indtil man måske var så heldig, at der også kom et fjernsyn hjemme i ens egen stue. Og det gjorde der jo også hos os til sidst. Hanne Birgitte Brandt, f

25 28

26 2 Børnefjernsyn for begyndere I Børneradio er alle børns Onkel Oplæser, Alex Schnack, i 1954 begyndt at lave to ugentlige børneprogrammer. Om tirsdagen sendes programmet For de mindste, og om fredagen kan man nu for første gang se Børnetime. Programmets titel er en overførsel fra radioprogrammet af samme navn. Børnetime i radioen varer faktisk på et tidspunkt en time, men det ændrer både minuttal, indhold og formål et utal af gange. Det ændrer sådan set også navn flere gange gennem tiden, men ordet Børnetime bliver et begreb brugt om det meste børnefjernsyn, og navnet bliver hængende på danskernes tunge. Over tid har børneprogrammerne udviklet sig til oftest at vare omkring 30 minutter, og i takt med at oprindelsen af begrebet børnetime har fortabt sig i glemselståger, er det dels blevet et almindeligt udtryk for alt børnefjernsyn og dels en stående joke blandt alle generationer siden de første børneseere i 50 erne: Hvorfor hedder det Børnetime, når det kun varer en halv? Svaret er, at programmet selvfølgelig engang varede i en time. At navnet hænger ved selv i dag og henviser til et bestemt minuttal er en rest fra tidligere tider og har ikke noget med de senere programmer som for eksempel Kikkassen, Legestuen eller Fjernsyn for dig at gøre. Selvom programmets navn henviser til et bestemt minuttal, så kunne de mange udsendelser lige så godt have heddet 29

27 Børnetid eller Børnestund, for det var jo dét, det var. Tid for børn, med børn og med børnene i fokus. Vi kunne såmænd nok have ændret på navnet, men det ville måske have givet børnene det indtryk, at vi stoppede deres program. Og det gjorde vi jo ikke. Vi tog det fra radioen og kom det på fjernsynet, og derfra udviklede det sig til alt det, vi jo kender i dag. Men som udtryk og begreb lod børnetime til at være kommet for at blive. Mogens Vemmer, tidl. DR B&U chef Det er Alex Schnack, der skriver manuskripterne til Børnetime sammen med ildsjælen Jørgen Clevin, som med sine kreative evner og sprudlende, billedrige humor trænger ud gennem skærmen og ind hos børnene derhjemme. Sammen skaber Schnack og Clevin en sjov og underholdende vej til læring gennem det nye, visuelle fjernsynsmedie, der efterhånden har fået sneget sig ind foran sofagruppen i mange danske stuer. Vi så ikke ret meget fjernsyn, da jeg var barn. Hjemme hos os havde fjernsynet sin egen stue, for min mor ville ikke have det i dagligstuen. Jeg kan huske, at det blev sat op i den lille stue, og så kunne vi se fjernsyn derinde, hvis der var noget vi ville se. Min søster og jeg plejede at sidde på gulvet foran fjernsynet og se Børnetime. Jeg elskede, når Jørgen Clevin tegnede og fortalte. Det var helt utroligt, hvad han kunne tegne og klippe og finde på. Og det så altid så nemt ud. Bagefter prøvede vi tit at gøre ham kunsten efter, men det blev aldrig 30

28 helt ligesom på fjernsynet. Men vi øvede os vældigt! Og vi sad nærmest tryllebundne og så på, mens han kreerede det ene efter det andet for os. Stemningen var næsten magisk! Britta, f Der findes i 50 erne endnu ikke nogen uddannelsesmuligheder inden for fjernsynsverdenen, så alt står og falder med den amerikanske filosof og pædagog John Deweys gamle traver af en læresætning om Learning by Doing. Og selvom der i 50 erne er gode evner og erfaringer at trække på fra filmens og filmskabernes verden, så nægter fjernsynsdirektør Jens Frederik Lawaetz at gøre brug af dem. Han mener ikke, at filmfolkenes tilgang til deres fag kan bruges inden for fjernsynet, da fjernsynet er noget helt andet. Det tager lang tid at lave film, men den tid har man ikke i programudviklingen. Lawaetz holdning er, at fjernsynet er nu og skal vise nuet. Ydermere skal det kunne fastholde børnenes interesse, for ligesom med alt andet er der grænser for, hvor længe børn synes, at noget nyt er spændende. De er hurtigt videre, med mindre man formår at fange dem med noget, de synes er værd at blive ved med at sidde stille for. At optage og indspille fjernsynsudsendelser på bånd er ikke teknisk muligt i 1954, da Børnetime begynder at blive sendt. Der skal gå fem år, før Statsradiofonien i 1959 får sine to første billedbåndoptagere. Et enkelt bånd med plads til en times optagelser koster svimlende kroner og bruges derfor både varsomt og velovervejet. Til sammenligning svarer prisen til en ganske pæn månedsløn. Ligesom mange andre danske tv-programmer bliver Børnetime derfor sendt direkte til seerne derhjemme, og da man nogle år senere begynder at kunne indspille bånd, bliver programmerne slettet efter 31

29 brug, så båndene kan genbruges. En praksis man godt kan ærgre sig over i dag, for på grund af den dyre teknologi er der ikke blevet gemt ret mange af de første udsendelser. Især børneprogrammerne mangler. Det er formodentligt ikke nogen skat i børnehøjde, der er gået tabt, men den nostalgiske og barndomshistoriske værdi ville have været høj. Den pædagogiske og didaktiske kvalitet har til gengæld efter al sandsynlighed ikke været noget at skrive hjem om. Ikke af mangel på vilje, men af manglende erfaring. Dansk fjernsyns tidligste dage er et stort og åbent legerum for dem, der er interesserede i at skabe og forme det nye medie. Der er ingen fjernsynsuddannelser, ingen erfaring at trække på fra andre fjernsynsfolk og ikke andet at gå efter end mavefornemmelser og respons på programmerne, når først de er blevet sendt. Det giver et spændende arbejde, selvom programmerne måske ikke er af så høj kvalitet. Endnu. Skønt formålet og alle de gode intentioner er på plads, så halter det med formen og de endelige programmer. De nye tv-folk er præget af radiomediet og deres erfaringer derfra, og da der ikke er andet at komme efter nogen steder, bliver det radioerfaringerne, de tager med over på fjernsynet. Resultatet bliver en metodik, hvor den visuelle del først og fremmest fungerer som underlægning til lydsiden. I lang tid bruges fjernsynets levende billeder som understøttelse af det, der tidligere var radioens formidlingsmetode, nemlig det talte sprog. Radiolyttere kan ikke se, hvad værten ser, og han må derfor forklare alting både indgående og billedligt og meget detaljeret. En beskrivelse, som radioens lyttere bruger til at danne indre forestillingsbilleder og til at kunne følge med i, hvad der sker i programmet. 32

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Jeg siger undskyld. Mål: Børnene ser værdien og vigtigheden i at sige undskyld til Gud. De lærer, at der altid er en vej tilbage, når de har fejlet. Bibeltekst: Jonas Bog 2,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kære dagplejere i Aalborg kommune

Kære dagplejere i Aalborg kommune Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 4 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig.

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig. #oldschool1962 På opdagelse i 1962 Alle mine kyllinger, Bro bro brille og To mand frem for en enke er alle en del af de lege, som workshop 6 omhandlede. Skolegården var fyldt med smilende piger med røde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig Du må være med! -3 Den, der altid dummer sig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30.

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30. Købe/Sælgedag: Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30. Vi har de tidligere år set en tendens til, at der handles meget med

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket I Guds hånd -2 I Guds hånd er jeg elsket Mål: At lære børnene, at Gud altid elsker os. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan vi være trygge og behøver ikke være bange. Intet kan skille os fra Guds kærlighed.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere