Hun ved alt om alting. På talefod med EU. Stor tænker fejret Per Stig Møller 25 år i Folketinget. Kommunal konference

Transkript

1 Politisk Vi holder Danmark på sporet På talefod med EU Bendt Bendtsen på motorcykel rundt i Europa Kommunal konference Netværk i aktion golene.dk Konservativ Ungdoms kampagnesucces Kvinde konference Fokus på kvindehandel Hun ved alt om alting Henriette Kjær er gruppeformand og politisk ordfører Stor tænker fejret Per Stig Møller 25 år i Folketinget Et ordentligt hak i skatten Fokus på skattereformen Tronfølgeloven Selv en prinsesse har brug for ligestilling Socialpolitik Giv udsatte børn en god start på livet Tema Eksklusivt interview Poul Schlüter ser tilbage Nummer 01 Marts 2009

2 Leder Politisk Horisont Ansvarshavende redaktør Morten Bangsgaard Redaktør René Gyldensten Vi har reformviljen I en tid hvor mange taler om krise og sammenbrud, er det vigtigt at holde fast i, at Danmark er godt rustet i selv rigtig hårde tider. Det betyder faktisk noget, hvordan vi står, når krisen sætter ind, og de magre tider begynder. Vi kan selvfølgelig ikke undgå at blive påvirket af triste meldinger om massefyringer på ellers solide danske virksomheder. Danish Crown er blot én af de virksomheder, der har måttet sige farvel til en masse medarbejdere, og det påvirker mange familier i deres hverdag. Det berører mig dybt. Når det er sagt, så vil jeg gerne fokusere på de positive elementer for dem er der trods alt nogle af. Først og fremmest kan vi glæde os over, at der er en borgerlig regering ved roret, nu hvor den finansielle storm har ramt os. KV-regeringen har gennem årene stablet et solidt bolværk på benene, der er med til at sikre, at vi kan gå krisen i møde med sindsro. I alle de år, hvor økonomien buldrede derudaf, har vi ført en fornuftig og velovervejet finanspolitik, så vi er styret udenom overophedning og kraftig inflation. Det har givet os sul på kroppen, så vi har noget at tære på i hårde tider. Men vi har også tænkt fremad og formået at få skatten på arbejde ned i flere omgange, så vi er konkurrencedygtige og har arbejdskraft nok i fremtiden. Skattepakken fra 2007 betyder bl.a., at danskerne fra og med i år får lov til at beholde 9,5 mia. kr. flere af de penge, de selv har tjent, og med Forårspakke 2.0 bliver der endnu større skattelettelser i 2010 og fremover. Vi har også sat penge af til fremtidens infrastruktur med fremrykkede trafikinvesteringer for 5 mia. kr., som stimulerer økonomien, og vi har sat en storstilet plan på 25 mia. kr. i værk for at skabe fremtidens sygehusvæsen. Regeringen har heller ikke siddet på hænderne, når det kommer til at mindske følgerne af finanskrisen. I efteråret tog vi initiativ til en aftale med banksektoren, som giver borgere og virksomheder garanti for, at deres bankkonto ikke bliver drænet i løbet af natten. Med pensionspakken bremsede vi tendensen til brandudsalg af realkreditobligationer og sørgede for, at danskernes pensioner ikke raslede nedad i værdi. I januar lancerede vi så kreditpakken på 100 mia. kr., som skal løsne den kreditklemme, danske virksomheder og borgere igennem nogen tid har været i, så selv kernesunde projekter er blevet lagt på hylden. Og sidst men bestemt ikke mindst har vi indgået en historisk aftale, der betyder de største skattelettelser i nyere tid, så vi også fremover har arbejdskraft til at finansiere vores velfærdssamfund. Med reformen sænker vi marginalskatten med et ordentligt nøk, så vi ikke bliver straffet for at yde en ekstra indsats, og motiverer samtidig alle til at være lidt grønnere i hverdagen. Set i lyset af, hvad regeringen allerede har gjort for at ruste dansk økonomi, så er jeg ikke i tvivl om, at mere stabile tider er på vej, selvom vi nok skal igennem en del bølgegang først. Det Konservative Folkeparti har viljen til at gennemføre de nødvendige reformer til gavn for os alle også de kommende generationer. Det har vi bevist gang på gang i løbet af de seneste otte år, og det vil vi gøre igen. Venlig hilsen Lene Espersen I redaktionen Alexander Tolstrup Birgitte Bentzen Birgitte Vinding Helle Pilemann Henrik Hilleberg Henrik Weiglin Henrik Winther Lars Wonsild Pedersen Maiken Riis Friberg Marie Louise Thorstensen Mette Holm Sørensen Peter Rejnholdt Petersen Simon Nørrelykke Nissen Søren Mølgård Politisk Horisont Det Konservative Folkeparti, Nyhavn København K Telefon Telefax horisont@konservative.dk Layout Bjørn Nørbo Andersen, Benjamin Media Forsidefoto Peter Sørensen (Das Büro) Tryk Arco Grafisk A/S Adresseændringer sendes til medlem@konservative.dk 2 Politisk Horisont

3 Tekst?????????????????? Marts 2009 Foto????????????????? Indhold Indhold marts 2009 Giv udsatte børn en god start på livet 4 Fokus på Konservatives nye socialpolitiske udspil Hun ved alt om alting 6 Interview med politisk ordfører og gruppeformand Henriette Kjær Opfinder, redningsmand og brobygger 8 Samtale med tidligere statsminister Poul Schlüter golene.dk 11 Konservativ Ungdoms kampagnesucces Da skatten kom til debat 12 Fokus på regeringens skattereform og Kreditpakken Kommunalkonferencen 15 Netværk i aktion På talefod med EU 16 Bendt Bendtsen har fuld fart på som spidskandidat til Europa-Parlamentet Det døgnåbne kødmarked 18 Årets kvindekonference satte fokus på kvindehandel Kort nyt 20 Mads Lebech takker af, portræt af Jørgen Glenthøj m.m Stor tænker fejret 22 Per Stig Møller kunne fejre 25. års jubilæum som medlem af Folketinget Et vigtigt lokalt valgstrategisk redskab 23 Konservative Redaktørnetværk fejrer 10 års jubilæum Debat 24 Folkeoplysning en billig vej til udvikling af kompetencer og folkesundhed Selv en prinsesse har brug for ligestilling 25 Danskerne skal til folkeafstemning om tronfølgeloven Opslagstavlen 27 Vil du være lokal EU ambassadør? Politisk Horisont 3

4 Socialpolitik De udsatte børn Alle børn skal vokse op med mod på livet Det er essensen af Konservatives nye socialpolitiske udspil om udsatte børn. Konservative vil gøre en markant indsats for, at udsatte børn bliver opdaget meget tidligere, at sagsbehandlingen bliver bedre, og at de børn, som anbringes, får langt bedre vilkår. Mit største ønske er, at alle børn med ar på sjælen kan vokse op med mod på livet, tage en uddannelse og få job og familie, som alle andre unge, fordi der var nogen, der tog hånd om dem, da de havde det svært. Vi skal give udsatte børn tro på livet, selv om de ikke er vokset op i en kernefamilie. Giv udsatte børn en god start på livet Der er alt for mange udsatte børn, som har en forfærdelig barndom, og som voksne ender alt for mange af dem på kontanthjælp eller pension. Det kan vi ikke være bekendt. Så kontant kommer det fra Konservatives socialordfører, Vivi Kier, der i januar præsenterede et nyt socialpolitisk udspil om udsatte børn. Udspillet lægger op til, en langt tidligere indsats, bedre sagsbehandlingen, og at de anbragte børn skal have bedre vilkår. Regeringen gennemførte for nogle år siden en anbringelsesreform, og derfor kan man med rette spørge, hvorfor der nu skal en ny reform til? Anbringelsesreformen var både god og rigtig set, men det har vist sig igen og igen, at for mange udsatte børn ikke får den nødvendige hjælp tidligt nok. Vi bliver nødt til at sikre, at udsatte børn kan få en bedre opvækst. Tidligere indsats Ifølge Vivi Kier er det afgørende, at man sætter ind langt tidligere end i dag. Vi kan jo allerede se hvilke børn, der har det svært, når de går i vuggestue og børnehave. Men der sker ofte ikke noget, før de går i skole, og så er der allerede sket store skader. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for personalet i en daginstitution at tage fat i forældre, som de ser hver eneste dag af frygt for, at tilliden går tabt. Men det er bydende nødvendigt, at der er en og gerne den daglige leder, som kan tage den svære samtale med forældre, som åbenlyst har problemer. Samtidig peger Vivi Kier på, at underretningspligten skal gøres klar og utvetydig, så personalet ikke er i tvivl om, hvornår kommunen skal underrettes. Og så skal kommunerne blive bedre til at give det professionelle personale en fyldig tilbagemelding på deres underretning, så der ikke opstår et tomrum, når lærere og pædagoger har lavet en underretning. Det kan nemlig betyde, at de en anden gang afholder sig fra at underrette om udsatte børn. Konservatives nye socialpolitiske oplæg om udsatte børn sigter mod: Tidligere indsats Bedre sagsbehandling Bedre anbringelser Oplægget indeholder bl.a. følgende forslag:» Landsdækkende uafhængige rådgivningshuse, som skal lave en helhedsorienteret og forebyggende indsats for socialt sårbare gravide, enlige og børnefamilier» På alle institutioner og skoler skal der være en person gerne den daglige leder som altid har opdateret viden på området og kompetence til tage den svære samtale med forældrene om sociale problemer i familien» Pligten til underretning skal gøres klar og utvetydig» Kommunerne skal blive bedre til at give en fyldig tilbagemelding på en underretning» Børn skal have deres egen sagsbehandler i kommunen, der ikke er den sammen som familiens sagsbehandler» Børn skal tilbydes en kontaktperson, som de møder i hverdagen, fx en pædagog eller en lærer.» Der skal iværksættes en hurtigtarbejdende udredning, som belyser muligheder, fordele og ulemper ved at løsrive den kommunale økonomi på områder, der angår særligt udsatte børn, fra den almindelige driftsramme» Modelforsøg i fem kommuner i en periode på to år, hvor vi afprøver anbefalingerne til en ny økonomisk struktur for området med særligt udsatte børn» Efteruddannelse af sagsbehandlere, så de sagsbehandlere, der tager sig at de tunge børnesager, har den faglige viden til at håndtere sagerne» Sociale rejsehold forankret i VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), som kan rykke ud til kommunerne og give faglig vejledning i de særlige tunge sager» Et udredningsarbejde, som skal se på, hvordan vi løser problemstillingen omkring vederlagene til plejefamilier» En række førsteklasses familiehuse skal oprettes på forsøgsbasis» Kommunernes børn- og ungeudvalg skal erstattes af en fagkyndig vurdering, men med opretholdelse af forældres retssikkerhed Læs mere på Familiehuse Med udspillet foreslår Konservative også, at der oprettes en række familiehuse, som skal være en fast og tryg ramme om anbragte børns opvækst men vel at mærke på børnenes præmisser. Familiehusene er et opgør med svingdørsbørnene. Mange anbragte børn ryger ind og ud mellem plejefamilier, egne forældre og institutioner. Deres liv er et kaos, og mange af dem har ikke et sted, der føles som deres hjem, hvor de hører til og kan blive. Det er hjerteskærende, når anbragte børn på fem seks år spørger: Hvor lang tid må jeg blive her? Til dem skal svaret være: Her må du blive, til du bliver voksen. Og det svar kan vi give med familiehusene. Her bor børene permanent, og har forældrene det godt i en periode, kan de flytte ind til børnene, og ikke omvendt., siger Vivi Kier og fortsætter: I et familiehus kan børnene knytte bånd til personalet og ikke mindst få et følelsesmæssigt fællesskab med de fem til syv andre børn, som de vokser op sammen med. Men det er også vigtigt, at personalet hjælper med at bevare tilknytningen til de biologiske forældre og understøtter de gode relationer, og den kærlighed, der altid er mellem barnet og dets biologiske forældre. Ansvar til forskel Vivi Kier vil gerne gøre op med den misforståelse, at 4 Politisk Horisont

5 Tekst?????????????????? Tekst Mette Holm Sørensen Foto????????????????? Foto Getty Images Vi har alle et ansvar for os selv og vores nærmeste, men vi har også alle et socialt ansvar. Vi kan ikke leve uden fællesskabet og heldigvis tager rigtig mange et ansvar for andre kun venstrefløjspartierne har en social profil. S og SF har ikke patent på social ansvarlighed. Konservative har altid haft et stort socialt engagement. Det er hjerte blod for os. Det, der skiller vandene mellem Konservative og venstrefløjen, er måden at gøre tingene på. I modsætning til oppositionen, som tror, at alle sociale problemer går væk, hvis socialt udsatte blot får en pose penge, så mener vi, at man både skal hjælpe og stille rimelig krav. Når man stiller krav, viser man for alvor, at man tager sine medmennesker alvorligt og interesserer sig for dem. Der er nogle, som aldrig vil kunne klare sig selv, og selvfølgelig skal de have al den hjælp, de har brug for. Andre skal vi derimod hjælpe, så de igen kan tage vare på sig selv. Det er vigtigt, at man ikke tager ansvaret fra alle og alting, siger Vivi Kier og tilføjer: Vi har alle et ansvar for os selv og vores nærmeste, men vi har også alle et socialt ansvar. Vi kan ikke leve uden fællesskabet og heldigvis tager rigtig mange et ansvar for andre. Det er lige fra de forældre, som søger for, at Mikkel også bliver kørt hjem fra fodbold, når nu hans egne forældre ikke magter det, til dem som tager del i skolebestyrelsen og hjælper med frivilligt socialt arbejde. Oppositionen tager ansvaret fra det enkelte menneske og ophæver den enkeltes ansvar for fællesskabet. Prioritering er nødvendig Socialpolitiske tiltag er i reglen altid dyre, men Vivi Kier er klar til tage den nødvendige prioritering. Jeg har det fint med, at det ikke er alle, der skal have del i alle ydelser. Når man har ambitioner om en markant bedre hjælp til de udsatte, så kan man ikke samtidig bruge pengene på alt muligt andet. Vi må prioritere, og her kommer de udsatte altså i første række. Politisk Horisont 5

6 Interview Henriette Kjær Henriette ved alt om alting Hun har været minister, men siden Henriette Kjær blev både politisk ordfører og gruppeformand, har hun fået langt mere magt end tidligere. Og det er hun godt tilfreds med... Konservatives gruppeformand er aldrig uenig med partiets politiske ordfører. Sådan har det ikke altid været, men sådan er det nu. For siden september har Henriette Kjær beklædt begge poster. Her valgte ledelsen at samle de to magtfulde poster i én overordentlig magtfuld post, fordi det giver synergieffekt der er møder, som begge kasketter alligevel skal med til, og desuden sikrer samlingen en stringent kommunikation med Lene Espersen. Men du har to job, to børn, mand, hus, flere ordførerskaber og en kreds i Århus hvordan får du det hele til at hænge sammen? Det er også svært, indrømmer Henriette Kjær. Vi kunne også godt tænke os at blive nogle flere i 6 Politisk Horisont

7 Tekst Henrik Winther Foto Peter Sørensen/Das Büro Blå bog Henriette Kjær Sundhedsordfører og it-ordfører Forskningsordfører Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Østjyllands Amtskreds fra 13. nov og i Århus Amtskreds 21. sept nov Det Konservative Folkepartis kandidat i Århus Østkredsen fra 1992, i Skanderborgkredsen og i Århus Nordkredsen Parlamentarisk karriere Formand for Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe. Politisk ordfører, kulturordfører og trafikordfører. Socialminister og minister for ligestilling fra 27. nov 2001 til 2. aug 2004 Minister for familie- og forbrugeranliggender fra 2. aug 2004 til 16. feb 2005 Miljøordfører Publikationer og andet Medforfatter af»det borgerlige gennembrud«, redigeret af Jens Heimburger og Jesper Fabricius, 1991, og»den europæiske nødvendighed: 37 vinduer mod fremtidens EU«, redigeret af Peter Nedergaard, Erik Boel og Lars Barfoed, Jurist- og Økonomforbundet, Forfatter til bogen»henriette Kjær Indtil nu«, Ekstra Bladets Forlag, Siden september har Henriette Kjær beklædt begge poster som henholdsvis politisk ordfører og gruppeformand gruppen, og jeg vil gerne sige til alle folketingskandidaterne: Se nu at spidse blyanten og gør jer klar, vi skal have nogle flere af jer ind! Men, ja, det er meget at lave, så nogle af de ting, jeg gerne vil have tid til at udvikle politik af og til må rykke i baggrunden. Mine ordførerskaber kræver, at jeg skal jeg sørge for bliver brugt rigtigt. Så skal gruppeformanden tage stilling til personalespørgsmål, og der er den praktiske ledelse af gruppemøder. Hvis du skulle oversætte det til et civilt job, hvad kunne man så sammenligne det med? Det kan man ikke. Christiansborg er noget helt unikt, og de, der siger, at Danmark bare skal drives som Virksomheden Danmark, tager fejl. Det lader sig ikke gøre. Vi ansætter jo ikke selv medarbejderne MF erne - det gør vælgerne, og så er det om at få det bedste ud af holdet. Derudover har gruppeformanden en række repræsentative pligter, og deltager i ugentlige møder med statsministeren og vicestatsministeren sammen med Venstres gruppeformand: Det kan være, der kommer lovforslag op, hvor vi skal finde ud af, om der er flertal, og der kan være interne problemer mellem V og K et eksempel er striden mellem sundhedsministeren og Venstres Den måde, jeg bedst kan få mine holdninger gjort til virkelighed, er jo at få mest mulig magt, og derfor går jeg da efter magten. tit er nede i salen eller er til møder hos ministeren. Men da det er sjovt, kan jeg godt klare det i en periode. Gruppeformandens arbejde går ud på at drive forretningen Det Konservative Folkeparti på Christiansborg. Der er jo en masse praktiske ting, der skal løses. Vi får offentlige penge, der skal bruges på ansatte, og dem formand for sundhedsudvalget, Rudiengaard. Det skal afklares, så vi kan få styr på tropperne. At være politisk ordfører er til gengæld mere ovre i den ideologiske bane: Det handler om at forme partiets politik og at tage sig af sager, der har udviklet sig til det, vi kalder storpolitik, altså hvor det handler om mere end bare politisk stillingtagen. Derudover handler det også om at bakke de konservative ministre op og hjælpe dem med politiske udmeldinger, hvis der er behov for det. Og det er min rolle at tegne den politiske profil, som ministrene ikke kan gøre, på de overordnede linier. Det sker i kombination med Lene Espersen, der som vicestatsminister også kan gå ud og tale om andet, end det, der ligger indenfor hendes ressort. På en eller anden måde skal du jo så vide alt om alting? Stort smil: Jamen, det gør jeg også Latter. Hvis du skulle vælge mellem de to kasketter, hvilken ville du så foretrække? Engang ville jeg have sagt politisk ordfører, for jeg er jo i politik, fordi jeg mener noget, som jeg gerne vil udbrede. Men som gruppeformand kommer man i et andet værksted, som er meget udviklende det at coache og at løfte hele holdet. Det er magtfulde poster? Helt sikkert, den måde, jeg bedst kan få mine holdninger gjort til virkelighed, er jo at få mest mulig magt, og derfor går jeg da efter magten. Du har vel også mere magt nu, end da du var minister? Jo, det er der ingen tvivl om, nu er jeg i inderkredsen af ledelsen og har bedre mulighed for at præge udviklingen af partiet. Politisk Horisont 7

8 Interview Poul Schlüter Poul Schlüter - en af dansk politiks grand old men fylder 80 år Opfinder, redningsmand og brobygger Poul Schlüter har altid været engageret i politik. Siden den dag i 1952, hvor han på KU s landsmøde i Kolding blev valgt til landsformand, har det stået skrevet i kortene, at han ville blive én af de helt store profiler for Det Konservative Folkeparti. Mange tidligere politiske kolleger såvel med- som modspillere vil endda sige, at Schlüter blev den danske økonomis redningsmand og grundlæggeren af den økonomiske politik, der er fulgt siden. Hele 10½ år blev det til som landets statsminister. En imponerende periode, som oppositionen ellers havde spået kun ville vare et par måneder. I en samtale med partiets generalsekretær, Morten Bangsgaard, ser Schlüter tilbage på de mange sejre, svære forhandlinger og til tider hårde perioder som landets førstemand. En samtale, der også afslører hemmeligheder af musikalske dimensioner. Ude skinner solen. Det er forår, og vi nærmer os d. 3. april, hvor du Poul Schlüter fylder 80 år. Vi sidder her i dit hjem på Frederiksberg, hvor vi skal tale om din tid som leder af Det Konservative Folkeparti - og ikke mindst om din statsministertid. Jeg har taget et par fotos med fra den periode. Kan du fortælle lidt om det? at vi var en mindretalsregering hele vejen igennem de 10½ år. Dog fik vi vores vilje % af tiden. Det store problem var at skabe flertal og her havde vi altid to muligheder. Den ene var at skabe flertal med Socialdemokratiet, hvilket vi gjorde hver anden gang. Eller danne flertal med Fremskridtspartiet og Det Radikale Venstre. Det var kompliceret, men det lykkedes næsten altid. En hektisk periode i dansk politik Vi huskes altid bedst for den økonomiske indsats genopretningen. Men for mig er der alligevel nogle mere fremadrettede beslutninger, som tæller mest, når jeg ser tilbage. Det er f.eks. opgøret med Danmarks Radios monopol. En sag, Det Konservative Folkeparti havde stået helt alene med i 20 år. Vi var det eneste parti, der for alvor angreb den problemstilling. Det lykkedes til sidst at bryde monopolet, og det ser jeg tilbage på med stor tilfredshed. Dernæst vil jeg gerne fremhæve beslutningerne om de to store broer. Først Storebæltsbroen og herefter Øresundsbroen en dristig beslutning med store fremtidsperspektiver. Og endelig er opgøret på det udenrigspolitiske felt et Lige inden lynet slog ned Ja, det billede kender jeg jo. Det er et billede af regeringen i 1982, der kommer ud fra dronningen. Det var lige inden lynet slog ned. Det var lige inden vi tog fat. Og det gjorde vi jo med brask og bram. Vi fremsatte udtalelser om, at kronen ligger fast slut med devalueringer. Det næste betydningsfulde, det kom i min åbningstale, hvor jeg afskaffede den automatiske dyrtidsregulering, som jo var en kræftbyld i dansk økonomi. Det gav en forfærdelig ballade. Vi havde utallige økonomiske indgreb, og det bundede bl.a. i, 8 Politisk Horisont

9 Tekst René Gyldensten Foto Peter Sørensen/Das Büro vigtigt kapitel fra den tid. Vi oplevede pludselig, at Socialdemokratiet fuldstændig skiftede kurs. Det gjorde de i forhold til NATO og det gjorde de i forhold til det europæiske samarbejde. Til sidst kom så chancen for et opgør et vigtigt vendepunkt. Det var folkeafstemningen i 1986 og igen halvandet år efter i forbindelse med NATO-valget, som drejede sig om vores hele og fulde medlemskab. Og i begge tilfælde, der havde vi et flertal imod os i Folketinget. Men det endte dog med, at vi fik medhold i befolkningen. Det var en meget hektisk periode i dansk politik, det må jeg nok sige. Det var faktisk i februar 1986, at du opfandt noget helt nyt du opfandt den vejledende folkeafstemning? Ja, den var formelt set vejledende, men reelt var den bindende. Det var partierne enige om og den vandt vi heldigvis. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor vi var havnet henne, hvis det var blevet et nej. Det næste store opgør, det var om NATO-medlemskabet. Der havde vi også et stort flertal imod os og dermed stod vi til at tabe, men sådan gik det heldigvis ikke. Efter NATO-valget, der kom jo så faktisk den længste regeringsdannelsesperiode. Ja, hele fire dronningerunder - før du kunne danne en ny regering d. 3. juni Men det blev så også et farvel til firkløverregeringen? Ja, det gjorde det. Derfor plejer jeg også at sige: vi vandt ikke valget men vi undgik at tabe. Vi fortsatte, men det blev en anden regering. Jeg var lidt ked af det, for jeg syntes godt om filosofien bag firkløverregeringen, men der var ikke andet for. Det havde jo sin forklaring i, at der stadig i det nye Folketing var et flertal imod regeringens udenrigspolitik. Og det kunne vi kun knuse ved at bryde flertallet. Det Radikal Venstre var heldigvis ivrige, så derfor var de med og vi blev enige om udenrigspolitikken. Perioden 1982 og frem til NATO-valget, er siden blevet kaldt for Schlüterparlamentarismen. Du ville prioritere den økonomiske politik som den suverænt vigtigste, og som afgørende for regeringens overlevelse. Og så måtte man leve med, at man periodevis havde flertallet imod sig. Hvordan var det? Det forstod vore parter udmærket godt. De var enige i, at det var måden at gøre det på. Det var usædvanligt, men omvendt en regering sidder jo så længe, at den ikke mødes af et mistillidsvotum, og det fik vi aldrig. Den økonomiske politik, den vil jeg gerne høre mere om. Her har jeg nemlig fundet et billede af dig og Niels Helveg? Ja, vi havde jo i den grad et glimrende samarbejde selvom vore partier så vidt forskelligt på mange spørgsmål. Under dronningerunden - før regeringen blev udnævnt, da var det de radikale stemmer, der var afgørende for, at et flertal pegede på mig. Og Politisk Horisont 9

10 Interview Poul Schlüter Tekst René Gyldensten Foto Peter Sørensen/Das Büro Poul Schlüter og generalsekretær Morten Bangsgaard i samtale om ministertiden og om de mange spændende men til tider svære forhandlinger. efter NATO-valget i 1988, der bliver Niels Helveg min økonomiminister. Men det er jo ret interessant, for på det tidspunkt havde vi allerede siddet i regering i en årrække. Ingen troede, at det ville vare længere end et par måneder. Ja, det troede Socialdemokratiet i hvert fald ikke på. Så de blev noget overraskede over, at det kom til at vare i alt 10½ år ler Poul Schlüter. Du arbejdede sammen med andre store regeringsledere bl.a.. den tyske kansler? Ja, det er jo Helmuth Kohl. Han har fødselsdag samme dag som mig, men han er et år yngre. Det skulle man jo ikke helt tro Latter. Vi havde et meget fint samarbejde, og han var altid hjælpsom i forhold til Danmark. Det var han ikke mindst, da vi forhandlede de fire danske undtagelser til EF-traktaten i Edinburgh. Vi brugte dengang hele fredagen på det danske problem. Lørdag formiddag tog Kohl så ordet og sagde: Nu må det være nok. Jeg kender mine to kolleger godt nok til at vide, at det er sandt, når de hævder, at Danmark kun kan holde en folkeafstemning, hvis vi bøjer os. Og det må jeg anbefale, at vi gør. Og så hjalp det. Så var den sag bragt i orden. Jo, Kohl var en fantastisk samarbejdspartner. Den amerikanske præsident Ronald Reagan, ham har du jo også arbejdet en del sammen med? Ja, jeg besøgte ham to gange. Den første gang som formand for det europæiske samarbejde. Og anden gang, der var jeg på et officielt besøg som dansk regeringschef. Det var meget stemningsfyldt og indholdsrigt. Jeg husker ham som præsident på samme måde som også offentligheden huskede ham. Han var sej, og han var stædig. Han stod fast på sit standpunkt. Det lykkedes ham også til sidst at overbevise Sovjetunionen om, at det ville ende med en økonomisk ruin for dem, hvis de fortsatte militariseringen. Han var en nær samarbejdspartner. Jeg deltog i hans begravelse. Det bad regeringen mig om selvom jeg var gået af. Det var jeg glad for at være med til. I kirken hilste jeg på George Bush senior. Vi udvekslede et par bemærkninger, for ham har jeg også haft et rigtigt godt samarbejde med. I dine 10½ år som statsminister, så havde du mindretalsregeringer og måtte arbejde under nogle vanskelige parlamentariske vilkår. Du dannede i alt fire regeringer og sluttede af med en Konservativ-Venstre regering. Hvis du ser tilbage på dine år som statsminister og sammenligner med dansk politik i dag. Hvad har så ændret sig? Hvad er forskellen? Forskellen er jo nok navnlig den, at den nuværende regering oftest, når det kommer til politisk strid, bygger på et flertal med Dansk Folkeparti. Hvad jeg jo godt kan forstå det er jo deres eneste mulighed. De kan jo ikke danne flertal sammen med Socialdemokratiet, som hele tiden vil regeringen til livs. Det er den store yderforskel. Men ellers er det de samme problemer man slås med. Det er stadigvæk økonomiske indgreb, der fylder mest som det har været for alle andre tidligere regeringer. Når du tænker tilbage på din egen statsministertid, hvad er du så mest tilfreds med? Ja, det er faktisk en ting, som ingen tænker på som næsten er glemt. I forbindelse med den sidste overenskomstforhandling i min tid, der førte jeg trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter. Der gav jeg dem den idé, at de skulle drøfte arbejdsmarkedspensioner, som jo var noget helt nyt dengang. For så skulle regeringen nok sørge for at gennemføre den nødvendige lovgivning. Og det lykkedes minsandten. Det blev faktisk dødsstødet for økonomisk demokrati med den store kollektive fond og LO-bestyrelsesmedlemmer i alle selskabsbestyrelser. Siden er der ikke ét eneste menneske, der har talt om økonomisk demokrati. Det var en vigtig sejr, som jeg ser tilbage på med stor tilfredshed. Jeg sidder her med et sidste billede af dig, hvor du spiller på el-guitar hvad er historien bag det? Det er jo et billede fra min 60 års fødselsdagfest i Bella Center. Det var en gevaldig fest med et par tusinde deltagere. Det var en meget flot fest med hele to orkestre! - det ene var Shu-bi-Dua. Og alt imens de spillede, bad de mig om at komme op på scenen. Så gav de mig en el-guitar og mange har siden hen troet, at jeg selv spillede men det gjorde jeg altså ikke. Det kan jeg så godt afsløre her 20 år senere, nu hvor jeg fylder 80 år. ler Poul Schlüter. På Poul Schlüters fødselsdag d. 3. april kan hele interviewet ses på 10 Politisk Horisont

11 Tekst Rune Kristensen, Landsformand for Konservativ Ungdom golene.dk Kampagne golene.dk - en kampagnesucces! Den 9. september 2008 fik Det Konservative Folkeparti ny partileder. Konservativ Ungdom var med fra pressemødets start, og Lene Espersen fik mange rosende ord fra Danmarks ældste ungdomspolitiske organisation, Konservativ Ungdom, i de følgende dage. Da pressens massive dækning havde lagt sig, og hverdagen begyndte at melde sig, slog Konservativ Ungdom til med det, som organisationen er bedst til: campaigning. Denne gang en kampagne for den nye konservative frontfigur med temaet Danmarks første seriøse bud på en kvindelig statsminister. Kampagnen blev skudt i gang på det konservative landsråd i Bella Center, hvor 60 KU ere havde iført sig go- LENE-shirts og sammen med de øvrige delegerede hyllede vores alle sammens nye skrappe moster. I den efterfølgende uge kørte en busfuld KU ere landet tyndt med og uddelte flere tusinde klistermærker og i alt 700 t-shirts på stationer, uddannelsesinstitutioner, gågader, bytorve og shoppingcentre. Alle, der fik en t-shirt med golenelogoet, fik deres billede lagt på nettet, så verden kunne følge opbakningen til Lene Espersen. Kampagnen var en kæmpe succes, der gav medlemmer til både Konservative og KU, og helt sikkert en masse opmærksomhed på Danmarks første seriøse bus på en kvindelig statsminister: Lene Espersen. Se de mange billeder på golene.dk og bestil din egen t-shirt allerede i dag. Politisk Horisont 11