HYLLESTED SKOVGAARDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYLLESTED SKOVGAARDE"

Transkript

1 Side 1 af 109 Ove Højfeldt Lund HYLLESTED SKOVGAARDE Om en landsby i 1930erne, meget før og lidt efter

2 Side 2 af 109

3 Side 3 af 109 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Afsnit I: Schougaardene Oprindelse Schougaardene Ørbækgaard Skovgaardsgaarden Vasegaardene og Bakkerupgaard Poul Poulsens gaard Højkærsvang Gården, der blev til huse Noter Afsnit II: Min barndoms landsby Min far Skolen Landsbyen og verden Brugsen Mejeriet Smedjen Sprøjtehuset Naturen Batterierne Krigen Billedet Radioen Præsten og tolderen Sex Gud Min mor Noter

4 Side 4 af 109

5 Side 5 af 109 Forord Jeg er født den 16. oktober 1924 i Hyllested Skovgaarde. Ofte når jeg tænker tilbage på min barndom i den lille landsby i 1930erne, hægter bevidstheden sig på et af de lokale stednavne fra dengang. Som f.eks. Fulkær. Og jeg kan spekulere lidt over, hvad det navn betyder. Det spurgte jeg ikke om dengang, da jeg levede de steder. Det er først nu som ikke mere til stede der, at jeg er begyndt at fundere over det. Jeg ved da heller ikke, om navnet Fulkær stadig bruges som betegnelse på det terræn, som lå og vel stadig ligger en snes minutters gang i sydvestlig retning fra landsbyen, hvor jeg er født, og hvor jeg tilbragte de første 17 år af mit liv. Måske stederne har fået andre navne, der passer bedre til de mennesker, der nu lever der. Og nogle navne er forsvundet, andre er kommet til, ligesom huse og steder ikke er helt de samme. Stedet er mig fremmed nu eller gør mig fremmed, og det virker på en eller anden måde skræmmende, fordi jeg har kendt den så godt, landsbyen og dens omgivelser med marker, veje, skove, kær, moser, bakker og udsigten ud over havet. Når jeg i dag kommer tilbage til min barndoms landsby og parkerer på Skolepladsen - som slet ikke er skoleplads mere, fordi skolen ikke er skole mere, og man forlængst har udskiftet de tre fag vinduer, der overvågede Skolepladsen (da den var det) med deres myndige blikke - og idet jeg går rundt imellem landsbyens tillukkede huse med deres ukendte beboere, som ikke er hjemme, så er det ikke bare det, at husene virker anderledes, at vejene er asfalterede, at brugsen er nedlagt, at gadekæret er sløjfet, og at træer, buske og planter er forsvundet og erstattet med andre, og alt virker anderledes. For ikke at tale om de mange lyde, der er forstummet: ingen skramlen af malkespande og mælkejunger, ingen knasen af tunge hjul mod grus, ingen klang fra hammer og ambolt, ingen støj fra et tærskeværk (denne sørgmodigt modulerede brummen et eller andet sted fra, som med mellemrum - hver gang et neg blev stukket ned i værkets slagmekanisme - blev afbrudt af en klagende stigen, som aldrig nåede en tilfredsstillende styrke, men uforløst faldt tilbage til grundtonens melankoli) og ingen dyrelyde, for den sags skyld heller ingen menneskelyde. Altså, det er ikke bare disse konkrete tegn på, at tiden er gået hen over stedet og har udvisket eller forvrænget det. Det er mere den vemodige oplevelse af alligevel at kunne genkende eller i det mindste genkalde den oprindelige tilstandsform, som ligger bag ved disse alderdomstræk, og som af og til dukker klart frem i enkeltheder: en sænkning i terrænet - en stensætning ved vejen - en skråning bevokset med vilde jordbær - en kampestensmur - en stolpe til en havelåge. Enkeltheder, som udløser uoverskuelige totalforestillinger om indholdsmættede livssituationer og tilværelsesforløb. På en gang føler man savnet af noget mistet og ønsket om på en eller anden måde at genskabe det, men indser samtidig urimeligheden i dette ønske og umuligheden af at skrue tiden tilbage (som man siger), og denne manglende overensstemmelse mellem følelse og indsigt er ikke rigtig til at have med at gøre. Så det er med det, man kalder blandede følelser, at jeg ser det sted og søger et gensyn med den tid, stedet dækker over - lytter efter en genklang af det liv, som oplyste stedet og tiden engang, men som svinder mere og mere ligesom de vanskeligt tydbare inskriptioner, man undertiden ser på min-

6 Side 6 af 109

7 Side 7 af 109 desten over forlængst svundne og ikke mere eksisterende personer og hændelser. * En følelse forbliver dog ublandet. Det er forundringen over, at jeg har levet og oplevet denne tid på dette sted, som faktisk ikke eksisterer mere. Af denne følelse udsprang trangen til i ord at fastholde erindringen herom. Der er selvfølgelig en hel del nostalgi i det, men jeg har da en ide om, at mine beretninger kan være af mere almen lokalhistorisk interesse. Med det for øje har jeg suppleret dem med en fremstilling af landsbyens oprindelse og udvikling. Hvad det sidste angår, har jeg fortrinsvis baseret mig på arkivstudier ved Rigsarkivet, Matrikelarkivet og Landsarkivet for Nørrejylland. Af enkeltpersoner vil jeg nævne Erik Bøjstrup, som på grundlag af sine erfaringer gennem studier i Hyllested og Rosmus sognes lokalhistorie har bidraget med supplerende oplysninger, korrektioner og illustrationsmateriale.

8 Side 8 af 109

9 Side 9 af 109 AFSNIT I SCHOUGAARDENE i Hyllested Sogn Synder Herridt Calløe Ambt En landsbys historie

10 Side 10 af 109

11 Side 11 af 109 Oprindelse Ved Rugaard Strand lå der et rødtaget hus. Der boede dengang i 1930erne "Tolderen" - tolder Mikkelsen. Hvorfor der var en tolder på denne ret øde kyststrækning, ved jeg ikke. Men det har nok været en reminiscens fra tidligere tid, hvor der var en afskibningsmole og nogen skibstrafik for at aftage og borttransportere bl.a. det korn, som Rugaard avlede. Måske også kreaturer. Desuden kalk, som der var ret betydelige mængder af omkring Glatved. I hvert fald fremgår det af en jordebog fra 1893, at Rugaard havde lejet huset ud til Toldvæsenet for 100 kr., og at kontrakten skulle vedvare "saa længe der paa Kysten skal være Toldopsyn." Jeg vil tro, tolder Mikkelsen har haft lidt svært ved at få tiden til at gå med sin profession, men på dennes vegne foretog han dog med rimelig hyppighed en tur på cykel til Skovgaarde. Han har stillet cyklen op ad den flotte kampestensgavl, der hørte til Poul Poulsens lade, og som var dekoreret med årstallet Han er gået ned langs samme lade ud til den sydligste bygrænse, har taget sin kikkert frem og spejdet ud over kystlandskabet. Jeg har aldrig hørt om, at hans rekognoscering resulterede i nogle dramatiske opdagelser i form af smugleri eller anden toldkriminel aktivitet. Men han har i hvert fald kunnet nyde en usædvanlig smuk udsigt. Meget har ændret sig i og omkring min barndoms landsby, Hyllested Skovgaarde, men udsigten derfra mod syd og sydøst er stort set den samme. Det er den samme landskabelige scene, med hav og himmel som virkningsfuldt bagtæppe og med maleriske sidekulisser i form af det relativt høje plateau med Jernhattens markante kuppel til højre og til venstre det mere afdæmpede bakkestrøg ved det ganske egenartede, voldsomt kuperede og tætbevoksede kystterræn, der benævnedes Hullerne. Hullerne var med sin helt særegne natur en meget yndet legeplads. Alene den måde, man oplevede den på, når man efter at have travet langs veje og skel gennem de velordnede marker pludselig stod ved kanten til de stejle skrænter, som i en afstand af nogle hundrede meter fra kysten dannede grænsen mellem det dyrkede og kultiverede agerland og en vild og på det nærmeste utæmmet natur. Udsigten fra bakken umiddelbart vest for landsbyen, Stenovnen kaldet, august Bakkepartiet til højre er det, der i tidligere tid har været benævnt Arnakke. Selve Jernhatten er det højeste punkt helt til højre. Den er på grund af bevoksning ikke så markant, som jeg husker det. Den havde dengang virkelig form som en grøn hattepuld. Det lille skovparti er "Kaalensholm," som ikke har noget med kål at gøre, men med karle. Til venstre, uden for billedet, skråner terrænet let opad igen mod partiet ved Hullerne Det mest markante udsigtspunkt var Jernhatten, toppen af et af de for den østjyske kyst så karakteristiske strandbakkedrag. Skrånende stejlt ned mod stranden med udsigt over havet mod øen Hjelm og helt til Samsø eller (følgende havstokkens krumme forløb) mod syd til Kobberhagen. Bredende sig jævnt ind mod land, hvor huse og gårde lå placeret mellem marker og skove, forbundet med veje og hegn, alt med geodætisk tilfældighed og planmæssighed. Stedet var et meget søgt værested for dem, der boede i dets nærhed. Mange var de sommersøndage, hvor børn og unge satte sig på deres cykler og spurtede syd ud af byen ned til stranden til det enmandsejede fiskerleje, hvorfra en sti førte gennem en eventyrlig træ- og kratbevoksning op til

12 Side 12 af 109 selve "hatten." Det blev også med den fremskridende motorisering mere og mere almindeligt, at fremmede mennesker aflagde stedet et besøg. Landsbyens udsigt mod Jernhatten kunne man nyde endnu bedre end tolderen fra sit udsigtspunkt ved Poul Poulsens gård, nemlig oppe fra Stenovnen. Den lå som virkningsfuld dekoration på toppen af den nærmeste af de bakker, der prægede landskabet vest for byen, og som, opkaldt efter gårdejeren, gik under navnet "Hans Bødkers bakker." Navnet Stenovnen henviste til den oldtidsgrav, der skjulte sig i bakketoppens kalot af træ- og kratbevoksning. Graven er en veritabel runddysse, der mangler dæksten. Men den viste sig blot som et beskedent firkantet hul i jorden og påkaldte ikke særlig interesse. Den var langtfra så imponerende som den, der fremtonede frit og synligt i de såkaldte "Hyllested Bjerge" (tæt ved den gamle kirkesti til Hyllested) med sine fem bæresten og den store dæksten. Sammen med flere andre oldtidsminder omkring landsbyen vidner Stenovnen om, at der i årtusinder har levet mennesker, der har kaldt dette landskab for deres hjemsted. Hvor mange mennesker har ikke gennem tiderne stået og set ud over den samme land- og kyststrækning, som Tolderen så pligtskyldigt holdt øje med. Man kan godt forestille sig sådan en stenaldermand stå oppe ved Stenovnen, der måske rummer en af hans forfædres gravsætning. Og hvad har han så set? Havet og profilen af Jernhatten til højre og det høje terræn ved Hullerne har været det samme. Men landet i øvrigt? Der har i hvert fald været meget mere vand dengang. Havet har måske endnu bugtet sig ind over Skrapkær (1), som det gjorde i sine tider, da hele Djursland var gennemskåret af havindskæringer. Af disse er Kolindsund nok den mest kendte, men Havmølleåen, som udmunder nogle få hundrede meter syd for Jernhatten, er, hvad der er tilbage af en lignende fjord, der har skåret sig ind i landet og omfattet Stubbe Sø som den inderste del. Og de forskellige mose- og kærstrækninger (Fulkær, Møgelmose m.fl.) har været søer af forskellig størrelse. Der har også været meget mere skov. De enkelte småskove og lunde, man endnu ser, er rester af mere eller mindre sammenhængende skovstrækninger, som har bredt sig i vestlig og sydlig retning, og hvis trætoppe har skjult de lave vådområder indimellem. Der har måske kunnet øjnes nogle træløse strækninger hist og her, hvor man har ryddet for at kunne opdyrke nogle enkelte jordstykker, de første tegn på den stræben efter at bosætte sig, at skaffe sig blivende sted, som resulterede i dannelsen af landsbyer. Det har imidlertid været betydeligt længere inde i landet, at de første landsbyagtige bopladser er blevet etableret. Med udviklingen af søfart blev havet nok en mulighed for at komme ud og finde andre kyster, men også en risiko for at blive invaderet af mere eller mindre fjendtligtsindede søfarere. Man holdt sig gerne på rimelig afstand af det. I øvrigt kan der med "Danmarks Slotte og Herregårde" (2) som kilde berettes følgende om egnens historie: I den tidlige middelalder tilhørte jorderne en bisp Svend af Århus, som i 1183 testamenterede dem til Øm Kloster. Ved reformationen blev klosterets jorder inddraget af Kronen. De var som sagt fra gammel tid ikke anset for at være særligt værdifulde, fordi de lå så nær ved havet under stadig risiko for overfald. Men tiderne var efterhånden blevet mere fredelige, der blev stadig ryddet skov og lagt jord under plov, og derved opstod landsbyen Rove eller Rude. Rove/Rude by bestod af 16 gårde foruden Rovegaard, hvor sognets præst boede. Herregården Rugaard blev faktisk opført på

13 Side 13 af 109 ruinerne af denne landsby. Landsbyen blev nedlagt, og dens jorder henlagt til andre bøndergårde og til den nye herregård. Kun navnet er bevaret i forstavelsen Ru-. Det var adelsmanden Hans Axelsen Arenfeldt, der i 1579 opførte Rugaard. Han havde ved mageskifte sat sig i besiddelse af alt kronens gods i det såkaldte Rosmus Birk, herunder gårde i kirkebyen Hyllested. I første omgang kom opførelsen af Rugaard til at betyde, at egnens bønder fik pålagt en betydelig hoveripligtig byrde i form af kørsel og arbejde, en foreteelse, de hidtil havde været sparet for. Men der delte de vilkår med adskillige andre bønder overalt i landet, hvor den ene herregård i disse tider skød op efter den anden. Vilkårene var dog noget gunstige på denne egn, fordi de vigtigste byggematerialer som sten, kalk og tømmer var tilgængelige på stedet og ikke skulle skaffes langvejs fra. Svenskekrigene gik hårdt hen over egnen. I Hyllested og Rosmus sogne lagdes 13 gårde øde, og alt bøndergods var så forarmet, at godsejeren i året 1661 eftergav al landgilde. I 1688 udgav Christian V en landsdækkende matrikel. Den skulle danne grundlag for en effektiv beskatning. Til den ende indeholdt den for hvert sogn en temmelig detaljeret beskrivelse af hver enkelt bondes marker, deres størrelse, beliggenhed, jordens bonitet og udnyttelse. Det fremgår heraf, at Hyllested bys marker ikke har strakt sig længere sydpå end til det terræn, som blev kaldt "Bjergene," og som aldeles ikke var særlig markant, men blot skrånede fra det såkaldte Gratbjerg lige uden for Hyllested og ned mod den lavtliggende Møgelmose, der lå imellem Hyllested og (det senere) Skovgaarde. Disse "Bjerge" blev i 1688 mest brugt til græsning, og kun enkelte steder har man kunnet udnytte jorden til dyrkning af korn. Som det hedder i 1688-matriklen: "Derforuden er Synden for Byen En Jord Kaldis Biergene, som er deelt udi 2de Parter, Nemblig de Østre Bierge oc Vestre Bierge, som for Udygtigheds Skyld meest Udlægges til Fædrift." Matriklen omtaler "en Bancke kaldet Arnacke." Det navn er i dag kun bevaret (i hvert fald lokalt) som benævnelse af et lille, næppe kendeligt fremspring af kysten (Arnakke) ved foden af Jernhatten. Oprindeligt har det været navnet på hele det bakkedrag, hvis top senere er blevet kaldt Jernhatten. Området har allerede i 1688 haft sin tiltrækning. Det skyldtes bl.a. åen, som gav grundlag for oprettelsen af "Havmøllen." Den hed oprindeligt Ørsø Mølle og blev engang i 1600-tallet erhvervet af Rugaard. Åen var desuden forsyningsdygtig med ål. Det er ikke så underligt, at mølleren - som var fæster under Rugaard - i årligt landgilde svarede bl.a. 18 ørter rugmel og en td. ål. Der var i 1688 oprettet tre ålegårde, hvoraf en af godsejeren var udlejet til et par bønder fra Hyllested og en til mølleren, mens en var ude af drift på grund af forfald. Det fremgår af matriklen, at mølleren på "Haugmøllen" med godsejerens billigelse har opbrudt nogle få og små agerstykker i skovstrækningen omkring "Arnacke". Men derudover har det ret tæt skovbevoksede og sine steder stærkt kuperede område mellem Hyllested og kysten øjensynligt ikke været udnyttet til agerdyrkning. Derimod har det sandsynligvis været brugt til græsning af kreaturer. I hvert fald fortælles det - stadig med 1688-matriklen som kilde - at der var en del jord ved Havmøllen og Arnakke, som fra Arilds tid har tilhørt Hyllested By og været udnyttet til "Fædrift." Og har man kunnet drive kreaturerne så langt, har man vel også kunnet udnytte andre egnede græsningssteder i området. Der var også ud fra stranden ved Arnakke anlagt "En Goed Haffn", hvorfra godsejeren udskibede "Fafne Ved" (dvs. favntræ) fra de mange skove, som Rugaard også dengang

14 Side 14 af 109 profiterede af. Desuden nævner matriklen en "Liden Søe", hvorfra der kunne fiskes karusser. Det må være den, der senere er blevet til Skrapkær. Så alt i alt har der allerede for godt 300 år siden været mange grunde til at tage til Jernhatten - eller som det altså hed dengang: Arnakke. Jernhatten set fra syd. Stedet er med sin særegne fremtoning og imponerende udsigt stadig en velbesøgt seværdighed. Her fra syd bestiges bakken ad en smal sti gennem den tætte skovbevoksning. Den bratte skråning ned mod stranden er på det nærmeste utilgængelig. Man forstår, hvorfor Jernhatten gennem tiderne har fungeret som et nyttigt sømærke, på gamle søkort benævnt "Græsløsbakken." I huset boede fiskeren Sigvard Møller, der drev bundgarnsfiskeri på stedet. I forgrunden ses Havmølleåens udløb i Kattegat. Billedet er fra ca Schougaardene I 1759 sker der det - og det må virkelig have været en meget stor begivenhed - at Rugaards daværende ejer, amtmand og gehejmeråd Jacob Benzon, lader seks gårde fra Hyllested under navn af "Hyllestedgaardene", senere "Schougaardene", udflytte mod sydøst, tættere på stranden, formentlig med henblik på en udnyttelse af dette område til andet end græsning. Herved opstod landsbyen Skovgaarde. Der har været tale om en storstilet operation. Det drejede sig om, at gårdene rent fysisk skulle brydes ned, flyttes og genopføres det nye sted. Og det drejede sig om anlæggelse af det nye dyrkningsområde, som i hvert fald har krævet en betydelig rydning af de mange skovpartier og træbevoksninger af forskellig art. Der har desuden været masser af større og mindre sten, som er blevet taget op og borttransporteret til brug ved anlæggelse af stendiger. Dem blev der anlagt en del af i disse år og årene derefter. De tjente som skel, dels mellem de vange, som bøndernes marker (bymarken) såvel som godsets egen jord (hovmarken) var delt op i, dels som afgrænsning af hovmarken over for bymarken. Det er svært at forestille sig, hvorledes hele terrænet har set ud oppe fra Stenovnen efter denne omkalfatring. Hele det opdyrkelige område omkring byen, bymarken, har været opdelt i mange større eller mindre strimmelformede agre for at tilgodese, at hver af de seks gårde fik lige andel i de gode såvel som i de mindre gode jorder. Et passende antal agre har været samlet i en vang, af hvilke der var seks. De blev udnyttet på skift, således at de tre var under dyrkning (udelukkende korn), mens de andre tre lå udyrkede hen en to-fem år for at genvinde næringsværdi, dels ved at "hvile", dels ved at

15 Side 15 af 109 blive gødet af græssende kreaturer. Uden for bymarken lå de områder, der ikke kunne opdyrkes, enten fordi de lå for langt borte, eller fordi de var mindre tilgængelige for arbejdende mennesker, dyr og redskaber. Det var de såkaldte overdrev, der kunne udnyttes til græsning for kreaturer eller (i skovene) til opfodring af svin "på olden." Fra deres fortid som Hyllested-bønder har de seks udflyttere haft et godt kendskab til mulighederne for græsning i området. Det er imidlertid usikkert, hvor meget overdrevet er blevet benyttet efter etableringen af Skovgaarde. Man kan tænke sig området mod vest som et sådant græsningsområde, som Skovgaarde-bønderne måske har delt med deres fæller i nabobyen Gravlev. Desuden har strækningen langs med havet kun kunnet udnyttes til græsning af får og ungkreaturer. Der er også den mulighed, at de seks vange har været adskilt af hegn eller førnævnte stendiger, så det var muligt at lade kreaturer græsse på de vange, som ikke blev opdyrket. Der var i hvert fald en byhyrde. Han boede i Hyrdehuset, som lå i landsbyens sydøstlige hjørne. Så der har altså været brug for en samlet vogtning af landsbyens kreaturer. Vejen nord ud af byen har været den mest trafikerede. Det har været den såkaldte hovvej, ad hvilken bønderne drog med deres heste, vogne og markredskaber for at forrette hoveriarbejde på Rugaard. Udflytningen fra Hyllested af de seks "Schougaarde" skete omtrent samtidig med, at man påbegyndte iværksættelsen af de bondereformer, der kulminerede ved slutningen af 1700-tallet (1788). Med en regeringsforordning af 1769 søgte man at få det tyngende hoveriarbejde på landsplan begrænset. Dertil pålagdes det samtlige landets godser at træffe en nøje aftale med deres bønder om arbejdets omfang, og denne aftale skulle indsendes til Rentekammeret til godkendelse. En sådan "Hoverie Foreening" findes for Rugaards vedkommende. Til det egentlige markarbejde var hver bonde forpligtet til pr. uge at yde to-tre spanddage og tre gangdage. Spanddagene fordrede både folk, heste og redskaber til udførelse af arbejde som pløjning, såning, indkørsel af korn, udkørsel af gødning og lignende. Til pløjning krævedes f.eks. til hver plov (som jo var en hjulplov) tre par heste og tre mænd. Gangdagene stillede kun krav om en enkelt karl, dreng eller pige, til arbejder som at høste korn eller hø, tærske, skære tørv, rense grøfter og lignende. Til hoveriarbejdet hørte desuden kørsel til Ebeltoft til udskibning af godsets produkter, der såmænd også har omfattet det korn, som bonden havde måttet aflevere som en del af det landgilde, han sammen med hoveriarbejdet ydede for at have sin fæstegård. Efter vedtagelsen af de store landboreformer skete der virkelig voldsomme forandringer. En dag i 1794 kan det have været, blev de Skovgaarde-bønder indkaldt til at mødes med landinspektør K.Krey og landmåler I.Grouleff for sammen med dem at gå bymarken igennem med henblik på at udarbejde en plan for udskiftning af de mange små agre med seks samlede marker, en til hver gård. Godsejeren har været repræsenteret på mødet ved sin fuldmægtig. Det har været et kolossalt projekt. Dels har bønderne ikke været ligeud begejstrede ved tanken om at skulle opgive et fællesskab, som nok indebar mærkbare gener, men også gav en sikkerhed, som de nu skulle give afkald på mod at opnå en frihed, som de vel ikke var ganske klar over betydningen af. Dels var det jo en meget kompliceret opgave at vurdere og sammenligne de forskelligartede terrænforekomster og dele dem rimeligt mellem de seks bønder, så at ingen følte sig forfordelt. Samtidig fik de seks gårde nye matrikelnumre. De havde hidtil haft de numre, de havde haft, da de lå i Hyllested, nemlig: 1, 3,

16 Side 16 af 109 4, 16, 17 og 18. Nu blev samtlige gårde i både Hyllested og Skovgaarde nummereret fortløbende, således at de i Hyllested fik numrene 1-14, i Skovgaarde (3) Resultatet af udskiftningen fremgår af et stort anlagt kort, som blev udfærdiget af landmåleren i 1794, dækkende "Hyllested Bye" og "Schougaardene" i "Hyllested Sogn Synder Herridt Calløe Ambt." Her ses, hvorledes bønderne fik tildelt hver sin mark, anlagt vifteformet ud fra deres gårds beliggenhed i landsbyen. (Se skitsen, fig. 1) byhyrden ledet vest ud af byen ad vejen mod overdrevet eller ad en af de andre "fæveje" mod den vang, der i øjeblikket lå brak. Den nordlige del af "Gaden" med den i 1906 opførte brugsforeningsbygning. Til højre ses enden af stuehuset til den af Schougaardene, hvis halvdel udflyttedes til Horsebjerg. Vejen i baggrunden fører mod Rugård. Børnene er uidentificeret (og hesten og cyklen forsåvidt også). Billedet vil kunne dateres til Af samme kort ses, hvorledes de seks gårde var forbundet med "Gaden," den ældgamle betegnelse for den del af en landsby, som var fælles for beboerne, altså ikke tilhørte en bestemt gård. Udtrykket "Gaden" stod også langt op i nyere tid for den del af den vigtigste kommunevej mellem Ebeltoft og (via Rugaard) Grenaa, som gik gennem landsbyen. Oprindeligt har "Gaden" haft en langt større udstrækning, idet den ses at have gået fra det sted, hvor skolen senere blev placeret, til byens nordligste gård, Ørbækgaard. Den har desuden været betydeligt bredere, visse steder op til en halv snes meter. (Se skitsen, fig. 2) Det har været et livligt skue sådan en sommermorgen, når kreaturerne fra gårdene blev lukket ud på "Gaden," blev samlet og af Den i opførte skole ca Ved bygningen ses min fars forgænger, lærer R.P.Rasmussen, med sin husbestyrerinde og to døtre og med flokken af skolebørn siddende foran. Helt til venstre i billedet skimtes et udhus til den tidligere, i 1845 opførte skole. Bemærkelsesværdig er størrelsen af gadekæret, "Dammen." Allerede i 1930erne var det kun halvt så stort, og nogen tid efter krigen var det forsvundet og delvis erstattet af en urtehave. De to drenge i forgrunden er identificeret som (til venstre) Jens, søn af Jens Ingildsen, og (til højre) Erhardt, søn af skrædder Beck. Til "Gadejorden" hørte gadekæret - eller "Gadedammen," som det benævnes i de gamle matrikeldokumenter. På førnævnte kort vises den som en lille sø, pænt rund, fritbeliggende vest for den dengang sparsomme bebyggelse, der stort set kun bestod af de seks gårde. Den har været ugeneret af tilstødende grundstykker, har haft rigeligt med terræn omkring sig. Den har kunnet udvikle en passende fauna og flora, ænder og gæs har opholdt sig i og ved den, og landsbyens beboere har færdedes ved dens bredder. Formentlig lå her også byens tingsted, hvor bønderne mødtes for at drøfte fællesanliggender. "Gadedammen" blev i tidernes løb mere og mere indskrænket, efterhånden som

17 Side 17 af 109 landsbyens bebyggelse udviklede sig. Det første indgreb er sket, da en ny skole i 1877 blev opført lige vest for og så tæt op ad "Gadedammen," at en del af denne blev opfyldt og inddraget til skolens have. Senere, i 1905, etablerede tømreren sig med hus ud til "Gaden," tilhørende have strækkende sig helt hen til "Gadedammen"s nordlige bred og en værkstedsbygning med oplagsplads på dens østlige bred. Ved denne lejlighed blev yderligere inddæmninger foretaget, endog befæstet ud mod vandet med kampesten. Derved kunne stedet ikke bære anden betegnelse end "Dammen." Eneste spor af fordums gadekærsidyl var de gule iris, der voksede frodigt, omend i begrænset mængde, et par steder i vandkanten og lyste op med deres gule, trefligede kroner. Den til fælles afbenyttelse beregnede vippebrønd, "Gadekælden," formentlig på det nærmeste lige så gammel som landsbyen. Brugsforeningsbygningen til venstre er udvidet med en tilbygning, der bl.a. rummede lagerlokale. Den blev opført i Billedet er antagelig taget engang i 1950erne. Almindeligvis opførtes der på gadejorden desuden boliger til de personer, hvis funktion var til fælles gavn for bønderne: smeden og byhyrden. Såvel hyrdehus som smedehus eksisterer stadig. Markant i gadebilledet var den gamle vippebrønd ("Gadekælden") ved den nordligste ende af "Gaden." Den er sandsynligvis på det nærmeste lige så gammel som landsbyen og fungerede endnu i 1930erne til glæde for de nærmestboende. Nu er den fredet, og dens funktion forlængst overflødiggjort efter etableringen af et vandværk. Kort efter udskiftningen overgik den ene gård efter den anden til selveje. Inden udgangen af 1802 var alt det bøndergods, der hørte under Rugaard, frasolgt godset. Hoveriet ophørte hermed af sig selv - undtagen for husmændene, der på mange måder "kom i klemme" mellem godsejer og gårdmænd og kom til at udgøre et proletariat. Købet af fæstegårde omfattede også de skovlodder, der befandt sig på de respektive ejendomme. For at lette afdragene på købesummen blev det bønderne muliggjort at afbetale ved leverance af bøgetræ til godset fra disse skovlodder. Træet - som bønderne selv måtte skove - skulle leveres som kløvet favntræ og opsættes på stranden, bl.a. nede ved Havmøllen, for derfra at kunne udskibes. For hver favn blev bonden godtgjort med fire rigsdaler. Denne mulighed blev udnyttet i rigt mål af de nye selvejerbønder, så der til sidst kun var nogle få og små lunde med hovedsageligt elletræer. Man var fra statens side opmærksom på skovenes forfald og udstedte i 1805 en forordning, der skulle modvirke det ved at begrænse skovhugst. I forbindelse med en omfattende undersøgelse af brud på denne forordning måtte bønderne i Skovgaarde ved et retsmøde på Ebeltoft Rådhus den femte april 1811 aflægge beretning. Alle seks bønder forklarede, at de skovpartier, som fandtes ved deres gårde, da de blev selvejere, havde de været nødsaget til at ophugge og sælge til hjælp ved købet af gården. Og det, der blev tilbage, havde de bortryddet en stor del af for at udnytte jorden til agerland, "og dette troede de i deres Eenfoldighed at være dem som Eyere tilladelig." En af dem, Hans Samsing, forklarede for sin del, at han kun havde tilbage lidt nyplantet bøgevækst på et par

18 Side 18 af 109 "stenige Bakker, som ikke var skikkelig til Kornsæd", samt nogle få unge elletræer i sin engjord. Han oplyste, at han havde god brug af alle disse træer "til sin Gaards Brug baade ved Bygningerne og til Gavntræ." På tidspunktet for udskiftningen og endnu nogle år efter var de Skovgaarde-bønder betænkelige ved at forlade det tætte naboskab og flytte ud i det åbne terræn. Med udviklingen i 1800-tallet modnedes imidlertid tanken om en udflytning af gården til en mere praktisk placering inden for markområdet. Af de seks gårde er kun to blevet liggende på deres oprindelige plads. De øvrige fire blev udflyttet i løbet af århundredets sidste halvdel. Ørbækgaard Ørbækgaard ligger nordligst i landsbyen. Der har den ligget siden udflytningen fra Hyllested i 1759, idet den ikke blev yderligere udflyttet efter de store landboreformer i 1790erne. Den fik ved udskiftningen matrikel nr.15. Jeg tjente her et par år under krigen og er ofte gået ind gennem den relativt lave port i den søndre længe (laden), over gårdspladsens ujævne sten, langs med gårdens østre længe, som vi kaldte "den gamle rede", og som var gårdens ældste bygning (formentlig af den oprindelige gård fra 1759), op til stuehusets østre ende, hvor en dør med klinke førte ind til det lille karlekammer, som jeg beboede sammen med forkarlen. Det var dengang en ret stor, firlænget gård. Den formentlig ældste beskrivelse af Ørbækgaard findes i referatet af en skifteforretning i anledning af, at en af gårdens tidligste brugere og beboere, fæstebonden Hans Pedersen Bonde, er død. Det fremgår heraf, at Ørbækgaards oprindelige bygninger bestod af et stuehus, en staldlænge og en lade, og deres størrelse er anført som hhv. 11, 12 og 14 "Gulv." (Et "gulv" svarer til et "fag", dvs. afsnittet mellem to lodrette stolper i bindingsværket). Stuehuset lå som den sydligste længe, altså modsat dets senere placering, hvor laden sandsynligvis har ligget (af hensyn til indkørsel af korn), og staldlængen har så været den vestligste (der, hvor "den gamle rede" senere var beliggende). Ørbækgaard var i 1759 fæstet til Peder Pedersen Bonde. Kort efter dens udflytning som en af "Schougaardene" afstod han "i Henseende til sin Alderdom" det halve af gården incl. besætning og andet tilbehør til sin søn, H. P. Bonde. I praksis har det fungeret sådan, at far og søn har beboet og drevet gården sammen. Sønnen giftede sig med Bodil Michelsdatter, og de fik et par børn.

19 Side 19 af 109 Hans Pedersen Bonde var kun 45 år, da han døde. Skifteforretningen fandt sted den 28. februar 1777 og bestod bl.a. i at udregne gårdens "Brøstfald", dvs. det udgiftsbeløb, som godsejeren kunne fradrage arvebeholdningen til dækning af udgifter ved udbedring af "slitage" på gården, før næste fæster skulle overtage den. Resultatet blev, at boet udviste et underskud. Bodil Michelsdatter sad tilbage med tre børn i alderen fem, syv og ni år og var desuden nygravid med nummer fire. Hun erklærede over for skifteforvalteren (fuldmægtigen på Rugaard), at hun ønskede at beholde gården "for at faae sine smaae umyndige Børn opfødt" og under forudsætning af, at hun kunne "faae en skikkelig Karl til sig." Dette blev hende tilstået med formaning om ikke at "lade noget forkomme", at få gården sat i stand og betale den registrerede gæld, "Hvilket hun efter Mueligste Evne forsikrede at efterkomme." Den karl, hun fik, hed Hans (Jensen) Samsing, og han blev Hans Pedersen Bondes efterfølger både som ægtemand og som fæstebonde. Han giftede sig med enken 28. november 1777 og underskrev fæstebrev på gården 30. maj Det er ikke umuligt, at giftermålet har været en betingelse for at kunne få fæstet. Hans Samsing var født 1749 i Rimsø i det nordlige Djursland på Gjerrildegnen. Der ejede Rugaard også et par bøndergårde, og en af dem var fæstet til hans fader, Jens (Pedersen) Samsing, som imidlertid af en eller anden grund flyttede til Hyllested og overtog en fæstegård der. Det var i 1755, så Hans blev konfirmeret i Hyllested kirke. Af skifteforretningen efter Hans Pedersen Bonde har vi et ganske godt billede af, hvad det var for en ejendom, Hans Samsing overtog. Dens jorder var sat i hartkorn til seks tønder og en skæppe agerland. Hartkornet var ens for alle Rugaards fæstegårde i Hyllested og Skovgaarde. Det samme gjaldt landgilden, som udgjorde tre tønder rug og to rigsdaler årligt. Foruden agerlandet var der en del skov, der varierede noget i størrelse, men her var ansat til knap fem skæpper hartkorn (beregnet efter, hvor mange svin der kunne "gå på olden" der). Der var ikke færre end otte heste. Det var flere, end gården i sig selv havde behov for, men hoveriarbejdet nødvendiggjorde det anselige antal. Og der skulle jo i hvert fald fire heste til at trække en hjulplov. Af avlsredskaber var der imidlertid kun to vogne, to plove og en harve. Det synes ikke af ret meget til både hoveri og arbejde på egen jord og tyder på, at godsejeren har stillet nogle redskaber til rådighed. Besætningen omfattede to køer, fire kvier, en kalv, 13 får og en so med fire grise. Den var ikke beregnet til produktion af landbrugsvarer ud af huset, men alene til eget forbrug. Inventaret i form af møbler og husgeråd var fåtalligt og tarveligt. Det har ikke skilt sig ud fra, hvad der var normalt for en fæstebonde. De var alle lige forarmede. Det har betydet hårdt arbejde at skulle klare hoveriarbejdet og svare landgilde og skatter og samtidig klare sin egen bedrift og skaffe underhold for en familie, der efterhånden kom til at omfatte seks børn. De ældste af disse, både sønner og døtre, har kunnet hjælpe til, så der i hvert fald kunne spares udgifter til tyende. Udskiftningen i 1794 med deraf følgende muligheder for bedre dyrkningsmetoder betød ikke i sig selv en forbedring af fæstebondens levevilkår. Det ses af det boopgør, Hans Samsing må igennem, da han i 1799 bliver enkemand. Han fremstår her som totalt ruineret med bl.a. ikke færre end 14 gældsposter til forskellige bønder på egnen. Skifteforvalteren (godsejerens fuldmægtig) går dog med til, at enkemanden får overdraget det usle bo for at sætte ham i stand til "at

20 Side 20 af 109 opdrage de mange Moderløse Børn paa Gaarden" og sådan, at han ikke var nødt til at afstå gården, "det han dog ikke gierne ville." Af hensyn til såvel gård som børn giftede Hans Samsing sig hurtigt igen. Hans anden kone var en 24 år yngre pige Ane Cathrine Johansdatter. Han var selv 56, da han med hende blev far til en søn. Trods sin ringe pekuniære tilstand har Hans Samsing - lige som sine kolleger og byfæller - taget imod godsejerens tilbud om at erhverve fæstegården til selveje. Det skete i Hoveribyrden forsvandt dermed, og det betød, at han nu kunne koncentrere sin arbejdsindsats om sin egen jord. Også landgilden forsvandt, men i stedet havde han fået ret betydelige afdrag at skulle svare på de uundgåelige lån, købet havde medført. Og skatterne var der stadigvæk, og de var stadigvæk mange og tyngende. Desuden skulle der stadig ydes tiende. Det har måske været for at drøje lidt på økonomien, at Hans Samsing solgte et lille stykke af toften mellem sin gård og nabogården (den, der senere blev udflyttet som Skovgaardsgaarden). Køberen var Jens (Jensen) Kruse, der havde erhvervet sig et par parceller uden for byen (det senere Molbohøj) og søgte en plads til opførelse af et hus inde i byen. Den 24. oktober 1828 blev datteren Karen Marie gift med Peder Christensen Østergaard. Han var husmandssøn fra Hyllested, havde været gift, men blev enkemand efter kun nogle få måneders ægteskab. Han har derefter fået ansættelse som tjenestekarl i Skovgaarde, har forelsket sig i den 12 år yngre Karen Marie - og måske også hendes fars gård. I hvert fald solgte Hans Samsing Ørbækgaard til sin svigersøn i Ved købet forpligtede svigersønnen sig til at yde svigerforældrene aftægt og ophold. Dette kom de to gamle kun til at nyde godt af nogle få år, idet han døde i 1832 i den ret høje alder af 82, og hun to år efter, 58 år gammel. Peter Christensen Østergaard blev enkemand for anden gang, idet Karen Marie Hansdatter døde i 1842, kun 33 år gammel. De fik kun et barn, en søn. Enkemanden giftede sig allerede året efter med sin tjenestepige, Ane Elisabeth Mikkelsdatter. Under Peter Christensen Østergaard og Karen Marie Hansdatter er Ørbækgaard tilsyneladende blomstret op. Ved skiftet efter Karen Marie er arvebeholdningen på næsten rigsdaler, og ved folketællingen i 1845 er der ansat to karle og to piger. Og sønnen fra ægteskabet med Karen Marie var endda 16 år og hjemmegående. Den betydelige arbejdskraft må have haft sin årsag i en intensivering af landbruget og også haft sine følger i en forbedring af gårdens og familiens standard. Peder Christensen Østergaard døde i 1852, 53 år gammel. Han efterlod sig altså en veldreven ejendom, men også fire små børn. Enken var kun 37 år og giftede sig allerede samme år, som manden døde, med sin tjenestekarl, den 33-årige Anders Petersen. Han var gårdmandssøn fra Skannerup ved Gern, havde været tjenestekarl forskellige steder, bl.a. i Stubbe og i Fuglslev og var endt hos en købmand Bang i Ebeltoft. Ham havde den afdøde mand haft en del forretninger med, så det kan da godt være, at Ane Elisabeth har lært Anders at kende på et tidligere tidspunkt, ja, at hun endog har haft et godt øje til ham, allerede mens hendes mand levede. I hvert fald kom han kun få måneder efter mandens død og uden om de normale skiftedage (1. maj og 1. november) til Ørbækgaard. Og så gik det ellers hurtigt mellem dem. Der gik ikke mange måneder igen, før hun giftede sig med ham. Det må nok siges, at Anders gjorde et godt parti der. For det første var Ane Elisabeth ved skiftet efter sin mand god for ca rigsdaler. For det andet var Ørbækgaard blevet en helt anden og betydeligt mere solid gård end den, Hans Samsing år 1800 købte til selveje.

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. (1808) Status (1808) Matr.nr. 54/54-a, Vester Egede (Senere 16-h og 54) Fæstehuse under gården Christianslund med

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere