Dansk på Munkebjerg. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 12 december Side 1 Dansk på Munkebjerg

Transkript

1 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 12 december 2010 Indhold Side 1 Dansk på Munkebjerg Side 2 Projekt om det danske uddannelsessystem Side 4 Turen går til Stockholm Side 5 Al begyndelse er svær Side 6 Med Sprogcenter Fredericia til København Side 7 Fra lønregnskab til dansk Grammatik Side 8 Statistik for Dansk på Munkebjerg Af Ilse Depka Carstens, underviser i dansk som andetsprog Lige siden Sprogcentrets Erhvervs- og Udviklingsafdeling blev etableret for snart 10 år siden, har Sprogcenter Vejle leveret danskundervisning på mange forskellige arbejdspladser og i forbindelse med et stort antal projekter. Siden august i år har der været danskundervisning for to grupper medarbejdere på Hotel Munkebjerg i Vejle. Kursisterne kommer fra Polen og Rumænien og er beskæftiget med rengøring. Den ene gruppe er begyndere, som enten er kommet til Danmark for nylig eller ikke har haft mulighed for at følge undervisning på sprogcentret. Den anden gruppe består af kursister, som har været i Danmark i længere tid, og hvoraf nogle gerne vil have mulighed for at avancere og gøre karriere her. Der er forskellige ting, som er vigtige for en underviser, når man påtager sig undervisning på en virksomhed. Af stor betydning er det, at både kursister og lærer mærker arbejdsstedets opbakning og interesse. Derfor er det med særlig glæde, at jeg fortæller om Hotel Munkebjerg, hvor daglig leder af Housekeeping, Marianne Srzykala, har vist stor interesse for at samarbejde omkring danskundervisningen. Det betyder meget for resultatet og for stemningen i klassen. Inden starten af et undervisningsforløb orienterer underviseren sig om arbejdets art samt ønsker og forventninger til undervisningen, såvel fra arbejdsstedets som kursisternes side. I de Fortsættes side 2

2 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 2 fleste projekter, som jeg har deltaget i, har ønsket været fokus på det talte sprog både de generelle hverdags- og høflighedsvendinger og de mere fagspecifikke, som i sagens natur er forskellige fra sted til sted. For at fremme forståelsen er det min erfaring, at billedmateriale er en stor hjælp. Det er ofte lettere at huske en ting, når man kan hæfte et billede på, og mange mennesker har en god visuel hukommelse, som hjælper, især hvis man er uvant med at sidde på en skolebænk og lære et fremmedsprog og det gør det også lidt sjovere. Når det så er sagt, så er det sprog, som rengøringspersonalet har brug for jo meget mere end Hvor er kluden?. Tid bruges også på at diskutere kulturforskelle og her er arbejdspladsens medvirken afgørende, for pilen peger jo begge veje. Det kan derfor være en fordel og en stor hjælp at berøre forskellige aspekter af omgangstone væremåde arbejdsplads - kultur traditioner - mentalitet ud fra synsvinklen hvad mener vi, når vi siger...? Somme tider bruger vi nemlig de samme ord, men mener helt forskellige ting. For eksempel ordet kvalitet. Alle parter forstår ordet, men vi har forskellig forståelse af, hvad høj kvalitet er hvor lidt snavset må det være, for at vi synes, kvaliteten er høj. Andre ord, som alle parter sagtens kan forstå, er for eksempel ansvar, respekt, service. Men hvad der ikke er så let, er at forstå, hvad en dansker lægger i ordene, og hvad en polak lægger i ordene; holdninger og værdier er nemlig ikke ens. Projekt om det danske udd Af Maria Boleman, lærer i dansk som andetsprog Efterhånden er det blevet en tradition, at Danskuddannelse 3 kursister har to større fællesprojekter: det danske arbejdsmarked om foråret og det danske uddannelses-sytem om efteråret. Danskuddannelse 3 kursister er jo alle studievante hjemmefra, dvs. de har kendskab til det hjemlige uddannelsessystem, og det er vigtigt, at de af hensyn til deres fremtid også lærer om det danske uddannelsessystem. Ideen bag projektet var, at alle kursister bortset fra nybegynderne skulle involveres i, at der skulle være en anden slags undervisning end den, som foregår dagligt, samt at der skulle skabes et læringsmiljø, hvor der skulle arbejdes på tværs af holdene og modulerne, og hvor kursisternes kompetencer kom til deres ret. Projektet forløb i to uger og bestod af en teoretisk del, hvor kursisterne på tværs af de normale hold, og hvor de ved hjælp af forskellige tekster, avisartikler, billeder og ikke mindst gennem en autentisk oplægsholder (Emil på 10 år) erhvervede sig informationer om den danske folkeskole. Vores lille gæstelærer gjorde sig umage ved at vise sine bøger og arbejdshæfter, fortælle om sin dagligdag på skolen og ved at besvare kursisternes mange spørgsmål. Nogle af kursisterne har selv børn i folkeskolen eller i en privatskole, og dermed bidrog de med deres erfaringer. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Der blev lagt stor vægt på, at udslusningsniveauets kursister kunne danne sig et billede af, hvilke muligheder de har, hvis de efter deres afsluttende prøve på sprogcentret ville vælge at gå i gang med en uddannelse eller en supplerende uddannelse. Sprogcentrets jobguide, Anne Vind Andersen bidrog med sin viden om og erfaring med, hvordan kursisterne hurtigst muligt kunne få deres uddannelses-papirer godkendt. Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til sprogcentret@vejle.dk og komme på maillisten. I den anden og praktiske del arbejdede kursisterne i selvvalgte grupper, hvor det var deres opgave, at de skulle vælge enten en uddannelse eller en uddannelses-institution, finde informationer om denne, producere materiale til medkursisterne og til præsentation på overhead og ikke mindst stå for fremlæggelsen. 2

3 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 3 ke uddannelsessystem 10-årige Emil fortæller om den danske folkeskole. Lærerne i team 3 stod for planlægningen og organiseringen af de praktiske detaljer, men hovedopgaven hvilede på kursisterne. Vi frasagde os vores gamle rolle som lærere og blev til vejledere og konsulenter. Opgaven krævede også nytænkning af kursisterne: de skulle blive enige om emnet i gruppen, de skulle uddelegere opgaverne til gruppens medlemmer, både hvad angår indsamling af stoffet, og hvad angår bearbejdelse af og fremlæggelse af det. Kursisterne syntes selv (det fik vi at vide ved evalueringen), at de havde lært at arbejde sammen, at have ansvar over for gruppens medlemmer, at hjælpe hinanden, at lytte til hinanden, at supplere hinanden og at bruge os som konsulenter. Deres emnevalg strakte sig fra frisør- og kosmetologuddannelsen til Sct. Norberts Skole i Vejle, fra arkitektur og design til civilingeniøruddannelsen, fra pædagoguddannelsen til medicinstudiet og fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle til journalistuddannelsen. En af de grundlæggende ting, kursisterne skulle undersøge, var, hvilke muligheder man har, når man er færdig med en bestemt uddannelse eller uddannelsesinstitution med hensyn til arbejde, videregående uddannelse eller videreuddannelse. Kursisternes fremlæggelse og de uddelte materialer til medkursisterne afslørede, at de tog opgaven alvorligt, og efter deres eget udsagn havde de ikke kun lært nye danske ord, udtryk og begreber; de havde også erhvervet sig nogle færdigheder i projektarbejde, som de helt bestemt vil kunne bruge senere i løbet af deres uddannelse og arbejde. Desuden var projektarbejdet medvirkende til, at de kunne få deres planer efter sprogcentret afklaret. Desuden medførte kursisternes samarbejde i grupperne ifølge deres egen mening også nye sociale relationer. Bl.a. lærte de hinanden bedre at kende, da de også mødtes efter skoletid for f.eks. at interviewe folk og for at gøre deres fremlæggelse færdig. Summa summarum er vi alle blevet bekræftet i, at projektarbejdet ikke kun er en vigtig del af undervisningen, men også en læreproces, hvor kursisterne afprøver deres egne kræfter samtidig med, at de udvikler nogle nye faglige og sociale færdigheder, som er uundværlige, hvad enten de vælger uddannelsesvejen eller at søge arbejde. Som en af kursisterne sagde: Det var et godt stykke arbejde! 3

4 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 4 Turen går til Stockholm Pædagogisk Udvalg på Sprogcenter Vejle besluttede i foråret at tage på en studietur for at få inspiration og nye indfaldsvinkler til vores undervisning. Pædagogisk Udvalg består af sprogcentrets teamkoordinatorer, udvik - lings konsulent samt ledelse; det er tænkt som motoren i den pædagogiske udvikling på Sprogcentret og bindeled mellem de selvstyrende team og ledelsen. Pædagogisk Udvalget er ligeledes organiseret som et selvstyrende team. Valget faldt på Stockholm, fordi vi havde en forestilling om, at det var et sted vi kunne sammenligne os med. Vi var især interesseret i at se, hvordan fleksibel tilrettelæggelse bliver praktiseret, hvordan selvstyrende team fungerer, og hvordan fjernundervisning bliver anvendt. Et andet formål med turen var at blive styrket som selvstyrende team. Og vi boede i Kristineberg - lige ved tunnelbanen Vi henvendte os til Stockholm Kommunes ansvarlige for svensk for indvandrere (SFI). De var utroligt imødekommende og sammensatte et program for os. Første punkt på programmet var et møde i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor ansvaret for SFI er placeret. Her fik vi gennemgået det svenske og stockholmske undervisningssystem, og det svarer meget til det danske med 3 uddannelsesveje. 4 Så er vi ankommet til Arlanda Lufthavn Foran Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvorfra svensk for indvandrere administreres Vi fik således et godt grundlag for de kommende dages feltarbejde, nemlig besøg på forskellige SFI-centre spredt over Stockholms fire hjørner. Hvert center havde sit særlige særpræg og særlige undervisningstilbud. Til drama-undervisning på Lernia Globen Alle steder bliver der praktiseret fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen som en helt naturlig undervisningsform; der skiftes mellem læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde og selvstændigt arbejde ved pc en. På en af skolerne fortalte de eksempelvis om deres erfaringer med undervisning af analfabeter. De underviser efter definerede mål, og deres arbejdsform er primært dialogbaseret, både i par og grupper, og der blev som forsøg anvendt støtte fra modersmålsundervisere. Man har her gjort den erfaring, at man ved at styrke begynder-undervisningen har flerdoblet resultatet i den sidste ende. Et andet sted i den modsatte ende af Stockholm med den velfungerende tunnelban havde man specialiseret sig i virksomhedsrettede SFI-kurser. Når man havde nået et bestemt SFI-niveau, kunne man optages på disse kurser. De er forkurser til bestemte brancher som for eksempel lager og transport, køkken og kantine, pleje og omsorg, rengøring m.v. Kurserne er meget eftertragtede, og kursisterne oplever, at de kommer videre i retning mod job og uddannelse. Kommunen er ligeledes glade for disse kurser, da resultaterne er så åbenlyse. Vicerektor og pædagoisk konsulent i Stockholm kommune De entusiastiske lærere på Lernia sprogcentret På vej til Gamla Stan I Danmark har vi desværre ikke denne mulighed inden for den nuværende lovgivnings rammer, men det var nok en ide at se på, om vi også herhjemme kunne anvende dansk som andetsprog i målrettede forkurser inden de egentlige AMU-kurser. De mondæne Stockholm fra vandsiden Selvstyrende team var der ingen erfaringer med i Stockholm-området, men på et af centrene var tanken i sin vorden. Og fjernundervisning var det heller ikke muligt at få erfaringer fra. Et glimt i Gamla Stan Og hvilket sprog talte vi så sammen? Disse to stolte skandinaviske lande. Jo, vi talte dansk, og de talte svensk. Og det gik rigtig fint, vi forstod det svenske, men ak og ve, når vi talte, forstod svenskerne det ikke, så vi lærte hurtigt at tale en slags skandinavisk. For en - gelsk ville vi alligevel ikke bruge. Og hvad fik vi ud af det som team? Vi evaluerede hver aften og det kunne godt trække ud. Lars i strålende sol Vi planlagde næste dag, oplevede hinanden fra nogle nye sider og oplevede os selv som både handlekraftige og selvstyrende.

5 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 5 Al begyndelse er svær Af Karen-Lise Akmind Linnet, lærer i dansk som andetsprog og frivilligkoordinator Går man sig en tur tirsdag eftermiddag på stierne ved Hannerup Kirke i Fredericia, møder der én et sælsomt syn. Syv cyk - lister i lange sorte gevandter kommer flagrende med udefinerbar kurs på pedalløse børnecykler. Mange beboere i området har vendt sig om efter dette forunderlige syn, men det synes ikke at påvirke de nye cyklister. De har travlt med at holde balancen - og masken, når det går galt. Det går nemlig ikke stille for sig, når kursisterne på Sprogcenter Fredericia skal lære at cykle. Cykelkurset startede i marts 2008, da skolen fik bevilget støtte fra Fredericia Kommunes Integrationspulje for frivilligt socialt arbejde. Pengene blev brugt til at købe 8 gamle cykler for, nogle cykelhjelme og en udmærket cykelpumpe. Cyklerne står nu i sprogcentrets kælder, hvorfra de hentes op hver tirsdag eftermiddag. Cykelkurset afvikles under kyndig vejledning af tre frivillige hjælpere. Kristian har været med siden starten for 2 ½ år siden. Det var hans ide at skrue pedalerne af cyklerne, så de i starten kunne bruges som balance-cykler. Det er også Kristian, der efterser cyklerne og klargør dem om foråret. Inge fortæller: Det er både sjovt og festligt, og vi griner så meget. Og så er det også danskundervisning i praksis. Jens oplever, at det også kan være problematisk at være mandlig cykelfrivillig, når man skal holde cyklen. Cyklen med passager er meget tung, og man kan ikke undgå at komme til at røre ved kursisten. Jens må derfor nogle gange holde sig på baglinien, overlade opgaven til sin kone Inge, og i stedet komme med opmuntrende tilråb. Cyklisterne er nemlig alle kvinder. De kommer hovedsagelig fra Danskuddannelse 1. Der har dog også tidligere været cyklister fra Danskuddannelse 3 og Danskuddannelse 2 og fra FVU. De syv nuværende cykelaspiranter kommer fra Somalia, Afghanistan og Tyrkiet. Halima fortæller, at hendes søn cykler med aviser to gange om ugen. Han har to ruter, og det er krævende og tager lang tid for ham. Men han er fast besluttet. Han VIL bare tjene sine egne penge, og Halima vil gerne støtte sin søn. Hun kan bare ikke følge med ham gående. Hun er i øvrigt også den eneste i familien, der ikke kan cykle. Mine piger cykler jo også, fortæller hun. Hawo tager sig til benet og fortæller, at prisen for at lære at cykle er høj. Hun er fyldt med blå mærker foruden en øm bagdel. Denne ulempe ved cykeltræningen havde hun ikke lige regnet med. En gammel cykelkursist fortæller en anden historie: Da jeg boede i Syrien, måtte jeg ikke cykle for min far. Men det måtte mine brødre gerne. Jeg stod tit og så på, at de cyklede frem og tilbage på vejen og havde det sjovt. Det ville jeg også gerne prøve. En dag proppede jeg mit lange hår op i en hat og tog en af mine brødres cykler. Desværre så min nabo mig, og han sladrede til min far. Så cyklede jeg aldrig mere. Kursisterne har alle forskellige grunde til at ville lære at cykle, og de synes, det er hårdt arbejde - men det er også sjovt. Det danske efterårsvejr er også en faktor, der kan tage modet fra selv de mest ivrige nybegyndere i cyklingens svære kunst. Inden længe, når vejret bliver for regnfuldt og blæsende, og det er knap så sjovt at skulle ud på cyklen, holder cykelkurset derfor pause. Men til foråret, når de blå mærker har fortaget sig, og det cykelvenlige vejr er kommet tilbage, kan man igen se sprogcentrets ihærdige cyklister træne på stierne ved Hannerup Kirke. 5

6 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 6 Med Sprogcenter Fredericia til København På vores vej rundt i Fristaden bemærkede en af kursisterne, at det nærmest var som at gå en tur på volden i Fredericia, hvilket er meget godt set, idet Christiania var en del af Københavns forsvarsværker forsvarsværker fra en svunden tid. Fra Christianias alternative fællesskab var kontrasten til stedet for vores næste besøg så stor som den næsten kan blive i det danske samfund. Fra at være blevet guidet af selvbestaltede ordenshåndhævere var det nu livgardere, der kom med anvisninger til, hvad vi måtte og ikke måtte. På Amalienborg slotsplads var det et yndet motiv at blive fotograferet sammen med en garder, dog med det forbehold, at garderne ikke ønskede nærkontakt og derfor venligt men bestemt holdt afstand til os. Det tætteste vi kom på de kongelige, var da en af de fine kronebiler kørte over slotspladsen. Der var ingen flag hejst på palæerne, og derfor var der ingen hjemme, hverken mor eller søn. fortsættes side 7 Af Janni B. Jakobsen, Victoria Mortensen, Amela Mutic og Svend Gustavsen, lærere i dansk som andetsprog. Årets sidste udflugt gik til København. Vi var 60 forventningsfulde deltagere kursister, frivillige og medarbejdere, der så frem til at opleve programmet, der bestod af besøg på Christiania, i Tivoli og på Christiansborg krydret med en improviseret byrundtur med stop på Amalienborg. Første stop var et besøg på Christiania, Fristaden, der ligger som en oase på Amager En kontrast til det ellers så strømlinede København, der med design og byplanlægning vokser i størrelse. Selvom klokken nærmede sig 11, var der knap nok liv i gaderne. Vi gik igennem hovedgaden, Pusher Street, og kunne konstatere, at gaden stadigvæk lever op til sit navn. Fra små boder solgtes der diverse varianter af hash, også kaldet sjov tobak. Det er på det strengeste forbudt at fotografere måske netop pga. boderne og deres vareudbud. Et forbud, der håndhæves meget strengt af de tilstedeværende Christianitter. 6

7 Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 7 Til gengæld var Den lille Havfrue atter hjemvendt fra sin tur til Expo i Kina. Desværre var tiden ikke til at se hende på nært hold, og det blev derfor kun til et kik fra bussen. Tivoli, Københavns fine gamle forlystelseshave i centrum, var efter byrundturen, vores næste mål. Haven var fint pyntet til den forestående højtid Julen. Alt hvad hjertet næsten kan begære udi julepynt kunne købes i små boder overalt. Det var dog en temmelig kold fornøjelse, så det var de færreste, der benyttede sig af de mange forlystelser. Derimod var varme drikke i høj kurs. Inden vi forlod haven blev det lidt mere stemningsfuldt, da julepynten og ikke mindst lysene blev mere fremtrædende, efterhånden som tusmørket langsomt sænkede sig over København. Besøget og rundvisningen på Christiansborg skulle vise sig at blive det, som mange oplevede som den største oplevelse. I to hold blev vi guidet rundt på Borgen og fik indsigt i vores folkestyre og rammerne for det. På bedste vis blev vi budt velkommen både i ord, men også i handling. De var helt trygge ved at have os på besøg og anså det ikke for nødvendigt at sikkerhedsscanne os i tillid til, at vi ikke havde ondt i sinde. Med Christiansborg som sidste programpunkt gik turen atter hjemover først på aftenen. Vi takker for en dejlig og oplevelsesrig tur. FAKTA Tilmeldte til prøveterminen november/december 2010 Tilmeldte Egne kursister Selvstuderende Prøve i Dansk Prøve i Dansk Prøve i Dansk Studieprøven 1 0 Indfødsretsprøven Tilmeldingsfrist for Prøver i Dansk maj/juni 2011: Mandag den 14. marts Tilmeldingsfrist for Indfødsretsprøven i juni 2011: Mandag den 2. maj Fra lønregnskaber til dansk grammatik Af Rana Malan, kursist på Sprogcenter Vejle Jeg bor i Vejle og lærer nu dansk på sprogcenteret. Men for godt 10 år siden var det økonomi, jeg lærte, og det var på universitetet i Bagdad, hvor jeg også tog min eksamen. Efter universitetet var det vanskeligt at finde arbejde, for jeg havde ingen erfaring i mit fag. Jeg skrev mange ansøgninger og tog ud til mange firmaer rundt omkring i Bagdad, uden dog at få noget job. Alligevel gav jeg ikke op, men var vedholdende og kom efter to års ihærdige forsøg endelig til jobsamtale. Så lykkedes det, og det var jeg rigtig lykkelig over. Desuden var det så heldigt, at firmaet kun lå fem minutters gang fra mit hjem. I firmaet arbejdede jeg i nogle år med lønregnskaber. Det var et godt arbejde, og jeg fik mange venner blandt kollegerne, ligesom jeg fik nyttig erfaring. Selvfølgelig var det også vigtigt at tjene gode penge, og det gjorde jeg heldigvis. I denne periode i Bagdad lærte jeg min mand at kende, og blev et år senere gift med ham. Han er som jeg ligeledes iraker, men havde boet i Danmark i 20 år. Så i september 2007 kom jeg til Danmark via familiesammenføring, men havde måttet vente knap et år, indtil Udlændingeservice havde afgjort min sag, og jeg kunne rejse. Mit første indtryk af Danmark drejede sig om vejret. Her var koldt, og jeg var kun vant til et varmt klima, og at solen skinnede. En uge efter min ankomst til Danmark begyndte jeg på sprogcentret for at lære dansk. Men det viste sig at være meget svært, særligt i de tre første måneder, men med tiden blev jeg bedre og bedre til at tale og skrive dansk. Ud over det vanskelige sprog var det også hårdt at komme til et nyt og meget anderledes samfund end mit hjemland, og jeg begyndte samtidig at savne min familie enormt. Men det var nødvendigt at acceptere min tilværelse her og passe sprogundervisningen og min nye familie. Da jeg fik min datter, blev jeg helt optaget af at passe hende, og jeg måtte i en periode forlade sprogcentret. Det viste sig at være vanskeligt at have et lille barn, sikkert fordi det er mit første. Min mand hjalp mig med min pige, og da hun var 10 måneder, kom hun i vuggestue, så jeg igen kunne koncentrere mig om at lære dansk. Jeg har nu været igennem de første fire moduler på Danskuddannelse 3, og jeg er nu i gang med det sidste modul. Til jul bliver jeg færdig med sprogskolen, idet jeg så tager den afsluttende Prøve i Dansk 3. Mange af mine venner spørger mig ofte om mine planer for fremtiden. Faktisk planlægger jeg at få et barn mere samt tage en ny uddannelse her i Danmark, nemlig som kok. Jeg elsker at lave mad, så det er lige mig. På længere sigt - når der er mulighed for det - har jeg sammen med min mand planer om at købe et hus her i Vejle-området. Og det skal være med en stor have, hvor vi kan slappe lidt af. 7

8 TEGLVÆRKSVEJ HOLBERGSVEJ JUPITERVEJ INDRE RINGVEJ Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/ Side 8 Statistik for Af Mira Djozo, administrativ medarbejder Når man har investeret i en hjemmeside, er man naturligvis også interesseret i, om den bliver brugt, og i hvilket omfang. Dette har Google udviklet et værktøj til - Google Analytics. Nedenstående analyse er lavet i perioden 1. august 5. november Alle trafikkilder har sendt besøg via 62 kilder og medier, og her er nogle af dem: 2. Søgning har sendt i alt besøg via 5 søgemaskiner: Direkte (sprogcentervejle.dk) organic referral referrel Search organic 33 3 VEJLEVEJ FLEGBORG VEDELSGADE GÅGADE VENUSVEJ BANEGÅRD JERNBANEGADE ENGHAVEVEJ P BLEGBANKEN KLOSTERGADE RÅDHUS TORVET KIRKEGADE GÅGADE DÆMNINGEN PRANGERVEJ CHR. WINTHERS VEJ PRANGERVEJ BUS BANEGÅRDSPLADSEN MARKSVEJ VESTRE RINGVEJ STRANDVEJEN Klostergade Vejle Tlf sprogcentret@vejle.dk Åbningstid: mandag - torsdag fredag Prangervej Fredericia Tlf sprogcentret@vejle.dk Åbningstid: mandag - fredag SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER