Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer"

Transkript

1 1 December 2011 I dette blad kan du læse om: Sæt kryds i kalenderen den 17. april 2012 Temamødet i Randers og herunder Den Hæmatologiske blodbank Nordisk møde i Stockholm og herunder Indvielse af navlesnorsblodbank Vi i bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår Immunforsvaret er den bedste kræft behandling Leukæmipatienters egne celler slår kræften ned Kommende arrangementer Siden sidst: Har LyLe afholdt temamøde i Randers Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer Har der været afholdt Nordisk møde i Stockholm for patientforeninger med vores sygdomme Har LyLe besluttet at udsende et større medlemsblad med post til alle - LyleBladet. Dette vil komme 1 eller 2 gange årligt

2 2 Sæt kryds i kalenderen til 17. april 2012 Kl. 16. Sted: Århus Sygehus Tage Hansens Gade indgang 4 A, auditorium1 ved kantinen. Program: 1. Sund mad mod kræft. Oplæg af Lene Juul Bruun og Anne Hjernøe (AnneMad) 2. Pause med sunde sandwich Generalforsamling kl Ved temamødet I Randers deltog Søs Egelind. Der har sikkert været gisninger om, hvordan Søs foredrag At leve med lymfekræft vil forme sig. Ville det være alvorligt, rørende, givende for andre og måske også morsomt? Jeg kan roligt sige, at det var det hele på en gang. Selvfølgeligt må det være alvorligt, når man beretter om et sådant sygdomsforløb. Rørende og ærligt, når Søs fortalte om alle de problemer der uvægerligt dukker op i forbindelse med familie og pårørende under en sådan sygdomsperiode. Givende for andre når Søs kom med gode forslag til, hvordan man skal prøve at tage styringen i sit eget liv og i sin egen sygdom. Tage en god ven eller bekendt med til samtaler med lægen, da man ikke altid opfatter alt på den rigtige måde. At tage imod al den hjælp, som pårørende og bekendte gerne vil give. Som Søs sagde de vil så gerne hjælpe og man får brug for hjælp. Morsomt blev det også, da Søs jo ikke kan fornægte sit skuespiltalent især på den komiske måde. I øvrigt har Søs Egelind tilbudt sig at være ambassadør for LyLe patientforening. Næste foredragsholdere var Anne Bukh (ledende overlæge), bistået af Paw Jensen,(ledende overlæge) Aalborg sygehus. Anne Bukh kommer fra en stilling som ledende overlæge på hæmatologisk afdeling, Aalborg Sygehus. Anne Bukh er 56 år og blev lægevidenskabelig kandidat fra Aarhus Universitet i Anne Bukh var ansat i forskerstillinger ved dels Aarhus Universitet dels The Hospital for Sick Children, Toronto, og erhvervede i 1992 den medicinske doktorgrad ved Aarhus Universitet. (forts. side 3)

3 3 Anne Bukh er formand for Dansk Hæmatologisk Selskab. Hun er i øvrigt også en meget vellidt hæmatolog for mange af vores medlemmer, som har brugt Aalborg sygehus som kontrol- og behandlingssted for deres sygdom. Derefter var det Peter Hokland (professor Århus sygehus) assisteret af Hans Beier Omen,(reservelæge, Århus). Deres foredrag handlede om, hvornår man skal behandle et tilbagefald af akut leukæmi. Der skal være en del symptomer for at behandlingen får den bedste effekt. Ellers er der chance for at sygdommen vender tilbage. Dette foredrag var meget levende og Peter Hokland formåede at forklare dette vanskelige emne i et klart og enkelt sprog. Sidste foredragsholder var Karen Dybkær,(Forskningsleder, lektor, cand scient) som fortalte om Bio Bank se artikel nedenfor: DEN HÆMATOLOGISKE BIOBANK - en infrastruktur for kvalitetssikring, udvikling og forskning Professor Hans E. Johnsen Hæmatologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital INDLEDNING >> Water, water, everywhere, Nor any drop to drink.<< Samuel Taylor Coleridge Biobankers betydning for udvidet diagnostik i daglig klinik er kendt af mange, men det er min erfaring, at der blandt patienterne eksisterer et begrænset kendskab til biobankers rammer og betydning for den moderne kliniske forskning og faglig udvikling. I de sidste år er der foregået et intensivt arbejde med etablering af den nationale kræftbiobank der som konsekvens af en analyse af dansk kræftforsknings infrastruktur er støttet af nationale midler. I dette indlæg beskrives den Hæmatologiske Biobank ved Aalborg Sygehus Aarhus Universitetshospital med fokus på at illustrere den faglige betydning af konsekutivt opsamling af kliniske materialer samt de vigtige ansvars- og servicefunktioner. Det er mit håb, at beskrivelsen vil gøre det nemmere for patienterne at forstå nødvendigheden og værdien af biobankerne. (forts. side 4)

4 4 DEN KLINISKE BIOBANK, REGLER OG PRAKSISMålet med klinisk forskning er, at patienten kommer igennem sygdomsforløbet med den bedst mulige behandling samtidig med, at der genereres viden til gavn for fremtidige patienter. Der tages udgangspunkt i det samlede patientforløb, og forskningen støttes af konventionel diagnostik og behandling, samt systematisk registrering af forsøgsresultater via veldefinerede protokoller. Den Hæmatologiske Biobank Aalborg er både en klinisk biobank, der anvendes til kliniske formål i form af forebyggelse, diagnose og behandling samt en forskningsbiobank, der anvendes til forskningsformål. Dette betyder, at det arkiverede biologiske materiale både kan anvendes til udvidet diagnostik i hverdagen og forskning i velbeskrevne projekter efter fastlagte kriterier. Modsat en forskningsbiobank, hvor materialet er reserveret via en skriftlig aftale med patienten - det informerede samtykke, udnyttes den kliniske biobanks materiale oftest til 1 valideringsstudier, der understøtter ny diagnostik, behandling, 2 prædiktion og prognose. For at opfylde alle retslige forhold, oplyses alle patienter skriftligt via brev og opslag om den kliniske biobank allerede ved første kontakt til afdelingen. Informationen gives, som beskrevet i sundheds-, persondata- og komitéloven samt efter retningslinjer i centralstyrelsesloven og andre regulativer relateret til patientens rettigheder. Ansvarsfordelingen for funktionen er angivet i fakta boksen. Den praktiske håndtering af biologisk materiale i den Hæmatologiske Biobank gennemgår de tre faser: modtagelse og registrering, 3 præparation og analyse samt indfrysning og arkivering. (forts. side 5) FAKTABOKS BOKS 1: Ansvarsfordeling Daglig prøvehåndtering, registrering, kvalitetssikring af procedurer samt løbende vedligeholdelse af apparatur varetages af bioanalytiker og bioingeniør. Funktionen af registreringsdatabase samt dokumentationssystem for procedurer og retningslinjer samt løbende opdatering varetages af datamanager, som derved har det persondataretslige ansvar underlagt tilsyn fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen. En nedsat faglig styregruppe er ansvarlig for oprettelse og drift af biobanken samt opbevaring af biologisk materiale heri og udnævner en biobankansvarlig for daglig drift. Styregruppen sikrer opfyldelse af retslige forhold, som beskrevet i sundhedsloven, persondataloven og komitéloven, centralstyrelsesloven og andre regulativer. Den biobankansvarlige har personligt ansvar for løbende i forbindelse med brug til andet formål, som kvalitetssikring, metodeudvikling, undervisning og forskning at kontakte Vævsanvendelsesregisteret i Sundhedsstyrelsen og undersøge, for de vævsprøver, det drejer sig om, om der er registreret et ønske om, at vævet kun må anvendes til patienten selv. Styregruppen skal give mulighed for oprettelser af forskningsbiobanker til biomedicinsk forskning og kontrollerer at der foreligger relevante anmeldelser af det biomedicinske forskningsprojekt til Datatilsynet og en regional videnskabsetisk komité med tilladelser.

5 5 I forbindelse med biobankens etablering er der foretaget en standardisering af både prøvehåndteringen og registreringen med henblik på at sikre kvaliteten og brugbarheden af det arkiverede materiale i standardiserede operationelle protokoller, der detaljeret beskriver alle delprocesser i prøvehåndteringen. Månedligt modtages der prøver fra op til 100 patienter og materialet spænder fra normalt væv og vævsvædsker til diagnostiske materialer fordelt på blodplasma, perifere blodceller, knoglemarvsaspirater og biopsier, samt væv fra lymfeknudebiopsier og tonsiller. STATUS OG PERSPEKTIV Efter at have eksisteret i tre år er antallet af kliniske samarbejdspartnere øget løbende, så Hæmatologisk Biobank nu indeholder materiale fra mere end 2000 patienter og mere end prøver fra vores patienter. Internt på Aalborg Sygehus er der udvist stor velvilje og interesse således, at der udover Hæmatologisk Afdeling samarbejdes med bl.a. Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Thorax- og Abdominalkirurgisk Afdeling samt Patologisk Institut og Klinisk Immunologisk Afdeling. Hertil vil der i fremtiden være åbnet for samarbejde med andre, som i forskningsprojekter ønsker at drage fordel af kompetencerne i Hæmatologisk Biobank, der naturligt kan opfattes som en del af den nationale kræft biobank. Uden for Aalborg Sygehus indgår Hæmatologisk Biobank desuden i både nationale og internationale samarbejder typisk omkring indsamling af biologisk materiale til multicenter projekter af typen randomiserede fase III lægemiddelafprøvning. Dette gælder for øjeblikket ved etablering af en Dansk Myelomatose Biobank ved Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG), samt det EU finansierede, Myelomatose Stem Cell Network (MSCNET). Hertil kommer det Strategiske Forskningsråds støttede projekt, CHEPRE hvor vurdering af kemosensitivitet til behandlingsprædiktion er i fokus. Lokalt er målsætningen for Hæmatologisk Biobank, at mere end 80 % af alle nydiagnostiserede patienter ved Hæmatologisk Afdeling skal have materiale arkiveret, og at samlingen skal anvendes med henblik på 1) forbedring af patientforløb, 2) udvikling af nye laboratoriemetoder 3) forbedret diagnostik og forudsigelse af behandlingseffekt samt 4) sikring af materiale til retrospektive faglige specialestudier. (forts. side 6)

6 6 Den store Danske: 1. Validering, det at validere. validere, ('gøre gyldig' ), bedømme eller evaluere fx en rapport. validitet, ('styrke'), gyldighed, korrekthed, sandhed. Inden for de empiriske og specielt eksperimentelle videnskaber stilles krav om et eksperiments, en målings eller en tests validitet, dvs. at der eksperimenteres med, måles eller testes det, man har til hensigt. 2. prædiktion, forudsigelse 3. præparation, forberedelse; tilberedning; indrettelse til et bestemt formål Nordisk møde i Stockholm 30. september 1. oktober. To fra LyLe bestyrelsen og 1 fra Dansk myelomatoseforening var i disse dage til møde med patientforeninger fra Norge og Sverige indenfor hæmatologiske sygdomme. Her blev drøftet og udvekslet synspunkter og erfaringer fra alle. Vi kom rundt om mange ting. Erfaringsudveksling for medlemmerne Hospitalsbehandling i de 3 lande Uddannelse af støttepersoner i de enkelte foreninger Et evt. fælles nordisk medlemsmøde for alle foreninger i 2012 eller 2013 Patientforeningernes meget forskellige økonomi og organisation Vi var også alle inviteret med til indvielsen af den første svenske (og nordiske) navlesnorsblodbank på universitetshospitalet Karolinska Sjukhuset, Huddinge afdelingen. Nedenfor et referat fra denne indvielse. Indvielse af National navlesnorsblodsbank på Huddige sygehus under Karolinska Universitetssygehus i Stockholm den 30. september I anledning af LyLe og Dansk Myelomatose patientforeningers deltagelse i Nordisk møde i Stockholm, var vi denne gang inviteret med til indvielse af denne nye navlesnorsblodbank. Der var ca. 100 fremmødte og 6 foredragsholdere. Professorer, jordmødre og forskere. En af årsagerne til at man har valgt dette hospital til at fange navlesnorsblod fra nyfødte er, at netop i Huddinge kommer de fleste mødre af anden etnisk herkomst for at føde deres børn. Med de mange indvandrere som efterhånden er kommet op i en højere alder, bliver der behov for stamceller til dem. Der kan rent faktisk være forskelle i gener og arvelighed mellem de forskellige etniske folkeslag. Det er bedre at modtage stamceller fra neutrale donorer end fra den nære familie. Man kender i dag ikke til alle de sygdomme, som kan nedarves. Der tappes navlesnorsblod fra mødre der føder i dagtimerne, hvis disse nye forældre har givet deres tilsagn. Forældrene kan nå at fortryde helt op til fødselen er i gang. (forts. side 7)

7 7 En af de jordmødre, som tapper navlesnorsblod fra de fødende kvinder Hver dag flyves materialet til laboratoriet, som ligger i Gøteborg. Der behandles det på forskellige måder og fryses ned til -196 grader. Blodet/stamcellerne kan gemmes i 20 år. Det er planen at tappe ca enheder i løbet at 3 år % bliver af forskellige årsager afvist. Stamcellerne kan kodes til andre typer celler (lever og andre organer). Dette kaldes Celle terapi. Som et kuriosum kan det siges, at et foster er et transplantat i 9 måneder, uden at blive afvist af moderens krop. Fordele og ulemper ved navlesnorsblod transplantation: Fordele Matchen behøver ikke at være lige så nøje som til en knoglemarvstransplantation GVH (immun afvisninger) bliver mildere, men længerevarende end ved en knoglemarvstransplantation Ulemper Man har ikke mere originalt materiale, hvis transplantatet ikke slår an i første omgang (kan ikke gå tilbage til donor) Der går længere tid før stamcellerne slår an og tager over. Indtil dato er 15 enheder fra Huddinge sygehus sendt ud til andre lande. Målsætningen er, at 50 % af stamcellerne skal komme fra børnefødsler af kvinder, som ikke er født i Sverige. Selvom vi i en hæmatologisk patientforening nok ved noget om denne form for transplantation, så forstår man altid lidt mere hver gang, man hører om det. Det er et meget spændende område inden for transplantationer. Jeg kan oplyse at på Rigshospitalet i Danmark, har de siden sommeren 2010 og til nu, transplanteret 15 voksne og 8 børn(siden 2008) med navlesnorsblod. Alle selvfølgelig med donorer fra udlandet. Referent Anne Krogh Jensen

8 8 Sådan ser deltagerne fra nordisk møde ud efter et par lange gode dage Bagest fra venstre Rita LyLe, Siddende i stolen Anne fra LyLe Immunforsvaret er den bedste kræftbehandling Af: Sybille Hildebrandt, Journalist Kampen mod kræft foregår nu i høj grad ved hjælp af immunterapi, der går ud på at styrke kroppens eget immunforsvar mod sygdommen. Tre nye trends gennemsyrer forskningen på området. Immunforsvarets soldater, de såkaldte T-celler, svømmer rundt i kroppen på udkig efter "fjenden", som i dette tilfælde er kræftceller. Immunterapi går ud på at styrke T-cellerne, så kroppen selv er bedre rustet til at komme kræften til livs. (Illustration: Colourbox). Kemoterapi og operationelle indgreb har hidtil været de stærkeste våben mod alskens former for kræft. Men disse behandlingsformer er ved at blive skubbet i baggrunden af nye lovende metoder, der ikke går direkte til angreb mod sygdommen. De styrker i stedet kroppens immunforsvar til selv at klare opgaven. (forts. side 9)

9 9 Et hav af sådanne vacciner, metoder og medikamenter er allerede i støbeskeen, og forventningen er, at de i stor stil vil vælte ud til patienterne de kommende år. Immunterapi har nemlig den store fordel, at man kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og dermed målrette den mod netop den form for kræft, som patienten lider af. De mange nye idéer og fremskridt er netop blevet fremlagt og debatteret af fremtrædende kræftforskere fra hele verden på den store internationale konference Eleventh International Conference on Progress in Vaccination Against Cancer i København. Konferencens arrangør er kræftforskningscentret CCIT på Herlev Hospital, hvor professor Per Thor Straten er centerleder.»idéen om at behandle kræft ved at styrke immunforsvaret blev født for mere end 20 år tilbage. Og nu er udviklingen på området kommet så langt, at vi inden for de næste 5-10 år vil have en række behandlinger, der er baseret på immunsystemet,«siger klinisk professor Per Thor Straten. Tre nye trends På konferencen stillede den ene forsker efter den anden sig op for at fremføre deres forskningsresultater, og de repræsenterer til sammen tre overordnede strategier på forskningsområdet: 1. Terapeutiske vacciner 2. En blokering af immunforsvarets indbyggede bremse 3. En opformering af immunforsvarets soldater»forskningen går rivende stærkt. De seneste år har vi ikke bare fået en masse ny viden om, hvordan kræft udvikler sig, men også udviklet et væld af banebrydende teknologi, der gør, at vi kan få indsigt i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen giver det os en meget solid platform at stå på inden for kræftforskningen,«siger Per Thor Straten. Terapeutiske vacciner har lovende fremtid Fakta Adjuvans: Moderne vacciner (subunit-vacciner) er baseret på udvalgte komponenter (antigener) fra den sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Disse komponenter kan fremstilles i en meget høj renhedsgrad, så man nedbringer sikkerhedsrisiko for mennesker i modsætning til tidligere tiders vaccination med levende mikroorganismer. Bagsiden af medaljen er, at komponenterne ikke i sig selv er i stand til at aktivere immunforsvaret og tilkalde og aktivere de celler, som sætter kroppens immunforsvar i gang. Derfor kombineres antigenerne oftest med et eller flere hjælpestoffer, der kan aktivere immunsystemet. Disse hjælpestoffer kan f.eks. være nanopartikler, der afleverer antigenet til immunsystemet på rette vis. Mange danske forskere, der arbejder med terapeutiske vacciner, fik taletid på konferencen - én af dem var Else Marie Agger, der leder afdelingen for infektionssygdomme på Statens Serum Institut (SSI). Sammen med sine kolleger har hun netop testet en kræftvaccine på mus. Man har længe vidst, at immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på en særlig form for proteiner i kræftcellerne, der kaldes for 'kræft-antigener' men denne reaktion er sjældent nok til at nedkæmpe kræftcellerne. (forts side 10)

10 10 Kroppens immunforsvar kan styrkes ved hjælp af den nye vaccine fra SSI, der indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne rummer. Ud over selve kræft-antigenet indeholder den danske vaccine også et vaccine-hjælpestof kaldet en adjuvans, der kickstarter og fremmer immunforsvarets reaktion, så det bliver hurtigere og bedre. Det adjuvans, som forskerne nu har afprøvet, kaldes for CAF05 og fremprovokerer en immunreaktion, som er gavnlig, når man har brug for at slå celler ihjel.»vores studie viser, at CAF05 er effektivt imod kræft i dyr. Men vi vil gerne slå fast, at vi foreløbigt kun har vist det i dyreforsøg, ikke humane forsøg, og derfor kan vi endnu ikke sige noget om, hvorvidt adjuvanset vil have en effekt og hvilke former for kræft i mennesker den vil være effektiv imod,«påpeger hun. De nye resultater er netop ved at blive gjort klar til publicering i et højtprofileret videnskabeligt tidsskrift, og de er så gode, at Else Marie Agger, Per Thor Straten og resten af forskergruppen har fået bevilget en stor pose penge af Højteknologifonden til at afprøve vaccinen på mennesker i såkaldte fase 1-forsøg. Disse forsøg forventer forskerne at kunne gennemføre om et par år. En opformering af kroppens egne soldater Fakta T-celler: T-celler (int. T-leukocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet. Forkortelsen T står for thymus, som er den latinske betegnelse for brisselen, som er det organ, hvori deres endelige udvikling forekommer. Selvom der findes forskellige typer af T- celler med forskellige egenskaber, udtrykker de alle T-cellereceptormolekyler (TCR) på deres overflade. Et andet interessant projekt på tapetet foregår på Center for Cancer Immunetherapi (CCIT) på Herlev Hospital, og ledes af Per Thor Stratens kollega Professor Inge Marie Svane. Én af de strategier, forskerne arbejder med, går ud på at høste en ordentlig bunke af immunforsvarets soldater, T-celler, fra biopsier, som er udtaget fra kræftpatienter. Herefter dyrker man T- cellerne i laboratoriet, og når antallet af T-celler er mangedoblet, sprøjter man dem ind i patienterne igen. Denne teknik booster immunforsvarets eget skræddersyede forsvar mod kræftcellerne.»i mange kræftformer er der allerede fra naturens side et angreb på kræftcellerne, men det er tydeligt, at det ikke fungerer godt nok. Den nye metode kan forhåbentlig gøre immunforsvaret tilstrækkeligt effektivt,«siger Per Thor Straten. Foreløbig har forskerne afprøvet metoden på modermærkekræft, alene fordi man her har let adgang til kræften og ofte ikke skal udføre omfattende indgreb på patienterne for at udtage en biopsi. Men idéen er på sigt at udvide metoden til også at omfatte patientgrupper med andre former for tumorer.»vi tror på, at man kan gøre kroppens eget forsvar langt mere effektivt ved denne metode. Foreløbigt har vi behandlet syv patienter på den måde med gode resultater. (forts. side 11)

11 11 Inden vi går ud og siger, at det her er endnu et pletskud, må vi følge patienter gennem et længere tidsrum for at se, om der er en effekt. Men vi er optimister, fordi vi med sikkerhed har vist, at de celler vi dyrker i laboratoriet kan slå kræftceller ihjel,«siger Per Thor Straten. Forskere blokerer immunforsvarets bremser Konferencen handlede ikke kun om behandlinger, der er på vej, men diskuterede også metoder, der allerede er godkendt, og som netop er på vej ud på markedet. Fakta B-celler: spiller en stor rolle i det humorale immunsystem. Forkortelsen B står for Bursa of Fabricius (Bursa fabricii på dansk), som er det organ, fugles B-celler modnes i. I alle pattedyr, med undtagelse af kaniner, modnes B-celler i knoglemarven. Mange bøger vil i dag angive at "B" står for "Bone marrow", da B-celler ganske vidst blev opdaget i fugle, men da pattedyr ikke har en bursa, og da B-celler netop dannes i knoglemarven, har forkortelsen de facto næsten ændret betydning. En nylanceret terapi, der blev diskuteret, er målrettet mod modermærkekræft, og det karakteristiske ved den er, at den fjerner den naturlige bremse, som er indbygget i kroppens eget immunforsvar. Immunforsvarets T-celler kan opfattes som soldater, der skal uskadeliggøre farlige bakterier, vira eller kræftceller. Men hver T-celle har en indbygget bremse, kaldet CTLA-4, der holder soldaten i stramme tøjler, så de ikke pludselig går amok og også går til angreb på kroppens raske celler. Denne bremse dæmmer desværre ikke kun op for, at T-cellerne kan angribe kroppens raske celler, men gør også angrebet mod fjenden mindre effektivt. Ved at slække lidt på bremsen, satser forskerne derfor på, at det kan styrke immunforsvaret så meget, at kræften kan tvinges på tilbagetog.»det stof, man nu har godkendt til brug mod modermærkekræft, fjerner bremserne på immunsystemet. Behandlingen går ud på at give patienterne et antistof, der blokerer CTLA-4. Det bremser bremsen, så immunforsvaret slippes løs,«siger Per Thor Straten. Det er på sin plads at nævne, at behandlingen øger risikoen for at få autoimmune tilstande, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens raske celler. Men sådanne angreb kan ifølge forskerne forebygges ved bl.a. at give patienterne steroider og hvis disse tricks ikke virker, kan man oftest stoppe de uønskede processer ved hjælp af høje doser binyrebarkhormon.»alt i alt er der mange nye lovende skud på stammen, og det bedste af det hele er, at man i fremtiden vil kunne forsøge at kombinere de forskellige metoder, så man får en ekstra stærk effekt. Konferencen slog fast, at fremtiden vil bringe nye og forbedrede behandlinger til kræftpatienter baseret på immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel slutter Per Thor Straten. Adjuvanser er vaccineforskernes beskidte lille hemmelighed I vaccinernes barndom opdagede man, at man kunne gøre vacciner mere effektive ved at forurene dem med forskellige stoffer, som fremprovokerede et kraftigere modsvar fra kroppens immunforsvar. Man begyndte hurtigt at prøve sig frem på uheldige patienter ved metodisk at tilsætte alskens stoffer til vaccinerne, fra savsmuld til metalsalte som alun. (forts side 12)

12 12 Disse stoffer blev hurtigt kaldt "vaccinefremstillernes beskidte lille hemmelighed". De var datidens form for adjuvanser, som af en eller anden grund kunne forstærke immunforsvarets respons. De ældste vacciner havde indbyggede adjuvanser, fordi de bestod af svækkede/døde vira eller bakterier, men de var til tider lige lovligt effektive og kunne udgøre en risiko for patienten. Et eksempel på sådan en vaccine er koppevaccinen, som har givet mange mennesker "flotte" vaccinations-ar på overarmen. Moderne vacciner er mere sikre, fordi de kun rummer et enkelt antigen fra kræften, virus eller bakterie, men hvis de skal have en tilstrækkeligt god effekt, skal de understøttes af effektive adjuvanser. Kilder: Else Marie Agger og artikel om adjuvanser på b.dk Ny terapeutisk vaccine mod leukæmi Et af de forskningsresultater, der blev debatteret på konferencen, er gennemført af den amerikanske kræftforsker Carl June: For en måned siden publicerede han og hans kolleger et nyt studie, hvor i forskergruppen beskrev en ny resultater fra afprøvning af en behandlingsform, der benytter sig af at udruste patientens T-celler med evne til at få øje på kræftceller. Leukæmi opstår fordi immunforsvarets B-celler (se boks) kan udvikle sig til kræftceller. Og denne type kræftceller har ligesom helt almindelige B-celler - et molekyle, der kaldes CD19 på celleoverfladen. Forskerne har gjort det snedige trick, at de har udtaget T-celler fra patienten og har udstyret dem med et overflademolekyle, der betyder at T-cellerne nu slår alle de celler ihjel, som bærer CD19- molekyler på deres overflade. Under denne behandling dør således både almindelige B-celler, men også de B-celler som er blevet til kræftceller og som uden behandling med stor sandsynlighed vil medføre patientens død. Essensen er, at man kan tage celler ud, som i virkeligheden ikke er i stand til noget som helst før man udstyrer dem med en evne til at slå kræftceller ihjel. Man laver et dræberstof bestående af en dræber-t celle, som ved hjælp af en receptor kan få øje på kræftcellen.»denne behandlingsform har enorme perspektiver. Den ser ud til at have en massiv effekt. Patienter, som ikke har kunnet hjælpes med alle andre behandlinger, bliver reddet, så det ser særdeles lovende ud,«siger Per Thor Straten og slutter:»det smarte er, at man efter dette princip kan dirigere T-celler til at spotte præcis, hvad man ønsker, de skal se, og derfor kan denne metode udvikles til brug mod alle mulige former for kræft. I virkeligheden kan man på sigt forestille sig at man tilretter denne behandlingsform så den helt nøjagtigt er tilrettet den enkelte patients kræftceller med maksimal effekt for øje. Baseret på det netop offentliggjorte studie ser det ud til at disse behandlinger tilsyneladende ikke har nogen form for bivirkninger om end det foreløbig kun er baseret på at følge patienterne i en kort periode,«slutter Per Thor Straten.

13 13 Leukæmipatienters egne celler slår kræften ned T-celler fra leukæmipatienter, som bliver sendt retur i kroppen i en ny manipuleret udgave, kan slå kræften fuldstændig ned. Det viser et banebrydende forsøg på tre leukæmipatienter i USA. Herhjemme bruges et lignende princip i forsøgsbehandlinger mod modermærkekræft. T-cellerne er en vigtig del af vores immunforsvar, der blandt andet forsvarer os mod virus og kræft. De tjekker alle celler i kroppen, og hvis noget er unormalt, slår de cellen ihjel. Nogle gange er det alligevel ikke nok, og kræft får lov til at udvikle sig. Blandt andet fordi T-cellerne er blevet inaktiveret af forskellige mekanismer i kræftcellerne. I ca. 20 år har forskere, primært i USA, forsøgt at bruge kroppens eget immunforsvar i behandlingen af kræft. Et af de helt store gennembrud blev for nylig offentliggjort i tidsskrifterne New England Journal of Medicine samt Science Translational Medicine. Her kan man læse, hvordan tre patienter med leukæmitypen CLL fik slået kræften effektivt ned. Patienter som, inden behandlingen gik i gang, var uhelbredeligt syge, og hvor en knoglemarvstransplantation var den eneste mulighed for helbredelse. En hær af T-celler Princippet i behandlingen er, at man udtrækker patientens egne T-celler fra blodet. Herefter bliver T-cellerne ændret. De får sat en receptor på overfladen, som binder sig til et særligt protein, CD19, som kun findes på overfalden af CLL kræftcellerne og på B-cellerne, som er en del af de hvide blodlegemer. De eneste raske celler i kroppen, der bliver ramt, er altså B-cellerne, og det begrænser bivirkningerne. Derudover bliver T-cellerne udstyret med en mekanisme, der gør, at de bliver til endnu flere, for hver gang en kræftcelle dør. Det betyder, at en enkelt T- celle bliver til tusind nye T-celler inde i kroppen, som kan slå tusindvis af kræftceller ihjel. Det giver en meget effektiv og voldsom reaktion hos patienten: - De store mængder af T-celler søger rundt i alle dele af kroppen og dræber kræftcellerne. Når en masse kræftceller dør på en gang frigives mange affaldsstoffer. Det giver tumorlyse syndrom, hvor patienten får høj feber og bliver meget dårlig. Men det er tegn på høj effekt, forklarer professor Inge Marie Svane, som selv arbejder med immunterapi med T-celler på Herlev Hospital. Frygtelig syg og derefter rask I New England Journal of Medicine er forløbet for en 64-årig mand med udbredt kræft i både blod og knoglemarv nøje beskrevet. Mens der tilsyneladende ikke skete noget til at starte med, blev han efter to uger ramt af feber, Inge Marie Svane er med økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse i gang med at teste T-celle behandling af modermærkekræft på Herlev Hospital. kulderystelser og kvalme - såkaldt tumorlyse syndrom. Blodprøver viste enorme mængder af T- celler, som på meget kort tid havde slået, hvad der svarer til over et kilo kræftceller ihjel. Efter fire uger var patienten kommet sig, og der var ingen tegn på kræft i hverken blod eller knoglemarv. (forts side 14)

14 14 - De har fulgt patienterne i knapt et år, og i det tidsrum er sygdommen ikke vendt tilbage. De celler, de har lavet, ser ud til at blive bevaret i kroppen og kan altså slå ned, hvis der er enkelte kræftceller tilbage, som begynder at dele sig, siger Inge Marie Svane. Immunterapi mod modermærkekræft På Herlev Hospital er Inge Marie Svane i gang med nogle lignende forsøg med immunterapi blot mod modermærkekræft, og har til det arbejde netop modtaget 1,8 mio. kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelse. Det amerikanske forsøg adskiller sig blandt andet fra det danske, ved at T-cellerne tappes fra blodet og ikke fra kræftvævet. - Noget af det interessante er, at de ikke behøver at gå ind og finde de T-celler, som er målrettet kræftcellerne. De tapper T-cellerne fra blodet og lægger en t-celle receptor ind, som genkender og binder sig til et protein på overfladen af CLL-cellerne, siger Inge Marie Svane. I den behandling, som Inge Marie Svane arbejder med, trækker de T-celler ud fra kræftvævet. Så får man de T-celler, som allerede er målrettet kræftcellerne. Herefter bliver de aktiveret og opformeret, så der kan sendes en milliard T-celler retur i kroppen. Det er en mere besværlig metode, da der ikke altid er T-celler nok i kræftvævet, men modermærkekræft er en af de kræftsygdomme, hvor det bedst lader sig gøre. Når man i det amerikanske forsøg mod leukæmi bare kan trække t-cellerne ud fra blodet, så skyldes det at blodkræftceller har nogle markører som er specifikke for dem. Det betyder at man kan styre T-cellerne direkte mod de markører, i det her tilfælde CD19. For mange andre kræftsygdomme er det samme protein ikke til stede på alle kræftcellerne, eller også findes det også på de raske celler, som dermed også bliver ramt, og det giver flere bivirkninger. CLL og T-celle terapi Kronisk lymfatisk leukæmi - eller CLL - opstår hos ca. 300 personer om året i Danmark. CLL opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller og rammer udviklingen af de hvide blodceller, der hedder lymfocytter. De syge lymfocytter ophobes i blodet, knoglemarven og lymfeknuderne. T-celle terapi T-celle baseret immunterapi er en eksperimentel behandlingsmåde, hvor man bruger tumorspecifikke T-celler, der er taget ud fra frisk kræftvæv. T-cellen er en vigtig dræbercelle i immunforsvaret og har en vigtig evne til at genkende og til at slå kræftceller ihjel. Det ved man, fordi kræftvæv ofte er infiltreret af store mængder T-celler, som genkender særlige proteiner i kræftcellerne. Det er en forudsætning for behandlingen med T-celler, at det er muligt for lægen at udtage noget kræftvæv fra patienten, samt at det er muligt at udvinde T-celler fra kræftvævet. I laboratoriet bliver T-cellerne aktiveret og opformeret, så der bliver mange flere af dem. Når man har opnået et meget højt antal celler, bliver alle cellerne sendt ind i patienten gennem blodbanen på én gang.

15 15 Arrangementer 2012: Kursusdag for tovholdere 16. marts kl. 17 til 17 marts kl. 16 Hotel Prindsen i Roskilde Sund mad mod kræft Lene Juul Bruun og Anne Hjernøe 17. april kl.16. Århus Sygehus Tage Hansens Gade, Århus Generalforsamling 17. april kl Århus Sygehus Tage Hansens Gade, Århus Seminar for bestyrelsen 11. maj kl. 17 til 12. maj kl. 16. Planlægning af arbejdet. Roskilde Efterår Arrangement Sjælland Sammen med et påmindelsesbrev om at betale medlemskontingent for året 2012, vil der komme en lille overraskelse Redaktør: Anne Krogh Jensen

16 16

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen.

Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen. 1 Juni 2014 Siden sidst Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen. I dette nummer kan du læse følgende: Arrangement LIVSGLÆDE Lidt om generalforsamlingen Temadag

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Formulering. Drug Delivery. Boksord

Formulering. Drug Delivery. Boksord Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere