Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer
|
|
- Anton Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 December 2011 I dette blad kan du læse om: Sæt kryds i kalenderen den 17. april 2012 Temamødet i Randers og herunder Den Hæmatologiske blodbank Nordisk møde i Stockholm og herunder Indvielse af navlesnorsblodbank Vi i bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår Immunforsvaret er den bedste kræft behandling Leukæmipatienters egne celler slår kræften ned Kommende arrangementer Siden sidst: Har LyLe afholdt temamøde i Randers Har vi haft et vidunderligt efterår efter den triste og kolde sommer Har der været afholdt Nordisk møde i Stockholm for patientforeninger med vores sygdomme Har LyLe besluttet at udsende et større medlemsblad med post til alle - LyleBladet. Dette vil komme 1 eller 2 gange årligt
2 2 Sæt kryds i kalenderen til 17. april 2012 Kl. 16. Sted: Århus Sygehus Tage Hansens Gade indgang 4 A, auditorium1 ved kantinen. Program: 1. Sund mad mod kræft. Oplæg af Lene Juul Bruun og Anne Hjernøe (AnneMad) 2. Pause med sunde sandwich Generalforsamling kl Ved temamødet I Randers deltog Søs Egelind. Der har sikkert været gisninger om, hvordan Søs foredrag At leve med lymfekræft vil forme sig. Ville det være alvorligt, rørende, givende for andre og måske også morsomt? Jeg kan roligt sige, at det var det hele på en gang. Selvfølgeligt må det være alvorligt, når man beretter om et sådant sygdomsforløb. Rørende og ærligt, når Søs fortalte om alle de problemer der uvægerligt dukker op i forbindelse med familie og pårørende under en sådan sygdomsperiode. Givende for andre når Søs kom med gode forslag til, hvordan man skal prøve at tage styringen i sit eget liv og i sin egen sygdom. Tage en god ven eller bekendt med til samtaler med lægen, da man ikke altid opfatter alt på den rigtige måde. At tage imod al den hjælp, som pårørende og bekendte gerne vil give. Som Søs sagde de vil så gerne hjælpe og man får brug for hjælp. Morsomt blev det også, da Søs jo ikke kan fornægte sit skuespiltalent især på den komiske måde. I øvrigt har Søs Egelind tilbudt sig at være ambassadør for LyLe patientforening. Næste foredragsholdere var Anne Bukh (ledende overlæge), bistået af Paw Jensen,(ledende overlæge) Aalborg sygehus. Anne Bukh kommer fra en stilling som ledende overlæge på hæmatologisk afdeling, Aalborg Sygehus. Anne Bukh er 56 år og blev lægevidenskabelig kandidat fra Aarhus Universitet i Anne Bukh var ansat i forskerstillinger ved dels Aarhus Universitet dels The Hospital for Sick Children, Toronto, og erhvervede i 1992 den medicinske doktorgrad ved Aarhus Universitet. (forts. side 3)
3 3 Anne Bukh er formand for Dansk Hæmatologisk Selskab. Hun er i øvrigt også en meget vellidt hæmatolog for mange af vores medlemmer, som har brugt Aalborg sygehus som kontrol- og behandlingssted for deres sygdom. Derefter var det Peter Hokland (professor Århus sygehus) assisteret af Hans Beier Omen,(reservelæge, Århus). Deres foredrag handlede om, hvornår man skal behandle et tilbagefald af akut leukæmi. Der skal være en del symptomer for at behandlingen får den bedste effekt. Ellers er der chance for at sygdommen vender tilbage. Dette foredrag var meget levende og Peter Hokland formåede at forklare dette vanskelige emne i et klart og enkelt sprog. Sidste foredragsholder var Karen Dybkær,(Forskningsleder, lektor, cand scient) som fortalte om Bio Bank se artikel nedenfor: DEN HÆMATOLOGISKE BIOBANK - en infrastruktur for kvalitetssikring, udvikling og forskning Professor Hans E. Johnsen Hæmatologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital INDLEDNING >> Water, water, everywhere, Nor any drop to drink.<< Samuel Taylor Coleridge Biobankers betydning for udvidet diagnostik i daglig klinik er kendt af mange, men det er min erfaring, at der blandt patienterne eksisterer et begrænset kendskab til biobankers rammer og betydning for den moderne kliniske forskning og faglig udvikling. I de sidste år er der foregået et intensivt arbejde med etablering af den nationale kræftbiobank der som konsekvens af en analyse af dansk kræftforsknings infrastruktur er støttet af nationale midler. I dette indlæg beskrives den Hæmatologiske Biobank ved Aalborg Sygehus Aarhus Universitetshospital med fokus på at illustrere den faglige betydning af konsekutivt opsamling af kliniske materialer samt de vigtige ansvars- og servicefunktioner. Det er mit håb, at beskrivelsen vil gøre det nemmere for patienterne at forstå nødvendigheden og værdien af biobankerne. (forts. side 4)
4 4 DEN KLINISKE BIOBANK, REGLER OG PRAKSISMålet med klinisk forskning er, at patienten kommer igennem sygdomsforløbet med den bedst mulige behandling samtidig med, at der genereres viden til gavn for fremtidige patienter. Der tages udgangspunkt i det samlede patientforløb, og forskningen støttes af konventionel diagnostik og behandling, samt systematisk registrering af forsøgsresultater via veldefinerede protokoller. Den Hæmatologiske Biobank Aalborg er både en klinisk biobank, der anvendes til kliniske formål i form af forebyggelse, diagnose og behandling samt en forskningsbiobank, der anvendes til forskningsformål. Dette betyder, at det arkiverede biologiske materiale både kan anvendes til udvidet diagnostik i hverdagen og forskning i velbeskrevne projekter efter fastlagte kriterier. Modsat en forskningsbiobank, hvor materialet er reserveret via en skriftlig aftale med patienten - det informerede samtykke, udnyttes den kliniske biobanks materiale oftest til 1 valideringsstudier, der understøtter ny diagnostik, behandling, 2 prædiktion og prognose. For at opfylde alle retslige forhold, oplyses alle patienter skriftligt via brev og opslag om den kliniske biobank allerede ved første kontakt til afdelingen. Informationen gives, som beskrevet i sundheds-, persondata- og komitéloven samt efter retningslinjer i centralstyrelsesloven og andre regulativer relateret til patientens rettigheder. Ansvarsfordelingen for funktionen er angivet i fakta boksen. Den praktiske håndtering af biologisk materiale i den Hæmatologiske Biobank gennemgår de tre faser: modtagelse og registrering, 3 præparation og analyse samt indfrysning og arkivering. (forts. side 5) FAKTABOKS BOKS 1: Ansvarsfordeling Daglig prøvehåndtering, registrering, kvalitetssikring af procedurer samt løbende vedligeholdelse af apparatur varetages af bioanalytiker og bioingeniør. Funktionen af registreringsdatabase samt dokumentationssystem for procedurer og retningslinjer samt løbende opdatering varetages af datamanager, som derved har det persondataretslige ansvar underlagt tilsyn fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen. En nedsat faglig styregruppe er ansvarlig for oprettelse og drift af biobanken samt opbevaring af biologisk materiale heri og udnævner en biobankansvarlig for daglig drift. Styregruppen sikrer opfyldelse af retslige forhold, som beskrevet i sundhedsloven, persondataloven og komitéloven, centralstyrelsesloven og andre regulativer. Den biobankansvarlige har personligt ansvar for løbende i forbindelse med brug til andet formål, som kvalitetssikring, metodeudvikling, undervisning og forskning at kontakte Vævsanvendelsesregisteret i Sundhedsstyrelsen og undersøge, for de vævsprøver, det drejer sig om, om der er registreret et ønske om, at vævet kun må anvendes til patienten selv. Styregruppen skal give mulighed for oprettelser af forskningsbiobanker til biomedicinsk forskning og kontrollerer at der foreligger relevante anmeldelser af det biomedicinske forskningsprojekt til Datatilsynet og en regional videnskabsetisk komité med tilladelser.
5 5 I forbindelse med biobankens etablering er der foretaget en standardisering af både prøvehåndteringen og registreringen med henblik på at sikre kvaliteten og brugbarheden af det arkiverede materiale i standardiserede operationelle protokoller, der detaljeret beskriver alle delprocesser i prøvehåndteringen. Månedligt modtages der prøver fra op til 100 patienter og materialet spænder fra normalt væv og vævsvædsker til diagnostiske materialer fordelt på blodplasma, perifere blodceller, knoglemarvsaspirater og biopsier, samt væv fra lymfeknudebiopsier og tonsiller. STATUS OG PERSPEKTIV Efter at have eksisteret i tre år er antallet af kliniske samarbejdspartnere øget løbende, så Hæmatologisk Biobank nu indeholder materiale fra mere end 2000 patienter og mere end prøver fra vores patienter. Internt på Aalborg Sygehus er der udvist stor velvilje og interesse således, at der udover Hæmatologisk Afdeling samarbejdes med bl.a. Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Thorax- og Abdominalkirurgisk Afdeling samt Patologisk Institut og Klinisk Immunologisk Afdeling. Hertil vil der i fremtiden være åbnet for samarbejde med andre, som i forskningsprojekter ønsker at drage fordel af kompetencerne i Hæmatologisk Biobank, der naturligt kan opfattes som en del af den nationale kræft biobank. Uden for Aalborg Sygehus indgår Hæmatologisk Biobank desuden i både nationale og internationale samarbejder typisk omkring indsamling af biologisk materiale til multicenter projekter af typen randomiserede fase III lægemiddelafprøvning. Dette gælder for øjeblikket ved etablering af en Dansk Myelomatose Biobank ved Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG), samt det EU finansierede, Myelomatose Stem Cell Network (MSCNET). Hertil kommer det Strategiske Forskningsråds støttede projekt, CHEPRE hvor vurdering af kemosensitivitet til behandlingsprædiktion er i fokus. Lokalt er målsætningen for Hæmatologisk Biobank, at mere end 80 % af alle nydiagnostiserede patienter ved Hæmatologisk Afdeling skal have materiale arkiveret, og at samlingen skal anvendes med henblik på 1) forbedring af patientforløb, 2) udvikling af nye laboratoriemetoder 3) forbedret diagnostik og forudsigelse af behandlingseffekt samt 4) sikring af materiale til retrospektive faglige specialestudier. (forts. side 6)
6 6 Den store Danske: 1. Validering, det at validere. validere, ('gøre gyldig' ), bedømme eller evaluere fx en rapport. validitet, ('styrke'), gyldighed, korrekthed, sandhed. Inden for de empiriske og specielt eksperimentelle videnskaber stilles krav om et eksperiments, en målings eller en tests validitet, dvs. at der eksperimenteres med, måles eller testes det, man har til hensigt. 2. prædiktion, forudsigelse 3. præparation, forberedelse; tilberedning; indrettelse til et bestemt formål Nordisk møde i Stockholm 30. september 1. oktober. To fra LyLe bestyrelsen og 1 fra Dansk myelomatoseforening var i disse dage til møde med patientforeninger fra Norge og Sverige indenfor hæmatologiske sygdomme. Her blev drøftet og udvekslet synspunkter og erfaringer fra alle. Vi kom rundt om mange ting. Erfaringsudveksling for medlemmerne Hospitalsbehandling i de 3 lande Uddannelse af støttepersoner i de enkelte foreninger Et evt. fælles nordisk medlemsmøde for alle foreninger i 2012 eller 2013 Patientforeningernes meget forskellige økonomi og organisation Vi var også alle inviteret med til indvielsen af den første svenske (og nordiske) navlesnorsblodbank på universitetshospitalet Karolinska Sjukhuset, Huddinge afdelingen. Nedenfor et referat fra denne indvielse. Indvielse af National navlesnorsblodsbank på Huddige sygehus under Karolinska Universitetssygehus i Stockholm den 30. september I anledning af LyLe og Dansk Myelomatose patientforeningers deltagelse i Nordisk møde i Stockholm, var vi denne gang inviteret med til indvielse af denne nye navlesnorsblodbank. Der var ca. 100 fremmødte og 6 foredragsholdere. Professorer, jordmødre og forskere. En af årsagerne til at man har valgt dette hospital til at fange navlesnorsblod fra nyfødte er, at netop i Huddinge kommer de fleste mødre af anden etnisk herkomst for at føde deres børn. Med de mange indvandrere som efterhånden er kommet op i en højere alder, bliver der behov for stamceller til dem. Der kan rent faktisk være forskelle i gener og arvelighed mellem de forskellige etniske folkeslag. Det er bedre at modtage stamceller fra neutrale donorer end fra den nære familie. Man kender i dag ikke til alle de sygdomme, som kan nedarves. Der tappes navlesnorsblod fra mødre der føder i dagtimerne, hvis disse nye forældre har givet deres tilsagn. Forældrene kan nå at fortryde helt op til fødselen er i gang. (forts. side 7)
7 7 En af de jordmødre, som tapper navlesnorsblod fra de fødende kvinder Hver dag flyves materialet til laboratoriet, som ligger i Gøteborg. Der behandles det på forskellige måder og fryses ned til -196 grader. Blodet/stamcellerne kan gemmes i 20 år. Det er planen at tappe ca enheder i løbet at 3 år % bliver af forskellige årsager afvist. Stamcellerne kan kodes til andre typer celler (lever og andre organer). Dette kaldes Celle terapi. Som et kuriosum kan det siges, at et foster er et transplantat i 9 måneder, uden at blive afvist af moderens krop. Fordele og ulemper ved navlesnorsblod transplantation: Fordele Matchen behøver ikke at være lige så nøje som til en knoglemarvstransplantation GVH (immun afvisninger) bliver mildere, men længerevarende end ved en knoglemarvstransplantation Ulemper Man har ikke mere originalt materiale, hvis transplantatet ikke slår an i første omgang (kan ikke gå tilbage til donor) Der går længere tid før stamcellerne slår an og tager over. Indtil dato er 15 enheder fra Huddinge sygehus sendt ud til andre lande. Målsætningen er, at 50 % af stamcellerne skal komme fra børnefødsler af kvinder, som ikke er født i Sverige. Selvom vi i en hæmatologisk patientforening nok ved noget om denne form for transplantation, så forstår man altid lidt mere hver gang, man hører om det. Det er et meget spændende område inden for transplantationer. Jeg kan oplyse at på Rigshospitalet i Danmark, har de siden sommeren 2010 og til nu, transplanteret 15 voksne og 8 børn(siden 2008) med navlesnorsblod. Alle selvfølgelig med donorer fra udlandet. Referent Anne Krogh Jensen
8 8 Sådan ser deltagerne fra nordisk møde ud efter et par lange gode dage Bagest fra venstre Rita LyLe, Siddende i stolen Anne fra LyLe Immunforsvaret er den bedste kræftbehandling Af: Sybille Hildebrandt, Journalist Kampen mod kræft foregår nu i høj grad ved hjælp af immunterapi, der går ud på at styrke kroppens eget immunforsvar mod sygdommen. Tre nye trends gennemsyrer forskningen på området. Immunforsvarets soldater, de såkaldte T-celler, svømmer rundt i kroppen på udkig efter "fjenden", som i dette tilfælde er kræftceller. Immunterapi går ud på at styrke T-cellerne, så kroppen selv er bedre rustet til at komme kræften til livs. (Illustration: Colourbox). Kemoterapi og operationelle indgreb har hidtil været de stærkeste våben mod alskens former for kræft. Men disse behandlingsformer er ved at blive skubbet i baggrunden af nye lovende metoder, der ikke går direkte til angreb mod sygdommen. De styrker i stedet kroppens immunforsvar til selv at klare opgaven. (forts. side 9)
9 9 Et hav af sådanne vacciner, metoder og medikamenter er allerede i støbeskeen, og forventningen er, at de i stor stil vil vælte ud til patienterne de kommende år. Immunterapi har nemlig den store fordel, at man kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og dermed målrette den mod netop den form for kræft, som patienten lider af. De mange nye idéer og fremskridt er netop blevet fremlagt og debatteret af fremtrædende kræftforskere fra hele verden på den store internationale konference Eleventh International Conference on Progress in Vaccination Against Cancer i København. Konferencens arrangør er kræftforskningscentret CCIT på Herlev Hospital, hvor professor Per Thor Straten er centerleder.»idéen om at behandle kræft ved at styrke immunforsvaret blev født for mere end 20 år tilbage. Og nu er udviklingen på området kommet så langt, at vi inden for de næste 5-10 år vil have en række behandlinger, der er baseret på immunsystemet,«siger klinisk professor Per Thor Straten. Tre nye trends På konferencen stillede den ene forsker efter den anden sig op for at fremføre deres forskningsresultater, og de repræsenterer til sammen tre overordnede strategier på forskningsområdet: 1. Terapeutiske vacciner 2. En blokering af immunforsvarets indbyggede bremse 3. En opformering af immunforsvarets soldater»forskningen går rivende stærkt. De seneste år har vi ikke bare fået en masse ny viden om, hvordan kræft udvikler sig, men også udviklet et væld af banebrydende teknologi, der gør, at vi kan få indsigt i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen giver det os en meget solid platform at stå på inden for kræftforskningen,«siger Per Thor Straten. Terapeutiske vacciner har lovende fremtid Fakta Adjuvans: Moderne vacciner (subunit-vacciner) er baseret på udvalgte komponenter (antigener) fra den sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Disse komponenter kan fremstilles i en meget høj renhedsgrad, så man nedbringer sikkerhedsrisiko for mennesker i modsætning til tidligere tiders vaccination med levende mikroorganismer. Bagsiden af medaljen er, at komponenterne ikke i sig selv er i stand til at aktivere immunforsvaret og tilkalde og aktivere de celler, som sætter kroppens immunforsvar i gang. Derfor kombineres antigenerne oftest med et eller flere hjælpestoffer, der kan aktivere immunsystemet. Disse hjælpestoffer kan f.eks. være nanopartikler, der afleverer antigenet til immunsystemet på rette vis. Mange danske forskere, der arbejder med terapeutiske vacciner, fik taletid på konferencen - én af dem var Else Marie Agger, der leder afdelingen for infektionssygdomme på Statens Serum Institut (SSI). Sammen med sine kolleger har hun netop testet en kræftvaccine på mus. Man har længe vidst, at immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på en særlig form for proteiner i kræftcellerne, der kaldes for 'kræft-antigener' men denne reaktion er sjældent nok til at nedkæmpe kræftcellerne. (forts side 10)
10 10 Kroppens immunforsvar kan styrkes ved hjælp af den nye vaccine fra SSI, der indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne rummer. Ud over selve kræft-antigenet indeholder den danske vaccine også et vaccine-hjælpestof kaldet en adjuvans, der kickstarter og fremmer immunforsvarets reaktion, så det bliver hurtigere og bedre. Det adjuvans, som forskerne nu har afprøvet, kaldes for CAF05 og fremprovokerer en immunreaktion, som er gavnlig, når man har brug for at slå celler ihjel.»vores studie viser, at CAF05 er effektivt imod kræft i dyr. Men vi vil gerne slå fast, at vi foreløbigt kun har vist det i dyreforsøg, ikke humane forsøg, og derfor kan vi endnu ikke sige noget om, hvorvidt adjuvanset vil have en effekt og hvilke former for kræft i mennesker den vil være effektiv imod,«påpeger hun. De nye resultater er netop ved at blive gjort klar til publicering i et højtprofileret videnskabeligt tidsskrift, og de er så gode, at Else Marie Agger, Per Thor Straten og resten af forskergruppen har fået bevilget en stor pose penge af Højteknologifonden til at afprøve vaccinen på mennesker i såkaldte fase 1-forsøg. Disse forsøg forventer forskerne at kunne gennemføre om et par år. En opformering af kroppens egne soldater Fakta T-celler: T-celler (int. T-leukocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet. Forkortelsen T står for thymus, som er den latinske betegnelse for brisselen, som er det organ, hvori deres endelige udvikling forekommer. Selvom der findes forskellige typer af T- celler med forskellige egenskaber, udtrykker de alle T-cellereceptormolekyler (TCR) på deres overflade. Et andet interessant projekt på tapetet foregår på Center for Cancer Immunetherapi (CCIT) på Herlev Hospital, og ledes af Per Thor Stratens kollega Professor Inge Marie Svane. Én af de strategier, forskerne arbejder med, går ud på at høste en ordentlig bunke af immunforsvarets soldater, T-celler, fra biopsier, som er udtaget fra kræftpatienter. Herefter dyrker man T- cellerne i laboratoriet, og når antallet af T-celler er mangedoblet, sprøjter man dem ind i patienterne igen. Denne teknik booster immunforsvarets eget skræddersyede forsvar mod kræftcellerne.»i mange kræftformer er der allerede fra naturens side et angreb på kræftcellerne, men det er tydeligt, at det ikke fungerer godt nok. Den nye metode kan forhåbentlig gøre immunforsvaret tilstrækkeligt effektivt,«siger Per Thor Straten. Foreløbig har forskerne afprøvet metoden på modermærkekræft, alene fordi man her har let adgang til kræften og ofte ikke skal udføre omfattende indgreb på patienterne for at udtage en biopsi. Men idéen er på sigt at udvide metoden til også at omfatte patientgrupper med andre former for tumorer.»vi tror på, at man kan gøre kroppens eget forsvar langt mere effektivt ved denne metode. Foreløbigt har vi behandlet syv patienter på den måde med gode resultater. (forts. side 11)
11 11 Inden vi går ud og siger, at det her er endnu et pletskud, må vi følge patienter gennem et længere tidsrum for at se, om der er en effekt. Men vi er optimister, fordi vi med sikkerhed har vist, at de celler vi dyrker i laboratoriet kan slå kræftceller ihjel,«siger Per Thor Straten. Forskere blokerer immunforsvarets bremser Konferencen handlede ikke kun om behandlinger, der er på vej, men diskuterede også metoder, der allerede er godkendt, og som netop er på vej ud på markedet. Fakta B-celler: spiller en stor rolle i det humorale immunsystem. Forkortelsen B står for Bursa of Fabricius (Bursa fabricii på dansk), som er det organ, fugles B-celler modnes i. I alle pattedyr, med undtagelse af kaniner, modnes B-celler i knoglemarven. Mange bøger vil i dag angive at "B" står for "Bone marrow", da B-celler ganske vidst blev opdaget i fugle, men da pattedyr ikke har en bursa, og da B-celler netop dannes i knoglemarven, har forkortelsen de facto næsten ændret betydning. En nylanceret terapi, der blev diskuteret, er målrettet mod modermærkekræft, og det karakteristiske ved den er, at den fjerner den naturlige bremse, som er indbygget i kroppens eget immunforsvar. Immunforsvarets T-celler kan opfattes som soldater, der skal uskadeliggøre farlige bakterier, vira eller kræftceller. Men hver T-celle har en indbygget bremse, kaldet CTLA-4, der holder soldaten i stramme tøjler, så de ikke pludselig går amok og også går til angreb på kroppens raske celler. Denne bremse dæmmer desværre ikke kun op for, at T-cellerne kan angribe kroppens raske celler, men gør også angrebet mod fjenden mindre effektivt. Ved at slække lidt på bremsen, satser forskerne derfor på, at det kan styrke immunforsvaret så meget, at kræften kan tvinges på tilbagetog.»det stof, man nu har godkendt til brug mod modermærkekræft, fjerner bremserne på immunsystemet. Behandlingen går ud på at give patienterne et antistof, der blokerer CTLA-4. Det bremser bremsen, så immunforsvaret slippes løs,«siger Per Thor Straten. Det er på sin plads at nævne, at behandlingen øger risikoen for at få autoimmune tilstande, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens raske celler. Men sådanne angreb kan ifølge forskerne forebygges ved bl.a. at give patienterne steroider og hvis disse tricks ikke virker, kan man oftest stoppe de uønskede processer ved hjælp af høje doser binyrebarkhormon.»alt i alt er der mange nye lovende skud på stammen, og det bedste af det hele er, at man i fremtiden vil kunne forsøge at kombinere de forskellige metoder, så man får en ekstra stærk effekt. Konferencen slog fast, at fremtiden vil bringe nye og forbedrede behandlinger til kræftpatienter baseret på immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel slutter Per Thor Straten. Adjuvanser er vaccineforskernes beskidte lille hemmelighed I vaccinernes barndom opdagede man, at man kunne gøre vacciner mere effektive ved at forurene dem med forskellige stoffer, som fremprovokerede et kraftigere modsvar fra kroppens immunforsvar. Man begyndte hurtigt at prøve sig frem på uheldige patienter ved metodisk at tilsætte alskens stoffer til vaccinerne, fra savsmuld til metalsalte som alun. (forts side 12)
12 12 Disse stoffer blev hurtigt kaldt "vaccinefremstillernes beskidte lille hemmelighed". De var datidens form for adjuvanser, som af en eller anden grund kunne forstærke immunforsvarets respons. De ældste vacciner havde indbyggede adjuvanser, fordi de bestod af svækkede/døde vira eller bakterier, men de var til tider lige lovligt effektive og kunne udgøre en risiko for patienten. Et eksempel på sådan en vaccine er koppevaccinen, som har givet mange mennesker "flotte" vaccinations-ar på overarmen. Moderne vacciner er mere sikre, fordi de kun rummer et enkelt antigen fra kræften, virus eller bakterie, men hvis de skal have en tilstrækkeligt god effekt, skal de understøttes af effektive adjuvanser. Kilder: Else Marie Agger og artikel om adjuvanser på b.dk Ny terapeutisk vaccine mod leukæmi Et af de forskningsresultater, der blev debatteret på konferencen, er gennemført af den amerikanske kræftforsker Carl June: For en måned siden publicerede han og hans kolleger et nyt studie, hvor i forskergruppen beskrev en ny resultater fra afprøvning af en behandlingsform, der benytter sig af at udruste patientens T-celler med evne til at få øje på kræftceller. Leukæmi opstår fordi immunforsvarets B-celler (se boks) kan udvikle sig til kræftceller. Og denne type kræftceller har ligesom helt almindelige B-celler - et molekyle, der kaldes CD19 på celleoverfladen. Forskerne har gjort det snedige trick, at de har udtaget T-celler fra patienten og har udstyret dem med et overflademolekyle, der betyder at T-cellerne nu slår alle de celler ihjel, som bærer CD19- molekyler på deres overflade. Under denne behandling dør således både almindelige B-celler, men også de B-celler som er blevet til kræftceller og som uden behandling med stor sandsynlighed vil medføre patientens død. Essensen er, at man kan tage celler ud, som i virkeligheden ikke er i stand til noget som helst før man udstyrer dem med en evne til at slå kræftceller ihjel. Man laver et dræberstof bestående af en dræber-t celle, som ved hjælp af en receptor kan få øje på kræftcellen.»denne behandlingsform har enorme perspektiver. Den ser ud til at have en massiv effekt. Patienter, som ikke har kunnet hjælpes med alle andre behandlinger, bliver reddet, så det ser særdeles lovende ud,«siger Per Thor Straten og slutter:»det smarte er, at man efter dette princip kan dirigere T-celler til at spotte præcis, hvad man ønsker, de skal se, og derfor kan denne metode udvikles til brug mod alle mulige former for kræft. I virkeligheden kan man på sigt forestille sig at man tilretter denne behandlingsform så den helt nøjagtigt er tilrettet den enkelte patients kræftceller med maksimal effekt for øje. Baseret på det netop offentliggjorte studie ser det ud til at disse behandlinger tilsyneladende ikke har nogen form for bivirkninger om end det foreløbig kun er baseret på at følge patienterne i en kort periode,«slutter Per Thor Straten.
13 13 Leukæmipatienters egne celler slår kræften ned T-celler fra leukæmipatienter, som bliver sendt retur i kroppen i en ny manipuleret udgave, kan slå kræften fuldstændig ned. Det viser et banebrydende forsøg på tre leukæmipatienter i USA. Herhjemme bruges et lignende princip i forsøgsbehandlinger mod modermærkekræft. T-cellerne er en vigtig del af vores immunforsvar, der blandt andet forsvarer os mod virus og kræft. De tjekker alle celler i kroppen, og hvis noget er unormalt, slår de cellen ihjel. Nogle gange er det alligevel ikke nok, og kræft får lov til at udvikle sig. Blandt andet fordi T-cellerne er blevet inaktiveret af forskellige mekanismer i kræftcellerne. I ca. 20 år har forskere, primært i USA, forsøgt at bruge kroppens eget immunforsvar i behandlingen af kræft. Et af de helt store gennembrud blev for nylig offentliggjort i tidsskrifterne New England Journal of Medicine samt Science Translational Medicine. Her kan man læse, hvordan tre patienter med leukæmitypen CLL fik slået kræften effektivt ned. Patienter som, inden behandlingen gik i gang, var uhelbredeligt syge, og hvor en knoglemarvstransplantation var den eneste mulighed for helbredelse. En hær af T-celler Princippet i behandlingen er, at man udtrækker patientens egne T-celler fra blodet. Herefter bliver T-cellerne ændret. De får sat en receptor på overfladen, som binder sig til et særligt protein, CD19, som kun findes på overfalden af CLL kræftcellerne og på B-cellerne, som er en del af de hvide blodlegemer. De eneste raske celler i kroppen, der bliver ramt, er altså B-cellerne, og det begrænser bivirkningerne. Derudover bliver T-cellerne udstyret med en mekanisme, der gør, at de bliver til endnu flere, for hver gang en kræftcelle dør. Det betyder, at en enkelt T- celle bliver til tusind nye T-celler inde i kroppen, som kan slå tusindvis af kræftceller ihjel. Det giver en meget effektiv og voldsom reaktion hos patienten: - De store mængder af T-celler søger rundt i alle dele af kroppen og dræber kræftcellerne. Når en masse kræftceller dør på en gang frigives mange affaldsstoffer. Det giver tumorlyse syndrom, hvor patienten får høj feber og bliver meget dårlig. Men det er tegn på høj effekt, forklarer professor Inge Marie Svane, som selv arbejder med immunterapi med T-celler på Herlev Hospital. Frygtelig syg og derefter rask I New England Journal of Medicine er forløbet for en 64-årig mand med udbredt kræft i både blod og knoglemarv nøje beskrevet. Mens der tilsyneladende ikke skete noget til at starte med, blev han efter to uger ramt af feber, Inge Marie Svane er med økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse i gang med at teste T-celle behandling af modermærkekræft på Herlev Hospital. kulderystelser og kvalme - såkaldt tumorlyse syndrom. Blodprøver viste enorme mængder af T- celler, som på meget kort tid havde slået, hvad der svarer til over et kilo kræftceller ihjel. Efter fire uger var patienten kommet sig, og der var ingen tegn på kræft i hverken blod eller knoglemarv. (forts side 14)
14 14 - De har fulgt patienterne i knapt et år, og i det tidsrum er sygdommen ikke vendt tilbage. De celler, de har lavet, ser ud til at blive bevaret i kroppen og kan altså slå ned, hvis der er enkelte kræftceller tilbage, som begynder at dele sig, siger Inge Marie Svane. Immunterapi mod modermærkekræft På Herlev Hospital er Inge Marie Svane i gang med nogle lignende forsøg med immunterapi blot mod modermærkekræft, og har til det arbejde netop modtaget 1,8 mio. kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelse. Det amerikanske forsøg adskiller sig blandt andet fra det danske, ved at T-cellerne tappes fra blodet og ikke fra kræftvævet. - Noget af det interessante er, at de ikke behøver at gå ind og finde de T-celler, som er målrettet kræftcellerne. De tapper T-cellerne fra blodet og lægger en t-celle receptor ind, som genkender og binder sig til et protein på overfladen af CLL-cellerne, siger Inge Marie Svane. I den behandling, som Inge Marie Svane arbejder med, trækker de T-celler ud fra kræftvævet. Så får man de T-celler, som allerede er målrettet kræftcellerne. Herefter bliver de aktiveret og opformeret, så der kan sendes en milliard T-celler retur i kroppen. Det er en mere besværlig metode, da der ikke altid er T-celler nok i kræftvævet, men modermærkekræft er en af de kræftsygdomme, hvor det bedst lader sig gøre. Når man i det amerikanske forsøg mod leukæmi bare kan trække t-cellerne ud fra blodet, så skyldes det at blodkræftceller har nogle markører som er specifikke for dem. Det betyder at man kan styre T-cellerne direkte mod de markører, i det her tilfælde CD19. For mange andre kræftsygdomme er det samme protein ikke til stede på alle kræftcellerne, eller også findes det også på de raske celler, som dermed også bliver ramt, og det giver flere bivirkninger. CLL og T-celle terapi Kronisk lymfatisk leukæmi - eller CLL - opstår hos ca. 300 personer om året i Danmark. CLL opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller og rammer udviklingen af de hvide blodceller, der hedder lymfocytter. De syge lymfocytter ophobes i blodet, knoglemarven og lymfeknuderne. T-celle terapi T-celle baseret immunterapi er en eksperimentel behandlingsmåde, hvor man bruger tumorspecifikke T-celler, der er taget ud fra frisk kræftvæv. T-cellen er en vigtig dræbercelle i immunforsvaret og har en vigtig evne til at genkende og til at slå kræftceller ihjel. Det ved man, fordi kræftvæv ofte er infiltreret af store mængder T-celler, som genkender særlige proteiner i kræftcellerne. Det er en forudsætning for behandlingen med T-celler, at det er muligt for lægen at udtage noget kræftvæv fra patienten, samt at det er muligt at udvinde T-celler fra kræftvævet. I laboratoriet bliver T-cellerne aktiveret og opformeret, så der bliver mange flere af dem. Når man har opnået et meget højt antal celler, bliver alle cellerne sendt ind i patienten gennem blodbanen på én gang.
15 15 Arrangementer 2012: Kursusdag for tovholdere 16. marts kl. 17 til 17 marts kl. 16 Hotel Prindsen i Roskilde Sund mad mod kræft Lene Juul Bruun og Anne Hjernøe 17. april kl.16. Århus Sygehus Tage Hansens Gade, Århus Generalforsamling 17. april kl Århus Sygehus Tage Hansens Gade, Århus Seminar for bestyrelsen 11. maj kl. 17 til 12. maj kl. 16. Planlægning af arbejdet. Roskilde Efterår Arrangement Sjælland Sammen med et påmindelsesbrev om at betale medlemskontingent for året 2012, vil der komme en lille overraskelse Redaktør: Anne Krogh Jensen
16 16
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mereArtikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt
Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til,
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereRegion Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013
Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2013 Forord Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 17266 Grafisk
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereNyt fra sekretariatet
Nyhedsbrev, november 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionernes Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereMere skræddersyet behandling til patienterne
Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereGODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Autoimmunitet ved knoglemarvssvigt Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af læge, ph.d.
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mereSå smukt kan det gøres når man lejer en stand på messen Sund Livsstil i Øksnehallen, København.
November 2013 Kære medlem Så smukt kan det gøres når man lejer en stand på messen Sund Livsstil i Øksnehallen, København. Bemærk roserne har den orange farve for lymfekræft. Sløjfen på den lille grønne
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereNyhedsbrev, februar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, februar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereLYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.
LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs mereDeltagerinformation om et videnskabeligt forsøg
Hæmatologisk Afdeling Odense Universitetshospital Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Forebyggende antibiotika til patienter med myelomatose Protokoltitel: SUTRICA Et klinisk prospektivt, randomiseret,
Læs mereLYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi
Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mere10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft
10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år
Læs mereJens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus
Læs mereMammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.
Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Plastikkirurgen vil ved forundersøgelsen spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Projektet har til formål, at
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereFØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg
FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk - hvis du vil beskytte dit
Læs mereHuntingtons chorea som en hjernesygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereVejledning om forskning på afdøde
Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEr du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel
Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig
Læs mereDet videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereUNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER. Juni
UNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER Juni 2017 1 Immunterapi nyt fokus i cancerforskning RhoVac udvikler et immunterapeutisk lægemiddel, en ny behandling af metastaserende cancer Anvender kroppens
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi
NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi MARTS 2010 Vi har brug for dig i bestyrelsen! Jo flere vi er i bestyrelsen - jo mere kan vi gøre. Vi arbejder efter LYLEs formål (vedtægterne
Læs meregode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mereTrimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion
Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mere