MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010"

Transkript

1 MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR 1. HALVÅR 2010 Udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder 2011

2 Monitorering af kræftområdet udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner URL: og Emneord: kræft, cancer, patient, forløb, monitorering, behandling Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: 22. februar 2011 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, februar 2011 Opsætning af rapport: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout af forside: Wright Graphics Elektronisk ISBN: Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen & Danske Regioner Monitorering af kræftområdet 2010; Udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Monitorering af kræftområdet 2011; 2(1) For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside: Danske Regioner Sundheds- og Socialpolitisk Kontor Dampfærgevej København Ø Tlf Hjemmeside: Statusopgørelsen kan downloades fra og under udgivelser Monitorering af kræftområdet

3 Indhold 1 Introduktion Baggrund Formål De 11 kræftområder 5 2 Opsummering af resultater 6 3 Regionale perspektiver 8 4 Metode Datakilder Tidsperiode og patientgruppe Monitoreringsmodel Datakomplethed Median og kvartiler Tolkning af data Videreudvikling af publikation og monitoreringsmodel 11 5 Brystkræft Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 14 6 Hæmatologiske kræftformer Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 17 7 Kræft i blæren og nyre Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 20 8 Kræft i hjernen Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 23 9 Kræft i hoved og hals Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i kvindelige kønsorganer Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i mandlige kønsorganer 31 Monitorering af kræftområdet

4 11.1 Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i tyk- og endetarm Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i øvre mave tarm Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Lungekræft Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Modermærkekræft i hud Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Bilag 1 Links 46 Bilag 2 Datakomplethed 47 Monitorering af kræftområdet

5 1 Introduktion 1.1 Baggrund En tredjedel af alle danskere vil i løbet af deres liv få en kræftdiagnose. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde har været stigende i alle de år, hvor forekomsten er blevet systematisk registreret. Stigningen kan ikke alene forklares af, at vi er blevet flere ældre og har fået bedre metoder til diagnostik. Livsstils- og miljøfaktorer menes at udgøre en væsentlig del af baggrunden for den øgede forekomst. Der har derfor i de senere år været stort fokus på at forbedre kræftindsatsen med de tre kræftplaner: Kræftplan I (2000), Kræftplan II (2005) og Aftale om kræftplan III (2010). Ved symptomer, der giver mistanke om en kræftsygdom, er det vigtigt, at udredning udføres hurtigst muligt. Ligeledes er det vigtigt, at den rette behandling igangsættes hurtigst muligt, når en kræftdiagnose er stillet. I 2007 indgik Regeringen og Danske Regioner en aftale om akut handling og klar besked til kræftpatienter (for præcise link se bilag 1). Her aftalte man blandt andet, at der skulle etableres pakkeforløb for kræftpatienter med implementering i løbet af samt en løbende monitorering af alle kræftpatienters forløb. Det er Sundhedsstyrelsen, der står for denne nationale monitorering. Resultaterne af monitoreringen publiceres halvårligt i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Den første publikation i denne serie blev udgivet i august Denne publikation er således den anden i serien. Derudover har tidligere været udgivet to publikationer på baggrund af en anden monitoreringsmodel. Målgruppen for publikationerne er især regionale og nationale beslutningstagere. Som supplement til den nationale monitorering har regionerne taget initiativ til at udvikle deres egne monitoreringer af pakkeforløbene for at følge de konkret forløbstider. Herudover foretages der monitorering i regi af de kliniske kvalitetsdatabaser, hvor fokus især er på den kliniske kvalitet af kræftbehandlingen. De forskellige monitoreringer har forskellige formål og er rettet mod forskellige målgrupper. Med hver deres perspektiv giver de således et billede af udviklingen på kræftområdet. Du kan læse mere om kræftbehandling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her finder du fx finde information om de tre kræftplaner, pakkeforløb på kræftområdet og Cancerregistret (for præcise link se bilag 1). 1.2 Formål Formålet med monitoreringen er at følge de overordnede udviklingstendenser for kræftpatienters forløb. Dette på nationalt og regionalt niveau over tid. Publikationen her præsenterer data fra Sundhedsstyrelsens monitorering af kræftpatienters forløb. Monitoreringen fokuserer på: Udviklingen i antal behandlede kræftpatienter Udviklingen i hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder Det er relevant at se udviklingen i hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder i forhold til udviklingen i antal behandlede patienter. Jo flere patienter der behandles, jo større aktivitet skal sygehusene håndtere. Data i denne publikation kan ikke sammenlignes med de forløbstider, der er fastsat i pakkeforløbene for kræft (se kapitel 4 om metode). Monitorering af kræftområdet

6 1.3 De 11 kræftområder Data i denne publikation omfatter de store kræftområder, dvs. de områder hvor flest personer får en kræftsygdom. Nogle kræftområder inkluderer flere kræftsygdomme (præsenteres i alfabetisk rækkefølge): Brystkræft Hæmatologiske kræftformer (blod og lymfekirtel) o omfatter kronisk myeloid sygdom, akut leukæmi, myelomatose og lymfekræft Kræft i blæren og nyre Kræft i hjernen Kræft i hoved og hals o omfatter kræft i mundhule, kræft i næse og bihule, kræft i strube og svælg, kræft i spytkirtel, kræft i skjoldbruskkirtlen og lymfeknudemetastaser uden kendt primær tumor Kræft i kvindelige kønsorganer o omfatter livmoderkræft, livmoderhalskræft, kræft i æggestokken og kræft i ydre kvindelige kønsorganer Kræft i mandlige kønsorganer o omfatter kræft i penis, kræft i testikel og kræft i prostata Kræft i tyk- og endetarm Kræft i øvre mave og tarm o omfatter kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken, kræft i bugspytkirtlen, primær leverkræft og kræft i galdegangene Lungekræft Modermærkekræft i hud De kræftområder, som ikke fremgår, har en lavere forekomst, hvilket giver et lille datamateriale. Et lille datamateriale bliver nemt påvirket af udsving i data, fx af at enkelte patienter har særligt tidskrævende forløb. Data for disse kræftområder er derfor ikke medtaget i publikationen, da de ikke er robuste nok til at vise pålidelige resultater. Monitorering af kræftområdet

7 2 Opsummering af resultater Publikationen viser overordnet set positive udviklingstendenser på kræftområdet i perioden til For kræftområderne hæmatologiske kræftformer (blod- og lymfekræft) og kræft i mandlige kønsorganer ses for hele perioden en tendens til et fald i hvor lang tid der går, fra henvisningen er modtaget på sygehuset, til behandlingen begynder. Endvidere ses der for modermærkekræft i hud og kræft i hjernen et fald i første halvdel af perioden, og for kræft i blæren og nyre er der et fald i sidste halvdel af perioden. For patienter diagnosticeret med brystkræft ses en tendens til, at tiden er stigende i første halvdel af perioden. Det er relevant at se udviklingen i hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder i forhold til udviklingen i antal behandlede patienter. Jo flere patienter der behandles, jo større aktivitet skal sygehusene håndtere. Sygehusene skal herudover også håndtere udredningen af de patienter, som henvises med en mistanke om kræft som afkræftes. For de fleste kræftområder er der sket en lille stigning i antallet af behandlede kræftpatienter i perioden. For brystkræft er der sket en større stigning i antallet behandlede kræftpatienter, som dog falder i seneste halvår. I første halvdel af perioden, hvor tiden var stigende for brystkræft, har der således også været en stigning i antallet af behandlede patienter. Endvidere ses der for kræft i hjernen en større stigning i antallet af behandlede patienter sidst i perioden, hvilket er sammenfaldende med at tiden stagnerer. For kræft i mandlige kønsorganer ses en større stigning i antallet af behandlede patienter fra og derefter et væsentlig fald i Der tages dog forbehold for tolkning af dette fald som et reelt fald i antallet af behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Generelt tages der forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 1 viser en opsummering af udviklingen på landsplan i forhold til: Antal behandlede kræftpatienter Hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder Monitorering af kræftområdet

8 Tabel 1. Opsummering af udviklingen på landsplan i antal behandlede kræftpatienter og i tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Brystkræft Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Hæmatologiske kræftformer Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i blæren og nyre Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i hjernen Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i hoved og hals Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i kvindelige kønsorganer Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i mandlige kønsorganer Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i tyk og endetarm Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i øvre mave og tarm Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Lungekræft Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Modermærkekræft i hud Behandlede kræftpatienter (antal) Tid i dage (median) Monitorering af kræftområdet

9 3 Regionale perspektiver Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner samarbejder om udgivelsen af publikationen. Nedenfor beskrives regionernes altså sygehusejernes perspektiv på monitorering af kræftområdet herunder hvilken kontekst kræftområdet skal ses samt om regionale initiativer på området. Monitoreringen af kræftområdet er baseret på eksisterende data i Landspatientregisteret (som nævnt i metodekapitlet). Det betyder, at monitoreringen ikke specifikt tager udgangspunkt i pakkeforløb på kræftområdet, og der er derfor ingen direkte sammenhæng til pakkeforløbene. Det betyder, at datamaterialet i rapporten ikke direkte kan anvendes til en vurdering af, om regionerne lever op til målsætningerne om forløbstider i pakkeforløbene (her henvises til regional statusopgørelse samt regional monitorering). Datamaterialet er derfor primært egnet til at følge udviklingen i tids og aktivitetsdata over tid. Overordnet ser regionerne publikationen som udtryk for en positiv udvikling både for så vidt angår aktivitet på kræftområdet og median for tiden fra henvisning til behandling begynder. Også hvis man ser tilbage på data fra før indførelse af pakkeforløb på kræftområdet. Udviklingen i median for tiden fra henvisning til behandling begynder er for de fleste former for kræft stabile, mens enkelte er faldet eller steget nogle få dage. Med udsving på kun 2-3 dage er det opfattelsen, at man må betragte tiden som stabile. Ses over alle kræftformer, som er inkluderet i monitoreringen, ses en faldende tendens for øvre kvartil, hvilket indikerer, at indsatsen på kræftområdet har haft effekt på de tidligere lange ventetider. Det skal ses i relation til andre positive resultater som samling af kirurgi på kræftområdet, fald i dødelighed m.m. I øvrigt er det væsentligt at medtænke, at de tidsforløb, der angives pr. kræftform også indeholder aktiv tid. Med aktiv tid menes, at tiden anvendes aktivt til undersøgelser, blodprøver, multidisciplinære lægefaglige konferencer om den enkelte patient m.m. De øvre kvartiler i publikationen angiver patienter med lange forløb. Danske Regioner vil analysere, hvad der ligger i de lange forløb med henblik på at kunne handle herpå, og har derfor i regi af DMCG dk. (Danske Multidisciplinære Cancergrupper) iværksat en analyse heraf. Det formodes, at der her er tale om patienter med enten uklare symptomer på kræft eller som har flere sygdomme end kræft (også kaldet komorbiditet eller multisygdom ), og som derfor har svært ved at følge et specifikt pakkeforløb. Analysen forventes færdig i sommeren Der er i øvrigt allerede en række initiativer i gang, som skal medvirke til et bedre forløb, for de patienter som kan have vanskelige forløb. Således er der eksempelvis i regi af Kræftplan III besluttet, at der skal etableres et pakkeforløb til de patienter, der er vanskelige at diagnosticere som følge af uklare symptomer. Endvidere er flere regioner i gang med at etablere særlige diagnostiske indgange til disse patienter, hvor der er fokus på hurtigt at afklare, om der er tale om kræft eller ej. Generelt er udviklingen af kræfttilfælde svagt stigende, men behandlingsaktiviteten stiger mere. Det skyldes at langt flere altså overlever og/eller lever med deres kræftsygdom, og der behandles flere og flere. Det betyder også, at kapaciteten er presset på sygehusene på kræftområdet, dog varierende fra region til region og indenfor de forskellige kræftområder. I regionerne er der som del af den daglige ledelse og drift af afdelinger, der udreder og behandler for kræft, nøje overvågning af status for kræftforløbene. Denne viden anvendes løbende til at sætte ind med løsninger i forhold til, hvor der er kapacitetsudfordringer eksempelvis i form af ad hoc merarbejde, udvidede ambulatoriefaciliteter m.m. Regionerne gennemfører løbende spørgeskemabaserede statusopgørelser på kræftområdet (for præcis link se bilag 1). Den spørgeskemabaserede opgørelse anvender regionerne til at afdække alle pakkeforløbene og særlige udfordringer. Der er netop indhentet opgørelse fra regionerne som viser, at der generelt opfyldes forløbstider for de fleste forløb. En samlet opgørelse ventes offentliggjort i marts Desuden har regionerne taget initiativ til at udvikle deres egne monitoreringer af pakkeforløbene for at holde øje med forløbstiderne i pakkeforløbene. Monitorering af kræftområdet

10 4 Metode 4.1 Datakilder Data er baseret på de indberetninger, som sygehusene ifølge loven skal sende til Landspatientregisteret og Cancerregisteret. Data stammer fra opdateringen af de to registre i december Tidsperiode og patientgruppe Data omfatter perioden til og med 2010 og præsenteres i halvårsperioder. Kræftpatientens forløb medtages for det halvår, hvor kræftdiagnosen er stillet ifølge Cancerregisteret. Monitoreringen inkluderer alle patienter, der har fået en kræftdiagnose inden for de førnævnte 11 kræftområder. Monitoreringen inkluderer derfor også patienter, som indgår i et pakkeforløb for kræft. Der ses på førstegangstilfælde af kræft. Dvs., at patienterne indgår i monitoreringen, hvis de ikke tidligere har haft samme kræftsygdom. Patienter indgår, uanset om de er blevet henvist fra den praktiserende læge eller speciallæge med en mistanke om at have kræft, eller mistanken er opstået på et sygehus. Patienter, som får afkræftet en mistanke om kræft i udredningsforløbet, er ikke omfattet af monitoreringen. Data er præsenteret på landsplan og for hver af de fem regioner. Data er fordelt på regionerne efter hvilket sygehus, der har modtaget henvisningen. Det gælder også selvom behandlingen af patienten har fundet sted på et andet sygehus eller i en anden region, end dér hvor henvisningen er modtaget. De private sygehuse indgår i data på landsplan, men er ikke medtaget for data fordelt efter region. Antal behandlede kræftpatienter på landsplan kan derfor være højere end summen af kræftpatienter behandlet i regionerne. 4.3 Monitoreringsmodel Et forløb for en kræftpatient fra udredning til behandling begynder ser typisk sådan ud: Figur 1. Illustration af typisk udrednings og behandlingsforløb for en kræftpatient Henvisning modtaget Kontaktstart Diagnose Behandling begynder Udredningsforløb hos praktiserende læge/speciallæge Udredningsforløb på sygehus Behandlingsforløb på sygehus Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder For at finde ud af, hvor længe der går, fra en henvisning er modtaget på et sygehus til behandlingen begynder, benytter man sig af forskellige registre. Gennem Cancerregisteret finder man ud af, hvilke patienter, der har kræft for første gang og er blevet diagnosticeret inden for en bestemt periode. Herefter finder man via Landspatientregisteret tidspunktet for hvornår, der første gang er modtaget en henvisning i sygehusvæsenet for patienterne i forbindelse med deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. Monitorering af kræftområdet

11 En udfordring i forhold til at finde disse data er dog, at der ikke findes en præcis registrering i registrene af, hvilken henvisning der er den første i patientens sygdomsforløb. Tidspunktet for henvisningen findes derfor ved, at man i Landspatientregisteret finder de ambulante forløb og indlæggelser, der har fundet sted forud for diagnosetidspunktet. Man antager, at en bestemt kombination af kontakter gør det ud for udredningen forud for patientens kræftdiagnose. Hvis der ikke er registreret et tidspunkt for henvisningen, anvendes startdatoen for det ambulante forløb eller indlæggelsen som startpunkt for monitoreringen. Tidspunktet for start af behandling fastlægges ved at søge efter første relevante operation, kemoterapi eller strålebehandling for patienten i Landspatientregisteret. Det varierer for de forskellige kræftområder, hvilke behandlinger, der er relevante. På baggrund af de identificerede tidspunkter beregnes tiden fra, at henvisningen er modtaget, til behandlingen begynder. Tiden beregnes i kalenderdage. Det betyder, at alle dage tælles med, inklusiv weekender og helligdage. Det antal patienter, som indgår i beregning af tid fra henvisning modtaget til behandlingen begynder, betegnes i denne publikation som antal behandlede kræftpatienter. Der kan læses mere om monitoreringsmodellen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (for præcis link se bilag 1). Her fremgår også lister med de diagnose- og behandlingskoder, der er brugt i monitoreringen. 4.4 Datakomplethed Datakompletheden vurderes generelt at være høj, da størstedelen af de patienter, som får konstateret kræft ifølge Cancerregisteret, indgår i monitoreringen (jf. bilag 2). Datakompletheden varierer fra kræftområde til kræftområde, hvilket primært skyldes, at der er forskellige sygdomsforhold, der gør sig gældende. 4.5 Median og kvartiler Udviklingen i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder præsenteres som median og kvartiler. Der er foretaget en afrunding af tallene. Medianen er det midterste tal i et datasæt. Dvs. at medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Nedre kvartil angiver skillelinjen mellem de 25 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 pct. af patienterne, hvor der går længst tid. Omvendt angiver øvre kvartil skillelinjen mellem de 25 pct. af patienter, hvor der går længst tid, og de 75 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Data præsenteres som median og kvartiler, fordi det er robuste mål, som egner sig til opgørelse af data, hvor der kan forekomme store udsving. Median og kvartiler bliver ikke påvirket af, at der for nogle få patienter registreres meget korte eller meget lange forløb. Der er af samme grund ikke præsenteret data for minimumsog maksimumsværdier. 4.6 Tolkning af data Data omfatter kun fem halvårsperioder, hvilket vanskeliggør tolkning af evt. udsving. Ændringer vil almindeligvis først kunne betragtes som sikre såfremt denne ændring er set over en længere tidsperiode. Data i denne publikation kan ikke sammenlignes med de forløbstider, der er fastsat i pakkeforløbene for kræft. Et pakkeforløb begynder, når der opstår begrundet mistanke om kræft. På nuværende tidspunkt findes der ikke en registrering i Landspatientregisteret eller Cancerregisteret af, hvornår begrundet mistanke om kræft opstår. Monitoreringen har til formål at finde det tidspunkt, hvor patienten første gang er henvist til sygehusvæsenet i forbindelse med deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. På det tidspunkt vil den begrundede mistanke om kræft ikke nødvendigvis være opstået. Det tidsforløb, der indgår i monitoreringen, vil derfor i Monitorering af kræftområdet

12 mange tilfælde være længere end det, der er beskrevet i pakkeforløbene (se figur 2 for illustration af pakkeforløb og monitoreringsmodel). Figur 2. Eksempel på illustration af pakkeforløb og monitoreringsmodel Henvisning modtaget på sygehus Begrundet mistanke om kræft Start af behandling Pakkeforløb Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Publikationen viser udviklingen på befolkningsniveau. Den kan ikke vise udviklingen for den enkelte patients forløb, da data ikke er robuste nok til at foretage analyser på individniveau. Det skyldes, at de antagelser, som opgørelsen af data bygger på (jf. afsnit 4.3), er generelle for hele patientgrupper. Der tages ikke hensyn til, at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte patient. Den antagelsesbaserede monitoreringsmodel betyder samtidig, at resultaterne bør tolkes som tendenser i udviklingen over tid. Når man tolker på data, giver det ikke mening at sammenligne tiden fra henvisning til behandlingsstart mellem kræftområderne. Det skyldes, at der gælder forskellige sygdomsmæssige og sundhedsfaglige forhold for de enkelte sygdomsområder. Eksempelvis varierer udredningsforløbet og dermed også udredningstiden fra kræftsygdom til kræftsygdom. Ved sammenligning af data mellem regionerne bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Data er opgjort i december Det kan derfor ikke udelukkes, at der efterfølgende kommer indberetninger til registrene, som giver anledning til ændringer i data, særligt for seneste halvår. Opgørelsernes validitet er bl.a. afhængig af tidstro og korrekt indberetning til registrene. Data for antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer er for lave især i 2010 pga. en for lille repræsentation i antal nye tilfælde af prostatakræft i Cancerregisteret i december 2010, hvor data er trukket ud af registeret. Grunden er, at der netop for prostatakræft er forholdsvis mange patienter, der udredes og behandles ambulant. Anmeldelserne fra ambulante forløb kommer senere i Cancerregisteret. Der indføres om kort tid en ny løsning der betyder, at Cancerregisteret løbende vil blive suppleret med nye tilfælde af prostatakræft. Data vil være justeret i kommende udgaver af denne publikation. 4.7 Videreudvikling af publikation og monitoreringsmodel Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner udgav i august 2010 den første publikation i en ny serie om national monitorering af kræftpatienters forløb. Der er i mellemtiden arbejdet videre med formidlingen af data, bl.a. præsenteres antallet af behandlede kræftpatienter i denne udgave af publikationen for at illustrere udviklingen i aktivitet på kræftområdet. Monitorering af kræftområdet

13 Publikationen fra august 2010 præsenterede også data for perioden til. I forhold til nærværende publikation er der en række afvigelser i data, primært af mindre karakter. Det skyldes, at registrene i mellemtiden er opdateret, og at der er foretaget nogle mindre korrektioner i monitoreringsmodellen, herunder i hvilke behandlinger der anvendes til at identificere at behandlingen starter. For kræftområderne kræft i hoved og hals og kræft i øvre mave tarm har det dog ført til et betydeligt fald i antallet af dage fra henvisning modtaget på sygehus til behandlingen begynder i forhold til sidste publikation. Der vil løbende blive arbejdet med at forbedre og kvalitetssikre monitoreringsmodellen. Monitorering af kræftområdet

14 5 Brystkræft 5.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 3. Antal behandlede patienter med brystkræft fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Bemærk at Y aksen begynder ved 1000 behandlede patienter. Figur 3 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med brystkræft i perioden 1. halvår til I figuren ses en stigning i antallet af behandlede kræftpatienter i starten af perioden, men antallet af behandlede patienter falder i seneste halvår. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 2 viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med brystkræft. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Monitorering af kræftområdet

15 Tabel 2. Antal behandlede patienter med brystkræft fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udvikling i tid Figur 4. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med brystkræft fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 4 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med brystkræft. Der er en tendens til at det mediane antal dage stiger i starten af perioden og stagnerer sidst i perioden. Monitorering af kræftområdet

16 MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Tabel 3 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 3. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med brystkræft fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

17 6 Hæmatologiske kræftformer 6.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 5. Antal behandlede patienter med hæmatolgiske kræftformer fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkning til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Figur 5 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer i perioden til I figuren ses først en lille stigning og derefter et lille fald i antallet af behandlede kræftpatienter. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 4 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 4. Antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

18 6.2 Udvikling i tid Figur 6. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 6 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden til Der er en tendens til, at det mediane antal dage er faldende over perioden. MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet

19 Tabel 5 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 5. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

20 7 Kræft i blæren og nyre 7.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 7. Antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter halvår. 1. halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Figur 7 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre i perioden til I figuren ses en lille stigning i antallet af behandlede kræftpatienter i perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 6 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 6. Antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

21 7.2 Udvikling i tid Figur 8. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 8 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i blæren og nyre. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til Det mediane antal dage er uændret i starten af perioden, men der er en tendens til et fald i slutningen af perioden. MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet

22 Tabel 7 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 7. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

23 8 Kræft i hjernen 8.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 9. Antal behandlede patienter med kræft i hjernen fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Figur 9 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i hjernen i perioden 1. halvår til I figuren ses det, at udviklingen i antallet af behandlede kræftpatienter overordnet set er uændret i starten af perioden men stiger sidst i perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 8 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i hjernen. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 8. Antal behandlede patienter med kræft i hjernen fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

24 8.2 Udvikling i tid Figur 10. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hjernen fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 10 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i hjernen. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden til Der er en tendens til at det mediane antal dage falder i starten af perioden og stagnerer sidst i perioden. MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet

25 Tabel 9 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 9. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hjernen fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

26 9 Kræft i hoved og hals 9.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 11. Antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter halvår. 1. halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Figur 11 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals i perioden til Overordnet ses en lille stigning i antallet af behandlede kræftpatienter i perioden Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 10 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 10. Antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

27 9.2 Udvikling i tid Figur 12. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 12 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i hoved og hals. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til Det mediane antal dage er overordnet set uændret over perioden. MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet

28 Tabel 11 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 11. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

29 10 Kræft i kvindelige kønsorganer 10.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 13. Antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Figur 13 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer i perioden til Overordnet ses en lille stigning i antallet af behandlede kræftpatienter i perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 12 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 12. Antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

30 10.2 Udvikling i tid Figur 14. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Forklaring af figur: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 14 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i kvindelige kønsorganer. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden til Det mediane antal dage er overordnet set uændret i perioden. MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet

31 Tabel 13 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 13. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

32 11 Kræft i mandlige kønsorganer 11.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 15. Antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Bemærk at Y aksen begynder ved 1000 behandlede patienter. Figur 15 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer i perioden til I figuren ses en stigning fra og derefter et væsentlig fald i antallet af behandlede kræftpatienter i Der tages forbehold for tolkning af dette fald som et reelt fald i antallet af behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer. Data for antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer er for lave især i 2010 pga. en for lille repræsentation i antal nye tilfælde af prostatakræft i Cancerregisteret i december 2010, hvor data er trukket ud af registeret. Grunden er, at der netop for prostatakræft er forholdsvis mange patienter, der udredes og behandles ambulant. Anmeldelserne fra ambulante forløb kommer senere i Cancerregisteret. Der indføres om kort tid en ny løsning der betyder, at Cancerregisteret løbende vil blive suppleret med nye tilfælde af prostatakræft. Data vil være justeret i kommende udgaver af denne publikation (se afsnit 4.6 om tolkning af data).. Tabel 14 viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Monitorering af kræftområdet

33 Tabel 14. Antal behandlede patienter med kræft i mandlige kønsorganer fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udvikling i tid Figur 16. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i mandlige kønsorganer fordelt efter halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5 Figur 16 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i mandlige kønsorganer. I figuren vises udviklingen på landsplan for perioden til Der er en tendens til, at det mediane antal dage falder over perioden. Monitorering af kræftområdet

34 MEDIAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Tabel 15 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden til Tabel 15. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i mandlige kønsorganer fordelt efter regioner og halvår Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkning til tabellen: Data er angivet i dage. Monitorering af kræftområdet

35 12 Kræft i tyk- og endetarm 12.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 17. Antal behandlede patienter med kræft i tyk og endetarm fordelt efter halvår Antal behandlede patienter Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Bemærk at Y aksen begynder ved 1000 behandlede patienter. Figur 17 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i tyk- og endetarm i perioden til Overordnet ses et lille fald i antallet af behandlede kræftpatienter i perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2010 kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 16 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i tyk- og endetarm. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 16. Antal behandlede patienter med kræft i tyk og endetarm fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Monitorering af kræftområdet

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder 1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Dato 28-08-2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ DABP dabp@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

MONITORERING AF HJERTEOMRÅDET: ANTAL PATIENTFORLØB OG TID I FORLØB halvår halvår 2011

MONITORERING AF HJERTEOMRÅDET: ANTAL PATIENTFORLØB OG TID I FORLØB halvår halvår 2011 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 952 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 952 67 23

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Resumé Nærværende notat indeholder

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR 2006-1. HALVÅR 2011

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR 2006-1. HALVÅR 2011 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896464 6 4964 94 649494 9 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015 Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal 2015

Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal 2015 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Til regionsrådet Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 MONITORERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ)

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende registrerings- og monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for stabil angina pectoris Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-

Læs mere

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET SAMMENFATNING Emne 23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 9. marts 2012 Sted Vejle 20. april 2012 j.nr. 4-1612-13/1/CIU

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15300 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 3-4. kvartal Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 14. marts 2014 Datagrundlag:

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 28. september 2012 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for metastaser uden organspecifik

Læs mere