Vurdering af rammebetingelsers indflydelse på implementeringen af brintteknologier i et samlet energisystem

Transkript

1 Vurdering af rammebetingelsers indflydelse på implementeringen af brintteknologier i et samlet energisystem Brintteknologier spiller en nøglerolle i fremtidens energisystem. Det er grundantagelsen i hele projektet Analyser for kommercialisering af brintteknologier, og det bekræftes af Energistyrelsens scenarier fra 2013 for det danske energisystem i hhv og Endvidere underbygges det af den betydelige udvikling, som brintteknologier i bred forstand undergår rundt om i verden og Danmark i disse år. Det skyldes ikke mindst, at det fremtidige energisystem bygges op om fluktuerende vedvarende energikilder, og i et sådan system vil der uomtvisteligt være tider på døgnet, ugen eller året, hvor vejrforholdene omkring Danmark og Nordeuropa, ikke er gunstige for de teknologier, der skal skabe energi ud fra vejrforholdene. Forsyningen er med andre ord ustabil og der er behov for teknologi, der kan stabilisere forsyningskæden og samtidig transformere elektriciteten til energiformer, der kan anvendes i de sektorer, navnlig transport, hvor elektrificeringen ikke alene kan opfylde behovet til energiforbruget. I dette projekt er der afrapporteret datablade på forskellige brintteknologier. Endvidere er der afrapporteret skemaer for vejen mod teknologisk modenhed, og kommet med anbefalinger for hvilke teknologier, der bør forceres i højere udviklingstempo med henblik på at kunne indgå i det fossilfri energisystem. Det er dog ikke udelukkende den teknologiske modenhed, der er afgørende for udbredelsen og videreudviklingen af teknologierne, som der er redegjort for i de foregående notater. Det er i høj grad også de nationale rammebetingelser, der har betydning for introduktionen af brintteknologier i energisystemet. I skrivende stund påvirker blandt andet en række skatter og afgifter samt indretningen af elsystemet, muligheden for alvor at introducere brintteknologierne i energisystemet. Ligeledes kan tekniske og regulatoriske hindringer være en udfordring i visse tilfælde, om end Danmark på det sidste punkt, generelt står bedre end mange af de øvrige lande i EU. Dette notat er, i forlængelse af projektets beregninger og fokus, afgrænset til at have et fokus på de økonomiske rammebetingelser. Disse er i sidste ende styringsmekanismerne i energipolitikken, og er derfor i sidste ende det, der sammen med den teknologiske udvikling, vil være afgørende for, brintteknologierne kommercialisering i Danmark. Notatet giver overblik over, hvilke rammebetingelser der i dag påvirker udbredelsen af brintteknologierne og hvordan disse kan ændres for at fremme introduktionen af brintteknologier i fasen for tidlig markedsmodning og fasen for nær-kommercielt stadie. Aktuelle rammebetingelser Brintproduktion ved elektrolyse Produktion af brint ved elektrolyse er som det fremgår andre af projektets analyser, en nøgleteknologi, både i forhold til målsætningen om uafhængighed af fossile brændstoffer, men også til udbredelsen af en række andre brintteknologier, hvilket understøttes af Energistyrelsens scenarieanalyser.

2 Brintproduktion ved elektrolyse er imidlertid i dag underlagt en række afgifter samt andre omkostninger, der kommer i tillæg til prisen på den anvendte elektricitet. Disse rammebetingelser udgør betydelige barrierer for etableringen af storskalaproduktion af brint i Danmark. Som udgangspunkt skal der efter de gældende regler betales følgende for en MWh anvendt til elektrolyseproduktion: Markedspris 248 kr. Transport til forsyningsselskab 215 kr. Elafgift til staten 878 kr. Nettarif 42 kr. Systemtarrif 29 kr. PSO-afgift 255 kr. Total Elafgift Af elafgiften til staten vil de 874 kr. ud af 878 kr. per MWh kunne tilbagebetales, da el til elektrolyseanlæg betegnes som el til procesforbrug. Dermed ender prisen umiddelbart på 793 kr. på MWh ( =793). PSO PSO-afgiften er tillige en betydelig udfordring. Her er der evt. en mulighed for at indgå i tilskudsordningen til el-intensive virksomheder, hvor der i givet fald ville skulle opnås tilskud under produktion af industrigasser med branchekode Det er imidlertid uklart, hvorvidt storskalaproduktion af brint vil være indeholdt under kode ligesom størrelsen af uklar grundet den begrænsede tilskudspulje på 185 millioner kroner årligt fra Der må selv ved opnåelse af tilskud fra puljen forventes en omkostning til PSO. Nettoafregningsordning for VE til proces Omkostningerne vil kunne bringes yderligere ned ved anvendelse af den særlige nettoafregningsordning, der kan træder i kraft når der er brug af el fra VE-produktion. Kan man omfatte brintproduktion ved elektrolyse af denne ordning, kan omkostningerne nedbringes med yderligere 654 kr. per MWh. Det er fordi man som elforbruger omfattet af denne ordning, kan spare at betale markedsprisen for el, transport på forsyningsselskabets ledninger og nettarif, systemtarif og PSO-bidrag til Energinet.dk. Dette kræver imidlertid en direkte sammenhæng mellem VE-produktionen og brintproduktionen, og at der er tale om el, der ikke leveres til det kollektive net. Vindmølleejer og elektrolyseanlægsejer skal dermed være den samme. Partnerskabet ser det ikke som en realistisk mulighed at alle vindmøller/solcelleanlæg og elektrolyseanlæg ejes af samme enhed og ligger fysisk på samme matrikel, som det fremgår af nettoafregningsbekendtgørelsen. Det vil kræve et finmasket brintdistributionsnet, hvilket ville øge omkostninger yderligere. Det er derfor ikke muligt for elektrolyseanlægsejere i dag at udnytte nettoafregningsordningen. Omvendt ville et elektrolyseanlæg på en brinttankstation, med dertilhørende vindmølle, kunne udnytte ordningen. Vi konkluderer dog, at det vil være mest hensigtsmæssigt at få gentænkt denne ordning, da der umiddelbart er tale om et rammevilkår der må forventes at være en markant hindring for brintproduktion ved elektrolyse i storskala.

3 Varmeafgift Produktion af brint ved elektrolyse medfører typisk en produktion af en vis mængde overskudsvarme. Ved anvendelse af strøm fra det kollektive elnet, vil der skulle betales overskudsvarmeafgift af den varme der leveres til, eksempelvis, fjernvarmenettet. Som hovedregel 50 kr. pr. GJ varme, svarende til 180 kr./mwh. Da det såvel af energieffektivitetshensyn som for den økonomiske rentabilitet af elektrolyseanlæg, vil være nødvendigt med udnyttelse af overskudsvarmen fra elektrolyseanlæg er varmeafgiften i sagens natur et betydende rammevilkår. Opgradering og produktion af biobrændstoffer med brug af brint Som beskrevet i rapporterne om brintteknologier og energiscenarier, er koblingen mellem brint og biomasse central. Det fossilfri energisystem får det endda meget svært, hvis biomassen udnyttes de rigtige steder i forbrugskæden, og der bliver ikke tilstrækkelig med kulstofholdig VE-energi, hvis ikke kombineres/opgraderes med brint. Opgraderingstilskud til metaniseret biogas En helt central teknologi er brugen af brint til opgradering af biogas til naturgaskvalitet gennem metanisering. Herigennem skabes ikke I dag modtager opgraderet biogas, der kan udsendes på naturgasnettet, et tilskud på 115 kr/gj. Tilskuddet er af stor betydning for de seneste års udbygning af biogasproduktionen i Danmark. Ved anvendelse af metaniseringsteknologi kan CO2-indholdet i biogassen udnyttes, og den samlede mængde producerede metan fra et biogasanlæg, dermed også øges betydeligt. I den nuværende aftale om opgraderingstilskud (Energiforliget 2012), gives tilskuddet imidlertid alene til rensning af biogas, og den overskydende CO2 slippes ud i atmosfæren. Det forhold, at der i dag ikke ydes opgraderingstilskud ved metanisering af biogas i modsætning til ved traditionel opgradering, hvor man ikke udnytter CO2 en fra gassen, bekræftes af Energi- forsynings- og klimaministerens svar til Folketinget den 28. oktober 2015 (EFK-udvalget almindelig del, svar på SPM 132), hvor ministeren understreger, at der ikke efter gældende regler kan gives opgraderingstilskud til gas, der er opgraderet ved hjælp af metanisering af biogas. Det er i sagens natur et særdeles afgørende rammevilkår for ikke alene metanisering, men også for den generelle efterspørgsel på brint samt for en række af scenarierne, hvor der ved en hjælp af brint fremstilles flydende brændstoffer til brug i biogassektoren. Uden en ligestilling af tilskuddene vil metanisering næppe finde anvendelse som opgraderingsteknologi. Manglende incitament til maksimal produktion af VE-strøm grundet specialregulering I perioder med stor andel af VE-strøm betales danske vindmølleejere i stigende grad for at lade vindmøllerne stå stille for at balancere nettet i Nordtyskland/Vestdanmark. Som et alternativ kunne fleksible elektrolyseanlæg aftage produktionen. Der er på nuværende tidspunkt intet til hinder for at lade elektrolyseanlæggene indgå i markedet for nedregulering. Det kræver dog at disse har ledig kapacitet og lagringsmulighed for brinten. Hvis anlæggene og lagrene bliver billige giver det mulighed for fleksibel drift. Dette arbejdes der hen mod. Anlæggene skal blot være villige til at købe strømmen til en højere pris, end

4 vindmølleejernes omkostninger, der er nær nul. Dermed burde elektrolyseanlægsejere kunne vinde buddet til hver en tid, når først de er etableret. Afgiftsfritagelse for andre energikilder Den nuværende afgiftsstruktur fordrer en fortsat udbygning ved anvendelse af afgiftsfri biomasse i kraftvarmesektoren. Helt åbenbart er anvendelse af brintteknologier, herunder brintproduktion ved elektrolyse og brug af brint til metanisering af biogas, påvirket af andre teknologier er mere konkurrencedygtige grundet den gældende afgiftsfritagelse. Afgifter på brændselscellebiler Brintbiler er i forlængelse af den seneste aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokratiet fritaget for registreringsafgift frem til Herefter indfases brintbiler således: For brændselscelledrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog stk. 2: 1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som 20 pct. af registreringsafgiften efter 4, 5 eller 5 a. 2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som 40 pct. af registreringsafgiften efter 4, 5 eller 5 a. 3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 65 pct. af registreringsafgiften efter 4, 5 eller 5 a. 4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som 90 pct. af registreringsafgiften efter 4, 5 eller 5 a. Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for den del af registreringsafgiften efter 4, 5 eller 5 a, der udgør op til kr. Det er oplagt at indfasningen i det almindelige afgiftssystem er et rammevilkår med stor betydning for udbredelsen af brintbiler fra 2019 og fremefter. Da det som konkluderet i teknologiafsnittet ikke er realistisk at Danmark kan fremme en forceret teknologiudvikling udviklingen af brint til transport, for så vidt angår køretøjerne. Så meget desto mere betydende er de skatte og afgiftsmæssige rammevilkår af meget stor betydning for udbredelsen af brint til transport i brændselscellebiler. Grundet indretningen af det danske afgiftssystem og den internationalt set meget høje beskatning af personbiler, er registreringsafgiften selvsagt centralt. Et andet rammevilkår med betydning for udbredelse af biler til transport er imidlertid beskatningen af medarbejdere med fri bil. Af projektets transportanalyser fremgår således, at brintbiler i en årrække frem mod 2035 vil være dyrere end særligt de konventionelle biler, når der alene ses på prisen før rammevilkår. Selvom disse beregninger er behæftet med en vis usikkerhed, da udviklingen på priser for brændselscellebiler er afhængig af bilfabrikanterne. Da disse ikke er parter i projektet er det således svært at lave præcise fremskrivninger for, hvordan udviklingen vil være i de kommende år. Imidlertid vil der med antagelsen om en merpris før afgifter efter være en konkurrencemæssig ulempe for brintbiler, der vil være større i Danmark end i lande uden afgift. Det skyldes, at registreringsafgiften, da der er tale om en ganske voldsom værdiafgift, vil forstærke medudgiften til de nye teknologier i brændselscellebilerne. Den mest oplagte måde at sikre brændselscellebilernes konkurrencedygtighed på, er at følge den teknologiske udvikling og overveje tiltag til reduktion af priserne i henhold til en løbende monitorering af afgifterne i henhold til brændselscellebilernes prismæssige konkurrencedygtighed.

5 En anden mulighed vil være at øge klimasensitiviteten i beskatningen af fri bil. Her pålægges i dag et miljøtillæg i henhold til bilens grønne ejerafgift. En større klimaprogression i denne beskatning, fx at lade det nuværende miljøtillæg udgøre en mere betragtelig del af beskatningen af fri bil. Et øget incitament har ydermere den fordel, at det vil sikre udbredelsen af Co2-neutrale køretøjer blandt den gruppe af personbiler, der kører langt flere km end gennemsnittet. Flydende brændstoffer Afgifterne på anvendelse af metanol som brændstof beregnes i dag efter liter og tager ikke højde for, der sker en fortynding på ca. 40% når brændstoffet anvendes til i køretøjer, hvor metanolen anvendes i en brændselscelle. Hvis beskatningen flyttes til det energiindholdet, skabes et mere rimeligt konkurrenceniveau i forhold til de fossile brændsler. Afgiftsfritagelse for bestemt brug af biomase Biomasse til brug til kraft-varmeproduktion er i dag fritaget fra afgifter. Det skaber meget ulige konkurrenceforhold mellem biomassen og andre teknologier og energikilder herunder brintteknologierne. Rammevilkårene fordrer således intensiv afbrænding af biomasse til produktion af varme og el. Det er direkte kontraproduktivt for ønskerne i et VE-system hvor disse ressourcer bør være reserveret til der, hvor der ikke er andre alternativer, og anvendes i samspil med metaniseringsteknologier til produktion af transportbrændsler og elektricitet i spidsbelastningsperioder. Den nuværende afgiftsstruktur er med til at fastholde et produktionsmønster, hvor elektrolyse, brint og brintbasserede biobrændsler ikke har en reel konkurrencemulighed grundet biomassens afgiftsfritagelse. Biomasse til brug ved afbrænding bør derfor pålægges afgift, hvis man ønsker en anvendelse af ressourcerne der er i tråd med energipolitikken og tillige også hvis der skal ske fremme af brint og brændselscelleteknologierne. Sideløbende bør der som tidligere beskrevet, indrettes rammevilkår, der kan bidrage til at biomassen anvendes målrettet til de formål særligt i transportsektoren hvor der ikke er mulighed for at anvende andre VE-kilder.