Forhøring vandplan Kalundborg + Isefjord/RoskildeFjord, Grundvand.

Transkript

1 Jens Nørgaard Fra: Jens Nørgaard Sendt: 18. februar :06 Til: Emne: Forhøring vandplan Kalundborg + Isefjord/RoskildeFjord, Grundvand. Gennemgangen (for-høring) af vandplanerne for hovedoplandene Kalundborg samt Isefjord og Roskildefjord har rejst følgende spørgsmål og kommentarer, som i dette tilfælde koncentrerer sig om grundvandsdelen: En helt generel kommentar må være, at planerne i noget omfang lider under at være underkastet en harmonisering og ensretning fra område til område, hvilket i OK s øjne har medført, at teksten mange bærer for meget præg af (uspecifik/abstrakt/generel) lærebogsstof på bekostning af konkret at omhandle de aktuelle geografiske områder. OK er på det rene med, at der stort set ikke i første planperiode skal iværksættes særlige kommunale handlinger mht. grundvandsområdet, men det er opfattelsen at det er hensigtsmæssigt at bidrage med vore synspunkter allerede på dette tidspunkt. Ikke mindst for at de udredninger, som de statslige myndigheder skal iværksætte i denne første planperiode. OK vurderer, at saltvandsproblematik en - herunder ikke mindst indtrængning/optrængning af saltvand - sammen med en ret nagelfast tro på pålideligheden af grundvandsmodeller har spillet en meget større rolle end datagrundlag mv. kan bære. Dette kunne indebære, at der fokuseres på nogle ikke-dokumenterede mekanismer, hvilket igen kunne medføre at der er risiko for at designe og iværksætte undersøgelser og handleplaner, som er uegnede til at udrede og imødegå de påpegede risici. Idet basisanalysens del 2 må antages at være et forstudie til planerne, skal OK henlede opmærksomheden på enkelte konkrete emner med tilhørende spørgsmål: På side 39 og 41 er anført, at områder uden større vandløb, hvor (indvinding fra) grundvandsforekomster vurderes ikke at have negativ betydning for vådområder. Specifikt hvilke områder tales der om? På side 39 er anført, at For en enkelt grundvandsforekomst er risikoen for at påvirke højt målsatte kildevæld indgået i bedømmelsen. Hvilken grundvandsforekomst og hvilke kildevæld er i tankerne. Den kvartære grundvandsforekomst (sand) i Vejrhøjbuen er i basisanalysen bedømt som værende i kvantitativ risiko mens forekomsten i Vandplanen er tillagt et for mig overraskende - kvantitativt (vandbalance) overskud. Udredning imødeses gerne. Der er sket en direkte copy-paste (bortset fra overskriften) fra side 45 til side 47 om den kvalitative tilstand af hhv. sandforekomster og kalkforekomster! Kommentar udbedes. Der er (s44) udpeget en grundvandsforekomst i sand med god kvalitativ tilstand umiddelbart nord for Lumsås. Er der mon tale om Lundbecks gamle nu sløjfede kølevandsboringer med høj salinitet? I så fald er der vist sket en forbytning af signaturer. Vejhøjbuen (Ordrup-Jyderup?) er ligeledes udpeget en som grundvandsforekomst i sand med god kvalitativ tilstand. Dette er også i modstrid med OK s opfattelse, idet området rummer 1 af de 2 egentlige grundvandsmagasiner i Odsherred, hvor der mere eller mindre markant forekommer nitrat og stigende sulfatindhold. De fleste af øvrige sandforekomster i OK er ligeledes markeret som værende i risiko, hvilket kunne tyde på en generel forbytning af signaturer. Dette modsiges dog af, at forekomsten i Jyderup skov er udpeget i risiko, mens det modsatte er tilfældet ved Nyrup. Ovenstående er i øvrigt i generel modstrid med den (måske) tilhørende tekst. Teknisk baggrundsnotat, grundvand Definitionen på acceptabel vandløbspåvirkning på 5% hhv % af det oprindelige medianminimum indebærer en væsentlig usikkerhed, idet dette oprindelige medianminimum i alt overvejende grad er resultat af en modelberegning, altså en regnestørrelse og ikke en målt værdi. Som minimum må disse oprindelige median-minima for de enkelte vandløb gøres tilgængelige og holdes op mod aktuelle beregnede og helst også målte medianminima.

2 Det er velkendt, at oplysningerne i Jupiter om indtag (filtersætning) er meget mangel- og fejlfyldte, ikke mindst i kalkboringer. For at kunne vurdere og kommentere de udførte modelkørsler, er det afgørende vigtigt for OK at vide, hvilke boringer der er medregnet (eller evt. udeladt). En stikprøve viser, at kun omkring 10% af de boringer, som har fået indlæst klorid-analyser i Jupiter har fået inddateret både filtertop og filterbund. Der er dermed en risiko for, at konklusionerne er draget på et mere spinkelt grundlag end nødvendigt. OK skal meget indtrængende opfordre til, at de manglende oplysninger opsøges i de originale boreoplysninger og inddateres i databasen forud for ny modelkørsler. Det er MEGET sjældent, at indvindingsboringer har flere (adskilte) filtre, altså flere filtre i flere lag på hver sin stamme. OK forstår derfor ikke snakken om fordeling mellem flere filtre i én boring. Der er derimod nok visse boringer, som har filtre som på samme stamme dækker flere formationer (kalk og sand). Hvordan er den situation håndteret? Og har MC opdaget den? Hvordan håndteres oplysninger om flere filtre på samme stamme, (men for eksempel med forskellig slidsebredde) i forhold til magasintilknytning? Vandplanen Miljømål for Grundvand, kvantitativ tilstand: Som allerede påpeget tidligere finder OK det uhensigtsmæssigt, at grundvandsforekomsterne i kommunen er opdelt på baggrund af det topografiske vandskel, som ikke nødvendigvis nærmest næppe er repræsentativt for de reelle grundvandsskel. Dette understreges af og det kan undre, at Ordrup-Jyderup forekomstens ( ) østlige grænse præcis følger det topografiske vandskel, som definerer opdelingen mellem hovedoplandene Kalundborg og Isefjord og Roskilde Fjord. På sammen måde som Holbæk Fjord forekomstens ( ) vestlige begrænsning følger dette topografiske vandskel. I øvrigt finder OK, at sammenlægningen af Jyderup og Ordrup magasinerne er fagligt betænkeligt. Betænkeligheden skyldes, at der er tale om magasiner med henholdsvis frit og spændt vandspejl, sidstnævnte endog stedvis med vandtryk over terræn. Det kommer (også) lidt som en overraskelse, at der er overskud mht. grundvandsdannelse i Ordrup-Jyderup magasinet, hvor der er observeret en mindre gunstig udvikling af grundvandskemien (nitrat, sulfat mv.) som kunne men ikke nødvendigvis skal forklares ved overpumpning. MC s kommentar udbedes. For at kunne vurdere og eventuelt kommentere planens beregning af, at kalkmagasinerne ( og ) i den nordlige del af OK overpumpes i forhold til 35% af grundvandsdannelsen, vil det være hensigtsmæssig for os at kende de modelparametre beregningen er baseret på. Disse forventes fremsendt snarest belejligt i et format, som er læsbart for standardprogrammer. Informationer om resultatet af kalibrering mod observerede potentialer er ligeledes essentiel. Vore erfaringer viser i øvrigt, at de potentialer, der er registreret i Jupiter, ofte kan være temmelig upålidelige. OK har indtil videre kun haft ressourcer til at verificere oplysningerne fra en meget begrænset del af kommunen, nemlig i Ordrup-Jyderup forekomsten. Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne er summeret i tabellerne , én tabel for hvert af hovedoplandene. MC bedes oplyse om, hvordan kolonnen Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen % skal forstås, idet det ikke er lykkedes OK at komme til klarhed over, hvordan de tal, der er listet i denne kolonne, er fremkommet. I nedenstående tabel er forskellige parametre opstillet og beregnet for de forekomster, som findes i Odsherred Kommune:

3 Gennemgående synes grundvandsdannelsen at være sat eller beregnet på den lave side, specielt for forekomsten Hvis grundvandsdannelsen for denne forekomst ansættes til 15mm ligesom for falder udnyttelsesgraden til ca. 55% af grundvandsdannelsen, hvilket naturligvis stadig er højere end den definerede maksimal værdi, men betegner dog langt mindre ugunstig tilstand. Hvis grundvandsdannelsen i (15mm) på samme måde sættes på niveau med grundvandsdannelsen i (39mm), falder udnyttelsesgraden til 28% af den grundvandsdannelsen, hvilket ligger inden for det tilladelige niveau. Udsagnene i planen om, at salinitets-forholdene i kalkmagasinerne bekræfter overpumpningen, forekommer ubegrundede, selvom der er konstateret forhøjet salinitet i visse dele af dette/disse kalkmagasiner, specielt på Sjællands Odde, se (kort)bilag 1. OK har genereret grafer over kloridindholdets variation mod tiden i mange boringer i den nordlige del af området, hvorfra der foreligger rimeligt lange tids-serier. Mange af disse boringer viser uanset udgangsniveau et fald i koncentrationen af klorid, hvilket efter OK s opfattelse kan skyldes fremadskridende udvaskning på grund af induceret (mer)infiltration som følge af oppumpning. Altså stort set det diametrale synspunkt af det, som eksplicit fremføres i planen. Graferne er vist i bilag 2 til denne tekst. MC kommentar udbedes. I Kalundborg-planens afsnit er angivet, at der er behov for en vurdering af mulige indsatser i forhold til vandværkerne i Yderby Lyng og Lumsås vandværker. Opmærksomheden henledes på, at disse vandværker allerede gennem lang tid er tilført (ferskt) drikkevand af tilstrækkelig kvantitet og kvalitet til at sikre den kemiske drikkevandskvalitet ved oplanding med det lokalt indvundne grundvand med forhøjet salinitet. OK foreslår på ovenstående baggrund, at forekomsten tages ud af tabel 1.3.2d og både i Kalundborgplanen og i Isefjord/Roskilde Fjord-planen. MC bedes gøre rede for, hvilke grundvandsforekomster, de boringer som Vig Lyng Vandværk [1] og Kongeparten Vandværk [2] indvinder fra, modelmæssigt er placeret. De ligger geografisk set alle beliggende i sandforekomsten Ordrup-Jyderup ( ), men indvinder magasinmæssigt fra kalkforekomsterne Sjællands Odde og Odsherred Øst ( og ), som i et begrænset område geografisk set overlapper Ordrup-Jyderup forekomsten. Kan MC angive, hvilke 9, 78 og 12 vandværker i Kalundborg hovedopland, som man har antaget indvinder fra hhv. terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster? Hvilken indflydelse kan det i øvrigt have på beregningerne, at en væsentlig del af Asnæs Vandværks indvindingsopland ligger uden for nogen som helst grundvandsforekomst, mens resten ligger i forekomsten ? Kan MC angive ad hvilke veje, man vil i første planperiode vil forsøge at kvalificere eventuelt endda kvantificere vandindvindingens påvirkning af terrestriske naturtyper? MC bedes oplyse om, hvilke specifikke habitatnaturtypelokaliteter, som man allerede har kortlagt og fundet påvirket eller ikke-påvirket af grundvandsindvinding, og hvilke lokaliteter som skal kortlægges senere?

4 Er der tale om en fejl, når det flere steder i planen nævnes, at tilstanden af en grundvandsforekomst (også) bedømmes på baggrund af, om forekomsten påvirker kystvandenes kvalitative og kvantitative (sænkning af vandspejlet?) tilstand? Hvis ikke det er tilfældet, hvorledes forventer MC at tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative og kvalitative (kemiske) påvirkning af kystvande, jvf. Tabel 1.3.2d Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Hvad plandelen angår, hvorledes skal Retningslinie 39c fortolkes med hensyn til almene vandværkers forsyning af mere vandforbrugende industrier? Og hvorledes ligger det med den energimæssigt fordelagtige anvendelse af grundvand til køling og opvarmning, som sker uden kvantitativt nettoforbrug af grundvand, eksempelvis anlæg med reinjektion eller tilsvarende.

5 Kortbilag 1:

6 Bilag 2 Kloridkoncentration mod tid, kalkboringer i den nordlige del af OK.

7

8

9

10

11 Med venlig hilsen Jens HP Nørgaard, hydrogeolog ODSHERRED KOMMUNE I Natur og Miljø RÅDHUSVEJ 75 I FÅREVEJLE ST. DIREKTE TELEFON: I AFDELINGSTELEFON: JenNr@Odsherred.dk I [1] , og [2] , -.160, og -.218