Mulighederne i ITS 4 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

Transkript

1 Regeringens transportplan Mulighederne i ITS Der sker en meget hastig udvikling af ITS teknologierne, som gør, at ITS på sigt vil få meget større betydning, end det har i dag. ITS kan bidrage til at forbedre fremkommeligheden på vejene. Et vigtigt element heri er bedre information til bilisten både før og under rejsen. ITS kan også give bedre information under rejsen. Af Jens Peder Kristensen. Trafikrådgiver, KeyResearch JPK@keyresearch.dk Transportsystemet i Danmark er en væsentlig forudsætning for at samfundet fungerer, men systemet fungerer ikke godt nok. Der er mange ønsker blandt brugere og politikere om forbedringer. Blandt de væsentligste finder vi ønske om: bedre fremkommelighed på vejene en større andel af kollektivt rejsende flere cyklister færre dræbte og sårede mindre miljøpåvirkning herunder mindre udledning. Hvad er ITS? ITS står for Intelligente TransportSystemer og er en fællesbetegnelser for de computerstøttede teknologier, som anvendes i forbindelse med transport. ITS kan bidrage til at opfylde alle disse ønsker. I nogle tilfælde kan ITS med kort varsel give meget store gevinster til en relativ lav pris (kaldet lavt hængende frugter og i det følgende markeret med apple). I andre tilfælde er ITS en noget dyrere løsning, som skal vurderes i forhold til andre mulige tiltag. Under alle omstændigheder er der dog allerede i dag mange former for ITS, som bør overvejes når vi skal prøve at opfylde ovenstående ønsker. Og der bliver mange flere fremover. Der sker en meget hastig udvikling af ITS teknologierne, som gør, at ITS på sigt vil få meget større betydning, end det har i dag. Ønske om bedre fremkommelighed på vejene ITS kan bidrage til at forbedre fremkommeligheden på vejene. Et vigtigt element heri er bedre information til bilisten både før og under rejsen. I nogle tilfælde vil informationen give bilisten mulighed for at undgå køer, men selv hvis bilisten ikke kan undgå at ende i en kø, opleves køer mindre belastende, når der er information om køens varighed og årsag. Før rejsen har bilisten behov for bedre planlægningsværktøjer som f.eks. den kommende bilruteplanlæggere med realistiske rejsetider hos Rejseplanen.dk. Også Vejdirektoratets nye prognoseværktøj på trim.dk, der ikke blot fortæller, hvordan det plejer at se ud på et givet tidspunkt, men kombinerer aktuelle målinger med historiske data til en prognose for, hvordan det vil se fremover. ITS kan også give bilisten bedre information under rejsen enten via GPS navigationsanlæg, mobiltelefonen eller radioen. Den væsentligste udfordring er at forbedre dataindsamlingen. Det kræver flere følere langs vejene, eller at en vis procentdel af køretøjerne automatisk rapporterer til vejmyndighederne, at de holder i kø. Indtil næsten alle bilister har systemer i bilen til at modtage realtids trafikinformation har vi brug for vejside information i form af variable skilte, som allerede har vist sig at være meget brugbare på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen. Mere samkørsel vil reducere mængden af biler og dermed forbedre fremkommeligheden. Netbaserede systemer (gomore.dk, pendlernet.dk og turen.dk) har haft succes og vil formentligt snart være tilgængelige på mobiltelefoner. Potentialet for samkørsel skal udnyttes, men omfanget vil nok aldrig blive meget stort, fordi samkørsel begrænser bilistens frihed. En virkelig lavthængende frugt med hensyn til øget fremkommelighed er udnyttelse af nødsporet enten som et ekstra spor i myldretiden til bilister eller som en busbane. Den første mulighed vil give mere kapacitet til bilisterne, mens den næste mulighed vil gøre kollektiv transport mere konkurrencedygtigt. En løsning af samme type er vendbare vejbaner, der også vil kunne øge kapaciteten på vores vejnet. Disse metoder vil kræve ITS til at informere bilisterne om vejbanernes aktuelle status. Trafikledelsessystemer, som sikrer en jævn rejsehastighed, kan have en positiv effekt på fremkommeligheden, men har klart en ulykkesreducerende effekt, fordi antallet af bagende sammenstød falder. Det er dokumenteret på Motorring 3. Et af de mest oplagte og meget oversete muligheder er optimering af signalanlæg apple. Signalanlæg på de vigtigste indfaldsveje får ofte stor opmærksomhed og er kalibreret optimalt, mens signalanlæg på de lidt mindre veje ofte mangler kalibrering, har defekte detektorer mv. Her er der en stor gevinst at hente for fremkommeligheden for relativt små midler. ITS er også betalingsringe og road pricing. London, Stockholm og Oslo har vist, at betalingsringe kan reducere trafikken til centrum af de større byer og motivere mange bilister til at køre uden for myldretiden eller tage kollektiv transport. En betalingsring er en unik mulighed for at øge indtægterne til investering i kollektiv transport samtidigt med, at man får et værktøj, der flytter bilister over i kollektiv transport eller væk fra myldretiden apple. Regeringen er dog ikke begejstret for en betalingsring og taler i stedet om det noget mere luftige road pricing med km-betaling, som formentlig ikke kan indføres før om 10 ITS øger fremkommelighed Ruteplanlæggere med trængsel Bedre trafikinformation Samkørsel Udnytte nødsporet apple Trafikledelse Optimering af signalanlæg apple Vejafgifter apple P-plads info 4 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

2 ITS øger antal kollektiv rejsende Behovsstyret transport apple Planlægger for bil og kollektiv rejse Busbaner og busprioritet Parker og Rejs Rejsekortet SMS billetter apple Bedre information i tog og busser Bedre information på stoppesteder Talegenkendelse og -syntese Trådløst internet under rejsen apple år. Hovedargumenterne mod betalingsringen er, at den vil øge omvejskørslen, men det har faktisk ikke været tilfældet i hverken London, Stockholm eller Oslo. Mens vi venter på betalingsringen, så kan vi jo overveje, om vi vil bruge hollandske erfaringer med betaling for ikke at køre i myldretiden. Det er det modsatte koncept, hvor bilisterne betales i stedet for at skulle betale. Det har vist sig meget effektivt til at reducere myldretidsspidserne. Søgning efter P-pladser øger også trængslen. Bedre information om, hvor man finder ledige p-pladser i p-husene, langs veje og i Parker og rejs pladser, kan reducere søgetiden. Information er dog ikke nok. Der er også brug for prognoser, så man allerede inden afrejse ved, hvad chancen er for at finde en ledig plads, når man når frem. På længere sigt vil videreudvikling af videokonferenceanlæg til virtual presence mindske behovet for erhvervsrejser kraftigt. Den Danske Bank er allerede begyndt at bruge et sådant virtual presence system, hvor man får oplevelsen af at være i det samme lokale, selv om man fysisk er adskilt. Med de lange investeringshorisonter vi har for motorveje og kollektiv infrastruktur er det vigtigt at begynde at tage effekterne på års sigt af virtual presence og delvist selvkørende biler i betragtning. Behov for en større andel af kollektivt rejsende Det er en uhyre stor udfordring at gøre den kollektive transport mere konkurrencedygtig i forhold til vejtransport, men nye tiltag i form af behovsstyret trafik apple vil kunne gøre den kollektive transport både billigere og mere attraktiv uden for byområderne. I byområderne er det busbaner, busprioritet, realtidsinformation og lignende tiltag, som gør busserne mere konkurrencedygtige. København er langt med busbaner og busprioritet, men kan gøre mere. De øvrige bykommuner har også store muligheder for at øge bussernes fremkommelighed og dermed bussernes konkurrencedygtighed med busbaner og busprioritet, da de slet ikke har udnyttet potentialet herfor. Rejseplanens nye planlægger for bil og kollektiv rejse kan også øge antallet af kollektivt rejsende, fordi den synliggør, hvornår på dagen det vil kunne betale sig at tage kollektiv transport. Den nye planlægger vil også understøtte Parker og Rejs som er et væsentligt bidrag til at øge antallet af kollektivt rejsende. En rigtig interessant mulighed vil være Parker og Rejs med metro, som er lidt kontroversielt, fordi man skal relativt tæt på København, inden man kan skifte til Metro. Omvendt gør Metroens høje frekvens det til et utroligt attraktivt rejsemiddel, fordi man slipper for enerverende ventetid på stationerne. Rejsekortet vil gøre det nemmere at bruge kollektiv transport. Du har altid billetten på dig. Nu ser det heldigvis ud til, at Rejsekortet er ved at blive en realitet. Rejsekortet afløser ikke kontantbilletterne, men her er noget uventet dukket en ny teknologi op i form af SMS billetter, som meget billigt kan implementeres og anvendes apple. De er allerede er en stor succes på Fyn. Den kollektive service kan forbedres med realtidsinfo. Der skal konstant investeres i bedre information både i busser og tog, og på stoppesteder og stationer. Realtidsinformation kan blive meget bedre. Med de nye GPS telefoner vil det være oplagt med en lille GPS applikation, som konstant kan holde én opdateret med, hvornår der går en bus eller et tog i nærheden. Bedre kundeservice kan opnås med små personaleomkostninger ved at anvende talegenkendelse og talesyntese til kundeinformation, hvilket SAS og DSB allerede har gjort, men potentialet er enormt og vil i løbet af de næste år blive anvendt i mange flere sammenhænge, hvor der er brug for at kommunikere med en maskine om transport. Rejseplanen er langt med at lave et system, der kan genkende alle vejnavne. Denne teknologi vil kunne anvendes af mange andre i transportsektoren. Online mens du rejser via trådløst internet er meget efterspurgt blandt de rejsende, fordi man kan arbejde under rejsen. Arriva og Lollands- banen apple har lavet løsninger, og DSB har en teststrækning på Sjælland, men vi venter stadig på den store forkromede DSB løsning. Ønske om flere cyklister Der findes ikke en sundere og mere miljøvenlig form for pendling end cykling. Derfor er fremme af cykling af høj prioritet for de større danske byer. København har vist vejen ikke bare for Danmark, men faktisk for hele verden med en banebrydende grøn bølge for cyklister, der har øget rejsehastigheden for cyklister med 20%. Med Københavns Kommunes klare fokus på ITS forventes flere tiltag i relation til cykling de nærmeste år. Trafik-info samarbejdet i Hovedstaden har gennemført en analyse af mulighederne for at lave en cykelruteplanlægger, der tager hensyn til, at cyklisternes muligheder og begrænsninger i trafikken ofte er anderledes en ITS skaber flere cyklister Grøn bølge Cykelplanlægger Økonomiske incitamenter Cykel id apple bilisternes. Analysen viser, at det relativt let kan lade sig gøre at lave en god cykelplanlægger for Hovedstadsområdet, og denne vil på sigt vil kunne udvides til hele landet. Økonomiske incitamenter kunne også overvejes til cyklister for at belønne dem for, at de cykler. Et sådant incitamentsystem kan være knyttet til ITS, men kan også udvikles uden ITS. Endeligt kunne der tages initiativer, der TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 5

3 Reduktion af miljøpåvirkningen herunder udledning De mest effektive virkemidler til udledningen er nok ikke ITS virkemidler. Det er derimod påvirkning af valg af køretøj ved køb og antal kørte km. Generelt så er der ikke ret mange ITS virkemidler, som er decideret rettet mod udledningen. De fleste indføres af andre trafikale grunde såsom reduktion af trængsel eller uheld. Metoder til reduktion af trængsel vil også reducere udledningen, fordi reduktion af trængsel betyder mindre trafikarbejde. Metoder til at reducere hastighedsovertrædelser vil ligeledes reducere udledningen, fordi hastighedsovertrædelser næsten altid er synonymt med øget brændstofforbrug. Fremme af øko-kørsel er dog et rent virkemiddel. Det kan ske gennem vejgør det lettere at opspore forladte og stjålne cykler evt. ved at alle cykler er mærket med elektronisk nummerplader i form af en RFID tag eller lignende apple. Ønske om reduktion af antallet dræbte og sårede Vi er langt fra regeringens mål om 200 dræbte i Med ca. 400 dræbte i 2008 går det den forkerte vej. Der er dog nogle effektive ITS virkemidler, som vil kunne sikre, at vi når målet, hvis regeringen har modet til at anvende dem. På kort sigt skal vi have styr på farten. Vi skal have reduceret antallet af hastighedsoverskridelser, specielt de kraftige overskridelser, som har et stor del af ansvaret for de alvorlige uheld. Tre elementer er lige til at bringe i anvendelser. Stærekasser, strækningskontrol og ISA. Stærekasserne er enkeltstående kameraer til punktkontrol, som nu anvendes i alle vesteuropæiske lande. Danmark har som det sidste land i Vesteuropa netop sat 10 stærekasser op som en forsøgsordning på Sjælland. Lad os nu få indhentet det tabte og ITS redder liv Stærekasser Strækningskontrol apple ISA Alkometre Lane keeping assistant Bremsestøttesystemer Synsforbedrende systemer e-call apple Bil-bil kommunikation hurtigt komme videre fra en forsøgsordning til masser af stærekasser over hele landet de steder, hvor vi har sorte pletter. Strækningskontrol består i at sætte to digitale kameraer op som aflæser nummerpladerne på de forbikørende. Når den samme nummerplade er genkendt to gange beregnes gennemsnitshastigheden, og har man i gennemsnit kørt for hurtigt, gives der en bøde. Gennemsnitshastigheden er en meget retfærdig form for grundlag for bøder for hastighedsovertrædelser, fordi en kortvarig hastighedsoverskridelse i forbindelse med en overhaling eller lignende ikke medfører en straf. Brug af gennemsnithastigheden vil dog kræve, at man kan give bøder til bilens ejer og ikke til bilens fører. Det svarer til praksis i dag på parkeringsområdet. Erfaringerne fra udlandet med strækningskontrol er meget gode. I Østrig faldt antallet af dræbte i en tunnel til nul, og i Holland har man en kombineret effekt af hastighedsre- duktionerne på støj og uheld, som medfører payback på 14 dage. I Danmark har vi allerede kameraer, der kan aflæse nummerplader som en del af TRIM Rejsetidssystemet i Trekantsområdet apple. Disse vil hurtigt kunne omformes til strækningskontrol. ISA står for Intelligent Speed Adaptation. Der er endnu ikke fundet et godt dansk navn herfor. ISA går ud på at informere bilisten, når han kører hurtigere end hastighedsgrænsen. Informationen kan ske ved visuelle metoder, med lyd eller ved mekaniske virkemidler f.eks. ved at speederen bliver hårdere at træde på eller mest konsekvent ved, at der indsættes en hastighedsbegrænser i bilen. AAU har lavet flere forsøg med ISA, hvor forsøgsbilisterne straffes med en højere forsikringspræmie, hvis de kører for hurtigt, hvilket har vist sig at være meget effektivt. Udenlandske forsøg med andre varianter af ISA har også vist meget positive resultater. Det er dog vanskeligt at få bilister til frivilligt at anvende ISA, så systemet kan bedst introduceres via arbejdspladser f.eks. offentlige myndigheder, hvilket man har gjort i Sverige bl.a. hos Stockholm Stad og Vägverket. Alkometre vil i nogen sammenhænge være hensigtsmæssige, men det er kun hvis de indføres i alle biler, de vil have en væsentlig effekt. Alkometre er derfor måske mest relevant til buschauffører og lignende, hvor føreren har ansvaret for mange passagerer. På sigt kommer vi til at se mange systemer i bilerne, som øger sikkerheden. Systemer, som allerede er på vej i de dyre bilmodeller, kan holde bilen i en given kørebane eller kan sikre opbremsning i nødstilfælde. På lidt længere sigte vil vi se e-call apple, hvor bilen automatisk foretager nødopkald ved uheld og bil til bil kommunikation, hvor biler advarer andre biler om opbremsning eller risiko for sammenstød i kryds. ledning og kurser, men også via informationssystemer i bilen. Udjævning af trafik vil reducere antallet af accelerationer og dermed reducere udledningen. Det understøttes bedst af teknologier, som allerede er omtalt i form af trafikledelsessystemer og signaloptimering. ITS reducerer udledningen Reduktion af trængsel Reduktion af hastighedsoverskridelser Støtte øko-kørsel Udjævning af trafik LRR dæk Reduktion af tomkørsel Reduktion af lastbilers og bilers tomkørsel er i sig selv mest en uddannelsesopgave rettet mod chauffører, men ITS kan bruge til at registrere, hvilke køretøjer der holder meget i tomgang og rette fokus på bestemte chauffører med uhensigtsmæssige vaner. En betalingsring vil også reducere udledningen, og road pricing med uændret registreringsafgift vil have samme effekt. Regeringens model for road pricing vil dog øge udledningen, fordi man vil reducere registreringsafgiften og dermed gøre indkøb af biler billigere, hvilket vil øge bilejerskabet og antallet af større biler. To faktorer som kun en uacceptabelt stor km-afgift vil kunne modvirke. Yderligere information Københavns Kommune har afholdt en ITS konkurrence, hvis resultater offentliggøres i slutningen af januar. Her vil mange nye idéer til anvendelse af ITS blive offentliggjort. Vejdirektoratet udgiver snart en rapport om effekterne af at optimere signalanlæg. Se i øvrigt også EU Kommissionens nye handlingsplan om ITS transport/its/road/action_plan_en.htm < 6 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

4 Regeringens transportplan ITS på vej til digitale kort Forsøg med et digitalt vejkort med data om vejstrækninger og trafikafvikling indgår i regeringens investeringsplan. Det nationale, digitale vejkort skal skabe et godt grundlag for at udvikle intelligente transportsystemer på tværs af transportformerne. Civilingeniør Jens Thordrup, COWI A/S, Bestyrelsesmedlem i ITS Danmark jth@cowi.dk ITS Danmark har siden sin dannelse for fem år siden presset på for at få skabt interesse om etablering af et nationalt digitalt vejkort med ITS-relaterede data. Det digitale vejkort skal danne et fælles grundlag for udvikling og drift af en række Intelligente TransportSystemer (ITS) på tværs af transportformerne. Digitale vejkort har eksisteret længe. Ønsket er at opnå enighed om ét digitalt vejkort, hvortil alle relevante ITS-relaterede data kan knyttes i en passende takt. Ønsket er samtidig at etablere en systemarkitektur, der fastlægger ansvar for drift og vedligehold af henholdsvis kortdata og af de ITS-relaterede data. Transportministeriet har i Vejgodsstrategien fra marts 2008 taget et væsentligt skridt mod det nationale vejkort ved at pege på behovet for at udarbejde et digitalt vejkort for store køretøjer med henblik på klassificering af det samlede vejnet og færdiggørelse af fremkommelighedsvejnettet. Et næste væsentligt skridt er regeringens udmelding i dec om at ville fastholde mobiliteten og afsætte 600 mio. kr. frem til 2014 til brug for Intelligente Transport- Systemer, herunder forsøg med et digitalt vejkort med data om vejstrækninger og trafikafvikling. Anvendelse af ITS-relaterede data De ITS-relaterede data, der er behov for at knytte til et digitalt vejkort, er eksempelvis relevante i forbindelse med: Navigationssystemer, hvor der for forskellige transportformer er behov for data om eksempelvis tilladte svingbevægelser, ensretninger, vejlukninger, trapper, vejklasser, færgeforbindelser, hastighedsbegrænsninger, fritrumsprofiler, vægtgrænser, parkeringsrestriktioner, aktuelle hastigheder, miljøzoner, tidsrestriktioner, parkeringsafgifter, færgetakster, miljøafgifter, trængselsafgifter, m.v. Rejseplanlæggere, hvor der er foruden data til brug for navigationssystemer er behov for data om alternative kollektive transportformer, herunder data om stoppesteder, stationer, lufthavne, transportforbindelser, afgangs- og ankomsttider, aflysninger, ændringer, forsinkelser, priser, parkeringsmuligheder, faciliteter for handicappede, muligheder for at medtage cykler m.v. Road-pricing, som foreslået i regeringens udspil Bæredygtig transport bedre infrastruktur. Ønsket om at indføre en grøn kørselsafgift baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor og hvor langt, bilen kører forudsætter et digitalt vejkort, som indeholder oplysning om hvilke afgifter, der skal opkræves på et bestemt tidspunkt og en bestemt strækning. Erhvervslivets flådestyring af taxier, vare- og lastvogne, hvor der ligeledes er behov for valide vejdata om restriktioner i vejnettet og realtidsdata om hastigheder til brug for ruteoptimering Trafikselskabernes behovsstyrede flådestyring af taxier og minibusser, hvor der også er behov for valide vejdata om restriktioner i vejnettet og realtidsdata om hastigheder til brug for ruteoptimering. Alarm- og redningstjenesters alarm- og overvågningssystemer, hvor der er behov for navigation, flådestyring og stedfæstede meldinger. Satellitbaseret prioritering af særlige køretøjer, som f.eks. redningskøretøjer og kollektiv trafik gennem signalregulerede kryds, hvor der er behov for koordinering af data mellem køretøjer og signalanlæg. Vejbestyrelsernes realtidsinformation om vej- og trafiktilstande, der bl.a. kræver stedfæstede data om vejarbejder, uheld og aktuelle rejsetider. Politiets realtidsinformation om arrangementer, uheld og trafiktilstande, der kræver stedfæste de informationer om disse forhold. Farttilpasningssystemer i køretøjer, hvor systemet tilpasser hastigheden, eller oplyser føreren om den aktuelle fart i forhold til den lokale hastighedsbegrænsning. Dette kræver bl.a. digitale data om den nøjagtige placering af hastighedsbegrænsningerne. Mobiltelefon- og navigationssystemer med information om interessante lokaliteter (Points of interest) med temaer som f.eks. servicestationer, hoteller, skadestuer og turistmål. Elektronisk rejsehjemmel for kollektiv transport, hvor der er behov for stedfæstelse af stoppesteder, stationer og takstberegning. Datatyper De ITS-relaterede data kan groft opdeles i datatyper om: Vejenes topografi, hvor Kort og Matrikelstyrelsen samt Vejdirektoratet er hovedaktører i forbindelse med kortlægningen af det danske vejnet. Restriktioner i vejnettet, hvor vejbestyrelserne er beslutningstagere for de ændringer, der foretages, men hvor data endnu kun er tilgængelige i begrænset omfang. Det kollektive transportsystem, hvor trafikselskaberne og -operatørerne er hovedaktører og koordinerer en stor del af den nødvendige datahåndtering via Rejseplanlæggeren A/S. Trafikken, hvor data om trafik, hastighed og trængsel primært leveres af vejbestyrelser, politiet, trafikselskaber samt private rapportører, men hvor data endnu kun er tilgængelige i begrænset omfang. Kørselsafgifter og takster af forskellig slags, hvor der foruden de nuværende aktører kan vise sig andre aktører fremover. TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 7

5 50 personer deltog i workshoppen om ITS og digitale vejkort. Lokaliteter, hvor data primært leveres af offentlige og kommercielle organisationer. Der er således mange parter med forskellige ansvar for det danske transportsystem, der har interesse i ITS og det digitale vejkort. En del af de ITS-relaterede data forefindes allerede digitalt i varierende grad og kvalitet, mens andre endnu ikke er tilgængelige på digital form eller kun findes som realiteter på vejene. Som eksempel iværksætter de konkurrerende leverandører af digitale vejkort til brug i navigationssystemer derfor hver især, deres egne indsamlinger af data om vejnettet. Det sker ved jævnligt at gennemkøre vejene og registrere ændringer af vejnettet samt forskellige restriktioner, som svingforbud, ensretninger m.v. Leverandørerne af kortmaterialet vurderer selv, hvilke data det kan betale sig at indsamle og til hvilket kvalitetsniveau. Det valgte kvalitetsniveau er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for alle typer af ITS. Skitse til et digitalt vejkort med ITS-relaterede data ITS Danmark har skitseret, hvordan de ITSrelaterede data kan finde vej til et nationalt, digitalt vejkort. Det kan anbefales: 1. at der findes en model til hurtig tilvejebringelse af et nationalt, digitalt topografisk vejkort, der kan udgøre rygraden i det fremtidige system, hvortil relevante ITS-relaterede data kan knyttes i en eller flere databaser 2. at der igangsættes et arbejde omkring datadefinitioner og formater 3. at dataindsamling sættes i system og de nødvendige aftaler indgås med dataleverandører 4. at der findes en model, hvor en national instans indsamler ITS-relaterede data, der ellers ikke vil blive indsamlet og vedligeholdt. Eksempelvis kunne det være nærliggende at pålægge Vejdirektoratet en rolle som drivende kraft i udvikling og drift af et system til indsamling og vedligehold af data om restriktioner i det samlede vejnet. Dette i erkendelse af, at de enkelte vejbestyrelser ikke kan forventes at etablere et sådant system alene 5. at hver dataleverandør har ansvar for drift og vedligehold af egne data i systemet 6. at data gøres frit tilgængelige for alle interessenter for at sikre den størst mulige udbredelse og dermed størst nytte for samfundet. Workshop om ITS og digitalt vejkort Som et skridt mod udviklingen af det digitale vejkort med ITS-relaterede data arrangerede ITS Danmark i samarbejde med Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen en offentlig workshop med titlen ITS og digitale veje. Workshoppen blev afholdt hos Cowi i Kongens Lyngby, 10. sept. 2008, med deltagelse af omkring 50 interessenter. På workshoppen blev der givet indblik i status for FOT-samarbejdet, der er den overordnede betegnelse for det frivillige samarbejde mellem staten og kommunerne om etablering af et fælles geografisk administrationsgrundlag målrettet mod offentlig forvaltning. Kort & Matrikelstyrelsen varetager her statens interesser. FOT står for Fælles ObjektTyper, der definerer sammenhængen mellem topografiske og tekniske data også på vejområdet. FOT forventes således at kunne blive rygraden i et fremtidigt, nationalt, digitalt vejkort med ITSrelaterede data. En svaghed synes at være, at samarbejdet p.t. er frivilligt og derfor ikke omfatter alle kommuner. På workshoppen blev desuden informeret om NVDB, der er den Nationale Vej- DataBase i Sverige. Vejdatabasen er etableret på baggrund af en regeringsbeslutning i 1995 om at udrede, hvordan ITS-området kunne udvikles og bidrage til en mere effektiv udnyttelse af transportinfrastrukturen samt højne kvaliteten af de tjenester, der blev tilbudt trafikanterne og erhvervslivet. På baggrund af denne og andre statslige udredninger besluttede regeringen i 1996/97 at oprette NVDB. Databasen er ved at være fuldt implementeret. Processen har ikke været helt strømlinet. For at sikre indrapportering fra vejestyrelserne om restriktioner i vejnettet som eksempelvis hastighedsbegrænsninger har Riksdagen derfor besluttet, at disse skal være indmeldt i NVDB for at være gældende. Vägverket tilbyder at stille sine erfaringer til rådighed for opbygningen af et dansk digitalt vejkort med ITS-relaterede data. På workshoppen blev endvidere vist eksempler på, hvad der i øvrigt sker på området blandt kortleverandørerne og producenter af navigationssystemer. Bl.a. tilbydes nu detaljeret vejvisning om, hvilken vognbane man skal placere sig i, når der skal foretages svingmanøvrer. Grundlaget kan eksempelvis være 3-dimensionel visning af gaderum og vognbaner baseret på fotodata indsamlet fra fly. Alternativt kan vognbanerne være fotograferet direkte af videokameraer som 8 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

6 en integreret del af navigationssystemet. Der forelå ikke information om systemernes akkuratesse og indvirkning på trafiksikkerheden. Hensigten med workshoppen var primært at få en tilkendegivelse fra alle relevante interessenter om, hvilke ITS-relaterede data, der er størst behov for at få indsamlet og administreret, og hvorledes dette bedst kan gøres i praksis. NAVTEQ oplyste om behov for data til brug for navigationssystemer, Dansk Transport og Logistik oplyste om godstransportens behov, MOVIA oplyste om den kollektive transports behov og Københavns Kommune om cyklisternes behov. Der synes at være en høj grad af konsensus bl.a. om at højne kvaliteten af data og om at få fastlagt ansvar for drift og vedligehold af data. Både bilisterne, godstransportørerne trafikselskaberne prioriterer pålidelige data om: restriktioner (hastighedsbegrænsninger, ensretninger, svingforbud m.v.) trafik og trængsel. Hertil kommer godstransportens prioritering af data om: klassifikation af veje brohøjder og bæreevne P-pladser for tunge køretøjer, aflæsningszoner i byer miljøkrav for miljøzoner og grænser i forbudszoner rastepladser for tunge køretøjer varsling om afgifter særlige rundkørsler til særtransporter. MOVIA prioriterer data om: klassifikation af veje stoppesteder, stationer m.v. parkering og afsætningsmuligheder bussluser busbaner, prioritering lyssignaler med eller uden prioritering af busser omlægninger (langvarige) plejehjem, skoler, svømmehaller demografi trafikplaner og -projekter. Københavns Kommune er i færd med at udvikle en rejseplanlægger for cyklister og efterspørger her data om infrastrukturen for cyklister: vej med cykelsti i begge eller kun én side vej med cykelbane i begge eller kun én side cykelsti i eget tracé fællessti med cykling tilladt cykling tilladt mod ensretning cykling tilladt i park evt. tidsbegrænset omstigningsmuligheder for medtagning af cykel i kollektiv trafik. Workshoppens program, præsentationer og diskussioner er tilgængelige på itsdanmark. dk. De næste skridt De næste skridt mod etablering af det digitale vejkort kunne være: 1. at indhente erfaringer og samarbejdspartnere bl.a. fra Norge og Sverige 2. at beskrive en systemarkitektur, der afdækker de relevante typer af data, anviser organisatoriske og tekniske løsninger på håndtering af indsamling og vedligehold af data og beskriver, hvordan disse data kan knyttes til det digitale vejkort 3. at beskrive relevante forretningsmodeller 4. at udarbejde et oplæg til, hvordan udvikling og vedligehold af det digitale vejkort og de ITS-relaterede data kan organiseres og håndteres juridisk 5. at planlægge og udføre forsøg med indsamling af data om restriktioner i vejnettet 6. at beskrive en proces frem mod implementering af det samlede system, som oplæg til en endelig beslutning herom. Det digitale vejkort og EU s ITS Action Plan Regeringens intentioner om igangsætning af det digitale vejkort blev annonceret umiddelbart inden EU lancerede sit første forslag til en ITS Handlingsplan, 16. dec EU s ITS Handlingsplan er suppleret af et udkast til direktiv om anvendelse af ITS på vejområdet og for grænsefladerne til andre transportformer. I direktivet hedder det bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at pålidelige og jævnligt opdaterede, relevante vejdata om bl.a. restriktioner stilles til rådighed for trafikanterne og for virksomheder, der tilbyder service baseret på ITS. Hvilke typer af data, der tænkes på, er ikke specificeret særlig nøje og der findes ikke standarder herfor. Direktivet stiller imidlertid krav om indrapportering af status og udviklingsplaner for medlemsstaternes fremdrift på ITS-området. EU vil herigennem forsøge at få overblik over, hvad der sker inden for de relevante områder, herunder drift og vedligehold af digitale vejkort samt databaser med ITS-relaterede data. Med en klar dansk satsning på området synes der således at kunne blive gode muligheder for at påvirke udviklingen i EU så de allerede formulerede ønsker til det digitale vejkort og de ITS-relaterede data i Danmark også kan tilgodeses i EU-sammenhæng. < FOT er en geonøgle. TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 9