Mulighederne i ITS 4 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulighederne i ITS 4 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR"

Transkript

1 Regeringens transportplan Mulighederne i ITS Der sker en meget hastig udvikling af ITS teknologierne, som gør, at ITS på sigt vil få meget større betydning, end det har i dag. ITS kan bidrage til at forbedre fremkommeligheden på vejene. Et vigtigt element heri er bedre information til bilisten både før og under rejsen. ITS kan også give bedre information under rejsen. Af Jens Peder Kristensen. Trafikrådgiver, KeyResearch Transportsystemet i Danmark er en væsentlig forudsætning for at samfundet fungerer, men systemet fungerer ikke godt nok. Der er mange ønsker blandt brugere og politikere om forbedringer. Blandt de væsentligste finder vi ønske om: bedre fremkommelighed på vejene en større andel af kollektivt rejsende flere cyklister færre dræbte og sårede mindre miljøpåvirkning herunder mindre udledning. Hvad er ITS? ITS står for Intelligente TransportSystemer og er en fællesbetegnelser for de computerstøttede teknologier, som anvendes i forbindelse med transport. ITS kan bidrage til at opfylde alle disse ønsker. I nogle tilfælde kan ITS med kort varsel give meget store gevinster til en relativ lav pris (kaldet lavt hængende frugter og i det følgende markeret med apple). I andre tilfælde er ITS en noget dyrere løsning, som skal vurderes i forhold til andre mulige tiltag. Under alle omstændigheder er der dog allerede i dag mange former for ITS, som bør overvejes når vi skal prøve at opfylde ovenstående ønsker. Og der bliver mange flere fremover. Der sker en meget hastig udvikling af ITS teknologierne, som gør, at ITS på sigt vil få meget større betydning, end det har i dag. Ønske om bedre fremkommelighed på vejene ITS kan bidrage til at forbedre fremkommeligheden på vejene. Et vigtigt element heri er bedre information til bilisten både før og under rejsen. I nogle tilfælde vil informationen give bilisten mulighed for at undgå køer, men selv hvis bilisten ikke kan undgå at ende i en kø, opleves køer mindre belastende, når der er information om køens varighed og årsag. Før rejsen har bilisten behov for bedre planlægningsværktøjer som f.eks. den kommende bilruteplanlæggere med realistiske rejsetider hos Rejseplanen.dk. Også Vejdirektoratets nye prognoseværktøj på trim.dk, der ikke blot fortæller, hvordan det plejer at se ud på et givet tidspunkt, men kombinerer aktuelle målinger med historiske data til en prognose for, hvordan det vil se fremover. ITS kan også give bilisten bedre information under rejsen enten via GPS navigationsanlæg, mobiltelefonen eller radioen. Den væsentligste udfordring er at forbedre dataindsamlingen. Det kræver flere følere langs vejene, eller at en vis procentdel af køretøjerne automatisk rapporterer til vejmyndighederne, at de holder i kø. Indtil næsten alle bilister har systemer i bilen til at modtage realtids trafikinformation har vi brug for vejside information i form af variable skilte, som allerede har vist sig at være meget brugbare på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen. Mere samkørsel vil reducere mængden af biler og dermed forbedre fremkommeligheden. Netbaserede systemer (gomore.dk, pendlernet.dk og turen.dk) har haft succes og vil formentligt snart være tilgængelige på mobiltelefoner. Potentialet for samkørsel skal udnyttes, men omfanget vil nok aldrig blive meget stort, fordi samkørsel begrænser bilistens frihed. En virkelig lavthængende frugt med hensyn til øget fremkommelighed er udnyttelse af nødsporet enten som et ekstra spor i myldretiden til bilister eller som en busbane. Den første mulighed vil give mere kapacitet til bilisterne, mens den næste mulighed vil gøre kollektiv transport mere konkurrencedygtigt. En løsning af samme type er vendbare vejbaner, der også vil kunne øge kapaciteten på vores vejnet. Disse metoder vil kræve ITS til at informere bilisterne om vejbanernes aktuelle status. Trafikledelsessystemer, som sikrer en jævn rejsehastighed, kan have en positiv effekt på fremkommeligheden, men har klart en ulykkesreducerende effekt, fordi antallet af bagende sammenstød falder. Det er dokumenteret på Motorring 3. Et af de mest oplagte og meget oversete muligheder er optimering af signalanlæg apple. Signalanlæg på de vigtigste indfaldsveje får ofte stor opmærksomhed og er kalibreret optimalt, mens signalanlæg på de lidt mindre veje ofte mangler kalibrering, har defekte detektorer mv. Her er der en stor gevinst at hente for fremkommeligheden for relativt små midler. ITS er også betalingsringe og road pricing. London, Stockholm og Oslo har vist, at betalingsringe kan reducere trafikken til centrum af de større byer og motivere mange bilister til at køre uden for myldretiden eller tage kollektiv transport. En betalingsring er en unik mulighed for at øge indtægterne til investering i kollektiv transport samtidigt med, at man får et værktøj, der flytter bilister over i kollektiv transport eller væk fra myldretiden apple. Regeringen er dog ikke begejstret for en betalingsring og taler i stedet om det noget mere luftige road pricing med km-betaling, som formentlig ikke kan indføres før om 10 ITS øger fremkommelighed Ruteplanlæggere med trængsel Bedre trafikinformation Samkørsel Udnytte nødsporet apple Trafikledelse Optimering af signalanlæg apple Vejafgifter apple P-plads info 4 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

2 ITS øger antal kollektiv rejsende Behovsstyret transport apple Planlægger for bil og kollektiv rejse Busbaner og busprioritet Parker og Rejs Rejsekortet SMS billetter apple Bedre information i tog og busser Bedre information på stoppesteder Talegenkendelse og -syntese Trådløst internet under rejsen apple år. Hovedargumenterne mod betalingsringen er, at den vil øge omvejskørslen, men det har faktisk ikke været tilfældet i hverken London, Stockholm eller Oslo. Mens vi venter på betalingsringen, så kan vi jo overveje, om vi vil bruge hollandske erfaringer med betaling for ikke at køre i myldretiden. Det er det modsatte koncept, hvor bilisterne betales i stedet for at skulle betale. Det har vist sig meget effektivt til at reducere myldretidsspidserne. Søgning efter P-pladser øger også trængslen. Bedre information om, hvor man finder ledige p-pladser i p-husene, langs veje og i Parker og rejs pladser, kan reducere søgetiden. Information er dog ikke nok. Der er også brug for prognoser, så man allerede inden afrejse ved, hvad chancen er for at finde en ledig plads, når man når frem. På længere sigt vil videreudvikling af videokonferenceanlæg til virtual presence mindske behovet for erhvervsrejser kraftigt. Den Danske Bank er allerede begyndt at bruge et sådant virtual presence system, hvor man får oplevelsen af at være i det samme lokale, selv om man fysisk er adskilt. Med de lange investeringshorisonter vi har for motorveje og kollektiv infrastruktur er det vigtigt at begynde at tage effekterne på års sigt af virtual presence og delvist selvkørende biler i betragtning. Behov for en større andel af kollektivt rejsende Det er en uhyre stor udfordring at gøre den kollektive transport mere konkurrencedygtig i forhold til vejtransport, men nye tiltag i form af behovsstyret trafik apple vil kunne gøre den kollektive transport både billigere og mere attraktiv uden for byområderne. I byområderne er det busbaner, busprioritet, realtidsinformation og lignende tiltag, som gør busserne mere konkurrencedygtige. København er langt med busbaner og busprioritet, men kan gøre mere. De øvrige bykommuner har også store muligheder for at øge bussernes fremkommelighed og dermed bussernes konkurrencedygtighed med busbaner og busprioritet, da de slet ikke har udnyttet potentialet herfor. Rejseplanens nye planlægger for bil og kollektiv rejse kan også øge antallet af kollektivt rejsende, fordi den synliggør, hvornår på dagen det vil kunne betale sig at tage kollektiv transport. Den nye planlægger vil også understøtte Parker og Rejs som er et væsentligt bidrag til at øge antallet af kollektivt rejsende. En rigtig interessant mulighed vil være Parker og Rejs med metro, som er lidt kontroversielt, fordi man skal relativt tæt på København, inden man kan skifte til Metro. Omvendt gør Metroens høje frekvens det til et utroligt attraktivt rejsemiddel, fordi man slipper for enerverende ventetid på stationerne. Rejsekortet vil gøre det nemmere at bruge kollektiv transport. Du har altid billetten på dig. Nu ser det heldigvis ud til, at Rejsekortet er ved at blive en realitet. Rejsekortet afløser ikke kontantbilletterne, men her er noget uventet dukket en ny teknologi op i form af SMS billetter, som meget billigt kan implementeres og anvendes apple. De er allerede er en stor succes på Fyn. Den kollektive service kan forbedres med realtidsinfo. Der skal konstant investeres i bedre information både i busser og tog, og på stoppesteder og stationer. Realtidsinformation kan blive meget bedre. Med de nye GPS telefoner vil det være oplagt med en lille GPS applikation, som konstant kan holde én opdateret med, hvornår der går en bus eller et tog i nærheden. Bedre kundeservice kan opnås med små personaleomkostninger ved at anvende talegenkendelse og talesyntese til kundeinformation, hvilket SAS og DSB allerede har gjort, men potentialet er enormt og vil i løbet af de næste år blive anvendt i mange flere sammenhænge, hvor der er brug for at kommunikere med en maskine om transport. Rejseplanen er langt med at lave et system, der kan genkende alle vejnavne. Denne teknologi vil kunne anvendes af mange andre i transportsektoren. Online mens du rejser via trådløst internet er meget efterspurgt blandt de rejsende, fordi man kan arbejde under rejsen. Arriva og Lollands- banen apple har lavet løsninger, og DSB har en teststrækning på Sjælland, men vi venter stadig på den store forkromede DSB løsning. Ønske om flere cyklister Der findes ikke en sundere og mere miljøvenlig form for pendling end cykling. Derfor er fremme af cykling af høj prioritet for de større danske byer. København har vist vejen ikke bare for Danmark, men faktisk for hele verden med en banebrydende grøn bølge for cyklister, der har øget rejsehastigheden for cyklister med 20%. Med Københavns Kommunes klare fokus på ITS forventes flere tiltag i relation til cykling de nærmeste år. Trafik-info samarbejdet i Hovedstaden har gennemført en analyse af mulighederne for at lave en cykelruteplanlægger, der tager hensyn til, at cyklisternes muligheder og begrænsninger i trafikken ofte er anderledes en ITS skaber flere cyklister Grøn bølge Cykelplanlægger Økonomiske incitamenter Cykel id apple bilisternes. Analysen viser, at det relativt let kan lade sig gøre at lave en god cykelplanlægger for Hovedstadsområdet, og denne vil på sigt vil kunne udvides til hele landet. Økonomiske incitamenter kunne også overvejes til cyklister for at belønne dem for, at de cykler. Et sådant incitamentsystem kan være knyttet til ITS, men kan også udvikles uden ITS. Endeligt kunne der tages initiativer, der TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 5

3 Reduktion af miljøpåvirkningen herunder udledning De mest effektive virkemidler til udledningen er nok ikke ITS virkemidler. Det er derimod påvirkning af valg af køretøj ved køb og antal kørte km. Generelt så er der ikke ret mange ITS virkemidler, som er decideret rettet mod udledningen. De fleste indføres af andre trafikale grunde såsom reduktion af trængsel eller uheld. Metoder til reduktion af trængsel vil også reducere udledningen, fordi reduktion af trængsel betyder mindre trafikarbejde. Metoder til at reducere hastighedsovertrædelser vil ligeledes reducere udledningen, fordi hastighedsovertrædelser næsten altid er synonymt med øget brændstofforbrug. Fremme af øko-kørsel er dog et rent virkemiddel. Det kan ske gennem vejgør det lettere at opspore forladte og stjålne cykler evt. ved at alle cykler er mærket med elektronisk nummerplader i form af en RFID tag eller lignende apple. Ønske om reduktion af antallet dræbte og sårede Vi er langt fra regeringens mål om 200 dræbte i Med ca. 400 dræbte i 2008 går det den forkerte vej. Der er dog nogle effektive ITS virkemidler, som vil kunne sikre, at vi når målet, hvis regeringen har modet til at anvende dem. På kort sigt skal vi have styr på farten. Vi skal have reduceret antallet af hastighedsoverskridelser, specielt de kraftige overskridelser, som har et stor del af ansvaret for de alvorlige uheld. Tre elementer er lige til at bringe i anvendelser. Stærekasser, strækningskontrol og ISA. Stærekasserne er enkeltstående kameraer til punktkontrol, som nu anvendes i alle vesteuropæiske lande. Danmark har som det sidste land i Vesteuropa netop sat 10 stærekasser op som en forsøgsordning på Sjælland. Lad os nu få indhentet det tabte og ITS redder liv Stærekasser Strækningskontrol apple ISA Alkometre Lane keeping assistant Bremsestøttesystemer Synsforbedrende systemer e-call apple Bil-bil kommunikation hurtigt komme videre fra en forsøgsordning til masser af stærekasser over hele landet de steder, hvor vi har sorte pletter. Strækningskontrol består i at sætte to digitale kameraer op som aflæser nummerpladerne på de forbikørende. Når den samme nummerplade er genkendt to gange beregnes gennemsnitshastigheden, og har man i gennemsnit kørt for hurtigt, gives der en bøde. Gennemsnitshastigheden er en meget retfærdig form for grundlag for bøder for hastighedsovertrædelser, fordi en kortvarig hastighedsoverskridelse i forbindelse med en overhaling eller lignende ikke medfører en straf. Brug af gennemsnithastigheden vil dog kræve, at man kan give bøder til bilens ejer og ikke til bilens fører. Det svarer til praksis i dag på parkeringsområdet. Erfaringerne fra udlandet med strækningskontrol er meget gode. I Østrig faldt antallet af dræbte i en tunnel til nul, og i Holland har man en kombineret effekt af hastighedsre- duktionerne på støj og uheld, som medfører payback på 14 dage. I Danmark har vi allerede kameraer, der kan aflæse nummerplader som en del af TRIM Rejsetidssystemet i Trekantsområdet apple. Disse vil hurtigt kunne omformes til strækningskontrol. ISA står for Intelligent Speed Adaptation. Der er endnu ikke fundet et godt dansk navn herfor. ISA går ud på at informere bilisten, når han kører hurtigere end hastighedsgrænsen. Informationen kan ske ved visuelle metoder, med lyd eller ved mekaniske virkemidler f.eks. ved at speederen bliver hårdere at træde på eller mest konsekvent ved, at der indsættes en hastighedsbegrænser i bilen. AAU har lavet flere forsøg med ISA, hvor forsøgsbilisterne straffes med en højere forsikringspræmie, hvis de kører for hurtigt, hvilket har vist sig at være meget effektivt. Udenlandske forsøg med andre varianter af ISA har også vist meget positive resultater. Det er dog vanskeligt at få bilister til frivilligt at anvende ISA, så systemet kan bedst introduceres via arbejdspladser f.eks. offentlige myndigheder, hvilket man har gjort i Sverige bl.a. hos Stockholm Stad og Vägverket. Alkometre vil i nogen sammenhænge være hensigtsmæssige, men det er kun hvis de indføres i alle biler, de vil have en væsentlig effekt. Alkometre er derfor måske mest relevant til buschauffører og lignende, hvor føreren har ansvaret for mange passagerer. På sigt kommer vi til at se mange systemer i bilerne, som øger sikkerheden. Systemer, som allerede er på vej i de dyre bilmodeller, kan holde bilen i en given kørebane eller kan sikre opbremsning i nødstilfælde. På lidt længere sigte vil vi se e-call apple, hvor bilen automatisk foretager nødopkald ved uheld og bil til bil kommunikation, hvor biler advarer andre biler om opbremsning eller risiko for sammenstød i kryds. ledning og kurser, men også via informationssystemer i bilen. Udjævning af trafik vil reducere antallet af accelerationer og dermed reducere udledningen. Det understøttes bedst af teknologier, som allerede er omtalt i form af trafikledelsessystemer og signaloptimering. ITS reducerer udledningen Reduktion af trængsel Reduktion af hastighedsoverskridelser Støtte øko-kørsel Udjævning af trafik LRR dæk Reduktion af tomkørsel Reduktion af lastbilers og bilers tomkørsel er i sig selv mest en uddannelsesopgave rettet mod chauffører, men ITS kan bruge til at registrere, hvilke køretøjer der holder meget i tomgang og rette fokus på bestemte chauffører med uhensigtsmæssige vaner. En betalingsring vil også reducere udledningen, og road pricing med uændret registreringsafgift vil have samme effekt. Regeringens model for road pricing vil dog øge udledningen, fordi man vil reducere registreringsafgiften og dermed gøre indkøb af biler billigere, hvilket vil øge bilejerskabet og antallet af større biler. To faktorer som kun en uacceptabelt stor km-afgift vil kunne modvirke. Yderligere information Københavns Kommune har afholdt en ITS konkurrence, hvis resultater offentliggøres i slutningen af januar. Her vil mange nye idéer til anvendelse af ITS blive offentliggjort. Vejdirektoratet udgiver snart en rapport om effekterne af at optimere signalanlæg. Se i øvrigt også EU Kommissionens nye handlingsplan om ITS transport/its/road/action_plan_en.htm < 6 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

4 Regeringens transportplan ITS på vej til digitale kort Forsøg med et digitalt vejkort med data om vejstrækninger og trafikafvikling indgår i regeringens investeringsplan. Det nationale, digitale vejkort skal skabe et godt grundlag for at udvikle intelligente transportsystemer på tværs af transportformerne. Civilingeniør Jens Thordrup, COWI A/S, Bestyrelsesmedlem i ITS Danmark ITS Danmark har siden sin dannelse for fem år siden presset på for at få skabt interesse om etablering af et nationalt digitalt vejkort med ITS-relaterede data. Det digitale vejkort skal danne et fælles grundlag for udvikling og drift af en række Intelligente TransportSystemer (ITS) på tværs af transportformerne. Digitale vejkort har eksisteret længe. Ønsket er at opnå enighed om ét digitalt vejkort, hvortil alle relevante ITS-relaterede data kan knyttes i en passende takt. Ønsket er samtidig at etablere en systemarkitektur, der fastlægger ansvar for drift og vedligehold af henholdsvis kortdata og af de ITS-relaterede data. Transportministeriet har i Vejgodsstrategien fra marts 2008 taget et væsentligt skridt mod det nationale vejkort ved at pege på behovet for at udarbejde et digitalt vejkort for store køretøjer med henblik på klassificering af det samlede vejnet og færdiggørelse af fremkommelighedsvejnettet. Et næste væsentligt skridt er regeringens udmelding i dec om at ville fastholde mobiliteten og afsætte 600 mio. kr. frem til 2014 til brug for Intelligente Transport- Systemer, herunder forsøg med et digitalt vejkort med data om vejstrækninger og trafikafvikling. Anvendelse af ITS-relaterede data De ITS-relaterede data, der er behov for at knytte til et digitalt vejkort, er eksempelvis relevante i forbindelse med: Navigationssystemer, hvor der for forskellige transportformer er behov for data om eksempelvis tilladte svingbevægelser, ensretninger, vejlukninger, trapper, vejklasser, færgeforbindelser, hastighedsbegrænsninger, fritrumsprofiler, vægtgrænser, parkeringsrestriktioner, aktuelle hastigheder, miljøzoner, tidsrestriktioner, parkeringsafgifter, færgetakster, miljøafgifter, trængselsafgifter, m.v. Rejseplanlæggere, hvor der er foruden data til brug for navigationssystemer er behov for data om alternative kollektive transportformer, herunder data om stoppesteder, stationer, lufthavne, transportforbindelser, afgangs- og ankomsttider, aflysninger, ændringer, forsinkelser, priser, parkeringsmuligheder, faciliteter for handicappede, muligheder for at medtage cykler m.v. Road-pricing, som foreslået i regeringens udspil Bæredygtig transport bedre infrastruktur. Ønsket om at indføre en grøn kørselsafgift baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor og hvor langt, bilen kører forudsætter et digitalt vejkort, som indeholder oplysning om hvilke afgifter, der skal opkræves på et bestemt tidspunkt og en bestemt strækning. Erhvervslivets flådestyring af taxier, vare- og lastvogne, hvor der ligeledes er behov for valide vejdata om restriktioner i vejnettet og realtidsdata om hastigheder til brug for ruteoptimering Trafikselskabernes behovsstyrede flådestyring af taxier og minibusser, hvor der også er behov for valide vejdata om restriktioner i vejnettet og realtidsdata om hastigheder til brug for ruteoptimering. Alarm- og redningstjenesters alarm- og overvågningssystemer, hvor der er behov for navigation, flådestyring og stedfæstede meldinger. Satellitbaseret prioritering af særlige køretøjer, som f.eks. redningskøretøjer og kollektiv trafik gennem signalregulerede kryds, hvor der er behov for koordinering af data mellem køretøjer og signalanlæg. Vejbestyrelsernes realtidsinformation om vej- og trafiktilstande, der bl.a. kræver stedfæstede data om vejarbejder, uheld og aktuelle rejsetider. Politiets realtidsinformation om arrangementer, uheld og trafiktilstande, der kræver stedfæste de informationer om disse forhold. Farttilpasningssystemer i køretøjer, hvor systemet tilpasser hastigheden, eller oplyser føreren om den aktuelle fart i forhold til den lokale hastighedsbegrænsning. Dette kræver bl.a. digitale data om den nøjagtige placering af hastighedsbegrænsningerne. Mobiltelefon- og navigationssystemer med information om interessante lokaliteter (Points of interest) med temaer som f.eks. servicestationer, hoteller, skadestuer og turistmål. Elektronisk rejsehjemmel for kollektiv transport, hvor der er behov for stedfæstelse af stoppesteder, stationer og takstberegning. Datatyper De ITS-relaterede data kan groft opdeles i datatyper om: Vejenes topografi, hvor Kort og Matrikelstyrelsen samt Vejdirektoratet er hovedaktører i forbindelse med kortlægningen af det danske vejnet. Restriktioner i vejnettet, hvor vejbestyrelserne er beslutningstagere for de ændringer, der foretages, men hvor data endnu kun er tilgængelige i begrænset omfang. Det kollektive transportsystem, hvor trafikselskaberne og -operatørerne er hovedaktører og koordinerer en stor del af den nødvendige datahåndtering via Rejseplanlæggeren A/S. Trafikken, hvor data om trafik, hastighed og trængsel primært leveres af vejbestyrelser, politiet, trafikselskaber samt private rapportører, men hvor data endnu kun er tilgængelige i begrænset omfang. Kørselsafgifter og takster af forskellig slags, hvor der foruden de nuværende aktører kan vise sig andre aktører fremover. TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 7

5 50 personer deltog i workshoppen om ITS og digitale vejkort. Lokaliteter, hvor data primært leveres af offentlige og kommercielle organisationer. Der er således mange parter med forskellige ansvar for det danske transportsystem, der har interesse i ITS og det digitale vejkort. En del af de ITS-relaterede data forefindes allerede digitalt i varierende grad og kvalitet, mens andre endnu ikke er tilgængelige på digital form eller kun findes som realiteter på vejene. Som eksempel iværksætter de konkurrerende leverandører af digitale vejkort til brug i navigationssystemer derfor hver især, deres egne indsamlinger af data om vejnettet. Det sker ved jævnligt at gennemkøre vejene og registrere ændringer af vejnettet samt forskellige restriktioner, som svingforbud, ensretninger m.v. Leverandørerne af kortmaterialet vurderer selv, hvilke data det kan betale sig at indsamle og til hvilket kvalitetsniveau. Det valgte kvalitetsniveau er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for alle typer af ITS. Skitse til et digitalt vejkort med ITS-relaterede data ITS Danmark har skitseret, hvordan de ITSrelaterede data kan finde vej til et nationalt, digitalt vejkort. Det kan anbefales: 1. at der findes en model til hurtig tilvejebringelse af et nationalt, digitalt topografisk vejkort, der kan udgøre rygraden i det fremtidige system, hvortil relevante ITS-relaterede data kan knyttes i en eller flere databaser 2. at der igangsættes et arbejde omkring datadefinitioner og formater 3. at dataindsamling sættes i system og de nødvendige aftaler indgås med dataleverandører 4. at der findes en model, hvor en national instans indsamler ITS-relaterede data, der ellers ikke vil blive indsamlet og vedligeholdt. Eksempelvis kunne det være nærliggende at pålægge Vejdirektoratet en rolle som drivende kraft i udvikling og drift af et system til indsamling og vedligehold af data om restriktioner i det samlede vejnet. Dette i erkendelse af, at de enkelte vejbestyrelser ikke kan forventes at etablere et sådant system alene 5. at hver dataleverandør har ansvar for drift og vedligehold af egne data i systemet 6. at data gøres frit tilgængelige for alle interessenter for at sikre den størst mulige udbredelse og dermed størst nytte for samfundet. Workshop om ITS og digitalt vejkort Som et skridt mod udviklingen af det digitale vejkort med ITS-relaterede data arrangerede ITS Danmark i samarbejde med Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen en offentlig workshop med titlen ITS og digitale veje. Workshoppen blev afholdt hos Cowi i Kongens Lyngby, 10. sept. 2008, med deltagelse af omkring 50 interessenter. På workshoppen blev der givet indblik i status for FOT-samarbejdet, der er den overordnede betegnelse for det frivillige samarbejde mellem staten og kommunerne om etablering af et fælles geografisk administrationsgrundlag målrettet mod offentlig forvaltning. Kort & Matrikelstyrelsen varetager her statens interesser. FOT står for Fælles ObjektTyper, der definerer sammenhængen mellem topografiske og tekniske data også på vejområdet. FOT forventes således at kunne blive rygraden i et fremtidigt, nationalt, digitalt vejkort med ITSrelaterede data. En svaghed synes at være, at samarbejdet p.t. er frivilligt og derfor ikke omfatter alle kommuner. På workshoppen blev desuden informeret om NVDB, der er den Nationale Vej- DataBase i Sverige. Vejdatabasen er etableret på baggrund af en regeringsbeslutning i 1995 om at udrede, hvordan ITS-området kunne udvikles og bidrage til en mere effektiv udnyttelse af transportinfrastrukturen samt højne kvaliteten af de tjenester, der blev tilbudt trafikanterne og erhvervslivet. På baggrund af denne og andre statslige udredninger besluttede regeringen i 1996/97 at oprette NVDB. Databasen er ved at være fuldt implementeret. Processen har ikke været helt strømlinet. For at sikre indrapportering fra vejestyrelserne om restriktioner i vejnettet som eksempelvis hastighedsbegrænsninger har Riksdagen derfor besluttet, at disse skal være indmeldt i NVDB for at være gældende. Vägverket tilbyder at stille sine erfaringer til rådighed for opbygningen af et dansk digitalt vejkort med ITS-relaterede data. På workshoppen blev endvidere vist eksempler på, hvad der i øvrigt sker på området blandt kortleverandørerne og producenter af navigationssystemer. Bl.a. tilbydes nu detaljeret vejvisning om, hvilken vognbane man skal placere sig i, når der skal foretages svingmanøvrer. Grundlaget kan eksempelvis være 3-dimensionel visning af gaderum og vognbaner baseret på fotodata indsamlet fra fly. Alternativt kan vognbanerne være fotograferet direkte af videokameraer som 8 TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR

6 en integreret del af navigationssystemet. Der forelå ikke information om systemernes akkuratesse og indvirkning på trafiksikkerheden. Hensigten med workshoppen var primært at få en tilkendegivelse fra alle relevante interessenter om, hvilke ITS-relaterede data, der er størst behov for at få indsamlet og administreret, og hvorledes dette bedst kan gøres i praksis. NAVTEQ oplyste om behov for data til brug for navigationssystemer, Dansk Transport og Logistik oplyste om godstransportens behov, MOVIA oplyste om den kollektive transports behov og Københavns Kommune om cyklisternes behov. Der synes at være en høj grad af konsensus bl.a. om at højne kvaliteten af data og om at få fastlagt ansvar for drift og vedligehold af data. Både bilisterne, godstransportørerne trafikselskaberne prioriterer pålidelige data om: restriktioner (hastighedsbegrænsninger, ensretninger, svingforbud m.v.) trafik og trængsel. Hertil kommer godstransportens prioritering af data om: klassifikation af veje brohøjder og bæreevne P-pladser for tunge køretøjer, aflæsningszoner i byer miljøkrav for miljøzoner og grænser i forbudszoner rastepladser for tunge køretøjer varsling om afgifter særlige rundkørsler til særtransporter. MOVIA prioriterer data om: klassifikation af veje stoppesteder, stationer m.v. parkering og afsætningsmuligheder bussluser busbaner, prioritering lyssignaler med eller uden prioritering af busser omlægninger (langvarige) plejehjem, skoler, svømmehaller demografi trafikplaner og -projekter. Københavns Kommune er i færd med at udvikle en rejseplanlægger for cyklister og efterspørger her data om infrastrukturen for cyklister: vej med cykelsti i begge eller kun én side vej med cykelbane i begge eller kun én side cykelsti i eget tracé fællessti med cykling tilladt cykling tilladt mod ensretning cykling tilladt i park evt. tidsbegrænset omstigningsmuligheder for medtagning af cykel i kollektiv trafik. Workshoppens program, præsentationer og diskussioner er tilgængelige på itsdanmark. dk. De næste skridt De næste skridt mod etablering af det digitale vejkort kunne være: 1. at indhente erfaringer og samarbejdspartnere bl.a. fra Norge og Sverige 2. at beskrive en systemarkitektur, der afdækker de relevante typer af data, anviser organisatoriske og tekniske løsninger på håndtering af indsamling og vedligehold af data og beskriver, hvordan disse data kan knyttes til det digitale vejkort 3. at beskrive relevante forretningsmodeller 4. at udarbejde et oplæg til, hvordan udvikling og vedligehold af det digitale vejkort og de ITS-relaterede data kan organiseres og håndteres juridisk 5. at planlægge og udføre forsøg med indsamling af data om restriktioner i vejnettet 6. at beskrive en proces frem mod implementering af det samlede system, som oplæg til en endelig beslutning herom. Det digitale vejkort og EU s ITS Action Plan Regeringens intentioner om igangsætning af det digitale vejkort blev annonceret umiddelbart inden EU lancerede sit første forslag til en ITS Handlingsplan, 16. dec EU s ITS Handlingsplan er suppleret af et udkast til direktiv om anvendelse af ITS på vejområdet og for grænsefladerne til andre transportformer. I direktivet hedder det bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at pålidelige og jævnligt opdaterede, relevante vejdata om bl.a. restriktioner stilles til rådighed for trafikanterne og for virksomheder, der tilbyder service baseret på ITS. Hvilke typer af data, der tænkes på, er ikke specificeret særlig nøje og der findes ikke standarder herfor. Direktivet stiller imidlertid krav om indrapportering af status og udviklingsplaner for medlemsstaternes fremdrift på ITS-området. EU vil herigennem forsøge at få overblik over, hvad der sker inden for de relevante områder, herunder drift og vedligehold af digitale vejkort samt databaser med ITS-relaterede data. Med en klar dansk satsning på området synes der således at kunne blive gode muligheder for at påvirke udviklingen i EU så de allerede formulerede ønsker til det digitale vejkort og de ITS-relaterede data i Danmark også kan tilgodeses i EU-sammenhæng. < FOT er en geonøgle. TRAFIK & VEJE 2009 JANUAR 9

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Fra Hærvej til kommunikation og dialog om vores veje

Fra Hærvej til kommunikation og dialog om vores veje Er det LED, er det svært Fra Hærvej til kommunikation og dialog om vores veje Mulighederne i ITS Helheden mangler stadig i trafikplanlægningen INDHOLD N0. 1 2009 KOLOFON ISSN 0011-6548 Nummer 1 2009 -

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed Transportminister Lars Barfoed NOTAT Trafikselskaberne i Danmark 9. januar 2009 Bussen i trafikinvesteringsplanen Kære Lars Barfoed Siden regeringens plan for fremtidige investeringer i den trafikale infrastruktur

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Arbejdsliste til eget brug

Arbejdsliste til eget brug Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremtidens transportsystem kan blive langt mere intelligent gennem brug af Intelligente Transport Systemer (ITS), der integrerer informations- og kommunikationsteknologier

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne Netværksoperatør ITS på tværs 19.09.06 - En ny udfordring for myndighederne Bente Iversen og Charlotte von Scholten, Vejdirektoratet Disposition 1. Operatørrollen 2. Samarbejde med vejmyndigheder og politi

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Trafikken Hovedstaden. Udkast til design. Web App Twitter

Trafikken Hovedstaden. Udkast til design. Web App Twitter Udkast til design Web App Twitter Redesign web Nuværende forside Redesign web Forside BIL KOLLEKTIV TRAFIK CYKEL NYHEDER OM OS Mine kameraer Placering A Placering B Kollektiv trafik Bus Movias busser kører

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen KKR Hovedstaden En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017 Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Marts 2017 Intro Et velfungerende system af busser og tog er vigtigt for borgernes mobilitet både for den unge, som skal til en ungdomsuddannelse, for

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 5. runde 13. maj 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold Indhold P2011-5-05, Midttrafik Trafikplan Aarhus indførelse af ny trafikplan Aarhus 5 P2011-5-07, Nordjyllands Trafikselskab

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015 Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Et sammenhængende Nordjylland

Et sammenhængende Nordjylland Udvikling af digitale løsninger med intelligente trafiksystemer, som sikre fleksibilitet, øger landsdelens sammenhængskraft og medvirker til aktivt samspil mellem by og land Råmateriale Session 1 Fra Strategi

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere