Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark
|
|
- Jonas Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelse For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje 2013 HR Personaleudvikling, Region Syddanmark
2 Indholdsfortegnelse Modul 1 - Kommunikation Kommunikation, typotologi og samarbejde Selvudvikling og konflikthåndtering Personlig og faglig udvikling...5 Modul 2 Fysiologi Den multikomplekse intensive patient Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi...7 Modul 3 Etik Afslutning af intensiv terapi Eksistentielle vinkler Sundhedsøkonomiske dilemmaer...10 Modul 4 Fysiologi Sepsis Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling...12 Modul 5 - Viden Evidensbaseret klinisk praksis Udviklingsområder - implementering...15 Modul 6 Rundt om patienten Andre kulturer Stigmatisering Den bariatriske patient hvilke udfordringer? MAT Mobilt Akutteam LIP Langtidsindlagte patienter Rehabilitering / Hjem for at dø...20 Modul 7 Nutid og fremtid Transport uden for ITA s rammer Fremtidens velfærdsteknologi Patientsikkert sygehus Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet?
3 Modul 1 - Kommunikation 1.1 Kommunikation, typotologi og samarbejde I sundhedsvæsenet er forandringer en del af hverdagen. Det kan både være store projekter og ned til fx forslag ved et personalemøde. Fælles for det er, at forandringstiltag, om de er store eller små, får indflydelse på måden vi kommunikere og samarbejder med hinanden på. At deltagerne får øget deres bevidsthed om Jungs kommunikative typeforskelle og dermed bliver bevidst om hvordan disse forskelligheder imødekommes på en anerkendende måde. At intensivsygeplejersken kan inddrage og bruge denne viden og får skærpet sin opmærksomhed på den anerkendende kommunikation. Antal lektioner: 6 Konsulent Dialogbaseret undervisning Introduktion til Jungs Typologi, set ud fra sygeplejerske, patient/pårørende og kollegarelationen Hvordan taler forskellige mennesketyper med hinanden? Hvordan foretrækker forskellige typer at blive talt til? Hvilken omgangstone har forskellige typer det bedst med? Hvordan imødekommes forskellige typologier? der arbejdes med at give plads til at forstå, anerkende og respektere hinandens forskelligheder Underviser medbringer materiale 3
4 1.2 Selvudvikling og konflikthåndtering Hvordan bliver du bedre til at kommunikere klart, når du er mest presset? Jo bedre du er til at håndtere sig selv, des mere klart vil du fremstå, når du er presset. Hvad sker der hjernemæssigt når vi træffer beslutninger? Hvad sker der når vi træffer beslutninger under pres? Formen på timerne vil være oplæg, med mindre praktiske øvelser. Humor og evnen til at vende blikket indad, er vigtige elementer i timerne. At få større erkendelse af hvordan du træffer beslutninger hvordan du træffer bedre beslutninger. Hvad sker der når du træffer beslutninger under pres? Antal lektioner: 3 At få redskaber til at opøve større nærvær. Når du er nærværende, er det meget lettere at tackle de daglige udfordringer. At blive bevidst om hvordan din/en hjerne fungerer? Hvad sker der hjernemæssigt når du træffer dine mange daglige beslutninger? Konsulent/Coach Omdrejningspunktet for kurset er, at det eneste man kan styre og tage ansvar for, er dig selv. Omverdenen gør som den skal, spørgsmålet er, hvad gør du ved det? Emnerne på kurset vil tage afsæt i flg. emner: Hvordan funger hjerne og nervesystem til hverdag hvordan påvirker det dine evner til konflikthåndtering og tackling af mindre hverdagsudfordringer! Hvordan bliver din tænkende hjerne (fornuften), til den styrende hjerne? Hvad bidrager fornuft og følelse til i din indre dialog? Der senere bliver til adfærd/handling! Hvordan bliver du bedre til at håndtere dig selv, når du er mest presset? Hvordan træffer vi beslutninger både til hverdag og under pres? Hvad er Mindfullness og hvordan kan det hjælpe i hverdagen. Hvad kan meditation gøre for dig i hverdagen. Underviser medbringer litteraturliste 4
5 1.3 Personlig og faglig udvikling Arbejdet i intensiv afdeling giver et utal af udfordringer, som kan anvendes til at lære af og til at stimulere den personlig såvel som faglige udvikling. De erfaringer som indhøstes i praksis omdannes ikke automatisk til nye og bedre erkendelser. Sygeplejersker på intensivafsnit står hyppigt alene med deres overvejelser, da primærsygepleje oftest er den måde arbejdet er tilrettelagt på. Indblik i en refleksivt selvforandrende kultur og refleksion fælles med kolleger kan derfor blive vejen til bedre kvalitet i sygeplejen, større arbejdstilfredshed og udbygget kollegialt samarbejde. At gøre intensivsygeplejersken i stand til at uddrage, analysere og kritisk vurdere egen praksis med henblik på personlig udvikling i forhold til arbejdet som intensiv sygeplejerske. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/psykoterapeut/konfliktcoach SMTTE modellen Refleksion Empatisk kollegial vejledning Der veksles mellem oplæg, dialog i plenum og dialog i grupper. Underviser anbefaler og medbringer materiale 5
6 Modul 2 Fysiologi Den multikomplekse intensive patient Udviklingen inden for intensiv terapi og sygepleje muliggør at stadig flere kritisk syge patienter kan overleve. Med udgangspunkt i en eller flere patient-cases fra intensiv afdeling sættes der fokus på de nyeste behandlingsmuligheder inden for ventilation, cirkulation, sepsis mv. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Oplyses senere 6
7 2.2 Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi Arytmier og brug af inotopika er nogle af de situationer som intensivsygpejersken står over for i hverdagen i forbindelse med stabilisering af den kritisk syge patient At ajourføre sygeplejersken i forhold til de nye behandlingsmetoder inden for arytmier og inotropika. Antal lektioner: 6 Læge Tolkning af EKG: Herunder begrænsninger Hjertets opbygning: Arytmier: Ledningssystem + membranpotentialer Supraventrikulære arytmier Ventrikulære arytmier Grenblok Behandling af arytmier: Medicinsk Kirurgisk Receptorer: Inotropibehandling: Sympatiske- og Parasympatiske nervesystem Adrenalin Noradrenalin Dobutamin Milrinone Levosimendan (Calciumsentiziser) Undersøgelser: Evt. Køling Belastnings EKG EKKO - TEE /TTE KAG MUGA Oplyses senere 7
8 Modul 3 Etik 3.1 Afslutning af intensiv terapi De teknologiske muligheder på det medicinske område muliggør stadig mere avanceret behandling og dermed forlængelse af livet. En del nyere litteratur viser hvilke følelser der er på spil At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi. At intensivsygeplejersken kan diskutere og overveje modsætningsforholdet mellem det terapeutisk mulige og de etiske hensyn i pleje og behandling af den intensive patient. Antal lektioner: 3 Sygeplejerskeforsker /filosof/ teolog Hvordan løses etiske dilemmaer i forhold til patientens bedste. Udgangspunkt i deltagernes egne etiske svære situationer. Birkler, J Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København 1. udgave 2. oplag 2007 Bülow, H. H. Etiske overvejelser ved afslutning af intensiv terapi Ugeskrift for læger, 2004 Nr. 24, 7. juni s Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling VEJ no. 33 af 11/04/
9 3.2 Eksistentielle vinkler Temaet for denne undervisning er udsprunget af de mange spørgsmål som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i behandlingen og plejen til den kritisk syge og døende patient og dennes pårørende. At skabe sammenhæng mellem den kritiske syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så man kan tilbyde en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje til patienten og dennes pårørende Antal lektioner: 3 Læge/psykolog Visitation til ITA og patientautonomi Pårørendes rolle på ITA Lov om patientens retsstilling som en del af Sundhedsloven Begrænsning /ophør med terapi Udsigtsløs terapi og tværfaglighed omkring denne Anvendelse af en del cases Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse eller ophør med livsforlængende behandling edning_etiske_forhold_ophoer.pdf 9
10 3.3 Sundhedsøkonomiske dilemmaer Sundhedsområdet beslaglægger en betydelig mængde ressourcer og spiller en stor rolle i velfærdsstaten. Sundhedsvæsenet er i stigende grad under pres, og et relevant spørgsmål er hvorfor? men også hvilke handlemuligheder vi har, når vi forholder os til nutidens og fremtidens udfordringer i en sundhedsøkonomisk optik? At deltagerne tilegner sig viden om og forståelse af det danske sundhedsvæsen og de økonomiske mekanismer, der pt. fungerer og anvendes, samt deres mulige konsekvenser for patienterne, for sundhedssektoren og for samfundet som helhed. Antal lektioner: 6 Lektor Eva Draborg, Ph.D. COHERE, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Hvordan betragter en sundhedsøkonom det danske sundhedsvæsen? Hvilke økonomiske mekanismer er i spil, og hvilke konsekvenser har de? Der ses på styrker, svagheder, muligheder og udfordringer i det danske sundhedsvæsen og det danske samfund som helhed. Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. The Consensus report. Copenhagen Consensus Center, februar
11 Modul 4 Fysiologi Sepsis Temaet for denne undervisning er udsprunget af de situationer som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i forhold til patienter der udvikler multiorgansvigt/sepsis. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor sepsisterapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. At reflektere over egen praksis samt påvise symptomer og monitorering og fremdrage behandlingsmuligheder ved organdysfunktion Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Patientsikkert sygehus - Sepsispakken Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Intensiv Medicin Fadls Forlag, 2008 Kapitlerne 34 & 48 11
12 4.2 Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling Udviklingen i forhold til at anvende sedation til kritisk syge patienter med behov for respiratorbehandling er under forandring. Tendensen nationalt såvel som internationalt går i retning mod at anvende mindre eller ingen sedation til patienter under respiratorbehandling. Betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation belyses ud fra såvel behandlingsperspektiv, plejeperspektiv samt patientperspektiv. At deltagerne bliver i stand til, ud fra ny viden om sedation til patienter med behov for respiratorbehandling, at kunne reflektere over betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation til respiratorpatienter i klinisk intensiv praksis. Antal lektioner: 6 Læge, sygeplejerske og tidligere patient på intensiv afdeling Oplæg og diskussion med udgangspunkt i nyeste forskningsbaserede viden med inddragelse af deltagernes egne erfaringer. Fortælling om et indlæggelsesforløb fra en tidligere kritisk syg patient. Strøm, T, Martinussen, T & Toft, P A protocol of no sedation for critically il patients receiving mechanical ventilation: a randomised trial. Lancet, vol.375, pp Strøm, T, Pande-Rolfsen, G, Hagen, C & Toft, P Delirium hos kritisk syge patienter. Ugeskrift for læger, vol.171, no.43, pp Karlsson,V, Bergbom,I & Forsberg A The lived experiences of adult intensive care patients who were conscious during mechanical ventilation: A phenomenlogicalhermeneutic study. Intensive and Critical Care Nursing, vol.28, pp
13 Modul 5 - Viden 5.1 Evidensbaseret klinisk praksis En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige evidens. Kvaliteten af den kliniske retningslinje har derfor betydning for den kvalitet patienten tilbydes. At intensivsygeplejersken kan tilegne sig en indsigt i udvalgte videnskabsteoretiske grundpositioner og kan inddrage denne indsigt i sygeplejefagets forståelsesramme og praksis. At intensivsygeplejersken kan forholde sig kritisk til videnskabelig forskning inden for sundhedssektoren At introducere intensivsygeplejersken til hvorfor og hvordan en klinisk retningslinje udarbejdes og vurderes, samt intervenere om eksisterende kliniske retningslinjer At give en generel introduktion til rammerne for evidensbaseret klinisk praksis herunder viden om Den Danske Kvalitetsmodel, Patientsikkerhed og krav fra det politiske system At give en generel introduktion til kliniske retningslinjer og instrukser At give et indblik i arbejdet med kliniske retningslinjer og instrukser At analysere og vurdere en klinisk retningslinje At anspore til kritisk og reflekterende syn på kliniske retningslinjer og instrukser Antal lektioner: 6 Sygeplejerske, kvalitetskoordinator Der veksles mellem oplæg, fælles drøftelse og øvelser. Generel information om kliniske retningslinjer og instrukser, herunder kvalitetsudviklingskrav. Der tages udgangspunkt i relevansen for kliniske retningslinjer i klinisk praksis. Definition på og model for en klinisk retningslinje gennemgås Videnskabelige kvalitetskrav præsenteres. Evidenshierarkiet præsenteres. 13
14 Godkendte kliniske retningslinjer: Den Danske Kvalitetsmodel, version 2, Standard Udarbejdelse og anvendelse af retningslinjer vedrørende behandling af konkrete patientgrupper og Behandling på intensiv terapienhed. * AGREE (Appraisal of Guidelines Reserach and Evaluation) instrumentet. * Region Syddanmark. Politikker, kliniske retningslinjer, instrukser og forløbsbeskrivelser. Hørdam, B; Overgaard, D; Pedersen, U P, 2008: Kap. 6. Evidens fra klinikernes perspektiv I; Klinisk Sygeplejeforskning. Gads Forlag, 2008, p Willman, A; Stoltz, P; Bathsevani, C, 2007: Kap. 9. Klinisk Retningslinjer og Standardplejeplaner. I: Evidensbaseret Sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Gads Forlag, 2008, p Birkler, Jacob (2007). Videnskabsteori. København: Munksgaard. S. 9-14, og Frølund JC. Væskeinfusion til døende kræftpatienter. Sygeplejersken; 2008, 25 * Litteratur med * er obligatorisk og forventes læst inden modulopstart. 14
15 5.2 Udviklingsområder - implementering Timerne fokuserer på to perspektiver: Personlig og faglig udvikling samt den vanskelige implementering af kvalitetsforbedringer i klinisk praksis Faglig og personlig udvikling er et must i en kompleks klinisk praksis, og det er en proces i konstant udvikling. Men i en travl hverdag kan den erfarne intensivsygeplejerske blive indfanget i daglige rutiner og problemstillinger, der skal løses her og nu. Det kan derfor være svært at fastholde sin motivation for egen udvikling og have en følelse af at eget individuelle potentiale styrkes og udfordres i passende mængde. I forhold til DDKM er der mange kvalitetsforbedringer, der skal implementeres i klinisk praksis. Det kan opleves, at det svært at ændre rutiner og vaner, selv om der er gode begrundelser for ændringerne. Deltagerne får idéer til at fastholde en individuel udviklende proces. Deltagerne får indblik i modstandsmekanismer, som kan være på spil, når noget nyt skal implementeres. Antal lektioner: 6 Udviklingssygeplejerske/kvalitetskonsulent Hvad rummer begreberne? Hvilke perspektiver indebærer de og hvilke krav stiller samfundet? Hvordan skabes bedre og mere sammenhængende patientforløb? Stine Reintoft et al (2009): Positiv psykologi på arbejde Ruth Mach Zagal & Margrethe Høst Poulsen (2011): Modstand Psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle Finn Thorbjørn Hansen (2008): At stå i det åbne Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kap. 3 15
16 Modul 6 Rundt om patienten 6.1 Andre kulturer Intensivsygeplejersken møder mange etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Det stiller store krav til sygeplejerskens viden, når man skal tilgodese de særlige behov patienterne har. At sætte fokus på sygepleje og etniske problemstillinger, så mødet med patienten og sygeplejersken kan blive præget af forståelse frem for fordomme. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/ Forsker Timerne tager afsæt i vores egen måde at være religiøs eller a- religiøs på set i forhold til mødet med patienter med etnisk minoritetsbaggrund, som har en anden kulturel og religiøs baggrund. Kulturelle og religiøse opfattelser kan afstedkomme ønsker og krav fra patient/pårørende i forbindelse med hospitalsindlæggelse, hvordan tackler sygeplejersken dette og er der grænser for efterkommelse af ønsker og krav? 16
17 6.2 Stigmatisering Den bariatriske patient hvilke udfordringer? Svær overvægt er blevet en global epidemi og forbindes sundhedsmæssigt med ordet bariatri. Bariatri er definitionen på den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse, udredning og behandling af patienter med svær overvægt, defineret som BMI med fedmerelateret sygdom og BMI 40 med eller uden fedmerelateret sygdom. På den intensive afdeling medfører svært overvægtige patienter ekstra udfordringer til bl.a. den respiratoriske og cirkulatoriske behandling. Andre sygeplejefaglige udfordringer er plejen af hud/væv, hygiejne, psykiske problemstillinger og fordomme blandt personalet. At opdatere intensivsygeplejersken om specielle anatomiske og fysiologiske forhold hos svært overvægtige intensive patienter. At klarlægge årsagerne for svær overvægt. At italesætte og forstå fordomme omkring denne gruppe patienter. At øge kendskabet til hjælpemidler og instrukser for plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling. Antal lektioner: 3 Sygeplejeforsker/sygeplejerske Hvordan fremmes behandlingen og plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling? Davidson E. J. et al Critical care of the morbidly obes.critical Care Nursing. 26(2):
18 6.3 MAT Mobilt Akutteam Mobilt Akut System/MAS) er den organisation, der omgiver patienten på sengeafdelingerne. Det består af systematiske kliniske basisobservationer og relevant reaktion på afvigende basisobservationer inkl. revurdering af patienten. Mobilt Akut Team(MAT) kan tilkaldes ved behov efter fastlagte kriterier med henblik på støtte til vurdering og behandling af patienter uden for intensiv afdeling. At deltagerne får kendskab til hvilken funktion MAT har i en sygehusorganisation, samt får viden om de forskelligartede sygeplejeopgaver MATsygeplejersken har. Antal lektioner: 2 Sygeplejerske Indhold af MAS pakken. Formål TOKS og kritisk score Handlingsalgoritme og revurdering Kaldekriterier og bekymring Hvilke sygeplejeopgaver har MATsygeplejersken, og hvordan er tilgangen til patienten på sengeafdeling med fysisk forværring. Samarbejde med sengeafdelingspersonale, og hvordan det er at være MATsygeplejerske på MATkald udenfor de vanlige fysiske rammer. Underviser medbringer materiale Supplerende litteratur: 18
19 6.4 LIP Langtidsindlagte patienter Følger senere Antal lektioner: 2 Sygeplejerske Oplyses senere 19
20 6.5 Rehabilitering / Hjem for at dø Temaet for denne undervisning udspringer af et initiativ fra Kolding Sygehus intensiv afdeling, hvor hertil egnede patienter, tilbydes udskrivelse direkte fra intensiv afdeling til hjemmet, ved livets afslutning. At tænke sig ud over de vanlige rammer, hvor vi som personale føler os hjemme, men hvor patient og pårørende står fremmede. At skabe sammenhæng mellem den udsigtsløst syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så vi kan tilbyde den pleje patienten og de pårørende mest ønsker sig, i den sidste meget korte fase af livet. Antal lektioner: 2 Læge/sygeplejerske Hvordan når plejepersonale, patient og familie til fælles erkendelse af at livet nu går mod en slutning og patienten er udsigtsløst syg.? Hvordan kan vi opfylde de ønsker patienten eller familien har? Hvem kan komme hjem? Hvordan arrangeres det praktisk? Er det besværet værd? Er der grund til at tro det er bedre for patienten og undgår vi meget ubehagelige episoder? Oplyses senere 20
21 Modul 7 Nutid og fremtid 7.1 Transport uden for ITA s rammer Intensivpatienter transporteres ofte ud intensivafdelingen til relevante operationsgange og undersøgelser. Sygeplejersker og læger skal vær uddannet til at ledsage intensivpatienten under transport. Det er patientens tilstand der afgør hvem der ledsager patienten. At sætte fokus på at fastholde en høj patientsikkerhed. At transporten af den kritisk syge patient sker på en måde, så patienten oplever mindst mulig ubehag og størst mulig tryghed. At kontinuitet i pleje og behandling bevares og dokumenteres. Antal lektioner: 3 Intensivsygeplejerske/klinisk specialist Baggrund for retningslinje for patienttransport. Definitioner af patientkategorier og forskellige undersøgelser. Samarbejde og overvejelser der gøres inden en transport af en intensivpatient. Opgaver efter en transport. Dokumentation af transport uden for intensivafdeling. Oplyses senere 21
22 7.2 Fremtidens velfærdsteknologi Introduktion Det danske sundhedssystem er på vej mod en alvorlig krise med hastigt stigende udgifter og mangel på arbejdskraft. Blandt andet derfor satses der i disse år på at velfærdsteknologi kan bidrage til at løse krisen, så danskerne kan få mere og bedre sundhed for færre penge. Formålet med kurset er at give kursisterne en dybere indsigt i de nye muligheder og udfordringer, der er indenfor det velfærdsteknologiske område. Antal lektioner: 3 timer Konsulent ved Teknologiske Institut Kurset giver en generel introduktion til sundheds- og velfærdsteknologi og baggrunden for det store fokus og tilsvarende store forventninger, der knyttes til anvendelsen af disse teknologier. Kurset vil således give en grundlæggende forståelse for de forskellige drivere for den velfærdsteknologiske udvikling; den demografiske udvikling, de økonomiske og ressourcemæssige forhold, arbejdsmiljø og brugernes livskvalitet mv. Kurset vil derudover give et ind- og overblik over en række af de væsentligste teknologier, der på nuværende tidspunkt er taget i brug i den offentlige velfærdssektor og de erfaringer, man har gjort sig med teknologierne på godt og på ondt. Tilsvarende vil kurset give et blik ind i krystalkuglen til de teknologier, der viser sig i horisonten og de mulige perspektiver, der tegner sig i den forbindelse. Oplyses senere 22
23 7.3 Patientsikkert sygehus Følger senere Antal lektioner: 2-3 Læge Case/cases forelægges Supplerende litteratur: 23
24 7.4 Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet? Hvordan kan politiske beslutninger og direktioner på hospitaler påvirke den enkelte medarbejders vilkår og muligheder? Perspektiver: Nationale de politiske vinde Regionalt - regionernes fremtid, hvordan påvirker det de intensive afsnit? Lokalt Hospitalerne. Hvilket samarbejde kan hospitalets ledere initiere med medarbejderne i den kliniske praksis? At gøre intensivsygeplejersken opmærksom på hvilke muligheder der er i et politisk styret system og hvilken indflydelse det har. Antal lektioner: 2 Undervisere: Sygeplejefaglig leder Oplæg og diskussion vil spænde sig fra nationale beslutninger til ledelse udøves i praksis i samarbejde med den enkelte medarbejder. Oplyses senere 24
Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark
Efteruddannelse For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje 2014-2015 HR Personaleudvikling, Region Syddanmark Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen 2014-2015...3 Formål og mål med efteruddannelse...3
Læs mereIndholdsfortegnelse Efteruddannelsen Modul 1 - Kommunikation...4 Modul 2 Fysiologi Modul 3 Etik...8 Modul 4 Fysiologi 2...
Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen 2015-2016...3 Formål, mål og rammer for efteruddannelsen...3 Modul 1 - Kommunikation...4 1.1 Kommunikation, typologi og samarbejde...4 1.2 Selvudvikling og konflikthåndtering...5
Læs mereEfteruddannelse for intensive sygeplejersker 2014/2015
Uge 38 Modul 1 Program: Frokost er en time, hvor der også indgår rundvisning på ITA Sygehus Lokale Ansvarlig Onsdag den 17. september 2014 (Frokost 11.15-12.15) 08.30-08.45 Velkomst ved Ann Jorry Liljegren
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereStudieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263
Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mere1) Virksomhedsgrundlag
Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereDiplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereLæringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereModul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere
Læs mereHospitalet Valdemar A/S. Andel af indikatorer som er helt opfyldt eller i betydelig grad opfyldt
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 15-01-2014 Hospitalet Valdemar A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 12-12-2013 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mere