Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Notat Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd Det Europæiske Teknologiske Institut: nogle skridt nærmere oprettelsen KOM(2006) 276 endelig 1. Resumé Kommissionens meddelelse af 8. juni 2006 er en konkretisering af Kommissionens meddelelse af 22. februar 2006 med forslag om at etablere et Europæisk Teknologisk Institut (ETI) med MIT som forbillede. ETI vil kunne styrke netværksdannelse og synergier mellem fremragende forsknings- og innovationsmiljøer i Europa. Et ETI baseret på topklasse netværk åbent for alle medlemsstater vil være et vigtigt skridt, som kan udfylde det eksisterende gab mellem højere uddannelser, forskning og innovation sammen med andre initiativer, som styrker netværk mellem fremragende forsknings- og innovationsmiljøer i Europa. Etableringen af ETI forudsætter, at der udarbejdes et legalt instrument, som Kommissionen planlægger udsendt senere i Finansieringen forventes at komme fra EU, EU s medlemslande, og fra virksomhederne. 28. august 2006 Bredgade København K Telefon Telefax E-post fist@fist.dk Netsted CVR-nr Sagsnr Dok-id Forskningspolitisk Center Lone Heyde Telefon Telefax E-post lhe@fist.dk Danmarks foreløbige holdning til forslaget er positiv, idet det understøtter regeringens globaliseringsstrategi. Et væsentligt overordnet mål er symbolværdien i at skabe en fornyet europæisk indsats hen imod skabelsen af et globalt konkurrencedygtigt, videnbaseret samfund. 2. Baggrund Forslaget om at etablere et Europæisk Teknologisk Institut (ETI) blev oprindelig lanceret i forbindelse med forårstopmødet i 2005, hvor der blev givet tilslutning til at arbejde videre med forslaget. Som reaktion på den første meddelelse fra februar 2006 om at etablere et ETI, anerkendte Det Europæiske Råd på sit møde i marts 2006, at det europæiske teknologiske institut vil blive et betydningsfuldt skridt i retning af at skabe den

2 sammenhæng mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, som mangler på nuværende tidspunkt. Kommissionen blev anmodet om at forelægge et forslag om yderligere tiltag senest medio juni Forslaget om etableringen af ETI går ud på at skabe fremragende netværk, der er åbne for alle medlemsstaterne med det formål at skabe den sammenhæng på europæisk plan mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, som mangler på nuværende tidspunkt. Instituttet skal ses i sammenhæng med andre aktioner, herunder det 7. rammeprogram, der forbedrer netværk og synergieffekter mellem fremragende forsknings- og innovationsmiljøer i Europa. Kommissionen lægger endvidere op til, at Det Europæiske Forskningsråd bør spille en fremtrædende rolle. Den foreliggende meddelelse fra Kommissionen er således et skridt på vejen til at konkretisere forslaget om etableringen af ETI. Som det fremgår af meddelelsen er der behov for en nærmere afklaring af en lang række væsentlige spørgsmål. Etableringen af ETI forudsætter, at der udarbejdes et legalt instrument, som Kommissionen planlægger udsendt senere i Finansieringen forventes at komme fra EU, EU s medlemslande, og fra virksomhederne. 3. Hjemmelsgrundlag Forslaget indeholder ikke et specifikt hjemmelsgrundlag, men det oplyses, at Kommissionen senere i 2006 vil fremlægge forslag til et legalt grundlag for ETI. 4. Nærhedsprincippet Forslaget vedrører etableringen af en EU-institution, som har til opgave at medvirke til en overordnet koordinering af nationale aktiviteter vedr. uddannelse, forskning og innovation. Denne opgave kan ikke løses nationalt, og forslaget anses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 5. Formål og indhold Formålet med etableringen af et ETI er at fremme en samordnet indsats for at styrke Europas evne til at udnytte de tre elementer, som et konkurrencedygtigt, videnbaseret samfund skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation), og til at forbedre den europæiske konkurrenceevne. ETI ses som en del af en integreret strategi, hvor der fokuseres på uddannelse, forskning og innovation for at nå Lissabon-målene. I den sammenhæng bør ETI ikke blot være en ny aktør, men en europæisk referencemodel. Forslagets hovedpunkter er: 1. ETIs struktur og ledelse 2. Menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold 3. Akademiske grader og eksamensbeviser 4. Styrkelse af videndeling og samarbejde 5. Rammebetingelser 6. Globale perspektiver 7. Sammenhæng med andre EU-aktiviteter. 2

3 Ad 1. ETIs struktur og ledelse ETI skal være en institution, som udpeger og støtter europæiske vidensamfund, bestående af integrerede partnerskaber med hold af deltagere fra universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet inden for forskning, uddannelse og innovation. Instituttet skal være en selvstyrende, fleksibel, effektiv og operationel enhed med en bestyrelse og et begrænset antal ansatte, som udfører støttefunktioner. Opgaverne, dvs. forskningen, innovationen og undervisningen af postgraduatestuderende, skal udføres af vidensamfundene. Et vidensamfund vil således blive meget mere end et netværk: et vidensamfund vil blive et integreret partnerskab, som har påtaget sig at nå en række strategiske mål, der fastlægges af ETI's bestyrelse. ETI skal være aktivt inden for uddannelse, forskning og innovation ved hjælp af menneskelige og fysiske ressourcer, der hovedsageligt stilles til rådighed af partnerorganisationerne. Ressourcerne stilles til rådighed inden for rammerne af vidensamfundene og under bestyrelsens strategiske ledelse. Vidensamfundene skal være partnerskaber bestående af fremragende grupper fra universiteter, erhvervslivet og forskningssektoren, som skal have en dagsorden for uddannelse, forskning og innovation med en mellemlang til lang tidshorisont (10-15 år) inden for et bredt, strategisk tværfagligt område. De skal have den kritiske masse, som er nødvendig for at få betydning på verdensplan og samle den fragmenterede ekspertise, der findes i Europa. De første vidensamfund forventes etableret senest i Vidensamfundene bør udvælges på grundlag af en proces, som er både top-down og bottom-up. Efter udvælgelsen skal hvert enkelt vidensamfund fastsætte sin egen operationelle struktur inden for de overordnede rammer, der er fastsat af bestyrelsen. Omfanget af vidensamfundenes selvstændighed og ansvar bør fastlægges af bestyrelsen, men de bør dog have en betydelig grad af selvstændighed og den størst mulige fleksibilitet i deres interne organisation og forvaltningen af deres økonomiske, menneskelige og fysiske ressourcer. Det er hensigten, at innovation frem for den traditionelle teknologioverførsel i slutfasen skal være omdrejningspunktet for arbejdet vedrørende de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på. For at opnå dette bør erhvervsekspertise integreres i alle aspekter af forskningen og uddannelsen. Erhvervslivet kan bidrage direkte til forskning og uddannelse med fremragende forskere og ledelsesmetoder. Forskellige undervisningsprogrammer kunne omfatte moduler vedrørende forvaltning inden for innovation og kurser i iværksætterkultur. Det foreslås, at ETI ledes af en bestyrelse med en organisation, hvis størrelse er begrænset til det absolut nødvendige. Bestyrelsen fastlægger de vigtigste tematiske områder, der skal arbejdes indenfor, og udvælger, opretter, overvåger og evaluerer vidensamfundene, samt træffer beslutning om ETI's overordnede budget og fordeling af midler til vidensamfundene. 3

4 Bestyrelsens størrelse bør være begrænset, og sammensætningen bør sikre en ligelig fordeling af medlemmer med erfaring fra henholdsvis den videnskabelige sektor og erhvervslivet. Medlemmerne skal udpeges personligt uden nogen form for repræsentativ funktion. Ad 2. Menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold ETI skal kunne tiltrække de bedste til vidensamfundene og placere dem i effektive grupper. Forskere, undervisere og ansatte, der beskæftiger sig med innovation eller teknologioverførsel, skal kunne udlånes til og ansættes af ETI f.eks. ved direkte ansættelse, udstationering, løs tilknytning eller i midlertidige stillinger. Ad 3. Akademiske grader og eksamensbeviser ETI skal kunne tildele akademiske grader og udstede eksamensbeviser. Dette vil udgøre en synlig bekræftelse af ETI's status og et incitament for studerende og forskere til at deltage i dets programmer. ETI skal være en tiltrækningskraft for de bedste hjerner i hele verden. Ad 4. Styrkelse af videndeling og samarbejde ETI bevillinger til vidensamfundene betyder, at de deltagende universiteter og forskningscentre kan gennemføre et mere omfattende arbejde hurtigere, end det ellers ville have været tilfældet. Det tætte partnerskab inden for et vidensamfund og integrationen af erhvervslivet vil muliggøre en mere effektiv deling af viden og anvendelse heraf i forbindelse med innovation. ETI vil kunne stille supplerende finansielle ressourcer til rådighed til opbygningen af infrastrukturkapacitet. På områder præget af høj risiko og usikkerhed kan virksomheder tilskyndes til at investere og deltage direkte i en tidligere fase af forskningen, end de ellers ville gøre, eller til at investere i områder, hvor målene er mere langsigtede og præget af spekulation. Samtidig vil vidensamfundenes uddannelsesaktiviteter sætte virksomhederne i stand til at bidrage til de studerendes uddannelse og gøre deres viden mere relevant for en erhvervskarriere eller etablering af egen virksomhed. Hvis erhvervslivet får større indflydelse på vidensamfundenes dagsorden, vil det sikre, at forskningsresultaterne bliver relevante for erhvervslivet, og støtte udviklingen af nye forretningsmuligheder. Små og mellemstore virksomheder kan opnå fordele i form af en større humankapital, etablerings- og spin-offmuligheder, klyngeaktiviteter, lettere adgang til venturekapital samt bedre udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Ad 5. Rammebetingelser ETI vil have behov for en betydelig offentlig finansiering i forbindelse med etableringen. Det forventes, at de tætte og langsigtede forbindelser med erhvervslivet vil fremme bidrag fra den private sektor, men offentlig finansiering vil være af afgørende betydning for udviklingen på lang sigt. Kommissionen antager, at ETI gradvist vil vokse sig større. Dette betyder, at finansieringsbehovet vil være koncentreret i slutningen af perioden og 4

5 derefter. En stigende del af ETI's indtægter bør på lang sigt bestå af indtægter fra kontrakter vedrørende forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Ad 6. Globale perspektiver En af ETI's målsætninger er at tiltrække studerende og forskere fra hele verden. Kun ved at opnå et godt omdømme på verdensplan vil det være i stand til at tiltrække studerende og forskere fra hele Europa og fra lande uden for EU. Det vil både være en målestok for succes og give EU en mulighed at udnytte ikke EU-borgeres kvalifikationer en fremgangsmåde, der ligner den i USA. ETI bør dog være opmærksom på nødvendigheden af at undgå at udløse hjerneflugt fra mindre udviklede lande og i stedet fremme forskning og innovation i tredjelande gennem passende forbindelser. Ad 7. Sammenhæng med andre EU-aktiviteter ETI skal kunne indgå som en del af en samordnet indsats for at styrke forsknings-, uddannelses- og innovationssektorens muligheder for at bidrage til opfyldelse af Lissabon-målene. I modsætning til andre EU-initiativer planlægges ETI som et permanent organ, altså en aktør på vidensområdet og ikke en støttemekanisme. Det vil integrere de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på, og aktivt skabe sammenhæng mellem disse tre elementer for at opnå synergieffekter mellem dem. Det vil navnlig støtte strategisk forskning, som er rettet mod problemløsning, og uddannelse af studerende inden for områder af særlig stor betydning for erhvervslivet. Bestyrelsen bør etablere en struktureret dialog med Det Europæiske Forskningsråd. Der kunne etableres en tilsvarende dialog med de ansvarlige for andre EU-initiativer som f.eks. de europæiske teknologiplatforme, de fælles teknologiinitiativer og ekspertisenettene med henblik på at sætte bestyrelsen i stand til at formulere sin egen politik og gøre den sammenhængende og præget af synergieffekter. På det operationelle plan bør partnerskaberne i alle faser (fra udarbejdelsen af deres ansøgning om at blive vidensamfund og fastlæggelsen af deres målsætninger til gennemførelsen efter udvælgelsen) opfordres til at udvikle samarbejde vedrørende eksisterende projekter og udnytte resultaterne og bedste praksis fra disse. *** De næste skridt De næste skridt indebærer færdiggørelse af en konsekvensanalyse, som er på vej, og udarbejdelse af et udkast til et retligt instrument om oprettelse af ETI, som forventes vedtaget i efteråret Kommissionen vil i de kommende måneder gennemføre omfattende høringer af medlemsstaterne og de berørte parter. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Punktet er ikke relevant. 5

6 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Oprettelsen af ETI vil indebære udgifter for EU s budget, hvoraf Danmarks andel udgør 2%. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre udgiftens størrelse. Såfremt medlemslandene skal bidrage med nationale midler, vil forslaget medføre nationale statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel udgift. 9. Høring Meddelelsen er sendt i høring hos EF-Specialudvalget for forskning med høringsfrist den 8. september Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen har udtrykt en positiv holdning til den grundlæggende idé om etablering af ETI, som er at styrke sammenhængen mellem uddannelse, forskning og innovation, samt forstærke netværksdannelsen mellem de førende europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder en vis præcisering af intentionerne, som er at skabe netværkssamarbejde under central overordnet ledelse. En mere præcis stillingtagen til forslaget kræver imidlertid et mere detaljeret beslutningsgrundlag, herunder ikke mindst en afdækning af de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af ETI både med hensyn til sammensætningen af den samlede finansiering samt en vurdering af størrelsesordenen af de nye udgifter, etableringen af ETI indebærer. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er fortsat en vis reservation hos en række lande over for forslaget. Nogle lande har betydelige reservationer over for etableringen af et ETI. Andre lande stiller sig forsigtigt positive til ideen. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Meddelelsen af 8. juni 2006 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Meddelelsen af 22. februar 2006 (KOM(2006) 77 blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 3.marts 2006 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts Udvalget har modtaget supplerende samlenotat af 24. februar