5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer

Transkript

1 Indhold: 1. Indledning Styregruppen og arbejdsgruppens medlemmer side 3 2. Om sundhedsberedskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 4 Opgaver side 5 Proces side 5 Akut Medicinsk Koordineringscenter (AMK) side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme side 5 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse side 7 Kommunalt ansat sundhedspersonale side 7 Læger side 7 Tandlæger side 7 Apoteker side 7 Redningsberedskab side 8 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt side 9 Kommunens opgaver side 9 Samarbejde med andre kommuner side 9 Ansvar og kompetence side 9 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet side 11 Centrale personer i Sundhedsberedskabet er side 11 Den røde telefon side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser side Pandemisk influenza og noro-virus side Det kriseterapeutiske beredskab side Brand i bymæssig bebyggelse side Brand på plejecenter side 14

2 5.8. Voldsomt snefald/isslag side Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter og/eller i eget hjem side Hedebølge side Stort færdselsuheld side Samarbejdsparter regionalt Politidirektøren (Fyns Politi) side 17 Region Syddanmark side 17 Atomberedskabet side Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Uddannelse side 17 Øvelser side 18 Bilag: 1. Organisation og telefontavle sundhedsberedskabets ledelse side Telefontavle sundhedsberedskabets personale side Oversigt over plejecentre, kapacitet og materiel side Typer af hændelser generelt side 22 Action card : 5.1. Generel plan for alarmering side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side CBRN-hændelser side Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje side Brandinstruks plejecenter side Voldsomt snefald/isslag side Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem side Anbefalede handlinger ved hedebølge side 32

3 1. Indledning Over sommeren 2008 blev det første udkast til sundhedsberedskabsplan for Nordfyns Kommune udarbejdet. Efter høring i Region Syddanmark og de omkringliggende kommuner er planen færdiggjort i sin første udgave marts Organisationen bag arbejdet er henholdsvis en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der er afholdt 3 fælles møder i styregruppen og arbejdsgruppen og 5 møder i arbejdsgruppen alene. Beredskabschef Johnny Lagoni og indsatsleder Jan Jessen har deltaget i 2 af arbejdsgruppens møder med det formål at koordinere arbejdet med sundhedsberedskabsplanen og den overordnede beredskabsplan, som er under udarbejdelse. Styregruppen: Direktør Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Ældrechef Lis Kjelstrup-Hansen Områdeleder Elin Dalsgaard Konsulent i Myndighedsafdelingen Judith Poulsen Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg Arbejdsgruppen: Gruppeleder Käte Sindholm Gruppeleder Heidi Kirkegaard Gruppeleder Sonja Rasmussen Leder på Søbo Jeanie Bruun Sygeplejerske Helle Hauge Rasmussen Sygeplejerske Mitzie Pedersen Praksiskoordinator Agnete Uhlenfeldt Specialist Lykke Schaldemose Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg (koordinator for arbejdsgruppen)

4 2. Om sundhedsberedskabsplanen Lovgrundlag Nordfyns Kommune skal ifølge gældende lovgivning og bekendtgørelser udarbejde en sundhedsberedskabsplan. Regelgrundlaget for planlægningen er: Sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24. juni 2005) Beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) Epidemiloven (LOV nr. 640 af 13. juni 2007) Lægemiddelloven (LOV nr af 12. december 2005) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale sundhedsberedskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006) Grundlaget for sundhedsberedskabsplanlægning består således af flere dele: vejledninger og retningslinier, der er udsendt fra centralt og regionalt niveau, et grundigt kendskab til de lokale forhold, herunder skabelsen af synlighed over kontakttelefonnumre, indkvarteringsmuligheder og synliggørelse af sundhedspersonalets pligter og ansvar i en katastrofesituation. Kommunens overordnede Beredskabsplan og Akut Medicinsk Koordinationscenter s (AMK) indsats i en katastrofesituation Kommunen skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering og skal beskrive kommunens målsætninger for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med region og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. For kommunens vedkommende drejer det sig bl.a. om de praktiserende læger. Aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder samarbejde med AMK i regionen. Kvalitet og kvalitetssikring. Kommunens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet. Definition Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsnets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. - udover det daglige sundhedsberedskab - såvel ved fredstidskatastrofer som under krise eller krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelsundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen er en integreret plan, som skal anvendes af sundheds- og ældreafdelingen med flere ved løsning af de kommunale sundhedsberedskabsmæssige opgaver såvel i hverdagen ved længerevarende driftsforstyrrelser, katastrofer og under krise- eller krigssituationer. Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale sundhedsberedskabsopgaver. Formål Formålet er at skabe grundlag for en koordineret sundhedsberedskabsmæssig indsats i en ekstraordinær situation samt sikre en koordineret anvendelse af de sundhedsberedskabsmæssige ressourcer for hurtigst muligt at bringe Kommunen, og dens borgere, tilbage til en normaliseret situation. Formålet med sundhedsberedskabsplanlægningen er endvidere at sikre, at kommunen også vil være i stand til at løse sine almindelige sundhedsopgaver i en ekstraordinær situation.

5 Opgaver De overordnede opgaver for kommunens sundhedsberedskab omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning for sygehusene Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Proces Fokus for sundhedsberedskabet er borgerens sikkerhed og sundhed i en ekstraordinær situation, det være sig hvad enten der er tale om f. eks. en brand på et plejecenter i kommunen, en større trafikulykke i regionen eller en national katastrofe. Sundhedsberedskabet aktiveres normalt 3 steder fra, nemlig Kommunens egne ansatte ved f.eks. brand på plejecenter, uvejr o.l. Kommunens redningsberedskab Akut Medicinsk Koordineringscenter Den overordnede aktør i sundhedsberedskabet er regionens AMK, som alarmeres når Alarmcentralen for Region Syddanmark skønner, at der er flere end 7-10 tilskadekomne ved en ulykke. Første modtager af tilskadekomne er sygehusene i regionen. Akut Medicinsk Koordineringscenter (AMK) AMK er sundhedsberedskabets væsentligste aktør i en større katastrofesituation, idet det er her sygehusenes beredskab koordineres, og det er herfra der evt. iværksættes ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene. AMK kan udsende læger/udrykningshold i den udstrækning, der er behov for det. Information formidles fra AMK. AMK vurderer behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og alarmerer den primære sundhedstjeneste, når det skønnes nødvendigt. AMK vil i forbindelse med alarmen tilkendegive, i hvilket omfang, der er behov for det kommunale sundhedsberedskabs indsats. I region Syddanmark skønnes det at op til de første 100 tilskadekomne vil kunne rummes på sygehusene uden at indkalde eget personale ekstraordinært. Der skal altså langt flere tilskadekomne til, inden kommunens sundhedsberedskab f.eks. bliver bedt om at tage imod førudskrevne patienter. Efter alarmen er det også AMK s opgave at afvarsle beredskabet og sikre erfaringsopsamling. Såfremt der i forbindelse med en indsats i sundhedsberedskabet er brug for at rekvirere utensilier (senge, madrasser, personlige værnemidler, vejhjælp etc.) rettes henvendelse til redningsberedskabets vagttelefon (mobil ). Sundhedsberedskabsplanens ramme Sundhedsberedskabsplanen er en naturlig integreret del af Nordfyns Kommunes Beredskabsplan, der dels beskriver kommunen, beskriver trusselsvurderinger m.v. samt i tilfælde af større katastrofer - tager højde for opgaver som at administrere rationeringsordninger at arrangere folkebespisning at fremskaffe og fordele arbejdskraft i samarbejde med arbejdsformidlingen at udføre ekstraordinære begravelsesforanstaltninger at sikre særlige kulturelle værdier og arkivalier at holde borgerne informeret at etablere ekstraordinær pasning af børn, hvis forældre gør tjeneste i totalforsvaret at løse opgaver i den primære sundhedstjeneste i samarbejde med amtskommunen og dens institutioner at etablere omsorgsforanstaltninger for evakuerede, husvilde og flygtninge at etablere nødundervisning med reduceret lærerstab at tilvejebringe nødforsyninger (energimidler, materialer, fødevarer m.m.) at gennemføre manuelle nødprocedurer, når Edb-systemer ikke fungerer, for de

6 at sikre manuelle registre at foranledige sikringsrum ryddet og klargjort Planen skal i øvrigt ses i sammenhæng med Region Syddanmarks Beredskabsplan, som blandt andet beskriver sundhedsberedskabet på sygehusene i regionen. Ligeså er det forudsat, at kommunernes sundhedsberedskabsplaner kan ses i sammenhæng med nabokommunernes. For Nordfyns Kommune er det sundhedsberedskabsplaner i henholdsvis Middelfart, Odense, Kerteminde og Assens kommune.

7 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består af direktør for social- og arbejdsmarked, myndighedschefen, sundhedschefen/formand for koordinationsgruppen på sundhedsområdet, ældrechefen, områdeleder for ældreområdet og den ledende sygeplejerske. Sundhedsberedskabets ledelse på det operationelle niveau består af den ledende sygeplejerske, leder for aktivitet og træning, gruppeledere for personalet i frit-valg samt leve- /bomiljøer og plejecentre incl. aflastningspladser. Se bilag 1 for opgavefordeling, kontakttelefonnumre og adresser m.v. Sundhedsberedskabet er en del af kommunens redningsberedskab og enhver aktivitet i denne plan skal ses i sammenhæng med den overordnede beredskabsplan. Det er sundhedsberedskabets ledelses ansvar sammen med beredskabschefen - at sikre denne koordinering. Kommunalt ansat sundhedspersonale: Der er ansat ca. 45 uddannede sygeplejersker placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø (sygeplejersker) samt Søndersø Rådhus (visitatorer) og på Fredensbo-centret (forebyggelseskonsulenter). I dette tal indgår også et mindre antal ledere, der er uddannede sygeplejersker. Disse forudsættes dog i en ekstraordinær situation at varetage ders opgaver som ledere. Desuden er ansat ca. 9 sundhedsplejersker og ca. 16 fysio- og ergoterapeuter som udtryk for personale med mellemlang videregående uddannelse i sundhedsafdelingen, myndighedsafdelingen og i sundhedsplejen. For så vidt angår personale med erhvervsfaglig uddannelse på sundhedsområdet er ansat ca. 90 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere og ca. 360 social- og sundhedshjælpere/ hjemmehjælpere. I den sidste gruppe indgår tillige et mindre antal ufaglærte. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Se bilag 2 for telefonnumre til personalet i sundheds- og ældreafdelingen. Læger Der er 1 lægehus og 2 enkeltmandspraksiser i Bogense, 2 lægehuse og 1 enkeltmandspraksis i Otterup samt 2 lægehuse samt 2 enkeltmandspraksiser i Søndersøområdet og 1 lægehus i Morud. Sundhedsberedskabsplanen koordineres mellem Nordfyns Kommune og lægepraksis i henhold til de til enhver tid gældende regler om massevaccination m.v.. Dertil kan komme koordineret samarbejde om tilsyn til førudskrevne, hjemmebesøg hos smittede og tilskadekomne m.v. i forbindelse med de opgaver, som kommunen varetager overfor vore borgere i henhold til sundhedsberedskabsplanen. Denne koordination finder sted via kommunens praksiskoordinatorer. Tandlæger Der er 4 kommunale tandklinikker placeret i henholdsvis Bogense, Morud, Otterup og Søndersø. Hertil kommer 6 private tandlægeklinikker. Tandlægernes rolle i sundhedsberedskabet vil bero på en konkret stillingtagen i den givne situation. Apoteker Der er 3 apoteker i kommunen placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø.

8 Region Syddanmark er ansvarlig for de overordnede aftaler med lægemiddelberedskabet vedrørende forsyning af lægemidler og medicinsk udstyr til patienter i forbindelse med større epidemier. I forbindelse med behov for mere/andet medicin end det normale forbrug vil apoteket i løbet af timer til 1 døgn kunne fremskaffe det fra deres leverandører. Derudover forudsættes opgaven løst i det ordinære system eller i den ekstraordinære situation via det nationale og regionale beredskab. Redningsberedskab Der er ambulancestationer i Bogense og Otterup. Der er p.t. lægebil i Odense og Brenderup.

9 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt Sundhedsberedskabsplanen forholder sig til de overordnede retningslinier og opgaver for Nordfyns Kommunes sundhedsberedskab. For at konkretisere og operationalisere opgaven har vi taget afsæt i de særlige forhold, som gør sig gældende i kommunen og de risici, som viden på området tilsiger, at vi bør være forberedte på. En oversigt over de typer af hændelser, som et sundhedsberedskab skal forholde sig til, kan opdeles i naturskabte, menneskeskabte og teknologiske. Bilag 4 viser et eksempel på denne opdeling med markering af de hændelser, som Nordfyns Kommune indtil videre har sat særligt fokus på i sin risiko- og sårbarhedsanalyse og hvilke, vi anser for usandsynlige eller af mindre væsentlighed set i perspektivet for sundhedsberedskabsplanen. Skitsen opererer med begreberne uvarslede og varslede hændelser: Over for de uvarslede hændelser er der behov for et stående sundhedsberedskab, der hurtigt kan indsættes. Da hverken tid, sted eller øvrige forhold normalt vil være kendt på forhånd. Der er derfor behov for en sundhedsberedskabsplanlægning af generel karakter. Over for varslede hændelser kan det stående sundhedsberedskab suppleres med et sundhedsberedskab med en noget længere klargøringstid. I disse situationer har sundhedsberedskabsplanlægningen en anden karakter end ved de uvarslede hændelser. Der er på forhånd behov for planer med henblik på generel aktivering af sundhedsberedskabet, og i den konkrete situation kan planlægningen rettes direkte mod den varslede hændelse. Kommunens opgaver Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser som er en følge af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet. Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via regionens AMK og/eller redningsberedskabet. Det skal iagttages, at det ikke kun handler om at passe de syge og tilskadekomne i f.eks. ekstraordinært oprettede pladser, men også at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.v. Samarbejde med andre kommuner. I en ekstraordinær situation kan det være påkrævet at tænke samarbejdet med vore nabokommuner (Assens, Middelfart, Kerteminde, Odense) ind, for eksempel: Samarbejde over kommunegrænser i ekstremt vejrlig. Ulykke, katastrofe eller en ekstraordinær situation i Beldringe Lufthavn (på grænsen til Odense Kommune) Ulykke, katastrofe eller en ekstraordinær situation på motorvej E 45 (Assens og Odense kommune). Ulykke, katastrofe eller en ekstraordinær situation på Odense Fjord (mellem Nordfyns og Kerteminde Kommune). Ansvar og kompetence Den politiske struktur har været gældende siden 1. januar 2007, mens den aktuelle administrative organisationsplan har været gældende siden november Den til enhver tid gældende organisationsplan fremgår af Nordfyns Kommunes hjemmeside og intranettet.

10 Kommunen er ansvarlig for at opretholde og videreføre de daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære situationer. Beredskabsplanlægningen bygger grundlæggende på et princip om, at den myndighed, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer (sektoransvarsprincippet). Derudover forudsættes, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt (nærhedsprincippet), så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Det kan blive nødvendigt at indsnævre beslutningsprocessen, såvel politisk som administrativt. Lov om kommunernes styrelse åbner mulighed herfor i 69, hvor kommunalbestyrelsens, økonomiudvalgets og borgmesterens ansvar og kompetence er angivet i en krise-/krigsorganisation. De enkelte forvaltninger er forpligtiget til at kende opbygning og indhold af kommunens rednings- og sundhedsberedskabplaner således, at kommunen og de ansatte kan yde en maksimal indsats i en beredskabssituation, der overstiger kommunens daglige formåen. I en sundhedsberedskabssituation skal kommunens organisation omstilles til at løse de vigtigste normale opgaver samt de ekstraordinære opgaver der uvægerligt vil opstå. Denne omstilling af den kommunale organisation kan indebære, at normale kompetenceforhold ændres i et vist omfang, og at opgavernes løsning må finde sted under ændrede vilkår. Kommunaldirektøren har ansvaret for det civile beredskab. I en situation, hvor redningsberedskabet er repræsenteret på et ulykkessted ved f.eks. brandvæsen, lægeambulance og/eller redningsmandskab skal personalet i sundhedsberedskabet uophørligt følge de anvisninger, som indsatsleder, læge eller den/de bemyndigede under indsatsen giver. AMK har det overordnede ansvar for koordineringen af sundhedsberedskabet. Se herom på side 5. Alle kommunens ansatte er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at kommunen kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation og de ansatte med sundhedsfaglig baggrund samt deres ledere er særligt forpligtet til at give møde på opfordring eller uopfordret.

11 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer. Nedenfor er udvalgt nogle hændelser, hvor der er udarbejdet specifikke anvisninger for handlinger i sundhedsberedskabet. for hver hændelse er beskrevet hvem der (normalt) alarmerer sundhedsberedskabet erfaringer med risiko for at den givne hændelse opstår og under hvilke omstændigheder generelt om hændelsen henvisning til sundhedsberedskabets action cards : 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet 5.2. Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus 5.3. CBRN-hændelser 5.4. Forholdsregler i forbindelse med epidemier 5.7. Brand på plejecenter 5.8. Voldsomt snefald/isslag 5.9. Orkan og stormflod Strømsvigt på plejecenter/hos hjælpeløse i eget hjem Hedebølge 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet. Alarmering af sundhedsberedskabet sker på beredskabstelefonen, som er åben døgnet rundt. Alle relevante telefonnumre er kodet ind i telefonen. Centrale personer i sundhedsberedskabet: Direktøren for Social- og arbejdsmarked er overordnet ansvarlig på det strategiske niveau og for kontakten til det politiske system og det civile beredskab (= kommunens samlede organisation). Sundhedschefen og ældrechefen er overordnet ansvarlige på det taktiske niveau. Leder arbejdet i sundhedsberedskabet. Myndighedschefen medvirker i koordineringen af arbejdet på det strategiske og taktiske niveau. Beredskabschefen er central figur i Nordfyns Kommunes samlede redningsberedskab, men ikke direkte medlem af sundhedsberedskabets ledelse. Den ledende sygeplejerske, leder af aktivitet og træning samt områdeleder for frit-valg er ansvarlige for den daglige opgaveløsning på det operationelle plan og de opgaver i sundhedsberedskabet, som de bliver bedt om at løse. Alle ansatte med sundhedsfaglig baggrund har pligt til at give møde, hvis/når det overhovedet er dem muligt, når sundhedsberedskabet er alarmeret. Den røde telefon Kommunens beredskabstelefon ( den røde telefon, mobil ) er omdrejningspunktet for sundhedsberedskabet. Telefonen er alarmcentralens, AMK s, vagtlægecentralens og redningsberedskabets kontakt til kommunen i en alarmsituation. Telefonen er bemandet døgnet rundt. Den røde telefon må ikke bruges til andet end som beredskabstelefon. Der udarbejdes instruks for vagt, opladning og afprøvning af telefonen, ligesom der foreligger klar instruks for, hvad dén, der tager telefonen, skal gøre. Eftersom linjen ind i kommunen og den videre kontakt til det vagthavende personale i kommunen hele døgnet sker via mobiltelefon vil der være områder/tidspunkter, hvor kontakt

12 5.2. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus Sundhedsberedskabet alarmeres via AMK. Indsatsen er varslet, men forberedelsen af indsatsen er kompleks og tiden vil normalt være/føles at være knap. Region Syddanmark skønner, at Nordfyns Kommunes andel af førudskrevne i en katastrofesituation næppe vil overstige 10 patienter. Bilag 3 viser, hvor mange førudskrevne, der kan rummes ekstraordinært på det enkelte plejecenter, idet der er tænkt på fællesarealer, træningsfaciliteter og mødelokaler, hvor patienter kan modtages uden at fortrænge de faste beboere fra deres hjem. Vi har valgt at medtage skønnet over alle muligheder for ekstraordinær indkvartering af plejekrævende patienter/borgere, idet vi medtænker den situation, som ingen har imødeset, eller hvor et helt plejecenter må evakueres og beboerne herfra genhuses lokalt. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler sygehusene patienterne i 3 grupper: 1.Patienter, der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. 2.Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. 3.Patienter, der kan udskrives til plejeinstitution. Kommunen er udover at modtage ekstraordinært udskrevne pligtig til at medvirke til at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets ekstraordinære indsats pågår. Vi må endvidere være forberedt på at der vil være borgere hvis behandling udskydes og som i givet fald kan have brug for en mere intensiv indsats end planlagt. Disse borgere vil evt. få behov for midlertidigt ophold på en plejeinstitution i kommunen. I daglig praksis har kommunen ikke lager af lægemidler og kun et mindre lager af medicinsk udstyr (forbindsmaterialer m.v.), hvorfor grænsedragningen mellem kommunens formåen, redningsberedskabets ydeevne og forpligtelse og aftaler med vore private leverandører bør være under løbende bevågenhed. Planlægningen for modtagelse af ekstraordinært udskrevne er beskrevet i action card Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser. CBRN-hændelser (= hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale) i sundhedsvæsenet er den del af sundhedsberedskabet, der skal kunne begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk og nukleart materiale. Det vil altid være AMK, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser. Sådanne hændelser kan forekomme ved større ulykker, naturlige epidemier, eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Der kan være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested og situationer, hvor der ikke er noget kendt eller erkendbart skadested/gerningssted. Se Action Card 5.3. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at de praktiserende læger og evt. hjemmesygeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-disponering. Der skal opsættes skilte med adgang forbudt ved indgangsdøre til administrationsbygninger og plejecentre, såfremt selv-henvendere ville udgøre en trussel mod ansatte og beboere i en given situation.

13 Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og borte fra skadesstedet, indtil der formelt rettes henvendelse til beredskabstelefonen fra AMK eller redningsberedskabet med besked om, hvad vi skal gøre. Arbejdsgruppen bemærker, at der i kommunen findes flere virksomheder, som i en uheldig situation kan give anledning til en CBRN-hændelse, hvorfor sundhedsberedskabet når den overordnede beredskabsplan foreligger bør opdateres. Arbejdsgruppen bemærker, at i fald regionen i forbindelse med en CBRN-hændelse, eller i fald et større epidemisk udbrud i kommunen tilsiger samling af de inficerede borgere så ville Fredensbo plejecenter i Særslev være en mulighed for at indrette en akut karantænefacilitet Pandemisk influenza og noro-virus Alarmering af sundhedsberedskabet sker fra AMK for så vidt angår egentlige pandemier og evt. i dette perspektiv ukendte hændelser. Se action card 5.3. Der henvises i øvrigt til bilag 31.5 i Bilag til håndbog om sundhedsberedskabsplanlægning, der indeholder vejledning til kommunernes sundhedspersonale om håndtering af pandemisk influenza. Planlægningen i sundhedsberedskabet omfatter håndteringen af udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme. Nordfyns Kommune henholder sig til den til enhver tid givne vejledning fra embedslægeinstitutionen. Engelske skøn omsat til danske forhold indebærer for Nordfyns Kommune, at der i de to uger, hvor influenzaen er på sit højeste ca. vil være knap 310 kontakter til de praktiserende læger på Nordfyn (1.000 pr borgere). Den særlige udfordring for sundhedsafdelingen og ældreafdelingen, er at personalet i denne periode også i et eller andet omfang vil være syge det er dog en situation, vi kender og er vant til at håndtere. I den mindre målestok har vi 2006 haft et mere generelt udbrud af noro-virus på et af vore plejecentre og vi støder med jævne mellemrum på borgere, som vi er, eller har været, i kontakt med. og som viser sig at være inficeret. I det omfang, vi er uvidende, kan vi som plejepersonale meget let komme til at starte en epidemi. Action card 5.4 repræsenterer officielle standarder for, hvordan et udbrud af for eksempel NORO-virus håndteres i den normale organisation. Derudover er jævnlig obligatorisk undervisning i håndhygiejne suppleret med daglig kollegial agtpågivenhed et vigtigt instrument i den forebyggende indsats. Arbejdsgruppen bemærker, at i fald regionen i forbindelse med en CBRN-hændelse, eller i fald et større epidemisk udbrud i kommunen tilsiger samling af de inficerede borgere så ville Fredensbo plejecenter i Særslev være en mulighed for at indrette en akut karantænefacilitet Det kriseterapeutiske beredskab Det er en del af regionens forpligtelse at stille et kriseterapeutisk beredskab til rådighed for mennesker, der har været udsat for en voldsom hændelse. Reaktionerne kan vare i timer, dage eller uger, men uden støtte kan de hos nogle mennesker vare længere, bryde ud efter kortere eller længere tid og i værste fald blive invaliderende og livstruende. Hjælpen kan bestå i omsorg, støtte, aflastning, egentlig professionel intervention eller sågar terapi. Nedenfor gengives tekst fra Håndbog for sundhedsberedskabsplanlægning ud fra den betragtning, at uanset om sundhedsberedskabet er alarmeret eller ej, kan kommunens sundhedspersonale komme i situationer, hvor brandvæsen, politi eller andre myndigheder er i aktion i kommunen i forbindelse med ulykker. Der er en forventning om, at vi hjælper, hvor vi kan. Indsatslederen afgør om der er behov for hjælp udover det, der allerede er sat i værk.

14 Omsorg består blandt andet i at hjælpe den berørte væk fra skadestedet og placere vedkommende i et sikkert, roligt område samt tilbyde tæppe, mad og drikke. Støtte ydes ved venligt og tålmodigt at lytte til den berørte, der ofte har brug for at gentage hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende, omklamrende, bebrejdende, bagatelliserende eller give urealistiske løfter, men lytte og indgive håb, samt løbende give korte beskeder om, hvad der faktuelt er sket for eksempel huset er brændt og ambulancen er på vej. Aflastning ydes ved at give praktisk hjælp til den berørte f.eks. ved at hjælpe vedkommende med at komme hjem. Der kan være behov for at kontakte et familiemedlem eller en ven, som kan hjælpe den berørte hjem og efterfølgende aflaste denne ved at bistå med praktiske gøremål i hjemmet. Pårørende og/eller venner anbefales, alt efter behovet hos den berørte, at fortsætte krisestøtten i hjemmet. Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere skriftligt informationsmateriale om forventelige reaktioner, eksempelvis søvnløshed og mareridt samt om hvilke reaktioner, der bør medføre henvendelse til egen læge, eller til regionens krisestøtte, f.eks. en psykiatrisk skadestue. Kommunens opgave kan derudover være at medvirke til at stille et psykoterapeutisk støttecenter til rådighed ved en beredskabshændelse og det vil vi skulle tage stilling til i forbindelse med at den samlede beredskabsplan fremkommer Brand i bymæssig bebyggelse Brandvæsenet alarmeres og tager stilling til, om kommunens sundhedsberedskab skal inddrages. Det sidste eksempel på en større brand i kommunen var 2007, da Købmandsgården i Bogense brændte. Sundheds- og ældreafdelingen blev ikke involveret dengang. Men vi har i alle 3 købstæder gamle kvarterer, hvor husene er sammenbygget, eller ligger meget tæt, og hvor en ukontrollabel brand ville kunne involvere rigtig mange mennesker. Brandvæsenet er den primære aktør ved brande store såvel som små. Ved større brande kan sundhedsberedskabet alarmeres, for eksempel til førstehjælp eller med henblik på at finde husly til evakuerede/genhusning af borgere, der varigt eller midlertidigt har mistet deres hjem. Det sidste vil som regel være en opgave for de sociale myndigheder i kommunen Brand på plejecenter Branden vil typisk opdages af det tjenstgørende personale, der alarmerer brandvæsenet. Brand på et af vore 7 plejecentre/leve-bo-miljøer er et muligt scenarium. I og med at disse enheder er beboet af hjælpeløse, eller delvist hjælpeløse mennesker, må beredskabet være i orden, da vi har ansvaret for at disse mennesker ikke kommer til skade eller mister livet. Hvert enkelt plejecenter og ældrevenlige boliger grupperet omkring plejecentre, skal have en skriftlig evakueringsplan samt plan for alarmering af eksterne og interne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere sundhedsberedskabet udover det personale, som er i vagt/ansat på plejecentret. Det er derfor nærmeste leder eller hvis denne ikke kan træffes den ansvarshavende sygeplejerske, der sammen med brandvæsen og evt. politi - leder indsatsen i den akutte situation. Efterfølgende kan sundhedsberedskabet blive involveret m.h.p. genhusning af beboere fra den ramte institution. Dette vil normalt ske på andre institutioner i kommunen. Ledelsen af sundhedsberedskabet træffer beslutningen. Den vigtigste indsats for sundhedsberedskabet i forebyggende øjemed, er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser/undervisning i, hvordan en brand håndteres.

15 Se action card Voldsomt snefald/isslag. Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger om vejret i pressen. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. I Danmark drejer det sig som regel kun om en enkelt nat/et enkelt døgn, inden de offentlige veje er farbare igen. Arbejdsgruppen kan huske en enkelt uge 8 for ca. 10 år siden, hvor det tog længere tid. Hidtil har voldsomt snefald været håndteret af den enkelte leder i samarbejde med personalet og kommunens vejvæsen, hvor vagthavendes telefonnumre hvert år meldes ud, når vinteren nærmer sig. Fodtøj indgår ikke i kommunens uniforms-pakke, men den enkelte medarbejder bør tilrådes at medbringe gode støvler og evt. ekstra varmt tøj i bilen i vintermånederne, når det er frost. Det er ekstra vigtigt, at bilen er fyldt op med diesel ved vagtens start, og der er selvsagt vinterdæk på bilen. Kommunen kan derudover bidrage med, at der findes et varmt tæppe, en skovl og løse måtter til at lægge under et fastkørt hjul i bilerne. Vi har dog borgere, der bor langt fra offentlig vej, og som ikke har andet håb, end at der er en behjertet nabo med en traktor, der vil rydde privatvejen, eller at vente på, at tøvejr sætter ind og smelter sneen. Og vi har borgere, for hvem det vil være fatalt at undvære hjælp blot et enkelt døgn, eller endda få timer. Action card 5.8. omhandler disse borgere Orkan/stormflod Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger i pressen om vejret. Således også orkan og stormflod. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. Ved stormen i 1999 kunne meteorologerne helt fra morgenstunden sige ret præcist, at der kom en storm, hvornår den kom, at den ville blive med stor styrke samt hvornår den løjede af. Nordfyns Kommune har lange kyststrækninger med mange sommerhuse, som kan være udsatte over for stormflod. Desuden er der havnen i Bogense, hvor en stormflod også kan føre til voldsomme hændelser og tilskadekomst. Handlemuligheder og pligter vil være som under snestorm, d.v.s. overvej om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan klare at komme væk fra faren, og/eller fordi de vil være i risiko, hvis personalet forhindres i at gennemføre sædvanlig pleje, omsorg og praktisk bistand. Er der tale om sommerhusgæster vil første trin i nødplanen være at opfordre dem til at tage hjem. Ved en større stormflod eller oversvømmelse vil politi, falck og det lokale beredskab være på stedet og sundhedsberedskabet alarmeres formentlig først i det øjeblik, der er behov for hjælp til førstehjælp, kriseterapeutisk indsats eller midlertidigt ophold for evakuerede.

16 Se action card Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem Strømsvigt sker jævnligt, herunder også strømsvigt på ældrecentre, og i boligområder, hvor borgere afhængig af medicinsk, strømforbrugende udstyr har ophold. Normalt er strømsvigt kortvarige, men det er dog vigtigt, at sundhedsberedskabet gør sig overvejelser om, hvordan situationen gribes an. På det enkelte plejecenter, skal det beskrives om der findes nødgeneratorer, og hvordan de i givet fald startes. Ligeså skal det for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk, medicinsk udstyr være beskrevet, om, og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. Der bør være en batteridrevent transistor på plejecentrene, så det er muligt at modtage offentlig information under et længerevarende strømsvigt. Et strømsvigt vil have konsekvenser for Elektrisk medicinsk udstyr, f.eks. respiratorer, dialyseapparater, trykaflastende madrasser Elevatorer og lifte Lys TV, radioer og computere Kaffe/te og evt. madforsyning Se action card Hedebølge Den danske meteorologiske definition på en hedebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28ºC. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag, og i værste fald hedeslag. Hedeslag kan komme langsomt. For nogle er det svært at opdage i tide, at de er ved at nå en kritisk overophedning. Hedeslag er en livsfarlig tilstand. Mange af de borgere, som kommunens sundhedspersonale er i kontakt med, er udsatte: Særligt udsatte er borgere over 65 år. Borgere med en kronisk sygdom, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der ikke tåler temperaturer over 25ºC. Borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. Borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre deres symptomer. Hvis der er temperaturer højere end sædvanligt både dag og nat, er det særligt kritisk, fordi det kan være vanskeligt at blive kølet ned om natten. Luftfugtigheden har en betydning for, hvor belastende varmen er. Jo højere luftfugtigheden er i kombination med høje lufttemperaturer, jo sværere bliver det for kroppen at komme af med varmen. Borgere, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan også have brug for ekstra opmærksomhed samt omsorg i varmt vejr og hedebølge. Det er f.eks. ældre, der bor alene, demente eller psykisk ustabile personer. Symptomer som uklarhed, konfusion, dehydrering og svag puls, er faresignaler. Se action card 5.11.

17 Politi, redningsmandskab og regionens sundhedsberedskab vil være på stedet, og sundhedsberedskabet i Nordfyns Kommune alarmeres først, hvor der måtte opstå behov for assistance. 6. Samarbejdsparter regionalt Politidirektøren (Fyns Politi) Politiets fredsmæssige beredskabsplan omhandler politiets ansvarsområde, og har været et udgangspunkt for kommunens beredskabsplan. Politiet og AMK koordinerer den samlede indsats ved større skader. Region Syddanmark Regionen varetager den primære planlægning af sygehusberedskabet. Sundhedsberedskabet inden for den primære sundhedstjeneste omfatter alt sundhedspersonale uden for sygehusene. Her er det forudsat, at Region Syddanmark varetager den overordnede planlægning, og kommunerne skal planlægge for, hvordan patienter, der ekstraordinært udskrives fra sygehusene, kan blive passet af det sundhedspersonale, som er til rådighed. Embedslægeinstitutionen Region Syddanmark er en vigtig samarbejdspartner. Embedslægerne bidrager med rådgivning til kommunen i forbindelse med håndtering af smitsomme sygdomme og rådgivning i hygiejneprocedurer m.v. (døgntelefon ) Atomberedskabet Varsling af befolkningen sker ved anvendelse af sirenesignalet, der betyder Vigtig meddelelse", gå inden døre og lyt til Danmarks Radio. Signalet afgives med beredskabsstyrelsens sirener i de(t) truede område(r). 7. Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Én af hovedkonklusionerne i den nationale Sårbarhedsudredning fra 2004 er, at øvelsesvirksomheden indenfor sundhedsvæsnet bør intensiveres og kvalificeres, og at sundhedsberedskabet i højere grad skal betragtes, som en integreret del af sundhedsvæsenets virke. Det fremgår også, at den primære sundhedstjeneste, så vidt muligt, bør inddrages i øvelsesaktiviteten. Det anbefales således, at der i højere grad finder systematisk øvelsesaktivitet sted på tværs af sektorerne, herunder øvelser, som omfatter større og/eller flere samtidige hændelser. Uddannelse og øvelser, er samtidig et vigtigt led i kvalitetssikring og evaluering/kvalitetsforbedring af Nordfyns Kommunes sundhedsberedskab. Uddannelse 1. Kursus i førstehjælp udbydes jævnligt for kommunens ansatte, herunder de ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte i sundhedsberedskabet skal have opdateret, udvidet kursus i førstehjælp. 2. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til alle ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. 3. Brandøvelser afholdes mindst 1 gang hvert andet år, på kommunens plejecentre. Sygeplejersker, der i en given situation kan komme til at optræde som ansvarshavende. inviteres til at deltage. Målet er, at alle ansatte på plejecentre samt de ansvarshavende sygeplejersker, er fortrolige med de korrekte handlinger under en brand.

18 4. Kursus i kriseterapeutisk beredskab afholdes af regionen. Nøglepersoner specielt blandt udekørende personale får tilbuddet. Afventer region Syddanmark. 5. Grundkursus i sundhedsberedskab for alt personale i den primære sektor. Kurset er beskrevet som lokalt og kan evt. udbydes i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmark. 6. Grundkursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. Lokalt evt. i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmark. Øvelser Planlægningen af øvelsesaktivitet anbefales at være langsigtet, evt. gældende for en 5-årig periode, og skal koordineres med planerne for uddannelse af de øvrige personalegrupper, der indgår i det samlede sundhedsberedskab. En øvelse kan vare få timer, eller strække sig over længere tid, og kan tage mange forskellige former. Som eksempel nævnes (Håndbog i sundhedsberedskab) papirøvelser, kommunikationsøvelser, stabsøvelser, planspiløvelser og fuldskalaøvelser. Regionale øvelser (med kommunal deltagelse): 1. Tværsektorielle øvelser: Fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser, som fortsætter på sygehus), simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning), seminarer, workshops, planspil (f.eks. regionale samarbejdsøvelser). Kommunale øvelser: 1. Sektorøvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, planspil/dilemmaøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning). 2. Tværsektorielle øvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning) planspil, seminarer, workshops (f.eks. regionale samarbejdsøvelser) og fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser). En øvelse bør altid følges op af en evaluering. Evalueringen holdes op mod de mål og delmål, der er sat for øvelsen. Erfaringerne kan både bruges til at planlægge fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af eksisterende (sundheds)beredskabsplaner.

19 Bilag 1 Organisation og Telefontavle Sundhedsberedskabsledelsen Direktør Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Myndighedschef Bjarne Rasmussen Navn Adresse Telefon privat/ arbejde/ mobil Direktør for social- og arbejdsmarked Ulla Andersen Ældrechef Lis Kjelstrup- Sundhedsberedskabets ledelse Sundhedschef Flemming Lassen Ældrechef Lis Kjelstrup-Hansen Myndighedschef Bjarne Rasmussen Funktionsledere Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg Leder af træning Marina Lem Områdeleder Elin Dalsgaard Opgaver Leder af sundhedsberedskabet. Holder det politiske system underrettet Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet Leder for sygeplejersker Leder for fysioterapeuter og ergoterapeuter Leder for udekørende sosu-personale Antal minutter fra Søndersø ca Beredskabschefens døgntelefon Embedslægeinstitutionens døgntelefon Redningsberedskabets døgntelefon Sundhedsberedskabets døgntelefon AMK s døgntelefon

20 Bilag 2 Telefontavle Sygeplejersker, sundhedsplejersker og træningspersonale Sygeplejersker ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg tlf Bogense-gruppen tlf Otterup-gruppen tlf Søndersø-gruppen tlf Aftensygeplejerske Øst tlf Aftensygeplejerske Vest tlf Natsygeplejerske tlf Sundhedsplejersker tlf leder Lise Frandsen tlf Træning (fysioterapeuter og ergoterapeuter) tlf. leder Marina Lem tlf Telefontavle Udekørende grupper (frit-valg) Gruppens navn Gruppeleder privat Telefon kontor Vagt-mobil tlf./mobil Otterup Nord Otterup Syd Fredensbo + Særslev xx Morud-Veflinge Søndersø Bogense Øst Bogense Vest Telefonnumre plejecentre se bilag 3

21 Bilag 3 Institutionens navn og adresse Solgården, Skovvej 1, 5400 Bogense Søbo, Rolighedsvej 16, 5400 Bogense Kærgården, Ved Kæret 2, 5450 Otterup Bryggergården, Bryggerivej 20, 5450 Otterup Vesterbo Plejecenter, Vesterbænget 21, 5471 Søndersø Fredensbocentret, Vestergade 59, 5471 Søndersø Gambo, Farsbøllevej 18, 5471 Søndersø Oversigt over plejecentre Kapacitet og materiel. Kapacitet Personale i vagt Tlf. + mobiler 43 beboere, heraf 17 hverdag, 10 Tlf week-end, 7 aften, 8750 aflastningspladser 2 nat 30 beboere 10 hverdag, 8 week-end, 6 aften, 2 nat 8 huse á 10 beboere, heraf 2 skærmede enheder 26 beboere + 6 aflastningspladser + 4 overfor. 2 x x beboere 4 aflastningspladser samt dagcenter 10 beboere, tilknyttet 12 beskyttede boliger 26 hverdag, 18 week-end, 18/16 aften, heraf som oftest x sosuassistent, nat 4 sosuhjælpere/ufaglærte 9 hverdag, 8 week-end, 6 aften, 2 nat 16 hverdag, 11 week-end, 10 i vagt aften, 3 nat Bemærkninger Storkøkken Træningslokale i nærheden af vagtstue Hus A-B-C- D /8567, Hus E-F-G- H /8583 Kan modtag fællesareale 4 på gange 12 på gange 10 i indgans 18 i hus A, B D, E, F, H + gl. adm.bygn + 10 i ny adm.bygning Storkøkken i aktivitet/træ Træningslokal væk fra vagtstue 2 aften, 1 nat Gode faciliteter udover beboer-stuer, velegnet til karantæne ell. midlertidigt ophold for evakuerede. Ville skulle bemandes. 3 hverdag, 2 week-end, 2 aften, 1 nat ingen i boenheder, 1 16 i træning/adm bygning Max. 20 på selve centre stuer + fællesareale Bilag 4

22 Typer af hændelser generelt På skemaet er de angivne hændelser suppleret med bemærkning om: Hvilke hændelser, der er nævnt/udarbejdet action cards for. Markeret med gråt. Anses for en usandsynlig hændelse på Nordfyn (USS) Hovedårsagsgruppe Intet varsel Kort varsel Længere varsel Naturskabte Brande Jordskred (USS) Sammenstyrtninger i naturen (USS) Markante vejrfænomener Isvintre Fødevaremangel (USS) Epidemier Menneskeskabte Ubevidste Trafikulykker Miljøkatastrofe r Kriser Drukneulykker Brande Bevidste Terrorangreb herunder m. atomare, kemiske og biologiske våben Overraskelsesangreb Flygtningestrømme (USS) Krig Brande (pyromaner) IT-angreb (konkret beredskabsplan under udarbejdelse) Teknologiske Strømsvigt IT-angreb (konkret beredskabsplan under udarbejdelse) Brande Nedstyrtning af satellitter Udslip fra atomkraftværker (USS) Eksplosioner Udslip af farlige stoffer fra industri

23 Generel plan for alarmering. 1. Ved alarmen sikrer dén, der modtager opkaldet, sig viden om hvad, hvor, hvor mange, hvornår. Beredskabsmapper findes på sygeplejerskernes kontorer samt på Søndersø Rådhus. Mapperne skal indeholde relevante (opdaterede) telefonnumre på ledelsen samt på alle funktionsledere i Sundhedsafdelingen og på ældreområdet. 2. I dagtiden gives besked til myndighedsafdelingen, der kontakter ledergruppen (bilag 1). Udenfor dagarbejdstid ringes til ledelsen privat (telefonnumre er indkodet i beredskabstelefonen). Evt. træffes aftale med den første leder, der opnås kontakt med, at vedkommende ringer videre til øvrige. Husk præcis besked om hvad, hvor, hvor mange, hvornår samt aftale om mødested. 3. Hvis det drejer sig om en varslet hændelse mødes ledergruppen på Søndersø Rådhus snarest efter opkaldet. Hvis det drejer sig om en uvarslet hændelse mødes ledergruppen på det sted, der er udpeget som epicentrum for sundhedsberedskabets indsats. 4. Den /de ledere, der først ankommer til det aftalte mødested tager stilling til hvem og hvor mange, der skal bruges i nødberedskabet, og giver besked til de respektive ledere eller tjenstgørende personale, om at sætte det nødvendige i værk for at få mandskabet kaldt ind. Det er den enkelte leders ansvar at se til at telefon-lister er synligt tilstede og opdateret. 5. Ved uvarslede hændelser kontakter den sygeplejerske, der først får besked, øvrige tjenstgørende sygeplejersker og foranlediger at daglige opgaver i den pågældende vagt prioriteres samt at der om muligt gives besked til de borgere, som ikke vil modtage det ventede besøg. Straks derpå begiver alt frigjort personale sig til sundhedsberedskabets epicentrum, eller til Søndersø Rådhus, for at modtage nærmere instruks fra ledergruppen. 6. Når ledelsen er samlet skal den røde telefon overgives til dem. 7. Ved varslede hændelser, er det Myndighedsafdelingens opgave forud at give besked til borgerne om, at sundhedsberedskabet er alarmeret, og at sædvanlig kommunal service ændres som følge deraf, d.v.s. kun de allermest påtrængende opgaver vil blive løst. 8. Det normale beredskab til de daglige opgaver er normalt en bemanding svarende til weekend-bemanding, mens resten af de fremmødte umiddelbart kan overgå til sundhedsberedskabet. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tilkalde personale, som normalt ikke skulle være på arbejde den pågældende dag/de pågældende dage. 9. Sundhedschefen og ældrechefen leder arbejdet i sundhedsberedskabet, mens funktionslederne tager sig af den daglige opgavevaretagelse hos de borgere, som fortsat betjenes samt er ansvarlige for at ingen lider overlast ved den prioritering, der er foretaget. Desuden løser funktionslederne de opgaver, som de bliver sat til af ledelsen 10.Arbejdet omkring de vitale og ekstraordinære opgaver koordineres af ledelsen 11.Personalet fordeles i mindre grupper under ledelse af en sygeplejerske eller en anden med en sundhedsfaglig uddannelse. Disse teams arbejder med reference til ledelsen i sundhedsberedskabet og følger de anvisninger, som gives af indsatslederne i redningsberedskabet