Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år"

Transkript

1 Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen med en ordentlig miljøtilstand. Dét udsagn har gennem perioden været udgangspunktet for forskningen i søgruppen ved Afdeling for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg. I denne artikel vil forfatterne dels underbygge at det faktisk forholder sig sådan, og dels give en række eksempler på de erfaringer der er samlet ved gennemførte forskningsprojekter. Spørgsmålet om hvordan resultaterne anvendes i praksis vil naturligvis også blive behandlet. Indledning Baggrunden for udsagnet: godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen med en ordentlig miljøtilstand, er den måde hvorpå rekreativt fiskeri, eller lystfiskeri, udøves i søerne i Danmark. Langt størsteparten af de lystfiskere der fisker på søer, ønsker at fange arter som aborre, gedde, ørred, ål og sandart, allesammen fiskearter, der helt eller delvist er rovfisk. Interessen for at fiske skalle, brasen og andre såkaldte fredfisk der lever af dyreplankton og bundlevende invertebrater, er stadig forholdsvis beskeden, selv om interessen uden tvivl er stigende. På det punkt adskiller landene i Nordeuropa sig meget fra hinanden, grundlæggende fordi traditionerne for at fiske i søer er vidt forskellige. Dermed er udgangspunk- Søgruppen ved Afd. for Ferskvandsfiskeri I 1988, da fiskeplejen endnu var ganske ung, igangsatte Afd. for Ferskvandsfiskeri forskning særligt rettet mod søer. Det emne var der dengang ikke blevet arbejdet med i en årrække på afdelingen. Det skete ved ansættelse af en biolog, som var finansieret af fiskeplejemidlerne. På egentlig forskning anvendte biologen kun ca. halvdelen af sin tid - resten blev anvendt, og anvendes stadig, på den administrative side af fiskeplejens udsætninger i søer, herunder rådgivning af foreninger, myndigheder, m.m. omkring søer. Når det i den indledende tekst hedder søgruppen er det lidt af en tilsnigelse, idet der altså fra starten kun var tale om én person. Først fem år senere, i 1993, blev staben udvidet med en ph.d.-studerende, denne gang betalt af det strategiske miljøforkningsprogram. Først fra 1998 blev der reelt tale om en gruppe, bestående af 2 biologer og 1 ph.d.-studerende. Ph.d.- projektet, der udføres i perioden er finansieret af forskningsprogrammet Fiskens rolle i Økosystemet. 46

2 tet for hvad der er godt fiskeri også meget forskelligt. En væsentlig årsag til, at det er vigtigt at beskæftige sig med det rekreative fiskeri på vore søer, er også det faktum, at der ikke findes ret meget uudnyttet fiskevand i vore vandløb. I søerne er der derimod fortsat meget store muligheder for et øget rekreativt fiskeri, også uden nedslidning af naturen. Det anslås, at der i dag kun drives rekreativt fiskeri i større omfang på halvdelen af Danmarks søareal. På den anden halvdel af søarealet drives der kun lystfiskeri af lodsejerne selv eller der lystfiskes slet ikke. Det er naturligvis en helt privat sag for den enkelte lodsejer om man ønsker lystfiskere»ude fra«på sin sø, men det økonomiske incitament til at udleje sin fiskeret til rekreativt fiskeri, vil uden tvivl stige i fremtiden. Udbyttet af at leje fiskeretten ud til lystfiskere, kan i dag meget let overstige det mulige udbytte af et traditionelt kommercielt søfiskeri. Øgede lystfiskemuligheder på vore søer kan blive en meget betydende faktor for turisterhvervet i fremtiden, ligesom mulighederne naturligvis kan komme den lokale befolkning til gode. Den biologiske sammenhæng i søens økosystem Effekten af næringsstofbelastning Op gennem det forrige århundrede blev der sat en meget omfattende forandring af søernes økosystem i gang. Danmarks søer blev nemlig stærkt påvirket af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P), som blev tilført med husspildevand og gødning fra landbrugsarealer. I første omgang blev søerne mere produktive, på samme måde som det sker når man gøder en mark; der kan direkte høstes mere på samme areal. Søerne fik et større dække af undervandsplanter, mere dyreplankton og en større tæthed af fisk, der voksede hurtigere end før. Både de arter der æder dyreplankton, fredfiskene, og de egentlige rovfisk nød godt af den øgede produktion. Efterhånden som næringsstoftilførslen fortsatte, blev mængderne dog så store, at planterne ikke var i stand til at udnytte det hele, og dermed var der overskud tilgængeligt for en anden plantetype, algerne. Alger, som svæver frit i vandet, gør vandet uklart og skygger for de rodfæstede undervandsplanter, der på den måde ikke får lys nok og vokser dårligt. Efterhånden trænges undervandsplanterne tilbage til de allermest lavvandede dele af søen, hvor der endnu er lys nok ved bunden, eller de forsvinder helt (Figur 1). De manglende planter betyder, at der er endnu mere næringsstof til rådighed for algerne. Algerne gør nu vandet stadig mere uklart, så planterne har endnu sværere ved at få lys nok, osv. En»ond«cir- 47

3 Figur 1: Forholdet mellem indholdet af fosfor i 65 danske søer og (1) mængden af dyreplanktonædende fisk (fredfisk), (2) andelen af rovfisk i fiskebestanden, 1: Fredfisk (fangst per nat i forsøg) : Rovfisk (%) : Sigtdybde (m) (3) sigtdybden (dvs. vandets klarhed), og (4) den maksimale dybde hvor undervandsplanter vokser. (Efter Jensen et al. 1997). 4: Maksimumsdybde undervandsplanter (m) >0.4 Totalfosfor (mg per liter) kel er sat i gang, som løber indtil der ikke er flere planter tilbage. Det uklare vand og de manglende undervandsplanter i den næringsstofbelastede sø, har også betydning for andre organismer i søerne. Dyreplanktonet, dvs. dafnier, vandlopper mm., skal æde algerne uden at de bliver ædt selv. På de tider af døgnet, hvor risikoen for at blive ædt af en fisk er størst, gemmer dafnierne sig derfor mellem vandplanterne. Hvis planterne mangler bliver der derfor ædt for mange dafnier, og resultatet er endnu flere alger, der gør vandet uklart osv., altså endnu en»ond«cirkel. Højere oppe i søernes fødekæde, blandt fiskene, finder man også forandringer som følge af den øgede mængde næringsstoffer. Balancen mellem fredfisk og rovfisk skifter fra dominans af rovfisk ved lave næringsstofkoncentrationer til stærk dominans af fredfisk ved høje koncentrationer (Figur 1). Årsagerne til skiftet er flere, bl.a. ændres konkurrenceforholdet mellem ynglen af to meget vigtige arter, skalle og aborre. Det skyldes, at ynglen af skaller er bedre end ynglen af aborrer til at fange dyreplankton i åbent vand, hvorimod aborrerne er bedst inde imellem planter. Når undervandsplanterne forsvinder, får aborrens yngel derfor dårligere vilkår og dermed langsommere vækst, og de når aldrig størrelsen hvor de bliver rovfisk, eller de bliver rovfisk sent i livet i et meget mindre antal. I modsætning til eksempelvis gedden, der er rovfisk hele sit liv, bliver aborrer først rovfisk efter at have levet 2-3 år som fredfisk. Også for gedder, der angriber sit bytte fra et skjul, medfører de manglen- 48

4 de undervandsplanter en negativ bestandsudvikling, da især geddeyngel er afhængige af at have territorium i et plantedækket område. Da gedder også er kannibaler, medfører manglen på egnede standpladser tillige øget kannibalisme. Samlet betyder udviklingen i fiskesamfundet i en næringsstofbelastet sø, at rovfiskene mister evnen til at kontrollere antallet af planktonædende fredfisk. Bl.a. derfor øges tæthed og mængde af fredfisk meget markant (Figur 1). Træghed i søernes økosystem Igennem de seneste år er der sket meget for at ændre ovenstående udvikling. Øget kloakering, omlægning af spildevandsudløb, bedre rensningsanlæg med fosforfjernelse osv. Derfor er tilførslen af næringsstoffer til søerne i dag begrænset meget, men på trods af alle disse tiltag og investeringer i milliardklassen er søernes tilstand i de fleste tilfælde ikke blevet tilsvarende bedre. Der synes at være en stor træghed i søernes økosystem, som fastholder dem i den uklare tilstand. Det ser ud til, at trægheden har flere årsager, men en af de vigtige er at finde i fiskebestanden. Det har vist sig, at en fiskebestand domineret af planktonædende fisk kan fastholde en sø i den uklare tilstand. Forsvinder disse fisk af den ene eller anden årsag, ændrer søen sig øjeblikkelig til en klarvandet sø med få alger og meget dyreplankton. Undervandsplanterne har nu en chance for at brede sig igen og stabilisere den klarvandede tilstand. Forskningsprojekter på søområdet under fiskeplejen Det fremgår klart af ovenstående beskrivelse, at fiskesamfundet i en sø er uløseligt knyttet til mange andre af søens organismer. Den fiskebestand, man finder, er i høj grad et spejl af søens miljøtilstand, og den situation kan kun ændres ved grundlæggende at ændre miljøet i søen. En sø vil med andre ord altid indeholde de fisk, der kan trives under de givne forhold i søen. Derfor vil udsætning af fisk, der ikke har forudsætninger for at trives i en sø, ikke medføre en ændring af fiskebestanden. De udsatte fisk vil blot trives dårligt og ikke bidrage til et forbedret fiskeri. Forskningsmæssigt vil det på samme måde være meningsløst at beskæftige sig med fiskebestanden i en sø isoleret. Omvendt vil man heller ikke være i stand til, at forstå den biologiske struktur i en sø, uden at inddrage fisken. Undersøgelse og vurdering af en fiskebestand må altid tage sit udgangspunkt i søen og hele dens økosystem. Kun ad den vej kan man tolke sine resultater korrekt. Den træghed mod forandringer, der er fundet i uklare søer, sætter også fokus på behov og mulighed for at forbedre miljøtilstanden og dermed fiskebestanden gennem aktiv indgriben. Det indledende udsagn: godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen med en ordentlig miljøtilstand, er altså korrekt. I det følgende beskrives eksempler på hvordan med basis i udsagnet forskellige problemstillinger er undersøgt og beskrevet, og hvordan resultaterne anvendes i praksis. Endelig vil det fremtidige behov for forskning blive omtalt. Sørestaurering ved biomanipulation Muligheden for at forbedre søers miljøtilstand ved indgreb i fiskebestanden, også kaldet biomanipulation, har tiltrukket sig megen interesse de sid- 49

5 ste 15 år i Danmark såvel som i udlandet. Formålet er at overvinde den træghed mod forandring i søens miljø, som blev beskrevet tidligere. Målet er naturligvis en forbedret miljøtilstand i søerne. Søgruppen har især beskæftiget sig med muligheden for at øge rovfiskenes andel af fiskebestanden i uklare søer, som er domineret af dyreplanktonædende fredfisk. Der er udført forsøg med udsætning af geddeyngel for at skabe et stort prædationstryk på ynglen af de planktonædende fisk. Resultaterne har vist, at store mængder geddeyngel udsat i bredzonen af en sø, effektivt kan reducere tætheden af eksempelvis skalleyngel i bredzonen. Forsøgene har også vist at geddernes effekt var størst i bredzonen, og at en virkelig effektiv bestand af rovfisk i en sø skal bestå af flere arter med hver deres jagtform og -område. Forsøgene viste også, at aborren tilsyneladende er den vigtigste rovfisk i søens åbentvandszone. I dag udsættes der, finansieret af fiskeplejen, årligt ca stk geddeyngel i Danmark (Figur 2). De fleste udsættes som led i biomanipulationsprojekter, som udføres i samarbejde mellem lokale lystfiskeriforeninger og/eller amter. Der er fortsat behov for yderligere forsøg, som kan optimere udsætningsstrategien for geddeynglen. Eksempelvis bør der arbejdes videre med mulighederne for at skabe kunstige skjul til de udsatte gedder i uklare søer uden undervandsplanter. Den mulighed er dog endnu på et eksperimentelt stadie, der skal undersøges yderligere før den kan anvendes i praksis. Rovaborres adfærd og døgnrytme Som nævnt ser aborren ud til at have stor betydning som rovfisk i det åbne vand i søer, både i forbindelse med overgangen mellem uklart og klart vand, og derefter som et stabiliserende element i klarvandede søer. For bedre at forstå hvilke mekanismer der gør aborren til en effektiv rovfisk men i høj grad også for at lære noget om, hvornår den ikke er det blev der iværksat et projekt med det formål at beskrive aborrens adfærd og døgnrytme. Undersøgelsen blev udført ved hjælp af radiotelemetri, hvor store rovaborrer fik indopereret en radiosender i bughulen (Figur 3). Deres aktivitetsniveau og valg Figur 2. Udsætning af geddeyngel langs med bredden i en sø. FOTO: SØREN BERG 50

6 Figur 3. Aborre med indopereret radiosender. Operationssåret er helet så fint at det næsten ikke kan ses (arret sidder 3-4 cm foran antennen, der stikker ud gennem et separat hul). FOTO: SØREN BERG Figur 4. Eksempel på hvordan resultater fra en telemetri-undersøgelse kan se ud: Den gennemsnitlige aktivitet hos radiomærkede rovaborrer gennem et år på 4 tidspunkter af døgnet. af opholdssted blev nu kortlagt gennem året og sammenlignet med aborrenes fødevalg og fordelingen af byttefisk. Som eksempel på de opnåede resultater viser figur 4 hvordan aborrerne helt tydeligt er en dagaktiv fiskeart. Det resultat kan måske forklare hvorfor yngel af skaller og andre fredfisk foretager vandringer fra bredzonen og ud i åbent vand om natten. Her kan de på det tidspunkt være i fred uden risiko for at blive ædt. Resultaterne fra projektet har givet os bedre forståelse af aborrens rolle eller funktion som rovfisk i en klarvandet sø. Dermed kan vi bedre vurdere Aktivitet (meter pr.time) Middag Skumring Midnat Daggry Tidspunkt på døgnet hvad resultatet af et restaureringsprojekt i en sø vil blive. Kan den nuværende rovfiskebestand skabe den nødvendige stabilitet på langt sigt eller skal der tilføres yderligere rovfisk? Tidligere undersøgelser har vist, at aborrens jagtevne er stærkt afhængig af vandets klarhed. Det vil derfor være relevant, at gennemføre tilsvarende forsøg i en uklar sø, som jo er det typiske udgangspunkt for sørestaurering, for at få svaret på hvilken direkte effekt det uklare vand har på aborrens adfærd. Geddeyngel i rovdyr/byttedyrs situationer I forlængelse af udsætningsforsøgene med geddeyngel udføres der i øjeblikket et projekt som sætter fokus på geddeynglens betydning som rovfisk og kannibal i klarvandede og uklare søer, under sult og med rigelig mad samt i forskellige typer af typiske undervandsplanter. Forsøget udføres som del af et ph.d.-projekt i små damme under kontrollerede forhold såvel som i fuld skala i en hel sø. Resultaterne af projektet vil forbedre metodikken omkring udsætning af geddeyngel yderligere, og øge effekten af geddeudsætninger ved at udsætninger udføres på en måde, der begrænser kanniballisme mest muligt. For eksempel ved vi nu hvor vig- 51

7 Figur 5: Fiskebestanden undersøges i den genskabte sø Oldenor på Als. 52 tigt det er, at udsætninger sker på et tidspunkt, hvor naturligt gydte gedder i søen ikke har et vækstmæssigt forspring i forhold til de udsatte gedder. Derfor vil udsætninger i fremtiden blive planlagt mere præcist end tidligere. Det næste skridt vil så være at undersøge hvor tidligt man kan udsætte geddeyngel. Skal der være føde til stede i rigelige mængder umiddelbart efter udsætningen eller skal gedderne blot udsættes så tidligt som muligt? I forlængelse heraf bør det også undersøges, om forskellige typer af føde, f. eks. dyreplankton, bundlevende insekter eller fiskeyngel, er lige velegnede som føde for de udsatte gedder. Genskabte søer Gennem de senere år er interessen for at genskabe søer som tidligere er blevet afvandede steget markant. Det er blandt andet muliggjort af regler for naturgenopretning og Vandmiljøplan II. Landbrugets behov for at tage lavproduktive arealer ud af drift bidrager også. Grundet udgifter til dræning og bortpumpning af vand er afvandede søer dyre at dyrke, hvorfor FOTO: SØREN BERG den type arealer i dag kan være attraktive at tage ud af drift. Siden 1989 er der genskabt ca. 25 større (størrelser på ha) søer i Danmark, og en lang række projekter er i idéfasen eller under planlægning. I den genskabte sø Oldenor på Als er der gennemført et projekt, hvor den naturlige indvandring af fisk blev fulgt (Figur 5), og der blev udsat fisk for at skabe en naturlig balance mellem fredfisk og rovfisk. Herved lykkedes det at forbedre miljøforholdene i søen markant. Samtidig blev der skabt en betydelig mere attraktiv fiskebestand, set ud fra et fiskerimæssigt synspunkt. Resultaterne fra projektet bliver i dag i høj grad anvendt i forbindelse med rådgivning omkring nye projekter til genskabelse af afvandede søer, ikke mindst i forbindelse med Vandmiljøplan II. Som resultat af den type projekter, bliver der skabt nye muligheder for rekreativt fiskeri mange steder i de kommende år. Et tværgående studium af fiskebestanden i de hidtil genskabte søer vil uden tvivl give meget ny viden til gavn for fremtidige projekter. Brakvandssøer Et emne som man generelt har uhyre begrænset viden om, er den biologiske struktur i vore brakvandssøer. En meget stor del af det danske søareal (op mod 1/3) er faktisk brakvand. Alene af den grund, samt fordi disse søer ofte udgør en meget vigtig ressource for det rekreative fiskeri, er det relevant at beskæftige sig med dem. Vi ved i dag, at der ofte sker en meget voldsom ødelæggelse af fiskebestanden i brakvandssøer, der bliver næringsstofbelastede og uklare. Mange attraktive fiskearter forsvinder

8 Figur 6: Forsøgsopstilling i Horn Sø, en brakvandssø nær Lemvig. Indhegningerne rummer kunstige miljøer, hvor man med forskellige kombinationer af undervandsplanter og rovfisk undersøger hvordan man bedst kommer hundestejlen til livs. fuldstændig og hundestejler dominerer herefter ofte fiskebestanden totalt. På dette, som på mange andre felter adskiller brakvandsøer sig markant fra ferskvandssøerne. Den viden vi kender fra de ferske søer lader sig derfor ikke overføre til brakvandssøerne. Der er derfor igangsat et projekt med det formål at øge vores viden om, hvorfor fiskebestanden i brakvandssøer påvirkes så kraftigt, hvorfor hundestejlerne dominerer og i hvilket omfang biomanipulation også kan anvendes i brakvandsøer (Figur 6). Der vil også i de kommende år være stort behov for at følge op på det nuværende projekter. At opnå en god beskrivelse af hvordan man genskaber tidligere tiders gode fiskemuligheder i vore brakvandssøer er en lang proces. FOTO: SØREN BERG Kilder og supplerende litteratur Berg, S., Udsætning af gedder - anvendelse og effekter. Miljø og Vandpleje 17, side Berg, S. & P. Mæhl, Oldenor. I Søndergaard, M., E. Jeppesen & J.P. Jensen (eds.) Sørestaurering i Danmark, del 2: Eksempler på sørestaurering i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljønyt 28, side Jacobsen, L. & S. Berg, Rovfisk en vigtig del af den rene sø. Fisk & Hav 48, side Jensen, J. P., M. Søndergaard, E. Jeppesen, T. L. Lauridsen & L. Sortkjær, Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1996, Ferske vandområder. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 211, 103 sider. Jeppesen, E., Lavvandede søers økologi - Biologisk samspil i de frie vandmasser. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 248, 59 sider. Jepsen, N., Telemetri som metode i fiskeundersøgelser. Fisk & Hav 48, side Skov, C. & S. Berg, (1999). Naturlige og kunstige levesteder for geddeyngel. Vand og jord, september 1999, side Søndergaard, M., E. Jeppesen, J.P. Jensen, J.P. Müller, H.J. Jensen, S. Berg, T.L. Lauridsen & C. Hvidt, Sørestaurering i Danmark, del 1: Tværgående analyse og konklusioner. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljønyt 28, 289 pp. 53

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ål Præstesø i Oksbøl

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ål Præstesø i Oksbøl Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ål Præstesø i Oksbøl 1 AFTALENS PARTER Herved indgås følgende aftale om leje og administration af fiskeri i Ål Præstesø i Oksbøl mellem: Udlejer Miljøministeriet

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Status for Fiskeplejen 2010

Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har vi valgt at fremhæve nogle projekter tre styk, to fra ferskvandsområdet

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation

Læs mere

Nr 1117 April 2003 115. Årgang

Nr 1117 April 2003 115. Årgang Nr 1117 April 2003 115. Årgang Aprilfiskeri er dette billede ikke fra, men derimod fra februar. Læs mere inde i bladet. Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 117. fiskeår Nr. 1117 April 2003 115. Årgang

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup 1 AFTALENS PARTER Herved indgås følgende aftale om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup mellem: Udlejer Miljøministeriet

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Christian Skov, Lene Jacobsen, Søren Berg, Jimmi Olsen & Dorte Bekkevold Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig? KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Skarvprædation på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne

Skarvprædation på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne Skarven er en hyppig gæst på de danske søer men det er uvist, hvordan den påvirker vores fiskebestande. En undersøgelse fra Viborg Søerne viste, at især aborrer

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere