Forskningsnettets årsrapport 2009 April 2010 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journal nr.: Ns jnr 09.
|
|
- Johan Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2009
2 Forskningsnettets årsrapport 2009 April 2010 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journal nr.: Ns jnr Netsekretariatet DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Telefon: netsek@forskningsnettet.dk
3 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 5 Forskningsnettet i Organisatoriske tiltag 7 Forskningsnettets styregruppe 8 Nettet i Driftsstatus 9 Den fortsatte udbygning 10 Mit Forskningsnet 10 Forbindelse til udlandet 11 Sikkerhed 13 Adgangstjenester 15 ipass 15 eduroam 16 WAYF 17 Netbaseret samarbejde 19 Videokonference 19 Adobe Connect 19 Tjenester til fremme af e-læring 21 E-læring og jura 21 Læring og medier (LOM) 22 Netstøttet undervisning 23 Det gyldne Snit edumedia 25 Kommunikation 27 Website 27 e-nyhedsbreve og nyheder 27 Publikationer 28 Konferencer 28 Regnskab 29 Forskningsnettets medarbejdere 32 Årsrapport 2009
4 Forskningsnettet
5 Formandens beretning Forskningsnettets konference 2009 havde titlen Brug det del det. Det beskriver meget godt det mindsæt, som har været udgangspunktet for Forskningsnettets aktiviteter i blev året, hvor Forskningsnettet fik det nye backbonenet i drift, samtidig med at det gamle net blev slukket. Det giver nye muligheder, som vi håber kan udnyttes i de kommende år. Det nye Forskningsnet har samlet set en markant højere kapacitet end tidligere og når ud til flere slutbrugere med meget stor tilslutningskapacitet. Det giver nye muligheder, som skal bruges. Styregruppen har i 2009 besluttet at give alle Forskningsnettets tjenester et serviceeftersyn. Forskningsnettets tjenester vil blive kvalitetssikret i et stort kvalitetssikringsprojekt, således at vi ikke bare har stor kapacitet men også tjenester, der er relevante og af høj kvalitet. Vi skal have tjenester, der bruges og deles. Som altid er der en af Forskningsnettets tjenester, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed, som det også fremgår af dette års årsrapport. Det er sikkerheden på Forskningsnettet. Forskningsnettet tilbyder alle institutioner på Forskningsnettet assistance og vejledning i forbindelse med sikkerhedsrelaterede hændelser. Vi må konstatere, at statistikken viser, at der er et øget behov for denne service, og der skal sættes yderligere ind på at styrke sikkerheden på Forskningsnettet. Der er i 2009 sket en stigning i antallet af fundne sårbarheder, der har været kendt i over et år. Det viser klart, at det er en stor opgave for Forskningsnettet og dets brugere at skabe et sikkert Forskningsnet. Forskningsnettet er blandt initiativtagerne til det fælles rollebaserede adgangssystem WAYF, som giver forsknings- og uddannelsesinstitutioner adgang til online tjenester. I 2009 besluttede Forskningsnettet at styrke WAYF ved at bidrage økonomisk til driften og samtidig overtage ansvaret for tjenesten, som vi anser for en vigtig komponent i brugernes adgang til online tjenester. Forskningsnettet bidrager med 1,5 millioner kroner om året i de næste tre år, hvorefter det forventes at WAYF overgår til brugerbetaling. Den nye teknologi bag Forskningsnettet giver også mulighed for, at Forskningsnettet kan bruges som intranet for vores institutioner. De første implementeringer af denne mulighed er godt i gang. Betalingen til Forskningsnettet er baseret på de tilsluttede institutioners omsætning, og det er glædeligt at konstatere, at brugerbetalingen pr. omsætningskrone er faldet fra 2007 til I Forskningsnettet er vi glade for at vi har kunnet stille state of the art -netteknologi til rådighed med stor kapacitet, samtidig med at brugerbetalingen har været på et fast niveau, kun justeret af prisindexet, samtidig med at institutionernes omsætning og forbrug er steget. Jeg vil gerne takke brugere og leverandører for et godt samarbejde i 2009 og håber, at denne årsrapport giver et godt indblik i det store arbejde, som Forskningsnettet og dets medarbejdere leverer til vores mange brugere. Børge Obel Dekan, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Formand for Forskningsnettets styregruppe Årsrapport 2009
6 En række af de personer, der har Forskningsnettet som arbejdsområde. Foto: Jens Møller Nicolaisen Forskningsnettet
7 Forskningsnettet i 2009 Forskningsnettet leverer infrastruktur i form af net og tjenester til de danske universiteter og forskningsinstitutioner. Forskningsnettet understøtter derigennem universiteterne i at levere forskning og undervisning i verdensklasse og gør det muligt for dem at forbinde til og samarbejde nationalt og med udenlandske parter. Organisatoriske tiltag i 2009 I 2009 tog Forskningsnettet nogle væsentlige skridt i bestræbelserne på at strømline organisationens aktiviteter. I foråret 2009 formulerede styregruppen nye vedtægter for Forskningsnettet, som efterfølgende blev godkendt i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Forskningsnettet.dk/da/vedtaegter I forbindelse med Forskningsnettets årsmøde i september vedtog styregruppen et midlertidigt stop for nye projekter, mod i stedet at bruge ressourcerne på en kvalitetssikring af de eksisterende tjenester og procedurer i Forskningsnettet. I første omgang er fokus sat på en vurdering af de eksisterende tjenester med hensyn til nytteværdi, omkostninger og potentiale. Denne evaluering vil være afsluttet i løbet af foråret Herefter indføres procedurer, der skal sikre at den enkelte tjeneste til stadighed lever op til de aftalte krav og dermed opnår Forskningsnettets kvalitetstempel. Som en yderligere sikring af tjenesterne vil der blive oprettet referencegrupper med repræsentanter fra brugerne til de enkelte grupper af tjenester på linje med den allerede eksisterende Tekniske Referencegruppe (TekRef). Der blev i løbet af året indført en projektmodel, som alle nye projekter skal følge. Projektmodellen lægger især vægt på innovationsfasen og på afdækning af brugernes behov. Som en fuldt brugerfinansieret organisation er det væsentligt, at alle projekter er de rigtige og bygger på dokumenterede brugerbehov. Samtidig ønsker Forskningsnettet også at være på forkant og kunne tilbyde brugerne tjenester, som flertallet endnu ikke har et erkendt behov om. Inspiration til nye projekter og tjenester indhentes bl.a. gennem deltagelse i projekter og arbejdsgrupper på internationalt plan. I 2009 tog det finske forskningsnet FUNET initiativ til et fælles nordisk samarbejde omkring tjenesteudvikling. Tanken er at opnå et større brugervolumen og undgå at bruge ressourcer på at udvikle og drive den samme tjeneste. Samarbejdet faciliteres af NORDUnet. Kabler på LO-skolen net til Forskningsnet konferencen. Foto: Martin Bech, UNI C. Årsrapport 2009
8 Forskningsnettets styregruppe Forskningsnettets styregruppe er udpeget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i perioden Dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (Formand) Professor Jan Damsgaard, Copenhagen Business School Professor Lars Dittmann, Danmarks Tekniske Universitet Professor Jens Jørgen Gaardhøje, Københavns Universitet Institutleder Peder Thusgaard Ruhoff, Syddansk Universitet Direktør Mette Bock, DR programproduktion Observatører i styregruppen: Specialkonsulent Peter Uffe Meier, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Vicedirektør Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier Centerleder Rene Belsø, DCSC Project Director Michael Grønager, Nordic Data Grid Facility Divisionsdirektør Martin Bech, UNI C Teknisk direktør Ole Kjærgaard, UNI C Netsekretariatschef Steen Pedersen, Forskningsnettet Teknologichef Dan Mønster, Forskningsnettet Mission Forskningsnettet leverer drift og udvikling af net og tjenester til universiteter og forskningsinstitutioner: Med fokus på den teknologiske udvikling og brugernes behov leverer Forskningsnettet netværk og fælles netværksbaserede tjenester til universiteter og forskere i Danmark Forskningsnettet samler og formidler ekspertise om brug af net og tjenester. Vision Forskningsnet på internationalt niveau til alle brugere: Forskningsnettet er en innovativ og professionel organisation, der gennem kendskab til og samarbejde med brugerne leverer ydelser af høj kvalitet på internationalt niveau Forskningsnettet er det naturlige valg for udvikling og drift af universiteternes fælles it-infrastruktur Forskningsnettet samarbejder med relevante parter om koordinering af nationale forskningsorienterede ikt-aktiviteter. Forskningsnettet
9 Nettet i 2009 I september 2009 slukkede Forskningsnettet for det gamle 2 Gbit/s backbone, som havde eksisteret siden I stedet overtog det moderne optiske net trafikken med mulighed for multiple 10 Gbit/s og 1 Gbit/s forbindelser til de enkelte lokationer. Det nye nationale backbone er på plads, og der har i løbet af året været en forsat proces med at få de fjernere liggende institutioner forbundet. Denne proces forventes først at blive færdiggjort i løbet af de kommende år. Silkeborg Aalborg Århus Lyngby Udbygning af backbone i 2009 Lokalitet Fiber etableret Dansk Sundhedsinstitut Århus Januar 2009 Ålborg-Hirtshals August 2009 Ferskvandcenteret Silkeborg Oktober 2009 Silkeborg-Foulum Oktober 2009 Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør November 2009 Lyngby Panum Københavns Universitet, Amager Ørestad November 2009 Århus - Kalø November 2009 Ingeniørhøjskolen, Ballerup Risø November 2009 Kolding Odense Forskningsnettets backbone og forbindelser 2009 Metroringen Lyngby Ørestad Etablering af et optisk net i Københavnsområdet metroringen blev påbegyndt i 2009 og fortsætter også ind i Risø RUC Hørskætten IHK LIFE-T Panum KUA Ørestad Årsrapport
10 Driftsstatus 2009 Udviklingen i trafikmængde er målt som indkommende trafik via NORDUnet. Trafiktallene for perioden maj-september er estimerede, da målingen var afbrudt i forbindelse med overgang til det optiske net. Udviklingen i trafikmængde (terabyte) Oppetidsprocenter optisk net 2009 Måned % Juli 99,69 August 100,0 September 99,97 Oktober 100,00 November 100,00 December 99,59 Trafikken fordelt på universiteter med primær tilslutning Oppetid: Nettets oppetid opleves forskelligt af kunderne afhængigt af hvordan den information de forsøger at tilgå kommer til dem. Ofte er Forskningsnettet kun en lille del af vejen til den ønskede information, hvor oplevelsen også kan påvirkes af institutionens lokale net og forbindelser ude i landet. Oppetiden måles ved at sende en besked (pinge) en række routere og servere ude i landet fra centralt hold i driftscentret i Lyngby. Målingen sker automatisk og løbende. Den samlede oppetid i 2009 på det optiske net, der overgik til drift pr 1. juli var 99,87% Aarhus Universitet Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Kollegier Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Andre 10 Forskningsnettet
11 En ny tjeneste: Mit Forskningsnet På Forskningsnet konferencen blev en ny tjeneste kaldet Mit Forskningsnet præsenteret. Tjenesten er et afsnit på Forskningsnettets website, hvor brugerne kan se status for deres netforbindelse. Tjenesten henvender sig primært til de netværksansvarlige på de tilknyttede institutioner, der her hurtigt kan se om det er Forskningsnet forbindelsen, der fejler eller de skal lede efter problemet andetsteds. Det er intentionen fremover at udvide tjenesten med flere nyttige oplysninger i samarbejde med brugerne. Forskningsnettet.dk/da/mitforskningsnet Browserinfo Båndbredde- og hastighedsmåler Forsiden til Mit Forskningsnet Årsrapport
12 Udlandsforbindelser Forskningsnettet forbinder brugerne med resten af verden via optisk net. Dette giver gode muligheder for samarbejde over grænserne og deltagelse i internationale projekter. NORDUnet NORDUnet er et samarbejde mellem forskningsnettene i de 5 nordiske lande, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. NORDUnet leverer netværksforbindelsen fra Norden og til resten af verden I 2009 er NORDUnets netværk opgraderet til 40 Gbit/s, hvilket giver gode muligheder for transport af store datamængder i forbindelse med internationale projekter, som fx fra LHC eksperimentet i CERN til Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Nordu.net GÉANT Den 1. december 2009 blev tredje generation af GÉANT projektet lanceret med det formål at udvide tvær-europæiske forsknings- og samarbejdsmuligheder. Projektet, der løber frem til 2013 finansieres med 93 millioner euro af Europa Kommisionen under EU s 7. rammeprogram og med et tilsvarende beløb fra de europæiske forskningsnet. GÉANT er et dedikeret europæiske netværk med stor båndbredde, der leverer avancerede forbindelser mellem de europæiske forskningsnet gennem kilometer af primært optisk fiber. Dermed har omkring 40 millioner forsknings- og uddannelsesbrugere i mere end institutioner mulighed for at dele store mængder af data og samarbejde indenfor mange forskellige fagområder på tværs af Europa og med resten af verden. GÉANT lanceringen i Stockholm. Fotos: David Bicho. Geant.net 12 Forskningsnettet
13 Sikkerhed på Forskningsnettet Forskningsnet CERT tilbyder alle institutioner på Forskningsnettet assistance og vejledning i forbindelse med sikkerhedsrelaterede hændelser. Forskningsnet CERT tilbyder blandt andet regelmæssig scanning af institutionernes IP-adresser for at konstatere, om de er sårbare overfor kendte angrebstyper. Regelmæssig scanning har vist sig at være en effektiv hjælp til sikring af universiteternes it-systemer. Målet med tjenesten er, at alle IP-adresser på Forskningsnettet skal scannes årligt. Overordnet er resultaterne af Forskningsnet CERTs scanninger i 2009 på linje med resultaterne fra året før. Der er dog sket en stigning i antallet af fundne sårbarheder, der har været kendte i over et år. I 2009 var 89 procent af de fundne sårbarheder over et år gamle, mens det i 2008 var 78 procent. Dette er en glimrende illustration af behovet for at holde sine systemer opdaterede. Scanningsresultater Antal scannede institutter/afdelinger Antal scannede ip-adresser Heraf svarede (6,9%) (6%) (2,9%) (3,3%) Antal sårbare IP-adresser % af scannede IP-adresser, der var sårbare 2,5 0,9 2,0 2,1 % af alle svarende IP-adresser, der var sårbare 36,5 15,8 68,5 62,6 Fundne sårbarheder i alt Sårbarheder vurderet højt (22,9%) (14,3%) 28,3%) (27,8%) Sårbarheder vurderet middel (46,5%) (27,4%) (27,1%) (51,5%) Sårbarheder vurderet lavt (30,6%) (27,4%) (27,1%) (20,7%) Gennemsnitligt antal sårbarheder pr. sårbar IP-adresse 3,6 2,5 4,4 4,1 Antal sårbarheder på mest sårbare IP-adresse Antal forskellige CVE/CAN numre* *CVE/CAN: Det internationale nummer til identifikation af sårbarheder. Statistikken indeholder ikke resultater fra genscanninger. 89 procent af de fundne CVE/CAN numre er i dag mere end et år gamle. Hyppigst fundne sårbarhed (CVE icmp timestamp request, offentliggjort i 1999, blev fundet på 875 forskellige IP-adresser. Årsrapport
14 Vurdering af de fundne sårbarheder ved scanningerne 21% 51% 28% Høj Middel Lav Top 10: sårbare porte med antal sårbarheder Port Antal sårbarheder % 80/tcp http ,6 443/tcp https ,2 /icmp ,5 22/tcp ssh 254 5,1 161/udp snmp 240 4,8 111/tcp sunrpc 90 1,8 53/udp domain 45 0,9 2049/tcp nfs 34 0,7 8080/tcp http-alt 33 0,7 69/udp tftp 32 0,6 Fundne sårbarheder i alt Drive-by-attacks hvor sikker er du? Forskningsnet CERT workshop på Forskningsnet konferencen Foto: Kirsten Tobine Hougaard, UNI-C 14 Forskningsnettet
15 Adgangstjenester Forskningsnettet tilbyder en række tjenester, der gør det muligt for brugerne at komme sikkert på trådløst net, på hotellet og på rejsen i ind- og udland. ipass ipass har i flere år været den foretrukne logon-tjeneste for Forskningsnettets brugere i lufthavne, hoteller, caféer m.m. Nu er det også blevet muligt at anvende ipass på toget mellem Århus og København, hvilket mange har benyttet sig af i Samtidig har Forskningsnettet introduceret en flad månedlig pris, der afløser minutpriser. Brugerne kan derved benytte ipass helt frit til den samme pris. I toget behøver brugerne altså ikke tænke på ekstra omkostninger forbundet med brug af ipass på hele turen. Det kan ses på forbruget, der er steget med 136 % i Samtidig er mange flere brugere begyndt at anvende ipass. Gennemsnitligt antal unikke brugere per måned i 2008 var 75, mod 157 i Det er en stigning på 109 procent. ipass forbrugsudvikling (timer) Den globale dækning er også blevet væsentlig bedre i Antal access-punkter globalt steg fra ca i 2008 til ca i Udviklingen i antallet af ipass-brugere Antal brugere pr. måned Dec Nov Okt Sep Aug Juli Juni Maj Apr Mar Feb Jan-09 Dec Nov Okt Sep Aug Juli Juni Maj Apr Mar Feb Jan-08 Årsrapport
16 eduroam eduroam er et fælles europæisk samarbejde, der giver brugerne adgang til sikkert trådløst net, når de besøger andre universiteter nationalt og i Europa, med det samme brugernavn og password, som de bruger til det trådløse net på deres eget universitet. Aalborg Universitet og IT-Universitetet har i 2009 tilsluttet sig eduroam. Dermed er alle danske universiteter nu med. Anvendelsen af eduroam er støt stigende. I slutningen af året blev ca indlogninger til eduroam ekspederet om måneden på nationalt plan. Lokal brug af eduroam på de enkelte universiteter og institutioner er ikke medtaget i denne statistik. eduroam antal indlogninger pr. måned Forskningsnettet
17 WAYF WAYF er forbindelsesled mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og eksterne tjenester, som institutionernes brugere benytter. Med WAYF skal brugeren kun logge ind på sin egen institution for at få adgang til tjenester som tidsskriftsdatabaser, biblioteksarkiver og lignende var året, hvor WAYF arbejdet og WAYF ideen virkelig vandt genklang blandt de danske undervisningsog forskningsinstitutioner. På baggrund af nogle få kerneydelser og kernetjenester og en gennemgang af konceptet, valgte alle universiteter, professionshøjskoler og en lang række gymnasier at tilslutte sig WAYF. Samtidigt med at de blev tilsluttet, leverede institutionerne et pres på tjenesteleverandørerne om også at blive tilsluttet WAYF, så institutionerne kunne købe tjenester uden at skulle lave integrationsarbejde. WAYF rummede med udgangen af 2009 mulighed for at bruge diverse WAYF tjenester for ca brugere. WAYF blev medio 2009 forankret som en tjeneste hos Forskningsnettet placeret hos Styrelsen for Bibliotek og Medier. Dette har givet ro omkring arbejdet som er økonomisk sikret frem til udgangen af I efteråret 2009 blev Kalmar2 Unionen skudt i gang. Kalmar2 er en føderation af føderationer, der muliggør genbrug af tjenester på tværs af landegrænser. Kalmar2.org I efteråret 2009 blev pilotarbejdet med at koble nem- Login på WAYF færdiggjort. Koblingen til nemlogin bliver idriftsat i februar Institutioner kan nu gøre sig E-dag 3 parate via WAYF. WAYF har i 2009 på baggrund af brugerhenvendelser lavet en række forbedringer på brugervenlighedsområdet. Der kommer flere i Der er i 2009 gjort en række tjenester tilgængelige via WAYF. Specielt i anden halvdel af året blev der travlt på denne front, hvor behovet er accelereret og hvor de tjenester, der er kommet på WAYF har haft stadigt større vigtighed for institutionerne. WAYF har i 2009 etableret et driftssetup, der er dubleret og meget robust. WAYF forventer derfor at kunne opretholde den meget høje oppetid, der hidtil har været på systemerne. WAYF har i 2009 modtaget støtte til at udvikle et selvbetjeningsmodul til føderationer fra softwarebørsen. Koden er frigivet som open-source og er allerede i brug hos andre. WAYF s fuldtidsmedarbejdere i marken. Fra venstre: David Simonsen (sekretariatet), Jacob-Steen Madsen (sekretariatet) og Jacob Christiansen (udvikler). Foto: David Simonsen Årsrapport
18 WAYF deltager i det fælleseuropæiske GEANT3 projekt, i den del af projektet, der drejer sig om føderationsudvikling. 4 WAYF WAYF har i 2009 deltaget som talere på en række konferencer, og advokeret aktivt for de fordele, der er ved at lave føderationer, genbruge eksisterende systemer og kunne udnytte tjenestedelinger på tryg og sikker vis. Services Institutions LOGIN wayf.dk Udsigt fra Lo-skolen på Forskningsnet Konferencen 2009 Foto: Kirsten Tobine Hougaard, UNI C 18 Forskningsnettet
19 Netbaseret samarbejde Forskningsnettet tilbyder flere videokonferencetjenester, der gør det muligt for brugerne at holde møder, undervise og samarbejde via nettet Forskningsnettet rådgiver også om bedst anvendelse af konferenceteknologier i forhold til brugerbehov. Det gælder f.eks. fordele og ulemper i forhold til H.323 versus desktop-løsninger som Connect, eller eventuelt fordele i at kombinere teknologierne. Videokonference Alle institutioner ved Forskningsnettet kan etablere traditionel videokonference (H.323) via en Codian MCU videoserver i Lyngby. Her kan man etablere en flervejs videokonference med i alt 12 lokaliteter i HD-kvalitet. Brugerne kan på egen hånd opsætte et midlertidigt virtuelt lokale/møderum på MCU en, og ved henvendelse til Forskningsnettet etableres permanente møderum. Flere institutioner benyttede sig af den mulighed i Forskningsnettet informerer om mulighederne lokalt ved institutionerne. Det gælder kontaktinformation, og information om eksisterende videokonferenceudstyr og placering af udstyr, eller om udstyret er mobilt og hurtigt kan sættes op i et ønsket lokale. Videokonferencetjenesten har i 2009 gennemgået en intern evaluering, med planer for renovering af GDS (Global Dialing Scheme) ved Forskningsnettet, samt nedlægning af gamle MCUer (videoservere). For brugerne vil det betyde bedre dial-up-service og bedre fokuseret indgang til den nye MCU. Dernæst vil det betyde bedre monitorering af forbruget, og adgang til statistisk materiale for tjenesten. Tjenesteansvarlig Thorkild Jensen på how-to-connect workshop på Forskningsnet Konferencen Foto: Kirsten Tobine Hougaard, UNI C Adobe Connect Adobe Connect anvendes af Forskningsnettets brugere til virtuelle møder, samarbejde og undervisning. I 2009 blev det muligt for brugerne at logge på Adobe Connect med WAYF Single Sign On via hjemmeinstitutionens login. Derved kan brugerne direkte åbne Connect-møder uden login, hvis de f.eks. allerede er logget ind i det lokale LMS-system. Adobe Connect opleves derved som et mere integreret del af andre kendte systemer ved institutionen. Årsrapport
20 Connect er en populær tjeneste, idet der er mange besparelser forbundet med virtuelle møder. Forbruget er øget med ca. 100 % årligt siden tjenestestart i Det gælder også for Samlet antal mødetimer i 2009 har været timer mod 6111 timer i En stigning på ca. 90 procent. Antal oprettede brugere steg fra ca i 2008 til ca i En stigning på 140%. I 2009 blev installationen ved Forskningsnettet udvidet med load-balancing og fail-over til håndtering af det øgede forbrug, og licensen blev udvidet til 145 antal samtidige brugere. Mødetimer i Connect Bemærkninger fra Adobe Connect-brugere e-lærings-konsulent Linda Sendrup, Danmarks Tekniske Universitet Projektleder for e-læringsværkstedet Lise Petersen, Syddansk Universitet Connect er et utroligt godt værktøj til dokumentdeling og optagelse. Set ud fra en læringsmæssig vinkel er det interessant, hvordan vi med Connect kan udvikle undervisningen og støtte de studerendes læring. Og så er det sjovt at iagttage, at de studerende opfører sig, som om forelæseren er til stede, selv om vi transmitterer forelæsningen fra et andet lokale. Connect et genialt redskab til projektgruppemøder, forskergruppemøder og vejledning. Samtidig er der mulighed for forskerbaseret undervisning imellem Odense, Kolding, Sønderborg, Esbjerg og København. Nogle af vores undervisere er også interesserede i at lave parallelundervisning, fx en underviser i fransk, som har fjernstuderende, der sidder hjemme og skal følge tavleundervisningen i auditoriet. Et kompliceret setup, der sagtens kan give pote i form af aktivitet fra de fjernstuderende. 20 Forskningsnettet
21 Tjenester til fremme af e-læring Forskningsnettet har en række tjenester med det formål at styrke interessen for og fremme anvendelsen af e-læring og webbaserede værktøjer på universiteterne. Både webstatistik og deltagelse i møder viser en tydelig fremgang i brugerinteressen. Tjenesterne beskrives samlet på websitet: forskningsnettet.dk/elaering E-læring og jura Tjenesten E-læring og jura er et samarbejde mellem UBVA, Udvalget til beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde under Akademikernes Centralorganisation og Forskningsnettet. E-læring og jura sætter fokus på underviserens og andres rettigheder: Underviseren har selv nogle rettigheder, som andre skal respektere. En underviser, der laver sit eget e-læringsmateriale og lægger det ud på nettet, har selv ophavsretten til materialet, og andre må derfor kun genbruge det, hvis underviseren giver lov til det. Underviseren har også rettigheder til sin undervisning efter ophavsretsloven og persondataloven. Det betyder, at man ikke må optage og webcaste undervisningen, hvis ikke underviseren først giver grønt lys. Underviseren har en juridisk pligt til at respektere ophavsrettighederne til det materiale, han eller hun gerne vil bruge i e-læringssammenhæng. Man må fx. ikke uden videre lægge en artikel ud til de studerende eller forsyne sit e-læringsmateriale med billeder, man har googlet, medmindre man først har undersøgt, om det juridiske er i orden. Materialet på e-læring og jura er tilrettelagt til de videregående uddannelser, og afspejler denne brugergruppes særlige behov for afklaringer i det daglige undervisnings- og formidlingsarbejde. I 2009 blev der etableret en følgegruppe med repræsentanter fra alle universiteter. Formålet er at udbrede kendskabet til websitet lokalt på universiteterne og identificere aktuelle problemstillinger til udbygning af vejledningerne. Webstatisk Forsiden om e-læring og jura: visninger Temaartikler Hvad siger loven: I alt visninger Jurabloggen: Velkommen til bloggen: Modelaftaler: visninger Brugermøder 2009: Tre Gå-hjem-møder: Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (30 deltagere); Aalborg Universitet ( 40 deltagere) ; VIA-University College, Århus (60 deltagere). I alt 130 deltagere. Symposium på Syddansk Universitet, Odense, Kan man komme i fængsel for at undervise? : I alt 180 deltagere To følgegruppemøder i hhv. Århus og København. Forskningsnettet.dk/da/jura Jurasymposiet: Kan man komme i fængsel for at undervise Foto: Great Dane Communication Årsrapport
22 Læring og Medier (LOM) Tjenesten Læring og Medier (LOM) dækker over to aktiviteter: Et webbaseret, elektronisk tidsskrift, der har til formål at fremme anvendelse af ikt og digitale medier til formidling, læring, kompetenceudvikling og samarbejde. Gennem både de peer reviewede videnskabelige og de praktisk funderede artikler viser undervisere og forskere vej for andre undervisere. Tidsskriftet har ansøgt om optagelse på den videnskabelige bibliometriliste for anerkendte forskningsbaserede tidsskrifter. LOM-fagredaktionen består af medlemmer fra en række universiteter. Et forum for udveksling af erfaringer med brug af digitale medier til undervisning og forskning med udsyn til internationale tendenser og forskning, der kan støtte en kvalitetsbaseret udvikling af området på danske universiteter. samt planlægning og tilrettelæggelse af grafisk design for tidsskriftet og tilrettelæggelse af website. Webstatistik LOM tidsskrift, forsiden LOM: visninger Om LOM: visninger LOM nr. 2. Tema: Implementering af lyd, video og interaktive medier i undervisningen (udkom juli 09): Forsiden: visninger. LOM nr. 3. Tema: Læringspotentialet i virtuelle verdener (udkom november 09): Forsiden: 1400 visninger. LOM-forum for digitale medier i undervisningen LOM-forum har afholdt 3 temaseminarer med fokus på brug af digitale medier til undervisning og formidling. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) I 2009 er der publiceret følgende temaer: Foråret 2009: Implementering af lyd, video og interaktive Medier i undervisningen ved fagredaktører Områdeleder Mikkel Godsk, Aarhus Universitet og postdoc Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet. Efteråret 2009: Læringspotentialet i virtuelle verdener ved fagredaktør E-læringskoordinator Rasmus Blok, Syddansk Universitet og E-læringskoordinator Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet. Der er planlagt 2 temaer i 2010: Perspektiver på e-læring Hvordan kan IKT integreres i forskellige fag Der har været afholdt 2 arbejdsmøder i redaktionsgruppen omkring temaer for kommende udgivelser LOM erfa møde på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Foto: Helle Meldgaard, UNI C. 22 Forskningsnettet
23 Seminarerne er arrangeret i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere og er åbne for deltagelse af alle Forskningsnettets brugere: Den 30. januar: Mødet blev arrangeret i samarbejde med Mobile Video, Aalborg Universitet. Ca. 30 deltagere. Den 5. juni: Mødet blev arrangeret i samarbejde med ASBCAST, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Ca. 45 deltagere. Den 15. oktober: Mødet blev arrangeret i samarbejde med IKT-Kompetenceudvikling, Roskilde Universitet. Ca. 40 deltagere. Der er lagt an til udbygning af mødeaktiviteterne med et online LOM-Forum, hvor brugerne gennem bl.a. en række fag-fokuserede blogs kan få lejlighed til at erfaringsudveksle om fx. brug af bestemte værktøjer og pædagogiske anvendelsesformer af digitale medier til undervisning og forskningsformidling i universiteternes dagligdag. forskningsnettet.dk/lom Erfaringerne kommer også til udtryk i vejledninger, der afspejler god praksis indenfor universitetsundervisning ved hjælp af digitale medier. Vejledningerne fungerer som hjælp til selvhjælp brugerne imellem og supplerer derved institutionernes egne e-læringscentre i deres rådgivning af underviserne. Webstatisk Forsiden video i undervisningen : visninger Video kom godt i gang: Planlægningsværktøj: visninger Andre sider med vejledninger: visninger forskningsnettet.dk/da/video Netstøttet Undervisning Tjenesten Netstøttet Undervisning samler og formidler ekspertise om brug af net, medier og e-læring i bred forstand. Tjenesten identificerer mulige samarbejdsprojekter mellem Forskningsnettet og undervisere og forskere, som kan tjene alle Forskningsnettets brugere til gavn for udbygning af e-læring på universiteterne. Der er i årets løb blevet afholdt opsøgende møder med forskellige centre, institutioner og enkeltpersoner om deres erfaringer med at bruge digitale medier i en pædagogisk og formidlingsmæssig sammenhæng. Prisen Det gyldne Snit 2009 Foto: Kirsten Tobine Hougaard, UNI C Årsrapport
Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe
Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur
Læs mereEn mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb
Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet
Læs mereOpgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004
Lyngby, den 22. juni 2004 NS-J.Nr. 04-162 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 10: Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Indhold 1. Nye tjenester
Læs mereBudget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007
Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet
Læs mereNyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001
Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets
Læs mereNyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006
Lyngby, den 24. november 2003 NS-J.Nr. 03-160 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Indhold 1. Elektronisk
Læs merePrognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006
Lyngby, den 1. august 2006 NS-J.Nr. 06-170 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 14 Prognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet 2. Ny prognose for
Læs mereNyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002
Lyngby, den 28. juni 2002 NS-J.Nr. 01-148 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets
Læs mereÅrsrapport 2008. Årsrapport 2008
Årsrapport 2008 Forskningsnettets Årsrapport 2008 Forskningsnettet 2009 Maj 2009 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journalnr.: NS-J-Nr. 08.183 Netsekretariatet
Læs mereForskningsnettets tjenester - et kig i krystalkuglen
Forskningsnettets tjenester - et kig i krystalkuglen Forskningsnet Konferencen 2009 18/11-2009 Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Du er i det rigtige rum hvis du vil vide noget om Hvilke tjenester
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereBestyrelsesmøde i DeIC
Sekretariatet 13. maj 2013 Gitte Kudsk Bestyrelsesmøde i DeIC Dato: 21. maj 2013 Tid: 10.30 14.30 Sted: DTU Anker Engelundsvej 1 Bygning 101, lokale S09 2800 Kongens Lyngby Til stede: Børge Obel, Helle
Læs mereForskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester
Forskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester Forskningsnet konferencen 2010 16/11-2010 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Basisnet
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde , den 12. november 2012
Sekretariatet 16. november 2012 Gitte Kudsk Referat af bestyrelsesmøde 2-2012, den 12. november 2012 Dato: 12. november 2012 Tid: 13.00 17.00 Sted: Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart Til
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereForskningsnettets årsrapport 2011 April 2012 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journal nr.: Ns jnr 10.
Årsrapport 2011 Forskningsnettets årsrapport 2011 April 2012 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journal nr.: Ns jnr 10.186 Netsekretariatet DTU, Anker Engelundsvej
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013
Sekretariatet 15. september 2013 Gitte Kudsk Referat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013 Dato: 5 september 2013 Tid: 10.00 17.00 Sted: KU Konsistoriums mødelokale Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg
Læs mereStatus og planer for DeICs infrastruktur - net og services
Status og planer for DeICs infrastruktur - net og services DeIC konference 2012 Middelfart 12. november 2012 Divisionsdirektør Martin Bech, martin.bech@deic.dk De services vi leverer Internet Netforbindelser
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereForskningsnettet som professionel serviceleverandør: Hvad går det nu ud på?
Forskningsnettet som professionel serviceleverandør: Hvad går det nu ud på? Forskningsnet konferencen 2010 16/11-2010 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Strategien er klar: Forskningsnettet
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereBestyrelsesmøde i DeIC
Sekretariatet 6. december 2013 Gitte Kudsk Bestyrelsesmøde i DeIC Dato: 29. november 2013 Tid: 12.30 16.30 Sted: Styrelsen for Forskning og Innovation Lokale 024 Bredgade 40 1260 København K Tilstede:
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde , den 4. marts 2013
Sekretariatet 6. marts 2013 Gitte Kudsk Referat af bestyrelsesmøde 1-2013, den 4. marts 2013 Dato: 4. marts 2013 Tid: 10.00 15.00 Sted: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Til stede:
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereDeIC Bestyrelsesseminar og ordinært bestyrelsesmøde 24. september 2015
DeIC Bestyrelsesseminar og ordinært bestyrelsesmøde 24. september 2015 Dato: 23-24. september 2015 Sted: Molskroen, Ebeltoft Sekretariatet 30. september 2015 Gitte Kudsk Indledning: Forud for det ordinære
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereGeneralforsamling DUN 7. maj 2015 FORMANDENS BERETNING
Generalforsamling DUN 7. maj 2015 FORMANDENS BERETNING Bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmer Hanne Leth Andersen, RUC (formand) Lotte Rienecker, Freelance Rie Troelsen, SDU Anker Helms Jørgensen, ITU Jens Tofteskov,
Læs mereFremstilling af digitalt undervisningsmateriale
Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling
Læs mereAltid med, altid opdateret
MIT BDO BDO Online Sikker og nem login Mit BDO benytter NemID til login. Det betyder, at du ikke får endnu et brugernavn og en adgangskode at holde styr på. Hold dig opdateret Download vores App Mit BDO
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 12. december 2017
DeIC Ledelsessekretariatet 20. december 2017 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 12. december 2017 Sted: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1171 København K. Det Ovale Værelse Tid: kl. 14.00 18.00 Deltagere:
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mere29. januar 2014 kl. 9.00 15.30
ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereDet digitale bibliotek
Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks
Læs mereE-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008
E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med
Læs mereGeneralforsamling i Dansk Sociologforening
Generalforsamling i Dansk Sociologforening Mandag d. 23. februar 2015 Kl. 19:45-21:30 på Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereDet danske sundhedsdatanet - nu med flere slags redundans
Det danske sundhedsdatanet - nu med flere slags redundans SDN temadag 30/9-08 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI C Kommunikation mellem sundhedssektorens mange dele LAN LAN FW FW Sundhedsdatanettet FW
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereForskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med
Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med Forskningsnet Konferencen 2011 Korsør 16/11-2011 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Forskningsnettet
Læs mereStatus Teletolkeprojektet 4. kvartal 2013
Status Teletolkeprojektet 4. kvartal 2013 Generel status Danske Regioner følger projektets udbredelse og anvendelse tæt. Det er aftalt, at alle regioner indberetter det samlede antal tolkninger og type
Læs mere! " #$% &#% ' (% ' # )# *
! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereOFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen
, Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk
Læs mereDeiCs rolle i landskabet Hvad kan man få I DeiC s butik?
DeiCs rolle i landskabet Hvad kan man få I DeiC s butik? DeiC konferencen 2014 Middelfart 30. september 2014 Divisionsdirektør Martin Bech, martin.bech@deic.dk Du er i det rigtige rum, hvis du vil vide
Læs mereMed dette nyhedsbrev vil Forskningsnettet gerne informere om følgende emner:
FORSKNINGSNETTET Netsekretariatet Lyngby, den 22. september 2000 NS-J.Nr. 00-135 Forskningsnettets brugere Budget for 2001 og ny betalingsmodel Med dette nyhedsbrev vil Forskningsnettet gerne informere
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereUdviklingsprojekter 2009/2010
5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi
Læs mereDagsorden møde i HPC LedelsesCAB 29. januar 2016
sekretariatet 22. januar 2016 Gitte Kudsk Dagsorden møde i HPC LedelsesCAB 29. januar 2016 Tid: 10.00-12.00 Sted: DTU, Bygning 101, Anker Engelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby mødelokale S08 Deltagere: Martin
Læs mereGodkendt 7. juni Årsrapport 2017
Godkendt 7. juni 2018 Årsrapport 2017 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale...
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kvalitetsrapport 2010 Kvalitetsrapport 2010 Forskningsnettet 2011 Af Lene Rybner, Gitte Kudsk, Ole Frendved Hansen Kvalitetsrapport 2010 Indledning... 5 Kvalitetsstyring i Forskningsnettet... 6 Overordnet
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER
ONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER Det Humanistiske Fakultet tilbyder flere forskellige værktøjer, hvorved du kan holde online møder med dine kollegaer eller studerende. Du har mulighed for at holde mødet
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereIndhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...
Årsrapport 2016 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereEduroam mac os x 10.6
1 Eduroam mac os x 10.6 Eduroam er det foretrukne netværk for studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Du kan med eduroam få nem og automatisk internetadgang på Aarhus Universitet og på andre universiteter
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier
Læs mereHD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit
HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank
Læs mereDEFF Licensers servicedeklaration
DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4
Læs mereNetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT
365 Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT At være kundens «Best Companion» forpligter Det indebærer blandt andet at vi tilbyder «best-of-breed» løsninger
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereSALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011
BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDynamics AX hos Columbus
Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde
Læs mereIT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden
IT UNIVERSITETET Velkommen til den digitale verden IT Universitetet er dedikeret akademisk viden, der har med computeren at gøre; uddannelse og forskning inden for spil, kommunikation, business og softwareudvikling.
Læs mereLærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering
Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold
Læs mereFå optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.
Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores
Læs mereIndhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i
Årsrapport 2018 Indhold Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i 2017-18 9 2 Indledning For at give alle med interesse i
Læs mereProjektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen
Projektbeskrivelse IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Baggrund for projektet: Projektet er opstået på baggrund af UCL s vision 2015 om at være State of the Art
Læs mereSkriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Sekretariatsleder, Morten Skjoldsøge
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Aktive ældre i Egedal Kommune Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Egedal Ansøger type Vælg fra listen Kommune Navn og
Læs mereEr Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen?
Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i uddannelsestilbudene... fra København og Århus til Gedser og Skagen? Hør mere om Global Classroom og deltag
Læs mere2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereEtablering af ERMS referencemodel
Etablering af ERMS referencemodel SB DEFF ERMS projekt Electronic Ressource Management System AGENDA Lidt Historie (Fra Fælles ERMS til SB DEFF ERMS ) SB DEFF ERMS projektet og mål Projekt forløb Erfaringer
Læs mereMedieinformation 2012-2013
Medieinformation 2012-2013 Et erhvervsmedie fra: ERHVERVSMAGASINET Erhvervsmedier om vvs, el & ventilation - Erhvervsmagasinet Installatør er det eneste professionelle medie, som dækker alle danske installationsbrancher
Læs mereForskningsdokumentation og kommunikation
Afrapporteringsskema til DEFF-projekter, oktober 2015 Projekttitel Kontaktperson & -email: Kort beskrivelse af projektet Status i forhold til tidsplan - Hvornår er projektet startet op, og hvornår forventes
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark
Gymnasie håndbogen Indholdsfortegnelse Velkommen til 1calendar 2 Hvad er 1calendar? 3 Gymnasie kalender 3 Mobile applikationer 3 Online to-do 4 Lectio i din Outlook 4 Hvordan kommer vi i gang? 4 Hvad med
Læs mereKursus i formidling for ph.d studerende
Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med
Læs mere5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark
5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY Viborg, 26.-27. marts 2018 Danmark Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mere