National strategi for IT i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002"

Transkript

1 National strategi for IT i sygehusvæsenet

2 Forord En målrettet og effektiv anvendelse af moderne informationsteknologi er i dag en afgørende faktor for virksomheder og institutioner. Det gælder også i sygehusvæsenet. I regeringsgrundlaget fra marts 1998 tilkendegav regeringen derfor, at anvendelsen af moderne informationsteknologi bør fremmes mest muligt på sygehusene i Danmark, og at man i samarbejde med amterne ville vurdere, hvorledes der kunne udformes en national ITstrategi for sygehusvæsenet. Som første led i udarbejdelsen af denne strategi udsendte Sundhedsministeriet et diskussionsoplæg til høring i foråret På baggrund af diskussionsoplægget og de indsendte høringssvar har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S udarbejdet den foreliggende nationale strategi for IT i sygehusvæsenet Deltagerne i arbejdsgruppen var: Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet (formand) Kontorchef Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen Læge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen Kontorchef Peder Ø. Ring, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave, Amtsrådsforeningen Direktør Henning Bruun-Schmidt, Viborg Amt Kontorchef Niels Nørgaard Pedersen, Vejle Amt Informatikchef Vibeke Høeg, Hovedstadens Sygehusfællesskab Fuldmægtig Anders Lundbergh, Sundhedsministeriet (sekretær) Fuldmægtig Christian Worm, Sundhedsministeriet (sekretær) Et udkast til den nationale strategi blev sendt til høring i september Høringen resulterede i en række konstruktive input og kommentarer. En række af disse er blevet indarbejdet i den endelige udgave af strategien. Flere af de øvrige forslag til ændringer og kommentarer vil indgå i det videre arbejde med at følge, formidle og udvikle strategien, som den nationale strategigruppe for IT i sygehusvæsenet skal varetage. 3

3 Indhold Resumé Indledning De sundhedspolitiske målsætninger Kvalitet i patientbehandlingen - et mål for IT anvendelsen Strategiens indhold IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler Standarder for EPJ Sammenhængende patientforløb - Forløbsmodellen Den problemorienterede journal - Kvalitetsmodellen Fælles sprog - begreber, terminologier og klassifikationer Dataintegration Nationalt standardiseringsforum for EPJ Kvalitetsudvikling - kliniske databaser Landspatientregisteret - udvikling og muligheder Det internationale standardiseringsarbejde Kommunikation på tværs Et nationalt patientindeks Elektronisk kommunikation - MedCom-projektet Telemedicin IT som serviceredskab - booking og Internetoplysning IT som udfordring IT og organisatorisk forandring Uddannelses- og forskningsmæssige forudsætninger Kvalitet i journalføring Krav til sikkerheden Investeringer i sygehus-it Opfølgning på strategien Bilag: A. Samlet oversigt over initiativer B. Forkortelser C. Integration D. Tidsplaner for initiativer

4 Resumé Varetagelse af sundhedsvæsenets kerneopgaver forudsætter, at der fremskaffes og formidles information om patienten. Et vigtigt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje består i at give svar på spørg s m å l e n e om, hvad patienten fejler, og hvilken behandling og pleje patienten har brug for. En fornuftig håndtering af svarene på disse spørgsmål samt mange andre informationer er derfor afgørende. Desto større informationsmængden bliver og desto flere parter, der er involveret i behandlingen og pleje af patienterne, desto større krav stiller det til en effektiv håndtering af de mange informationer. Der er i dag ikke tvivl om, at denne opgave kun effektivt kan løses med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT), og at en veltilrettelagt IT-anvendelse vil være nødvendig for at løse de opgaver, som sygehusvæsenet står overfor i de kommende år. Formålet med denne strategi er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at sygehusenes IT-anvendelse kan understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål, herunder bedre sundhedfaglig kvalitet, højere brugertilfredshed, bedre information m.m. I strategien er derfor prioriteret de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan. Strategien skal styrke koordineringen af IT-indsatsen på centralt niveau. Der er dog samtidig mange vigtige IT- i n i t i a t i v e r, som kun kan løftes decentralt. Strategien berører derfor også en række områder, som det er op til sygehusejerne at sikre, at der arbejdes videre med på de enkelte sygehuse. Strategiens fokus er sygehusvæsenet, hvorimod resten af sundhedsvæsenet kun er inddraget vedrørende kommunikation med sygehusene. Ve d en kommende revision lægges der i strategien op til, at også den øvrige del af sundhedssektoren inddrages. Strategien indeholder en række initiativer inden for tre hovedområder, som direkte vedrører udviklingen og anvendelsen af konkrete IT- s y s t e- mer. 5

5 IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler Kommunikation på tværs IT som udfordring IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler For det første fokuseres der i strategien på initiativer vedrørende IT- a n- vendelsen internt på sygehusene. IT i sygehusvæsenet består allerede i dag af en lang række systemer. En af de centrale udfordringer i de kommende år bliver at finde løsninger, der kan binde de forskellige systemer sammen i integrerede informationssystemer. Kernen i disse informationssystemer vil være den elektroniske patientjournal (EPJ). En udbredt indførelse og anvendelse af EPJ i det danske sygehusvæsen vil således være det IT- i n i t i a t i v, der mest afgørende kan bidrage til opfyldelsen af de beskrevne målsætninger og potentialer for sygehusenes IT-anvendelse. En afgørende forudsætning for, at EPJ kan bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger, vil være en vis grad af standardisering. Standardisering er vigtig, fordi en ensartet datastruktur af dataindholdet er en forudsætning for, at data kan udveksles og forstås mellem forskellige ITsystemer, at systemer kan integreres, og at data kan anvendes til alle relevante formål, herunder klinisk forskning og kvalitetsudvikling. I T-strategien indeholder derfor en række standardiseringsinitiativer, herunder initiativer vedrørende indholds-, struktur- og kommunikationsmæssige standarder. Kommunikation på tværs Strategien berører endvidere initiativer om kommunikationen mellem sundhedssektorens mange parter. IT skal understøtte en effektiv informationsudveksling og kommunikation af patientrelaterede data, således at patientforløb, der går på tværs af institutionerne og sektorer, understøttes og bindes sammen. Ligeledes bør elektronisk kommunikation anvendes til at understøtte det sundhedsfaglige personales adgang til alle relevante informationer på tværs af systemerne. 6 I strategien foreslås det bl.a. at oprette et nationalt patientindeks, hvori der via automatiske indberetninger fra de enkelte sygehuses informationssystemer samles basis-oplysninger om igangværende og tidligere

6 forløb, samtykkeoplysninger m.v. Endvidere lægges der op til, at det permanentgjorte MedCom-projekt skal fortsætte indsatsen for at udbrede og kvalitetssikre elektronisk kommunikation i sundhedssektoren, samt at der ses nærmere på anvendelsen af telemedicin i sundhedssektoren. Blandt de overordnede mål for sygehusvæsenet står også servicemål som klar besked og korte ventetider samt bedre information om kvalitet og service. I strategien lægges der op til at efterleve disse målsætninger ved en mere udbredt anvendelse af bookingsystemer, samt anvendelse af Internettet til offentliggørelse af en række informationer om kvalitet, servicemål, ventetider og patienttilfredshed for de enkelte sygehuse. IT som udfordring Strategien indeholder endvidere en række initiativer vedrørende de organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for IT- a n v e n d e l s e n i form af uddannelse, sikkerhed, integration og investeringer. Der lægges således op til, at sygehusejerne skal sikre og understøtte, at de IT-strategiske temaer integreres og forankres i ledelsesarbejdet på alle niveauer i sygehusvæsenet. Endvidere omfatter strategien initiativer, som skal sikre, at der etableres et bredt udbud af efteruddannelse i sundhedsinformatik, samt at kendskab til IT-anvendelse inddrages i sundhedsuddannelserne. Forudsætningen for at opnå en god datakvalitet er, at registrering af patientdata bliver en integreret del af det sundhedsfaglige arbejde. Sundhedsstyrelsen vil derfor intensivere arbejdet med en specialevis gennemgang af kodeanvendelse og registreringspraksis. Den stigende anvendelse af IT vil medføre nye krav til datasikkerhed. Sundhedsministeriet vil derfor iværksætte et udredningsarbejde, der skal analysere, hvorvidt eksisterende lovgivning m.v. imødekommer de nye krav til sikkerheden, som bl.a. EPJ medfører. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en vejledning vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerh e d s l ø s n i n g e r, som kan anbefales ved brug af EPJ og elektronisk kommunikation af patientdata. En udbredt anvendelse af EPJ og andre IT-systemer forudsætter store investeringer i de kommende år. IT-ressourcerne vil fortsat skulle findes i en svær prioritering mellem vigtige projekter. Det er derfor vigtigt at pege på initiativer, der kan gøre det lettere at finde de nødvendige ress o u r c e r. Det handler om at synliggøre omfanget af og gevinsterne ved I T- i n v e s t e r i n g e r, at forbedre samarbejdet om IT-investeringer og at for- 7

7 søge andre udbudsformer. I forlængelse heraf foreslås det i strategien, at sygehusejerne bør samle erfaringerne med at udarbejde kravspecifikationer med henblik på at udarbejde vejledende kravspecifikationer til brug ved investeringer i EPJ og andre større IT- s y s t e m e r. Sundhedsministeriet vil i den forbindelse iværksætte et udredningsarbejde, der belyser problemer og løsningsmuligheder i forbindelse med udbud af større IT-systemer til sygehusene. Opfølgning på IT-strategien Til opfølgning på IT-strategien forslås det, at Sundhedsministeriet etablerer en national strategigruppe for IT i sygehusvæsenet med deltagelse af Sundhedsstyrelsen og sygehusejerne. Strategigruppen vil få til ansvar at følge, formidle og udvikle strategien. Endelig foreslås det, at Sundhedsministeriet etablerer en national referencegruppe for sundhedsinformatik, der med inddragelse af alle relevante parter skal rådgive myndighederne vedrørende IT-initiativer i sygehusvæsenet. Som uddybende baggrundsmateriale for strategien kan der henvises til et diskussionsoplæg, som PSO-Sundhedsinformatik udarbejdede for Sundhedsministeriet i marts Diskussionsoplægget og den nationale strategi for IT i sygehusvæsenet findes på Sundhedsministeriets hjemmeside på 8

8 1. Indledning 1.1. De sundhedspolitiske målsætninger Varetagelse af sundhedsvæsenets kerneopgaver forudsætter, at der fremskaffes og formidles information om patienten. Et vigtigt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje består i at give svar på spørg s m å l e n e om, hvad patienten fejler, og hvilken behandling og pleje patienten har brug for. En fornuftig håndtering af svarene på disse spørgsmål samt mange andre informationer er derfor afgørende. Desto større informationsmængden bliver og desto flere parter, der er involveret i behandlingen og pleje af patienterne, desto større krav stiller det til en effektiv håndtering af de mange informationer. Der er i dag ikke tvivl om, at denne opgave kun effektivt kan løses med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT), og at en veltilrettelagt IT-anvendelse vil være nødvendig for at løse de opgaver, som sygehusvæsenet står overfor i de kommende år. En øget IT-anvendelse er dog ikke et mål i sig selv. Tværtimod skal IT være et middel til at fremme overordnede mål for sundhedsvæsenet. Denne strategi tager derfor udgangspunkt i de mål for sygehusvæsenet frem til år 2002, som regeringen og amterne har aftalt i juni Fælles mål for sygehusvæsenet Høj sundhedsfaglig kvalitet Klar besked og korte ventetider Høj brugertilfredshed Bedre information om service og kvalitet Effektiv ressourceanvendelse Høj sundhedsfaglig kvalitet er afgørende for sygehusvæsenet, og kvaliteten af undersøgelser, behandling og pleje skal være optimal. En systematisk kvalitetsudvikling af sygehusvæsenets ydelser kan i dag næppe løses uden anvendelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ) og kliniske databaser. Samtidig vil EPJ medføre kvalitetsforbedringer f.eks. i form af færre fejl i medicineringen. På sigt kan der integreres program- 9

9 mer til klinisk beslutningsstøtte i EPJ, som kan øge kvaliteten ved at vejlede personalet ud fra referenceprogrammer. Høj kvalitet handler også om at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Her spiller flere former for elektronisk kommunikation en væsentlig rolle, fordi de bidrager til en hurtig og sikker udveksling af data mellem de forskellige parter, der har med patienten at gøre. K l a r besked og korte ventetider er to aspekter af sygehusenes service, som hænger tæt sammen. Korte ventetider er et centralt servicemål for sygehusene, men selvom der gøres en stor indsats for at gøre ventetiderne kortere, vil vi altid have ventetider til visse behandlinger. En bedre udnyttelse af IT kan potentielt afkorte ventetiderne og medvirke til, at patienterne får klar besked om deres behandlingstidspunkt. Elektronisk booking har vist sig at indebære fordele både i form af hurtig og præcis information til patienterne om ventetidens længde, men også kortere ventetider gennem forbedringer i arbejdstilrettelæggelsen. En række andre IT-systemer herunder EPJ vil også bidrage til bedre arbejdstilrettelæggelse og dermed potentielt til kortere ventetid. Sygehusvæsenet må betragtes som en serviceorg a n i s a t i o n. Høj brugertilfredshed er en central målsætning. Det fælles mål er, at Danmark fortsat skal være blandt de lande i EU, hvor borgerne er mest tilfredse med sundhedsvæsenet. Høj brugertilfredshed vil være afhængig af sygehusenes evne til at opfylde de overordnede målsætninger om høj kvalitet og bedre information. Sygehusvæsenet skal med bedre information om kvalitet og service understøtte en udvikling, hvor patienterne i stigende grad bliver oplyste, selvhjulpne og kritiske brugere. Regeringen og amterne har derfor aftalt, at man i fællesskab vil offentliggøre en række informationer om kvalitet, servicemål, ventetider og patienttilfredshed for de enkelte sygehuse. Sygehusvæsenet og sundhedsvæsenet mere generelt må påtage sig den opgave at oplyse borgerne om, hvorledes de bedst værner om deres helbred. Det sker naturligvis i kontakten med sundhedsvæsenet, men IT o g specielt Internettet giver her nye muligheder, som bør udnyttes. 10 En e ffektiv re s s o u rceanvendelse er central, fordi borgerne har krav på ydelser af høj kvalitet, men med de lavest mulige omkostninger. Sygehusvæsenet vil således altid skulle løse sine opgaver inden for begrænsede økonomiske og personalemæssige rammer.

10 En målrettet og hensigtsmæssig IT-anvendelse kræver investeringer, men kan bidrage til en mere effektiv ressourceanvendelse og derved frigøre ressourcer til at øge den sundhedsfaglige kvalitet og service Kvalitet i patientbehandlingen - et mål for IT-anvendelsen Formålet med denne strategi er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at sygehusenes IT-anvendelse kan understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål. I strategien er derfor prioriteret de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan. Strategien skal således styrke koordineringen af IT-indsatsen på centralt niveau. Der er dog samtidig mange vigtige IT- i n i t i a t i v e r, som kun kan løftes decentralt. Strategien berører således en række områder, som det er op til sygehusejerne at sikre, at der arbejdes videre med på sygehusene. Strategien skal understøtte prioriteringen af sygehusenes IT- a n v e n d e l s e. IT skal bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen og kun sekundært være et redskab til statistik, administration og økonomi. Samtidig kan IT medføre, at patienten får en mere aktiv rolle. Internettet hjælper patienterne som oplyste og selvhjulpne brugere, og det bør fremover reelt være patientens journal såvel som personalets. Det betyder også, at sikkerheden skal være i højsædet, når det gælder beskyttelsen af personfølsomme oplysninger og patientens integritet. Der er klare potentialer i IT-anvendelsen. Men der er et stykke vej igen, før potentialerne udnyttes fuldt ud, og IT fungerer som en støtte for både personale og patienter og som et redskab til kvalitetsudvikling. Men med udgangspunkt i potentialerne kan der opstilles følgende målsætninger for sygehusvæsenets IT-anvendelse og for IT-strategien: 11

11 Målsætningerne for sygehusvæsenets IT-anvendelse IT skal understøtte høj kvalitet og sammenhæng i diagnostik, behandling, pleje og information. IT-anvendelse skal foregå som et led i det sundhedsfaglige arbejde, hvor alle relevante informationer er tilgængelige på det tidspunkt og sted, hvorde skal bruges. IT-systemerne skal i nødvendigt omfang være integrerede og kunne kommunikere både inden for sygehusvæsenet og til andre relevante parter. Initiativerne i denne IT-strategi skal bidrage til opfyldelsen af disse måls æ t n i n g e r. Sker det, vil IT udgøre et væsentligt bidrag til at opfylde de overordnede fælles målsætninger for et endnu bedre sygehusvæsen for alle involverede. Hvordan de forskellige parter i sygehusvæsenet på lidt længere sigt vil kunne drage fordel af en IT- anvendelse, der opfylder målsætningerne, kan kort skitseres således: Patienten... - vil opleve bedre sammenhængende forløb, med samlet planlægning, koordination og opfølgning, hvor der på alle tidspunkter er et klart fagligt ansvar. - skal ikke unødvendigt igennem de samme undersøgelser flere gange eller gentage de samme oplysninger, fordi personalet vil være opdateret vedrørende relevante informationer om behandlingsforløbet, således at beslutninger kan tages på et solidt fagligt grundlag. - vil få bedre muligheder for at blive medinddraget i beslutninger om behandling og vil på sigt opleve at have medejerskab og adgang til én journal - sin egen. 12

12 Sundhedspersonalet - vil opleve, at IT understøtter de kliniske arbejdsgange, samarbejde og tværfaglighed gennem en sikker adgang til al nødvendig information i den konkrete situation med patienten og i forhold til en sammenhængende proces. - vil opleve, at forskellige kliniske arbejdspladser har intuitiv IT-adgang til en fælles informationsverden. - vil opleve en forenklet databehandling, hvor de samme informationer ikke skal genindtastes til forskellige formål. - vil få mere tid til patientbehandlingen. Decentrale og centrale sundhedsmyndigheder - vil opleve et mere samarbejdende sundhedsvæsen. - vil få et bedre grundlag for vurdering af den sundhedspolitiske målopfyldelse og den sundhedsøkonomiske planlægning, koordinering og prioritering. - vil opleve større tillid hos alle til data og informationer om sundhedsvæsenet. - vil opleve at patientens frie valg understøttes af oplysning via IT. Leverandørerne af IT til sygehusvæsenet - vil få et mindre fragmenteret marked, med bedre konkurrencevilkår. - vil få bedre vilkår for investeringer i nyudvikling, hvor udvikling i højere grad kan ske i et tættere samarbejde med kunden. - vil opleve at kunderne bliver bedre kravstillere - ikke mindst i forhold til sammenhængen mellem systemerne Strategiens indhold IT-systemer vil kunne gøre en forskel. Men IT-redskaberne gør det ikke i sig selv. Der er samtidig brug for at medinddrage den org a n i s a t o r i s k e ramme, som IT-systemerne indgår i. Denne strategi indeholder først en række initiativer, der direkte vedrører udviklingen og anvendelsen af konkrete IT-systemer. Det sker i afsnit 2, som især koncentrerer sig om IT-anvendelsen internt på sygehusene, der i fremtiden vil være centreret om EPJ, og i afsnit 3, som bl.a. ser på kommunikationen mellem sundhedssektorens mange parter bl.a. i form af et udvidet koncept for sundhedsdatanettet. 13

13 Dernæst indeholder strategien i afsnit 4 en række initiativer vedrørende de organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for IT- a n- vendelsen i form af uddannelse, sikkerhed, integration og investeringer. Afslutningsvis beskrives i afsnit 5, hvordan der vil blive fulgt op på strategien, herunder hvordan samarbejdet nationalt såvel som regionalt kan forbedres, når det gælder IT-udviklingen i sygehusvæsenet. Strategiens fokus er sygehusvæsenet, hvorimod resten af sundhedsvæsenet kun er inddraget vedrørende kommunikation med sygehusene. Ve d en kommende revision af IT-strategien bør også den øvrige del af sundhedssektoren inddrages. Som uddybende baggrundsmateriale for strategien kan der henvises til et diskussionsoplæg, som PSO-Sundhedsinformatik udarbejdede for Sundhedsministeriet i marts Diskussionsoplægget findes på Sundhedsministeriets hjemmeside på 14

14 2. IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler I T i sygehusvæsenet består allerede i dag af en lang række systemer. En af de centrale udfordringer i de kommende år bliver at finde løsninger, der kan binde de forskellige systemer sammen i integrerede informationssystemer. En velstruktureret samling af alle relevante patientrelaterede data i en elektronisk patientjournal vil være kernen i disse informationssystemer. En udbredt indførelse og anvendelse af EPJ i det danske sygehusvæsen vil således være det IT-initiativ, der mest afgørende kan bidrage til opfyldelsen af de beskrevne målsætninger og potentialer for sygehusenes ITanvendelse. Det er centralt i denne strategi at søge at definere, hvad en EPJ kan være, hvilke krav der bør stilles til en EPJ, og hvilke initiativer og løsninger, der skal til for at udbrede anvendelsen af EPJ. De følgende krav til EPJ er generelle krav - ikke nødvendigvis til ét system, men til det samlede kliniske informationssystem, som det præsenteres for brugerne. Det vigtigste er, at de fælles overordnede formål sammenhæng og kvalitet - understøttes effektivt og rationelt. Elektronisk patientjournal (EPJ) En elektronisk patientjournal er et klinisk informationssystem, der direkte understøtter daglig procesorienteret undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient. Denne definition er bred. Med procesorienteret menes en patientjournal, der direkte understøtter sammenhæng og kvalitet i de kliniske ydelser. Definitionen kan suppleres med en række mere operationelle krav: EPJ erstatter den tidligere papirbaserede kliniske dokumentation og informationsudveksling. EPJ tager udgangspunkt i det kliniske arbejde, og er det system, hvori al relevant information samles og præsenteres. EPJ bør være baseret på en fælles begrebsmodel og fælles principper for dokumentation af patientdata. Informationen i EPJ skal være præcis, tilgængelig og sikker. EPJ bør være tværfaglig og støtte samarbejde mellem faggrupper. 15

15 EPJ bør understøtte kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, amter og sektorer. EPJ bør være integreret med sygehusets øvrige IT-systemer. EPJ bør være patientens journal og skal understøtte information til patienten. EPJ bør understøtte den faglige og organisatoriske udvikling. Med disse krav til hvad en EPJ på sigt skal kunne, bør det samtidig understreges, at EPJ er udvikling. Alle disse krav kan ikke opfyldes fra den første dag. Der vil være tale om længerevarende udviklingsprojekter med stor fokus på bl.a. organisationsforandring og uddannelse (jf. afsnit 4). På længere sigt er visionen den virtuelle journal, hvor EPJ en udgør b r u g e r fladen til en distribueret informationsverden, hvorfra de relevante informationer samles i den konkrete situation, og hvor intelligente værktøjer sørger for det optimale overblik og udnyttelse af allerede eksisterende information fra flere forskellige kilder. I den skitserede udviklingsproces bør håndteringen af de patientadministrative funktioner, der i dag varetages i de patientadministrative systemer (PAS) med tiden underordnes og integreres i EPJ. Det vil give langt den bedste patientadministration, integration og datakvalitet. Det helt afgørende grundlag for det videre forløb er, at sygehusejerne i de kommende år fortsætter og øger deres investeringer i EPJ-projekter i form af arbejdsindsats, uddannelse, hard- og software samt kommunikationsudstyr. Der er og skal fortsat være et bredt spillerum for decentralt at afprøve nye metoder i forbindelse med EPJ. Sammen med de centrale initiativer, der er beskrevet i denne strategi, og en løbende erfaringsudveksling er det den bedste garanti for en dynamisk udviklingsproces. Initiativ 2A. EPJ-investeringer Sygehusejerne prioriterer investeringer i EPJ-projekter højt i de kommende år og bidrager gennem lokale udviklingsprojekter og afprøvning af de nationale initiativer til realiseringen af den nationale strategi. 16

16 2.1. Standarder for EPJ En afgørende forudsætning for, at EPJ kan bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger, vil være en vis grad af standardisering. Standardisering er vigtig, fordi en ensartet datastruktur af dataindholdet er en forudsætning for, at data kan udveksles og forstås mellem forskellige ITsystemer, at systemer kan integreres, og at data kan anvendes til alle relevante formål, herunder klinisk forskning og kvalitetsudvikling. Dette afsnit peger på nogle centrale og konkrete standardiseringsinitiativer. Selvom der er bred enighed om, at standarder er nødvendige, og at kun det mest nødvendige skal standardiseres, er det alligevel svært at besvare spørgsmålene: Hvilke standarder? og Hvilken grad af standardisering? Svarene kan kun gives i forhold til en nøjagtig kortlægning af f o r m å l. Hovedformålene i denne IT-strategi er sammenhæng og kvalitet samt herunder effektiv kommunikation og samarbejde. Det er ud fra fokuseringen på disse formål, at midlerne, herunder den nødvendige standardisering, skal findes og afgrænses. Det organisatoriske grundlag for standardiseringsprocessen er beskrevet i afs Hvis alle fordelene ved EPJ skal opnås, er der tale om standarder på flere n i v e a u e r. Samtidig er det en længerevarende udviklingsproces, hvor flere projekter vil foregå sideløbende: Nationale standardiseringsinitiativer (jf. afsnit) Standarder (semantiske) for informationsstruktur og indhold ( ) Dataintegration (2.1.4) Kommunikationsstandarder ( ) Referenceprogrammer (2.1.1) Standardisering af journalens overordnede struktur er omtalt i afsnit og Her præsenteres to modeller: Forløbsmodellen og kvalitetsmodellen. De to modeller vil begrebsmæssigt kunne betyde en sammensmeltning af det kliniske og det patientadministrative, idet patientforløbet vil udgøre øverste niveau i et problemhierarki. Modellerne vil 17

17 også på sigt kunne sikre en praktisk sammensmeltning mellem EPJ og de kliniske databaser (jf. afsnit. 2.2). Modellerne udgør de første byggeklodser til en fælles standardstruktur for EPJ. Men der vil sandsynligvis efterhånden opstå ønsker om yderligere standardiseringer af strukturen eller dele heraf (moduler). Et eksempel er et fælles medicin-modul baseret på en fælles nomenklat u r, der kan sikre éntydig adgang til og kommunikation af opdaterede m e d i c i n o p l y s n i n g e r. Andre moduler på kommunikationsniveau kan f.eks. være stamoplysninger (minimumsdatasæt) med forløbsindeks (se afs. 3.1) eller modul for kritiske medicinske data. Andre eksempler kan være moduler for f.eks. komplikationsregistrering og specialespecifikke moduler, der kan anvendes til registrering i både EPJ og i de kliniske databaser. Sådanne moduler kunne på længere sigt medvirke til en klinisk optimeret og ensartet bruger- s y s t e m g r æ n s e f l a d e på tværs af systemerne. Sundhedsstyrelsen har hidtil især arbejdet med semantiske standarder for informationsindhold, der er en forudsætning for flere andre standardiseringsniveauer. Det videre arbejde hermed beskrives i afsnit Integration er et aspekt ved standardisering, der handler om at skabe en rationel informationsanvendelse. De fleste integrationsproblemer kan dog bedst løses decentralt, og er derfor ikke yderligere omtalt her. En undtagelse er dataintegration, der er beskrevet i afsnit Integrationsproblematikken er desuden kort beskrevet i bilag C. Der er grund til at understrege, at standardisering ikke er ensbetydende med ét system. Tværtimod vil den øgede standardisering muliggøre modulært opbyggede og integrerbare systemer, der lettere kan sammensættes og udskiftes med enkeltdele fra forskellige leverandører. Samtidig vil standarder gøre det lettere at lave kravspecifikationer til udbud, og en fælles referenceramme vil medføre mere lige konkurrencevilk å r, hvor leverandørerne i højere grad konkurrerer på funktionalitet og kvalitet i grænselandet mellem system og brugere. 18

18 Sammenhængende patientforløb - Forløbsmodellen Sundhedsstyrelsen præsenterede i maj 1999 et revideret udkast til Forløbsmodellen, der skal danne grundlag for de fremtidige indberetninger til Landspatientregisteret (LPR), jf. afsnit 2.3. Forløbsmodellen er imidlertid mere end dét. De mange registreringer i EPJ skal knyttes sammen i patientforløb, hvilket dels vil lette inddata-arbejdet og sikre en tættere sammenhæng mellem de kliniske og de administrative registreringer, dels vil betyde et meget bedre grundlag for at danne meningsfulde uddata til de forskellige kliniske og administrative anvendelser. Sundhedsstyrelsen arbejder på et høringsudkast til en standard for grundstrukturen i EPJ, der således baseres på patientforløb. 19

19 Initiativ 2B. Journalens grundstruktur Sundhedsstyrelsen udarbejder inden udgangen af 1999 et konkret forslag til en standard for grundstrukturen i EPJ baseret på patientforløb. Standardforløb og re f e re n c e p ro g r a m m e r er fagligt definerede skabeloner for bestemte sygdomsgrupper, der bygger på en forløbs- og kvalitetsorienteret tankegang. Udviklingen af referenceprogrammer vil kunne medvirke til en højere kvalitet og service i patientbehandlingen. Samtidig vil det forenkle registreringen i EPJ, således at registreringsbyrden trods flere (kliniske) data vil kunne rationaliseres. Man vil i mange tilfælde kunne nøjes med at bekræfte de af systemet præsenterede informationer og tilføje enkelte aktuelle ændringer Den problemorienterede journal - Kvalitetsmodellen På samme måde som forløbsmodellen definerer den overordnede struktur i EPJ, er det hensigtsmæssigt, at også de mere detaljerede kliniske informationer i journalen struktureres på baggrund af en fælles, logisk model. Dette er dels en forudsætning for dataudveksling (jf. bilag C om integration), dels en forudsætning for at opnå en række af fordelene ved EPJ. Et andet vigtigt argument for en vis grad af standardisering af den overordnede struktur er det faktum, at de forskellige EPJ er i meget høj grad skal understøtte de samme processer og arbejdsgange. Sundhedsstyrelsen arbejder på et udkast til Kvalitetsmodellen - en standard for journalbasisstrukturen (JBS), der understøtter proces- og kvalitetsorienterede arbejdsgange. I denne model sættes begreberne problem - mål - aktiviteter - resultater - evaluering.. i relation til hinanden. Ved at gøre EPJ problemorienteret kan den bedre dokumentere og understøtte kvalitet i patientbehandlingen. 20

20 Initiativ 2C. Problemorienteret journalstruktur Sundhedsstyrelsen fremlægger inden udgangen af 1999 et forslag til journal-basisstruktur (JBS) for EPJ, der understøtter en problemorienteret arbejdsform. I den problemorienterede journal kan de kliniske problemstillinger direkte sammenkædes med de afledte handlinger og resultater, således at de kliniske ræsonnementer og indikationer, der ligger til grund for undersøgelse, behandling og pleje kan tydeliggøres. Dette vil dels gøre EPJ mere effektiv som arbejdsredskab, dels muliggøre en bedre kvalitet og service for patienterne. JBS-projektet vil sammen med den overordnede forløbsmodel (afs ) dels fastlægge den overordnede journalstruktur og relationerne mellem de forskellige journaldele, dels definere minimumsdatasæt, som kan udveksles mellem forskellige EPJ-systemer. Den problemorienterede journalstruktur vil kunne anvendes på alle d e- t a l j e r i n g s n i v e a u e r fra det simple, hvor alt sammenfattes under ét problem (=forløbet), til en eksplicit inddeling og udvælgelse af flere problemer/underproblemer. 21

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003 Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Sundhedsinformatik i klinisk praksis Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem.

Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem. Opgave: A N A L Y S E O G D E S I G N A F E T N Y T F Æ L L E S M E D I C I N K O R T. I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Samråd om spørgsmål P Taletid: Ca. 20

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Begrebsmodellen i G-EPJ

Begrebsmodellen i G-EPJ Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Forord... 3. Sammenfatning... 4. 1. Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5

Forord... 3. Sammenfatning... 4. 1. Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning... 4 1. Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5 Principper for god udvikling og anvendelse af sundheds-it... 6 National koordination og regulering...

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere