National strategi for IT i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002"

Transkript

1 National strategi for IT i sygehusvæsenet

2 Forord En målrettet og effektiv anvendelse af moderne informationsteknologi er i dag en afgørende faktor for virksomheder og institutioner. Det gælder også i sygehusvæsenet. I regeringsgrundlaget fra marts 1998 tilkendegav regeringen derfor, at anvendelsen af moderne informationsteknologi bør fremmes mest muligt på sygehusene i Danmark, og at man i samarbejde med amterne ville vurdere, hvorledes der kunne udformes en national ITstrategi for sygehusvæsenet. Som første led i udarbejdelsen af denne strategi udsendte Sundhedsministeriet et diskussionsoplæg til høring i foråret På baggrund af diskussionsoplægget og de indsendte høringssvar har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S udarbejdet den foreliggende nationale strategi for IT i sygehusvæsenet Deltagerne i arbejdsgruppen var: Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet (formand) Kontorchef Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen Læge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen Kontorchef Peder Ø. Ring, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave, Amtsrådsforeningen Direktør Henning Bruun-Schmidt, Viborg Amt Kontorchef Niels Nørgaard Pedersen, Vejle Amt Informatikchef Vibeke Høeg, Hovedstadens Sygehusfællesskab Fuldmægtig Anders Lundbergh, Sundhedsministeriet (sekretær) Fuldmægtig Christian Worm, Sundhedsministeriet (sekretær) Et udkast til den nationale strategi blev sendt til høring i september Høringen resulterede i en række konstruktive input og kommentarer. En række af disse er blevet indarbejdet i den endelige udgave af strategien. Flere af de øvrige forslag til ændringer og kommentarer vil indgå i det videre arbejde med at følge, formidle og udvikle strategien, som den nationale strategigruppe for IT i sygehusvæsenet skal varetage. 3

3 Indhold Resumé Indledning De sundhedspolitiske målsætninger Kvalitet i patientbehandlingen - et mål for IT anvendelsen Strategiens indhold IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler Standarder for EPJ Sammenhængende patientforløb - Forløbsmodellen Den problemorienterede journal - Kvalitetsmodellen Fælles sprog - begreber, terminologier og klassifikationer Dataintegration Nationalt standardiseringsforum for EPJ Kvalitetsudvikling - kliniske databaser Landspatientregisteret - udvikling og muligheder Det internationale standardiseringsarbejde Kommunikation på tværs Et nationalt patientindeks Elektronisk kommunikation - MedCom-projektet Telemedicin IT som serviceredskab - booking og Internetoplysning IT som udfordring IT og organisatorisk forandring Uddannelses- og forskningsmæssige forudsætninger Kvalitet i journalføring Krav til sikkerheden Investeringer i sygehus-it Opfølgning på strategien Bilag: A. Samlet oversigt over initiativer B. Forkortelser C. Integration D. Tidsplaner for initiativer

4 Resumé Varetagelse af sundhedsvæsenets kerneopgaver forudsætter, at der fremskaffes og formidles information om patienten. Et vigtigt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje består i at give svar på spørg s m å l e n e om, hvad patienten fejler, og hvilken behandling og pleje patienten har brug for. En fornuftig håndtering af svarene på disse spørgsmål samt mange andre informationer er derfor afgørende. Desto større informationsmængden bliver og desto flere parter, der er involveret i behandlingen og pleje af patienterne, desto større krav stiller det til en effektiv håndtering af de mange informationer. Der er i dag ikke tvivl om, at denne opgave kun effektivt kan løses med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT), og at en veltilrettelagt IT-anvendelse vil være nødvendig for at løse de opgaver, som sygehusvæsenet står overfor i de kommende år. Formålet med denne strategi er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at sygehusenes IT-anvendelse kan understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål, herunder bedre sundhedfaglig kvalitet, højere brugertilfredshed, bedre information m.m. I strategien er derfor prioriteret de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan. Strategien skal styrke koordineringen af IT-indsatsen på centralt niveau. Der er dog samtidig mange vigtige IT- i n i t i a t i v e r, som kun kan løftes decentralt. Strategien berører derfor også en række områder, som det er op til sygehusejerne at sikre, at der arbejdes videre med på de enkelte sygehuse. Strategiens fokus er sygehusvæsenet, hvorimod resten af sundhedsvæsenet kun er inddraget vedrørende kommunikation med sygehusene. Ve d en kommende revision lægges der i strategien op til, at også den øvrige del af sundhedssektoren inddrages. Strategien indeholder en række initiativer inden for tre hovedområder, som direkte vedrører udviklingen og anvendelsen af konkrete IT- s y s t e- mer. 5

5 IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler Kommunikation på tværs IT som udfordring IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler For det første fokuseres der i strategien på initiativer vedrørende IT- a n- vendelsen internt på sygehusene. IT i sygehusvæsenet består allerede i dag af en lang række systemer. En af de centrale udfordringer i de kommende år bliver at finde løsninger, der kan binde de forskellige systemer sammen i integrerede informationssystemer. Kernen i disse informationssystemer vil være den elektroniske patientjournal (EPJ). En udbredt indførelse og anvendelse af EPJ i det danske sygehusvæsen vil således være det IT- i n i t i a t i v, der mest afgørende kan bidrage til opfyldelsen af de beskrevne målsætninger og potentialer for sygehusenes IT-anvendelse. En afgørende forudsætning for, at EPJ kan bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger, vil være en vis grad af standardisering. Standardisering er vigtig, fordi en ensartet datastruktur af dataindholdet er en forudsætning for, at data kan udveksles og forstås mellem forskellige ITsystemer, at systemer kan integreres, og at data kan anvendes til alle relevante formål, herunder klinisk forskning og kvalitetsudvikling. I T-strategien indeholder derfor en række standardiseringsinitiativer, herunder initiativer vedrørende indholds-, struktur- og kommunikationsmæssige standarder. Kommunikation på tværs Strategien berører endvidere initiativer om kommunikationen mellem sundhedssektorens mange parter. IT skal understøtte en effektiv informationsudveksling og kommunikation af patientrelaterede data, således at patientforløb, der går på tværs af institutionerne og sektorer, understøttes og bindes sammen. Ligeledes bør elektronisk kommunikation anvendes til at understøtte det sundhedsfaglige personales adgang til alle relevante informationer på tværs af systemerne. 6 I strategien foreslås det bl.a. at oprette et nationalt patientindeks, hvori der via automatiske indberetninger fra de enkelte sygehuses informationssystemer samles basis-oplysninger om igangværende og tidligere

6 forløb, samtykkeoplysninger m.v. Endvidere lægges der op til, at det permanentgjorte MedCom-projekt skal fortsætte indsatsen for at udbrede og kvalitetssikre elektronisk kommunikation i sundhedssektoren, samt at der ses nærmere på anvendelsen af telemedicin i sundhedssektoren. Blandt de overordnede mål for sygehusvæsenet står også servicemål som klar besked og korte ventetider samt bedre information om kvalitet og service. I strategien lægges der op til at efterleve disse målsætninger ved en mere udbredt anvendelse af bookingsystemer, samt anvendelse af Internettet til offentliggørelse af en række informationer om kvalitet, servicemål, ventetider og patienttilfredshed for de enkelte sygehuse. IT som udfordring Strategien indeholder endvidere en række initiativer vedrørende de organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for IT- a n v e n d e l s e n i form af uddannelse, sikkerhed, integration og investeringer. Der lægges således op til, at sygehusejerne skal sikre og understøtte, at de IT-strategiske temaer integreres og forankres i ledelsesarbejdet på alle niveauer i sygehusvæsenet. Endvidere omfatter strategien initiativer, som skal sikre, at der etableres et bredt udbud af efteruddannelse i sundhedsinformatik, samt at kendskab til IT-anvendelse inddrages i sundhedsuddannelserne. Forudsætningen for at opnå en god datakvalitet er, at registrering af patientdata bliver en integreret del af det sundhedsfaglige arbejde. Sundhedsstyrelsen vil derfor intensivere arbejdet med en specialevis gennemgang af kodeanvendelse og registreringspraksis. Den stigende anvendelse af IT vil medføre nye krav til datasikkerhed. Sundhedsministeriet vil derfor iværksætte et udredningsarbejde, der skal analysere, hvorvidt eksisterende lovgivning m.v. imødekommer de nye krav til sikkerheden, som bl.a. EPJ medfører. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en vejledning vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerh e d s l ø s n i n g e r, som kan anbefales ved brug af EPJ og elektronisk kommunikation af patientdata. En udbredt anvendelse af EPJ og andre IT-systemer forudsætter store investeringer i de kommende år. IT-ressourcerne vil fortsat skulle findes i en svær prioritering mellem vigtige projekter. Det er derfor vigtigt at pege på initiativer, der kan gøre det lettere at finde de nødvendige ress o u r c e r. Det handler om at synliggøre omfanget af og gevinsterne ved I T- i n v e s t e r i n g e r, at forbedre samarbejdet om IT-investeringer og at for- 7

7 søge andre udbudsformer. I forlængelse heraf foreslås det i strategien, at sygehusejerne bør samle erfaringerne med at udarbejde kravspecifikationer med henblik på at udarbejde vejledende kravspecifikationer til brug ved investeringer i EPJ og andre større IT- s y s t e m e r. Sundhedsministeriet vil i den forbindelse iværksætte et udredningsarbejde, der belyser problemer og løsningsmuligheder i forbindelse med udbud af større IT-systemer til sygehusene. Opfølgning på IT-strategien Til opfølgning på IT-strategien forslås det, at Sundhedsministeriet etablerer en national strategigruppe for IT i sygehusvæsenet med deltagelse af Sundhedsstyrelsen og sygehusejerne. Strategigruppen vil få til ansvar at følge, formidle og udvikle strategien. Endelig foreslås det, at Sundhedsministeriet etablerer en national referencegruppe for sundhedsinformatik, der med inddragelse af alle relevante parter skal rådgive myndighederne vedrørende IT-initiativer i sygehusvæsenet. Som uddybende baggrundsmateriale for strategien kan der henvises til et diskussionsoplæg, som PSO-Sundhedsinformatik udarbejdede for Sundhedsministeriet i marts Diskussionsoplægget og den nationale strategi for IT i sygehusvæsenet findes på Sundhedsministeriets hjemmeside på 8

8 1. Indledning 1.1. De sundhedspolitiske målsætninger Varetagelse af sundhedsvæsenets kerneopgaver forudsætter, at der fremskaffes og formidles information om patienten. Et vigtigt aspekt ved undersøgelse, behandling og pleje består i at give svar på spørg s m å l e n e om, hvad patienten fejler, og hvilken behandling og pleje patienten har brug for. En fornuftig håndtering af svarene på disse spørgsmål samt mange andre informationer er derfor afgørende. Desto større informationsmængden bliver og desto flere parter, der er involveret i behandlingen og pleje af patienterne, desto større krav stiller det til en effektiv håndtering af de mange informationer. Der er i dag ikke tvivl om, at denne opgave kun effektivt kan løses med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT), og at en veltilrettelagt IT-anvendelse vil være nødvendig for at løse de opgaver, som sygehusvæsenet står overfor i de kommende år. En øget IT-anvendelse er dog ikke et mål i sig selv. Tværtimod skal IT være et middel til at fremme overordnede mål for sundhedsvæsenet. Denne strategi tager derfor udgangspunkt i de mål for sygehusvæsenet frem til år 2002, som regeringen og amterne har aftalt i juni Fælles mål for sygehusvæsenet Høj sundhedsfaglig kvalitet Klar besked og korte ventetider Høj brugertilfredshed Bedre information om service og kvalitet Effektiv ressourceanvendelse Høj sundhedsfaglig kvalitet er afgørende for sygehusvæsenet, og kvaliteten af undersøgelser, behandling og pleje skal være optimal. En systematisk kvalitetsudvikling af sygehusvæsenets ydelser kan i dag næppe løses uden anvendelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ) og kliniske databaser. Samtidig vil EPJ medføre kvalitetsforbedringer f.eks. i form af færre fejl i medicineringen. På sigt kan der integreres program- 9

9 mer til klinisk beslutningsstøtte i EPJ, som kan øge kvaliteten ved at vejlede personalet ud fra referenceprogrammer. Høj kvalitet handler også om at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Her spiller flere former for elektronisk kommunikation en væsentlig rolle, fordi de bidrager til en hurtig og sikker udveksling af data mellem de forskellige parter, der har med patienten at gøre. K l a r besked og korte ventetider er to aspekter af sygehusenes service, som hænger tæt sammen. Korte ventetider er et centralt servicemål for sygehusene, men selvom der gøres en stor indsats for at gøre ventetiderne kortere, vil vi altid have ventetider til visse behandlinger. En bedre udnyttelse af IT kan potentielt afkorte ventetiderne og medvirke til, at patienterne får klar besked om deres behandlingstidspunkt. Elektronisk booking har vist sig at indebære fordele både i form af hurtig og præcis information til patienterne om ventetidens længde, men også kortere ventetider gennem forbedringer i arbejdstilrettelæggelsen. En række andre IT-systemer herunder EPJ vil også bidrage til bedre arbejdstilrettelæggelse og dermed potentielt til kortere ventetid. Sygehusvæsenet må betragtes som en serviceorg a n i s a t i o n. Høj brugertilfredshed er en central målsætning. Det fælles mål er, at Danmark fortsat skal være blandt de lande i EU, hvor borgerne er mest tilfredse med sundhedsvæsenet. Høj brugertilfredshed vil være afhængig af sygehusenes evne til at opfylde de overordnede målsætninger om høj kvalitet og bedre information. Sygehusvæsenet skal med bedre information om kvalitet og service understøtte en udvikling, hvor patienterne i stigende grad bliver oplyste, selvhjulpne og kritiske brugere. Regeringen og amterne har derfor aftalt, at man i fællesskab vil offentliggøre en række informationer om kvalitet, servicemål, ventetider og patienttilfredshed for de enkelte sygehuse. Sygehusvæsenet og sundhedsvæsenet mere generelt må påtage sig den opgave at oplyse borgerne om, hvorledes de bedst værner om deres helbred. Det sker naturligvis i kontakten med sundhedsvæsenet, men IT o g specielt Internettet giver her nye muligheder, som bør udnyttes. 10 En e ffektiv re s s o u rceanvendelse er central, fordi borgerne har krav på ydelser af høj kvalitet, men med de lavest mulige omkostninger. Sygehusvæsenet vil således altid skulle løse sine opgaver inden for begrænsede økonomiske og personalemæssige rammer.

10 En målrettet og hensigtsmæssig IT-anvendelse kræver investeringer, men kan bidrage til en mere effektiv ressourceanvendelse og derved frigøre ressourcer til at øge den sundhedsfaglige kvalitet og service Kvalitet i patientbehandlingen - et mål for IT-anvendelsen Formålet med denne strategi er at udpege de initiativer, der er nødvendige for, at sygehusenes IT-anvendelse kan understøtte arbejdet med at realisere de overordnede mål. I strategien er derfor prioriteret de initiativer, som bør løftes i fællesskab på nationalt plan. Strategien skal således styrke koordineringen af IT-indsatsen på centralt niveau. Der er dog samtidig mange vigtige IT- i n i t i a t i v e r, som kun kan løftes decentralt. Strategien berører således en række områder, som det er op til sygehusejerne at sikre, at der arbejdes videre med på sygehusene. Strategien skal understøtte prioriteringen af sygehusenes IT- a n v e n d e l s e. IT skal bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen og kun sekundært være et redskab til statistik, administration og økonomi. Samtidig kan IT medføre, at patienten får en mere aktiv rolle. Internettet hjælper patienterne som oplyste og selvhjulpne brugere, og det bør fremover reelt være patientens journal såvel som personalets. Det betyder også, at sikkerheden skal være i højsædet, når det gælder beskyttelsen af personfølsomme oplysninger og patientens integritet. Der er klare potentialer i IT-anvendelsen. Men der er et stykke vej igen, før potentialerne udnyttes fuldt ud, og IT fungerer som en støtte for både personale og patienter og som et redskab til kvalitetsudvikling. Men med udgangspunkt i potentialerne kan der opstilles følgende målsætninger for sygehusvæsenets IT-anvendelse og for IT-strategien: 11

11 Målsætningerne for sygehusvæsenets IT-anvendelse IT skal understøtte høj kvalitet og sammenhæng i diagnostik, behandling, pleje og information. IT-anvendelse skal foregå som et led i det sundhedsfaglige arbejde, hvor alle relevante informationer er tilgængelige på det tidspunkt og sted, hvorde skal bruges. IT-systemerne skal i nødvendigt omfang være integrerede og kunne kommunikere både inden for sygehusvæsenet og til andre relevante parter. Initiativerne i denne IT-strategi skal bidrage til opfyldelsen af disse måls æ t n i n g e r. Sker det, vil IT udgøre et væsentligt bidrag til at opfylde de overordnede fælles målsætninger for et endnu bedre sygehusvæsen for alle involverede. Hvordan de forskellige parter i sygehusvæsenet på lidt længere sigt vil kunne drage fordel af en IT- anvendelse, der opfylder målsætningerne, kan kort skitseres således: Patienten... - vil opleve bedre sammenhængende forløb, med samlet planlægning, koordination og opfølgning, hvor der på alle tidspunkter er et klart fagligt ansvar. - skal ikke unødvendigt igennem de samme undersøgelser flere gange eller gentage de samme oplysninger, fordi personalet vil være opdateret vedrørende relevante informationer om behandlingsforløbet, således at beslutninger kan tages på et solidt fagligt grundlag. - vil få bedre muligheder for at blive medinddraget i beslutninger om behandling og vil på sigt opleve at have medejerskab og adgang til én journal - sin egen. 12

12 Sundhedspersonalet - vil opleve, at IT understøtter de kliniske arbejdsgange, samarbejde og tværfaglighed gennem en sikker adgang til al nødvendig information i den konkrete situation med patienten og i forhold til en sammenhængende proces. - vil opleve, at forskellige kliniske arbejdspladser har intuitiv IT-adgang til en fælles informationsverden. - vil opleve en forenklet databehandling, hvor de samme informationer ikke skal genindtastes til forskellige formål. - vil få mere tid til patientbehandlingen. Decentrale og centrale sundhedsmyndigheder - vil opleve et mere samarbejdende sundhedsvæsen. - vil få et bedre grundlag for vurdering af den sundhedspolitiske målopfyldelse og den sundhedsøkonomiske planlægning, koordinering og prioritering. - vil opleve større tillid hos alle til data og informationer om sundhedsvæsenet. - vil opleve at patientens frie valg understøttes af oplysning via IT. Leverandørerne af IT til sygehusvæsenet - vil få et mindre fragmenteret marked, med bedre konkurrencevilkår. - vil få bedre vilkår for investeringer i nyudvikling, hvor udvikling i højere grad kan ske i et tættere samarbejde med kunden. - vil opleve at kunderne bliver bedre kravstillere - ikke mindst i forhold til sammenhængen mellem systemerne Strategiens indhold IT-systemer vil kunne gøre en forskel. Men IT-redskaberne gør det ikke i sig selv. Der er samtidig brug for at medinddrage den org a n i s a t o r i s k e ramme, som IT-systemerne indgår i. Denne strategi indeholder først en række initiativer, der direkte vedrører udviklingen og anvendelsen af konkrete IT-systemer. Det sker i afsnit 2, som især koncentrerer sig om IT-anvendelsen internt på sygehusene, der i fremtiden vil være centreret om EPJ, og i afsnit 3, som bl.a. ser på kommunikationen mellem sundhedssektorens mange parter bl.a. i form af et udvidet koncept for sundhedsdatanettet. 13

13 Dernæst indeholder strategien i afsnit 4 en række initiativer vedrørende de organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger for IT- a n- vendelsen i form af uddannelse, sikkerhed, integration og investeringer. Afslutningsvis beskrives i afsnit 5, hvordan der vil blive fulgt op på strategien, herunder hvordan samarbejdet nationalt såvel som regionalt kan forbedres, når det gælder IT-udviklingen i sygehusvæsenet. Strategiens fokus er sygehusvæsenet, hvorimod resten af sundhedsvæsenet kun er inddraget vedrørende kommunikation med sygehusene. Ve d en kommende revision af IT-strategien bør også den øvrige del af sundhedssektoren inddrages. Som uddybende baggrundsmateriale for strategien kan der henvises til et diskussionsoplæg, som PSO-Sundhedsinformatik udarbejdede for Sundhedsministeriet i marts Diskussionsoplægget findes på Sundhedsministeriets hjemmeside på 14

14 2. IT på sygehusene - elektroniske patientjournaler I T i sygehusvæsenet består allerede i dag af en lang række systemer. En af de centrale udfordringer i de kommende år bliver at finde løsninger, der kan binde de forskellige systemer sammen i integrerede informationssystemer. En velstruktureret samling af alle relevante patientrelaterede data i en elektronisk patientjournal vil være kernen i disse informationssystemer. En udbredt indførelse og anvendelse af EPJ i det danske sygehusvæsen vil således være det IT-initiativ, der mest afgørende kan bidrage til opfyldelsen af de beskrevne målsætninger og potentialer for sygehusenes ITanvendelse. Det er centralt i denne strategi at søge at definere, hvad en EPJ kan være, hvilke krav der bør stilles til en EPJ, og hvilke initiativer og løsninger, der skal til for at udbrede anvendelsen af EPJ. De følgende krav til EPJ er generelle krav - ikke nødvendigvis til ét system, men til det samlede kliniske informationssystem, som det præsenteres for brugerne. Det vigtigste er, at de fælles overordnede formål sammenhæng og kvalitet - understøttes effektivt og rationelt. Elektronisk patientjournal (EPJ) En elektronisk patientjournal er et klinisk informationssystem, der direkte understøtter daglig procesorienteret undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient. Denne definition er bred. Med procesorienteret menes en patientjournal, der direkte understøtter sammenhæng og kvalitet i de kliniske ydelser. Definitionen kan suppleres med en række mere operationelle krav: EPJ erstatter den tidligere papirbaserede kliniske dokumentation og informationsudveksling. EPJ tager udgangspunkt i det kliniske arbejde, og er det system, hvori al relevant information samles og præsenteres. EPJ bør være baseret på en fælles begrebsmodel og fælles principper for dokumentation af patientdata. Informationen i EPJ skal være præcis, tilgængelig og sikker. EPJ bør være tværfaglig og støtte samarbejde mellem faggrupper. 15

15 EPJ bør understøtte kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, amter og sektorer. EPJ bør være integreret med sygehusets øvrige IT-systemer. EPJ bør være patientens journal og skal understøtte information til patienten. EPJ bør understøtte den faglige og organisatoriske udvikling. Med disse krav til hvad en EPJ på sigt skal kunne, bør det samtidig understreges, at EPJ er udvikling. Alle disse krav kan ikke opfyldes fra den første dag. Der vil være tale om længerevarende udviklingsprojekter med stor fokus på bl.a. organisationsforandring og uddannelse (jf. afsnit 4). På længere sigt er visionen den virtuelle journal, hvor EPJ en udgør b r u g e r fladen til en distribueret informationsverden, hvorfra de relevante informationer samles i den konkrete situation, og hvor intelligente værktøjer sørger for det optimale overblik og udnyttelse af allerede eksisterende information fra flere forskellige kilder. I den skitserede udviklingsproces bør håndteringen af de patientadministrative funktioner, der i dag varetages i de patientadministrative systemer (PAS) med tiden underordnes og integreres i EPJ. Det vil give langt den bedste patientadministration, integration og datakvalitet. Det helt afgørende grundlag for det videre forløb er, at sygehusejerne i de kommende år fortsætter og øger deres investeringer i EPJ-projekter i form af arbejdsindsats, uddannelse, hard- og software samt kommunikationsudstyr. Der er og skal fortsat være et bredt spillerum for decentralt at afprøve nye metoder i forbindelse med EPJ. Sammen med de centrale initiativer, der er beskrevet i denne strategi, og en løbende erfaringsudveksling er det den bedste garanti for en dynamisk udviklingsproces. Initiativ 2A. EPJ-investeringer Sygehusejerne prioriterer investeringer i EPJ-projekter højt i de kommende år og bidrager gennem lokale udviklingsprojekter og afprøvning af de nationale initiativer til realiseringen af den nationale strategi. 16

16 2.1. Standarder for EPJ En afgørende forudsætning for, at EPJ kan bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger, vil være en vis grad af standardisering. Standardisering er vigtig, fordi en ensartet datastruktur af dataindholdet er en forudsætning for, at data kan udveksles og forstås mellem forskellige ITsystemer, at systemer kan integreres, og at data kan anvendes til alle relevante formål, herunder klinisk forskning og kvalitetsudvikling. Dette afsnit peger på nogle centrale og konkrete standardiseringsinitiativer. Selvom der er bred enighed om, at standarder er nødvendige, og at kun det mest nødvendige skal standardiseres, er det alligevel svært at besvare spørgsmålene: Hvilke standarder? og Hvilken grad af standardisering? Svarene kan kun gives i forhold til en nøjagtig kortlægning af f o r m å l. Hovedformålene i denne IT-strategi er sammenhæng og kvalitet samt herunder effektiv kommunikation og samarbejde. Det er ud fra fokuseringen på disse formål, at midlerne, herunder den nødvendige standardisering, skal findes og afgrænses. Det organisatoriske grundlag for standardiseringsprocessen er beskrevet i afs Hvis alle fordelene ved EPJ skal opnås, er der tale om standarder på flere n i v e a u e r. Samtidig er det en længerevarende udviklingsproces, hvor flere projekter vil foregå sideløbende: Nationale standardiseringsinitiativer (jf. afsnit) Standarder (semantiske) for informationsstruktur og indhold ( ) Dataintegration (2.1.4) Kommunikationsstandarder ( ) Referenceprogrammer (2.1.1) Standardisering af journalens overordnede struktur er omtalt i afsnit og Her præsenteres to modeller: Forløbsmodellen og kvalitetsmodellen. De to modeller vil begrebsmæssigt kunne betyde en sammensmeltning af det kliniske og det patientadministrative, idet patientforløbet vil udgøre øverste niveau i et problemhierarki. Modellerne vil 17

17 også på sigt kunne sikre en praktisk sammensmeltning mellem EPJ og de kliniske databaser (jf. afsnit. 2.2). Modellerne udgør de første byggeklodser til en fælles standardstruktur for EPJ. Men der vil sandsynligvis efterhånden opstå ønsker om yderligere standardiseringer af strukturen eller dele heraf (moduler). Et eksempel er et fælles medicin-modul baseret på en fælles nomenklat u r, der kan sikre éntydig adgang til og kommunikation af opdaterede m e d i c i n o p l y s n i n g e r. Andre moduler på kommunikationsniveau kan f.eks. være stamoplysninger (minimumsdatasæt) med forløbsindeks (se afs. 3.1) eller modul for kritiske medicinske data. Andre eksempler kan være moduler for f.eks. komplikationsregistrering og specialespecifikke moduler, der kan anvendes til registrering i både EPJ og i de kliniske databaser. Sådanne moduler kunne på længere sigt medvirke til en klinisk optimeret og ensartet bruger- s y s t e m g r æ n s e f l a d e på tværs af systemerne. Sundhedsstyrelsen har hidtil især arbejdet med semantiske standarder for informationsindhold, der er en forudsætning for flere andre standardiseringsniveauer. Det videre arbejde hermed beskrives i afsnit Integration er et aspekt ved standardisering, der handler om at skabe en rationel informationsanvendelse. De fleste integrationsproblemer kan dog bedst løses decentralt, og er derfor ikke yderligere omtalt her. En undtagelse er dataintegration, der er beskrevet i afsnit Integrationsproblematikken er desuden kort beskrevet i bilag C. Der er grund til at understrege, at standardisering ikke er ensbetydende med ét system. Tværtimod vil den øgede standardisering muliggøre modulært opbyggede og integrerbare systemer, der lettere kan sammensættes og udskiftes med enkeltdele fra forskellige leverandører. Samtidig vil standarder gøre det lettere at lave kravspecifikationer til udbud, og en fælles referenceramme vil medføre mere lige konkurrencevilk å r, hvor leverandørerne i højere grad konkurrerer på funktionalitet og kvalitet i grænselandet mellem system og brugere. 18

18 Sammenhængende patientforløb - Forløbsmodellen Sundhedsstyrelsen præsenterede i maj 1999 et revideret udkast til Forløbsmodellen, der skal danne grundlag for de fremtidige indberetninger til Landspatientregisteret (LPR), jf. afsnit 2.3. Forløbsmodellen er imidlertid mere end dét. De mange registreringer i EPJ skal knyttes sammen i patientforløb, hvilket dels vil lette inddata-arbejdet og sikre en tættere sammenhæng mellem de kliniske og de administrative registreringer, dels vil betyde et meget bedre grundlag for at danne meningsfulde uddata til de forskellige kliniske og administrative anvendelser. Sundhedsstyrelsen arbejder på et høringsudkast til en standard for grundstrukturen i EPJ, der således baseres på patientforløb. 19

19 Initiativ 2B. Journalens grundstruktur Sundhedsstyrelsen udarbejder inden udgangen af 1999 et konkret forslag til en standard for grundstrukturen i EPJ baseret på patientforløb. Standardforløb og re f e re n c e p ro g r a m m e r er fagligt definerede skabeloner for bestemte sygdomsgrupper, der bygger på en forløbs- og kvalitetsorienteret tankegang. Udviklingen af referenceprogrammer vil kunne medvirke til en højere kvalitet og service i patientbehandlingen. Samtidig vil det forenkle registreringen i EPJ, således at registreringsbyrden trods flere (kliniske) data vil kunne rationaliseres. Man vil i mange tilfælde kunne nøjes med at bekræfte de af systemet præsenterede informationer og tilføje enkelte aktuelle ændringer Den problemorienterede journal - Kvalitetsmodellen På samme måde som forløbsmodellen definerer den overordnede struktur i EPJ, er det hensigtsmæssigt, at også de mere detaljerede kliniske informationer i journalen struktureres på baggrund af en fælles, logisk model. Dette er dels en forudsætning for dataudveksling (jf. bilag C om integration), dels en forudsætning for at opnå en række af fordelene ved EPJ. Et andet vigtigt argument for en vis grad af standardisering af den overordnede struktur er det faktum, at de forskellige EPJ er i meget høj grad skal understøtte de samme processer og arbejdsgange. Sundhedsstyrelsen arbejder på et udkast til Kvalitetsmodellen - en standard for journalbasisstrukturen (JBS), der understøtter proces- og kvalitetsorienterede arbejdsgange. I denne model sættes begreberne problem - mål - aktiviteter - resultater - evaluering.. i relation til hinanden. Ved at gøre EPJ problemorienteret kan den bedre dokumentere og understøtte kvalitet i patientbehandlingen. 20

20 Initiativ 2C. Problemorienteret journalstruktur Sundhedsstyrelsen fremlægger inden udgangen af 1999 et forslag til journal-basisstruktur (JBS) for EPJ, der understøtter en problemorienteret arbejdsform. I den problemorienterede journal kan de kliniske problemstillinger direkte sammenkædes med de afledte handlinger og resultater, således at de kliniske ræsonnementer og indikationer, der ligger til grund for undersøgelse, behandling og pleje kan tydeliggøres. Dette vil dels gøre EPJ mere effektiv som arbejdsredskab, dels muliggøre en bedre kvalitet og service for patienterne. JBS-projektet vil sammen med den overordnede forløbsmodel (afs ) dels fastlægge den overordnede journalstruktur og relationerne mellem de forskellige journaldele, dels definere minimumsdatasæt, som kan udveksles mellem forskellige EPJ-systemer. Den problemorienterede journalstruktur vil kunne anvendes på alle d e- t a l j e r i n g s n i v e a u e r fra det simple, hvor alt sammenfattes under ét problem (=forløbet), til en eksplicit inddeling og udvælgelse af flere problemer/underproblemer. 21

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003 Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr. Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer August 2007 / Claus Duedal Pedersen Bilag 9-6-2 Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer Indledning MedCom s internationale

Læs mere

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Status og implementering EPJ Viborg Amt

Status og implementering EPJ Viborg Amt Status og implementering EPJ Viborg Amt Vicedirektør Ole Filip Hansen Viborg Amts Sundhedsforvaltning Sufofh@vibamt.dk 8727 1570 (direkte) 2020 0790 (mobil) EPJ Observatoriets Konference 27-9-2001 Musik

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Bilag 2: Projektbeskrivelse Aalborg d. 26.5.2003 Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Baggrund Baggrund: Med lanceringen af National IT-strategi

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne EPJ-projektet Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - Danske Regioners arbejdsgruppe om IT-arkitektur Patienten som et aktiv den aktive patient Med etableringen af

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet

Læs mere

Implementeringsgruppen

Implementeringsgruppen EPJ-Styregruppen Implementeringsgruppen Formål: EPJ-Styregruppen skal varetage den overordnede styring af videreudviklingen af EPJ og af udrulningen af EPJ på alle hospitalerne i Region Midtjylland. EPJ-Styregruppenskal

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere