RAPPORT. Studietur London og Stockholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Studietur London og Stockholm"

Transkript

1 RAPPORT Studietur London og Stockholm

2

3 Indhold Baggrund for studieturene... 4 Studieturens temaer i kort form... 5 Oversigt over program i London... 6 Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen Windsor velkomst v/cll David Burrage Welfare for older people v/keith Skermann Your Local Budgetting v/naveed Mohammed Youth Voice v/danny Gomm Charles Leadbeater Home-Start v/cathy McMahon og Liz Stugeon Southwalk Volunteer v/clive pankhurst Social Enterprise og Manor House v/marie Magimay Tripple P v/jo Andreni Bromley by Bow v/jasmine Morris Pre-School Leaning Alliance v/neil Leitch og Michael Program for studietur til Stockholm (overblik) Nacka Kommune v/mats Bohman og Hans Nyström Den danske Ambassade v/mette Ehlers Mikkelsen Stokholm Stad v/fredrik Jurdell Stockholms Stad v/katarina Johansson Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) v/lena Svensson Forebyggende indsatser i Hägersten-Liljeholmen v/maria Mannerholm Båthöjden Plaza v/peter Ceder, Jan-Eric Jansson og Katarina Service innovation i den offentlige sektor v/sofie Arvidsson og Karin Hovlin Public sector outsourcing v/fredrik Eklund Botkyrka Kommun v/jens Sjöström, Mats Einarsson og Ahmad Azizi Ung Omsorg v/benjamin Kainz Generelle deltagerrefleksioner London Generelle deltagerrefleksioner Stockholm Opsamling af evalueringsskemaer London Opsamling af evalueringsskemaer Stockholm Artikler Herning Folkeblad og Ikast Avis Focus Læsevejledning: Gennemgang af de enkelte besøgssteder indeholdende: A. Beskrivelse af besøgssted (programbeskrivelse) og rating B. Referat fra besøg C. Deltagerrefleksioner (opsamlende SWOT) Deltagerne er blevet bedt om at vurdere de enkelte besøg i forhold til relevans på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst. Den samlede vurdering kan ses under hvert besøg. Power-point præsentationer fra de enkelte besøg bliver lagt i ESDH under sagsnr. 2012/44846.

4 Baggrund for studieturene Det overordnede tema for studieturen er: Velfærdskommunen under forandring med fokus på Aktive borgere skaber det gode samfund Alternative måder til finansiering af velfærd Temaet for studieturen er valgt med baggrund i de massive udfordringer, som det danske velfærdssamfund står over for nu og på længere sigt. Det er derfor helt nødvendigt, at Ikast- Brande Kommune finder nye måder at løse opgaverne på, og at vi giver velfærden et nyt indhold. Derfor skal vi gøre tingene radikalt anderledes. For at håndtere de velfærdsudfordringer kommunen står overfor, har vi igangsat en proces, som vi kalder Mental Frikommune. Mental frikommune er karakteriseret ved, at: Vi udfordrer vores forestillinger om velfærd Vi lader os udfordre og inspirere af andre Vi er ambitiøse og former fremtidens velfærd Vi gør det umulige og det ugjorte De stærke hjælper dem der har brug for det Det kræver at vi tænker anderledes arbejder med vores mentale antagelser og forestillinger bringer vores kompetencer i spil på en anden måde frisætter uudnyttede potentialer.det kræver også, at vi arbejder med at udvikle nye måder/modeller for opgaveløsningen, og hvilke opgaver vi skal løse. Studieturen skal bidrage til at udfordre vores mentale antagelser og forestillinger om, hvordan en velfærdskommune kan se ud og forhåbentlig får vi inspiration til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Det kræver at vi tænker anderledes arbejder med vores mentale antagelser og forestillinger bringer vores kompetencer i spil på en anden måde frisætter uudnyttede potentialer.det kræver også, at vi arbejder med at udvikle nye måder/modeller for opgaveløsningen, og hvilke opgaver vi skal løse. Studieturen skal bidrage til at udfordre vores mentale antagelser og forestillinger om, hvordan en velfærdskommune kan se ud og forhåbentlig får vi inspiration til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes. 4

5 Studieturens temaer i kort form 1. Forebyggelse børnefamilier Hägersten-Liljeholmen, Tripple P, Home Start, Bromley by Bow 2. Forebyggelse udsatte grupper Stockholm Stad, Bromley by Bow 3. Forebyggelse ældre Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun 4. Forebyggelse generelt Charles Leadbeater, SKL, Stockholm Stad 5. Fritvalgsordninger ældre Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun 6. Fritvalgsordninger børnefamilier Hägersten-Liljeholmen, Nacka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Pre-School 7. Fritvalgsordninger generelt Nacka Kommun, SKL, Stockholm Ambassade 8. Udvikling og organisering af frivillig indsats Southwalk Volunteer, Home Start, Royal Borough of Windsor and Maidenhead 9. Inddrage frivillige i kommunale indsatsområder Southwalk Volunteer, Royal Borough of Windsor and Maidenhead 10. Professionalisering af frivillig indsats Southwalk Volunteer, Home Start, Pre-School, Ung Omsorg 11. Sociale entreprenører Bromley by Bow, Charles Leadbeater, Social Enterprise og Manor House, Ung Omsorg, Social Enterprise og Manor House, Pre-School 12. Socialøkonomiske virksomheder Bromley by Bow, Social Enterprise og Manor House, Charles Leadbeater, (Ung Omsorg) 13. Udlicitering og privatisering Nacka Kommun, London Ambassade 14. Udvikling af aktivt medborgerskab Bromley by Bow, Southwalk Volunteer, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead 15. Udvikling af nærdemokrati gennem borgerinddragelse Bromley by Bow, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead 16. Inddrage borgerne som eksperter Charles Leadbeater, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun 17. Digital inklusion Stockholm Stad, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead 18. Inddrage medarbejderne som eksperter Nacka Kommune, Charles Leadbeater 5

6 Oversigt over program i London Mandag den 22. oktober Oplæg ved ambassaden v/anne Hedensted Velkomst til Windsor v/david Burbage Welfare for Older People v/ Keith Skerman Your Local Budgetting v/ Naveed Mohammed Youth Voice v/danny Gomm Charles Leadbeater th Trattoria, socialøkonomisk virksomhed Tirsdag den 23. oktober Home-Start, Camden v/liz Sturgeon Southwalk Volunteer Center v/clive Pankhurst Social Enterprise UK og Manor House Development Trust, socialøkonomisk virksomhed Triple P v/jo Andreini Onsdag den 24. oktober Bromley by Bow Center v/jasmine Morri Pre-School Learning Alliance v/neil Leitch 6

7 A. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen Relevansvurdering 5,00 Der er stor forskel på den engelske og den danske velfærdsmodel. Den engelske velfærdsmodel er i højre grad baseret på en liberal tankegang, hvor private aktører spiller en større rolle end i Danmark. Det betyder, at kommunerne i England i flere år har fokuseret på at mobilisere civilsamfundets ressourcer samt på at uddelegere mere ansvar til borgere, medarbejdere og lokale myndigheder. Herudover skyder social-økonomiske virksomheder frem og blander sig på velfærdsmarkedet. Ambassaden giver os generel introduktion til engelske samfundsforhold. Læs mere på: Temaer: Den engelske velfærdsmodel vs. den danske Hvilke omstillinger har det engelske samfund været igennem, som vi mangler i Danmark? B. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen Referat DK i forhold til UK UK s ydelser er mere trangsafhængige ikke alle har lige ret. Større brug af private aktører fx til aktivering, daginstitutioner (27 % af forældrenes budget går til daginstitutioner).skattetryk %. Skat opkræves centralt. ¾ af velfærdsydelser styres centralt (DK ¾ i kommunerne). Det er svært for familierne at klare sig med to udearbejdende forældre (jf. pasningsudgift), så der er stor arbejdskraftreserve blandt mødrene. 55% af kvinder med børn under 3 år arbejder. 70 % for kvinder med børn under 14. Der er langt flere private udbydere fx af fængsler, sikkerhed, ældre => stærkere offentligt-privat samarbejde. Det frivillige via visionen om Big Society skal løfte endnu større del af velfærdsopgaven. Eksempelvis passe/sikring pasning af egen ældre familiemedlem. Der tænkes i decentralisering af fx politi. Særligt system Boroughs med kommuner i London. Derudover lokale councils i resten af landet. Skotland og Wales er lidt specielle. Ca. 25 % af ansvaret for velfærden ligger hos kommunerne, som dog ikke har skatteopkrævning. Skoler og ældre visiteres i kommunerne og betales delvist. Uddannelse Skal nærmest gå i privatskole for at komme på (de gode) universiteter. Der er dårlig social mobilitet. Afgift på universitetet: pund årligt (steg m. ny regering). Skal kun betales for nogle, hvis man efterfølgende får et job over gennemsnitsindkomsten. Man bliver typisk bachelor. Der har været skolereformer, hvor nogle offentlige skoler har fået mere fleksible rammer (fx lærerløn, pensum), men det betyder at andre sakker endnu mere bagud. Spørgsmål Vedr. at borgerne må vælge det tilbud, der passer: Tilbuddene er udliciterede fx daginstitutioner. Forældrene får en voucher, som de kan bruge til at betale for tilbuddet. Dvs. køber det man har lyst til. Det betyder dog, at det er svært at have en sammenhængende infrastruktur på området. Traditionen med udlicitering startede med Thatcher. Tankegangen er/var, at det private kan gøre det min. lige så godt, måske endda optimere. 7

8 Har man sportsforeninger som i DK: På det område er UK ikke så veludviklet, men der er dog frivillige klub- og pubforeninger. Paradoks med Big Society når man i forvejen betaler skat. Folk har færre penge til velgørenhedsindsamlinger. C. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen Styrker ved aktivitet/politik: Satser på at inddrage de frivillige holdningsændring Stærk kobling til erhvervslivet Universel ydelse Det skal kunne betale sig at arbejde Borgere vælger tilbud der passer God baggrundsinformation ift. at forstå UK s økonomiske udfordringer ift. DK Fokus på lighedsprincippet (DK) fremfor trang (UK). Andre forudsætninger for velfærd i UK end i DK At den enkelte borger selv kan se gevinsten ved at tage et arbejde (det sociale, selvværd, livskvalitet) Gav et godt indtryk af den engelske organisering og hvor langt hun så implementeringen Svagheder ved aktivitet/politik: Er der råderum hos borgerne til at agere frivillige? Livslang læring eller kun bachelor centralisering (3/4) Mange familier på overførselsindkomst Dårlig social mobilitet Minus kvinder på arbejdsmarkedet har ikke råd/ kan ikke betale sig med små børn Modsætning ved systemet eksempelvis skal kvinder på arbejdsmarkedet selv passe deres børn Ulighed i uddannelsessystem (der er egenbetaling på op til ,-) I DK har vi lighed for alle i sundhedsvæsenet. I UK er det dem, der har størst behov, der får hjælp hvem vurderer det, når det afhænger af det enkeltes økonomi? Forskelsbehandling pga. økonomi Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os: Øget borgerinddragelse Big Society Borgeren skal f.eks. Kunne udregne, hvad forskellen er, når alt er fratrukket (eksempelvis børnepenge, boligydelse, etc.) Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os: National politik Kræver lovændring Vi har ingen ambassadør i baghaven 8

9 A. Windsor velkomst v/cll David Burrage Vi får en introduktion til kommunen, herunder en kort præsentation af, hvordan det politiske system er organiseret i Windsor. Læs mere på: Temaer: Organisering af det lokale demokrati i Windsor. Hvordan adskiller det sig fra den danske kommunemodel? David Burbage sidder i et Big Society panel og det vil derfor også være muligt spørge ind til dette. Hvordan har Big Society ændret det engelske samfund og kommunernes rolle? Relevansvurdering af besøg samt SWOT analyse: ikke foretaget B. Windsor velkomst v/cll David Burrage Referat Councillor David Burbage, Leder af the Council politisk leder, reelt set borgmester, men der er også en mayor, som dog primært klipper snore over. Indledende historie om bygningen Guildhall den har fire søjler, som er placeret efterfølgende i trods, fordi folk mente, at bygningen ikke kunne bære. Men arkitekten har lavet hul foroven, så de bærer ikke bygningen. Kommunen har en enhedsforvaltning det har man ikke alle steder. normalt har man to enheder, her kun en. Svarer formentlig til, at man både er kommune og amt eller noget i den stil. Valg til kommunalbestyrelsen hvert 4. år. 54 medlemmer. Ressortområder bl.a. Affald, veje, broer, spildevand ikke kloakker, sociale område, ældreplejen, fodboldbanen, legepladser, biblioteker, museum, skoler og institutioner til børn med særlige behov, hjemløshed. Ikke politi, ambulancer, floder, kloakering indbyggere indbyggertallet er i vækst Husstande beskattede virksomheder Budget: 86 mio. pund. Gæld 60 mio. pund. Windsor blev udvalgt til Avantgarde for David Camerons Big Society. F.eks. Et program der hedder Adopt the street 700 borgere som tog sig af eget område, f.eks. Affald mv. Også andre eksempler på Big Society. 9

10 A. Welfare for older people v/keith Skermann Relevansvurdering 4,15 Windsor arbejder med en række projekter på ældreområdet (Adult Social Care) i forhold til øget individualisering af ydelserne/service og flere valgmuligheder til den enkelte borger samt hvordan man kan inddrage frivillige i ældreplejen. Dette gøres bl.a. under overskriften My care, my choice, hvor målet er at sætte borgerne først samt at gøre borgernes behov og ønsker retningsstyrende for den service/ydelser, som tilbydes. Vi skal høre om disse projekter, hvad effekterne er for serviceniveau, økonomi og hvordan borgerne bidrager. Hvis der er tid, skal vi også høre om, hvordan fremtiden tegner sig for området, og hvilke tiltag de forventer at arbejde videre med. Læs mere på: Temaer: Nytænkning af velfærd Støtte aktive borgere Inddragelse af frivillige B. Welfare for older people v/keith Skermann Referat Der er indbyggere og kun 500 borgere fik hjælp, men det var den mest intensive hjælp, de modtog i egne hjem. 60 pct. fik hjælp fra andre leverandører end kommunen. Kommunen hjalp borgeren med at vælge og finde en leverandør og fulgte op på, om hjælpen blev leveret (teknisk overvågning). Af de 40 pct. der fik hjælp fra kommunen blev hjælpen i 85 pct. af sagerne leveret af en udbyder, som kommunen havde skrevet kontrakt med. Tanken er fremover, at det er borgeren, der er eksperten, og dermed ved, hvad der er behov for. Kommunen støtter borgeren i dennes valg. Der er ikke penge til, at kommunen kan dække alle borgerens behov, så frivillige og netværk skal træde til. Intensiv rehabilitering sættes ind, og problemerne forsøges spottet i god tid, inden de bliver så store, at der skal leveres ydelser. Dette medfører færre indlæggelser samt at færre borgere kommer på plejecenter borgere får hjælp på et Care Center/plejecenter teknologi: tele care skal bruges mere Kommunen har også tre dagscentre, som frivillige sørger for at holde åbne i weekenden (dvs. uden for den kommunale åbningstid) Spørgsmål: Hvad hvis en borger ønsker at blive fulgt til en pub for at drikke? Vil kommunen så gøre det? Svar: Ja, hvis det er det, der giver borgeren livsindhold. Borgeren bestemmer selv, om vedkommende vil drikke. Måske får han samtidig mad og socialt samvær. Spørgsmål: Er de moderne familier klar til at hjælpe deres gamle? Svar: Nej, det er en udfordring, men måske støtter netværket og naboerne så. Spørgsmål: Hvem bestemmer, hvem der skal betale selv? Svar: Det er fastlagt ved lov. Der er fire kategorier for behov. Ved personlig pleje skal man eksempelvis selv betale, såfremt man har en formue på over pund (hus tæller ikke med heri). 10

11 C. Welfare for older people v/keith Skermann Styrker ved aktivitet/politik: De borgere, som har brug for hjælp, får hjælp pct. af de ældre sørger selv for at få den hjælp, de har behov for Mange flere private virksomheder og charities eller forskellige org. er introduceret i at bruge velfærdsydelser Dialogen med de ældre om deres behov og ønsker De borgere, der skal have behov for hjælp, skal have hjælp Egendefinering af behov og opfulgt af egenbetaling Brugerinddragelse er motiverende og Motivation gennem netværk Fokus på behov for hjælp tilpasset præcist for den enkelte Bytte ydelser områder imellem uden penge Løser mange opgaver for et beskedent budget ved stor brug af frivillige og godgørende foreninger Lokal ansvarlighed fremmes Ændring af opfattelsen af hvor offentlig /selvhjælp kan forenes Nødvendige besparelser på de offentlige budgetter Tilbage til rødderne tage dig af din familie, også når de bliver ældre Tage udgangspunkt i ønske fra de ældre og ikke systemet Hjælp v. trang ikke en ret - Mange ydelser købes af private Care Bank: bytte-frivillig børs Borger får individuelt valg og kontrol. Penge følger ham Handicappede i betalt arbejde Understøtter frivillighed m. fx hjælpemidler eller lån af bygning Nector-point-optjening v. frivillig indskud Kommunen var ikke udbyder af ydelsen 85 pct. købes af private Kommunen yder kun 40 pct. af folks behov for ældreydelser. Svagheder ved aktivitet/politik: Fleksibel medarbejder for at opfylde borgerens behov Hvis der ikke er netværk tilstede holder modellen ikke Tele Care, Care Bank, Nectar Points, Pay Back den personlige kontakt er umulig Den store frivillighed forudsætter, at det fornødne antal frivillige, er til stede Det foregår på et meget simpelt niveau/lavt niveau for hjælp De, der kan have svært ved at udtrykke deres behov, får måske ikke den nødvendige hjælp Graden af frivillige og godgørende foreninger bliver afgørende Meget få, nødvendigheden taget i betragtning Ældre bliver med de kommende generationer mere krævende, og ved, hvad de vil Får alle deres rimelige behov dækket /Nogle ældre, som er i gråzonen, kan blive overset Serviceniveauet kan blive indkomstafhængigt Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os: Dok. ved dørklokke afløsning for tidsreg. Opgave løst ud fra borgerens ønske - Ny måder at se visitation på Bestemt, der arbejdes allerede på det - Kan bestemt lære af det. Kunne sagtens implementere det bl.a. via kontroller m. nonprofit org. Tele Care, Care Bank, Nectar Points, Pay Back: kan sagtens implementeres ubesværet Mulighed ift. vore lokalråd el. I et flere ældredistrikter Har noget lignende inden for nogle områder, f.eks. LAG og Land/by-pulje Et vis skøn af denne karakter vil kunne foretages ved visiteringen af hjælp Ledige /folk på overførsels kan bruges til nogle af disse opgaver Rimelige, men kræver en ændring i borgernes holdning til det offentliges pligter Care Bank tænke uafhængighed af systemet borger i kontrol Tidlig spotte forebyggelse Spiseklubber for ældre Give de ældre mulighed for at foretage større valgmuligheder Få lokale til at tage ansvar for renholdelse af lokalområdet Udvikling af mere individuelt orienterede behovsforklaringer og sagsbehandlinger Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os: Stram ledelse, arbejder efter skema Fleksible medarbejdere Minus pas? Og styrke fra ledelsen Ikke alle områder er dækket af lokalråd Der er tradition for stor lighed i Billund/Frygt for A- og B-hold Mangel på frivillige/hvor mange fornødne frivillige, der er tilstede Svært at vurdere i hvilket omfang vi ville komme i cambolage med serviceloven Vanskeligt at forestille sig, at der er så store overskudsressourcer til frivilligt arbejde i DK Skattetrykker i DK, som med nogen ret giver en forventning om et højt serviceniveau Er vi mere forvente, så vi ikke vil yde en frivillig indsats (betale for det via skatten) Fra ret til trang kræver politisk ændring i samfundet Dansk politikermodel ønsker flest mulige penge ind for så at prioritere dem Manglende mod hos politikerne Modvilje mod øget privatisering i ældreplejen 11

12 A. Your Local Budgetting v/naveed Mohammed Relevansvurdering 4,00 Windsor har et såkaldt borgerbudget, hvor borgerne selv fordeler en lille del af det kommunale budget. Metoden kaldes Participatory budgeting og handler om at involvere borgerne aktivt i prioriteringen og udmøntningen af offentlige budgetter. Dette kan enten være opdelt geografisk eller efter fagområde. Borgerne aktiveres og ansvarliggøres i denne proces. Erfaringer fra England viser, at kommuner for ganske få penge til et borgerbudget styrker den lokale velfærd og reducerer kommunens udgifter. Vi skal mødes med den lokale embedsmand, der har med projektet at gøre og høre om udfordringer og resultater ved denne metode. Og vi skal høre hvordan det flugter med tankerne bag Big Society, som Naveeds team er dybt involveret i. Læs mere på: Temaer: Aktive borgere: Inddragelse af borgerne i fordeling af kommunens økonomiske midler. Big Society B. Your Local Budgetting v/naveed Mohammed Referat Idéen med at anvende participatory budgeting i RBWM er, at give borgerne mulighed for at prioritere og fordele en lille del af kommunens budget. RBWM s erfaring med at involvere borgerne i prioritering og udmøntning af budgettet er: øget synlighed i anvendelsen af de kommunale midler borgerne får i større udstrækning forståelse for og accept af det lokale styres udfordringer, prioriteringer og beslutninger Your Local Budget startede i 2010/11. Til hver husstand blev omdelt en pjece/skema, hvor borgerne blev bed tom at prioritere hvorledes de ville anvende pund i deres kommune og lokal områder. Herudover blev projektet markedsført i en avisartikel samt på kommunens hjemmeside med mulighed for online afstemninger. I 2011/12 ændredes pjecen/skemaerne, således at beløb til prioritering blev fordelt på 3 forskellige geografiske områder og på områder. Beløbsstørrelsen er afhængig er afhængig af den geografiske og befolkningsmæssige størrelse i området. I begge år kom et stort antal responser på skemaerne. Udover prioriteringen af beløb via pjecerne/skemaerne operer man og de projekter der støttes udvælges ved en onine afstemning. Et projekt kan tildeles max pund. Til denne type projekter fordeles pund. Unge forsøges involveret via et ungdoms-byråd, hvor de spørges om, hvad de vil bruge pengene på. Fremtiden: RBWM ønsker at udvikle det nuværende engagement hos borgerne ved Your Local Budget til også at omfatte et engagement i det øvrige budget. Hertil er udvalgt 5 områder på baggrund af borgernes prioriteter og næste step er nu at udvikle en pjece/skema, hvor man i dialog med borgerne kan diskutere prioriteringerne. Det vil sige at man bevæger sig væk fra ansigt til ansigt budgetteringen, som har været grundlaget for Your Local Budget projektet. 12

13 Spørgsmål: Der kan opstå diskrepans mellem borgernes, politikernes og de fagprofessionelles prioriteringer. I tilfældet med et nyt parkeringsbetalingssystem bøjede politikerne sig for borgernes ønske om at få et andet system end det man har i de øvrige områder. I forbindelse med OL i London var der også ønske om en bro over Themsen og borgerne fik bevilget pund til projektet. Udfordringen er nu hvordan kan borgerne anvende de pund uden dermed at have startet et anlægsprojekt på 100 mio. pund. Såfremt balancen mellem involvering og overdragelse fra politisk niveau af komplicerede emner til borgerne overskrides er erfaringen fra RBWM at borgerne selv siger fra. Der anvendes ikke enten-eller spørgsmål i Your Local Budget skemaet/pjecen. Disse søges udformet så enkelt og ubureaukratisk som muligt. Det er muligt for politikerne at komme med forslag til pjecen/skemaet indenfor det lokalområde, hvor de bor. 13

14 C. Your Local Budgetting v/naveed Mohammed Styrker ved aktivitet/politik: Lokalt engagement - lokale løsninger Spændende med naboskabs projekter Emnemæssigt engagement Borgerinddragelse på et direkte niveau Styrkelse af medborgerskab Større ansvar for projekterne - Empowerment Point (rabatter hos fx H&M) for frivillighed Transparens hvad er det kommunen laver Borger kan se deres ideer gennem ejerskab Neighboruhood budgettering De forskellige områder af kommunen føler sig inkluderet Den store borgerinddragelse forgrener? Sig til det nære /involvering/deltagelse af befolkningen Bytte ydelser At lægen henviser til bl.a. aktivitetscenter og dagscenter Frivillige, der driver stedet Større forståelse hos borgere for de kommunale udfordringer/større accept og tillid til kommunen Kan bruges til fremme af innovative løsninger i opgaveløsninger Det, der gennemføres, er det, folk helst vil have Formentlig bedst egnet til en mindre budgetandel, for at spørgsmål og afstemningsantal ikke bliver for overvældende Svagheder ved aktivitet/politik: Kan være svært at slippe de politiske interesser Risiko for her og nu prioritering på bekostning af mere langsigtede opgaver Når man spørger, skaber det forventninger hos borgerne det skal man være meget bevidst om Risiko for, at det er dem, der råber højest, som bliver hørt - The usual suspects hvordan får man involveret flere? Byrådet skal mene det Hvad kan reelt lægges ud? Passe på ikke at overbebyrde folk (vælgere) med spørgsmål Det er småpenge, der bruges - og som befolkningen har indflydelse på. Måske kan det anses son en narresut Vil måske medføre, at borgerne i forskellige områder går tilbage og (kan ikke tyde hvad?) eget område Svagheden er, at de politiske valgte overflødiggøres Problematisk, når der ikke er samstemmelse mellem borgerens prioriteter og politikernes Hvordan sikres repræsentativitet i deltagelse? Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os: Ny måde at se LAG på Evt. udbygning af lokalråd, hvor de findes I forlængelse af landsbypulje Foregår allerede kan udbredes Giver mulighed for at give noget og derved involvere frivillige i at deltage Gør allerede nogle af tingene, men det kunne være spændende at inddrage borgerne mere direkte i den årlige budgetlægning Findes allerede lidt på kulturområdet (Strakspulje) Kunne måske give sine point til den lokale sportsklub - mange bække små Starte med entreprenørområdet? Ja absolut, hvis byrådet kan blive enige om det Det kunne godt lade sig gøre, og det ville give befolkningen større forståelse for, hvad et budget er og hvorfor, det er nødvendigt Ville være rigtig gode i forskellige områder af kommunen. Kunne sagtens implementeres At lægen også visiterer til aktiviteter og dagscenter Bytte ydelser Læge henviser Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os: Skal se på lov- og revisionskrav Hvordan opbygges den fornødne organisation? Reelt ingen - Ingen det er vel et spørgsmål om vilje Udfordre det repræsentative demokrati Bliver nemt populistisk Har vi for mange politikområder til at det giver mening bredt set? Hvor stor en andel skal og kan lægges ud til borgerne? Byrådet skal stå ved beslutningen, hvis borgerne vælger noget, der ikke politisk er i top Nervøsitet for, hvad borgerne vil mene Ingen borgerdeltagelse Minus give ansvar til borgerne/lægen Hvis man ikke tør at give ansvar til borger/ grupper Nu har vi lige nedlagt sogneområder og lavet store kommuner dette ville være en genindførelse 14

15 A. Youth Voice v/danny Gomm Relevansvurdering 3,00 Wamster Youth er et projekt for unge mellem 8 og 19 år, hvor formålet er at inddrage og aktivere unge i byen og i deres nærmiljø. Projektet har en hjemmeside, hvor unge kan finde relevant og samlet information om uddannelse, karriere og sociale aktiviteter mm. Læs mere på: Temaer: Inddragelse og aktivering af unge i byen og deres nærmiljø Hvad skal der til for at skabe en fællesskabsfølelse omkring en by, en bydel, en park? B. Youth Voicev/Danny Gomm Referat Youth service hoved opgave er at engagere unge mellem 8 og 19, så de kan deltage i en vid række af aktiviteter der kan medvirke til at udvikle dem til ansvarlige medborgere. Det er målet at unge engagere unge, de er deltagende og forslagsstillende og så deres stemme bliver hørt. Målet er også at de opnår respekt for lokalområdets initiativer, aktiviteter og faciliteter. Det er også målet at de unge blive ri stand til at kommentere og rapportere om deres syn på lokale indsatser for unge. Endelig er det målet at de unge bliver synlig for positive ting i den lokale presse, men også i forhold til at promovere de unge og organisationen i en årlig prisuddeling. Endeligt udsender organisationen et nyhedsbrev. Youth service arrangerer en række aktiviteter, der i væsentlig grad er gruppeaktiviteter. Primært skolebaseret eller i ungdomscentre. Det er f.eks. sportsaktiviteter, oplevelser m.v. både på årsbasis og især i skoleferieperioder. Derudover er det en række initiativer og aktiviteter som f.eks. mentorordninger, skole workshops, akkrediteringer og nationale prisuddelinger. National Awards Afdelingen har også etableret Youth Counsil, (Ungdomsråd) hvor de unge er med i demokratiske processer og beslutninger. Der vælges også en bestyrelse ud fra medlemmerne i Youth Counsil. Som en del af information og kommunikation i forhold til f.eks. at stille forslag eller skabe debat er der en Facebook gruppe, hvor de unge der er medlem af gruppen kan udveksle og debattere. I budgettering anvendes også particapatory budgeting i den forbindelse kaldet Youth Partisapatory Budget Målet er at de unge bliver aktive i debatten om hvordan økonomiske midler anvendes lokalt, og for at engagere de unge i beslutninger i forhold til områder der vedrører dem. Slogan: Unges stemmer unges valg. (Youth voices Youths choices). Der er dannet en inspektionsgruppe hvor gruppens opgave er at foretage en inspektion af om målene for ungdomsindsatsen bliver nået, om tidsplaner holdes og om evaluering af de projekter der er gennemført. Debat: Hvordan engageres uge der ikke traditionelt føler sig deltagende og accepterende i samfundet? Det er en af udfordringerne. Youth service har konstant opmærksom på hvordan så mange unge som muligt kan engageres og hvordan der sikres en så repræsentativ deltagelse som muligt. Mange aktiviteter lyder som om de er mere designet i forhold til unge tæt på 19 frem tæt 15

16 på 8? For at engagere de yngste vælges der f.eks. i et ungdomscenter/ungdomsklub 2 3 repræsentanter som repræsenteres i Youth counsil. Hvad med skole workshops? Det er et system hvor der blandt de unge arbejdes med forskellige temaer som f.eks. angst og stoffer. Umiddelbare kommentarer er at vi har bl.a. Ungdomsrådet som et fundament for at arbejde videre med inddragelse af unge i Ikast-Brande. Derudover kan vi måske forestille os dele af budgettet eller LAK midlerne anvendt besluttet anvendt på en anden måde. C. Your Local Budgetting v/naveed Mohammed Styrker ved aktivitet/politik: Empowerment man styrker unges deltagelse i kommunen Man hjælper de unge ved at forbedre deres muligheder og livskvalitet Man skaber rollemodeller for de unge Man hjælper de unge til at forstå, at der skal penge til, og hvordan man kan bruge penge fornuftigt De unge bliver opmærksomme på, at de kan gøre en forskel Ungeservice, der går bredt ind med mange forskellige tiltag Samarbejde med skolerne Få involveret unge som måske ikke føler, at de er en del af et demokratisk system Komme tættere på miljøer, som er parallelle til de traditionelle God måde at se andre på og måske hjælpe andre til fx at bryde den sociale arv Involvering af unge i samfundsmæssige problemstillinger På et tidligt stadie fokusere på håndtering af uhensigtsmæssig adfærd Svagheder ved aktivitet/politik: Kan ikke ændre ved skolevæsenet, som kommunen ikke direkte har ansvaret for nært nok samarbejde? Stiller måske nogle unge noget indflydelse i udsigt, som de ikke får reelt Indsatserne var meget centrerede omkring at afhjælpe unge deres evt. vanskeligheder og ikke så meget om at skabe aktiviteter, der var sjove, spændende osv. Aldersforskellen Det er hovedsageligt de i forvejen ressourcestærke og engagerede som programmet opfanger og er det dér, vi skal lægge vores (kan ikke tyde hvad) Sanne Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os: Ungeråd, der bruges mere aktivt m. direkte link til Byrådet Facebook som involverende/aktør Kan praktiseres, men målet skal defineres inden Opnår en mulig indgang til dialog Mange af aktiviteterne mindede meget om eget ungdomsråd Tosprogede kunne måske være et indsatsområde Kan måske give ideer til revitalisering? Af vore ungdomsråd/fælles elevråd/usk-gruppe Mange kommuner i DK har eller har lidt i en periode et unge byråd så det ville sagtens kunne implementeres Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os: Politiske holdninger Økonomi Ingen forståelse af unge menneskers ønsker og behov for at spille med og gøre en forskel Er temmelig ressourcekrævende Resultatet kommer på den længste bane Vi er godt med på dette punkt (Anders) Tror, at vi er for små (Kirsten) Kan ikke se egentlige forhindringer, da vi i forvejen har mange lignende aktiviteter (Sanne) 16

17 A. Charles Leadbeater Relevansvurdering 3,83 Charles Leadbetter er en førende ekspert inden for innovation og forandringer i den offentlige sektor. Han har rådgivet nogle af verdens største virksomheder i innovation og er rådgiver for regeringen i forhold til viden og økonomisk vækst samt IT og uddannelsesstrategier. Han står blandt andet bag bogen Public Service 2.0. Vi skal høre om, hvordan borgere og virksomheder kan inddrages i innovation, og hvilken betydning innovation har for organisationers struktur og værdier. Hvordan kan borgerne aktivere sig selv, og hvilke rolle spiller det offentlige heri? Med dette som rammen skal vi dernæst høre om personalisering eller individualisering af offentlig service og offentlige ydelser. Hvad er det nyeste trend på feltet og hvilken betydning det har for finansieringen af velfærd, når selfmanagement, co-creation og forebyggelse sættes på dagsorden. Læs mere på: Temaer: Offentlig innovation Støtte aktive borgere Alternative måder til finansiering 17

18 B. Charles Leadbeater Referat Den kulturelle forandring er i gang, og vi ved ikke hvor den ender. Dermed ændres institutionerne også samt forventningerne hertil. Dette gælder også den teknologiske forandringer der foregår meget hurtigt. De hurtige forandringer fortsætter også i økonomien. Statens opgave er at få borgerne til at samarbejde. Systemerne er ueffektive i England inden for uddannelse blandt andet. Systemerne kan godt fungerer men det er inden for enkelt område eller inden for hver medarbejder men samlet er de ikke effektive, selvom delene er det. Velfærd belønner kriser eller det sociale forfald. Eller behov. I stedet må vi vende dette og tale om kompetencer hvad man kan. Ex. mht. alderdom. Det private er ikke interesseret i de ældre alle over 60 år. Vi er dårlige til at bruge nye teknologier. Dette skaber behov for nye organisationer. Altså man skal være innovativt mht. systemer. Lukke gamle systemer ned, og bruge midlerne på nye systemer/nye måder at gøre det. Det er svært for det offentlige ikke at se problemerne fra det offentliges side. Derfor skal man se på det fra nye måder/perspektiver helikopter eller fra gulvet eller fra andre sektorer. Det afgørende for livskvalitet er ikke de offentlige ydelser, men de sociale relationer. Derfor skal man enable dem, så de kan indgå i sociale relationer. Ex. den meste smarte måder at bekæmpe ildebrand på er sikre at der er røgalarmer end det er at have et godt redningsberedskab. Sustaining Disrubtive Inside /institutional Her arbejder det offentlige med forbedringer. Re-invent. Nye bygninger og roller Outside Dette det mest effektive Kombine. Ex. pre-school eller efter skole. Også inden for sundhed. Transform Ofte i ulande, hvor man ikke har læger, skoler eller bygninger. Måske skal man holde med at forbedre tingene og i stedet lade outside skabe løsningerne. Man skal ikke gå op i alder og aldersgrænser i den offentlige sektor. Isolation og ensomhed er problemet og det forstærkes at besøget fra den offentlige service. Folk vil ofte have lokal og hjælp til småting skifte pærer eller gå med i forretningerne. Det har man arbejdet med i Soutwark circle. Det er platform men værdien ligger i at folk forbinder sig med hinanden. 18

19 C. Charles Leadbeater Styrker ved aktivitet/politik: Der er stort potentiale i spild. Ineffektivitet i offentlig service Potentialet ligger i konteksten - ikke forbedre egen indsats, men det, der er udenfor Tillad mennesker at bruge potentiale Bevare det bestående eller ryk det op og start igen Ny læring for forbedret skole Rigtig god global indsigt perspektiverne passer på danske forhold Spørgsmålet, du stiller, har betydning for det svar, du får Man er nødt til at finde nye veje, som inddrager borgerne stiller forventninger til dem Vi har fået ting sat i perspektiv Vi skal se opgaven ude fra ikke inde fra Ældre er en selvstændig ressource ikke en byde Vi indser for sent, at mere af alt ikke løser alt Argumentation for nødvendigheden af innovation Sætter fokus på, hvad et godt liv er Der skal tænkes ud af det offentlige system Statens opgaver er at få folk til at tage sig af hinanden Svagheder ved aktivitet/politik: Det er ikke let at finde det rigtige spørgsmål Det kræver tid og nytænkning Politisk mod til en lang ny strategi 10 år Måske også national lovgivning Det kan blive lidt for skematiseret. Det kan ikke presses ind i et skema Inddeling af personer i forskellige grupper medfører, at personer gør sig dårligere end de er Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os: Hvis der også er stort spild i DK, er der også potentiale i DK Der er et klart potentiale i at arbejde mod og påvirke, understøtte vore omgivelser Kan direkte overføres, men der findes ikke standardsvar- og løsninger Skabe mulighed for at borgere og fagfolk kan være innovative Ja, hvis vi har evnen til at nytænke, se nye vinkler og ja Ja, som en del af en forståelsesramme Tålmodighed er nødvendigt Vi skal kunne tåle nogle fiaskoer Det bør vi også gøre Få aktiveret aldersgruppen år i frivilligt arbejde/oprette stillinger til de årige Luk ineffektive systemer ned Styrk de ældres netværk, aktivitetsniveau og humør Vi skal bevæge os fra behandling til forebyggelse Oprette et aktivitetscenter (et aktivitetsformidlingscenter, hvor de ældre kobles op med frivilligt arbejde), hvor ældre kan henvende sig. Evt. indkald de ældre, når de går på pension/ efterløn Jeg bliver mere og mere interesseret i tanken om at involvere borgerne mere direkte i beslutningsprocesserne det skal vi yde en indsats for Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os: Traditioner og vanetænkning /Opgør med vante strukturer og kulturer i beslutningsprocesser Evnen til at fremme innovation i stedet for at dræbe den Ikke i en dansk kontekst Angsten for at smadre? De offentlige systemer Angsten for at slippe de kasser, som vi arbejder med nu Populistiske holdninger 19

20 A. Home-Start v/cathy McMahon og Liz Stugeon Relevansvurdering 4,11 HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. Nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i familierne for støtte og nye kontakter. Familier brydes op, generationerne bor langt fra hinanden, og boligområder visner rent socialt. En familieven kan give overskud, og bygge bro til nye netværk. I England understøtter Home-Start næsten sårbare børn over hele landet. I 2011 gav næsten frivillige en million timers støtte til de udvalgte familier. Ikast-Brande Kommune er selv i gang med at implementere Home-Start. I forlængelse heraf er det relevant at høre, hvilke erfaringer man har gjort sig i England. Læs mere på: Temaer Frivillighed Netværk/støtte til socialt udsatte eller personer med fysiske, psykiske og sociale udfordringer. B. Home-Start v/cathy McMahon og Liz Stugeon Referat Der er 315 Homestartafdelinger i England under HomeStart UK. HomeStart er en organisation der tilbyder støtte og praktisk hjælp til familier med børn under 5 år. Målet er at modvirke at familierne får sværere problemer og kommer i krise, opbrud m.v. Det er en stor opgave for organisationen at skaffe midler til den løbende drift. De frivillige arbejder gratis 3 5 timer om ugen i en familie, men de ansatte i afdelingen, der varetager rekruttering, matchning mellem familie og frivillig, fundraising, uddannelse af frivillige, vejledning og opfølgning af de frivillige, er lønnede medarbejdere. Homestart Camden er 15 år gammel og har haft en god og stabil udvikling. Der er ca indbyggere med en forholdsvis stor population af indvandrere fra Bangladesh og andre afrikanske lande i Camden. Sidste år fik 109 familier hjælp fra HomeStart. Der er en frivillig pr. familie. De frivillige er typisk kvinder. Aldersspredningen er fra år. De frivillige der er tilknyttet nu har været med i fra 13 måneder til 10 år. HomeStart lægger vægt på at det er de sker en god matchning mellem familie og frivillig, og det har de oparbejdet god ekspertise med, så det også kan sikre en stabil tilknytning til familien. HomeStart koordinatorerne har den formelle kontakt med familierne, og det er dem der rapporterer videre, hvis det bliver nødvendigt med ekstra hjælp. Underretninger til de sociale myndigheder osv. Det er også dem familierne kan henvende sig til mellem møderne med den frivillige. Familierne har ikke telefonnummer p de frivillige, for at sikre at de frivillige ikke kommer i forskellige dilemmaer med at skulle løse andre problemer, træde til i krisesituationer, komme til at virke som babysittere etc. 20

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Velfærdsforvaltningen

Velfærdsforvaltningen Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Notat til dagsordenspunkt

Notat til dagsordenspunkt Notat til dagsordenspunkt Emne Bilag 3 referat af dialogmøde vdr. strandresningslaug Sagsnr. 253-2016-79988 Dokumentnr. 253-2017-31625 Dato 14. februar 2017 Administrativ enhed Center for Teknik & Miljø

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Start med at fordele jer således:

Start med at fordele jer således: Start med at fordele jer således: Gruppe 1 ved Roberts bord: Anette, Mogens, Lars, borger 1, borger 2. Konsulent: Svend. Gruppe 2 ved Lissys bord: Simon, Susanne, Christina A.L, borger 3. Konsulent: Kristina

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER SPILLEREGLER, PRÆMISSER og MATERIALER Pressen kan deltage fra kl.19.15 ok? Alle spørgsmål er velkomne! Referatforbud! IKKE et politisk møde IKKE et diskussionsforum Kun et

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere