Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem."

Transkript

1 Opgave: A N A L Y S E O G D E S I G N A F E T N Y T F Æ L L E S M E D I C I N K O R T. I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem. Opgaverne indeholder bl.a.: Vision og krav: - Synliggør områdets problemer og visioner - Lav overordnet use case model Design - Lav en domænemodel af centrale dele af jeres delsystem - Lav designmodeller for centrale use cases i jeres delsystem Test - Lav en testplan for realiseringen af jeres delsystem Realisering - Vis og realiser dele af databasen til jeres delsystem Brugergrænsefladedesign - Beskriv behovene for brugergrænseflader til jeres delsystem - Sketch væsentlige dele af brugergrænsefladen - Realiser dele af jeres brugergrænseflade - Side 1

2 B I L A G Elektronisk Patient Journal Problemer: - 1/7 af indlæggelser sker fordi tidligere journaler ikke er tilgængelige. Alle VA journaler er tilgængelige i VistA på alle 1400 lokationer. - 1/5 af laboratorie tests gentages fordi de oprindelige prøver ikke er aktuelt tilgængelige. Alle laboratorietests er tilgængelige i VistA. - Fejlmedicinering sker i 2/13 indlæggelser. VistA s EPM-modul med stregkodeidentifikation minimerer fejl ved dispensering og administration af medicin. - I USA anslås det at 1/20 recepter til ikke indlagte patienter indeholder fejl. Det tilsvarende tal for VA er 7/ Blog indlæg: Fortsat farce med Århus-sygehussystemer Stakkels læger og sygeplejersker i det gamle Århus Amt. På trods af de kolossale investeringer i, hvad der vist er en Rolls Royce inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), har personalet i en uges tid været henvist til papir, blyant og helt simple it-systemer, skriver Computerworld. Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system. Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange. "Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!! Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!! Side 2

3 "Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre. Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren. "Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting. Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her. Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således: "Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006." EPJ Sundhed.dk Læge Borger Lægepraksissystem Apotekssystem apoteksansat Administrator Fælles medicinkort Hjemmesygeplejer Hjemmesygeplejen Side 3

4 Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort er en løsning der betyder, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. I praksis betyder det At alle ordinerende læger får adgang til at se og opdatere den aktuelle medicinering, så en korrekt medicinering kan finde sted. Ud over lægen får borgeren også selv mulighed for, via sundhed.dk, at se sit eget medicinkort. Fælles medicinkort er henvendt til alle i sundhedssektoren For at den tiltænkte behandlingskvalitet kan komme patienten og borgeren til gode, er det derfor vigtigt at alle i sundhedssektoren, fx læger, apoteker, hospitaler og speciallæger, anvender det fælles medicinkort. Det Fælles Medicinkort vil i slutningen af 2009 være klar til brug for de praktiserende læger over hele landet. Vision Projekt "Fælles Medicinkort" skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at opnå dette, får alle borgere et elektronisk medicinkort på en central database, der afspejler deres aktuelle medicinering. Alle ordinerende læger skal på et øjeblik kunne lave et opslag på den aktuelle medicinering i deres egne systemer - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. Oplysningerne på medicinkortet skal deles mellem de parter i den primære og sekundære sektor som har borgeren i behandling. Borgeren skal selv kunne se sit eget medicinkort via internettet. Bilag 13: IT-anvendelser på sundhedsområdet Forskningsministeriet: Den overordnede målsætning for de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet er, at den enkelte patient og borger oplever sundhedsvæsenets tilbud om undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb med ydelser af høj kvalitet og uden unødig ventetid. Informationsteknologien kan blive et af de vigtigste midler i bestræbelserne på at opfylde målet. Perspektiverne ved at satse på og fremskynde den informationsteknologiske udvikling i sundhedssektoren er først og fremmest en øget kvalitet i patientbehandlingen. Desuden åbner teknologien muligheder for at frigøre ressourcer, der ligeledes kan anvendes til at styrke kvalitet og service. Side 4

5 På hospitalerne anvendes betydelige ressourcer til registrering og administration. En opgørelse fra Fyns amt indikerer, at ca. 30 pct. af den forbrugte arbejdstid på sygehusene anvendes til disse opgaver, mens tiden til den direkte behandling og pleje kun udgør ca 16 pct. Med samlede årlige udgifter til sygehusene på 32.7 mia. kr. vil en effektivisering med IT af registrering og administration på blot 5-10 pct. åbne mulighed for omprioritering af ressourcer af størrelsesordenen mia. kr. Der finder allerede i dag en betydelig edb-baseret registrering sted i sundhedsvæsenet. Det er imidlertid karakteristisk, at der ved indsamlingen og opbevaringen af data for den enkelte patient bruges en papirbaseret journal. Håndteringen af den store mængde af manuelle papirjournaler er særdeles tids-, plads- og ressourcekrævende. Udvikling af en elektronisk patientjournal vil derfor indebære en række indlysende fordele. Først og fremmest vil journalen altid være til rådighed, hvor patienten befinder sig. Den elektroniske journal kan desuden være umiddelbart tilgængelig samtidig for det involverede personale, uanset om personerne fysisk befinder sig på samme sted. Relevant journalmateriale vil eksempelvis nemt kunne stilles til rådighed for patientens egen praktiserende læge. På samme måde vil læger på forskellige sygehuse - evt. udenlandske eksperter - med den elektroniske journal kunne holde fælles konference og udveksle erfaringer ved behandlingen af sjældne og eller komplicerede sygdomme. Dette leder over til den elektroniske datakommunikation. I sundhedssektoren vil en større anvendelse af elektronisk datakommunikation bidrage til at fremme sikkerhed, fejlfrihed og hurtighed i kommunikationen. Det er uundgåeligt, at der sker fejl når oplysninger skal tastes ind i et system. For patienten kan fejlene i værste fald være skæbnesvanger. Ved brug af elektronisk datakommunikation reduceres imidlertid antallet af led, hvor fejl kan opstå. Ligeledes øges selvsagt hastigheden, hvormed der kommunikeres. Så snart et svar er dannet i eksempelvis et laboratoriesystem, kan det overføres til den læge, der rekvirerede undersøgelsen. Udskrivningsbrevet fra sygehuset kan på samme vis, så snart det er dannet i et sygehussystem, overføres til patientens praktiserende læge. Sikkerheden og hurtigheden betyder, at den elektroniske datakommunikation er et centralt værktøj til at styrke kvalitet og service i patientbehandlingen. Ved at oplysninger let og sikkert er til rådighed, når og hvor de skal bruges, bidrager informationsteknologien til at unødvendige undersøgelser og behandlinger undgås og til, at de kliniske beslutninger træffes på grundlag af så aktuelle oplysninger som muligt. Opbygning af edb-baserede databaser med oplysninger om behandlingsforløb og resultater af behandlingen vil yderligere bidrage til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Ved hjælp af disse såkaldte kliniske databaser bliver det muligt for eksempelvis de enkelte sygehusafdelinger at kontrollere, om kvaliteten tåler sammenligning med andre. Informationsteknologien giver således store muligheder for at indsamle, bearbejde og distribuere information, som det faglige personale kan omsættes i ydelser af højere kvalitet og bedre service fra sundhedsvæsenet. Side 5

6 Strategier for den videre udvikling Sundhedsvæsenet består af en række forskellige enheder, der i et samspil varetager den samlede undersøgelse, behandling og pleje. Det drejer sig bl.a. om de praktiserende læger, sygehusene, apotekerne, hjemmeplejen mv. For at opfylde målet om, at den enkelte patient oplever undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb, er hurtig og sikker kommunikation afgørende. Det er en forudsætning for en generel anvendelse af datakommunikation, at det er muligt at kommunikere mellem mange forskellige systemer fra forskellige leverandører og mellem systemer som ikke på forhånd er knyttet sammen i ét fysisk net. Det kan ske ved EDI (Electronic Data InteRchange) via en netværksoperatør, der fungerer som elektronisk postkasse. Gennem en række projekter, er der allerede indhøstet en række positive erfaringer med EDI. FynCom- og Odder-projektet afprøvede mulighederne for kommunikation mellem hospital, læge, apotek og sygesikring. De Københavnske Praktiserende Lægers Laboratorium har automatiseret den daglige produktion af laboratoriesvar og PharmaLINK anvendes til kommunikation mellem apoteker og grossister. EDI forudsætter imidlertid, at der er enighed om udformningen af de meddelelser, der udveksles. Sikker anvendelse af elektronisk kommunikation kræver enighed om formater, snitflader, koder og definitioner af de enkelte meddelelser. Sådanne standarder bør styres og revideres centralt. Der bør også fastsættes fælles retningslinier for aftestning af kommunikationsløsninger for at undgå fejl, der i værste fald kan få direkte indflydelse på behandlingen af patienterne. Der er således behov for en landsdækkende koordinering, navnlig i form af nogle fælles standarder og testprocedurer, som enhver systemleverandør kan benytte, og som sikrer, at systemerne kan "tale sammen". Varetagelsen af koordinationsfunktionen skal derfor være uvildig og have en vis autoritet. Det må derfor betragtes som en opgave for de centrale sundhedsmyndigheder. Sundhedsstyrelsen har allerede autoriseret en elektronisk recept, som bruges alle steder, hvor der er forsøg med elektronisk kommunikation mellem læger og apoteker. Der er desuden udviklet en standard for laboratoriesvar. Der er imidlertid behov for en række yderligere kommunikationsstandarder for eksempelvis røntgensvar, henvisninger, udskrivningsbreve mv. Ved fastsættelse af standarder er det vigtigt at have arbejdet med udvikling af europæiske standarder for øje. Danmark bør gå i front og forsøge at præge det europæiske standardiseringsarbejde. Anvendelse af fælles standarder på europæisk plan indebærer selvsagt, at der åbnes et langt større marked for systemleverandørerne. For brugerne vil en større konkurrence samtidig give mulighed for at opnå lavere priser. Der ligger heri også muligheder for en styrkelse af danske erhvervsvirksomheders konkurrenceevne. Udarbejdelsen og fastsættelsen af de nødvendige standarder må ske i et tæt samspil med de involverede interessenter på området. Derved opnås den størst mulige konsensus og dermed accept af de valgte Side 6

7 løsninger. Samtidig bør arbejdet med at fastlægge standarder fremskyndes, så udbredelsen og anvendelsen af datakommunikation i sundhedssektoren kan ske hurtigst muligt. Sundhedsministeriet har allerede taget initiativ til at styrke Sundhedsstyrelsens aktiviteter på dette felt. Der er således oprettet et særligt EDI-sekretariat (SEDI) i Sundhedsstyrelsen, der har til opgave at fremme en høj datakvalitet og driftssikkerhed i EDI-kommunikationssystemerne i sundhedsvæsenet og forbedre mulighederne for kommunikation imellem lokale og regionale kommunikationssystmer med et sammenhængende nationalt sundhedsdatanet som det endelige mål. De vigtigste metoder til at nå disse mål er i begge tilfælde netop standardisering og indførelse af testprocedurer, der sikrer kvalitetsmæssigt højtudviklede systemer. SEDI-sekretariatet udgiver tillige et nyhedsbrev, hvor relevant information om EDI-aktiviteter i sundhedssektoren formidles mellem Sundhedsstyrelsen, de enkelte EDI-projekter, leverandører, EDIorganisationer nationalt og internationalt. Sundhedsministeriet har yderligere - med henblik på at fremme udbredelsen af datakommunikation - i maj 1994 medvirket til at igangsætte det særlige MedCom-initiativ. MedCom er baseret på et forslag fra Fyns Amt og etableret som et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Københavns- og Fredriksberg Kommuner, Kommunedata, TeleDanmark, Den almindelige danske Lægeforening samt Danmarks Apotekerforening. Parterne finansierer et samlet budget på 15 mill. kr. ProJektets mål er over en 2-årig periode at etablere et bæredygtigt, sammenhængende sundhedsdatanet omfattende de hyppigst forekommende meddelelser i sundhedssektoren. Dette indebærer udvikling og ibrugtagning af alment accepterede, landsdækkende kommunikationsstandarder. Projektet er koncentreret om de følgende 8 hyppigst forekommende eksterne meddelelser i sundhedsvæsenet, hvor mængden alene indebærer, at gevinsten ved omlægning til elektronisk kommunikation er betydelig: Medicinrecepter Henvisninger og udskrivningsbreve (epikriser) Laboratorierekvirering og -svar Røntgenrekvirering og -tekstsvar Patologisvar Mikrobiologisvar Sygesikringsafregninger Booking Ved projektets afslutning vil det være muligt individuelt for enhver praktiserende læge, ethvert sygehus og ethvert apotek - der benytter edb-systemer fra de leverandører, der benytter de fælles standarder - at tilslutte sig sundhedsdatanettet og dermed at kunne kommunikere frit indbyrdes og med andre parter, der har tilsluttet sig nettet. Side 7

8 De udviklede standarder, testmanualer osv. vil løbende blive stillet frit til rådighed for alle leverandører til sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen vil efter MedCom-projektets afslutning forestå den fortsatte vedligeholdelse og koordinering. I forbindelse med MedCom-projektet vil det være nærliggende, at arbejde videre med booking-systemer. Det vil give et klart serviceløft, når den praktiserende læge f. eks. ved henvisning til undersøgelser på sygehus umiddelbart kan booke en tid og dermed kan give patienten klar besked om det videre forløb. Samtidig vil booking indebære muligheder for en bedre sammenknytning af arbejdstilrettelæggelsen i sundhedssektorens enkelte dele med de effektiviseringsmuligheder, der ligger heri. På sygehusene er nem, hurtig og sikker adgang til patientdata uhyre vigtigt. Udviklingen af den elektroniske patientjournal vil sikre, at journaloplysninger er til rådighed, hvor patienten befinder sig. Trods en ganske betydelig indsats i mange lande gennem en årrække er den elektroniske journal langt fra en realitet. Udviklingen af en sådan journal er derfor et meget ambitiøst men særdeles vigtigt mål. I dansk sammenhæng er et naturligt udgangspunkt, at samtlige danske sygehuse allerede i dag anvender edb-systemer til at administrere oplysninger om patienterne. Hidtidige udviklingsprojekter peger på, at de første elementer af den elektroniske patientjournal vil blive udviklet som overbygninger på eksisterende elektroniske informationssystemer. Overbygninger, der muliggør: skanning og elektronisk arkivering af papirdokumenter, indeholder tekst- og talbehandlingsfaciliteter samt gør brug af og integrerer de informationer om patienter og behandlingsforløb, som allerede i dag lagres i informationssystemerne. Den elektroniske journal bør på kortere sigt desuden udbygges med avanceret teknologi, der bl. a. muliggør præsentation af lyd, grafik og billeder. På længere sigt tegner sig perspektiver i form af ekspertstøtteteknologi, der vil kunne støtte det faglige personale med forskellige former for erfaringsopsamling, analyser af tal- og billedmateriale samt overvågningsfunktioner, der alarmerer, såfremt behandlingsresultaterne afviger fra fastlagte normer. Sidstnævnte perspektiv har også sammenhæng med udviklingen af de kliniske databaser med oplysninger om indikation, behandlings- og plejeforløb samt ikke mindst resultaterne af behandlingen. Databaser af denne karakter vil gøre det muligt systematisk at belyse kvaliteten af den givne behandling og derved medvirke til: Større viden om prognose og behandlingseffekt. Styrke kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Udjævne uhensigtsmæssige forskelle i behandlingspraksis. Mere effektiv ressourceudnyttelse. Bedre information til patienterne. Side 8

9 Ved hjælp af informationsteknologien vil de enkelte hospitalsafdelinger løbende kunne foretage sammenligninger af egne resultater med andre afdelingers. Herved skabes et værktøj, der bidrager til hele tiden at fastholde det faglige personales opmærksomhed på, om kvaliteten det enkelte sted er i orden. Opbygningen af disse databaser er endnu kun i sin vorden. Det er naturligvis en fordel, såfremt de nødvendige data kan tilvejebringes som en integreret del af det registreringsarbejde, der allerede udføres af bl.a. patientadministrativ karakter. Udviklingen af de kliniske databaser og den elektroniske journal bør derfor ses i nær sammenhæng. Men opbygningen af databaserne bør på den anden side ikke afvente gennembruddet af den elektroniske journal. Hensynet til kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet betyder at udviklingen af kliniske databaser må støttets, så udviklingen kan fremskyndes. Forslag til fremme af informationsteknologiens udbredelse i sundhedsvæsenet Der er som beskrevet allerede taget en række initiativer fra centralt hold med henblik på at fremme datakommunikationen inden for sundhedssektoren. Gevinsterne i patientbehandlingen og ressourceudnyttelsen vil imidlertid kunne indhøstes desto hurtigere udbredelsen sker. Det foreslås på den baggrund at styrke og intensivere de centrale sundhedsmyndigheders indsats for udviklingen af et landsdækkende IT-baseret sundhedsnet med elektronisk kommunikation af oplysninger mellem læger, sygehuse, apoteker og sundhedsmyndigheder. Der skal udarbejdes en plan, hvorefter al kommunikation inden år 2000 foregår elektronisk efter Edifact-standarden, herunder udvikles kommunikation med henblik på fjerndiagnosticering. Modsat datakommunikationen har indsatsen i forhold til udviklingen af den elektroniske patientjournal hidtil været begrænset fra de centrale sundhedsmyndigheders side. En række forsøgs- og udviklingsprojekter har været gennemført uden, at der er gjort forsøg på at sikre en egentlig koordination. Det foreslås, at der iværksættes et landsdækkende udviklingsarbejde med maksimal brug af det elektroniske sundhedsnet. Arbejdet skal sigte mod, at der inden år 2000 foreligger et fuldt udviklet koncept for en elektronisk patientjournal og at det er taget i brug i alle amter. Udvikling af informationsteknologi i sundhedssektoren hæmmes i dag på grund af områdets tværsektorielle karakter, som omfatter det naturvidenskabelige, det tekniske, det lægevidenskabelige og det samfundsfaglige område. Det betyder, at det i praksis kan være vanskeligt at få finansieret udvikling på området. Alle berørte parter bør derfor overveje behovet for sammen at etablere et udviklingsprogram for systemer til støtte for diagnostisering og klinisk behandling, herunder kommunikation med henblik på fjerndiagnostering, billedbehandling og udvikling af redskaber til sammenstiling af tekst, billeder, målereultater mv. En forudsætning for en fuld udnyttelse af informationsteknologiens muligheder er naturligvis, at personalet i sundhedsvæsenet besidder den fornødne uddannelse. Undervisnings- og sundhedsministeriet må derfor gå sammen om en styrket indsats i de enkelte uddannelser og i forbindelse med efteruddannelse. Side 9

10 Endelig skal det understreges, at udbredelsen af informationsteknologien inden for sundhedsområdet bl.a. reguleres af såvel lov om offentlige myndigheders registre som lov om private registre (Apoteker, praktiserende læger mv.). Der kan allerede i dag peges på behovet for at forbedre mulighederne for en hurtigere og mere præcis information om den enkelte patients behov for supplerende pleje og behandling fra sygehusene til kommunerne og de praktiserende læger. Samtidig er der inden for sundhedsområdet en vis usikkerhed om fortolkningen og rækkevidden af den gældende lovgivning, bl.a. om aktindsigt i elektroniske journaler. Den kommende revision af registerlovgivningen må tage udgangspunkt i, at sikkerheden omkring elektronisk kommunikation kan holdes på et niveau mindst svarende til den papirbaserede kommunikation samtidig med at loven giver mulighed for, at borgerne oplever et effektivt samspil mellem sundhedsvæsenets forskellige parter om at levere ydelser af høj kvalitet. L I N K S : 2000/html/index.htm https://www.itsundhed.dk/dds/evaluering/eval_index.htm Side 10

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Samråd om spørgsmål P Taletid: Ca. 20

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003 Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Den Kliniske Databank i Region Syddanmark

Den Kliniske Databank i Region Syddanmark Den Kliniske Databank i Region Syddanmark Data fra udfasede systemer samles og stilles til rådighed til gavn for klinikere, patienter og forskere E-sundhedsobservatoriet, 3. oktober, 2014 Indhold Baggrund

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002

National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 Forord En målrettet og effektiv anvendelse af moderne informationsteknologi er i dag en afgørende faktor for virksomheder og institutioner. Det gælder

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Februar 2011

Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Februar 2011 Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene Februar 2011 BERETNING OM ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALER PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag.

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag. XMO præsentation Sundhedssektoren stiller stadig stigende krav til planlægning, kvalitetssikring og dokumentation af patientbehandlingen. Sundhedssektoren ændrer sig, og vi følger med. Hvordan sikrer vi

Læs mere

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger MedCom Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 1 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND... 3 2. BILLEDFORSENDELSE...

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Lægepraksissystem specielt for Otologer

Lægepraksissystem specielt for Otologer Lægepraksissystem specielt for Otologer ...er et fuldt integreret speciallæge-praksissystem, der kan varetage de daglige arbejdsrutiner i enhver dansk speciallægepraksis. ÆSKULAP OTO er et 100% dansk produkt,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2237 Titel: Administration i sundhedssektoren Kort titel: admsundhed Status: GOD Godkendelsesperiode: 03-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Administration

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme Din telefoncentral Din klinik Din stemme Indhold 3 A-DATA - Professionel softwareleverandør til det danske sundhedsvæsen. 4 IP-telefoni - Hvad er det og hvordan virker det i praksis? 5 Telefoncentralen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere