Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem."

Transkript

1 Opgave: A N A L Y S E O G D E S I G N A F E T N Y T F Æ L L E S M E D I C I N K O R T. I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem. Opgaverne indeholder bl.a.: Vision og krav: - Synliggør områdets problemer og visioner - Lav overordnet use case model Design - Lav en domænemodel af centrale dele af jeres delsystem - Lav designmodeller for centrale use cases i jeres delsystem Test - Lav en testplan for realiseringen af jeres delsystem Realisering - Vis og realiser dele af databasen til jeres delsystem Brugergrænsefladedesign - Beskriv behovene for brugergrænseflader til jeres delsystem - Sketch væsentlige dele af brugergrænsefladen - Realiser dele af jeres brugergrænseflade - Side 1

2 B I L A G Elektronisk Patient Journal Problemer: - 1/7 af indlæggelser sker fordi tidligere journaler ikke er tilgængelige. Alle VA journaler er tilgængelige i VistA på alle 1400 lokationer. - 1/5 af laboratorie tests gentages fordi de oprindelige prøver ikke er aktuelt tilgængelige. Alle laboratorietests er tilgængelige i VistA. - Fejlmedicinering sker i 2/13 indlæggelser. VistA s EPM-modul med stregkodeidentifikation minimerer fejl ved dispensering og administration af medicin. - I USA anslås det at 1/20 recepter til ikke indlagte patienter indeholder fejl. Det tilsvarende tal for VA er 7/ Blog indlæg: Fortsat farce med Århus-sygehussystemer Stakkels læger og sygeplejersker i det gamle Århus Amt. På trods af de kolossale investeringer i, hvad der vist er en Rolls Royce inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), har personalet i en uges tid været henvist til papir, blyant og helt simple it-systemer, skriver Computerworld. Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system. Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange. "Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!! Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!! Side 2

3 "Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre. Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren. "Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting. Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her. Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således: "Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006." EPJ Sundhed.dk Læge Borger Lægepraksissystem Apotekssystem apoteksansat Administrator Fælles medicinkort Hjemmesygeplejer Hjemmesygeplejen Side 3

4 Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort er en løsning der betyder, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. I praksis betyder det At alle ordinerende læger får adgang til at se og opdatere den aktuelle medicinering, så en korrekt medicinering kan finde sted. Ud over lægen får borgeren også selv mulighed for, via sundhed.dk, at se sit eget medicinkort. Fælles medicinkort er henvendt til alle i sundhedssektoren For at den tiltænkte behandlingskvalitet kan komme patienten og borgeren til gode, er det derfor vigtigt at alle i sundhedssektoren, fx læger, apoteker, hospitaler og speciallæger, anvender det fælles medicinkort. Det Fælles Medicinkort vil i slutningen af 2009 være klar til brug for de praktiserende læger over hele landet. Vision Projekt "Fælles Medicinkort" skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at opnå dette, får alle borgere et elektronisk medicinkort på en central database, der afspejler deres aktuelle medicinering. Alle ordinerende læger skal på et øjeblik kunne lave et opslag på den aktuelle medicinering i deres egne systemer - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. Oplysningerne på medicinkortet skal deles mellem de parter i den primære og sekundære sektor som har borgeren i behandling. Borgeren skal selv kunne se sit eget medicinkort via internettet. Bilag 13: IT-anvendelser på sundhedsområdet Forskningsministeriet: Den overordnede målsætning for de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet er, at den enkelte patient og borger oplever sundhedsvæsenets tilbud om undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb med ydelser af høj kvalitet og uden unødig ventetid. Informationsteknologien kan blive et af de vigtigste midler i bestræbelserne på at opfylde målet. Perspektiverne ved at satse på og fremskynde den informationsteknologiske udvikling i sundhedssektoren er først og fremmest en øget kvalitet i patientbehandlingen. Desuden åbner teknologien muligheder for at frigøre ressourcer, der ligeledes kan anvendes til at styrke kvalitet og service. Side 4

5 På hospitalerne anvendes betydelige ressourcer til registrering og administration. En opgørelse fra Fyns amt indikerer, at ca. 30 pct. af den forbrugte arbejdstid på sygehusene anvendes til disse opgaver, mens tiden til den direkte behandling og pleje kun udgør ca 16 pct. Med samlede årlige udgifter til sygehusene på 32.7 mia. kr. vil en effektivisering med IT af registrering og administration på blot 5-10 pct. åbne mulighed for omprioritering af ressourcer af størrelsesordenen mia. kr. Der finder allerede i dag en betydelig edb-baseret registrering sted i sundhedsvæsenet. Det er imidlertid karakteristisk, at der ved indsamlingen og opbevaringen af data for den enkelte patient bruges en papirbaseret journal. Håndteringen af den store mængde af manuelle papirjournaler er særdeles tids-, plads- og ressourcekrævende. Udvikling af en elektronisk patientjournal vil derfor indebære en række indlysende fordele. Først og fremmest vil journalen altid være til rådighed, hvor patienten befinder sig. Den elektroniske journal kan desuden være umiddelbart tilgængelig samtidig for det involverede personale, uanset om personerne fysisk befinder sig på samme sted. Relevant journalmateriale vil eksempelvis nemt kunne stilles til rådighed for patientens egen praktiserende læge. På samme måde vil læger på forskellige sygehuse - evt. udenlandske eksperter - med den elektroniske journal kunne holde fælles konference og udveksle erfaringer ved behandlingen af sjældne og eller komplicerede sygdomme. Dette leder over til den elektroniske datakommunikation. I sundhedssektoren vil en større anvendelse af elektronisk datakommunikation bidrage til at fremme sikkerhed, fejlfrihed og hurtighed i kommunikationen. Det er uundgåeligt, at der sker fejl når oplysninger skal tastes ind i et system. For patienten kan fejlene i værste fald være skæbnesvanger. Ved brug af elektronisk datakommunikation reduceres imidlertid antallet af led, hvor fejl kan opstå. Ligeledes øges selvsagt hastigheden, hvormed der kommunikeres. Så snart et svar er dannet i eksempelvis et laboratoriesystem, kan det overføres til den læge, der rekvirerede undersøgelsen. Udskrivningsbrevet fra sygehuset kan på samme vis, så snart det er dannet i et sygehussystem, overføres til patientens praktiserende læge. Sikkerheden og hurtigheden betyder, at den elektroniske datakommunikation er et centralt værktøj til at styrke kvalitet og service i patientbehandlingen. Ved at oplysninger let og sikkert er til rådighed, når og hvor de skal bruges, bidrager informationsteknologien til at unødvendige undersøgelser og behandlinger undgås og til, at de kliniske beslutninger træffes på grundlag af så aktuelle oplysninger som muligt. Opbygning af edb-baserede databaser med oplysninger om behandlingsforløb og resultater af behandlingen vil yderligere bidrage til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Ved hjælp af disse såkaldte kliniske databaser bliver det muligt for eksempelvis de enkelte sygehusafdelinger at kontrollere, om kvaliteten tåler sammenligning med andre. Informationsteknologien giver således store muligheder for at indsamle, bearbejde og distribuere information, som det faglige personale kan omsættes i ydelser af højere kvalitet og bedre service fra sundhedsvæsenet. Side 5

6 Strategier for den videre udvikling Sundhedsvæsenet består af en række forskellige enheder, der i et samspil varetager den samlede undersøgelse, behandling og pleje. Det drejer sig bl.a. om de praktiserende læger, sygehusene, apotekerne, hjemmeplejen mv. For at opfylde målet om, at den enkelte patient oplever undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb, er hurtig og sikker kommunikation afgørende. Det er en forudsætning for en generel anvendelse af datakommunikation, at det er muligt at kommunikere mellem mange forskellige systemer fra forskellige leverandører og mellem systemer som ikke på forhånd er knyttet sammen i ét fysisk net. Det kan ske ved EDI (Electronic Data InteRchange) via en netværksoperatør, der fungerer som elektronisk postkasse. Gennem en række projekter, er der allerede indhøstet en række positive erfaringer med EDI. FynCom- og Odder-projektet afprøvede mulighederne for kommunikation mellem hospital, læge, apotek og sygesikring. De Københavnske Praktiserende Lægers Laboratorium har automatiseret den daglige produktion af laboratoriesvar og PharmaLINK anvendes til kommunikation mellem apoteker og grossister. EDI forudsætter imidlertid, at der er enighed om udformningen af de meddelelser, der udveksles. Sikker anvendelse af elektronisk kommunikation kræver enighed om formater, snitflader, koder og definitioner af de enkelte meddelelser. Sådanne standarder bør styres og revideres centralt. Der bør også fastsættes fælles retningslinier for aftestning af kommunikationsløsninger for at undgå fejl, der i værste fald kan få direkte indflydelse på behandlingen af patienterne. Der er således behov for en landsdækkende koordinering, navnlig i form af nogle fælles standarder og testprocedurer, som enhver systemleverandør kan benytte, og som sikrer, at systemerne kan "tale sammen". Varetagelsen af koordinationsfunktionen skal derfor være uvildig og have en vis autoritet. Det må derfor betragtes som en opgave for de centrale sundhedsmyndigheder. Sundhedsstyrelsen har allerede autoriseret en elektronisk recept, som bruges alle steder, hvor der er forsøg med elektronisk kommunikation mellem læger og apoteker. Der er desuden udviklet en standard for laboratoriesvar. Der er imidlertid behov for en række yderligere kommunikationsstandarder for eksempelvis røntgensvar, henvisninger, udskrivningsbreve mv. Ved fastsættelse af standarder er det vigtigt at have arbejdet med udvikling af europæiske standarder for øje. Danmark bør gå i front og forsøge at præge det europæiske standardiseringsarbejde. Anvendelse af fælles standarder på europæisk plan indebærer selvsagt, at der åbnes et langt større marked for systemleverandørerne. For brugerne vil en større konkurrence samtidig give mulighed for at opnå lavere priser. Der ligger heri også muligheder for en styrkelse af danske erhvervsvirksomheders konkurrenceevne. Udarbejdelsen og fastsættelsen af de nødvendige standarder må ske i et tæt samspil med de involverede interessenter på området. Derved opnås den størst mulige konsensus og dermed accept af de valgte Side 6

7 løsninger. Samtidig bør arbejdet med at fastlægge standarder fremskyndes, så udbredelsen og anvendelsen af datakommunikation i sundhedssektoren kan ske hurtigst muligt. Sundhedsministeriet har allerede taget initiativ til at styrke Sundhedsstyrelsens aktiviteter på dette felt. Der er således oprettet et særligt EDI-sekretariat (SEDI) i Sundhedsstyrelsen, der har til opgave at fremme en høj datakvalitet og driftssikkerhed i EDI-kommunikationssystemerne i sundhedsvæsenet og forbedre mulighederne for kommunikation imellem lokale og regionale kommunikationssystmer med et sammenhængende nationalt sundhedsdatanet som det endelige mål. De vigtigste metoder til at nå disse mål er i begge tilfælde netop standardisering og indførelse af testprocedurer, der sikrer kvalitetsmæssigt højtudviklede systemer. SEDI-sekretariatet udgiver tillige et nyhedsbrev, hvor relevant information om EDI-aktiviteter i sundhedssektoren formidles mellem Sundhedsstyrelsen, de enkelte EDI-projekter, leverandører, EDIorganisationer nationalt og internationalt. Sundhedsministeriet har yderligere - med henblik på at fremme udbredelsen af datakommunikation - i maj 1994 medvirket til at igangsætte det særlige MedCom-initiativ. MedCom er baseret på et forslag fra Fyns Amt og etableret som et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Københavns- og Fredriksberg Kommuner, Kommunedata, TeleDanmark, Den almindelige danske Lægeforening samt Danmarks Apotekerforening. Parterne finansierer et samlet budget på 15 mill. kr. ProJektets mål er over en 2-årig periode at etablere et bæredygtigt, sammenhængende sundhedsdatanet omfattende de hyppigst forekommende meddelelser i sundhedssektoren. Dette indebærer udvikling og ibrugtagning af alment accepterede, landsdækkende kommunikationsstandarder. Projektet er koncentreret om de følgende 8 hyppigst forekommende eksterne meddelelser i sundhedsvæsenet, hvor mængden alene indebærer, at gevinsten ved omlægning til elektronisk kommunikation er betydelig: Medicinrecepter Henvisninger og udskrivningsbreve (epikriser) Laboratorierekvirering og -svar Røntgenrekvirering og -tekstsvar Patologisvar Mikrobiologisvar Sygesikringsafregninger Booking Ved projektets afslutning vil det være muligt individuelt for enhver praktiserende læge, ethvert sygehus og ethvert apotek - der benytter edb-systemer fra de leverandører, der benytter de fælles standarder - at tilslutte sig sundhedsdatanettet og dermed at kunne kommunikere frit indbyrdes og med andre parter, der har tilsluttet sig nettet. Side 7

8 De udviklede standarder, testmanualer osv. vil løbende blive stillet frit til rådighed for alle leverandører til sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen vil efter MedCom-projektets afslutning forestå den fortsatte vedligeholdelse og koordinering. I forbindelse med MedCom-projektet vil det være nærliggende, at arbejde videre med booking-systemer. Det vil give et klart serviceløft, når den praktiserende læge f. eks. ved henvisning til undersøgelser på sygehus umiddelbart kan booke en tid og dermed kan give patienten klar besked om det videre forløb. Samtidig vil booking indebære muligheder for en bedre sammenknytning af arbejdstilrettelæggelsen i sundhedssektorens enkelte dele med de effektiviseringsmuligheder, der ligger heri. På sygehusene er nem, hurtig og sikker adgang til patientdata uhyre vigtigt. Udviklingen af den elektroniske patientjournal vil sikre, at journaloplysninger er til rådighed, hvor patienten befinder sig. Trods en ganske betydelig indsats i mange lande gennem en årrække er den elektroniske journal langt fra en realitet. Udviklingen af en sådan journal er derfor et meget ambitiøst men særdeles vigtigt mål. I dansk sammenhæng er et naturligt udgangspunkt, at samtlige danske sygehuse allerede i dag anvender edb-systemer til at administrere oplysninger om patienterne. Hidtidige udviklingsprojekter peger på, at de første elementer af den elektroniske patientjournal vil blive udviklet som overbygninger på eksisterende elektroniske informationssystemer. Overbygninger, der muliggør: skanning og elektronisk arkivering af papirdokumenter, indeholder tekst- og talbehandlingsfaciliteter samt gør brug af og integrerer de informationer om patienter og behandlingsforløb, som allerede i dag lagres i informationssystemerne. Den elektroniske journal bør på kortere sigt desuden udbygges med avanceret teknologi, der bl. a. muliggør præsentation af lyd, grafik og billeder. På længere sigt tegner sig perspektiver i form af ekspertstøtteteknologi, der vil kunne støtte det faglige personale med forskellige former for erfaringsopsamling, analyser af tal- og billedmateriale samt overvågningsfunktioner, der alarmerer, såfremt behandlingsresultaterne afviger fra fastlagte normer. Sidstnævnte perspektiv har også sammenhæng med udviklingen af de kliniske databaser med oplysninger om indikation, behandlings- og plejeforløb samt ikke mindst resultaterne af behandlingen. Databaser af denne karakter vil gøre det muligt systematisk at belyse kvaliteten af den givne behandling og derved medvirke til: Større viden om prognose og behandlingseffekt. Styrke kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Udjævne uhensigtsmæssige forskelle i behandlingspraksis. Mere effektiv ressourceudnyttelse. Bedre information til patienterne. Side 8

9 Ved hjælp af informationsteknologien vil de enkelte hospitalsafdelinger løbende kunne foretage sammenligninger af egne resultater med andre afdelingers. Herved skabes et værktøj, der bidrager til hele tiden at fastholde det faglige personales opmærksomhed på, om kvaliteten det enkelte sted er i orden. Opbygningen af disse databaser er endnu kun i sin vorden. Det er naturligvis en fordel, såfremt de nødvendige data kan tilvejebringes som en integreret del af det registreringsarbejde, der allerede udføres af bl.a. patientadministrativ karakter. Udviklingen af de kliniske databaser og den elektroniske journal bør derfor ses i nær sammenhæng. Men opbygningen af databaserne bør på den anden side ikke afvente gennembruddet af den elektroniske journal. Hensynet til kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet betyder at udviklingen af kliniske databaser må støttets, så udviklingen kan fremskyndes. Forslag til fremme af informationsteknologiens udbredelse i sundhedsvæsenet Der er som beskrevet allerede taget en række initiativer fra centralt hold med henblik på at fremme datakommunikationen inden for sundhedssektoren. Gevinsterne i patientbehandlingen og ressourceudnyttelsen vil imidlertid kunne indhøstes desto hurtigere udbredelsen sker. Det foreslås på den baggrund at styrke og intensivere de centrale sundhedsmyndigheders indsats for udviklingen af et landsdækkende IT-baseret sundhedsnet med elektronisk kommunikation af oplysninger mellem læger, sygehuse, apoteker og sundhedsmyndigheder. Der skal udarbejdes en plan, hvorefter al kommunikation inden år 2000 foregår elektronisk efter Edifact-standarden, herunder udvikles kommunikation med henblik på fjerndiagnosticering. Modsat datakommunikationen har indsatsen i forhold til udviklingen af den elektroniske patientjournal hidtil været begrænset fra de centrale sundhedsmyndigheders side. En række forsøgs- og udviklingsprojekter har været gennemført uden, at der er gjort forsøg på at sikre en egentlig koordination. Det foreslås, at der iværksættes et landsdækkende udviklingsarbejde med maksimal brug af det elektroniske sundhedsnet. Arbejdet skal sigte mod, at der inden år 2000 foreligger et fuldt udviklet koncept for en elektronisk patientjournal og at det er taget i brug i alle amter. Udvikling af informationsteknologi i sundhedssektoren hæmmes i dag på grund af områdets tværsektorielle karakter, som omfatter det naturvidenskabelige, det tekniske, det lægevidenskabelige og det samfundsfaglige område. Det betyder, at det i praksis kan være vanskeligt at få finansieret udvikling på området. Alle berørte parter bør derfor overveje behovet for sammen at etablere et udviklingsprogram for systemer til støtte for diagnostisering og klinisk behandling, herunder kommunikation med henblik på fjerndiagnostering, billedbehandling og udvikling af redskaber til sammenstiling af tekst, billeder, målereultater mv. En forudsætning for en fuld udnyttelse af informationsteknologiens muligheder er naturligvis, at personalet i sundhedsvæsenet besidder den fornødne uddannelse. Undervisnings- og sundhedsministeriet må derfor gå sammen om en styrket indsats i de enkelte uddannelser og i forbindelse med efteruddannelse. Side 9

10 Endelig skal det understreges, at udbredelsen af informationsteknologien inden for sundhedsområdet bl.a. reguleres af såvel lov om offentlige myndigheders registre som lov om private registre (Apoteker, praktiserende læger mv.). Der kan allerede i dag peges på behovet for at forbedre mulighederne for en hurtigere og mere præcis information om den enkelte patients behov for supplerende pleje og behandling fra sygehusene til kommunerne og de praktiserende læger. Samtidig er der inden for sundhedsområdet en vis usikkerhed om fortolkningen og rækkevidden af den gældende lovgivning, bl.a. om aktindsigt i elektroniske journaler. Den kommende revision af registerlovgivningen må tage udgangspunkt i, at sikkerheden omkring elektronisk kommunikation kan holdes på et niveau mindst svarende til den papirbaserede kommunikation samtidig med at loven giver mulighed for, at borgerne oplever et effektivt samspil mellem sundhedsvæsenets forskellige parter om at levere ydelser af høj kvalitet. L I N K S : 2000/html/index.htm https://www.itsundhed.dk/dds/evaluering/eval_index.htm Side 10

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Pilotprojektet for det (FMK) Fælles Medicinkort. pilotprojektet.

Pilotprojektet for det (FMK) Fælles Medicinkort. pilotprojektet. Pilotprojektet for det (FMK) Fælles Medicinkort Jan Poulsen, Lægemiddelstyrelsen, pilotprojektet. styregruppeformand på Morten Thomsen, Devoteam, projektleder for Lægemiddelstyrelsen på pilotprojektet.

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

MedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges?

MedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges? MedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges? Primær sektoren hvad er nået? XML EPJ Kommunikations projektet MedComs SUP Projekt MedCom her går det godt 1768 almene praksis - 81% 365 spec.lægepraksis

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

MedCom og den nye IT strategi

MedCom og den nye IT strategi 23. maj 2007/Lars Hulbæk/HBJ MedCom og den nye IT strategi Notat om potentielle MedCom opgaver i lyset af rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde MedCom

Læs mere

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. Denne vejledning omhandler epikriser (udskrivningsbreve) ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr. Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort?

Hvad er Fælles Medicinkort? Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Elektronisk. mellem sygehusafdelinger

Elektronisk. mellem sygehusafdelinger MedCom 2 Mini-IRSK InterRegional SygehusKommunikation Elektronisk kommunikation mellem sygehusafdelinger sygehushenvisningsygehushenvisningsygehushenvisni epikriseepikriseepikriseepikriseepikriseepikriseepikri

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene (beretning

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier

Læs mere

Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal

Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal N O T A T Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal 1. Hvis vi får ét EPJ-system, kan man altid få adgang til de relevante informationer om folk, hvis de bliver indlagt på et andet sygehus En

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation

Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation MedCom 2004 Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation MedCom udvikler og udbreder en elektronisk samarbejdsplatform til informationsudveksling og dialog mellem sundhedsvæsenets parter. 1

Læs mere

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Praktiserende tandlæger

Praktiserende tandlæger Praktiserende tandlæger Hvad skal de kunne af MedCom meddelelser jf. ny overenskomst. 27. april 2014, MedCom Ib Johansen Baggrund I seneste overenskomst mellem RLTN og Dansk Tandlægeforening er der aftalt

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når

Læs mere

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015. MEDCOM KORT FORTALT 2 HVEM ER MEDCOM? MedCom understøtter sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der er med til at sikre patienten og borgeren bedre service samt minimere fejl. Vi understøtter

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler

Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler Version 1.0 9. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 2 ANTILOPE PROJEKTET... 4 3 FASEPLAN

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DAGSORDEN 1. Centralt initiativ 2. Forbedring af patientbehandlingen 3. Sundhedskvalitet.dk 4. Bekendtgørelsen om de kliniske kvalitetsdatabaser 5. Klar

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af e-journal

Brugerundersøgelse af e-journal Når Viden skaber resultater--- Danske Regioner Brugerundersøgelse af e-journal Ledelsesresume Marts 2009 Danske Regioner Brugerundersøgelse af e- journal Ledelsesresume Marts 2009 Version 1.0 Dato 2009-03-12

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

2. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom dsl@medcom.dk

2. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom dsl@medcom.dk 2. møde national sygehuskommune arbejdsgruppe Dorthe Skou Lassen MedCom dsl@medcom.dk lektronisk kommunikation Hjemmepleje/Sundhedscenter Lægepraksis - Sygehus Apotek Korrespondance Henvisning forebyggelse

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis

PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen

Læs mere

Center for Sundhedstelematik

Center for Sundhedstelematik Center for Sundhedstelematik Telemedicin det fynske sundhedsdatanet løser en bred vifte af opgaver og har en række selvstændige ansvarsområder inden for den elektroniske sundhedskommunikation på Fyn. Formål

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Samråd om spørgsmål P Taletid: Ca. 20

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange 21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et IT journaliseringssystem

Et IT journaliseringssystem Structura-IT ApS er en dansk virksomhed, der udvikler IT systemer til det danske sundhedsvæsen. Vort speciale er, at servicere danske speciallæger og private sygehuse. Vi har siden 1995 fokuseret på at

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

MedCom. Baggrund. Center for. Sundheds-telematik-

MedCom. Baggrund. Center for. Sundheds-telematik- Baggrund Sundhedstelematik MedCom FynCom (- International afd.) Kommunikations standarder i edi/xml format Pilotprojekter implementering Udbredelse Projekter Kommuneprojekter i FynCom og MedCom Collaboration

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere