Opgave: I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem.

Transkript

1 Opgave: A N A L Y S E O G D E S I G N A F E T N Y T F Æ L L E S M E D I C I N K O R T. I skal i grupper analysere og designe dele af et nyt fælles medicinkort, eller et andet delsystem indenfor det elektroniske sundhedssystem. Opgaverne indeholder bl.a.: Vision og krav: - Synliggør områdets problemer og visioner - Lav overordnet use case model Design - Lav en domænemodel af centrale dele af jeres delsystem - Lav designmodeller for centrale use cases i jeres delsystem Test - Lav en testplan for realiseringen af jeres delsystem Realisering - Vis og realiser dele af databasen til jeres delsystem Brugergrænsefladedesign - Beskriv behovene for brugergrænseflader til jeres delsystem - Sketch væsentlige dele af brugergrænsefladen - Realiser dele af jeres brugergrænseflade - Side 1

2 B I L A G Elektronisk Patient Journal Problemer: - 1/7 af indlæggelser sker fordi tidligere journaler ikke er tilgængelige. Alle VA journaler er tilgængelige i VistA på alle 1400 lokationer. - 1/5 af laboratorie tests gentages fordi de oprindelige prøver ikke er aktuelt tilgængelige. Alle laboratorietests er tilgængelige i VistA. - Fejlmedicinering sker i 2/13 indlæggelser. VistA s EPM-modul med stregkodeidentifikation minimerer fejl ved dispensering og administration af medicin. - I USA anslås det at 1/20 recepter til ikke indlagte patienter indeholder fejl. Det tilsvarende tal for VA er 7/ Blog indlæg: Fortsat farce med Århus-sygehussystemer Stakkels læger og sygeplejersker i det gamle Århus Amt. På trods af de kolossale investeringer i, hvad der vist er en Rolls Royce inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), har personalet i en uges tid været henvist til papir, blyant og helt simple it-systemer, skriver Computerworld. Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system. Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange. "Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!! Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!! Side 2

3 "Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre. Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren. "Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting. Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her. Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således: "Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006." EPJ Sundhed.dk Læge Borger Lægepraksissystem Apotekssystem apoteksansat Administrator Fælles medicinkort Hjemmesygeplejer Hjemmesygeplejen Side 3

4 Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort er en løsning der betyder, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. I praksis betyder det At alle ordinerende læger får adgang til at se og opdatere den aktuelle medicinering, så en korrekt medicinering kan finde sted. Ud over lægen får borgeren også selv mulighed for, via sundhed.dk, at se sit eget medicinkort. Fælles medicinkort er henvendt til alle i sundhedssektoren For at den tiltænkte behandlingskvalitet kan komme patienten og borgeren til gode, er det derfor vigtigt at alle i sundhedssektoren, fx læger, apoteker, hospitaler og speciallæger, anvender det fælles medicinkort. Det Fælles Medicinkort vil i slutningen af 2009 være klar til brug for de praktiserende læger over hele landet. Vision Projekt "Fælles Medicinkort" skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at opnå dette, får alle borgere et elektronisk medicinkort på en central database, der afspejler deres aktuelle medicinering. Alle ordinerende læger skal på et øjeblik kunne lave et opslag på den aktuelle medicinering i deres egne systemer - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. Oplysningerne på medicinkortet skal deles mellem de parter i den primære og sekundære sektor som har borgeren i behandling. Borgeren skal selv kunne se sit eget medicinkort via internettet. Bilag 13: IT-anvendelser på sundhedsområdet Forskningsministeriet: Den overordnede målsætning for de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet er, at den enkelte patient og borger oplever sundhedsvæsenets tilbud om undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb med ydelser af høj kvalitet og uden unødig ventetid. Informationsteknologien kan blive et af de vigtigste midler i bestræbelserne på at opfylde målet. Perspektiverne ved at satse på og fremskynde den informationsteknologiske udvikling i sundhedssektoren er først og fremmest en øget kvalitet i patientbehandlingen. Desuden åbner teknologien muligheder for at frigøre ressourcer, der ligeledes kan anvendes til at styrke kvalitet og service. Side 4

5 På hospitalerne anvendes betydelige ressourcer til registrering og administration. En opgørelse fra Fyns amt indikerer, at ca. 30 pct. af den forbrugte arbejdstid på sygehusene anvendes til disse opgaver, mens tiden til den direkte behandling og pleje kun udgør ca 16 pct. Med samlede årlige udgifter til sygehusene på 32.7 mia. kr. vil en effektivisering med IT af registrering og administration på blot 5-10 pct. åbne mulighed for omprioritering af ressourcer af størrelsesordenen mia. kr. Der finder allerede i dag en betydelig edb-baseret registrering sted i sundhedsvæsenet. Det er imidlertid karakteristisk, at der ved indsamlingen og opbevaringen af data for den enkelte patient bruges en papirbaseret journal. Håndteringen af den store mængde af manuelle papirjournaler er særdeles tids-, plads- og ressourcekrævende. Udvikling af en elektronisk patientjournal vil derfor indebære en række indlysende fordele. Først og fremmest vil journalen altid være til rådighed, hvor patienten befinder sig. Den elektroniske journal kan desuden være umiddelbart tilgængelig samtidig for det involverede personale, uanset om personerne fysisk befinder sig på samme sted. Relevant journalmateriale vil eksempelvis nemt kunne stilles til rådighed for patientens egen praktiserende læge. På samme måde vil læger på forskellige sygehuse - evt. udenlandske eksperter - med den elektroniske journal kunne holde fælles konference og udveksle erfaringer ved behandlingen af sjældne og eller komplicerede sygdomme. Dette leder over til den elektroniske datakommunikation. I sundhedssektoren vil en større anvendelse af elektronisk datakommunikation bidrage til at fremme sikkerhed, fejlfrihed og hurtighed i kommunikationen. Det er uundgåeligt, at der sker fejl når oplysninger skal tastes ind i et system. For patienten kan fejlene i værste fald være skæbnesvanger. Ved brug af elektronisk datakommunikation reduceres imidlertid antallet af led, hvor fejl kan opstå. Ligeledes øges selvsagt hastigheden, hvormed der kommunikeres. Så snart et svar er dannet i eksempelvis et laboratoriesystem, kan det overføres til den læge, der rekvirerede undersøgelsen. Udskrivningsbrevet fra sygehuset kan på samme vis, så snart det er dannet i et sygehussystem, overføres til patientens praktiserende læge. Sikkerheden og hurtigheden betyder, at den elektroniske datakommunikation er et centralt værktøj til at styrke kvalitet og service i patientbehandlingen. Ved at oplysninger let og sikkert er til rådighed, når og hvor de skal bruges, bidrager informationsteknologien til at unødvendige undersøgelser og behandlinger undgås og til, at de kliniske beslutninger træffes på grundlag af så aktuelle oplysninger som muligt. Opbygning af edb-baserede databaser med oplysninger om behandlingsforløb og resultater af behandlingen vil yderligere bidrage til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Ved hjælp af disse såkaldte kliniske databaser bliver det muligt for eksempelvis de enkelte sygehusafdelinger at kontrollere, om kvaliteten tåler sammenligning med andre. Informationsteknologien giver således store muligheder for at indsamle, bearbejde og distribuere information, som det faglige personale kan omsættes i ydelser af højere kvalitet og bedre service fra sundhedsvæsenet. Side 5

6 Strategier for den videre udvikling Sundhedsvæsenet består af en række forskellige enheder, der i et samspil varetager den samlede undersøgelse, behandling og pleje. Det drejer sig bl.a. om de praktiserende læger, sygehusene, apotekerne, hjemmeplejen mv. For at opfylde målet om, at den enkelte patient oplever undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning som et sammenhængende og veltilrettelagt forløb, er hurtig og sikker kommunikation afgørende. Det er en forudsætning for en generel anvendelse af datakommunikation, at det er muligt at kommunikere mellem mange forskellige systemer fra forskellige leverandører og mellem systemer som ikke på forhånd er knyttet sammen i ét fysisk net. Det kan ske ved EDI (Electronic Data InteRchange) via en netværksoperatør, der fungerer som elektronisk postkasse. Gennem en række projekter, er der allerede indhøstet en række positive erfaringer med EDI. FynCom- og Odder-projektet afprøvede mulighederne for kommunikation mellem hospital, læge, apotek og sygesikring. De Københavnske Praktiserende Lægers Laboratorium har automatiseret den daglige produktion af laboratoriesvar og PharmaLINK anvendes til kommunikation mellem apoteker og grossister. EDI forudsætter imidlertid, at der er enighed om udformningen af de meddelelser, der udveksles. Sikker anvendelse af elektronisk kommunikation kræver enighed om formater, snitflader, koder og definitioner af de enkelte meddelelser. Sådanne standarder bør styres og revideres centralt. Der bør også fastsættes fælles retningslinier for aftestning af kommunikationsløsninger for at undgå fejl, der i værste fald kan få direkte indflydelse på behandlingen af patienterne. Der er således behov for en landsdækkende koordinering, navnlig i form af nogle fælles standarder og testprocedurer, som enhver systemleverandør kan benytte, og som sikrer, at systemerne kan "tale sammen". Varetagelsen af koordinationsfunktionen skal derfor være uvildig og have en vis autoritet. Det må derfor betragtes som en opgave for de centrale sundhedsmyndigheder. Sundhedsstyrelsen har allerede autoriseret en elektronisk recept, som bruges alle steder, hvor der er forsøg med elektronisk kommunikation mellem læger og apoteker. Der er desuden udviklet en standard for laboratoriesvar. Der er imidlertid behov for en række yderligere kommunikationsstandarder for eksempelvis røntgensvar, henvisninger, udskrivningsbreve mv. Ved fastsættelse af standarder er det vigtigt at have arbejdet med udvikling af europæiske standarder for øje. Danmark bør gå i front og forsøge at præge det europæiske standardiseringsarbejde. Anvendelse af fælles standarder på europæisk plan indebærer selvsagt, at der åbnes et langt større marked for systemleverandørerne. For brugerne vil en større konkurrence samtidig give mulighed for at opnå lavere priser. Der ligger heri også muligheder for en styrkelse af danske erhvervsvirksomheders konkurrenceevne. Udarbejdelsen og fastsættelsen af de nødvendige standarder må ske i et tæt samspil med de involverede interessenter på området. Derved opnås den størst mulige konsensus og dermed accept af de valgte Side 6

7 løsninger. Samtidig bør arbejdet med at fastlægge standarder fremskyndes, så udbredelsen og anvendelsen af datakommunikation i sundhedssektoren kan ske hurtigst muligt. Sundhedsministeriet har allerede taget initiativ til at styrke Sundhedsstyrelsens aktiviteter på dette felt. Der er således oprettet et særligt EDI-sekretariat (SEDI) i Sundhedsstyrelsen, der har til opgave at fremme en høj datakvalitet og driftssikkerhed i EDI-kommunikationssystemerne i sundhedsvæsenet og forbedre mulighederne for kommunikation imellem lokale og regionale kommunikationssystmer med et sammenhængende nationalt sundhedsdatanet som det endelige mål. De vigtigste metoder til at nå disse mål er i begge tilfælde netop standardisering og indførelse af testprocedurer, der sikrer kvalitetsmæssigt højtudviklede systemer. SEDI-sekretariatet udgiver tillige et nyhedsbrev, hvor relevant information om EDI-aktiviteter i sundhedssektoren formidles mellem Sundhedsstyrelsen, de enkelte EDI-projekter, leverandører, EDIorganisationer nationalt og internationalt. Sundhedsministeriet har yderligere - med henblik på at fremme udbredelsen af datakommunikation - i maj 1994 medvirket til at igangsætte det særlige MedCom-initiativ. MedCom er baseret på et forslag fra Fyns Amt og etableret som et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Københavns- og Fredriksberg Kommuner, Kommunedata, TeleDanmark, Den almindelige danske Lægeforening samt Danmarks Apotekerforening. Parterne finansierer et samlet budget på 15 mill. kr. ProJektets mål er over en 2-årig periode at etablere et bæredygtigt, sammenhængende sundhedsdatanet omfattende de hyppigst forekommende meddelelser i sundhedssektoren. Dette indebærer udvikling og ibrugtagning af alment accepterede, landsdækkende kommunikationsstandarder. Projektet er koncentreret om de følgende 8 hyppigst forekommende eksterne meddelelser i sundhedsvæsenet, hvor mængden alene indebærer, at gevinsten ved omlægning til elektronisk kommunikation er betydelig: Medicinrecepter Henvisninger og udskrivningsbreve (epikriser) Laboratorierekvirering og -svar Røntgenrekvirering og -tekstsvar Patologisvar Mikrobiologisvar Sygesikringsafregninger Booking Ved projektets afslutning vil det være muligt individuelt for enhver praktiserende læge, ethvert sygehus og ethvert apotek - der benytter edb-systemer fra de leverandører, der benytter de fælles standarder - at tilslutte sig sundhedsdatanettet og dermed at kunne kommunikere frit indbyrdes og med andre parter, der har tilsluttet sig nettet. Side 7

8 De udviklede standarder, testmanualer osv. vil løbende blive stillet frit til rådighed for alle leverandører til sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen vil efter MedCom-projektets afslutning forestå den fortsatte vedligeholdelse og koordinering. I forbindelse med MedCom-projektet vil det være nærliggende, at arbejde videre med booking-systemer. Det vil give et klart serviceløft, når den praktiserende læge f. eks. ved henvisning til undersøgelser på sygehus umiddelbart kan booke en tid og dermed kan give patienten klar besked om det videre forløb. Samtidig vil booking indebære muligheder for en bedre sammenknytning af arbejdstilrettelæggelsen i sundhedssektorens enkelte dele med de effektiviseringsmuligheder, der ligger heri. På sygehusene er nem, hurtig og sikker adgang til patientdata uhyre vigtigt. Udviklingen af den elektroniske patientjournal vil sikre, at journaloplysninger er til rådighed, hvor patienten befinder sig. Trods en ganske betydelig indsats i mange lande gennem en årrække er den elektroniske journal langt fra en realitet. Udviklingen af en sådan journal er derfor et meget ambitiøst men særdeles vigtigt mål. I dansk sammenhæng er et naturligt udgangspunkt, at samtlige danske sygehuse allerede i dag anvender edb-systemer til at administrere oplysninger om patienterne. Hidtidige udviklingsprojekter peger på, at de første elementer af den elektroniske patientjournal vil blive udviklet som overbygninger på eksisterende elektroniske informationssystemer. Overbygninger, der muliggør: skanning og elektronisk arkivering af papirdokumenter, indeholder tekst- og talbehandlingsfaciliteter samt gør brug af og integrerer de informationer om patienter og behandlingsforløb, som allerede i dag lagres i informationssystemerne. Den elektroniske journal bør på kortere sigt desuden udbygges med avanceret teknologi, der bl. a. muliggør præsentation af lyd, grafik og billeder. På længere sigt tegner sig perspektiver i form af ekspertstøtteteknologi, der vil kunne støtte det faglige personale med forskellige former for erfaringsopsamling, analyser af tal- og billedmateriale samt overvågningsfunktioner, der alarmerer, såfremt behandlingsresultaterne afviger fra fastlagte normer. Sidstnævnte perspektiv har også sammenhæng med udviklingen af de kliniske databaser med oplysninger om indikation, behandlings- og plejeforløb samt ikke mindst resultaterne af behandlingen. Databaser af denne karakter vil gøre det muligt systematisk at belyse kvaliteten af den givne behandling og derved medvirke til: Større viden om prognose og behandlingseffekt. Styrke kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Udjævne uhensigtsmæssige forskelle i behandlingspraksis. Mere effektiv ressourceudnyttelse. Bedre information til patienterne. Side 8

9 Ved hjælp af informationsteknologien vil de enkelte hospitalsafdelinger løbende kunne foretage sammenligninger af egne resultater med andre afdelingers. Herved skabes et værktøj, der bidrager til hele tiden at fastholde det faglige personales opmærksomhed på, om kvaliteten det enkelte sted er i orden. Opbygningen af disse databaser er endnu kun i sin vorden. Det er naturligvis en fordel, såfremt de nødvendige data kan tilvejebringes som en integreret del af det registreringsarbejde, der allerede udføres af bl.a. patientadministrativ karakter. Udviklingen af de kliniske databaser og den elektroniske journal bør derfor ses i nær sammenhæng. Men opbygningen af databaserne bør på den anden side ikke afvente gennembruddet af den elektroniske journal. Hensynet til kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet betyder at udviklingen af kliniske databaser må støttets, så udviklingen kan fremskyndes. Forslag til fremme af informationsteknologiens udbredelse i sundhedsvæsenet Der er som beskrevet allerede taget en række initiativer fra centralt hold med henblik på at fremme datakommunikationen inden for sundhedssektoren. Gevinsterne i patientbehandlingen og ressourceudnyttelsen vil imidlertid kunne indhøstes desto hurtigere udbredelsen sker. Det foreslås på den baggrund at styrke og intensivere de centrale sundhedsmyndigheders indsats for udviklingen af et landsdækkende IT-baseret sundhedsnet med elektronisk kommunikation af oplysninger mellem læger, sygehuse, apoteker og sundhedsmyndigheder. Der skal udarbejdes en plan, hvorefter al kommunikation inden år 2000 foregår elektronisk efter Edifact-standarden, herunder udvikles kommunikation med henblik på fjerndiagnosticering. Modsat datakommunikationen har indsatsen i forhold til udviklingen af den elektroniske patientjournal hidtil været begrænset fra de centrale sundhedsmyndigheders side. En række forsøgs- og udviklingsprojekter har været gennemført uden, at der er gjort forsøg på at sikre en egentlig koordination. Det foreslås, at der iværksættes et landsdækkende udviklingsarbejde med maksimal brug af det elektroniske sundhedsnet. Arbejdet skal sigte mod, at der inden år 2000 foreligger et fuldt udviklet koncept for en elektronisk patientjournal og at det er taget i brug i alle amter. Udvikling af informationsteknologi i sundhedssektoren hæmmes i dag på grund af områdets tværsektorielle karakter, som omfatter det naturvidenskabelige, det tekniske, det lægevidenskabelige og det samfundsfaglige område. Det betyder, at det i praksis kan være vanskeligt at få finansieret udvikling på området. Alle berørte parter bør derfor overveje behovet for sammen at etablere et udviklingsprogram for systemer til støtte for diagnostisering og klinisk behandling, herunder kommunikation med henblik på fjerndiagnostering, billedbehandling og udvikling af redskaber til sammenstiling af tekst, billeder, målereultater mv. En forudsætning for en fuld udnyttelse af informationsteknologiens muligheder er naturligvis, at personalet i sundhedsvæsenet besidder den fornødne uddannelse. Undervisnings- og sundhedsministeriet må derfor gå sammen om en styrket indsats i de enkelte uddannelser og i forbindelse med efteruddannelse. Side 9

10 Endelig skal det understreges, at udbredelsen af informationsteknologien inden for sundhedsområdet bl.a. reguleres af såvel lov om offentlige myndigheders registre som lov om private registre (Apoteker, praktiserende læger mv.). Der kan allerede i dag peges på behovet for at forbedre mulighederne for en hurtigere og mere præcis information om den enkelte patients behov for supplerende pleje og behandling fra sygehusene til kommunerne og de praktiserende læger. Samtidig er der inden for sundhedsområdet en vis usikkerhed om fortolkningen og rækkevidden af den gældende lovgivning, bl.a. om aktindsigt i elektroniske journaler. Den kommende revision af registerlovgivningen må tage udgangspunkt i, at sikkerheden omkring elektronisk kommunikation kan holdes på et niveau mindst svarende til den papirbaserede kommunikation samtidig med at loven giver mulighed for, at borgerne oplever et effektivt samspil mellem sundhedsvæsenets forskellige parter om at levere ydelser af høj kvalitet. L I N K S : /html/index.htm Side 10