Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,

Transkript

1 Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v Anders Halling, ahal@via.dk

2 Undersøgelsen undersøgte jeg Hvordan foregår prøven i praksis? Hvordan er lærerens kommunika8on? Hvordan foregår votering og karaktergivning? på denne måde Observa8on af 11 prøver på fire skoler Interview af tre lærere uformelle samtaler med lærere og censorer

3 Sådan forstår jeg prøven Prøven foregår i et praksisfællesskab. Bedømmelsen er et resultat af en fælles forhandling mellem aktørerne (elever, lærer, censor). Prøven er et system båret af kommunika8on og baseret på rela8oner mellem aktørerne

4 Jeg vil snakke om Votering Bedømmelse af eleverne Fagets status - Og lidt undren

5 Votering 1: Formel- Uformel Formel votering: Samtale eker prøven 5 17 minuser OTe differen8ering af karakterer Uformel votering: Samtale før, under (og eker) prøven Informa8oner fra lærer 8l censor. Koordinering af iagsagelser mellem lærer og censor. Samtaler før, under og eter prøven. Bevægelse og kropssprog, ges8kula8oner, små udbrud. Symboler - eksempelvis når læreren viser censor et notat, viser sit stopur, prikker på sit ur.

6 Votering 2: Lærer og censor rela8on Forhandler deres posi8oner, søger konsensus og gensidig accept af hinandens posi8oner og funk8oner. Symmetriske posi8oner 8lpasser sig hinanden, fagligt og socialt fællesskab. Skaber tryg rela8on Meget kommunika8on à Bedømmelse bliver mere enkel og effek8v Accept af læreren som understøsende eleverne (læreren er også 8l prøve)

7 Uformel votering har en vig8g funk8on 1. Skal etablere rammen for samarbejdet mellem lærer og censor 2. Lærer og censor finder konsensus om eller etablerer et koordineret billede af elevernes kropslige færdigheder 3. Skaber stemning og kontakt 4. Sender signaler 8l hinanden om det, man ser og lægger vægt på. Den uformelle votering har 8l opgave at forberede den formelle votering lærer og censor lægger vægt på det samme og iagsager det samme de koordinerer deres iagsagelser.

8 Kommunika8on i uformel votering Man skal kravle før man kan gå. Ja, de laver ikke det store og fine. De løser opgaven. De får da vidst solgt varen. Uha, det er ikke godt, de er ligeglade. Den bidrager også svær at 8l kaste effek8v den diskos. votering De har arbejdet med det; bare ikke ben rota8on. De har fornemmelsen af det. De er jo ikke gymnaster og dansere. Det (spydkast, red) ser så nemt ud; det er det bare ikke. Kommunika8on under prøven

9 Bedømmelse 1: Kropslige færdigheder Lærerne fortæller om, hvordan de kropslige færdigheder vægtes i forhold 8l karakteren er de meget enige og tydelige: Eleverne skal vise og præsentere og frems4lle deres teknik. Selve det, at de laver et show betyder ikke så meget for karaktergivningen. En lærer udtrykker det sådan: Jeg lægger vægt på, hvordan de udfører de korrekte teknikker. En tredje lærer understreger: Det kropslige bør fylde mere 4l næste år.

10 Bedømmelse 2: Indsatsen spiller med En lærer fortæller: De kunne ikke teknikken ret godt, men de gjorde deres bedste. Er de ligeglade, så får de ingen karakter. Jeg lægger vægt på engagementet, at de giver sig fuldt ud og kæmper for sagen. Man har arbejdet med det og har udnydet sit eget poten4ale. En anden lærer fortæller: De grupper (elevgrupper, red), der gør noget ved det, vil man gerne gøre noget godt for! Man vil godt bedømme eher arbejdsindsats. Det ligger i baghovedet. En lærer udtrykker det: Det er meget svært at overskue det hele i bedømmelsen.

11 Bedømmelse 3: Andre kriterier Elevens og lærerens idrætsbaggrund Han er elite badmintonspiller i klub, fortæller læreren. Censor: Jeg kunne lynhur4gt se, at de drenge var boldspillere En lærer laver indgående vurdering af teknikken i en disciplin, som han selv har dyrket gennem flere år

12 FORSLAG 8l bedømmelseskriterier Eleverne bedømmes i forhold 8l deres kropslige færdigheder og idrætsfaglig viden. Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed ud fra graden af målopfyldelse i faget. Læreren og censor beny@er deres faglighed og faglige intui8on 8l at foretage helhedsbedømmelsen

13 Idrætsfagets status Det Vi havde er sådan, ikke at redskaber skolelederen (på skolen). lægger vægt De kom på at i sidste eleverne øjeblik. kommer Skolen har 4l idrætsundervisningen, 5000 kr. om året 4l udstyr så derfor 4l faget har den indeholdt dét, (redskabsak4viteter). som Brug lærere prøven bedst Der kan var 8l og ikke at synes at andet om løke og end dét, to eleverne måder 4l ønsker. eleverne. Så vi brugte kr. 4l at købe redskaber for da fagets status: vi blev udtrukket 4l skulle have elever 4l prøve i idræt. Eleverne har kunnet vælge sig på forskellige ak4viteter, så de Redskaberne 1. Indholdet kom 14 dage før prøven. De sidste kom først eksempelvis har kunnet spille fodbold to år i træk. DeDe er ikke dagen før 2. prøven. Læringen noget vi som sådan har drøhet i idrætslærer gruppen. Læreren vurderer, at årsagen 8l de manglende redskaber er, Når vores 3. leder Udstyr vil have og det redskaber at vi har ikke hah en redskabsgymnast sådan, så har vi blandt bare gjort lærerne det i mange sådan. Men år og det det har er været skidt i en forhold frustra4on 4l at vide for mig noget jeg om ser i den redskaber grad frem 4l, og at få det dem bliver købt. anderledes fremover, nu hvor prøven er blevet indført.

14 Et godt råd 8l jeres elever Sørg for at eleverne scenen 8l prøven

15 Til diskussion og forslag 8l ministeriet Valg- /trækning af indholdsområde Eleverne vælger et indholdsområde Valgfrit: Fysisk træning Kropsbasis og trækker et andet Lodtrækning: Redskabsak8viteter Dans og Udtryk Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast

16 Fraklip 8l forundring 250 Karaktergennemsnit: Piger: 7,8 Drenge: 6,9 Karakter 12 : Piger: 23% Drenge: 11% Hvordan hænger det sammen med at pigerne er mere væk fra og mindre ak8ve i Drenge idræts8mer i 8. og 9. Piger klasse?

17 Tak fordi i lysede Anders Halling ahal@via.dk