Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job"

Transkript

1 Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede virksomheder i perioden Selvom virksomhederne ikke skaber mange job hver især, er det samlede volumen oppe omkring halvdelen af den samlede jobskabelse i nyoprettede virksomheder i perioden. Samtidig er der tale om levedygtig jobvækst: De faglærte iværksætteres virksomheder har nemlig den højeste overlevelsesrate sammenlignet med virksomheder oprettet af personer med andre uddannelsesbaggrunde. af Senioranalytiker Lars Foldspang og stud.polit. Joachim Koch 24. marts 215 Analysens hovedkonklusioner Faglærte stod bag godt 4 pct. af alle nyoprettede virksomheder i perioden De faglærtes virksomheder skaber ikke et højt antal job pr. virksomhed men samlet set er volumenet langt større end for nogen anden uddannelsesgruppe: De faglærte stod således for op mod 45 pct. af den samlede jobskabelse i perioden. De faglærtes virksomheder er levedygtige. Godt 6 pct. af de virksomheder, faglærte iværksættere stod bag i perioden overlevede mindst tre år. Til sammenligning gjaldt det samme for omkring 56 pct. af virksomheder oprettet af personer med en lang videregående uddannelse. De faglærtes nyoprettede virksomheder skaber flere job i Østjylland end i andre landsdele. Bortset fra København, skabte faglærte flest job i nyoprettede virksomheder i alle landsdelene. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Faglærte opretter mange virksomheder og de overlever En stor del af de virksomheder, der blev oprettet i perioden 25-28, blev oprettet af faglærte. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Ud af de i alt ca. 75. virksomheder, der blev oprettet i 25-28, var det lidt mindre end halvdelen knap 31., der blev oprettet af personer med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund. Det fremgår af tabel 1. Faglærte opretter således ca. tre gange så mange virksomheder som personer med en mellemlang videregående uddannelse og ca. fire gange så mange virksomheder som personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig er de virksomheder, som faglærte opretter de mest levedygtige. Blandt virksomheder oprettet i årene 25-28, er det dem, der blev oprettet af iværksættere med en faglig uddannelsesbaggrund, der har den højeste overlevelsesrate. Over 6 pct. af de virksomheder, faglærte oprettede i årene 25-28, eksisterede således stadig tre år senere (dvs ), jf. tabel 1. Tabel 1. Oprettede og overlevende virksomheder, oprettet Oprettede virksomheder Overlevere Overlevere Antal Antal Andel, pct. Ufaglært ,3 Faglært ,7 KVU ,6 MVU ,5 LVU ,6 Uoplyst ,7 I alt ,9 Anm: Overlevende virksomheder har økonomisk aktivitet i det år, den er overlevet til. Overlevere er her opgjort tre år efter oprettelse. Undtagen et år (oprettelsesår 28) overlever flest af de virksomheder, der oprettes af de faglærte sammenlignet med iværksættere med en anden uddannelsesbaggrund. Overlevelsesraten tre år efter oprettelse for virksomheder oprettet i 25 af værksættere med en faglært baggrund var således knap 65 pct. Til sammenligning var overlevelsesraten ca. 62 pct. for virksomheder oprettet af iværksættere med en kort videregående uddannelse uddannelsesgruppen med næsthøjeste overlevelsesrate i perioden For virksomheder oprettet i 28 var overlevelsesraten både for virksomheder oprettet af faglærte iværksættere og for virksomheder oprettet af iværksættere med en kort videregående uddannelse lige under 6 pct. hvilket stadig er højere end de øvrige uddannelsesgrupper. Det fremgår af figur 1 der viser overlevelsesrater, uddannelsesniveau over 3-årig periode efter startår. 2

3 Figur 1. Overlevelsesrater, uddannelsesniveau og 3-årig periode efter startår Overlevelsesrate, pct. Overlevelsesrate, pct Periode, år Anm.: Bemærk at akserne starter ved 5 pct. s registre Generelt falder overlevelsesraten således lidt i takt med, at kriseårene sætter ind fra 25 frem mod 28. For iværksættere med en lang videregående uddannelse øges overlevelsesraten dog svagt fra 25 til 28 men er fortsat på et niveau under, hvad den er for iværksættere med en faglært baggrund. Boks 1. Oprettede og overlevende virksomheder Der er anvendt Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase til at identificere nyoprettede virksomheder. Nyoprettede virksomheder defineres i Iværksætterdatabasen som firmaer, der er nyregistrerede for moms, som ikke før har været drevet af en anden ejer, i anden ejerform, under et andet firma eller af en personlig indehaver, der allerede er registret for momspligtige aktiviteter. De nye virksomheder er samtidig renset for nyregistreringer, som skyldes genstartere, omregistreringer, konkurser m.v. Endelig skal der være en vis aktivitet i 4 kvartaler efter nyregistrering. Overlevende virksomheder er i Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase defineret som virksomheder, der er oprettet i et år og har økonomisk aktivitet i et efterfølgende år. Det er i dette papir valgt at se på overlevelse hen over en treårig periode. Økonomisk aktivitet kan være beskæftigelse, omsætning, eller køb af varer og ydelser til virksomheden. De faglærtes virksomheder skaber job De faglærtes nyoprettede virksomheder skabte flere job end andre uddannelsesgruppers nyoprettede virksomheder i alle de fire analyseperioder. Det fremgår af figur 2, der viser jobskabelse fordelt på uddannelse. 3

4 Figur 2. Jobskabelse (ekskl. Iværksætter) fordelt på uddannelse Periode, år. s registre I virksomheder oprettet i 25-28, er der skabt knap 3 job (fuldtidsårsværk), eksklusive iværksætteren. Heraf skabte virksomheder med en faglært iværksætter lidt mindre end halvdelen nemlig ca. 15. jobs, jf. tabel 2. Tabel 2. fordelt på iværksætterens uddannelsesniveau, Oprettede virksomheder s, ekskl. iværksætteren i alt, inkl. iværksætteren Antal skabte jobs pr. virks Antal Antal Antal Antal pers. Ufaglært ,39 Faglært ,49 KVU ,52 MVU ,41 LVU ,49 Uoplyst ,3 I alt ,45 Anm:, inkl. iværksætteren er der antaget 1 iværksætter pr. virksomhed (se evt. boks. 3) Faglærte skaber flere virksomheder end de øvrige uddannelsesgrupper, men ligger til trods herfor på niveau med iværksættere med en lang videregående uddannelse hvad angår jobskabelsen pr. virksomhed nemlig på omtrent ½ job pr. virksomhed (ekskl. Iværksætter). Det skal ses i lyset af, at mange håndværkervirksomheder dvs. virksomheder med en faglært som iværksætter er enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med en enkelt mand eller nogle få mænd ansat. Det afspejler muligvis en virksomhedskultur, hvor dette er normen når en svend er blevet udlært er næste eventuelle skridt at blive mester, altså iværksætter. Det er altså en almindelig karrierevej at oprette egen virksomhed og det vil formentlig trække i retning af en struktur med mange små virksomheder frem for færre større. 4

5 Boks 2. Jobskabelse Antallet af skabte jobs er i dette papir målt som forskellen mellem antallet af årsværk noteret for virksomheden i startåret og antallet af årsværk i slutåret (fx ). Der anvendes i papiret to mål for jobskabelsen, nemlig jobskabelsen eksklusive iværksætter og jobskabelsen inklusive iværksætter. Jobskabelsen eksklusive iværksætter måler således antallet af jobs (fuldtidsårsværk), der er skabt hen over den treårige periode, der måles for her (fx ), uden at iværksætteren selv tælles med. Jobskabelsen inklusive iværksætter måler antallet af jobs, hvor iværksætteren selv tælles med. Begge mål har fordele og ulemper. Jobskabelsen eksklusive iværksætter vil systematisk underestimere antallet af jobs skabt af virksomheder på områder, hvor der typisk er mange små virksomheder, fordi virksomhederne så typisk består af iværksætteren plus én eller to medarbejdere. Det er ikke usædvanligt for håndværkere altså personer med en faglært uddannelse. Jobskabelsen inklusive iværksætter tager selvsagt højde for, om den typiske virksomhed er stor eller lille men er til gengæld vanskelig at fastlægge nøjagtigt. Det skyldes, at virksomhederne alene noteres med én iværksætter i Iværksætterdatabasen. Der findes desværre ingen måde at fastlægge på, hvorvidt der i virkeligheden er 1, 2, 3 eller flere, der har iværksat virksomheden. Derfor er der i dette papir lavet følsomhedsberegninger, hvor der regnes med både to og tre iværksættere. Derfor er det også interessant at se på, hvor mange job, der skabes af nyoprettede virksomheder, inklusive iværksætteren. Det viser sig, at virksomheder oprettet af faglærte skaber lige så mange job pr. virksomhed som det generelle niveau, når der medtages iværksætteren. Virksomheder oprettet af iværksættere med en faglært baggrund skabte således i snit ca. 1,79 job pr. virksomhed, jf. tabel 3. Tabel 3. pr. overlevende virksomhed,3 år efter virks. opret. 5-8 Overlevere, inkl. iværksætteren pr. overlevende virksomhed Antal Antal Antal pers. Ufaglært ,76 Faglært ,79 KVU ,88 MVU ,74 LVU ,87 Uoplyst ,67 I alt ,79 Anm:, inkl. iværksætteren er summen af skabte job ekskl. iværksætteren og antal overlevende virksomheder. Det kan dog være problematisk at give et præcist estimat for antallet af skabte job, fordi nogle virksomheder oprettes af flere iværksættere, men Iværksætterdatabasen alene indeholder information om én iværksætter pr. virksomhed. Derfor er der også lavet følsomhedsberegninger, hvor det antages, at der er to eller tre iværksættere pr. virksomhed, og hvor det antages, at virksomheder oprettet af faglærte iværksættere har én iværksætter, mens alle andre nyoprettede virksomheder har flere, jf. boks 3. 5

6 Boks 3. Følsomhedsberegninger af betydningen af flere/færre iværksættere pr. virksomhed For at undersøge, om billedet er det samme som i figur 2 ovenfor, der viste jobskabelsen fordelt på uddannelser, uanset om der er 1, 2 eller 3 iværksættere i alle virksomheder bortset fra virksomheder med en faglært iværksætter, er der gennemført følsomhedsberegninger, hvor Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed, uanset uddannelse. Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed for faglærte og to iværksættere pr. nyoprettet virksomhed, der ikke er en enkeltmandsvirksomhed for alle andre uddannelsesgrupper Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed for faglærte og tre iværksættere pr. nyoprettet virksomhed, der ikke er enkeltmandsvirksomhed for alle andre uddannelsesgrupper Eurostat benytter en parallel metode til at anslå det samlede antal skabte job 1, baseret på ejerskabet. Vores metode baseres således på ejerskabet af de nyoprettede virksomheder. Med én iværksætter for alle virksomheder oprettet af faglærte og to for alle andre, der ikke er enmandsvirksomheder, skaber faglærte ca. 3 jobs, mens ufaglærtes virksomheder skaber omkring 23. jobs i perioden. Tabel B3.1. Samlet jobskabelse inkl. iværksætter, justeret Eurostat metode Enkeltmandsvirksomheder AS ApS I alt Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst I alt Anm: Iværksættere = 1 for alle faglærte virksomhedstyper. Ellers iværksættere = 2 for AS og ApS virksomheder. Andre ejerformer er udeladt grundet diskretionshensyn. Som det ses af figur B3.1-4, skaber faglærte flest job uanset om der antages 1, 2 eller 3 iværksættere pr. nyoprettet virksomhed for andre uddannelsesgrupper end faglærte. Figur B3.1. Ekskl. Iværksættere (som fig. 2) Figur B3.2. Inkl. max én iværksætter Ekskl. iværksætter Type Periode, år. Kilde: AE pba.danmarks Statistik Kilde: AE pba.danmarks Statistik Figur B3.3. Inkl. max to iværksættere Figur B3.4. Inkl. max tre iværksættere Type Type Kilde: AE pba.danmarks Statistik Kilde: AE pba.danmarks Statistik 1 Eurostat-OECD Manual on Business Demography Statistics, side 41, kapitel 5, 27 6

7 Faglærte skaber flest job i Østjylland De faglærtes nyoprettede virksomheder skaber flere job i Østjylland end i andre landsdele. I Østjylland skabte faglærte iværksætteres virksomheder således godt 7. job i hele perioden med virksomheder oprettet og overlevet frem til , jf. figur 3. Til sammenligning skabte iværksættere med en lang videregående uddannelse godt 3. job i København, hvor denne gruppe skabte flest job. Det var de ufaglærte iværksættere, der skabte flest job i København i perioden nemlig job. Bortset fra København, skabte faglærte flest job i nyoprettede virksomheder i alle landsdelene. Figur 3. Jobskabelse inkl. iværksætteren, fordelt på uddannelse og landsdele (oprettet 5-8) Faglært LVU MVU KVU Ufaglært Anm: Bornholm er udeladt grundet det meget lille antal observationer. Krise-effekter Den økonomiske krise afspejler sig i tallene for såvel andelen af overlevende virksomheder som i mængden af skabte job. Mens andelen af virksomheder, der overlever mindst tre år faldt fra lidt mindre end 6 pct. for virksomheder oprettet i 25 til ca. 55 pct. for virksomheder oprettet i 28, svarende til et fald på ca. 7½ pct., faldt antallet af skabte jobs fra ca. 11. til godt 6.6, svarende til et fald på omkring 4 pct., jf. tabel 4. Samtidig faldt antallet af skabte jobs pr. overlevende virksomhed. Det tyder på, at det både blev vanskeligere for virksomhederne at overleve og at de virksomheder, der rent faktisk overlevede, også var i strid modvind under krisen og det er ikke umiddelbart muligt at identificere nogen klar udskillelseseffekt, hvor virksomheder, der overlevede gennem 3 kriseår (oprettet i 28 og overlevet til mindst 211), var i mere hårdføre og bedre i stand til at skabe jobs end de virksomheder, der bukkede under, men eventuelt ikke ville have gjort det under højkonjunkturen i perioden Krisen rammer med andre ord virksomhederne bredt. 7

8 Tabel 4. Overlevelse og jobskabelse fordelt på oprettelsesår + 3 år frem, Overlevede ikke Overlevere Overlevere ekskl. iværksætter Job pr. overlever Antal Antal Andel, pct. Antal Antal pers , , , , , , , 6.624,65 Ændring fra 5 til 8 Antal Antal Pct. Antal Pct , ,8 Dog ses der en svag tendens til, at krisen relativt set ikke ramte hovedstaden nær så hårdt som resten af landet. Overlevelsesraten faldt i Hovedstaden fra 54,2 til 51,5 pct., svarende til ca. 5 pct., mens den i resten af landet faldt lidt mere, nemlig fra 61,5 til 56,3 pct., svarende til ca. 8½ pct. Samtidig faldt den fra et højere niveau af overlevelse i resten af landet. Det kan enten hænge sammen med, at konkurrencen i Hovedstaden er hårdere end i resten af landet, så overlevelsesraten dermed bliver lavere for nystartede virksomheder eller at mange af iværksætterne i Hovedstaden er ufaglærte med en generelt lavere overlevelsesrate. Tabel 8. Overlevelsesrate og jobskabelse Overlevelsesrate Hovedstaden 54,2 52,9 51,4 51,5 Resten af landet 61,5 59,1 57,4 56,3 Jobskabelse ekskl. iværksætter pr. virksomhed Hovedstaden 1,,86,79,8 Resten af landet 1,3,76,66,61 Overlevelsesrate København Faglært 59,8 57, 55,5 57, Ikke-faglærte 51,8 51,2 49,8 49,4 Resten af landet Faglært 66, 62,9 61,7 6,2 Ikke-Faglært 57,8 55,8 53,8 53,3 Jobskabelse ekskl. iværksætteren pr. virksomhed København Faglært,97,76,66,79 Ikke-Faglært 1,2,9,85,8 Resten af landet Faglært 1,1,75,67,61 Ikke-Faglært,95,76,65,6 8

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere