Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
|
|
- Anders Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede virksomheder i perioden Selvom virksomhederne ikke skaber mange job hver især, er det samlede volumen oppe omkring halvdelen af den samlede jobskabelse i nyoprettede virksomheder i perioden. Samtidig er der tale om levedygtig jobvækst: De faglærte iværksætteres virksomheder har nemlig den højeste overlevelsesrate sammenlignet med virksomheder oprettet af personer med andre uddannelsesbaggrunde. af Senioranalytiker Lars Foldspang og stud.polit. Joachim Koch 24. marts 215 Analysens hovedkonklusioner Faglærte stod bag godt 4 pct. af alle nyoprettede virksomheder i perioden De faglærtes virksomheder skaber ikke et højt antal job pr. virksomhed men samlet set er volumenet langt større end for nogen anden uddannelsesgruppe: De faglærte stod således for op mod 45 pct. af den samlede jobskabelse i perioden. De faglærtes virksomheder er levedygtige. Godt 6 pct. af de virksomheder, faglærte iværksættere stod bag i perioden overlevede mindst tre år. Til sammenligning gjaldt det samme for omkring 56 pct. af virksomheder oprettet af personer med en lang videregående uddannelse. De faglærtes nyoprettede virksomheder skaber flere job i Østjylland end i andre landsdele. Bortset fra København, skabte faglærte flest job i nyoprettede virksomheder i alle landsdelene. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Faglærte opretter mange virksomheder og de overlever En stor del af de virksomheder, der blev oprettet i perioden 25-28, blev oprettet af faglærte. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Ud af de i alt ca. 75. virksomheder, der blev oprettet i 25-28, var det lidt mindre end halvdelen knap 31., der blev oprettet af personer med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund. Det fremgår af tabel 1. Faglærte opretter således ca. tre gange så mange virksomheder som personer med en mellemlang videregående uddannelse og ca. fire gange så mange virksomheder som personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig er de virksomheder, som faglærte opretter de mest levedygtige. Blandt virksomheder oprettet i årene 25-28, er det dem, der blev oprettet af iværksættere med en faglig uddannelsesbaggrund, der har den højeste overlevelsesrate. Over 6 pct. af de virksomheder, faglærte oprettede i årene 25-28, eksisterede således stadig tre år senere (dvs ), jf. tabel 1. Tabel 1. Oprettede og overlevende virksomheder, oprettet Oprettede virksomheder Overlevere Overlevere Antal Antal Andel, pct. Ufaglært ,3 Faglært ,7 KVU ,6 MVU ,5 LVU ,6 Uoplyst ,7 I alt ,9 Anm: Overlevende virksomheder har økonomisk aktivitet i det år, den er overlevet til. Overlevere er her opgjort tre år efter oprettelse. Undtagen et år (oprettelsesår 28) overlever flest af de virksomheder, der oprettes af de faglærte sammenlignet med iværksættere med en anden uddannelsesbaggrund. Overlevelsesraten tre år efter oprettelse for virksomheder oprettet i 25 af værksættere med en faglært baggrund var således knap 65 pct. Til sammenligning var overlevelsesraten ca. 62 pct. for virksomheder oprettet af iværksættere med en kort videregående uddannelse uddannelsesgruppen med næsthøjeste overlevelsesrate i perioden For virksomheder oprettet i 28 var overlevelsesraten både for virksomheder oprettet af faglærte iværksættere og for virksomheder oprettet af iværksættere med en kort videregående uddannelse lige under 6 pct. hvilket stadig er højere end de øvrige uddannelsesgrupper. Det fremgår af figur 1 der viser overlevelsesrater, uddannelsesniveau over 3-årig periode efter startår. 2
3 Figur 1. Overlevelsesrater, uddannelsesniveau og 3-årig periode efter startår Overlevelsesrate, pct. Overlevelsesrate, pct Periode, år Anm.: Bemærk at akserne starter ved 5 pct. s registre Generelt falder overlevelsesraten således lidt i takt med, at kriseårene sætter ind fra 25 frem mod 28. For iværksættere med en lang videregående uddannelse øges overlevelsesraten dog svagt fra 25 til 28 men er fortsat på et niveau under, hvad den er for iværksættere med en faglært baggrund. Boks 1. Oprettede og overlevende virksomheder Der er anvendt Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase til at identificere nyoprettede virksomheder. Nyoprettede virksomheder defineres i Iværksætterdatabasen som firmaer, der er nyregistrerede for moms, som ikke før har været drevet af en anden ejer, i anden ejerform, under et andet firma eller af en personlig indehaver, der allerede er registret for momspligtige aktiviteter. De nye virksomheder er samtidig renset for nyregistreringer, som skyldes genstartere, omregistreringer, konkurser m.v. Endelig skal der være en vis aktivitet i 4 kvartaler efter nyregistrering. Overlevende virksomheder er i Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase defineret som virksomheder, der er oprettet i et år og har økonomisk aktivitet i et efterfølgende år. Det er i dette papir valgt at se på overlevelse hen over en treårig periode. Økonomisk aktivitet kan være beskæftigelse, omsætning, eller køb af varer og ydelser til virksomheden. De faglærtes virksomheder skaber job De faglærtes nyoprettede virksomheder skabte flere job end andre uddannelsesgruppers nyoprettede virksomheder i alle de fire analyseperioder. Det fremgår af figur 2, der viser jobskabelse fordelt på uddannelse. 3
4 Figur 2. Jobskabelse (ekskl. Iværksætter) fordelt på uddannelse Periode, år. s registre I virksomheder oprettet i 25-28, er der skabt knap 3 job (fuldtidsårsværk), eksklusive iværksætteren. Heraf skabte virksomheder med en faglært iværksætter lidt mindre end halvdelen nemlig ca. 15. jobs, jf. tabel 2. Tabel 2. fordelt på iværksætterens uddannelsesniveau, Oprettede virksomheder s, ekskl. iværksætteren i alt, inkl. iværksætteren Antal skabte jobs pr. virks Antal Antal Antal Antal pers. Ufaglært ,39 Faglært ,49 KVU ,52 MVU ,41 LVU ,49 Uoplyst ,3 I alt ,45 Anm:, inkl. iværksætteren er der antaget 1 iværksætter pr. virksomhed (se evt. boks. 3) Faglærte skaber flere virksomheder end de øvrige uddannelsesgrupper, men ligger til trods herfor på niveau med iværksættere med en lang videregående uddannelse hvad angår jobskabelsen pr. virksomhed nemlig på omtrent ½ job pr. virksomhed (ekskl. Iværksætter). Det skal ses i lyset af, at mange håndværkervirksomheder dvs. virksomheder med en faglært som iværksætter er enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med en enkelt mand eller nogle få mænd ansat. Det afspejler muligvis en virksomhedskultur, hvor dette er normen når en svend er blevet udlært er næste eventuelle skridt at blive mester, altså iværksætter. Det er altså en almindelig karrierevej at oprette egen virksomhed og det vil formentlig trække i retning af en struktur med mange små virksomheder frem for færre større. 4
5 Boks 2. Jobskabelse Antallet af skabte jobs er i dette papir målt som forskellen mellem antallet af årsværk noteret for virksomheden i startåret og antallet af årsværk i slutåret (fx ). Der anvendes i papiret to mål for jobskabelsen, nemlig jobskabelsen eksklusive iværksætter og jobskabelsen inklusive iværksætter. Jobskabelsen eksklusive iværksætter måler således antallet af jobs (fuldtidsårsværk), der er skabt hen over den treårige periode, der måles for her (fx ), uden at iværksætteren selv tælles med. Jobskabelsen inklusive iværksætter måler antallet af jobs, hvor iværksætteren selv tælles med. Begge mål har fordele og ulemper. Jobskabelsen eksklusive iværksætter vil systematisk underestimere antallet af jobs skabt af virksomheder på områder, hvor der typisk er mange små virksomheder, fordi virksomhederne så typisk består af iværksætteren plus én eller to medarbejdere. Det er ikke usædvanligt for håndværkere altså personer med en faglært uddannelse. Jobskabelsen inklusive iværksætter tager selvsagt højde for, om den typiske virksomhed er stor eller lille men er til gengæld vanskelig at fastlægge nøjagtigt. Det skyldes, at virksomhederne alene noteres med én iværksætter i Iværksætterdatabasen. Der findes desværre ingen måde at fastlægge på, hvorvidt der i virkeligheden er 1, 2, 3 eller flere, der har iværksat virksomheden. Derfor er der i dette papir lavet følsomhedsberegninger, hvor der regnes med både to og tre iværksættere. Derfor er det også interessant at se på, hvor mange job, der skabes af nyoprettede virksomheder, inklusive iværksætteren. Det viser sig, at virksomheder oprettet af faglærte skaber lige så mange job pr. virksomhed som det generelle niveau, når der medtages iværksætteren. Virksomheder oprettet af iværksættere med en faglært baggrund skabte således i snit ca. 1,79 job pr. virksomhed, jf. tabel 3. Tabel 3. pr. overlevende virksomhed,3 år efter virks. opret. 5-8 Overlevere, inkl. iværksætteren pr. overlevende virksomhed Antal Antal Antal pers. Ufaglært ,76 Faglært ,79 KVU ,88 MVU ,74 LVU ,87 Uoplyst ,67 I alt ,79 Anm:, inkl. iværksætteren er summen af skabte job ekskl. iværksætteren og antal overlevende virksomheder. Det kan dog være problematisk at give et præcist estimat for antallet af skabte job, fordi nogle virksomheder oprettes af flere iværksættere, men Iværksætterdatabasen alene indeholder information om én iværksætter pr. virksomhed. Derfor er der også lavet følsomhedsberegninger, hvor det antages, at der er to eller tre iværksættere pr. virksomhed, og hvor det antages, at virksomheder oprettet af faglærte iværksættere har én iværksætter, mens alle andre nyoprettede virksomheder har flere, jf. boks 3. 5
6 Boks 3. Følsomhedsberegninger af betydningen af flere/færre iværksættere pr. virksomhed For at undersøge, om billedet er det samme som i figur 2 ovenfor, der viste jobskabelsen fordelt på uddannelser, uanset om der er 1, 2 eller 3 iværksættere i alle virksomheder bortset fra virksomheder med en faglært iværksætter, er der gennemført følsomhedsberegninger, hvor Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed, uanset uddannelse. Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed for faglærte og to iværksættere pr. nyoprettet virksomhed, der ikke er en enkeltmandsvirksomhed for alle andre uddannelsesgrupper Der antages at være en iværksætter pr. virksomhed for faglærte og tre iværksættere pr. nyoprettet virksomhed, der ikke er enkeltmandsvirksomhed for alle andre uddannelsesgrupper Eurostat benytter en parallel metode til at anslå det samlede antal skabte job 1, baseret på ejerskabet. Vores metode baseres således på ejerskabet af de nyoprettede virksomheder. Med én iværksætter for alle virksomheder oprettet af faglærte og to for alle andre, der ikke er enmandsvirksomheder, skaber faglærte ca. 3 jobs, mens ufaglærtes virksomheder skaber omkring 23. jobs i perioden. Tabel B3.1. Samlet jobskabelse inkl. iværksætter, justeret Eurostat metode Enkeltmandsvirksomheder AS ApS I alt Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst I alt Anm: Iværksættere = 1 for alle faglærte virksomhedstyper. Ellers iværksættere = 2 for AS og ApS virksomheder. Andre ejerformer er udeladt grundet diskretionshensyn. Som det ses af figur B3.1-4, skaber faglærte flest job uanset om der antages 1, 2 eller 3 iværksættere pr. nyoprettet virksomhed for andre uddannelsesgrupper end faglærte. Figur B3.1. Ekskl. Iværksættere (som fig. 2) Figur B3.2. Inkl. max én iværksætter Ekskl. iværksætter Type Periode, år. Kilde: AE pba.danmarks Statistik Kilde: AE pba.danmarks Statistik Figur B3.3. Inkl. max to iværksættere Figur B3.4. Inkl. max tre iværksættere Type Type Kilde: AE pba.danmarks Statistik Kilde: AE pba.danmarks Statistik 1 Eurostat-OECD Manual on Business Demography Statistics, side 41, kapitel 5, 27 6
7 Faglærte skaber flest job i Østjylland De faglærtes nyoprettede virksomheder skaber flere job i Østjylland end i andre landsdele. I Østjylland skabte faglærte iværksætteres virksomheder således godt 7. job i hele perioden med virksomheder oprettet og overlevet frem til , jf. figur 3. Til sammenligning skabte iværksættere med en lang videregående uddannelse godt 3. job i København, hvor denne gruppe skabte flest job. Det var de ufaglærte iværksættere, der skabte flest job i København i perioden nemlig job. Bortset fra København, skabte faglærte flest job i nyoprettede virksomheder i alle landsdelene. Figur 3. Jobskabelse inkl. iværksætteren, fordelt på uddannelse og landsdele (oprettet 5-8) Faglært LVU MVU KVU Ufaglært Anm: Bornholm er udeladt grundet det meget lille antal observationer. Krise-effekter Den økonomiske krise afspejler sig i tallene for såvel andelen af overlevende virksomheder som i mængden af skabte job. Mens andelen af virksomheder, der overlever mindst tre år faldt fra lidt mindre end 6 pct. for virksomheder oprettet i 25 til ca. 55 pct. for virksomheder oprettet i 28, svarende til et fald på ca. 7½ pct., faldt antallet af skabte jobs fra ca. 11. til godt 6.6, svarende til et fald på omkring 4 pct., jf. tabel 4. Samtidig faldt antallet af skabte jobs pr. overlevende virksomhed. Det tyder på, at det både blev vanskeligere for virksomhederne at overleve og at de virksomheder, der rent faktisk overlevede, også var i strid modvind under krisen og det er ikke umiddelbart muligt at identificere nogen klar udskillelseseffekt, hvor virksomheder, der overlevede gennem 3 kriseår (oprettet i 28 og overlevet til mindst 211), var i mere hårdføre og bedre i stand til at skabe jobs end de virksomheder, der bukkede under, men eventuelt ikke ville have gjort det under højkonjunkturen i perioden Krisen rammer med andre ord virksomhederne bredt. 7
8 Tabel 4. Overlevelse og jobskabelse fordelt på oprettelsesår + 3 år frem, Overlevede ikke Overlevere Overlevere ekskl. iværksætter Job pr. overlever Antal Antal Andel, pct. Antal Antal pers , , , , , , , 6.624,65 Ændring fra 5 til 8 Antal Antal Pct. Antal Pct , ,8 Dog ses der en svag tendens til, at krisen relativt set ikke ramte hovedstaden nær så hårdt som resten af landet. Overlevelsesraten faldt i Hovedstaden fra 54,2 til 51,5 pct., svarende til ca. 5 pct., mens den i resten af landet faldt lidt mere, nemlig fra 61,5 til 56,3 pct., svarende til ca. 8½ pct. Samtidig faldt den fra et højere niveau af overlevelse i resten af landet. Det kan enten hænge sammen med, at konkurrencen i Hovedstaden er hårdere end i resten af landet, så overlevelsesraten dermed bliver lavere for nystartede virksomheder eller at mange af iværksætterne i Hovedstaden er ufaglærte med en generelt lavere overlevelsesrate. Tabel 8. Overlevelsesrate og jobskabelse Overlevelsesrate Hovedstaden 54,2 52,9 51,4 51,5 Resten af landet 61,5 59,1 57,4 56,3 Jobskabelse ekskl. iværksætter pr. virksomhed Hovedstaden 1,,86,79,8 Resten af landet 1,3,76,66,61 Overlevelsesrate København Faglært 59,8 57, 55,5 57, Ikke-faglærte 51,8 51,2 49,8 49,4 Resten af landet Faglært 66, 62,9 61,7 6,2 Ikke-Faglært 57,8 55,8 53,8 53,3 Jobskabelse ekskl. iværksætteren pr. virksomhed København Faglært,97,76,66,79 Ikke-Faglært 1,2,9,85,8 Resten af landet Faglært 1,1,75,67,61 Ikke-Faglært,95,76,65,6 8
Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereFaglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever
Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereTemaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere
Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal
Læs mere85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse
85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse Regeringen vil ændre beløbsordningen. Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft som minimum skal
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereIværksættere i Business Region Aarhus
Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereIværksætteri i Danmark
8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mere