Program. Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb. Sundhedsvæsenets udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program. Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb. Sundhedsvæsenets udfordringer"

Transkript

1 Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb Et randomiseret kontrolleret forsøg ved Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Christian Nielsen Wulff Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Program Sundhedsvæsenets udfordringer Forløbskoordinator-funktioner Forskellige funktionsbeskrivelser Forskningsprojekt ved Afd. P, Aarhus Sygehus Formål Metode Resultater Resumé Andre danske publikationer Spørgsmål og diskussion (ca 30 minutter) SPØRG LØS UNDERVEJS! Sundhedsvæsenets udfordringer Flere behandlingsmuligheder -> Tiltagende specialisering -> Risiko for at patienter opfatter forløb som fragmenterede -> Større behov for koordination og kommunikation. Patienter efterlyser kontinuitet, information og støtte, samt gennemgående kontaktpersoner. Stigende ressourcepres på sundhedsvæsenet Antallet af kronikere og kræftpatienter er stigende De mest syge og sårbare patienter er meget dyre 1

2 Berlingske Tidende, 15. marts 2010 To typer forløbskoordinator Kronisk sygdom Forløbskoordinator = case manager Kræft ALLE PATIENTER! ORGANISATORISK Forløbskoordinator - kronisk sygdom Kilde: Forløbsprogrammer for Kronisk Sygdom Generisk model og Forløbsprogram for diabetes; Sundhedsstyrelsen, 2008 Forløbskoordinator - kronisk sygdom Formålet med forløbskoordinatorer er at give patienter med svære, komplekse behov en intensiv, personligt tilpasset støtte. Fordelene kan være, at patienterne får færre indlæggelser, de deltager mere i rehabilitering, de får en større livskvalitet, og de oplever mere sammenhæng i deres sygdomsforløb. Kilde: Men.. er forløbskoordinatorer et middel til at skabe sammenhæng eller blot et forstyrrende element? To typer forløbskoordinator Kronisk sygdom forløbskoordinator = case manager Kræft ALLE PATIENTER! ORGANISATORISK Kilde: 2

3 Finansloven 2011 Styrket forløbskoordinatorfunktion Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at gøre det obligatorisk for regionerne at have organisatoriske forløbskoordinatorfunktioner på sygehusniveau, som sikrer løbende koordinering af forløb for kræft- og hjertepatienter både internt på afdelingerne og mellem sygehuse. Udmøntningsplan for Kræftplan III Forløbskoordinator-funktionen inkluderes [ i revisionen af pakkeforløb for kræft ] under hensyntagen til allerede eksisterende forløbskoordinator-funktioner og deres organisering. Kilde: Fælles udmøntningsplan for Kræftplan III (maj 2011) Kilde: Aftaler om finansloven for 2011, november 2010 (side 74) Det faglige oplæg til Kræftplan III Mere end en slags forløbskoordinator Der igangsat flere initiativer til at understøtte sammenhængende patientforløb for kræftpatienter. Der er dog ikke et samlet overblik over de forskellige koordinationsformer og effekterne heraf. Der bør foretages en systematisk opsamling af lokale erfaringer med koordinerende tiltag indenfor og mellem sektorer som fx multidisciplinære teams, forløbskoordinatorer og kontaktpersonordninger med henblik på udbredelse af god praksis. Formål og arbejdsopgaver? Konsekvenser? Hvilke patienter? De mest komplekse eller alle indenfor en diagnose? Placering? Kvalifikationer? Kilde: Styrket indsats på kræftområdet, Sundhedsstyrelsen, Juni 2010 Ph.d.-projekt Jens Søndergaard, professor, speciallæge i almen medicin og farmakologi Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Peter Vedsted, professor, læge Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Søren Laurberg, professor, overkirurg Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Peter C. Rasmussen, overkirurg Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Frede Olesen, professor, speciallæge i almen medicin Forskningsenheden for Almen Praksis Henriette Vind Thaysen, klinisk sygeplejespecialist Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Mette Søndergaard, forløbskoordinatorer Afdeling K, Randers Centralsygehus Trine Røge, forløbskoordinatorer Afdeling D, Aarhus Universitetshospital 3

4 Baggrund for projektet 2006 Bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet Sammenhæng for Kræftpatienter + Særbevilling fra Kræftens Bekæmpelse til case manager-løn Case management and the case manager Based on the needs and values of the patient, and in collaboration with all service providers, the case manager links patients with appropriate providers and resources throughout the continuum of health and human services and care settings, while ensuring that the care provided is safe, effective, client-centered, timely, efficient, and equitable. Formål med ph.d.-projektet Artikel 1: 1. At præsentere indholdet og effekt af case management (CM) på kræftområdet baseret på en systematisk litteraturgennemgang. 2. At udvikle, implementere og præsentere gennemførligheden af et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), der afprøvede en hospitalsforankret CM model. 3. At analysere effekten af den udviklede CM-model på den patienternes helbredsrelaterede livskvalitet og patientevalueringer. 4. At belyse effekten af CM-modellen på baggrund af de praktiserende lægers evalueringer samt patienternes kontakter til de praktiserende læger og vagtlæger. Effekt af case manager på kræftområdet Dårligt belyst hidtil kun syv RCTs interventioner meget forskellige evalueret med et utal af forskellige effektmål tvetydige resultater Lignende funktioner f.eks. coordinators, navigators Endnu ingen danske forsøg Kort om lodtrækningsprojektet (delstudier 2-4) Patienter med kolorectalcancer Forløb ved Afd. P, Aarhus Universitetshospital Rekruttering: 11. marts 2009 til 29. dec Alm. forløb VS Alm. forløb+forløbskoordinator Effektmål: 1 o : Livskvalitet og patientevalueringer 2 o : Praktiserende lægers evalueringer af forløb Antal kontakter til prakt. læger og vagtlæge Pårørendes evalueringer (Genindlæggelser og indlæggelsesvarighed) 4

5 Hvad gennemgik/ fik patienterne? Kontrol-gruppe Vanlige forløb ved afdelingen inkl. information om kontaktpersoner Forløbskoordinator-gruppe Så tidligt som muligt: Behovsafdækkende samtale Information om: hvad forløbskoordinator påtænkte at gøre (se nedenfor) hvad forløbskoordinator kunne hjælpe med ved behov kontaktoplysninger direkte telefon mellem (hverdage) (Ingen bookning af forløb!) Gennem behandlingsforløbet: (slut: 4 uger efter sidste planlagte beh.tiltag) Forløbsovervågning og deltagelse i rectumkonferencer Telefonisk patientkontakt hver anden uge Møde patienten i afdelingen (hvis muligt) Korrektion af forløb, information og støtte Informere praktiserende læge ved skift i behandlingsstatus PaT Plot Artikel 2 om metode og gennemførlighed: Tidsforbrug og antal kontakter gennemsnit opgjort for de 61 først inkluderede patienter 205 minutter personkontakt (IQR ) 9,7 kontakter/ pr forløb til pt. og pårørende (IQR 5-13) 3,9 ansigt-til-ansigt møder 3,6 udgående forløbskoordinator-opkald 1,6 indgående telefonopkald fra patienter 0,6 indgående telefonopkald fra pårørende 2,3 breve til praktiserende læge pr. forløb (IQR 2-3) Tidsforbrug (%-vis) opgjort på kontakt 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter Arbejde opgjort i forhold til VIPS-kategori 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter Patienten Pårørende Professionelle Støtte Information Koordinering Medinddragelse 5

6 Arbejde opgjort på kontaktform 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter (ekskl. professionelle) Personlig kontakt Udgående opkald Indgående opkald Case management Opsøgende telefonkontakter under hele behandlingsforløbet Psykosocial støtte Information Ph.d.-projektets hypoteser Forløbsovervågning og optimering Information til sundhedspersoner udenfor Afdeling P Intermediære effekter Bedre patientoplevet sammenhæng af behandlingen Bedre patientoplevet relationssammenhæng Bedre patientoplevet sammenhæng af informationen Bedre koordinerede forløb. Bedre behandling og pleje Bedre informerede samarbejdspartnere + bedre samarbejde RCT effektmål Biomedicinsk effekt Bedre livskvalitet Procesmål Bedre patientevalueringer Praktiserende læger oplever forløbene som bedre Færre kontakter til vagtlæge Flere kontakter til praktiserende læger????? Note til denne uddelingsversion Flere af resultaterne, der blev præsenteret den 24. maj 2012 er fjernet, da artikler endnu ikke er publiceret OG da afhandling endnu ikke er antaget til ph.d.-forsvar! Artikel 3: Livskvalitet og patientevalueringer målt efter 8, 30, og 52 uger Livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C30 30 items -> seks funktionsskalaer, ni symptomskalaer valideret dansk oversat spørgeskema der blev også målt livskvalitet før inklusion Patienternes evalueringer af deres forløb ad hoc pilot testet spørgeskema otte items Materiale 6

7 % of positive answers % of positive answers Livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C30 EORTC QLQ-C En forskel på 10 enheder angives normalt som en betydningsfuld forskel! (uanset skala) Patientevalueringer Patientevalueringer Dikotomisering: 8 ugers patientevalueringer ugers patientevalueringer Item nr Item nr Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value= Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value=

8 % of positive answers % of positive answers 30 ugers patientevalueringer ugers patientevalueringer Item nr Item nr Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value= Rød er forløbskoordinator-gruppe Konklusion på Artikel 3 Livskvalitet og patientevalueringer Ingen forskel i livskvalitet Tendens til bedre patientevalueringer Flere items statistisk signifikant forskellige Interaktionsanalyser viste ingen tegn til at særlige undergrupper (køn, alder og cancer type) fik særlig effekt af CM. Pårørendes evalueringer Spørgeskema vedlagt 30 ugers patientskemaet 102 besvarelser fra hver gruppe (83% af sendte spørgeskema blev returneret) 14 af 17 udsagn til fordel for forløbskoordination Flere forløbskoordinator-pårørende tilsluttede sig udsagnet: Jeg vidste, hvor jeg kunne henvende mig, hvis jeg havde spørgsmål til eventuel genoptræning af min pårørende. PRR 1.12 ( ; p=0.004) Dawson J et al. BMJ 2010;340:bmj.c by British Medical Journal Publishing Group Er resultaterne troværdige? Validitets-overvejelser Stabil kontrolgruppe? Teoretisk virksom intervention + Intervention fidelity? Valide og følsomme måleredskaber? RCT designet er guldstandard, men Bias som følge af kun en afdeling og ingen blinding Diffusion af intervention/ spillover effect? Reporting bias (forbedret oplevelse/ devaluering)? Confounding attrition (hvis skævt frafald undervejs) Større frafald i FK gruppe (men ikke stat. sign.) Multivariat justerede analyser viste det samme!?? Forbedringer på trods af at Afdeling P performer relativt godt Reproducerbarhed? 8

9 Artikel 4: Praktiserende lægers evalueringer + Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Spørgeskema sendt til patienternes praktiserende læger 30 uger efter patienternes inklusionsdato 20 items (spørgsmål eller udsagn) Udtræk fra Sygesikringsregistret 90 dage forud for inklusion til 270 dage efter inklusion Praktiserende lægers evalueringer Konklusion vedrørende de praktiserende lægers evalueringer Praktiserende læger til FK patienter var mere tilfredse med informationen fra sygehuset oplevede færre informationsmangler oplyste sjældnere at kontakte sygehuset Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Kontakter til praktiserende læge 9

10 Kontakter til vagtlæge-ordning Konklusion på Artikel 4 Praktiserende lægers evalueringer +Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Praktiserende læger til FK patienter var mere tilfredse med informationen fra sygehuset oplevede færre informationsmangler oplyste sjældnere at kontakte sygehuset Forløbskoordinator-patienter havde flere kontakter til vagtlæge-systemet Er resultaterne troværdige? Validitets-overvejelser Stabil kontrolgruppe? Teoretisk virksom intervention + Intervention fidelity? Valide og følsomme effektmål? RCT designet er guldstandard, men Bias som følge af kun en afdeling og ingen blinding Diffusion af intervention/ spillover effect? Reporting bias (som følge af egen læges viden om et projekt)? Ekstra analyser ingen forskel Confounding attrition (hvis skævt frafald undervejs) Større frafald i FK gruppe (men ikke stat. sign.) Delvist taget højde for i analyserne?? Reproducerbarhed? Case management Opsøgende telefonkontakter under hele behandlingsforløbet Psykosocial støtte Information Forløbsovervågning og optimering Information til sundhedspersoner udenfor Afdeling P Resumé af interventionen, hypoteser og fund Intermediære effekter Bedre patientoplevet sammenhæng af behandlingen Bedre patientoplevet relationssammenhæng Bedre patientoplevet sammenhæng af informationen Bedre koordinerede forløb. Bedre behandling og pleje Bedre informerede samarbejdspartnere + bedre samarbejde RCT effektmål Biomedicinsk effekt Bedre livskvalitet Procesmål NEJ! Bedre JA! patientevalueringer Praktiserende læger oplever forløbene JA! som bedre Færre kontakter til vagtlæge NEJ! Tværtimod! Flere kontakter til praktiserende NEJ! læger Spørgsmål og kommentarer Danske publikationer om forløbskoordinatorer kronisk sygdom og kræft (uddrag) 10

11 Case manager-funktion til patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital Tre-armet RCT med 304 deltagere ( ) Patienter indlagt med opblussen i svær KOL Hospitalsforankret case manager-funktion, der medvirkede til hensigtsmæssig udskrivelse, foretog hjemmebesøg og telefonkontakter. Resultater: Ingen forskel mellem grupperne mht Livskvalitet Patienttilfredshed Lungefunktionsparametre Forbrug af sundhedsydelser Patientforløbsvejledere i onkologien Onkologisk Afd R, OUH Et årigt projekt ( ); to sygeplejersker ansat Før-efter evaluering Alle nyhenviste kræftpatienter fik sammen med indkaldelsesbrevet tilsendt en informationspjece om patientforløbsvejlederne og disses telefontid (8-15). Fund: Halvering af opkald til afdelinger fra patienter, 1/3 færre opkald fra samarbejdspartnere. Oplevelsen af nogen havde overblik blev forbedret, men flere Ved ikke -svar. Markant reduktion i det det faste personales oplevelse af afbrydelser. Kilde: Patientforløbsvejledere i onkologien Dieperink, K; Poulsen, MB; Andreasen, A; Sygeplejersken ; Vol. 108, Nr. 25/26, s Ref: Birthe Hellquist Dahl; Masterprojekt i Kvalitet og Ledelse Kvalitative studier af FK-funktioner Forløbsvejlederes betydning for gynækologiske kræftpatienter (1/2) Gynækologisk afdeling, OUH Forløbsvejleder funktion (FV; Eng: nurse navigator) Pragmatisk udviklet model FV var erfarne sygeplejersker med adgang til PAS og bookingsystemer FV fungerede også som ambulatoriesygeplejerske Tilbud om én FV fra henvisning frem til operationsindlæggelse (derfra overtog en kontaktperson) Første kontakt foregik ved telefonopringning fra FV Indhold: Hvordan: udgående (proaktiv) og reaktiv kontakt, deltog i mødet med lægen i amb. og eftermøde Hvad: information og støtte (empowerment), rebooking og formidle kontakt til andre aktører. THYGESEN, M., PEDERSEN, B., KRAGSTRUP, J., WAGNER, L., MOGENSEN, O. Benefits and challenges perceived by patients w ith cancer w hen offered a nurse navigator. International Journal of Integrated Care,11,.Oct Available at: w w.ijic.org/index.php/ijic/article/view /URN%3A NBN%3ANL%3AUI%3A Forløbsvejlederes betydning for gynækologiske kræftpatienter (2/2) Kvalitativt studie 5 af 14 kvinder der fik tilbud om FVs hjælp deltog i undersøgelsen Data: dagbøger, observation af mødet mellem FV og patient samt to semistrukt. interviews med hver patient. Fænomenologisk-hermeneutisk analytisk tilgang Hovedfund : Oplevede fordele: Pålidelig og imødekommende sundhedsprofessionel med kendskab til forløbet ( sikkerhedsbase ) Oplevede udfordringer: Ikke at blive genkendt af FV, at blive afvist eller ikke-hjulpet Forståelsesramme: Bowlbys tilknytningsteori : Når man er syg knytter man sig til sundhedspersoner, som vurderes at ville og kunne hjælpe. Kendalls kritiske perioder -> AFKOBLING AF FORLØBSKOORDINATOR?? 11

12 Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Forløbskoordinatorfunktionen (FKF) i Nyborg Kommune beskæftiger sig med kronisk syge hjerte-patienter Aktør-netværksteori (deltagerobservation og interviews) Fund: Et paradoks: På den ene side har FKF nogle fleksible og åbne dimensioner [ ], hvorfor det bliver nemt for mange aktører at knytte an til den. På den anden side betyder fleksibiliteten [ ], at det for udenforstående bliver uigennemskueligt, hvad FKF kan bruges til, og derfor svært for dem at knytte an til den. FKs personlige og uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning. Meningsskabende koordination MEN ikke sammenhængsskabende koordination. (Pga. manglende adgang til it-systemer og medarbejdere i andre sektorer) Forstærket indsats for kronisk syge projekt under SST Som følge af Kvalitetsreformen er der afsat 590 millioner d.kr. til en forstærket indsats for kronisk syge i årene Mange delprojekter Videreudvikling af Generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom (version 2.0) Sofie Gorm Hansen og Thea Suldrup Jørgensen kandidatopgave i folkesundhedsvidenskab, KU, (Sammendrag som AKF notat) Forløbskoordinering i regioner og kommuner Rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen, 2011 Workshops og survey med ansatte i kommuner og regioner Erfaringer vedr. forløbskoordinator Stor variation i organisering, terminologi og ansvarsområde. Stor udfordring af koordinere på tværs af sektorer. Ingen projekter med sektordelt forløbskoordinerende funktion er blevet videreført! Samarbejdende koordination VS Visiterende koordination Enighed om at forløbskoordinator bør være en visiteret ydelse MEN uklarhed om hvordan og hvorfor? Overblik / resumé Stort fokus på forløb! Mange igangværende projekter mhp. at skabe bedre patientoplevede forløb Forløbskoordinator-begrebet er ikke entydigt Interventionerne er komplekse. Skaber dedikerede informations-, støtte- og koordinations- medarbejdere bedre forløb? Hvis added value -> universel generisk funktionsbeskrivelse? Tak for opmærksomheden! 12

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Analyserapport Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb. Spørgeskemaundersøgelse. forløbskoordination på kræftområdet

Analyserapport Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb. Spørgeskemaundersøgelse. forløbskoordination på kræftområdet Analyserapport Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb Spørgeskemaundersøgelse om forløbskoordination på kræftområdet Udarbejdet af temagruppen Overgange i udredning, diagnostik

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Case studie af overgangsproblematikker. i kræftpatienters behandlingsforløb

Case studie af overgangsproblematikker. i kræftpatienters behandlingsforløb Projektnotat Kvalitet & Patientsikkerhed, Kræftens Bekæmpelse Case studie af overgangsproblematikker i kræftpatienters behandlingsforløb Side 1 Udarbejdet af Kvalitet & Patientsikkerhed, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere