Program. Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb. Sundhedsvæsenets udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program. Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb. Sundhedsvæsenets udfordringer"

Transkript

1 Effekten af forløbskoordinatorer til optimering af kræftforløb Et randomiseret kontrolleret forsøg ved Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Christian Nielsen Wulff Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Program Sundhedsvæsenets udfordringer Forløbskoordinator-funktioner Forskellige funktionsbeskrivelser Forskningsprojekt ved Afd. P, Aarhus Sygehus Formål Metode Resultater Resumé Andre danske publikationer Spørgsmål og diskussion (ca 30 minutter) SPØRG LØS UNDERVEJS! Sundhedsvæsenets udfordringer Flere behandlingsmuligheder -> Tiltagende specialisering -> Risiko for at patienter opfatter forløb som fragmenterede -> Større behov for koordination og kommunikation. Patienter efterlyser kontinuitet, information og støtte, samt gennemgående kontaktpersoner. Stigende ressourcepres på sundhedsvæsenet Antallet af kronikere og kræftpatienter er stigende De mest syge og sårbare patienter er meget dyre 1

2 Berlingske Tidende, 15. marts 2010 To typer forløbskoordinator Kronisk sygdom Forløbskoordinator = case manager Kræft ALLE PATIENTER! ORGANISATORISK Forløbskoordinator - kronisk sygdom Kilde: Forløbsprogrammer for Kronisk Sygdom Generisk model og Forløbsprogram for diabetes; Sundhedsstyrelsen, 2008 Forløbskoordinator - kronisk sygdom Formålet med forløbskoordinatorer er at give patienter med svære, komplekse behov en intensiv, personligt tilpasset støtte. Fordelene kan være, at patienterne får færre indlæggelser, de deltager mere i rehabilitering, de får en større livskvalitet, og de oplever mere sammenhæng i deres sygdomsforløb. Kilde: Men.. er forløbskoordinatorer et middel til at skabe sammenhæng eller blot et forstyrrende element? To typer forløbskoordinator Kronisk sygdom forløbskoordinator = case manager Kræft ALLE PATIENTER! ORGANISATORISK Kilde: 2

3 Finansloven 2011 Styrket forløbskoordinatorfunktion Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at gøre det obligatorisk for regionerne at have organisatoriske forløbskoordinatorfunktioner på sygehusniveau, som sikrer løbende koordinering af forløb for kræft- og hjertepatienter både internt på afdelingerne og mellem sygehuse. Udmøntningsplan for Kræftplan III Forløbskoordinator-funktionen inkluderes [ i revisionen af pakkeforløb for kræft ] under hensyntagen til allerede eksisterende forløbskoordinator-funktioner og deres organisering. Kilde: Fælles udmøntningsplan for Kræftplan III (maj 2011) Kilde: Aftaler om finansloven for 2011, november 2010 (side 74) Det faglige oplæg til Kræftplan III Mere end en slags forløbskoordinator Der igangsat flere initiativer til at understøtte sammenhængende patientforløb for kræftpatienter. Der er dog ikke et samlet overblik over de forskellige koordinationsformer og effekterne heraf. Der bør foretages en systematisk opsamling af lokale erfaringer med koordinerende tiltag indenfor og mellem sektorer som fx multidisciplinære teams, forløbskoordinatorer og kontaktpersonordninger med henblik på udbredelse af god praksis. Formål og arbejdsopgaver? Konsekvenser? Hvilke patienter? De mest komplekse eller alle indenfor en diagnose? Placering? Kvalifikationer? Kilde: Styrket indsats på kræftområdet, Sundhedsstyrelsen, Juni 2010 Ph.d.-projekt Jens Søndergaard, professor, speciallæge i almen medicin og farmakologi Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Peter Vedsted, professor, læge Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Søren Laurberg, professor, overkirurg Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Peter C. Rasmussen, overkirurg Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Frede Olesen, professor, speciallæge i almen medicin Forskningsenheden for Almen Praksis Henriette Vind Thaysen, klinisk sygeplejespecialist Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Mette Søndergaard, forløbskoordinatorer Afdeling K, Randers Centralsygehus Trine Røge, forløbskoordinatorer Afdeling D, Aarhus Universitetshospital 3

4 Baggrund for projektet 2006 Bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet Sammenhæng for Kræftpatienter + Særbevilling fra Kræftens Bekæmpelse til case manager-løn Case management and the case manager Based on the needs and values of the patient, and in collaboration with all service providers, the case manager links patients with appropriate providers and resources throughout the continuum of health and human services and care settings, while ensuring that the care provided is safe, effective, client-centered, timely, efficient, and equitable. Formål med ph.d.-projektet Artikel 1: 1. At præsentere indholdet og effekt af case management (CM) på kræftområdet baseret på en systematisk litteraturgennemgang. 2. At udvikle, implementere og præsentere gennemførligheden af et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), der afprøvede en hospitalsforankret CM model. 3. At analysere effekten af den udviklede CM-model på den patienternes helbredsrelaterede livskvalitet og patientevalueringer. 4. At belyse effekten af CM-modellen på baggrund af de praktiserende lægers evalueringer samt patienternes kontakter til de praktiserende læger og vagtlæger. Effekt af case manager på kræftområdet Dårligt belyst hidtil kun syv RCTs interventioner meget forskellige evalueret med et utal af forskellige effektmål tvetydige resultater Lignende funktioner f.eks. coordinators, navigators Endnu ingen danske forsøg Kort om lodtrækningsprojektet (delstudier 2-4) Patienter med kolorectalcancer Forløb ved Afd. P, Aarhus Universitetshospital Rekruttering: 11. marts 2009 til 29. dec Alm. forløb VS Alm. forløb+forløbskoordinator Effektmål: 1 o : Livskvalitet og patientevalueringer 2 o : Praktiserende lægers evalueringer af forløb Antal kontakter til prakt. læger og vagtlæge Pårørendes evalueringer (Genindlæggelser og indlæggelsesvarighed) 4

5 Hvad gennemgik/ fik patienterne? Kontrol-gruppe Vanlige forløb ved afdelingen inkl. information om kontaktpersoner Forløbskoordinator-gruppe Så tidligt som muligt: Behovsafdækkende samtale Information om: hvad forløbskoordinator påtænkte at gøre (se nedenfor) hvad forløbskoordinator kunne hjælpe med ved behov kontaktoplysninger direkte telefon mellem (hverdage) (Ingen bookning af forløb!) Gennem behandlingsforløbet: (slut: 4 uger efter sidste planlagte beh.tiltag) Forløbsovervågning og deltagelse i rectumkonferencer Telefonisk patientkontakt hver anden uge Møde patienten i afdelingen (hvis muligt) Korrektion af forløb, information og støtte Informere praktiserende læge ved skift i behandlingsstatus PaT Plot Artikel 2 om metode og gennemførlighed: Tidsforbrug og antal kontakter gennemsnit opgjort for de 61 først inkluderede patienter 205 minutter personkontakt (IQR ) 9,7 kontakter/ pr forløb til pt. og pårørende (IQR 5-13) 3,9 ansigt-til-ansigt møder 3,6 udgående forløbskoordinator-opkald 1,6 indgående telefonopkald fra patienter 0,6 indgående telefonopkald fra pårørende 2,3 breve til praktiserende læge pr. forløb (IQR 2-3) Tidsforbrug (%-vis) opgjort på kontakt 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter Arbejde opgjort i forhold til VIPS-kategori 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter Patienten Pårørende Professionelle Støtte Information Koordinering Medinddragelse 5

6 Arbejde opgjort på kontaktform 61 patienter fulgt i 12 måneder; i alt minutter (ekskl. professionelle) Personlig kontakt Udgående opkald Indgående opkald Case management Opsøgende telefonkontakter under hele behandlingsforløbet Psykosocial støtte Information Ph.d.-projektets hypoteser Forløbsovervågning og optimering Information til sundhedspersoner udenfor Afdeling P Intermediære effekter Bedre patientoplevet sammenhæng af behandlingen Bedre patientoplevet relationssammenhæng Bedre patientoplevet sammenhæng af informationen Bedre koordinerede forløb. Bedre behandling og pleje Bedre informerede samarbejdspartnere + bedre samarbejde RCT effektmål Biomedicinsk effekt Bedre livskvalitet Procesmål Bedre patientevalueringer Praktiserende læger oplever forløbene som bedre Færre kontakter til vagtlæge Flere kontakter til praktiserende læger????? Note til denne uddelingsversion Flere af resultaterne, der blev præsenteret den 24. maj 2012 er fjernet, da artikler endnu ikke er publiceret OG da afhandling endnu ikke er antaget til ph.d.-forsvar! Artikel 3: Livskvalitet og patientevalueringer målt efter 8, 30, og 52 uger Livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C30 30 items -> seks funktionsskalaer, ni symptomskalaer valideret dansk oversat spørgeskema der blev også målt livskvalitet før inklusion Patienternes evalueringer af deres forløb ad hoc pilot testet spørgeskema otte items Materiale 6

7 % of positive answers % of positive answers Livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C30 EORTC QLQ-C En forskel på 10 enheder angives normalt som en betydningsfuld forskel! (uanset skala) Patientevalueringer Patientevalueringer Dikotomisering: 8 ugers patientevalueringer ugers patientevalueringer Item nr Item nr Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value= Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value=

8 % of positive answers % of positive answers 30 ugers patientevalueringer ugers patientevalueringer Item nr Item nr Rød er forløbskoordinator-gruppe P-value= Rød er forløbskoordinator-gruppe Konklusion på Artikel 3 Livskvalitet og patientevalueringer Ingen forskel i livskvalitet Tendens til bedre patientevalueringer Flere items statistisk signifikant forskellige Interaktionsanalyser viste ingen tegn til at særlige undergrupper (køn, alder og cancer type) fik særlig effekt af CM. Pårørendes evalueringer Spørgeskema vedlagt 30 ugers patientskemaet 102 besvarelser fra hver gruppe (83% af sendte spørgeskema blev returneret) 14 af 17 udsagn til fordel for forløbskoordination Flere forløbskoordinator-pårørende tilsluttede sig udsagnet: Jeg vidste, hvor jeg kunne henvende mig, hvis jeg havde spørgsmål til eventuel genoptræning af min pårørende. PRR 1.12 ( ; p=0.004) Dawson J et al. BMJ 2010;340:bmj.c by British Medical Journal Publishing Group Er resultaterne troværdige? Validitets-overvejelser Stabil kontrolgruppe? Teoretisk virksom intervention + Intervention fidelity? Valide og følsomme måleredskaber? RCT designet er guldstandard, men Bias som følge af kun en afdeling og ingen blinding Diffusion af intervention/ spillover effect? Reporting bias (forbedret oplevelse/ devaluering)? Confounding attrition (hvis skævt frafald undervejs) Større frafald i FK gruppe (men ikke stat. sign.) Multivariat justerede analyser viste det samme!?? Forbedringer på trods af at Afdeling P performer relativt godt Reproducerbarhed? 8

9 Artikel 4: Praktiserende lægers evalueringer + Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Spørgeskema sendt til patienternes praktiserende læger 30 uger efter patienternes inklusionsdato 20 items (spørgsmål eller udsagn) Udtræk fra Sygesikringsregistret 90 dage forud for inklusion til 270 dage efter inklusion Praktiserende lægers evalueringer Konklusion vedrørende de praktiserende lægers evalueringer Praktiserende læger til FK patienter var mere tilfredse med informationen fra sygehuset oplevede færre informationsmangler oplyste sjældnere at kontakte sygehuset Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Kontakter til praktiserende læge 9

10 Kontakter til vagtlæge-ordning Konklusion på Artikel 4 Praktiserende lægers evalueringer +Patienternes kontakter til praktiserende læge og vagtlæge Praktiserende læger til FK patienter var mere tilfredse med informationen fra sygehuset oplevede færre informationsmangler oplyste sjældnere at kontakte sygehuset Forløbskoordinator-patienter havde flere kontakter til vagtlæge-systemet Er resultaterne troværdige? Validitets-overvejelser Stabil kontrolgruppe? Teoretisk virksom intervention + Intervention fidelity? Valide og følsomme effektmål? RCT designet er guldstandard, men Bias som følge af kun en afdeling og ingen blinding Diffusion af intervention/ spillover effect? Reporting bias (som følge af egen læges viden om et projekt)? Ekstra analyser ingen forskel Confounding attrition (hvis skævt frafald undervejs) Større frafald i FK gruppe (men ikke stat. sign.) Delvist taget højde for i analyserne?? Reproducerbarhed? Case management Opsøgende telefonkontakter under hele behandlingsforløbet Psykosocial støtte Information Forløbsovervågning og optimering Information til sundhedspersoner udenfor Afdeling P Resumé af interventionen, hypoteser og fund Intermediære effekter Bedre patientoplevet sammenhæng af behandlingen Bedre patientoplevet relationssammenhæng Bedre patientoplevet sammenhæng af informationen Bedre koordinerede forløb. Bedre behandling og pleje Bedre informerede samarbejdspartnere + bedre samarbejde RCT effektmål Biomedicinsk effekt Bedre livskvalitet Procesmål NEJ! Bedre JA! patientevalueringer Praktiserende læger oplever forløbene JA! som bedre Færre kontakter til vagtlæge NEJ! Tværtimod! Flere kontakter til praktiserende NEJ! læger Spørgsmål og kommentarer Danske publikationer om forløbskoordinatorer kronisk sygdom og kræft (uddrag) 10

11 Case manager-funktion til patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital Tre-armet RCT med 304 deltagere ( ) Patienter indlagt med opblussen i svær KOL Hospitalsforankret case manager-funktion, der medvirkede til hensigtsmæssig udskrivelse, foretog hjemmebesøg og telefonkontakter. Resultater: Ingen forskel mellem grupperne mht Livskvalitet Patienttilfredshed Lungefunktionsparametre Forbrug af sundhedsydelser Patientforløbsvejledere i onkologien Onkologisk Afd R, OUH Et årigt projekt ( ); to sygeplejersker ansat Før-efter evaluering Alle nyhenviste kræftpatienter fik sammen med indkaldelsesbrevet tilsendt en informationspjece om patientforløbsvejlederne og disses telefontid (8-15). Fund: Halvering af opkald til afdelinger fra patienter, 1/3 færre opkald fra samarbejdspartnere. Oplevelsen af nogen havde overblik blev forbedret, men flere Ved ikke -svar. Markant reduktion i det det faste personales oplevelse af afbrydelser. Kilde: Patientforløbsvejledere i onkologien Dieperink, K; Poulsen, MB; Andreasen, A; Sygeplejersken ; Vol. 108, Nr. 25/26, s Ref: Birthe Hellquist Dahl; Masterprojekt i Kvalitet og Ledelse Kvalitative studier af FK-funktioner Forløbsvejlederes betydning for gynækologiske kræftpatienter (1/2) Gynækologisk afdeling, OUH Forløbsvejleder funktion (FV; Eng: nurse navigator) Pragmatisk udviklet model FV var erfarne sygeplejersker med adgang til PAS og bookingsystemer FV fungerede også som ambulatoriesygeplejerske Tilbud om én FV fra henvisning frem til operationsindlæggelse (derfra overtog en kontaktperson) Første kontakt foregik ved telefonopringning fra FV Indhold: Hvordan: udgående (proaktiv) og reaktiv kontakt, deltog i mødet med lægen i amb. og eftermøde Hvad: information og støtte (empowerment), rebooking og formidle kontakt til andre aktører. THYGESEN, M., PEDERSEN, B., KRAGSTRUP, J., WAGNER, L., MOGENSEN, O. Benefits and challenges perceived by patients w ith cancer w hen offered a nurse navigator. International Journal of Integrated Care,11,.Oct Available at: w w.ijic.org/index.php/ijic/article/view /URN%3A NBN%3ANL%3AUI%3A Forløbsvejlederes betydning for gynækologiske kræftpatienter (2/2) Kvalitativt studie 5 af 14 kvinder der fik tilbud om FVs hjælp deltog i undersøgelsen Data: dagbøger, observation af mødet mellem FV og patient samt to semistrukt. interviews med hver patient. Fænomenologisk-hermeneutisk analytisk tilgang Hovedfund : Oplevede fordele: Pålidelig og imødekommende sundhedsprofessionel med kendskab til forløbet ( sikkerhedsbase ) Oplevede udfordringer: Ikke at blive genkendt af FV, at blive afvist eller ikke-hjulpet Forståelsesramme: Bowlbys tilknytningsteori : Når man er syg knytter man sig til sundhedspersoner, som vurderes at ville og kunne hjælpe. Kendalls kritiske perioder -> AFKOBLING AF FORLØBSKOORDINATOR?? 11

12 Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Forløbskoordinatorfunktionen (FKF) i Nyborg Kommune beskæftiger sig med kronisk syge hjerte-patienter Aktør-netværksteori (deltagerobservation og interviews) Fund: Et paradoks: På den ene side har FKF nogle fleksible og åbne dimensioner [ ], hvorfor det bliver nemt for mange aktører at knytte an til den. På den anden side betyder fleksibiliteten [ ], at det for udenforstående bliver uigennemskueligt, hvad FKF kan bruges til, og derfor svært for dem at knytte an til den. FKs personlige og uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning. Meningsskabende koordination MEN ikke sammenhængsskabende koordination. (Pga. manglende adgang til it-systemer og medarbejdere i andre sektorer) Forstærket indsats for kronisk syge projekt under SST Som følge af Kvalitetsreformen er der afsat 590 millioner d.kr. til en forstærket indsats for kronisk syge i årene Mange delprojekter Videreudvikling af Generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom (version 2.0) Sofie Gorm Hansen og Thea Suldrup Jørgensen kandidatopgave i folkesundhedsvidenskab, KU, (Sammendrag som AKF notat) Forløbskoordinering i regioner og kommuner Rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen, 2011 Workshops og survey med ansatte i kommuner og regioner Erfaringer vedr. forløbskoordinator Stor variation i organisering, terminologi og ansvarsområde. Stor udfordring af koordinere på tværs af sektorer. Ingen projekter med sektordelt forløbskoordinerende funktion er blevet videreført! Samarbejdende koordination VS Visiterende koordination Enighed om at forløbskoordinator bør være en visiteret ydelse MEN uklarhed om hvordan og hvorfor? Overblik / resumé Stort fokus på forløb! Mange igangværende projekter mhp. at skabe bedre patientoplevede forløb Forløbskoordinator-begrebet er ikke entydigt Interventionerne er komplekse. Skaber dedikerede informations-, støtte- og koordinations- medarbejdere bedre forløb? Hvis added value -> universel generisk funktionsbeskrivelse? Tak for opmærksomheden! 12

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Bedre patientoplevelser hvordan?

Bedre patientoplevelser hvordan? Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP 2009 Januar 2012 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bedre patientoplevelser hvordan?

Bedre patientoplevelser hvordan? Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP Januar 20 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2 Gode eksempler

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Indlæg til møde 16/6 2011 i netværksgruppen om forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse v/peter Bogason, Bogason Consulting Konsortium

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA Business Innovation and Concept Creation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus (Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere