HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT"

Transkript

1 HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011

2 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: livmoderhalskræft, screening Sprog: Dansk Kategori: anbefaling Version: 1,0 Versionsdato: 4. maj 2011 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2011 Elektronisk ISBN: Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

3 Forord Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Screening for livmoderhalskræft er et tilbud til kvinder i alle regioner. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 anbefalinger på området, men udviklingen i vores viden om humant papillomvirus (HPV) - der er nødvendig for udviklingen af livmoderhalskræft, og som det nu er muligt at teste for såvel som at vaccinere imod - gør det nødvendigt allerede nu at opdatere anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i juni 2009 en arbejdsgruppe, der står bag disse anbefalinger. Formålet med opdateringen af anbefalingerne er, at sikre at screeningsprogrammets metoder, tilrettelæggelse, gennemførelse og kvalitetsudvikling foregår på et højt fagligt niveau og med den bedst mulige dækningsgrad. Desuden er det formålet at sikre ensartet praksis i regionerne for opfølgning på abnorme celleprøver fundet ved screening samt at kvalitetssikre screeningsprogrammet. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft højere end i de fleste andre europæiske lande, og med udgangspunkt i de internationale retningslinier anbefales det fortsat, at alle kvinder mellem 23 og 65 år inviteres til screening for livmoderhalskræft: I aldersgruppen år hvert tredje år og herefter hvert femte år. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft desuden fortsat høj i aldersgrupperne over 65 år. Med de opdaterede anbefalinger er der taget højde for dette, idet det anbefales at screening mod livmoderhalskræft hos årige kvinder kun stopper, hvis der ikke kan påvises HPV. Målgruppen for de opdaterede anbefalinger er politikere, administratorer og sundhedsfagligt personale, som er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af de forebyggende undersøgelser for livmoderhalskræft - herunder de praktiserende læger, som varetager prøvetagning og som har ansvar for opfølgning, samt patologiafdelingerne, hvor celleprøverne undersøges. Anbefalingerne er vigtige for alle, der beskæftiger sig med screening for livmoderhalskræft i det danske sundhedsvæsen, så screening fortsat kan være et effektivt redskab til at forebygge og nedsætte dødeligheden af livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsen, juni 2011 Else Smith, Administrerende direktør Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

4 Indhold Arbejdsgruppens sammensætning 7 Arbejdsgruppens kommissorium 9 Sammenfatning 11 Hovedkonklusioner 11 Anbefalinger vedrørende deltagelse 12 Anbefalinger vedrørende metoder til screening og kvalitetssikring 13 Anbefalinger vedrørende opfølgning på prøvesvar 15 Anbefalinger vedrørende organisation 16 Anbefalinger vedrørende perspektivering 16 1 Indledning 18 2 Kort om livmoderhalskræft Stadier af livmoderhalskræft og behandling HPV som årsag til livmoderhalskræft HPV-vaccination Epidemiologi Konklusion 24 3 Deltagelse Indkaldelsesprocedurer Tilgængelighed Alders- og screeningsinterval Anbefalinger 29 4 Metoder til screening og kvalitetssikring Indikation for celleprøver fra livmoderhalsen Cytologitest som primær screeningsmetode Test for HPV som primær screeningsmetode Sammenligning af cytologitest og test for HPV Triagemetoder Anbefalinger 49 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

5 5 Opfølgning på prøvesvar Svar og opfølgning på screeningstesten Klassifikation af opfølgende vævsprøver Opfølgning efter behandling for forstadier Anbefalinger 54 Opfølgning på prøvesvar 54 6 Organisation National styregruppe Regionale styregrupper Audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft Konklusion Anbefalinger 57 7 Økonomi Erstatning af UST med VBT Test for HPV-DNA anvendt som primær screeningstest fra 60 år Udsendelse af svarbrev til kvinden fra patologiafdelingerne Ændring af opfølgning efter behandling for forstadier Stordriftsfordele Konklusion 67 8 Perspektivering Tilgængelighed Selvtest Vaccination mod HPV: effekt på screeningsprogrammet Anbefalinger Referencer 71 Kapitel 1: Indledning 71 Kapitel 2: Kort om livmoderhalskræft 71 Kapitel 3: Deltagelse og screeningsintervaller 73 Kapitel 4, afsnit 2: Cytologi som primær screeningstest 74 Kapitel 4, afsnit 3: Test for HPV som primær screeningsmetode 76 Kapitel 5: Opfølgning 82 Kapitel 6: Organisation 83 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

6 Kapitel 8: Perspektivering 83 Referencer til bilagene Bilag 88 Bilag 1. Regionernes praksis 88 Bilag 2. Skabeloner for invitationsbrev og erindringsbreve 95 Bilag 3. Prøvetagningsteknikker 104 Bilag 4. Præpareringsteknikker 106 Bilag 5. Automatiseret screening 109 Bilag 6. Bethesdaklassifikation 110 Bilag 7. SNOMED kodning 113 Bilag 8. Test for HPV 118 Bilag 9. Flowdiagrammer for opfølgning 121 Bilag 10. Svar til kvinden 124 Bilag 11. CIN-klassifikation 139 Bilag 12. Nationale kvalitetsindikatorer 140 Bilag 13. Procedurer ved audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft Ordliste Forkortelser 149 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

7 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentant Ledende overlæge Beth Bjerregaard Professor, dr.sci. Bodil Norrild Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Overlæge, dr.med. Iben Holten Ledende overlæge Carsten Rygaard Professor, ph.dr. Flemming Bro Overlæge Marianne Waldstrøm Overlæge, dr.med. Erik Søgård-Andersen Laboratoriechef, Overlæge, dr.med. Ivan Brandslund Overlæge, dr.med. Henrik Westh Overlæge, ph.d. Berit Andersen Ledende overlæge Hans Svanholm Undervisningsbioanalytiker Preben Sandal Overlæge Doris Schledermann Overlæge Kåre Simonsen Lægefaglig Konsulent Britta Ortiz Udpegning og kontaktinformation Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Patologiafdelingen, Herlev Hospital Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Københavns Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Udpeget af Dansk Cytologiforening. Patologisk afdeling, Næstved Sygehus Udpeget af Kræftens Bekæmpelse. Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen, Kræftens Bekæmpelse Udpeget af Dansk kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Udpeget af Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM). Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Udpeget af Dansk Selskab for Patologisk anatomi og cytologi. Klinisk Patologi, Vejle Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Gyn./obs. afdeling, Aalborg Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Biokemi (DSKB). Klinisk Biokemi, Vejle Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. Mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Udpeget af Region Midtjylland. Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Udpeget af Region Midtjylland. Patalogisk Institut, Regionshospitalet Randers Udpeget af Region Nordjylland. Patologiafdelingen, Aalborg Sygehus Udpeget af Region Syddanmark. Afd. for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital Udpeget af Region Hovedstaden. Patologiafdelingen, Hillerød Hospital Udpeget af Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling, Regionshuset, Alléen 15, Sorø Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

8 Konsulent Susan Colding Seniorkonsulent Thomas Birk Andersen Professor Elsebeth Lynge Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg Professor Susanne Krüger Kjær Sekretariatsfunktion Overlæge Ole Andersen Assisterende læge Thea Kølsen Fischer Assisterende læge Andreas Bjerrum Assisterende læge Louise Isager Rabøl Afdelingslæge Sigrid Poulsen Sekretær Charlotte Erdland Udpeget af Danske regioner. Sundheds- og Socialpolitisk kontor, Danske Regioner fra Juni 2009 til oktober 2010 Udpeget af Danske Regioner. Sundheds- og socialpolitisk kontor, Danske Regioner (Fra oktober 2010) Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Dansk Sundhedsinstitut Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (Juni 2009 september 2009) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (September 2009 august 2010) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (Fra september 2010) Sundhedsstyrelsen Borgernære Sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

9 Arbejdsgruppens kommissorium Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nye nationale anbefalinger vedrørende Screening for livmoderhalskræft. Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne, hvorfor der blandt andet er nedsat 5 regionale styregrupper, der lokalt skal styre implementeringen. Der er endvidere i 2009 frigivet såkaldte DUT-midler til at finansiere Sundhedsstyrelsens anbefalinger i de enkelte regioner. Danske Regioner har nedsat en styregruppe, der skal etablere og drive "Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft Screening" (DKLS), som skal koordinere og monitorere screeningen på landsplan. Den nationale kvalitetsstyregruppe har til dette formål i 2008 udarbejdet et sæt på ni kliniske indikatorer med tilhørende standarder til måling af kvaliteten i det samlede screeningsprogram mod livmoderhalskræft. Kvalitetsindikatorerne blev i august 2008 godkendt af Sundhedsstyrelsen, og indsamlingen af data sker fra den 1. januar DKLS har udgivet den første årlige nationale rapport i Set i lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel HPV-vaccination som HPV-test af celleprøver fra livmoderhalsen, har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt at anbefalingerne fra 2007 opdateres. Beslutningen om indførelse af HPV vaccination i Danmark i 2008 vil om en halv snes år formodentlig medføre, at der vil være færre abnorme celleprøver blandt unge kvinder, der deltager i screeningsprogrammet. Grundlaget for screeningsmetoden med cytologisk undersøgelse vil dermed ændres med tiden ligesom screeningsintervaller for forskellige aldersgrupper. Anvendelse af HPV-test som primær screeningsprøve er for tiden under afprøvning i flere store internationale studier. En forventet fremtidig reduktion i prisen for en HPV-test vil fremme indførelsen af denne diagnostik. Opdatering af anbefalingerne skal overvejende udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende publikationer, herunder de relevante videnskabelige selskabers retningslinjer. En foreløbig evaluering af implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 i de enkelte regioner vil blive præsenteret på første møde i arbejdsgruppen med henblik på at inddrage erfaringer fra det igangværende screeningsprogram i revisionen. Opdateringerne skal være kortfattede og operationelle for målgruppen. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for anbefalingerne og står for udsendelsen. Arbejdsgruppens hovedopgaver bliver at: Udarbejde forslag til den fremtidige organisering af screening for livmoderhalskræft Beskrive status for 2007 anbefalingerne Udarbejde forslag til opdatering af Sundhedsstyrelsens informationspjece om "Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Beskrive tiltag som kan øge deltagerprocenten/dækningsgraden Udarbejde forslag til invitationsbreve og geninvitationsbreve Vurdere muligheden for indførelse af test for HPV som primær screeningsmetode og de heraf afledte konsekvenser herunder ændring i aldersgrupper og screeningsintervaller Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

10 Vurdere relevansen af test for HPV som led i opfølgningen af celleforandringer Beskrive snitflader til HPV vaccinationsprogrammet blandt andet beskrive, hvordan resultater fra test for HPV som primær screeningsmetode kan anvendes til kvalitetssikring af vaccinationsprogrammet. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

11 Sammenfatning Hovedkonklusioner Sikre deltagelse Kvinderne sikres information om screening for livmoderhalskræft i form af en landsdækkende pjece, som bør indeholde information om HPV s betydning for udvikling af livmoderhalskræft, vaccination mod HPV og test for HPV. Pjecen bør være tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Celleprøver fra livmoderhalsen i forbindelse med organiseret screening for livmoderhalskræft tages primært af de alment praktiserende læger. Almen praksis bør sikre, at kvinden har let adgang til booking af tid til screeningsundersøgelse. Sikre kvalitet Der anvendes væskebaseret teknik ved prøvetagning og præparering. Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år cytologisk undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen og som triagemetode anvendes test for HPV. Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år test for HPV-DNA af materiale fra livmoderhalsen, og som triagemetode anvendes genotypning af HPV og cytologitest. Hvis HPV ikke påvises ophører screening. Udviklingen følges med henblik på at anvende test for HPV-DNA som primær screeningsmetode fra 50 år. Patologiafdelinger, som undersøger celleprøver fra livmoderhalsen, skal undersøge mindst prøver per år, og patologiafdelingerne er ansvarlige for intern kvalitetssikring og monitorering af resultaterne. Sikre opfølgning Kvinderne skal, hvis de har givet tilladelse, have prøvesvaret tilsendt fra den undersøgende patologiafdeling. Den landsdækkende pjece bør informere om denne mulighed. Der etableres - i regi af Patobanken - en funktion, hvorved den prøvetagende læge modtager en automatisk meddelelse, hvis der ikke er fulgt op på et prøvesvar som anbefalet. Ved opfølgning efter behandling af forstadier til kræft med keglesnitsoperation anbefales en kombination af cytologitest og test for HPV-DNA samt oplysning om resektionsrande. Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nationale anbefalinger vedrørende screening for livmoderhalskræft med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark. Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

12 Første trin i udvikling af livmoderhalskræft er en infektion med humant papillomvirus (HPV). Set i lyset af den hastige udvikling i viden om HPV og mulighed for såvel HPVvaccination som test for HPV har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt, at anbefalingerne fra 2007 allerede nu opdateres. Status for regionernes indførelse af anbefalingerne fra 2007 har desuden vist, at der er områder i anbefalingerne fra 2007, som bør opdateres. Hyppigheden af livmoderhalskræft er faldet siden 1960 erne, hvor de første amter indførte organiseret screening for livmoderhalskræft. Screeningstilbuddet er nu landsdækkende, men der diagnosticeres stadig mange tilfælde af sygdommen. Flere publikationer har vist, at udfordringerne fordeler sig på tre områder: Manglende deltagelse i screeningsprogrammet, falsk negativ screeningsundersøgelse og manglende opfølgning af et abnormt screeningsresultat. Anbefalingerne fokuserer derfor på disse tre områder. Anbefalinger vedrørende deltagelse Når kvinderne inviteres til at deltage i screeningsprogrammet, bør de som minimum modtage et personligt stilet brev og en informationspjece sammen med første invitation. Siden anbefalingerne fra 2007 er der indført vaccination mod HPV som led i det almindelige børnevaccinationsprogram, ligesom test for HPV er blevet mere udbredt. Den hidtidige pjece og skabelonerne til invitations og erindringsbreve bør derfor revideres. En velkendt barriere for deltagelse er de praktiske omstændigheder i forbindelse med tidsbestilling. Almen praksis bør derfor sikre bookingsystemer, som gør det nemt at bestille tid til undersøgelse. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft højere end i de fleste andre europæiske lande - også i de yngre aldersgrupper. Derfor opretholdes den nedre aldersgrænse for screening på 23 år. I de ældste aldersgrupper er forekomsten af livmoderhalskræft også relativ høj, mens hyppigheden af HPV-infektion er forholdsvis lav. Test for HPV kan derfor anvendes til at afgøre om kvinder i alderen år skal ophøre med eller fortsætte i screeningsprogrammet. Hvis der ikke påvises HPV infektion, kan screeningen ophøre. Kvinder på år bør tilbydes screening hvert tredje år, mens kvinder på år bør tilbydes screening hvert femte år. Invitationen til screening for livmoderhalskræft bør bestå af et personligt stilet brev, der udarbejdes efter en landsdækkende skabelon med mulighed for regionale informationer (2007) Kvinderne sikres information om screening for livmoderhalskræft i form af en landsdækkende pjece, der som minimum udsendes sammen med første invitation (2007) Informationspjecen revideres og bør indeholde information om HPV s betydning for udvikling af livmoderhalskræft, vaccination mod HPV og test for HPV (ny) Pjecen bør være tilgængelig på Sundhedstyrelsens hjemmeside. På regionernes hjemmesider bør der gives regional information og henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside (ny). Det kan overvejes at oversætte breve og pjece til de vigtigste sprog. (ny) Ved manglende reaktion på invitationsbrevet udsendes første erindringsbrev efter tre måneder og om nødvendigt andet erindringsbrev efter yderligere tre måneder (revideret) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

13 Celleprøver fra livmoderhalsen i forbindelse med organiseret screening for livmoderhalskræft tages primært af de alment praktiserende læger (2007) Almen praksis bør sikre, at kvinden har let adgang til booking af tid til screeningsundersøgelse (ny) De enkelte regioner bør sikre, at hver enkelt almen praksis (ydernummer) modtager tilbagemelding om deltagerprocent vedrørende tilmeldte kvinder (ny) Kvinder i aldersgruppen fra år bør inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, mens kvinder i aldersgruppen år bør inviteres hvert femte år (2007) Kvinder på 60 år eller derover ophører med screening, hvis der ikke kan påvises HPV ved test for HPV-DNA (ny). Anbefalinger vedrørende metoder til screening og kvalitetssikring Cytologitest har en høj specificitet, dvs,, at man kan stole på et positivt resultat og derved undgå overdiagnosticering. Til gengæld er sensitiviteten lav, dvs at kvinder, som testes negative, alligevel kan have forstadier til kræft. Med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft er det blevet undersøgt, om man i stedet for cytologitest kan anvende test for HPV. Test for HPV har høj sensitivitet, dvs at den med høj sandsynlighed finder de kvinder, som har forstadier, men specificiteten er lav, dvs at også kvinder, som ikke har forstadier, men kun en HPV infektion, testes positive. Det er denne balance mellem en højere sensitivitet og lavere specificitet, der skal tages hensyn til ved en evt. anbefaling om indførsel af test for HPV som primær screeningsmetode. Desværre giver publicerede studier ikke et éntydigt svar på dette spørgsmål. Foruden en høj sensitivitet har test for HPV en høj negativ prædiktiv værdi, dvs. at man kan stole på et negativt resultat. Når man dertil lægger, at incidencen af HPV infektion er lav for kvinder i alderen år, vil arbejdsgruppen anbefale, at test for HPV indføres som primær screeningsmetode fra 60 år, og at screening ophører, hvis der ikke påvises HPVinfektion. Desuden bør litteraturen inden for området følges nøje, og arbejdsgruppen anbefaler at indføre test for HPV som primær screeningsmetode fra kvindens 50 år, såfemt dette understøttes af yderligere dokumentation på området inkl. de europæiske retningslinier. Arbejdsgruppen finder det desuden ønskeligt, at der iværksættes pilotprojekter i 1-2 regioner med start på primær screening med test for HPV fra 50 år, så der kan høstes danske erfaringer. For at nedsætte antallet af uegnede cytologitest anbefales det at indføre væskebaseret teknik ved præparering af celleprøven. Ved indførelse af væskebaseret teknik kan den samme type prøve anvendes både til cytologitest og test for HPV, hvilket er en fordel for såvel prøvetager som kvinden. Den diagnostiske kvalitet af cytologitesten sikres ved monitorering af falsk negative og falske positive undersøgelser. Den diagnostiske kvalitet af test for HPV sikres ved at vurdere sensitivitet og specificitet af de enkelte typer af test på baggrund af internationale og nationale studier. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

14 Metode Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år cytologisk undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen (ny) Som triagemetode ved cytologidiagnoserne ASCUS og LSIL anvendes test for HPV. Anvendelsesområdet afhænger af den valgte HPV test (revideret) Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år test for HPV-DNA af materiale fra livmoderhalsen (ny) Som triagemetode for påvist HPV-infektion ved test for HPV-DNA anvendes genotypning af HPV eller cytologitest (ny) Udviklingen følges med henblik på at anvende test for HPV-DNA som primær screeningsmetode fra 50 år (ny) Alle celleprøver fra livmoderhalsen tages med plastikspatel fra ectocervix og cytobørste fra endocervix eller med en kombibørste (revideret) Der anvendes væskebaseret teknik til præparation af celleprøver fra livmoderhalsen (ny) De enkelte patologiafdelinger bør sikre kvaliteten af prøvetagning ved tilbagemelding til prøvetager om prøvematerialets kvalitet og egnethed samt mulige tiltag for at forbedre kvaliteten (2007) Patologiafdelingerne anvender manuel mikroskopi eventuelt i kombination med computerassisteret og guidet mikroskopi (2007). Kvalitetssikring Celleprøver fra livmoderhalsen (alle indikationer) undersøges på patologiafdelinger (2007) Patologiafdelinger, som undersøger celleprøver fra livmoderhalsen, skal undersøge mindst prøver per år (ny) Bethesda-klassifikation anvendes til diagnostik af celleprøver fra livmoderhalsen (2007) Patologiafdelingerne er ansvarlige for intern kvalitetssikring og monitorering af de(n) test som anvendes i screeningsprogrammet (ny) Den diagnostiske kvalitet i patologiafdelingerne sikres ved regional registrering og monitorering af falsk negative og falsk positive svar (2007) Det kan overvejes at etablere landsdækkende kompetencegivende efteruddannelsesprogrammer for cytobioanalytikere (revideret) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

15 Det kan overvejes, om målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologi kan indeholde uddannelseskrav inden for cervixcytologi (ny) En arbejdsgruppe under Dansk Patologiselskab bør sikre ensartet anvendelse af test for HPV på tværs af regionerne (ny). Anbefalinger vedrørende opfølgning på prøvesvar Når kvinder har en abnorm celleprøve, og/eller der er påvist HPV, er det vigtigt, at dette fund bliver fulgt op som anbefalet. Årsrapporten fra den nationale styregruppe for kvalitetssikring af screeningsprogrammet viser, at dette ikke altid er tilfældet. Der kan være mange årsager til dette: Kvinden ønsker ikke opfølgning, opfølgningen finder sted senere end anbefalet, eller kvinden får ikke tid til opfølgende undersøgelser. Det anbefales derfor, at der sendes svar direkte til kvinden foruden den prøvetagende læge, samt at den prøvetagende læge får en påmindelse, hvis abnorme- eller uegnede prøvesvar ikke følges op som anbefalet. Selvom anbefalingerne primært berører screeningsprøver og opfølgning af disse, er der i rapporten desuden anbefalinger for opfølgning efter behandling med keglesnitsoperation af forstadier. Det skyldes, at det er de samme typer af test, der anvendes i screeningsprogrammet og til opfølgning efter behandling af forstadier, nemlig cytologitest og test for HPV. Bethesda-klassifikation (anbefalet af WHO 2006) anvendes til diagnostik af celleprøver fra livmoderhalsen (2007) Hvis celleprøven er uegnet, bør den gentages tidligst efter tre måneder. Ved to på hinanden følgende uegnede prøver anbefales henvisning til gynækolog (revideret) Ved cytologidiagnoserne ASCUS eller LSIL afhænger opfølgning af resultatet af en supplerende HPV-test (2007) Ved diagnoserne ASCH, AGC, HSIL, AIS og alle typer af maligne celler henvises til gynækolog (2007) Svar til den prøvetagende læge fra patologiafdelingerne skal indeholde diagnosen og anbefalinger for opfølgning (2007) Kvinderne skal, hvis de har givet informeret samtykke, have svar tilsendt fra den undersøgende patologiafdeling (ny) Svar til kvinden bør bestå af et personligt brev, der udarbejdes efter en landsdækkende skabelon med mulighed for regionale justeringer (ny) Der etableres i regi af Patobanken en funktion, hvorved den prøvetagende læge modtager en automatisk meddelelse, hvis der ikke er fulgt op på et prøvesvar som anbefalet (revideret) CIN-klassifikation anvendes til diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen (ny) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

16 Til opfølgning af kvinder behandlet med keglesnitsoperation for forstadier anbefales en kombination af cytologitest og test for HPV-DNA samt oplysning om resektionsrande (ny). Anbefalinger vedrørende organisation Siden 1. januar 2007 har landets fem regioner haft det overordnede ansvar for screeningen for livmoderhalskræft. Selve organiseringen af screeningen er forankret i 16 patologiafdelinger og administreres via Patobanken. Den nationale styregruppe monitorerer vha. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS), hvordan de ni landsdækkende kvalitetsindikatorer opfyldes på landsplan, i regionerne og i de patologiafdelinger, der udfører screening. Den nationale styregruppes hovedopgave er at sikre, at regionernes screeningsprogrammer gennemføres efter ensartede principper og med høj kvalitet. De regionale styregruppers hovedopgave er at monitorere implementering af anbefalingerne og fokusere på at forbedre kerneelementerne i screeningen, dvs at øge deltagerprocenten, øge kvaliteten i prøvetagningen og diagnostikken samt at sikre opfølgning af abnorme testresultater. Den nationale styregruppes hovedopgaver er at (revideret): o Sikre kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft o Sikre, at de nationale kvalitetsindikatorer dækker Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Understøtte kvalitetsudviklingen på området i de regioner og screeningsafdelinger, der har signifikant afvigende indikatorresultater o Årligt opgøre de nationale kvalitetsindikatorer i en ikke-anomymiseret form (DKLS s årsrapport) De fem regionale styregruppers hovedopgaver er at (revideret): o Monitorere patologiafdelingernes implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Monitorere kvaliteten af prøvetagning, diagnostik og den prøvetagende læges opfølgning af abnorme prøvesvar o Sikre, at celleprøver fra livmoderhalsen kun tages inden for screeningsprogrammet eller som kontrol efter behandling af forstadier for herved at mindske den opportunistiske screening o Sikre, at der foretages audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft ved anvendelse af et standardiseret nationalt skema Regionerne bør anvende et fælles landsdækkende administrativt IT-system, som indeholder et indkalde- og rykkersystem samt framelding via Patobanken (2007). Anbefalinger vedrørende perspektivering I de foregående afsnit er beskrevet de områder for forbedring af det danske screeningsprogram mod livmoderhalskræft, hvor arbejdsgruppen har fundet tilstrækkelig evidens for at anbefale indførelse. Der er dog områder, hvor der er potentiale for forbedring af screeningsprogrammet. Det gælder især indsatser, som stiler mod en forbedring af deltagerprocenten ved at sikre bedre tilgængelighed, enten ved at andre end kvindens egen læge tager prøven eller ved en selvtest. Desuden er det nødvendigt at følge den indflydelse, som vaccination mod HPV kan få for screeningsprogrammet. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

17 Der bør igangsættes et pilotprojekt med HPV-selvtest i stedet for andet erindringsbrev (ny) Der bør igangsættes et pilotprojekt med henblik på at lette tilgængeligheden af prøvetagning for den enkelte kvinde (ny) Implementering af HPV-vaccinationsprogrammet bør følges i relation til screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft (revideret) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft bør revideres, når effekten af HPV-vaccinationsprogrammet indtræder Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

18 1 Indledning Screening er et tilbud til en bestemt befolkningsgruppe. Fomålet er at opspore forstadier til sygdom eller sygdom i tidlige stadier hos individ, hvor der ikke er mistanke om sygdom. En screeningsundersøgelse skal så vidt muligt være uden risiko og til minimal gene for den enkelte. Desuden skal der kunne tilbydes en effektiv behandling til de patienter, der efter screening får påvist sygdom. Ved screening for livmoderhalskræft er disse krav opfyldt, idet der oftest opspores forstadier til livmoderhalskræft, som kan behandles og helbredes. Der har været organiseret screening for livmoderhalskræft i Danmark siden begyndelsen af 1960erne. Den første organiserede folkeundersøgelse, som den blev kaldt dengang, var i Frederiksberg Kommune i Derefter blev screening for livmoderhalskræft indført i flere og flere amter. Det var dog først i 2006, at alle amter havde indført screening i hele aldersgruppen år, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark (1). Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne. Danske Regioner har nedsat en national styregruppe, hvis primære opgave er at offentliggøre kvalitetsdata fra screeningsprogrammet. Desuden er der nedsat regionale styregrupper, hvis hovedopgave er at sikre implementering af anbefalingerne i de fem regioner. Første trin i udvikling af livmoderhalskræft er en infektion med humant papillomvirus (HPV). Set i lyset af den hastige udvikling i vores viden om HPV og mulighed for såvel HPV-vaccination som test for HPV, har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt, at anbefalingerne fra 2007 allerede nu opdateres. Anvendelse af test for HPV som primær screeningsmetode er for tiden under afprøvning i flere store internationale studier. Med henblik på forbedring af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark, og for at undgå opportunistiske test for HPV, var det arbejdsgruppens opgave at vurdere, om der var grundlag for at anbefale test for HPV i Danmark som primær screeningsmetode, som metode til kvalitetssikring af resultatet fra anden screeningsmetode (triage) eller som test ved opfølgning på behandling af forstadier (kontrol efter keglesnitsoperation). Status for regionernes indførelse af anbefalingerne fra 2007 har desuden vist områder i anbefalingerne fra 2007, som bør opdateres (bilag 1). Formålet med de opdaterede anbefalinger er således at: Vurdere anvendelse af HPV-test i følgende situationer o o o Som primær screeningsmetode Som triagemetode ved cytologitest som primær screeningsmetode Som kontrolmetode efter keglesnitsoperation Opdatere anbefalingerne fra 2007 Der konstateres fortsat 382 tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark om året (gennemsnit for årene ) (2). Der kan være flere årsager til dette, hvor de hyppigste er manglen- Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

19 de deltagelse, ikke-repræsentativt/fejlfortolket materiale eller manglende opfølgning på et abnormt prøvesvar (3,4). Anbefalingerne indledes med en kort beskrivelse af livmoderhalskræft. De følgende kapitler indeholder tekniske beskrivelser og anbefalinger vedrørende hver af de tre hovedårsager til manglende effekt af screeningsprogrammet: Deltagelse Indkaldeprocedurer Tilgængelighed Alders- og screeningsinterval Metoder til screening og kvalitetssikring Cytologitest som primær screeningsmetode Test for HPV som primær screeningsmetode Triagemetoder Opfølgning af prøvesvar Svar og opfølgning af screeningstesten Opfølgning efter behandling for forstadier Efter de tekniske kapitler følger kapitlerne Organisation og Økonomi. I Perspektivering beskrives bl.a. den formodede effekt af vaccination mod HPV for screeningsprogrammet. I bilagene findes supplerende informationer til de enkelte kapitler. De aktuelle anbefalinger er en opdatering af anbefalingerne fra Anbefalingrene kan læses selvstændigt og indeholder både allerede indførte anbefalinger fra 2007 samt reviderede eller nye anbefalinger. Hvis man ønsker nærmere baggrundsoplysninger vedrørende de anbefalinger, som allerede er indført, henvises dog til anbefalingerne fra 2007 (1). Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

20 2 Kort om livmoderhalskræft Livmoderhalskræft adskiller sig på flere punkter fra en del andre kræftformer. Den forekommer i alle aldre, også hos yngre kvinder. Screening er effektiv, idet der findes veldefinerede forstadier, som kan behandles, hvorved udvikling af kræft undgås. En virusinfektion med HPV-virus er årsag til sygdommen, og der er således mulighed for at vaccinere mod sygdommen. 2.1 Stadier af livmoderhalskræft og behandling Forstadier til livmoderhalskræft Sygdommen begynder som forstadier til kræft. Forstadier til livmoderhalskræft begynder oftest i i livmodermunden og vokser ud derfra. Forstadierne kan inddeles efter sværhedsgrad. De lette forstadier udvikler sig sjældent til kræft, men ca. 30 pct. af de sværeste udvikler sig til kræft i løbet af en årrække (1, 2). Alle forstadier kan helbredes spontant eller gå tilbage til et lavere stadium. Udvikles forstadierne til livmoderhalskræft, er der imidlertid ikke mulighed for at sygdommen kan gå tilbage (figur 2.1). Figur 2.1 Trin i udvikling af livmoderhalskræft Normalt epitel HPV infektion Lette forstadier Svære forstadier Livmoderhalskræft Svære forstadier til livmoderhalskræft behandles med en såkaldt keglesnitsoperation, der består i fjernelse af en vævskegle fra livmoderhalskanalen. En følge af dette indgreb er en øget risiko for for tidlig fødsel. Risikoen bliver fordoblet fra ca. 3,5 pct. til knap 7 pct., men varierer for forskellige operationsmetoder og er tillige afhængig af keglens højde (3, 4, 5, 6). De lette forstadier, der ofte helbredes spontant, følges klinisk med kontroller. Kliniske stadier af livmoderhalskræft Livmoderhalskræft inddeles i fire kliniske stadier. I stadium I, som er det tidligste stadium, vil behandlingen være fjernelse af livmoderen eller i de allertidligste stadier en keglesnitsoperation. I stadium II, hvor sygdommen har bredt sig udenfor livmoderhalsen, vil nogle tilfælde kunne behandles med operation, men andre vil som i stadium III og IV, hvor sygdommen har bredt sig yderligere, blive behandlet med stråle- og kemoterapi (7). Efter strålebehandlingen kan kvinderne på længere sigt få en del bivirkninger. Både blære- og tarmfunktionen og kvindens kønsorganer kan blive påvirket. Kemoterapi giver også bivirkninger på både kort og længere sigt. Den hyppigste kræftform er planocellulært karcinom, der udgør 77 pct. af tilfældene. Ca. 18 pct. er adenokarcinomer. Resten er andre sjældnere kræftformer (8). Den samlede 5-årsoverlevelse efter livmoderhalskræft (alle stadier samlet) er på 65 pct. (9). Tallene dækker over store variationer mellem de kliniske stadier. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger 2012 Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ Region Sjælland, Klinisk Patologi, Næstved og Slagelse Sygehus Indholdsfortegnelse. 1 Rekvirering og mærkning af cervixcytologisk materiale

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kvalitet = viden? Der er adskillige år siden, at jeg rørte ved en bog i denne reol men det er en stor behagelighed at vide, at de står der.

Kvalitet = viden? Der er adskillige år siden, at jeg rørte ved en bog i denne reol men det er en stor behagelighed at vide, at de står der. Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Jens M. Rubak, Pia Ehlers & Flemming Bro Praksisenheden, Århus Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Nordisk Kongres 2009 Kvalitet = viden? Der er adskillige år

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER - praktiske erfaringer i Danmark 2006 En Orientering spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Screening for klamydia med selvtagne

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere