HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT"

Transkript

1 HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011

2 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: livmoderhalskræft, screening Sprog: Dansk Kategori: anbefaling Version: 1,0 Versionsdato: 4. maj 2011 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2011 Elektronisk ISBN: Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

3 Forord Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Screening for livmoderhalskræft er et tilbud til kvinder i alle regioner. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 anbefalinger på området, men udviklingen i vores viden om humant papillomvirus (HPV) - der er nødvendig for udviklingen af livmoderhalskræft, og som det nu er muligt at teste for såvel som at vaccinere imod - gør det nødvendigt allerede nu at opdatere anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i juni 2009 en arbejdsgruppe, der står bag disse anbefalinger. Formålet med opdateringen af anbefalingerne er, at sikre at screeningsprogrammets metoder, tilrettelæggelse, gennemførelse og kvalitetsudvikling foregår på et højt fagligt niveau og med den bedst mulige dækningsgrad. Desuden er det formålet at sikre ensartet praksis i regionerne for opfølgning på abnorme celleprøver fundet ved screening samt at kvalitetssikre screeningsprogrammet. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft højere end i de fleste andre europæiske lande, og med udgangspunkt i de internationale retningslinier anbefales det fortsat, at alle kvinder mellem 23 og 65 år inviteres til screening for livmoderhalskræft: I aldersgruppen år hvert tredje år og herefter hvert femte år. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft desuden fortsat høj i aldersgrupperne over 65 år. Med de opdaterede anbefalinger er der taget højde for dette, idet det anbefales at screening mod livmoderhalskræft hos årige kvinder kun stopper, hvis der ikke kan påvises HPV. Målgruppen for de opdaterede anbefalinger er politikere, administratorer og sundhedsfagligt personale, som er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af de forebyggende undersøgelser for livmoderhalskræft - herunder de praktiserende læger, som varetager prøvetagning og som har ansvar for opfølgning, samt patologiafdelingerne, hvor celleprøverne undersøges. Anbefalingerne er vigtige for alle, der beskæftiger sig med screening for livmoderhalskræft i det danske sundhedsvæsen, så screening fortsat kan være et effektivt redskab til at forebygge og nedsætte dødeligheden af livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsen, juni 2011 Else Smith, Administrerende direktør Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

4 Indhold Arbejdsgruppens sammensætning 7 Arbejdsgruppens kommissorium 9 Sammenfatning 11 Hovedkonklusioner 11 Anbefalinger vedrørende deltagelse 12 Anbefalinger vedrørende metoder til screening og kvalitetssikring 13 Anbefalinger vedrørende opfølgning på prøvesvar 15 Anbefalinger vedrørende organisation 16 Anbefalinger vedrørende perspektivering 16 1 Indledning 18 2 Kort om livmoderhalskræft Stadier af livmoderhalskræft og behandling HPV som årsag til livmoderhalskræft HPV-vaccination Epidemiologi Konklusion 24 3 Deltagelse Indkaldelsesprocedurer Tilgængelighed Alders- og screeningsinterval Anbefalinger 29 4 Metoder til screening og kvalitetssikring Indikation for celleprøver fra livmoderhalsen Cytologitest som primær screeningsmetode Test for HPV som primær screeningsmetode Sammenligning af cytologitest og test for HPV Triagemetoder Anbefalinger 49 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

5 5 Opfølgning på prøvesvar Svar og opfølgning på screeningstesten Klassifikation af opfølgende vævsprøver Opfølgning efter behandling for forstadier Anbefalinger 54 Opfølgning på prøvesvar 54 6 Organisation National styregruppe Regionale styregrupper Audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft Konklusion Anbefalinger 57 7 Økonomi Erstatning af UST med VBT Test for HPV-DNA anvendt som primær screeningstest fra 60 år Udsendelse af svarbrev til kvinden fra patologiafdelingerne Ændring af opfølgning efter behandling for forstadier Stordriftsfordele Konklusion 67 8 Perspektivering Tilgængelighed Selvtest Vaccination mod HPV: effekt på screeningsprogrammet Anbefalinger Referencer 71 Kapitel 1: Indledning 71 Kapitel 2: Kort om livmoderhalskræft 71 Kapitel 3: Deltagelse og screeningsintervaller 73 Kapitel 4, afsnit 2: Cytologi som primær screeningstest 74 Kapitel 4, afsnit 3: Test for HPV som primær screeningsmetode 76 Kapitel 5: Opfølgning 82 Kapitel 6: Organisation 83 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

6 Kapitel 8: Perspektivering 83 Referencer til bilagene Bilag 88 Bilag 1. Regionernes praksis 88 Bilag 2. Skabeloner for invitationsbrev og erindringsbreve 95 Bilag 3. Prøvetagningsteknikker 104 Bilag 4. Præpareringsteknikker 106 Bilag 5. Automatiseret screening 109 Bilag 6. Bethesdaklassifikation 110 Bilag 7. SNOMED kodning 113 Bilag 8. Test for HPV 118 Bilag 9. Flowdiagrammer for opfølgning 121 Bilag 10. Svar til kvinden 124 Bilag 11. CIN-klassifikation 139 Bilag 12. Nationale kvalitetsindikatorer 140 Bilag 13. Procedurer ved audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft Ordliste Forkortelser 149 Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

7 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentant Ledende overlæge Beth Bjerregaard Professor, dr.sci. Bodil Norrild Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Overlæge, dr.med. Iben Holten Ledende overlæge Carsten Rygaard Professor, ph.dr. Flemming Bro Overlæge Marianne Waldstrøm Overlæge, dr.med. Erik Søgård-Andersen Laboratoriechef, Overlæge, dr.med. Ivan Brandslund Overlæge, dr.med. Henrik Westh Overlæge, ph.d. Berit Andersen Ledende overlæge Hans Svanholm Undervisningsbioanalytiker Preben Sandal Overlæge Doris Schledermann Overlæge Kåre Simonsen Lægefaglig Konsulent Britta Ortiz Udpegning og kontaktinformation Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Patologiafdelingen, Herlev Hospital Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Københavns Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Udpeget af Dansk Cytologiforening. Patologisk afdeling, Næstved Sygehus Udpeget af Kræftens Bekæmpelse. Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen, Kræftens Bekæmpelse Udpeget af Dansk kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Udpeget af Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM). Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Udpeget af Dansk Selskab for Patologisk anatomi og cytologi. Klinisk Patologi, Vejle Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Gyn./obs. afdeling, Aalborg Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Biokemi (DSKB). Klinisk Biokemi, Vejle Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. Mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Udpeget af Region Midtjylland. Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Udpeget af Region Midtjylland. Patalogisk Institut, Regionshospitalet Randers Udpeget af Region Nordjylland. Patologiafdelingen, Aalborg Sygehus Udpeget af Region Syddanmark. Afd. for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital Udpeget af Region Hovedstaden. Patologiafdelingen, Hillerød Hospital Udpeget af Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling, Regionshuset, Alléen 15, Sorø Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

8 Konsulent Susan Colding Seniorkonsulent Thomas Birk Andersen Professor Elsebeth Lynge Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg Professor Susanne Krüger Kjær Sekretariatsfunktion Overlæge Ole Andersen Assisterende læge Thea Kølsen Fischer Assisterende læge Andreas Bjerrum Assisterende læge Louise Isager Rabøl Afdelingslæge Sigrid Poulsen Sekretær Charlotte Erdland Udpeget af Danske regioner. Sundheds- og Socialpolitisk kontor, Danske Regioner fra Juni 2009 til oktober 2010 Udpeget af Danske Regioner. Sundheds- og socialpolitisk kontor, Danske Regioner (Fra oktober 2010) Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Dansk Sundhedsinstitut Udpeget af Sundhedsstyrelsen. Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (Juni 2009 september 2009) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (September 2009 august 2010) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab (Fra september 2010) Sundhedsstyrelsen Borgernære Sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling og Beredskab Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

9 Arbejdsgruppens kommissorium Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nye nationale anbefalinger vedrørende Screening for livmoderhalskræft. Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne, hvorfor der blandt andet er nedsat 5 regionale styregrupper, der lokalt skal styre implementeringen. Der er endvidere i 2009 frigivet såkaldte DUT-midler til at finansiere Sundhedsstyrelsens anbefalinger i de enkelte regioner. Danske Regioner har nedsat en styregruppe, der skal etablere og drive "Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft Screening" (DKLS), som skal koordinere og monitorere screeningen på landsplan. Den nationale kvalitetsstyregruppe har til dette formål i 2008 udarbejdet et sæt på ni kliniske indikatorer med tilhørende standarder til måling af kvaliteten i det samlede screeningsprogram mod livmoderhalskræft. Kvalitetsindikatorerne blev i august 2008 godkendt af Sundhedsstyrelsen, og indsamlingen af data sker fra den 1. januar DKLS har udgivet den første årlige nationale rapport i Set i lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel HPV-vaccination som HPV-test af celleprøver fra livmoderhalsen, har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt at anbefalingerne fra 2007 opdateres. Beslutningen om indførelse af HPV vaccination i Danmark i 2008 vil om en halv snes år formodentlig medføre, at der vil være færre abnorme celleprøver blandt unge kvinder, der deltager i screeningsprogrammet. Grundlaget for screeningsmetoden med cytologisk undersøgelse vil dermed ændres med tiden ligesom screeningsintervaller for forskellige aldersgrupper. Anvendelse af HPV-test som primær screeningsprøve er for tiden under afprøvning i flere store internationale studier. En forventet fremtidig reduktion i prisen for en HPV-test vil fremme indførelsen af denne diagnostik. Opdatering af anbefalingerne skal overvejende udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende publikationer, herunder de relevante videnskabelige selskabers retningslinjer. En foreløbig evaluering af implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 i de enkelte regioner vil blive præsenteret på første møde i arbejdsgruppen med henblik på at inddrage erfaringer fra det igangværende screeningsprogram i revisionen. Opdateringerne skal være kortfattede og operationelle for målgruppen. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for anbefalingerne og står for udsendelsen. Arbejdsgruppens hovedopgaver bliver at: Udarbejde forslag til den fremtidige organisering af screening for livmoderhalskræft Beskrive status for 2007 anbefalingerne Udarbejde forslag til opdatering af Sundhedsstyrelsens informationspjece om "Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Beskrive tiltag som kan øge deltagerprocenten/dækningsgraden Udarbejde forslag til invitationsbreve og geninvitationsbreve Vurdere muligheden for indførelse af test for HPV som primær screeningsmetode og de heraf afledte konsekvenser herunder ændring i aldersgrupper og screeningsintervaller Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

10 Vurdere relevansen af test for HPV som led i opfølgningen af celleforandringer Beskrive snitflader til HPV vaccinationsprogrammet blandt andet beskrive, hvordan resultater fra test for HPV som primær screeningsmetode kan anvendes til kvalitetssikring af vaccinationsprogrammet. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

11 Sammenfatning Hovedkonklusioner Sikre deltagelse Kvinderne sikres information om screening for livmoderhalskræft i form af en landsdækkende pjece, som bør indeholde information om HPV s betydning for udvikling af livmoderhalskræft, vaccination mod HPV og test for HPV. Pjecen bør være tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Celleprøver fra livmoderhalsen i forbindelse med organiseret screening for livmoderhalskræft tages primært af de alment praktiserende læger. Almen praksis bør sikre, at kvinden har let adgang til booking af tid til screeningsundersøgelse. Sikre kvalitet Der anvendes væskebaseret teknik ved prøvetagning og præparering. Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år cytologisk undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen og som triagemetode anvendes test for HPV. Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år test for HPV-DNA af materiale fra livmoderhalsen, og som triagemetode anvendes genotypning af HPV og cytologitest. Hvis HPV ikke påvises ophører screening. Udviklingen følges med henblik på at anvende test for HPV-DNA som primær screeningsmetode fra 50 år. Patologiafdelinger, som undersøger celleprøver fra livmoderhalsen, skal undersøge mindst prøver per år, og patologiafdelingerne er ansvarlige for intern kvalitetssikring og monitorering af resultaterne. Sikre opfølgning Kvinderne skal, hvis de har givet tilladelse, have prøvesvaret tilsendt fra den undersøgende patologiafdeling. Den landsdækkende pjece bør informere om denne mulighed. Der etableres - i regi af Patobanken - en funktion, hvorved den prøvetagende læge modtager en automatisk meddelelse, hvis der ikke er fulgt op på et prøvesvar som anbefalet. Ved opfølgning efter behandling af forstadier til kræft med keglesnitsoperation anbefales en kombination af cytologitest og test for HPV-DNA samt oplysning om resektionsrande. Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nationale anbefalinger vedrørende screening for livmoderhalskræft med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark. Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

12 Første trin i udvikling af livmoderhalskræft er en infektion med humant papillomvirus (HPV). Set i lyset af den hastige udvikling i viden om HPV og mulighed for såvel HPVvaccination som test for HPV har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt, at anbefalingerne fra 2007 allerede nu opdateres. Status for regionernes indførelse af anbefalingerne fra 2007 har desuden vist, at der er områder i anbefalingerne fra 2007, som bør opdateres. Hyppigheden af livmoderhalskræft er faldet siden 1960 erne, hvor de første amter indførte organiseret screening for livmoderhalskræft. Screeningstilbuddet er nu landsdækkende, men der diagnosticeres stadig mange tilfælde af sygdommen. Flere publikationer har vist, at udfordringerne fordeler sig på tre områder: Manglende deltagelse i screeningsprogrammet, falsk negativ screeningsundersøgelse og manglende opfølgning af et abnormt screeningsresultat. Anbefalingerne fokuserer derfor på disse tre områder. Anbefalinger vedrørende deltagelse Når kvinderne inviteres til at deltage i screeningsprogrammet, bør de som minimum modtage et personligt stilet brev og en informationspjece sammen med første invitation. Siden anbefalingerne fra 2007 er der indført vaccination mod HPV som led i det almindelige børnevaccinationsprogram, ligesom test for HPV er blevet mere udbredt. Den hidtidige pjece og skabelonerne til invitations og erindringsbreve bør derfor revideres. En velkendt barriere for deltagelse er de praktiske omstændigheder i forbindelse med tidsbestilling. Almen praksis bør derfor sikre bookingsystemer, som gør det nemt at bestille tid til undersøgelse. I Danmark er forekomsten af livmoderhalskræft højere end i de fleste andre europæiske lande - også i de yngre aldersgrupper. Derfor opretholdes den nedre aldersgrænse for screening på 23 år. I de ældste aldersgrupper er forekomsten af livmoderhalskræft også relativ høj, mens hyppigheden af HPV-infektion er forholdsvis lav. Test for HPV kan derfor anvendes til at afgøre om kvinder i alderen år skal ophøre med eller fortsætte i screeningsprogrammet. Hvis der ikke påvises HPV infektion, kan screeningen ophøre. Kvinder på år bør tilbydes screening hvert tredje år, mens kvinder på år bør tilbydes screening hvert femte år. Invitationen til screening for livmoderhalskræft bør bestå af et personligt stilet brev, der udarbejdes efter en landsdækkende skabelon med mulighed for regionale informationer (2007) Kvinderne sikres information om screening for livmoderhalskræft i form af en landsdækkende pjece, der som minimum udsendes sammen med første invitation (2007) Informationspjecen revideres og bør indeholde information om HPV s betydning for udvikling af livmoderhalskræft, vaccination mod HPV og test for HPV (ny) Pjecen bør være tilgængelig på Sundhedstyrelsens hjemmeside. På regionernes hjemmesider bør der gives regional information og henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside (ny). Det kan overvejes at oversætte breve og pjece til de vigtigste sprog. (ny) Ved manglende reaktion på invitationsbrevet udsendes første erindringsbrev efter tre måneder og om nødvendigt andet erindringsbrev efter yderligere tre måneder (revideret) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

13 Celleprøver fra livmoderhalsen i forbindelse med organiseret screening for livmoderhalskræft tages primært af de alment praktiserende læger (2007) Almen praksis bør sikre, at kvinden har let adgang til booking af tid til screeningsundersøgelse (ny) De enkelte regioner bør sikre, at hver enkelt almen praksis (ydernummer) modtager tilbagemelding om deltagerprocent vedrørende tilmeldte kvinder (ny) Kvinder i aldersgruppen fra år bør inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, mens kvinder i aldersgruppen år bør inviteres hvert femte år (2007) Kvinder på 60 år eller derover ophører med screening, hvis der ikke kan påvises HPV ved test for HPV-DNA (ny). Anbefalinger vedrørende metoder til screening og kvalitetssikring Cytologitest har en høj specificitet, dvs,, at man kan stole på et positivt resultat og derved undgå overdiagnosticering. Til gengæld er sensitiviteten lav, dvs at kvinder, som testes negative, alligevel kan have forstadier til kræft. Med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft er det blevet undersøgt, om man i stedet for cytologitest kan anvende test for HPV. Test for HPV har høj sensitivitet, dvs at den med høj sandsynlighed finder de kvinder, som har forstadier, men specificiteten er lav, dvs at også kvinder, som ikke har forstadier, men kun en HPV infektion, testes positive. Det er denne balance mellem en højere sensitivitet og lavere specificitet, der skal tages hensyn til ved en evt. anbefaling om indførsel af test for HPV som primær screeningsmetode. Desværre giver publicerede studier ikke et éntydigt svar på dette spørgsmål. Foruden en høj sensitivitet har test for HPV en høj negativ prædiktiv værdi, dvs. at man kan stole på et negativt resultat. Når man dertil lægger, at incidencen af HPV infektion er lav for kvinder i alderen år, vil arbejdsgruppen anbefale, at test for HPV indføres som primær screeningsmetode fra 60 år, og at screening ophører, hvis der ikke påvises HPVinfektion. Desuden bør litteraturen inden for området følges nøje, og arbejdsgruppen anbefaler at indføre test for HPV som primær screeningsmetode fra kvindens 50 år, såfemt dette understøttes af yderligere dokumentation på området inkl. de europæiske retningslinier. Arbejdsgruppen finder det desuden ønskeligt, at der iværksættes pilotprojekter i 1-2 regioner med start på primær screening med test for HPV fra 50 år, så der kan høstes danske erfaringer. For at nedsætte antallet af uegnede cytologitest anbefales det at indføre væskebaseret teknik ved præparering af celleprøven. Ved indførelse af væskebaseret teknik kan den samme type prøve anvendes både til cytologitest og test for HPV, hvilket er en fordel for såvel prøvetager som kvinden. Den diagnostiske kvalitet af cytologitesten sikres ved monitorering af falsk negative og falske positive undersøgelser. Den diagnostiske kvalitet af test for HPV sikres ved at vurdere sensitivitet og specificitet af de enkelte typer af test på baggrund af internationale og nationale studier. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

14 Metode Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år cytologisk undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen (ny) Som triagemetode ved cytologidiagnoserne ASCUS og LSIL anvendes test for HPV. Anvendelsesområdet afhænger af den valgte HPV test (revideret) Som primær screeningsmetode anvendes i alderen år test for HPV-DNA af materiale fra livmoderhalsen (ny) Som triagemetode for påvist HPV-infektion ved test for HPV-DNA anvendes genotypning af HPV eller cytologitest (ny) Udviklingen følges med henblik på at anvende test for HPV-DNA som primær screeningsmetode fra 50 år (ny) Alle celleprøver fra livmoderhalsen tages med plastikspatel fra ectocervix og cytobørste fra endocervix eller med en kombibørste (revideret) Der anvendes væskebaseret teknik til præparation af celleprøver fra livmoderhalsen (ny) De enkelte patologiafdelinger bør sikre kvaliteten af prøvetagning ved tilbagemelding til prøvetager om prøvematerialets kvalitet og egnethed samt mulige tiltag for at forbedre kvaliteten (2007) Patologiafdelingerne anvender manuel mikroskopi eventuelt i kombination med computerassisteret og guidet mikroskopi (2007). Kvalitetssikring Celleprøver fra livmoderhalsen (alle indikationer) undersøges på patologiafdelinger (2007) Patologiafdelinger, som undersøger celleprøver fra livmoderhalsen, skal undersøge mindst prøver per år (ny) Bethesda-klassifikation anvendes til diagnostik af celleprøver fra livmoderhalsen (2007) Patologiafdelingerne er ansvarlige for intern kvalitetssikring og monitorering af de(n) test som anvendes i screeningsprogrammet (ny) Den diagnostiske kvalitet i patologiafdelingerne sikres ved regional registrering og monitorering af falsk negative og falsk positive svar (2007) Det kan overvejes at etablere landsdækkende kompetencegivende efteruddannelsesprogrammer for cytobioanalytikere (revideret) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

15 Det kan overvejes, om målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologi kan indeholde uddannelseskrav inden for cervixcytologi (ny) En arbejdsgruppe under Dansk Patologiselskab bør sikre ensartet anvendelse af test for HPV på tværs af regionerne (ny). Anbefalinger vedrørende opfølgning på prøvesvar Når kvinder har en abnorm celleprøve, og/eller der er påvist HPV, er det vigtigt, at dette fund bliver fulgt op som anbefalet. Årsrapporten fra den nationale styregruppe for kvalitetssikring af screeningsprogrammet viser, at dette ikke altid er tilfældet. Der kan være mange årsager til dette: Kvinden ønsker ikke opfølgning, opfølgningen finder sted senere end anbefalet, eller kvinden får ikke tid til opfølgende undersøgelser. Det anbefales derfor, at der sendes svar direkte til kvinden foruden den prøvetagende læge, samt at den prøvetagende læge får en påmindelse, hvis abnorme- eller uegnede prøvesvar ikke følges op som anbefalet. Selvom anbefalingerne primært berører screeningsprøver og opfølgning af disse, er der i rapporten desuden anbefalinger for opfølgning efter behandling med keglesnitsoperation af forstadier. Det skyldes, at det er de samme typer af test, der anvendes i screeningsprogrammet og til opfølgning efter behandling af forstadier, nemlig cytologitest og test for HPV. Bethesda-klassifikation (anbefalet af WHO 2006) anvendes til diagnostik af celleprøver fra livmoderhalsen (2007) Hvis celleprøven er uegnet, bør den gentages tidligst efter tre måneder. Ved to på hinanden følgende uegnede prøver anbefales henvisning til gynækolog (revideret) Ved cytologidiagnoserne ASCUS eller LSIL afhænger opfølgning af resultatet af en supplerende HPV-test (2007) Ved diagnoserne ASCH, AGC, HSIL, AIS og alle typer af maligne celler henvises til gynækolog (2007) Svar til den prøvetagende læge fra patologiafdelingerne skal indeholde diagnosen og anbefalinger for opfølgning (2007) Kvinderne skal, hvis de har givet informeret samtykke, have svar tilsendt fra den undersøgende patologiafdeling (ny) Svar til kvinden bør bestå af et personligt brev, der udarbejdes efter en landsdækkende skabelon med mulighed for regionale justeringer (ny) Der etableres i regi af Patobanken en funktion, hvorved den prøvetagende læge modtager en automatisk meddelelse, hvis der ikke er fulgt op på et prøvesvar som anbefalet (revideret) CIN-klassifikation anvendes til diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen (ny) Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

16 Til opfølgning af kvinder behandlet med keglesnitsoperation for forstadier anbefales en kombination af cytologitest og test for HPV-DNA samt oplysning om resektionsrande (ny). Anbefalinger vedrørende organisation Siden 1. januar 2007 har landets fem regioner haft det overordnede ansvar for screeningen for livmoderhalskræft. Selve organiseringen af screeningen er forankret i 16 patologiafdelinger og administreres via Patobanken. Den nationale styregruppe monitorerer vha. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS), hvordan de ni landsdækkende kvalitetsindikatorer opfyldes på landsplan, i regionerne og i de patologiafdelinger, der udfører screening. Den nationale styregruppes hovedopgave er at sikre, at regionernes screeningsprogrammer gennemføres efter ensartede principper og med høj kvalitet. De regionale styregruppers hovedopgave er at monitorere implementering af anbefalingerne og fokusere på at forbedre kerneelementerne i screeningen, dvs at øge deltagerprocenten, øge kvaliteten i prøvetagningen og diagnostikken samt at sikre opfølgning af abnorme testresultater. Den nationale styregruppes hovedopgaver er at (revideret): o Sikre kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft o Sikre, at de nationale kvalitetsindikatorer dækker Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Understøtte kvalitetsudviklingen på området i de regioner og screeningsafdelinger, der har signifikant afvigende indikatorresultater o Årligt opgøre de nationale kvalitetsindikatorer i en ikke-anomymiseret form (DKLS s årsrapport) De fem regionale styregruppers hovedopgaver er at (revideret): o Monitorere patologiafdelingernes implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Monitorere kvaliteten af prøvetagning, diagnostik og den prøvetagende læges opfølgning af abnorme prøvesvar o Sikre, at celleprøver fra livmoderhalsen kun tages inden for screeningsprogrammet eller som kontrol efter behandling af forstadier for herved at mindske den opportunistiske screening o Sikre, at der foretages audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft ved anvendelse af et standardiseret nationalt skema Regionerne bør anvende et fælles landsdækkende administrativt IT-system, som indeholder et indkalde- og rykkersystem samt framelding via Patobanken (2007). Anbefalinger vedrørende perspektivering I de foregående afsnit er beskrevet de områder for forbedring af det danske screeningsprogram mod livmoderhalskræft, hvor arbejdsgruppen har fundet tilstrækkelig evidens for at anbefale indførelse. Der er dog områder, hvor der er potentiale for forbedring af screeningsprogrammet. Det gælder især indsatser, som stiler mod en forbedring af deltagerprocenten ved at sikre bedre tilgængelighed, enten ved at andre end kvindens egen læge tager prøven eller ved en selvtest. Desuden er det nødvendigt at følge den indflydelse, som vaccination mod HPV kan få for screeningsprogrammet. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

17 Der bør igangsættes et pilotprojekt med HPV-selvtest i stedet for andet erindringsbrev (ny) Der bør igangsættes et pilotprojekt med henblik på at lette tilgængeligheden af prøvetagning for den enkelte kvinde (ny) Implementering af HPV-vaccinationsprogrammet bør følges i relation til screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft (revideret) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft bør revideres, når effekten af HPV-vaccinationsprogrammet indtræder Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

18 1 Indledning Screening er et tilbud til en bestemt befolkningsgruppe. Fomålet er at opspore forstadier til sygdom eller sygdom i tidlige stadier hos individ, hvor der ikke er mistanke om sygdom. En screeningsundersøgelse skal så vidt muligt være uden risiko og til minimal gene for den enkelte. Desuden skal der kunne tilbydes en effektiv behandling til de patienter, der efter screening får påvist sygdom. Ved screening for livmoderhalskræft er disse krav opfyldt, idet der oftest opspores forstadier til livmoderhalskræft, som kan behandles og helbredes. Der har været organiseret screening for livmoderhalskræft i Danmark siden begyndelsen af 1960erne. Den første organiserede folkeundersøgelse, som den blev kaldt dengang, var i Frederiksberg Kommune i Derefter blev screening for livmoderhalskræft indført i flere og flere amter. Det var dog først i 2006, at alle amter havde indført screening i hele aldersgruppen år, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft med det formål at forbedre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark (1). Regionerne har siden arbejdet med at indføre anbefalingerne. Danske Regioner har nedsat en national styregruppe, hvis primære opgave er at offentliggøre kvalitetsdata fra screeningsprogrammet. Desuden er der nedsat regionale styregrupper, hvis hovedopgave er at sikre implementering af anbefalingerne i de fem regioner. Første trin i udvikling af livmoderhalskræft er en infektion med humant papillomvirus (HPV). Set i lyset af den hastige udvikling i vores viden om HPV og mulighed for såvel HPV-vaccination som test for HPV, har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt, at anbefalingerne fra 2007 allerede nu opdateres. Anvendelse af test for HPV som primær screeningsmetode er for tiden under afprøvning i flere store internationale studier. Med henblik på forbedring af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark, og for at undgå opportunistiske test for HPV, var det arbejdsgruppens opgave at vurdere, om der var grundlag for at anbefale test for HPV i Danmark som primær screeningsmetode, som metode til kvalitetssikring af resultatet fra anden screeningsmetode (triage) eller som test ved opfølgning på behandling af forstadier (kontrol efter keglesnitsoperation). Status for regionernes indførelse af anbefalingerne fra 2007 har desuden vist områder i anbefalingerne fra 2007, som bør opdateres (bilag 1). Formålet med de opdaterede anbefalinger er således at: Vurdere anvendelse af HPV-test i følgende situationer o o o Som primær screeningsmetode Som triagemetode ved cytologitest som primær screeningsmetode Som kontrolmetode efter keglesnitsoperation Opdatere anbefalingerne fra 2007 Der konstateres fortsat 382 tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark om året (gennemsnit for årene ) (2). Der kan være flere årsager til dette, hvor de hyppigste er manglen- Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

19 de deltagelse, ikke-repræsentativt/fejlfortolket materiale eller manglende opfølgning på et abnormt prøvesvar (3,4). Anbefalingerne indledes med en kort beskrivelse af livmoderhalskræft. De følgende kapitler indeholder tekniske beskrivelser og anbefalinger vedrørende hver af de tre hovedårsager til manglende effekt af screeningsprogrammet: Deltagelse Indkaldeprocedurer Tilgængelighed Alders- og screeningsinterval Metoder til screening og kvalitetssikring Cytologitest som primær screeningsmetode Test for HPV som primær screeningsmetode Triagemetoder Opfølgning af prøvesvar Svar og opfølgning af screeningstesten Opfølgning efter behandling for forstadier Efter de tekniske kapitler følger kapitlerne Organisation og Økonomi. I Perspektivering beskrives bl.a. den formodede effekt af vaccination mod HPV for screeningsprogrammet. I bilagene findes supplerende informationer til de enkelte kapitler. De aktuelle anbefalinger er en opdatering af anbefalingerne fra Anbefalingrene kan læses selvstændigt og indeholder både allerede indførte anbefalinger fra 2007 samt reviderede eller nye anbefalinger. Hvis man ønsker nærmere baggrundsoplysninger vedrørende de anbefalinger, som allerede er indført, henvises dog til anbefalingerne fra 2007 (1). Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

20 2 Kort om livmoderhalskræft Livmoderhalskræft adskiller sig på flere punkter fra en del andre kræftformer. Den forekommer i alle aldre, også hos yngre kvinder. Screening er effektiv, idet der findes veldefinerede forstadier, som kan behandles, hvorved udvikling af kræft undgås. En virusinfektion med HPV-virus er årsag til sygdommen, og der er således mulighed for at vaccinere mod sygdommen. 2.1 Stadier af livmoderhalskræft og behandling Forstadier til livmoderhalskræft Sygdommen begynder som forstadier til kræft. Forstadier til livmoderhalskræft begynder oftest i i livmodermunden og vokser ud derfra. Forstadierne kan inddeles efter sværhedsgrad. De lette forstadier udvikler sig sjældent til kræft, men ca. 30 pct. af de sværeste udvikler sig til kræft i løbet af en årrække (1, 2). Alle forstadier kan helbredes spontant eller gå tilbage til et lavere stadium. Udvikles forstadierne til livmoderhalskræft, er der imidlertid ikke mulighed for at sygdommen kan gå tilbage (figur 2.1). Figur 2.1 Trin i udvikling af livmoderhalskræft Normalt epitel HPV infektion Lette forstadier Svære forstadier Livmoderhalskræft Svære forstadier til livmoderhalskræft behandles med en såkaldt keglesnitsoperation, der består i fjernelse af en vævskegle fra livmoderhalskanalen. En følge af dette indgreb er en øget risiko for for tidlig fødsel. Risikoen bliver fordoblet fra ca. 3,5 pct. til knap 7 pct., men varierer for forskellige operationsmetoder og er tillige afhængig af keglens højde (3, 4, 5, 6). De lette forstadier, der ofte helbredes spontant, følges klinisk med kontroller. Kliniske stadier af livmoderhalskræft Livmoderhalskræft inddeles i fire kliniske stadier. I stadium I, som er det tidligste stadium, vil behandlingen være fjernelse af livmoderen eller i de allertidligste stadier en keglesnitsoperation. I stadium II, hvor sygdommen har bredt sig udenfor livmoderhalsen, vil nogle tilfælde kunne behandles med operation, men andre vil som i stadium III og IV, hvor sygdommen har bredt sig yderligere, blive behandlet med stråle- og kemoterapi (7). Efter strålebehandlingen kan kvinderne på længere sigt få en del bivirkninger. Både blære- og tarmfunktionen og kvindens kønsorganer kan blive påvirket. Kemoterapi giver også bivirkninger på både kort og længere sigt. Den hyppigste kræftform er planocellulært karcinom, der udgør 77 pct. af tilfældene. Ca. 18 pct. er adenokarcinomer. Resten er andre sjældnere kræftformer (8). Den samlede 5-årsoverlevelse efter livmoderhalskræft (alle stadier samlet) er på 65 pct. (9). Tallene dækker over store variationer mellem de kliniske stadier. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011 Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 % Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger 2012 Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

WEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2

WEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2 ScreeningsNyt Nr. 02 - Marts 2011 WEB-OMBOOKING ScreeningsNyt Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland Nyt om side 1 Nyt om side 2 Regionshospitalet Randers Afdeling

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet.dk Human PapillomaVirus HPV Mere end 100 typer 15 højrisiko typer kan give cancer i ano-genital regionen Livstidsrisikoen for

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland ScreeningsNyt Region Midtjylland - september 2015 Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Kvalitetssikring af

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010 Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Generalforsamling Fredag d. 4. marts 2016 kl På Bjerget * Vejle Sygehus

Generalforsamling Fredag d. 4. marts 2016 kl På Bjerget * Vejle Sygehus Generalforsamling 2006-2016 Fredag d. 4. marts 2016 kl.17-18 På Bjerget * Vejle Sygehus Dagsorden 1. Valg af ordstyrer 2. Beretning fra formanden 3. Beretning fra udvalg o.a. 4. Forelæggelse af revideret

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere