Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl Landstingssalen, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl. 9-15 Landstingssalen, Christiansborg"

Transkript

1 Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl Landstingssalen, Christiansborg Skrevet af freelancejournalist Rasmus Krag Jakobsen for Teknologirådet Folketingets Retsudvalg havde taget initiativ til høringen om terrorbekæmpelse på baggrund af et konkret forslag om en ny antiterror-lovpakke, som fremlagt af regeringen og behandles i Folketinget i foråret Tolv eksperter stillede deres viden til rådighed for høringens spørgepanel - Folketingets Retsudvalg. Høringen var struktureret i temaer (tre blokke i programmet), der skulle give politikerne og de øvrige tilhørere et billede af den nuværende terrortrussel, give overblik over lovforslagets juridiske implikationer og behandle de teknologiske muligheder og udfordringer i terrorbekæmpelse. Terror og terrorbekæmpelse Historiker Karsten Fledelius, der bl.a. har beskæftiget sig med terror på Balkan og i Mellemøsten, lagde ud med den optimistiske note, at terroristbekæmpelse faktisk nytter langt hen ad vejen. Han havde kigget på historien og nogle af de attentater, man har forhindret og hvad der gjorde udslaget. Det første eksempel var op til OL i Sydney i 2000, hvor årvågne newzealandske betjente under en rutinemæssig undersøgelse af en gruppe menneskesmuglere i marts 2000 afslørede, at en islamisk terroristenhed forberedte et attentat mod atomreaktoren Lucas Heights i Australien. Fledelius anførte, at nogle af de vigtigste elementer for sikkerheden er det personale, der i forvejen befinder sig i alle de normale, rutinemæssige overvågningsfunktioner, som vi finder rundt omkring i samfundet. Et andet eksempelvis er det flypersonale, der opdagede en person, som ville prøve at antænde en bombe i sin sko. Det er almindelige mennesker, der gør deres job, som er vågne og udhvilede og har sans for at noget ikke er normalt og griber ind. Fledelius pegede også på at gammeldags gedigent politiarbejde ofte er det som fører til opklaring af terrornetværk. Han gav det nyligt optrevlede netværk bestående af unge fra Glostrup med forgreninger til Bosnien og Sverige som eksempel på et meget fint samarbejde mellem dansk, bosnisk og svensk politi. Ressourcerne er derfor godt placeret ved at styrke og udvikle det gængse daglige arbejde, netop fordi terroristerne i høj grad prøver at fungere inden for dagligdagens rammer. Fledelius gav eksempler på, hvordan befolkningen historisk vender sig imod religiøs fanatisme og ideologisk fanatisme, som begge tilslutter sig et autoritært værdisystem, der sætter normale love for menneskelige adfærd ud af kraft. Hans konkludere, at terrorisme betaler sig på kort sigt, især hvis man får ryddet centrale politiske personligheder af vejen. Men på længere sigt kan man konstatere, at det ikke er udsigtsløst at forsøge at bekæmpe terrorisme. Fledelius sluttede af med igen at pege på vigtigheden af at have udhvilet, ukorrupt og velrutineret personale. 1

2 Jesper Ryberg, professor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitetscenter kom med en overordnet kommentar til den udfordring, der ligger, når man fra politisk hold skal træffe beslutninger om borgernes beskyttelse af samfundets sikkerhed den ene side og borgernes retssikkerhed på den anden. Det er ikke en simpel kalkule, men Ryberg ridsede fem spørgsmål op som man i hvert fald må stille sig - en slags tjekliste til politikerne. (1) Hvad er det for en fare, vi udsættes for eller kan blive ramt af ved terrorangreb? I den internationale debat, bl.a. den amerikanske, har kritikere fremført, at der har været en tendens til at overvurdere omfanget af det, man reelt kan blive udsat for. Det er vigtigt at man med antiterrorinitiativer holder sig proportionerne for øje i forhold til andre problemer, man står overfor i samfundet og normalt er vant til at tackle med en vis form for kølighed eller nøgternhed. Ryberg sammenlignede med dødsulykker i forbindelse med såkaldte Sport Utility Vehicles ( SUV en biltype), som slår flere amerikanere ihjel pr. år end terroraktioner. (2) Hvor meget mindskes risikoen for terror ved et konkret terrorinitiativ? Det er åbenlyst vanskeligt at svare på, men et udspil i USA er at kræve dokumentation for at øgede beføjelser til efterretningstjenester og politi vil føre til en mindskelse i risikoen for terrorangreb, før de øgede beføjelser gives. (3) Hvordan rammer et givent antiterrorinitiativ borgerne? Det ligger op til en lang række empirisk underbelyste spørgsmål - og etiske problemer - som f.eks. hvad er omkostningerne ved en i højere grad arbitrær frem for retsligt reguleret magtanvendelse over for borgerne? Eller hvad er egentlig konsekvenserne af øget overvågning - knytter de an til selve overvågningen, til mulig misbrug af overvågning eller til brede samfundsmæssige implikationer af det at overvåge? Tilsvarende spørgsmål kan man stille i forbindelse med øget registrering, øget informationsindsamling og informationsdeling. (4) Hvem og hvor mange borgere rammes af et givet antiterrorinitiativ? Det argument, der nogle gange fremføres om, at sådanne initiativer alene rammer terrorister, holder meget sjældent vand. Her kan man også spørge om antiterrorinitiativer faktisk vil blive brugt i forbindelse med anden kriminalitetsbekæmpelse end lige akkurat i forbindelse med terror. (5) Hvor længe vil et antiterrorinitiativ have konsekvenser for borgerne? Ryberg pegede på de såkaldte "sunset-clauses" - klausuler der giver en tidsramme for forslaget. Men Ryberg sagde også, at det er svært at forestille sig, at en øget beføjelse til politi og efterretningstjeneste reelt vil blive trukket tilbage i en tid hvor politikere meget nødigt vil have klistret prædikatet "soft on crime" eller soft on terrorism på sig - også selv om terrorbilledet er ændret til, at der reelt er en mindsket risiko for terrorangreb. Terroreksperten Loretta Napoleoni var fløjet ind fra London for at fortælle om den aktuelle terrortrussel i internationalt perspektiv. Hun har beskæftiget sig med finansieringen af terror og kunne fortælle, hvorfor de tiltag, der er gennemført siden 11. september 2001, har været virkningsløse, hvordan de terroristiske finanser er blevet omstruktureret, og der er brug for integration frem for skrap lovgivning. Napoleoni begyndte med at konstatere, at terrorfinansiering i Danmark ikke er anderledes end terrorfinansiering i Spanien, Italien eller England. Det er et fænomen, som hele tiden forandrer sig, og man er nødt til at se på terrorfinansieringen som et globalt problem og ikke blot som et problem i det enkelte land. Derefter skitserede 2

3 hun, hvordan den globale terrorfinansiering i stedet for at blive ødelagt blot er blevet omstruktureret efter 11. september ovenpå især tre foranstaltninger - indførelsen af Patriot Act i USA, introduktionen af terrorlisterne og nedkæmpelsen af Talibanregimet. Terrorøkonomien blevet decentraliseret, og selvfinansieringen er blevet langt vigtigere end finansiering ved hjælp af kriminelle forretninger. Endelig er terroraktioner også blevet meget billigere at gennemføre. Napoleoni fremhævede også krigen i Irak og de europæiske landes introduktion af langt skrappere love over for muslimerne som en vigtig katalysator for terrorøkonomiens omstruktureringer. Indtil krigen i Irak havde Osama bin Laden aldrig nævnt Europa i sine taler og så kun USA som den fjerne fjende, der holdt den nære fjende - de korrupte muslimske oligarkier - ved magten. Efter krigen i Irak fortalte radikale prædikanter den europæiske muslimske ungdom, at de burde dele irakernes følelse af at være blevet ydmyget. Det er baggrunden for fremvæksten af selvfinansierede og lokalt fremavlede grupper f.eks. i Madrid, London, Casablanca og på Sinai-halvøen. Som følge af omstruktureringerne er terroraktionerne blevet langt simplere og billigere - Napoleoni fortalte, at angrebet i New York 11. september 2001 kostede dollars, Madrid-bombningen dollars, og London-bombningen under engelske pund. Drabet på Theo van Gogh, som ifølge Napoleoni forvandlede et ellers tolerant land til et intolerant land, kostede mindre end 100 engelske pund. London-bombningen blev gennemført af en gruppe venner, som ikke havde forbindelse til noget større terror-netværk, og det er den model, vi vil blive konfronteret med i fremtiden. De blev også udført efter politi og efterretningsvæsen havde fået voldsomt udvidede beføjelser for at optrevle terrorgrupper. Napoleoni sagde, at man selvfølgelig skal gribe ind over for terrorismens finansielle grundlag, men man må på en mere gennemtænkt og innovativ måde end tidligere gå til problemets kerne og forholde sig til det, der giver næring til anti-europæiske følelser. Man skal sænke arbejdsløsheden blandt europæiske muslimer, give skattelettelser til firmaer, som ansætter unge muslimer, støtte moderate muslimske moskéer økonomisk og frem for alt arbejde for bedre dialog og integration i samfundet. Lars Findsen, chef for PET, gav et overblik over terrortruslen i Danmark nu og fremover, og hvordan den bekæmpes. Der har været et forhøjet terrortrusselsniveau i Danmark og den vestlige verden i de senere år. Findsen pegede på bombningen i Madrid, Van Gogh-episoden og terrorangrebet i London som eksempler på en generel udvikling, som vi kan lære af, og han lagde vægt på en række fællestræk. Terroristerne kom alle fra lokale radikaliserede netværk, som på kort tid gik fra hovedsagelig at sympatisere med terrorisme til selv at operere. Mange var født og opvokset i landet, havde uddannelse, og var tilsyneladende integrerede, og få var i forvejen kendt af politiet. Grupperne blev ikke kontrolleret udefra men fungerede autonomt. Endelig spillede internettet i alle tilfælde en væsentlig rolle som inspirationskilde og vidensbase. Findsen beskrev forløbet op til handlingerne som en radikaliseringsproces, hvor de unge mænd bevægede sig fra radikale moskeer til helt lukkede netværk, der kun mødes i privat regi. Findsen sagde, at der er et vækstlag i Europa, som er inspireret af en global jihad-ideologi promoveret af folk som Osama bin Laden. Man er gået væk fra forestillingen om, at der i Europa blot udøves støtte til terrorisme ude i verden - i dag er Europa også et sted, hvor der begås jihad. 3

4 Den seneste tids negative eksponering af Danmark har medført en væsentlig stigning i antallet af trusler 200 siden januar og et antal sværtninger af myndighedernes hjemmesider med trusselslignende slagord. I Danmark er der personer og miljøer, som har sympati for og støtter terrorvirksomhed, og der er personer og kredse, som på egen hånd vil kunne gennemføre terrorangreb som dem i London og Madrid. Selv om Glostrup-sagen ikke er afsluttet, anførte Findsen, at den baseret på en efterretningsmæssig vurdering, viser, at der er tilstedeværelse af såvel hensigt som kapacitet til terror i Danmark. Indsatsen hos PET går dels på at styrke den efterforsknings og overvågningsmæssige indsats. Man ønsker at vide, hvad der rører sig i de radikaliserede, ekstremistiske miljøer, opdage hvor radikaliseringen finder sted og finde tidlige indikatorer på, at personer er ved at bevæge sig i retning af egentlig voldelig aktion. Den anden del af PET's indsats er et bredspektret samspil med andre sektorer i samfundet f.eks. ved at uddanne personalegrupper fra Metro og S-tog i forholdsregler i forhold til sikkerhed. Til sidst nævnte Findsen, at man efter udenlandsk forbillede overvejer at gå aktivt ud i lokalsamfundene for at afradikalisere unge mennesker, der er kommet ud på et skråplan. I spørgerunden til høringens første del udtrykte Line Barfod (EL) bekymring over, at nogle muslimer blev forbudt at ytre sig og ville vide, om det ikke, ligesom med f.eks. nazisterne, er bedre, at de kan deltage i demokratiet, så man også kan holde øje med, hvad der foregår, og dermed prøve at modvirke radikaliseringen. Hertil svarede Fledelius, at Danmark ikke har forbudt Hitzb-ut-Tahrir i modsætning til andre lande, og at den taktik, man har fulgt, er, at man hellere vil se organisationerne fremme i lyset, end forbyde dem. Lars Findsen supplerede med, at PET mente, at det var den rigtige strategi. Anne Baastrup (SF) spurgte, om de unge i London den 7. juli vidste, at de skulle dø, eller blev de lokket uvidende ind i det, hvortil Lars Findsen sagde, at alt tyder på, at de var klar over, hvad de gik ind til. Elisabeth Arnold (RV) ville høre, om man kan tale om, at antiterrortiltag sikrer befolkningens tryghed. Loretta Napoleoni svarede, at den form for absolut sikkerhed simpelthen ikke findes, og det bør politikkerne være ærlige omkring. Hun pegede på, at Europas sikkerhed hænger nøje sammen med skabelsen af fred i Irak, og så længe der ikke er fred dér, vil man ikke kunne føle sig tryg nogen andre steder. Tryghed hænger også sammen med, hvor meget tingene blæses op, mente Ryberg og anførte, at hvis man fortæller folk, at de skal være på vagt hele tiden, så skaber det netop mere usikkerhed. Lars Findsen supplerede med at sige, at man var meget opmærksom på det problem og tilføjede, at den ekstreme højrefløj i forbindelse med Muhammed-sagen iværksatte aktiviteter, der skulle puste til ilden og skabe yderligere konfrontation mellem det gamle Danmark og de muslimske miljøer. Anne Baastrup (SF) spurgte til, om ikke PET kunne indsamle for mange oplysninger, så man til sidst ikke vidste, hvad man vidste - og Findsen sagde, det var noget, man arbejder med f.eks. ved it-mæssigt at blive bedre til at håndtere de oplysninger, man ligger inde med. Han forklarede, at PET for at identificere personer, der bevæger sig fra radikalisering til egentlig voldelige aktioner er nødt til at kigge lidt bredere. På spørgsmål fra Morten Bødskov (S) gjorde Findsen klart, at man har fokus på forskellige grupper - indvandrere fra 80'erne og 90'erne som har medbragt en fanatisk religiøsitet hjemmefra, de unge 2. og 3. generations indvandrere, konverterede folk der kan have en tilbøjelighed til at blive fanatisk religiøse og endelig det, man kalder 4

5 'de usynlige', som er de tilsyneladende integrerede, der bliver radikaliserede ligesom de unge mænd bag bomberne i Madrid og London. Morten Bødskov (S) spurgte også Napoleoni, om der er sammenhæng mellem organiseret kriminalitet og terror, hvortil hun svarede, at det har der altid været, men efterhånden som enhedsomkostningerne for terrorangrebene falder, vil denne forbindelse få mindre og mindre betydning. Det er faktisk et virkelig stort problem, fordi man dermed mister forbindelsen til den kriminelle verden, hvorigennem man kunne have opsporet dem. Antiterrorpakkens juridiske implikationer Strafferetseksperten Jørn Vestergaard, docent ved Københavns Universitet, lagde for i høringens andet del omhandlende de juridiske implikationer ved den foreslåede antiterrorlovpakke. Han indledte med at kritisere forløbet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, og specielt at både Justitsministeriet, Straffelovrådet, høringsinstanserne, offentligheden og Folketinget er blevet udsat for et helt unødigt pres fra justitsministeren og regeringens side. Derpå opfordrede Vestergaard Retsudvalget til at tage høringen alvorligt og udskyde behandlingen af det, som ikke er godt, og det, som ikke haster. I det store hele fandt han, at der var tale om ganske fornuftige opdateringer og justeringer af den eksisterende antiterrorlov, men enkelte punkter trænger til afklaring specielt det helt grundlæggende og virkelig problematiske: Forslagene til nye straffebestemmelser. Problemet er, at det nye grundlag ifølge Vestergaard er en sump, som udvider kriminaliseringen på en meget diffus måde. En masse procedurer og kompetenceplaceringer i retsplejens anvendelsesområder bliver væsentligt udvidet, fordi straffeloven kommer til at dække et bredere felt. Vestergaard anførte, at en del af forvirringen stammer fra regeringens begrundelse om at ville efterleve en ny Europaråds-konvention, der forpligter til kriminalisering af tilskyndelse, rekruttering og oplæring til terrorisme. Men fordi man i Europarådet ikke kunne blive enige om en definition af, hvad terrorisme er, valgte man en»pølseskivemetode«og tog skiver ind fra en række gamle konventioner, der i virkeligheden handler om meget mere end terrorisme - sikkerheden for diplomater, luftfarten, søfarten, kernekraftanlæg, platforme på kontinentalsoklen, gidseltagning, terrorbombning, terrorfinansiering osv. De remses op i det nye forslags 114a, som Vestergaard sagde er blevet ulæselig selv for jurister. Dermed udløser en lang række ting, som ikke nødvendigvis har med terrorisme at gøre beføjelser fra de forskellige myndigheder, uden at der er taget nogen forbehold med hensyn til, hvilke menneskeretlige forpligtelser, der skal respekteres. Lovforslaget går ud over Europarådets formål, og Vestergaard advarede kraftigt imod at gennemføre 114a, som vil skabe et vidstrakt sumpområde, som man ikke kan kontrollere. Han gjorde opmærksom på, at der ikke er grund til hastværk, bl.a. fordi en række lande - Frankrig, Tyskland, Schweiz, Norge - ikke engang har underskrevet konventionen. Så Danmark behøver ikke være på forkant men kan tænke sig grundigt om. Birgitte Kofod Olsen, leder af National Afdeling ved Institut for Menneskerettigheder, skulle fortælle om registrering i Danmark i forhold til i andre lande og om persondatahåndtering i forhold til privatlivsbeskyttelse. Kofod Olsen gjorde klart, at lovforslaget vil have nogle alvorlige konsekvenser for borgernes frihed og retssikkerhed. Hun påpegede, at der i de senere år er sket en kraftig intensivering af indsamling af oplysninger om borgerne indenfor områder som teletrafik, sundhed, udlændinge m.fl. Det har danskerne vænnet sig til som et grundelement i den danske 5

6 velfærdsstat, og hver for sig giver oplysningerne effektivitet, kvalitet og adgang til forskellige serviceydelser. Men kobler man de mange forskellige oplysninger får man helt tætte personprofiler af alle borgere - deres private og professionelle liv, vaner, præferencer, rutiner, formueforhold, sundhedsforhold osv. Nøglen til de oplysninger er CPR-nummeret. Og her er Danmark ifølge Kofod Olsen unikt. Tyskland og Holland har sikret sig, at der er et armslængde-princip mellem borger og myndighed, så man altid har kontrolmekanismer, der sikrer, at der ikke sker magtmisbrug. I England - som vi ofte sammenligner os med, fordi de har så mange overvågningskameraer -»stopper festen ved kriminalregistret«, mens alle offentlige data om en person kan hentes frem med den samme nøgle. I det konkrete lovforslag er Kofod Olsen bekymret for den udvidede mulighed PET får til at indhente oplysninger fra luftfartselskabers bookingsystemer, hvor nogle af oplysningerne er følsomme og tilsammen fortæller meget om den person, der rejser. Derudover er hun bekymret for, at lovforslaget tilsidesætter det krav, der er i dag, om et konkret behov for at indhente oplysninger på en bestemt person til fordel for en generel overvågning alle rejsende. Af menneskeretslige hensyn kan man i dag ikke blot henvise til effektivitet og mere simple arbejdsgange for at indsamle personoplysninger. Det mest alvorlige er ifølge Kofod Olsen imidlertid tilsidesættelsen af domstolskontrollen - dvs. den judicielle kontrol, hvor politiet skal omkring retten og få en kendelse efter domstolen har foretaget en vurdering af nødvendighed og proportionalitet. Den vurdering lader man i det nye forslag være op til PET selv. Det, sagde Kofod Olsen, strider imod retsstatens grundlæggende princip. Til sidst påpegede hun det problematiske i, at forslaget f.eks. i forhold til teletrafik inddrager private aktører i en efterforskning, der ellers udelukkende har ligget hos politiet. Anne-Birgitte Bjerre-Olsen repræsenterede Landforeningen af Beskikkede Advokater og fortalte om domstols- og parlamentarisk kontrol herunder erfaringer med judiciel og administrativ kontrol af efterretningsvæsenet. Hun konstaterede, at man som beskikket advokat ikke har nogen erfaringer med kontrollen af efterretningsvæsenet, men at man kan læse at Justitsministeriet fører kontrol med PET på vegne af regeringen, hvilket ifølge Bjerre-Olsen svarer lidt til at lade ræven vogte gæs, da regeringen ønsker at give PET større beføjelser. Bjerre-Olsen gennemgik de forskellige kontrolinstanser, hvor tavshedspligten i alle tilfælde hindrer offentlig debat. Folketinget fører kontrol via et udvalg med fem folketingsmedlemmer, hvis praktiske virke man ikke kender til offentligt - f.eks. hvor mange tidsmæssige ressourcer der afsættes, og om de har praktisk mulighed for at komme ud i krogene. Et særligt udvalg, Wamberg-udvalget, fører tilsyn med registreringer og videregivelse af personoplysninger. Bjerre-Olsen satte spørgsmålstegn ved, om udvalget ville kunne overkomme opgaven i og med, at det nye lovforslag giver PET mulighed for at lægge et sugerør ind hos forskellige myndigheder og hente personlige, fortrolige oplysninger. Man har i offentligheden heller ikke indsigt i domstolskontrollen, der f.eks. skal sikre borgerne mod uretmæssig telefonaflytning. Justitsministeriet har udpeget et lille udvalg af såkaldte 'tys-tys-advokater' på vegne af den PET ønsker at overvåge, men pga. tavshedspligt ved man f.eks. ikke, hvor ofte de har fået medhold i en protest. Med lovforslaget vil der ske en uhensigtsmæssig afsvækkelse af domstolskontrollen. Derimod var det ønskeligt at bibeholde det nuværende system, som hun sagde giver 6

7 en hurtigere og mere sikker domstolsprøvelse af indgreb, som kan gå ud over ikkemistænkte personer - f.eks. aflytning af personer som mistænkte er i berøring med. Det nuværende system sikrer stadig PET mod at miste efterretninger, da de selv kan iværksætte en aflytning, hvis indgrebets øjemed ville blive forspildt af at afvente en forudgående retskendelse. Inden 24 timer skal PET herefter forelægge sagen for retten. Til sidst pegede hun på, at 110a, stk. 2 vil give PET mulighed for at skaffe sig oplysninger i videre omfang, også på straffebestemmelser, der ikke vedrører terror, og Bjerre-Olsen sagde, at der mangler en kontrol af om en hemmelig afdeling af politiet skaffer oplysninger til anden efterforskning under dække af terrormistanke. Som afslutning sagde hun, at man ikke ved noget om samspillet mellem de forskellige kontrolorganer, og at det vil være fornuftigt med en undersøgelse af hele kontrolsystemet inklusiv af, hvordan man fører kontrol med efterretningsvæsnet i andre lande. Jonas Christoffersen, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, dykkede ned i nogle mere konkrete punkter ved forslaget. Han sagde, at det ville være en god idé med bundgrænser, da PET ikke kun beskæftiger sig med farlige terrorangreb - dvs. at lægge et snit ind i de særlige beføjelser, så det kun er virkelig alvorlige kriminalitetsrisici, der er omfattet af PET's særlige beføjelser. Et andet vigtigt punkt var, at man flere steder fraviger gældende kontrolforanstaltninger f.eks. ved indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder, aflytning ved personkendelser i stedet for konkrete telefonkendelser, indhentelse af passageroplysninger fra flyselskaber, og teleudbyderoplysninger. Christoffersen sagde, at grundtanken bag er, at PET alligevel får oplysningerne, hvorfor man lige så godt kan fjerne kontrolforanstaltningerne. I stedet skulle man ifølge Christoffersen se på, hvordan man kan opgradere systemerne. Han mente, at de tre kontrolforanstaltninger - administrativ, judiciel, og politisk kontrol - spiller sammen på en meget dunkel måde og opfordrede til at se på andre landes systemer og specielt Tyskland, fordi det formentlig har det mest finmaskede og velfungerende kontrolsystem. Christoffersen opfordrede kraftigt til at se en ekstra gang på PET's udvidede beføjelser til at hente oplysninger fra offentlige myndigheder og specielt på, at en forvaltningsmyndighed løbende skal sende oplysninger om en person over til PET. Det kaldte Christoffersen en meget vidtgående overvågningsbeføjelse helt uden om det retsplejemæssige system, som ydermere hverken er tidsbegrænset eller begrænset til særligt alvorlige kriminalitetsformer. Angående aflytning af en person frem for en bestemt telefon foreslog han at indføre en begrænsning, hvor PET skal begrunde, hvorfor man vil gå over til den brede beføjelse. Til sidst sagde Christoffersen, at han på linje med andre ikke mener, at tidsbegrænsede 'solnedgangsklausuler' er en god idé, men at der skal en anderledes grundig evaluering af virkningerne af lovforslagets strafferetlige og efterforskningsmæssige konsekvenser til. Han foreslog en sikkerhedsclearet antiterrorkommission, som de næste 3 år på et meget konkret grundlag skal kunne følge med i, hvad PET gør sig af erfaringer, og hvordan kontrolinstanserne fungerer i praksis. 7

8 Birthe Rønn Hornbech (V) spurgte til, om ikke gråzonerne ville gøre det vanskeligt at skrive et anklageskrift, hvortil Jørn Vestergaard svarede, at det kunne blive overordentligt svært med mindre man havde en meget klar sag i hvilket tilfælde man ikke har brug de bestemmelser, der er foreslået. Han fremhævede 114 c og d, stk. 1 om kriminalisering af rekruttering og oplæring til terrorisme, hvor det fortsat er uklart, hvad der skal til for, at en person har gjort sig skyldig eller vil gøre sig skyldig. Birthe Rønn Hornbech (V) spurgte også til det tyske kontrolsystem, hvortil Birgitte Kofod Olsen svarede, at man i Tyskland ikke har ét centralt personnummer som nøgle til samtlige oplysninger om én borger. Det tyske system er bygget op som lukkede siloer, så kun sundhedspersonalet har adgang til sundhedsoplysninger mens politiet har adgang til andre typer oplysninger. Som kontrol har man oprettet en parlamentarisk nedsat G10 kommission som har indsigt med hele efterretningstjenestens virksomhed. Birthe Rønn Hornbech (V) spurgte ligesom Line Barfod (EL) og Anne Baastrup (SF) ind til tilfældighedsfund og bifangst - om man havde styr på i hvor høj grad PET kunne videregive oplysninger af kriminel art, som ikke havde med terrorisme at gøre til andre politiinstanser. Jonas Christoffersen svarede, at der er hele tre regelsæt involveret - persondatadirektivet, forvaltningsloven og retsplejeloven, som sætter nogle bestemmelser for hvornår tilfældighedsfund skal destrueres. Men hvor grænsen går i det nye lovforslag er ikke klart - et pejlemærke kunne være retsplejelovens regler, der siger at tilfældighedsfund f.eks. fundet ved en ransagning kun må bruges til anden kriminalitetsbekæmpelse, hvis strafferammen er over 6 år mens strafferammen er 1,5 år ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Christoffersen ønskede, at man trawler området igennem og kapsler tilfældighedsfund under de særlige terrorbekæmpelsesbeføjelser ind i nogle meget høje bundgrænser f.eks. 6 år. På spørgsmål fra Peter Skaarup (DF) om, om Vestergaard kunne komme med et forslag til en bedre 114, anbefalede Vestergaard at kigge på den tyske lovgivning og henviste til en artikel, han havde sendt Retsudvalget i januar. Tom Behnke (KF) ville vide, hvorfor det var et problem at udlevere luftfartpassagerlisterne uden domstolskontrol, når politiet i forbindelse med udlændinge og grænsekontrol kan få indsigt i passagerlister. Dertil svarede Kofod Olsen, at de to situationer ikke kan sammenlignes, fordi det ene handler om migrationskontrol, mens det nye forslag handler om at finde nogle ganske få personer på bekostning af en hel befolknings ret til frit at rejse uden at politiet kigger med. Endelig ville Line Barfod (EL) høre, om ikke det har en disciplinerende effekt, at politiet mht. aflytninger skal forbi en dommer og Bjerre-Olsen sagde, at hun mente det betød meget, fordi man skal argumentere for, hvorfor det er nødvendigt og for, at de betingelser, der er i retsplejeloven, er overholdt. Teknologiske udfordringer og muligheder Thomas Hegghammer, terrorforsker ved Forsvarets forskningsinstitutt i Oslo, fokuserede på internettets betydning - hvordan radikale islamister bruger internettet, og hvorfor internettet er så stor en udfordring i terrorbekæmpelsen. Han fortalte, at radikale islamistgruppers brug af internettet er øget eksponentielt i de sidste 4-5 år bl.a. fordi al-qaeda mistede sit fysiske mødested efter invasionen af Afghanistan. Hegghammer forklarede, at det internettet bruges til, også er skiftet siden Hvor man før åbenlyst rekrutterede og indsamlede penge til terrorisme 8

9 eller terrorvirksomhed over internettet, bruges det i dag mere til propaganda og information og mindre til taktisk kommunikation f.eks. mener man, at militante islamister er gået væk fra at bruge . Hegghammer fortalte, at internettet i dag har fire funktioner: Det er en kommunikationskanal for distribution af information fra aktive militante og radikale religiøse ledere til sympatisører og potentielle rekrutter. Det er et debatsted for religiøse, politiske og strategiske diskussioner mellem sympatisører og aktivister. Det fungerer som bibliotek for radikal ideologisk litteratur og audiovisuelt materiale. Og som det fjerde er det en database for teknisk og taktisk information, f.eks. om hvordan man laver en bombe. De mange let tilgængelige informationer på internettet har vist sig at spille en central rolle i de seneste angreb i London og Madrid, både ved at bidrage til radikaliseringen af de unge og ved at give teknisk information om, hvordan man laver bomber. Omfanget af internettet er enormt, og det er i sig selv en kæmpe udfordring at holde øje med alle sider, og samtidig er internettet dynamisk, så hvis man fjerner en side et sted, så dukker den måske op et andet sted. Rent praktisk er det ifølge Hegghammer også vanskeligt at finde personale, der ikke bare forstår sproget, men også de kulturelle religiøse referencer, som optræder på nettet. Der er også tale om et juridisk dilemma, fordi internettet først og fremmest er vigtigt i radikaliseringsfasen og ikke under selve operationen. Det betyder, at man må overvåge folk, som måske bare har surfet på nogle hjemmesider for at kunne identificere den overgang, der sker under radikaliseringsprocessen i retning af at blive militant. Til sidst advarede Hegghammer mod at overvurdere internettet og sagde, at menneskelig kontakt stadig er meget vigtigt i socialiserings- og radikaliseringsprocesser ligesom fysisk træning er vigtig for at lære at udøve vold. Poul Bjørnholdt Løhde, formand for Foreningen af Politimestre i Danmark, forklarede om betydningen af overvågning for efterforskning og hvordan, lovforslagets tilpasninger kan gavne politiets arbejde. Løhde fortalte, at terror er en stor udfordring for dansk politi, og at opmærksomheden om Danmark er øget pga. deltagelsen i indsatserne i Irak og Afghanistan samt efter Muhammed-krisen. Et vigtigt element i forebyggelsen er, at politi og PET har de nødvendige efterforskningsværktøjer ikke mindst i forhold til at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Løhde gjorde klart, at man er oppe imod lukkede miljøer, der ikke taler med politiet, samtidig med at kommunikationsmulighederne er blevet enorme med f.eks. chat, , hotspots (trådløse internetadgange) i lufthavne, taletidskort m.m., der ikke længere er knyttet til en bestemt adresse. Den nye teknologi giver samtidig politiet nogle nye efterforskningsredskaber til at finde ud af hvem, der kommunikerer med hvem, hvornår og om hvad. Løhde påpegede et problem i, at telekommunikationen er på vej mod at blive sendt som pakker (teknisk term for den måde som data transporteres på internettet) f.eks. internetbaseret kommunikation og IP-telefoni, der ikke nødvendigvis kan aflyttes sådan som systemerne er indrettet i dag, hvorfor man bliver nødt til at tage højde for det i lovgivningen fremover. Løhde havde svært ved at følge kritikken af at aflytningen flyttes til personen frem for hver enkelt telefon. Han sagde, der stadig er dommerkontrol, som blot forelægges på et senere tidspunkt end i dag, og at grundbetingelserne for at foretage indgreb ved meddelelseshemmeligheden fortsat er de samme. Desuden er det ifølge Løhde ikke nyt, at familiemedlemmer eller venner til mistænkte kan aflyttes. Derpå sagde han om tv-overvågning, at den har vist sig at have enorm værdi som opklaringsredskab, og 9

10 f.eks. i London var videoovervågning afgørende for at kortlægge terroristernes bevægelser op til udførelsen af angrebet. Det giver uvurderlig viden om, hvordan terrorgrupper opererer, som efterretningstjenesten kan bruge i deres analysearbejde. Løhde sluttede af med at sige, at udøvelsen af kriminel aktivitet i forbindelse med terror alene vil kunne afsløres ved en systematisk indsamling og analyse af oplysninger om de involveredes kommunikation, deres transaktioner og deres færden. Derfor skal politi og efterretningstjenestens efterforskningsredskaber tilpasses den teknologiske udvikling, og Løhde mente også, at det må være rimeligt, at udbyderne af kommunikations-, transaktions- og transportformer bruger tid, penge og ressourcer på foranstaltninger, der kan forebygge og opklare uønsket anvendelse af faciliteterne. Ib Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien med TDC s telechef Mogens Ritsholm som bisidder, var glad for lejligheden til at videregive branchens synspunkter og kunne med det samme sige til Løhde, at branchen er meget bevidst om de ressourcer, man besidder og har over de sidste 9-10 år haft et godt samarbejde med politiet. Tolstrup sagde, at man godt forstår ønsket om at være pionér på aflytning af IP- og internettelefoni, men han gjorde opmærksom på, at f.eks. USA og Sverige indtil videre har afstået fra at gennemføre det. Omkostningerne til dette ene punkt af de 16 på teleområdet skønnes at koste mio. kr., som operatørerne og deres kunder forventes at betale. Tolstrup sagde, at proportion er et vigtigt aspekt at holde sig for øje og telekommunikation breder sig på flere og flere måder, som ikke går over en telefoncentral - f.eks. peer to peer kommunikation på internettet som Skype. Det betyder, at meget går udenom udbyderne, også f.eks. i forhold til , hvor ca. 90% afsendes fra private virksomhedsservere, som selv varetager posttjenesten. Tolstrup sammenlignede det med at bygge et hegn rundt om sin have og sagde, at det ikke hjælper noget, hvis hegnet mangler på et større stykke. Derudover efterlyste Tolstrup en klar opgavefordeling mellem politi og teleudbydere og mente ikke, at branchen skal til at snuse i og se hvem der underskriver, eller hvem der får kopi. Det ville ikke bare være forkert, men det ville også blive dyrt. Tolstrup gjorde også opmærksom på, at der havde sneget sig ting ind i lovforslaget, som umuligt kan gennemføres, f.eks. et krav om teleobservation - at følge en telefon fra mast til mast - og måle afstanden fra en mast til en telefon. For at sikre kvaliteten og lødigheden i forslaget, måtte det pointeres, at det foreslåede ikke var muligt. Med hensyn til logning på internettet var Tolstrup bekymret for at gå i spidsen i EU, fordi det i telebranchen nemt kan være en farlig blindgyde, som ender med at blive meget dyr. Her opfordrede han myndighederne og politiet til at betale deres del af kagen, fordi det ellers er meget nemt og gratis at komme med store ønsker, hvis man ikke har det økonomiske ansvar. Især når man med forslaget stiller krav ud over internationale krav i EU må politiet eller myndighederne selv betale. Til slut udtrykte Tolstrup håb om at branchen blev betragtet som myndighedernes kvalitetssikringsafdeling. Tanja Krabbe fra Digital Rights fortalte om lovforslagets betydning for borgernes hverdag. Forslaget vil øge den generelle overvågning med mere tv-overvågning, og ifølge Krabbe vil PET få en sonde fra de offentlige registre og nærmest kunne 10

11 surfe rundt i offentlige registre i Danmark. Hun påpegede, at der ikke blot kommer meget mere overvågning, men at den også vil tage et skift fra kun at gå efter forbryderne til at holde sig generelt orienteret om, hvad almindelige mennesker går og laver for det tilfælde, at de skulle begå noget kriminelt. Krabbe stillede herefter spørgsmål ved fire gennemgående udsagn i debatten. Det første er, at det skulle være nødvendigt med nye overvågningsmuligheder på grund af den teknologiske udvikling. Krabbe sagde, at man burde nuancere dette kraftigt, da IT også skaber bedre muligheder for at spore folk, og man i dag nærmest har rød maling under fødderne når man bevæger sig rundt i det danske samfund - dankort, internetavis, mobiltelefon osv. registreres. Krabbe var enig i, at politiet skal have gode vilkår for at finde terrorister, men påpegede, at der er nogle vigtige grunde til, at almindelige uskyldige borgere ikke skal overvåges. Det andet udsagn er, at overvågning ikke er noget problem, hvis man har rent mel i posen. Krabbe sagde, at overvågning skaber utryghed, som kan få folk til at ændre adfærd og i sidste ende skabe en almen tilstand af paranoia, hvor alle hele tiden må opføre sig, som om de blev overvåget. Hun pegede på overvågningskameraer, som minder folk om truslen, at usikkerheden om hvem, der læser ens oplysninger, kan betyde, at man undlader at oplyse ting til sin læge, at frygt kan afholde folk fra at gøre helt lovlige ting som f.eks. låne en bog om Afghanistan på biblioteket eller læse de islamistiske hjemmesider på nettet osv. Krabbe understregede vigtigheden af at have et privat frirum for at blive afklaret omkring religion, politik, seksualitet mm. Hun sammenlignede med stemmeboksen, hvor man skal være alene og sagde, at der ville man jo aldrig stille en politimand sammen med den som skulle stemme. Det tredje udsagn er, at vi stoler på politiet og så længe man ikke ved, at de kigger, bliver man ikke stresset. Krabbe sagde, at uanset hvor troværdige og dygtige politimænd er, så vil der altid være en større risiko jo flere oplysninger, der er samlet og jo flere mennesker, der har adgang til dem. Krabbe sagen om udenrigsminister Per Stig Møllers spritdom, hvor adskillige politimænd havde været inde og undersøge sagsmappen for sjov i en database, hvor de ikke havde noget at gøre. Hun sagde også, at politifolk også har naboer og bekendte, som bliver utrygge jo bredere kreds af personer, der vil få adgang til deres oplysninger. Det sidste udsagn er, at lidt mindre frihed er den pris, man må betale, for at undgå terror. Det var Krabbe helt uenig i, bl.a. fordi det er meget uvist om det virkelig er muligt at undgå terror ved overvågning. Hun sagde, at dem, som virkelig har noget at skjule og bare er en lille smule teknisk kyndige, ville kunne skjule sig for overvågningen mens de uskyldige borgere så registreres alle steder. Hun afsluttede med at sige, at det, at vi begrænser vores frihed, er at gå terroristernes ærinde - det er helt centralt, at vi holder fast i et åbent samfund. Line Barfod (EL) ville gerne have Hegghammers bud på, om en total overvågning var nødvendig. Hegghammer svarede, at man i hvert fald skulle gøre mere for at følge med i, hvad der sker på de radikale islamistiske hjemmesider, men at det krævede ret store forkundskaber, og f.eks. anslog han, at det internationale forskermiljø med ekspertise i radikal islamisme består af blot forskere. Om man bør satse mere offensivt på overvågning af borgere generelt var et politisk spørgsmål, som han ikke kunne svare på. Men han sagde, at det at observere internettet og identificere overgangspunkterne i radikaliseringen vil have stor efterretningsværdi. På den anden 11

12 side har det også store etiske og økonomiske omkostninger, og i forskningsmiljøet er der stor uenighed om hvor vigtig internettet er i rekrutteringen - i England siger man, at det ikke har betydning i forhold til menneskelig kontakt, mens politiet i Holland siger, at de har flere eksempler på folk der er blevet radikaliseret gennem internettet. Flere spurgte til, om man får noget ud af f.eks. telelogning og generel overvågning, eller om det giver befolkningen en falsk tryghed. Løhde sagde, at et eksempel på, at det virkede, var, at terroristerne ikke længere brugte , fordi det har været med til opklaring af sager. Tolstrup sagde, at teknologien rakte langt, og at man skulle bruge den. Men der var også begrænsninger, f.eks. idet at branchen er international, så hvis man slår ned indenfor en jurisdiktion, flytter de kriminelle bare et andet sted hen. Mogens Ritsholm supplerede med, at vi aldrig vil få det fulde overblik, og at televerdenen bevæger sig imod, at udbyderne ikke har styr på, hvad der foregår - det har kun brugerne selv. Både Elisabeth Arnold (RV), Tom Behnke (KF) og Morten Bødskov (S) anførte, at Tanja Krabbe overdrev i sin fremstilling af PET s nye muligheder i forhold til indhentning af oplysninger fra offentlige myndigheder, hvilket hun afviste. Birthe Rønn Hornbech kommenterede til Løhde, at den af hans kolleger, som er mest belastet af at skulle indhente retskendelser foretrækker at systemet forbliver som det er, hvor retten har ansvaret og ikke ham, hvortil Løhde svarede at han blot ikke fandt forslaget så betænkeligt som andre, men ville leve med det hvis det fortsatte som i dag. 12

Høring om terrorbekæmpelse Onsdag den 10. maj 2006 kl. 9.00 15.00 Landstingssalen, Christiansborg.

Høring om terrorbekæmpelse Onsdag den 10. maj 2006 kl. 9.00 15.00 Landstingssalen, Christiansborg. Høring om terrorbekæmpelse Onsdag den 10. maj 2006 kl. 9.00 15.00 Landstingssalen, Christiansborg. Høring om terrorbekæmpelse Resume, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring for Folketingets Retsudvalg

Læs mere

Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl Landstingssalen, Christiansborg

Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl Landstingssalen, Christiansborg Retsudvalget L 217 - Bilag 53 Offentligt Resumé Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl. 9-15 Landstingssalen, Christiansborg Skrevet af freelancejournalist Rasmus Krag Jakobsen for Teknologirådet

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl. 9-15 Landstingssalen, Christiansborg

Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl. 9-15 Landstingssalen, Christiansborg Retsudvalget L 217 - Bilag 46 Offentligt. Høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10. maj 2006 kl. 9-15 Landstingssalen, Christiansborg Indholdsfortegnelse Blok 1: Terror og terrorbekæmpelse...2 Karsten

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014

FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014 Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 2 Offentligt FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014 Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen, formand Privatlivsbeskyttelse Grundloven Forvaltningsloven

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2008/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

FAGLIG KAMP ELLER TERROR

FAGLIG KAMP ELLER TERROR terror 13/03/06 10:31 Side 1 FAGLIG KAMP ELLER TERROR Er det terror, hvis strejkende 3F ere blokerer en busstation eller en trafikeret gade? terror 13/03/06 10:31 Side 2 FAGLIG KAMP ELLER TERROR? Ifølge

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 39 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 39 Offentligt Retsudvalget L 217 - Bilag 39 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg Slotsplads 1 København, den 19. maj 2006 Supplerende bemærkninger til L 217 om forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret jm@jm.dk thk@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven 2010/1 BTL 54 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

1. Hvad er programmet til sporing af finansiering af terrorisme?

1. Hvad er programmet til sporing af finansiering af terrorisme? GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION ~ORIENTERENDE NOTE~ Aftale mellem EU og USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. marts 2016 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006. Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 5 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. juni 2006 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-768/21-0014 Dok.: LVM40184 Bidrag til samlenotat for rådsmødet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Folketinget 2003-04. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004. Betænkning

Folketinget 2003-04. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004. Betænkning Til lovforslag nr. L 55 Folketinget 2003-04 Retsudvalget (L 55 - bilag 53) (Offentligt) OMTRYKT (Rettelse i indstillinger) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004 Betænkning over Forslag

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således:

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således: Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sendes til: sum@sum.dk og med kopi til msb@sum.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698869 HSC@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR.

Læs mere