Sundhedspolitik. forslag til debat. for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. forslag til debat. for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være"

Transkript

1 M e n ta l s u n d h e d F y s i s k A k t i v i t e t M a d o g m å lt i d o v e r væ g t a l ko h o l t o b a k l i g h e d i s u n d h e d I n d s at s f o r b ø r n o g u n g e ko m p e t e n t e b o r g e r e N at u r l i g e r a m m e r s u n d h e d i ko m m u n a l e t i l b u d Sundhedspolitik for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være forslag til debat o p l æ g t i l d r ø f t e l s e i r å d, n æ v n o g f o r e n i n g e r m a j - a u g u s t

2 Sundhed fra vision til handlinger - inspireret af planstrategien Jammerbugt Kommune er udfordret på demografi, sundhed, beskæftigelse, uddannelse, klima og økonomisk bæredygtighed. I planstrategien fra december 2011 formulerede kommunalbestyrelsen visioner og mål for vigtige indsatser for Jammerbugt Kommune. Uddrag fra planstrategi og strategi for klima og agenda 21: Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordenen Om sundhedsbegrebet Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (WHO). Sundhed handler derfor også om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. I forebyggelse er målet at holde folk raske ved at undgå sygdom. I sundhedsfremme er målet at styrke følelsen af sammenhæng med andre ord livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud. Forudsigelighed gør det begribeligt Delagtighed giver mening Belastningsbalance gør det håndgribeligt I dette hæfte præsenteres udkast til ny sundhedspolitik, til offentlig debat i maj - august måned. Oplægget sendes i høring, og der planlægges afholdt et offentligt arrangement i august måned. Høringssvar sendes inden 25. august 2014 til - se også bagsiden. Følelse af sammenhæng [sundhedspolitik DebAtfase]

3 Vision for sundhedspolitikken Det gode liv handler for os i Jammerbugt Kommune om mere end dét at være fysisk rask. Det handler i lige så høj grad om psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både fysisk og social trivsel. Vi tror på, at såfremt den enkelte borger oplever at kunne mestre sit liv og ser en sammenhæng og mening i hverdagen, vil det medføre en høj grad af livskvalitet og dermed skabe grundlaget for det gode liv. Formål Formålet med sundhedspolitikken er derfor at sikre gode rammer for lokal sundhed og trivsel, således at vi kan leve op til kommunens overordnede målsætning om at borgerne: Lever længere Har flere gode leveår Får lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv Til at skabe en sammenhæng mellem kommunens målsætninger og borgerens hverdag, er der i sundhedspolitikken opstillet fem overordnede spor, der danner rammen for den samlede politik. De fem spor er: Den kompetente borger Lighed i sundhed Målrettet indsats over for børn og unge Gode naturlige rammer for det sunde liv Øget sundhed i kommunale tilbud Den kompetente borger Viden om sundhed er en grundlæggende forudsætning for, at kommunens borgere er rustede til at træffe sunde valg. Derfor ønsker vi at understøtte og øge borgernes viden på dette felt. Det indebærer, at borgerne har viden om den måde, hvorpå personlige valg påvirker deres sundhedstilstand, og samtidig føler de har mulighed for at påvirke og mestre eget liv. Denne proces skal fremmes af succesfulde partnerskaber, hvor forvaltninger, foreninger, det frivillige sociale område og den enkelte borger tager ansvar for vores fælles mål om at skabe en sundere kommune. Lighed i Sundhed Vi har alle et ansvar for at tage hånd om vores egen sundhed, og vi har også et ansvar for at hjælpe og støtte vores nærmeste i at leve et sundt liv. Men der er ikke altid tale om et frit valg. Nogle borgere er mere sårbare, og har derfor brug for særlig støtte til at leve et sundt liv. Skal alle borgere have lige muligheder for at leve et sundt liv, må kommunen derfor opprioritere indsatser for de borgere, som har allermest brug for det, og arbejde ud fra tanken om, at man kun kan behandle alle ens ved at behandle dem forskelligt. Målrettet indsats over for børn og unge Grundlaget for den sunde levevis skabes allerede i barndommen. Kan man ruste kommunens børn og unge til at træffe de sunde valg, vil man på langt sigt også øge deres livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil derfor gennemføre en målrettet indsats for at styrke den tidlige sundhedsfremmende indsats. Gode naturlige rammer for det sunde liv Borgerne påvirkes af det nærmiljø de møder i deres hverdag. Derfor skal vi som kommune have fokus på planlægning og udnyttelse af de fysiske rammer, således at der i nærmiljøet er muligheder for at være fysisk aktive både spontant, som en del af de daglige gøremål, og organiseret i foreninger og blandt frivillige. Endvidere byder Jammerbugt Kommune på en rig og mangfoldig natur, der giver gode muligheder for motion og sund levevis. De mange små og store vandreruter og cykelruter, der de seneste år er etableret i både naturområder og skove, fremmer lysten til at bevæge sig og udvikle sunde vaner. Med et fortsat fokus på borgerens tilgængelighed til naturen, vil den få plads som vigtig arena for sundhed og velvære. Øget sundhed i kommunale tilbud Mange borgere er hver dag i kontakt med kommunen. Dette giver kommunen unikke muligheder for at tænke sundhed ind som en naturlig del af borgernes hverdag. Sundhed skal være en naturlig del af kommunens drift og løsning af opgaver, således at sundhed gøres til en del af borgernes hverdag i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, psykiatrien, jobcenter osv. [ Version 23. maj 2014]

4 Tal og fakta om sundhed Nationale mål I januar 2014 har regeringen udsendt nye nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. De 7 overordnede mål er: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen De nationale målsætninger er: Middellevetiden ens for alle uanset uddannelse Andelen af børn fra år med lav livstilfredshed skal reduceres 15% Andelen af børn fra år, der bliver mobbet, skal reduceres Andelen af danskere på 16 år eller derover, der har nedsat livskvalitet, skal reduceres 10% Andelen af ensomme dansker på 16 år eller derover skal reduceres 10% Andelen af danskere der ryger dagligt, skal reduceres med 1/3 Andelen af danskere, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, skal reduceres med 1/3 Andelen af danskere, der drikker over genstande/uge, skal reduceres med 1/3 Andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, skal reduceres med 1/3 Andelen af overvægtige årige skal reduceres med 10% Andelen af børn mellem 11 og 15 år, der er hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i deres fritid, skal stige 10% Andelen af danskere over 15 år, der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal øges med en tredjedel Andelen af danskere over 15 år, der bevæger sig i fritiden, skal øges med 10 % Sundhedsprofil for Jammerbugten Den Nationale Sundhedsprofil er en dybdegående undersøgelse i 2010 og 2013, der beskriver danskernes sundhedstilstand. Sundheden i Jammerbugt Kommune er især udfordret af overvægt, fysisk aktivitet og mental sundhed. Tabellen til højre illustrerer nogle af de vigtigste sundhedsudfordringer i Jammerbugt Kommune sat i forhold til de landsgennemsnitlige resultater. I forhold til landsgennemsnittet har vi især udfordringer i forhold til, at vi har mange inaktive og mange overvægtige. Siden sidste sundhedsprofil har vi også set en stigning i antal med et dårligt mentalt helbred. Generelt ligger Jammerbugt Kommune tæt ved gennemsnittet for den nordjyske region, og der er ikke områder, hvor vi adskiller os væsentligt fra de andre nordjyske kommuner. På nogle områder i sundhedsprofilen er der dog tegn på, at vi er særligt udfordret af demografien og infrastrukturen i forhold til at skabe og igangsætte sunde attraktive udviklingstiltag. Landsplan Jammerbugt Andel med: Stillesiddende fritidsaktivitet 16% 16% 17% 18% Dårligt mentalt helbred 10% 11% 9% 10% Overvægtige 47% 47% 55% 54% Svært overvægtige 13% 14% 17% 18% Højrisiko forbrug af alkohol 11% 9% 7% 7% Dagligrygere 21% 17% 22% 18% Kilde: Sundhedsprofil 2010 og [sundhedspolitik DebAtfase]

5 Nye sundhedsindsatser i Jammerbugten På de næste sider er et handlekatalog med nye mål og indsatser skitseret for hvert fagudvalg. Handlekataloget er baseret på Ideer og oplæg fra praktikere og råd En statuskortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker; mental sundhed, fysisk aktivitet, overvægt, mad og måltider samt alkohol og tobak Nye tal fra sundhedsprofilen De konkrete indsatserne er foreslået i en dialog blandt praktikere, ledelse og sundhedspersonale, ligesom Ældrerådet, Handicaprådet, Frivilligbestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget har bidraget kontruktivt til at formulere indsatser. Hele processen bag sundhedspolitikken er afbilledet i nedenstående procesplan. De forskellige indsatser foreslås sendt i offentlig høring i udvalg, nævn, foreninger mv. i majaugust for så at blive endelig behandlet i kommunalbestyrelsen i september Processen bag sundhedspolitikken oktober november december januar februar marts april maj juni juli august sept. okt. Status på hidtidige indsatser Sundhedsprofil 2010 Skabe interesse via ambassadør- og first mowers tanke Sundhedsprofil 2014 Involvere aktører og konkretisere fremtidige indsatser Formidlingsmateriale Vision Praktikere, MED, råd og nævn fremsætter ideér / indsatser Mål og indsatser Høring med drøftelse af oplæg i råd, nævn og foreninger Endelig politik Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Temamøde Temamøde Kom. best. Kom. best. Kom. best. [ Version 23. maj 2014]

6 Mål og indsatser for teknik og miljø I forvaltningen af teknik og miljøområdet vil der være fokus på at inddrage sundhedsforhold i bygge- og planarbejdet, samt i højere grad at benytte naturen som arena for undervisning, fysisk aktivitet og mental sundhed. Tidligere har der i højere grad været fokus på at beskytte naturen. Området er særligt udfordret af store geografisk spredning af befolkningen, så der kan være stor afstand til sundhedstilbud og -aktiviteter. Data fra sundhedsprofil 2013 understreger vigtigheden af dette fokus, eksempelvis er offentlig transport og fritidstilbud efterlyst: Borgernes ønsker til: Jammerbugt Flere gangstier 20% Flere muligheder for indendørs motion 24% Flere muligheder for udendørs motion 25% Flere legepladser til børn 32% Flere fritidstilbud for ældre 32% Flere cykelstier 33% Flere fritidstilbud for unge 41% Bedre offentlig transport 49% Mål: Naturen skal benyttes som arena for bevægelse og rekreation Planlægge og etablere flere tankesteder - for den mentale sundhed Sundhedsdata skal indgå i beslutningsgrundlag ved byfornyelse, offentlige byggerier - og i den fysiske planlægning Særlig fokus på sunde boliger Skabe overblik over sundhedstilbud i kommunen. Indsatser på teknik og miljøområdet: Forvaltningen vil tænke sundhedsforhold ind i planer og byomdannelser: Lokalområdernes sundhedsudfordringer skal indgå som forudsætninger, når der udarbejdes nye lokalplaner og strukturplaner samt ved by- og områdefornyelse Planlægge for stilleområder (tankesteder) - som i den overordnede planlægning beskyttes mod støjpåvirkning som små åndehuller i naturen Ved planlægning af nybyggeri indtænkes de grønne strukturer og rekreative anvendelser. Ved plan, bygge- og miljøsagsbehandling skal der være et særligt fokus på at prioritere ressourcerne, så kommunens bygningsmasse i højere grad rummer sunde boliger og bygninger med et sundt indeklima, til gavn for beboere, personale og brugere. Ved ændringer i byrum og ved nybyggeri ved ældrevenlige byggerier, skal der indledes en dialog om indretning af opholds- og udearealer, så arealerne indbyder til fysisk aktivitet. Tænke sundhed ind i design og indretning af rekreative områder såvel fysisk aktivitet som mental sundhed. Eksempelvis Udvikle sansehaver og legepladser med hele familien som målgruppe (ikke kun børn eller ældre) Bruge frugttræer som beplantning Flere skøjtebaner og kælkebakker i bynære områder Kunstværker man kan klatre i Borgere kan benytte naturen som arena for sundhed: Tænke motion i naturen ind ved ændringer af publikumsfaciliteter og adgangsforhold til fredninger og andre tilgængelige naturområder Tænke mental åndehul ind i den grønne pleje af offentlige arealer. Udvalgte steder gøres mere tilgængelige for handicappede Udarbejde en oversigt over handicapvenlige besøgssteder. Borgere gives et godt kendskab til sundhed og sundhedstilbud i nærmiljøet, ved følgende indsatser: Oversigter over muligheder for fysisk aktivitet og mentale åndehuller på hjemmesider Formidle sundhed via kommunens infokanaler Screening af mobilnumre i nærheden af sunde kommunale aktiviteter. [sundhedspolitik DebAtfase]

7 Mål og indsatser for kultur, fritid og landdistrikt Forvaltningen af kultur, fritids- og landdistriktsområdet handler i høj grad om at støtte op om initiativer som skabes i foreningslivet, i de kreative miljøer og af andre frivillige og ildsjæle med gode idéer. Initiativer støttes enten via lovgivningen eller gennem særlige regionale eller kommunale puljer. Sundhedstemaet vil kunne introduceres, når aktører samles i anden sammenhæng, eksempelvis ved dialog ogbrugermøder med de selvejendende haller og vedmøder i landdistriktsrådet. Området er udfordret af geografien, idet der er i dele af kommunen er lang afstand til organiserede aktiviteter. Ses på tallene for andelen af befolkningen som deltager i foreningsliv, fås følgende billede i fht. regionen: Andel der mindst én gang/ måned deltager i foreningsliv og/eller frivilligt arbejde: Jammerbugt Regionen Sport og idræt 29% 26% Kultur 7,7% 7,8% Uddannelse og undervisning 7,7% 7,1% Socialt arbejde 7,5% 7,4% Bolig- og lokalsamfund 5,8% 7,1% Vi har en højere andel, som benytter sport og idræt, og en mindre andel der er aktive i lokalsamfundene. Ellers ligger vi tæt ved det gennemsnitlige niveau for regionen. Mål: Lokalområder, foreninger og klubber undersøttes i at gennemføre ideer, som kan skabe mere trivsel og lighed i sundhed Åbne fritidsfaciliteter for flere brugere - ved en mere fleksibel åbningstid og benyttelse Sætte fokus på temaer som sund kost, soldyrkning, doping og undervægt i kommunalt støttede tilbud Indgå partnerskaber om fysiske aktivitetstilbud i de største idrætscentre Indsatser på kultur og landdistriktsområdet: Ved revision af kommunens landdistriktspolitik vil der være fokus på, at projektideer kan medvirke til at øge trivslen og virke sundhedsforebyggende. Landdistriktsmidler kan anvendes til at styrke det sociale- og kulturelle liv i lokalområderne - og til støtte af rammer for aktiviteter, bevægelse mv. Det kan helt konkret være projektideer som: Arrangementer og events som styrker den socialeog kulturelle kapital i områderne Fysiske rammer i det fri, eksempelvis motorikredskaber, madpakkehuse, bålsteder, bænke mv. Stier og ruter i områderne Indsatser på fritidsområdet: Indsatser med motionstiltag i naturen og mere fleksibel brug af de nuværende fritidsfaciliteter, haller mv. udvikles og understøttes, eksempelvis ved: Booking-systemer Facebook-grupper SMS kæder med oplæg til vægttab, gåture mv. Udvikle tilbud til borgere med specielle behov i hver af de største idrætscentre i et partnerskab mellem idrætsklubber, folkeoplysningsudvalget og sundhedsafdelingen. Tilbuddene målrettes eksempelvis: Livsstilshold for både voksne og børn Kronikere Handicappede Flygtninge Tilbud til unge og unge familier om eksempelvis mad og måltider søges etableret i et samarbejde mellem ungdomsskole og oplysningsforbund mfl. Sundhedsafdelingen og folkeoplysningsudvalget vil understøtte arbejdet med bl.a. at udarbejde en handleplan for sund mad i haller, klubhuse og foreninger. I kommunalt støttede foreninger, klubber og haller sættes fokus på følgende temaer: Sunde alternativer i kiosker og cafeterier Solarier og solpolitik Undervægt og overtræning Doping (specielt i motionscentre) [ Version 23. maj 2014]

8 Mål og indsatser for børne og familie I forvaltningen af børne- og familieområdet er det centrale, at barnet og familien trives og har det godt mentalt. Når barnet trives kan barnet lege, lære og påbegynde mestring af eget liv. Der er speciel fokus på at udvikle og styrke en helhedsorienteret tværfaglig praksis, hvor barn, ung, forældre og nærmiljøet er i fokus. Personalet støtter det enkelte barn eller familie med at finde de rigtige indsatsområder, der er håndterbare, begribelige og giver mening. Børne- og familieområdet arbejder med at skabe gode fysiske, psykiske og mentale rammer og give tidlig støtte og vejledning til den sunde udvikling, der øger følelsen af sammenhæng ved at styrke børn, unge, familiens livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Sunde mål og indsatser skal udvikles og synliggøres i et samarbejde med personale, børn, unge og forældre, idet kun den enkelte selv kender sin egen følelse af sammenhæng. Området er i disse år udfordret af et faldende børnetal, der betyder at serviceniveauet tilpasses. Det påvirker eksempelvis afstanden til lokale tilbud og samlingssteder, hvor det er naturligt at mødes. Tal fra skolebørnsundersøgelsen for børns mentale sundhed viste, at 20% af de årige har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv og 14% af de årige har lav livstilfredshed Sundhedsprofilens tal for overvægt viser, at vi har en særlig udfordring i forhold til børnens overvægt: Andel overvægtige skolebørn i Jammerbugt Landsplan Indskolingsbørn 22% 14% Udskolingsbørn 26% 24% Rusmiddelundersøgelsen fra 2013 viste, at 29% af skoleelever i klasse er dagligrygere og 48% i klasse drikker alkohol 2-4 gange pr. måned. Fra sundhedsprofilen ved vi, at dagligdagsrygere fra også er udfordret af alkohol, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner. Sundhedsvaner blandt unge (16-29 årige) rygere og ikke rygere Højrisiko af alkohol Fysisk inaktivitet Usunde kostvaner Dagligryger Lejlighedsryger Ikke-ryger Indsatser for lighed i sundhed: Lighed i sundhed er forudsætningen for børns trivsel og udvikling. Der ønskes følgende forebyggende indsats i forhold til børn på 3-6 år: Sundhedsplejen følger barnet i børnehaveårene Sundhedsplejen og tandlæger deltager i højere grad i forældremøder og laver opsøgende arbejde i hjemmet ved behov for særlige indsatser. Forældrenes handlekompetencer i forhold til barnet skal styrkes og udvikles gennem initiativer som: Udvikle de nuværende gruppetilbud (fx tilbud til gravide/mødre/fædre/familier) til at rumme mere sundhedsfremme Uddanne personalet, så de får flere redskaber og bedre kan hjælpe og guide forældre med barnets sundhed (f.eks. sundhedsambassadør) Uddanne personalet i metoder til tidlig opsporing Udarbejde indsatser og konkrete anvisninger der fremmer en sund relation og tryg tilknytning mellem barn og voksen Udvikle nye metoder til at inddrage forældre i arbejdet med barnets udvikling i samarbejde mellem PPR, sundhedspleje og dagtilbud om eksempelvis: Mål: Tidlig opsporing og indsats Forældres rolle for barnets trivsel og mentale sundhed tydeliggøres Bevægelse tænkes ind i hverdagen Gode rammer for måltider fremmes Sundhedsambassadører i alle tilbud Rollemodeller for forældre, børn og unge Støtte de unge i at undgå røg og alkohol Det motoriske arbejdet med barnet Måltider i institutioner - mindfull-spisning Forældres vigtige rolle ved inklusion Styrke barnets, den unges og forældres ressourcer til en fysisk, psykisk og mental sund udvikling Der arbejdes med en overordnet tværgående mad- og måltidspolitik for dagtilbud, institutioner, botilbud og skoler for børn og unge med henblik på at sætte fokus på det gode måltid. I dagtilbud belyses muligheder for at etablere flere mad- og frugtordninger. På skolerne belyses emner som frugtordninger, [sundhedspolitik DebAtfase]

9 sunde alternativer i skolekiosken og personalets tilstedeværelse ved måltider og pauser Hidtidige erfaringer med at tilbyde morgenmad, formiddagsmad eller eftermiddagsmad synliggøres for andre skoler, institutioner og uddannelsestilbud. Der etableres et partnerskab med henblik på at udarbejde en model for et kommunalt madtilbud til dagtilbud, skoler og institutioner i samarbejde med lokale fødevareproducenter, hotel-køkkener og produktionsskole mv. De fysiske rammer om måltider bør være indbydende. Dagtilbud, institutioner og skolers rammer gennemgås, og en investerings- og udviklingsplan for kommende investeringer beskrives. Personale i skoler, fritidstilbud, ungdomsskole mv. er gode rollemodeller for børn og familier. I de enkelte lokalområder koordineres fællesaktiviteter og firmaidræt for personalet på hele børne- og familieområdet - for at øge samarbejdet på tværs. Indsatser særligt for familier: Sundhedsfremme og sundhedsafdelingen skal i samarbejde give flere sundhedstilbud til særligt sårbare familier, eksempelvis ved at anvise støttepersoner. Fremadrettet skal der sikres et tættere samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling med henblik på støtte til familien under og efter behandlingstilbud. Nye indsatser skal målrettes grupper med særlige udfordringer, og de udvikles i et samarbejde mellem det frivillige og sociale område, eksempelvis: Børn som har mistet forældre/pårørende Børn som er udfordret af skilsmisse Kræftramte familier Tidlig opsporing, støtte og handleanvisning til børn med motoriske vanskeligheder er et indsatsområde. Samarbejdspartnere og nære faggrupper omkring barnet skal modtage målrettet undervisning og kursusforløb i samarbejde med børneterapeuterne fra sundhedsafdelingen, således at de kan varetage denne opgave. For børn med overvægt vil sundhedsplejen samarbejde med sundhedsafdelingen om at udarbejde handleplaner for børn og unge: Den nære voksne skal kende tilbuddene Forebyggelse starter lokalt med inddragelse af forældre, pædagoger og sundhedsplejerske Oprette tilbud til svært overvægtige børn og unge Overvægtshold prioriteres i områder, hvor sundhedsdata og andre indikatorer viser en særlig stor efterspørgsel. Der samarbejdes med regionens sygehuse, lokale idrætsforeninger og idrætscentre. Indsatser særligt for unge: For de unge skal der gøres en særlig indsats i et samarbejde mellem beskæftigelsesafdelingen, sundhedsafdelingen, sundhedsplejen, skoleområdet og de lokale uddannelsesinstitutioner. Der udarbejdes et handlekatalog for at imødegå de udfordringer som sundhedsprofil 2013 tegner: Trivsel og ensomhed Over- og undervægt, herunder overvægtige gravide Alkohol, tobak og stoffer (nul alkohol og røg, QUIT ) Euforiserende stoffer og doping Indsatser særligt for småbørn: Der udvikles et nyt koncept for bevægelsesdagpleje, og der sættes fokus på arbejdet med sundhed i private institutioner og tilbud. Der udarbejdes et visuelt materiale til bevægelsesaktiviteter som kan anvendes i både dagpleje og dagtilbud. Det enkelte dagtilbud arbejder med at uddanne: Trivselspersoner med ansvar på børnenes trivsel og dialogen med hjemmet om særlige indsatser Bevægelsespersoner med ansvar for børnenes brug af legepladser og nære ude- og indearealer og for dialog og sparring med faguddannede motorikpædagoger mv. Mad- og måltidspersoner med ansvar for rammerne for måltider i institutionen og dialogen med forældre om eventuelle madpakkeaftaler Indsatser særligt for skolebørn: Personalet er bevidste om forældrenes indflydelse på børns trivsel og læring. Trivselstiltag udformes og målrettes de enkelte alderstrin, eksempelvis med tilbud om venskabsklasse mellem yngre og ældre elever, trivselspatruljer, antimobbetiltag eller mindfuldness. Der udarbejdes et fælles kodeks for bevægelse i skolealderen - i frikvarteret, i skoletiden og i fritiden - og flere mulighed for at trække på motorikuddannet personale. Skolernes legepladser, idrætspladser og andre udearealer indrettes og udnyttes til mere bevægelse. Der udpeges en udeskole i skolens nærområder, f.eks. i form af naturrum, naturskurvogn eller madpakkehus. Der indgås partnerskab med foreninger, ungdomsskoler, naturskole og Friluftsrådet om at udfordre elever fysisk, så de kan stifte bekendtskab med forskellige bevægelsestyper. En oversigt over skoler og fritidstilbuds adgang til grej og skurvogne etableres og formidles i et partnerskab mellem Friluftsrådets, Naturskolens og Ungdomsskolens grejbank. Trafiksikkerhedsrådet har fokus på at sikre børn en god skolevej, så børnene har mulighed for at cykle sikkert til og fra skole. [ Version 23. maj 2014]

10 Mål og indsatser for social og sundhed Social- og sundhedsområdet er præget af, at der bliver flere ældre i fremtiden. Men det er ældre, som er sundere og langt mere ressourcestærke end tidligere. Det er stadigvæk ikke en social begivenhed at blive ældre. I forvaltningen af social og sundhedsområdet er der specielt fokus på at samarbejde på tværs om at kende og anvende hinandens tilbud og kompetencer, udvikle nye samarbejdsformer og redskaber med henblik på større helhedsorientering mere sundhed i kommunale tilbud og at fremme lighed i sundhed. Som noget specielt vil forvaltningen afsøge muligheder for og udvikle dialogmetoder, der øger borgerens muligheder for at mestre eget liv. Området er særligt udfordret af lighed i sundhed, inaktivitet og borgernes mentale helbred. Ensomhed blandt både unge og ældre kvinder er et område, som det er vigtigt at have fokus på. Andel der ofte er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre Livsstilsvaner for borgere med kroniske sygdomme (opgjort i pct.) år år år 65+ år Alle Usund kost Mænd Daglig rygning Kvinder Svær overvægt Fysisk inaktiv Højrisiko alkohol Muskel skelet sygdom Diabetes KOL Hjertekarsygdom Vedvarende psykisk sygdom Kommunen som helhed Kilde: Sundhedsprofil for Jammerbugt Kommune, 2013 *)KRAM=Kost, Rygning, Alkohol og Motion Indsatser med pleje, sundhed og omsorg: Borgere i Jammerbugt Kommune vil i de kommende år blive længere tid i eget hjem, og de skal uanset bopæl have lige muligheder for at modtage tilbud. Der skal gøres en særlig indsats for Mål: Opspore og hjælpe borgere på flere måder Målrette indsatser mod grupper, der har brug for støtte eller som er særligt udfordret Udbygge sundhedsambassadør-ordningen Lette adgangen til fysisk aktivitet i og tæt ved hjemmet Indgå partnerskaber med organisationer og foreninger til fremme af frivilligt socialt arbejde at indsatsen på området er af en rehabiliterende karakter at udbrede brugen af velfærdsteknologi i boliger at indrette udearealer ved ældrevenlige byggerier, så de i højere grad indbyder til fysisk aktivitet Mulighederne skal afklares i samarbejde mellem borgerforeninger, Ældreråd, Handicapråd, boligselskaber mv. Fremadrettet skal det indtænkes i planlægning ved nybyggeri og ombygninger. Som en del af regeringens ældreudspil vil kommunen arbejde på en model, der giver større fleksibilitet og øget målretning i de forebyggende hjemmebesøg. Eksempelvis ved at udvide målgruppen for særlige risikogrupper til 65 år og hæve alderen for de årlige tilbud om besøg af ældrerådgiveren til 80 år. Som en del af tidlig opsporing af funktionsnedsættelser, sundheds- og sygdomsproblematikkker skal der udvikles et fælles screeningsredskab med få enkle KRAM* spørgsmål, som alle kan anvende. Frontpersonalet skal derudover kende handlemulighederne i forbindelse hermed. Udvikle en mentorordning til de borgere, der sidder ensomme derhjemme. Formålet er at hjælpe borgerne ind i forskellige aktiviteter og at overvinde barrierer omkring transport. Ordningen etableres i et samarbejde med Frivillighuset. 10 [sundhedspolitik DebAtfase]

11 Opstarte et frivilligkorps med personer, som har lyst til at være sundhedsambassadører for ældre. Korpset etableres i et samarbejde mellem ældrerådgivere og Frivillighuset. Udvikle nye muligheder for fysisk aktivitet i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og ældreområdet: Træningsprogrammer gøres lettere tilgængelige for fagpersoner, så de kan udleveres til borgerne Morgengymnastik på lokal -TV Kontinenstræning for mænd Udvikle proaktive rygestoptilbud, eksempelvis i et samarbejde mellem den ældre, sundhedsafdelingen og medarbejdere i hjemmeplejen. Sætte fokus på ernæringsscreening og inhalationsteknikker/kol for de borgere, der ikke modtager personlig hjemmepleje. Initiativet tages af ældrerådgiverne fra sundhedsafdelingen. Indsatser særligt i Socialpsykiatrien: Uddanne sundhedsambassadører på alle væresteder og institutioner som noget specielt skal brugerne også indgå i uddannelsen, idet målgruppen er såvel medarbejdere som brugere/beboere Udvikle motions- og overvægtshold for borgere med udvalgte psykiatriske diagnoser. Medarbejdere på væresteder og/eller institutioner uddannes i tidlig opsporing af sygdom og funktionsnedsættelser samt i at kende handlemuligheder i forbindelse hermed. Det sker i et samarbejde med hjemmesygeplejen. Udvikle et visuelt materiale, der kan understøtte arbejdet med sundhed på væresteder/institutioner. Sundhedsafdelingen udarbejder i samarbejde med socialpsykiatrien materialet. Indsatser særligt i Sundhedsafdelingen: Sundhedsafdelingen vil udvikle sine borgerrettede KRAM tilbud: I højere grad give kostvejledning i grupper med henblik på effektiv ressourceudnyttelse, større synergi blandt deltagere og mulig netværksdannelse Have fokus på at være mere proaktive i sundhedsfremmende indsatser på røg og alkohol i forhold til lokaliteter, målgrupper og særlige indsatser. Udvikle borgerundervisningstilbud til borgere og pårørende med kroniske sygdomme borger underviser borger i samarbejde med Handicapråd og Ældreråd. En særlig indsats med tidlig opsporing, støtte og handling til børn med motoriske vanskeligheder etableres på initiativ af børneterapeuterne fra sundhedsafdelingen. Indsatsen skal omfatte målrettet undervisning og kursusforløb til samarbejdspartnere og nære faggrupper omkring barnet. For børn med overvægt vil sundhedsafdelingen samarbejde med børne- og familieområdet om at udarbejde handleplaner for børn og unge: Den nære voksne skal kende tilbuddene Forebyggelse starter lokalt med inddragelse af forældre, pædagoger og sundhedsplejerske Oprette tilbud til svært overvægtige børn og unge i samarbejde med regionens sygehuse og lokale foreninger For voksne med overvægt vil sundhedsafdelingen søge at danne partnerskaber med lokale foreninger, således at de kommunale ressourcer i højere grad kan bruges til at oprette tilbud til særligt udvalgte grupper, for eksempel: Socialpsykiatri Kontanthjælpsmodtagere Gravide Støtte det frivillige sociale arbejde på området, specielt med henblik på velfungerende brugere som frivillige. Afsøge muligheden for at starte grupper, hvor brugerne lærer at købe ind og lave mad: Lave egentlig undervisning i væresteder Rekruttere frivillige, der vil fungere som mentorer og tage ud i hjemmene og lave mad sammen med borgeren [ Version 23. maj 2014] 11

12 Mål og indsatser for beskæftigelse I forvaltningen af beskæftigelseområdet er der specielt fokus på at samarbejde på tværs om at kende og anvende hinandens tilbud og kompetencer, udvikle nye samarbejdsformer og redskaber med henblik på større helhedsorientering og at fremme lighed i sundhed. Beskæftigelsesområdet arbejder i særlig grad med en stor gruppe af unge under 30 år - herunder også gruppen af årige. Mange unge slås med at kunne mestre eget liv og føle sig som en del af en større sammenhæng. Lighed i sundhed og mental sundhed er i den forbindelse centrale emner, hvor kurver med unge mødre og 2. og 3. generationskontakthjælpmodtagere skal knækkes. Som noget specielt vil forvaltningen afsøge muligheder for at udvikle dialogmetoder, der øger borgerens muligheder for at mestre eget liv. Området er også udfordret af en stigende andel borgere med langvarig sygdom. Vi ved, at 27% af kommunens sygedagpengesager skyldes psykiske årsager. Samtidig viser sundhedsprofilen, at 24% af kommunens borgere har muskelskeletsmerter. Situationen for sygeligelighed i hele regionen er vist på nedenstående kortudsnit. Regions- og landsgennemsnittet er på 35%, og det er vokset fra ca. 32% i Indsatser på beskæftigelsesområdet: Der laves et samlet forslag til, hvorledes de unges udfordringer kan imødegås. I et samarbejde mellem beskæftigelsesafdelingen, sundhedsafdelingen, skoleområdet og de lokale uddannelsesinstitutioner udarbejdes et katalog med indsatser i forhold til: Trivsel og ensomhed Over- og undervægt Alkohol, tobak og stoffer Euforiserende stoffer og doping Starte projekter med borgergrupper, der har et særligt behov for støtte - i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og beskæftigelsesafdelingen. Projekterne skal have særlig fokus på mestring af livet, mental sundhed og KRAM faktorer: Mål: Samarbejde med andre om de unges særlige udfordringer Kommunikere på nye måder - i andre miljøer - og i samarbejde med andre Målrette indsatser mod særlige grupper Samarbejde om at opspore misbrug tidligere og give støtte under og efter behandlingstilbud Særligt sårbare gravide og unge mødre Kontanthjælpsmodtagere Rehabiliteringsforløb Flygtninge Med henblik på tidlig opsporing af KRAM problematikker skal Jobcentret i højere grad kende og anvende sundhedsafdelingens borgerrettede åbne tilbud. De to afdelinger skal i fællesskab arbejde med at udvikle samarbejdsformen og tilbuddene for at fremme lighed i sundhed. Jobcentret tænker nye veje i kommunikationen med borgerne, eksempelvis ved at opsøge borgere i andre miljøer, eksempelvis på holdtræning i sundhedsafdelingen, VUC m.m. Tidlig opsporing af alkohol problemer er et fokusområde, og derfor vil der i et samarbejde mellem sundheds- og beskæftigelsesafdelingen blive igangsat følgende indsatser: Udarbejde nye handlevejledninger til personalet om muligheder for forebyggelse og behandling Informere andre frontmedarbejdere i kommunen, om handlevejledningerne, så flere medarbejdere kan opspore og henvise til tilbud og behandling Etablere samarbejde mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling for at støtte familier under og efter behandlingstilbud. Udvikle et alkoholbehandlingstilbud, der har karakter af intensiv dagsbehandling. 12 [sundhedspolitik DebAtfase]

13 Mål og indsatser for kommunen i øvrigt Økonomiudvalget arbejder med tværgående emner, der går på tværs af de forskellige udvalgsområder. Det omfatter blandt andet personaleområdet og langsigtede udviklingstiltag. Generelt i samfundet er der udfordringer med psykisk nedslidning og stress, og forskning viser, at det ikke er nok at være fysisk aktiv på arbejdet. Der skal også gøres noget i fritiden. Vi har ikke tal på de ansattes sundhedsprofil. Tallene for befolkningen i Jammerbugten viser, at mange medarbejdere er nedslidte, stressede og arbejder under et stort arbejdspres, og at længerevarende sygdom giver tabte gode leveår, se tabel med antal tabte gode leveår Antal tabte gode leveår Kvinder Mænd Nedslidningssygdomme 8,4 år 5,5 år Hjerte-kar sygdomme 1,9 år 1,9 år Åndedrætssygdomme 1,9 år 1,5 år Nervesystem, ører, øjne 2,5 år 1,6 år Mål: Hidtidige tiltag inden for trivsel, social kapital, sygefravær og fysisk aktivitet fastholdes og udbygges Medarbejderne er gode rollemodeller for elever, klienter og borgerer Samarbejde om at reducere unges forbrug af tobak og alkohol Synliggøre kommunale og private sundhedstilbud ved en mere målrettet markedsføring Indsatser på det tværgående område: Ledelse af sundhed, sikkerhed og trivsel er en særlig indsats. Der skal gøres en særlig indsats for at følge op på de hidtidige igangsatte initiativer med trivsel, social kapital, nedbringelse af sygefravær og forebyggelse af stress. De konkrete indsatser er Facilitetere netværk på området Fastholde og udvikle sundhedsambassadøruddannelsen, der har fokus på daglige fysiske aktiviteter Fastholde og udvikle trivselsvejlederuddannelsen - der har fokus på stress og mental sundhed. Udvikle sundhedsordningen med at tilbyde mindfullnes-forløb og samarbejde om opsøgende arbejde i forhold til udvalgte medarbejdergrupper Medarbejdere som trives og har mentalt overskud, sunde kost, motion, ryge og alkoholvaner - kan i højere grad formidle de sunde budskaber til borgere, elever og klienter om en sund livsstil. Personalet fungerer i høj grad som ambassadører og rolle-modeller for andre med deres konkrete handlinger. Indsatser til støtte for dette arbejde er eksempelvis at understøtte og facilitetere: Central forankring af tiltag til fremme af mental sundhed Fysisk aktivitet på og i tilknytning til arbejdspladsen Mad- og måltidsordninger Partnerskaber og samarbejde med andre om at udvikle sunde arbejdspladser, private såvel som offentlige Personalepolitikken foreslås revideret med dette perspektiv. Informere, synliggøre og skabe overblik over de sundhedstilbud som findes i kommunen, ved at Bruge de sociale medier og sms-tjenester til at synliggøre tilbud og aktiviteter Samarbejde med andre om at sprede budskaber gennem fælles kampagner og PR tiltag Bruge sundhedstiltag til aktiv markedsføring af byer ved bosætningskampagner Informere om sundhedsordningen, f.eks. om at den ansatte kan få hjælp under sygdom Indsatser med at reducere forbruget af røg og alkohol: I forhold til unge under 18 år indledes en dialog og partnerskaber med aktører inden for detailhandel, restaurationsbranchen, spillesteder, uddannelsesinstitutioner og skoler om tobak, alkohol og euforiserende stoffer Indføre begrænset røgfri matrikel, så der positivt anvises, hvor på matrikler der må ryges. Administrere alkoholbevillingsområdet efter metoden ansvarlig udskænkning. [ Version 23. maj 2014] 13

14 Tværgående indsatser i forhold til den overordnede vision og udvalgenes indsatser Prioriterede indsatser i Teknik og miljø Kultur, fritid og landdistrikt Børn og Familie Social og sundhed Kompetente borgere Understøtte borgernes ideer - borger underviser borger Forældrerollen - tænke et bredt sundhedsperspektiv ind Beskæftigelse Økonomi Facilitere netværk og grupper, der hjælper hinanden (mestre eget liv) Kommunikation og opsøgende indsats i andre miljøer end hidtil anvendt Oversigt over tilbud i nærområderne Indsatser for børn og unge Kommunikere ved brug af sociale medier (SMS, facebook, instagram) Målrettede tilbud med særlig fokus på børn og unge Sund mad i idrætscentre, haller og klubtilbud Mål for det enkelte barn/elev på tværs af institution/skole/sundhedspleje/ familiecenter Lighed i sundhed Tværgående handleplan for sund mad og måltider Kampagner mod - solarier i kommunalt støttede tilbud (haller) - sund fornuft ved arbejde og ophold i solen - doping i motionscentre - undervægt og ekstremsport Medarbejdere som rollemodeller (medarbejdere går foran, walk & talk, pausegymnastik, firmasport, møde-forplejning, personalets måltidsordninger mv.) Forældresamarbejde (tandpleje, sundhedspleje, trivselspædagoger, diætister, motoriklærere mv.) 14 [sundhedspolitik DebAtfase]

15 Prioriterede indsatser i Teknik og miljø Kultur, fritid og landdistrikt Børn og Familie Social og sundhed Beskæftigelse Økonomi Naturlige rammer Planlægge for rammer for fysisk aktivitet og bevægelse (udearealer ved ældretilbud, nybyggeri, byomdannelse mv.) Investere i stier og rekreative områder Lettere adgang til idrætsfaciliteter via medier, oversigt over tilbud mv. Inspirerende rammer (inspirere til øget bevægelse, brug af udearealer) Adgang til decentralt placerede grejbank for skoler, institutioner mv. Udviklingsplan for de fysiske rammer til mad og måltider i kommunale bygninger og institutioner (madordninger, frugtordninger, skolekiosk, madpakkeaftaler,mv.) Sundhed i kommunale tilbud Sundhedsambassadører Fælles kodeks om bevægelse i skole, SFO og dagtilbud Øget idræt, aktiviteter og bevægelse i tilbud - (motorikuddannet personale, fællesløb morgen/eftermiddag, idrætsdagpleje, Tværgående mad- og måltidspolitik Nye målrettede tilbud - mindfuldness, tilbud til målgrupper Tilbud i grupper for bedre ressourceudnyttelse og netværksdannelse Opsøgende indsats for hjem og familier, som ikke benytter sundhedstilbud Bedre samspil for at støtte familier under og efter tilbud Personale bedre til at screene, opspore og formidle handlemuligheder Partnerskaber med lokale foreninger, folkeoplysning, frivillige sociale foreninger, handicapråd. VUC, virksomheder m.fl. om tilbud og aktiviteter for særlige grupper Dialog med detailhandel, mv. om alkohol og tobak Sundhedspolitikken foreslås evalueret i 2016 Når den nye sundhedsprofil foreligger formodentlig i kan indsatserne vurderes - og der kan være et særlig fokus på at følge op på udviklingen i befolkningens sundhedsprofil inden for områder som: stillesiddende fritidsaktiviteter mentalt helbred og overvægtige [ Version 23. maj 2014] 15

16 Dine ideer og input er også vigtige... Sundhedspolitikken skal realiseres i et samarbejde på tværs i den kommunale organisation, sammen med organisationer, foreninger, virksomheder, ildsjæle og borgere. Har vi overset noget? Har du ideer til andre indsatser og samarbejder? Ser du andre muligheder end dem - vi har fået øje på? Så vil vi meget gerne høre fra dig inden politikken skal vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen. Offentligt debat og høring fra den 26. maj august 2014 Indsend dine bemærkninger og ideer inden den 25. august mrk. Sundhedspolitik til Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Att. Ida Rytter Jensen Der arrangeres et offentligt møde om sundhedspolitikken i august måned. Arrangementet vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og fællesannonce i ugebladene. Sundheds- og udviklingsafdelingerne samt sundhedspolitisk tænketank, Jammerbugt Kommune - maj [sundhedspolitik DebAtfase]

SUNDHEDSPOLITIK JAMMERBUGT KOMMUNE - et godt sted at leve og være

SUNDHEDSPOLITIK JAMMERBUGT KOMMUNE - et godt sted at leve og være SUNDHEDSPOLITIK JAMMERBUGT KOMMUNE - et godt sted at leve og være DECEMBER 2014 Sundhed fra vision til handlinger - inspireret af planstrategien Jammerbugt Kommune er udfordret på demografi, sundhed, beskæftigelse,

Læs mere

Sundhedspolitik. forslag til debat. for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være

Sundhedspolitik. forslag til debat. for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være M e n ta l s u n d h e d F y s i s k A k t i v i t e t M a d o g m å lt i d o v e r væ g t a l ko h o l t o b a k l i g h e d i s u n d h e d I n d s at s f o r b ø r n o g u n g e ko m p e t e n t e b

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet

Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet Ringsted Kommune Sundheds Spydspids Daginstitution - Fristedet Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet Som spydspids på Daginstitutionsområdet, er vi stolte af at kunne sige, at vi arbejder hen imod

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte. Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik

SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte. Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 1 SAMMEN OM SUNDHED med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 2 3 Indhold Forord side 5 Den sunde forstad side 6 Attraktive byrum side 8 Sundhed i hverdagen

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Handlingsplan. Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015

Handlingsplan. Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 Handlingsplan Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 November 2012 1 Baggrund Byrådet vedtog 25. april 2012 Faxe Kommunes Sundhedspolitik for 2012-2015. I tillæg til Sundhedspolitik 2012-2015 har i samarbejde

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter:

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2)

Læs mere

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere