Sundhedspolitik. forslag til debat. for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være

Transkript

1 M e n ta l s u n d h e d F y s i s k A k t i v i t e t M a d o g m å lt i d o v e r væ g t a l ko h o l t o b a k l i g h e d i s u n d h e d I n d s at s f o r b ø r n o g u n g e ko m p e t e n t e b o r g e r e N at u r l i g e r a m m e r s u n d h e d i ko m m u n a l e t i l b u d Sundhedspolitik for jammerbugt kommune - et godt sted at leve og være forslag til debat o p l æ g t i l d r ø f t e l s e i r å d, n æ v n o g f o r e n i n g e r m a j - a u g u s t

2 Sundhed fra vision til handlinger - inspireret af planstrategien Jammerbugt Kommune er udfordret på demografi, sundhed, beskæftigelse, uddannelse, klima og økonomisk bæredygtighed. I planstrategien fra december 2011 formulerede kommunalbestyrelsen visioner og mål for vigtige indsatser for Jammerbugt Kommune. Uddrag fra planstrategi og strategi for klima og agenda 21: Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordenen Om sundhedsbegrebet Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (WHO). Sundhed handler derfor også om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. I forebyggelse er målet at holde folk raske ved at undgå sygdom. I sundhedsfremme er målet at styrke følelsen af sammenhæng med andre ord livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud. Forudsigelighed gør det begribeligt Delagtighed giver mening Belastningsbalance gør det håndgribeligt I dette hæfte præsenteres udkast til ny sundhedspolitik, til offentlig debat i maj - august måned. Oplægget sendes i høring, og der planlægges afholdt et offentligt arrangement i august måned. Høringssvar sendes inden 25. august 2014 til irj@jammerbugt.dk - se også bagsiden. Følelse af sammenhæng [sundhedspolitik DebAtfase]

3 Vision for sundhedspolitikken Det gode liv handler for os i Jammerbugt Kommune om mere end dét at være fysisk rask. Det handler i lige så høj grad om psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både fysisk og social trivsel. Vi tror på, at såfremt den enkelte borger oplever at kunne mestre sit liv og ser en sammenhæng og mening i hverdagen, vil det medføre en høj grad af livskvalitet og dermed skabe grundlaget for det gode liv. Formål Formålet med sundhedspolitikken er derfor at sikre gode rammer for lokal sundhed og trivsel, således at vi kan leve op til kommunens overordnede målsætning om at borgerne: Lever længere Har flere gode leveår Får lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv Til at skabe en sammenhæng mellem kommunens målsætninger og borgerens hverdag, er der i sundhedspolitikken opstillet fem overordnede spor, der danner rammen for den samlede politik. De fem spor er: Den kompetente borger Lighed i sundhed Målrettet indsats over for børn og unge Gode naturlige rammer for det sunde liv Øget sundhed i kommunale tilbud Den kompetente borger Viden om sundhed er en grundlæggende forudsætning for, at kommunens borgere er rustede til at træffe sunde valg. Derfor ønsker vi at understøtte og øge borgernes viden på dette felt. Det indebærer, at borgerne har viden om den måde, hvorpå personlige valg påvirker deres sundhedstilstand, og samtidig føler de har mulighed for at påvirke og mestre eget liv. Denne proces skal fremmes af succesfulde partnerskaber, hvor forvaltninger, foreninger, det frivillige sociale område og den enkelte borger tager ansvar for vores fælles mål om at skabe en sundere kommune. Lighed i Sundhed Vi har alle et ansvar for at tage hånd om vores egen sundhed, og vi har også et ansvar for at hjælpe og støtte vores nærmeste i at leve et sundt liv. Men der er ikke altid tale om et frit valg. Nogle borgere er mere sårbare, og har derfor brug for særlig støtte til at leve et sundt liv. Skal alle borgere have lige muligheder for at leve et sundt liv, må kommunen derfor opprioritere indsatser for de borgere, som har allermest brug for det, og arbejde ud fra tanken om, at man kun kan behandle alle ens ved at behandle dem forskelligt. Målrettet indsats over for børn og unge Grundlaget for den sunde levevis skabes allerede i barndommen. Kan man ruste kommunens børn og unge til at træffe de sunde valg, vil man på langt sigt også øge deres livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil derfor gennemføre en målrettet indsats for at styrke den tidlige sundhedsfremmende indsats. Gode naturlige rammer for det sunde liv Borgerne påvirkes af det nærmiljø de møder i deres hverdag. Derfor skal vi som kommune have fokus på planlægning og udnyttelse af de fysiske rammer, således at der i nærmiljøet er muligheder for at være fysisk aktive både spontant, som en del af de daglige gøremål, og organiseret i foreninger og blandt frivillige. Endvidere byder Jammerbugt Kommune på en rig og mangfoldig natur, der giver gode muligheder for motion og sund levevis. De mange små og store vandreruter og cykelruter, der de seneste år er etableret i både naturområder og skove, fremmer lysten til at bevæge sig og udvikle sunde vaner. Med et fortsat fokus på borgerens tilgængelighed til naturen, vil den få plads som vigtig arena for sundhed og velvære. Øget sundhed i kommunale tilbud Mange borgere er hver dag i kontakt med kommunen. Dette giver kommunen unikke muligheder for at tænke sundhed ind som en naturlig del af borgernes hverdag. Sundhed skal være en naturlig del af kommunens drift og løsning af opgaver, således at sundhed gøres til en del af borgernes hverdag i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, psykiatrien, jobcenter osv. [ Version 23. maj 2014]

4 Tal og fakta om sundhed Nationale mål I januar 2014 har regeringen udsendt nye nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. De 7 overordnede mål er: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen De nationale målsætninger er: Middellevetiden ens for alle uanset uddannelse Andelen af børn fra år med lav livstilfredshed skal reduceres 15% Andelen af børn fra år, der bliver mobbet, skal reduceres Andelen af danskere på 16 år eller derover, der har nedsat livskvalitet, skal reduceres 10% Andelen af ensomme dansker på 16 år eller derover skal reduceres 10% Andelen af danskere der ryger dagligt, skal reduceres med 1/3 Andelen af danskere, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, skal reduceres med 1/3 Andelen af danskere, der drikker over genstande/uge, skal reduceres med 1/3 Andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, skal reduceres med 1/3 Andelen af overvægtige årige skal reduceres med 10% Andelen af børn mellem 11 og 15 år, der er hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i deres fritid, skal stige 10% Andelen af danskere over 15 år, der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal øges med en tredjedel Andelen af danskere over 15 år, der bevæger sig i fritiden, skal øges med 10 % Sundhedsprofil for Jammerbugten Den Nationale Sundhedsprofil er en dybdegående undersøgelse i 2010 og 2013, der beskriver danskernes sundhedstilstand. Sundheden i Jammerbugt Kommune er især udfordret af overvægt, fysisk aktivitet og mental sundhed. Tabellen til højre illustrerer nogle af de vigtigste sundhedsudfordringer i Jammerbugt Kommune sat i forhold til de landsgennemsnitlige resultater. I forhold til landsgennemsnittet har vi især udfordringer i forhold til, at vi har mange inaktive og mange overvægtige. Siden sidste sundhedsprofil har vi også set en stigning i antal med et dårligt mentalt helbred. Generelt ligger Jammerbugt Kommune tæt ved gennemsnittet for den nordjyske region, og der er ikke områder, hvor vi adskiller os væsentligt fra de andre nordjyske kommuner. På nogle områder i sundhedsprofilen er der dog tegn på, at vi er særligt udfordret af demografien og infrastrukturen i forhold til at skabe og igangsætte sunde attraktive udviklingstiltag. Landsplan Jammerbugt Andel med: Stillesiddende fritidsaktivitet 16% 16% 17% 18% Dårligt mentalt helbred 10% 11% 9% 10% Overvægtige 47% 47% 55% 54% Svært overvægtige 13% 14% 17% 18% Højrisiko forbrug af alkohol 11% 9% 7% 7% Dagligrygere 21% 17% 22% 18% Kilde: Sundhedsprofil 2010 og [sundhedspolitik DebAtfase]

5 Nye sundhedsindsatser i Jammerbugten På de næste sider er et handlekatalog med nye mål og indsatser skitseret for hvert fagudvalg. Handlekataloget er baseret på Ideer og oplæg fra praktikere og råd En statuskortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker; mental sundhed, fysisk aktivitet, overvægt, mad og måltider samt alkohol og tobak Nye tal fra sundhedsprofilen De konkrete indsatserne er foreslået i en dialog blandt praktikere, ledelse og sundhedspersonale, ligesom Ældrerådet, Handicaprådet, Frivilligbestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget har bidraget kontruktivt til at formulere indsatser. Hele processen bag sundhedspolitikken er afbilledet i nedenstående procesplan. De forskellige indsatser foreslås sendt i offentlig høring i udvalg, nævn, foreninger mv. i majaugust for så at blive endelig behandlet i kommunalbestyrelsen i september Processen bag sundhedspolitikken oktober november december januar februar marts april maj juni juli august sept. okt. Status på hidtidige indsatser Sundhedsprofil 2010 Skabe interesse via ambassadør- og first mowers tanke Sundhedsprofil 2014 Involvere aktører og konkretisere fremtidige indsatser Formidlingsmateriale Vision Praktikere, MED, råd og nævn fremsætter ideér / indsatser Mål og indsatser Høring med drøftelse af oplæg i råd, nævn og foreninger Endelig politik Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Temamøde Temamøde Kom. best. Kom. best. Kom. best. [ Version 23. maj 2014]

6 Mål og indsatser for teknik og miljø I forvaltningen af teknik og miljøområdet vil der være fokus på at inddrage sundhedsforhold i bygge- og planarbejdet, samt i højere grad at benytte naturen som arena for undervisning, fysisk aktivitet og mental sundhed. Tidligere har der i højere grad været fokus på at beskytte naturen. Området er særligt udfordret af store geografisk spredning af befolkningen, så der kan være stor afstand til sundhedstilbud og -aktiviteter. Data fra sundhedsprofil 2013 understreger vigtigheden af dette fokus, eksempelvis er offentlig transport og fritidstilbud efterlyst: Borgernes ønsker til: Jammerbugt Flere gangstier 20% Flere muligheder for indendørs motion 24% Flere muligheder for udendørs motion 25% Flere legepladser til børn 32% Flere fritidstilbud for ældre 32% Flere cykelstier 33% Flere fritidstilbud for unge 41% Bedre offentlig transport 49% Mål: Naturen skal benyttes som arena for bevægelse og rekreation Planlægge og etablere flere tankesteder - for den mentale sundhed Sundhedsdata skal indgå i beslutningsgrundlag ved byfornyelse, offentlige byggerier - og i den fysiske planlægning Særlig fokus på sunde boliger Skabe overblik over sundhedstilbud i kommunen. Indsatser på teknik og miljøområdet: Forvaltningen vil tænke sundhedsforhold ind i planer og byomdannelser: Lokalområdernes sundhedsudfordringer skal indgå som forudsætninger, når der udarbejdes nye lokalplaner og strukturplaner samt ved by- og områdefornyelse Planlægge for stilleområder (tankesteder) - som i den overordnede planlægning beskyttes mod støjpåvirkning som små åndehuller i naturen Ved planlægning af nybyggeri indtænkes de grønne strukturer og rekreative anvendelser. Ved plan, bygge- og miljøsagsbehandling skal der være et særligt fokus på at prioritere ressourcerne, så kommunens bygningsmasse i højere grad rummer sunde boliger og bygninger med et sundt indeklima, til gavn for beboere, personale og brugere. Ved ændringer i byrum og ved nybyggeri ved ældrevenlige byggerier, skal der indledes en dialog om indretning af opholds- og udearealer, så arealerne indbyder til fysisk aktivitet. Tænke sundhed ind i design og indretning af rekreative områder såvel fysisk aktivitet som mental sundhed. Eksempelvis Udvikle sansehaver og legepladser med hele familien som målgruppe (ikke kun børn eller ældre) Bruge frugttræer som beplantning Flere skøjtebaner og kælkebakker i bynære områder Kunstværker man kan klatre i Borgere kan benytte naturen som arena for sundhed: Tænke motion i naturen ind ved ændringer af publikumsfaciliteter og adgangsforhold til fredninger og andre tilgængelige naturområder Tænke mental åndehul ind i den grønne pleje af offentlige arealer. Udvalgte steder gøres mere tilgængelige for handicappede Udarbejde en oversigt over handicapvenlige besøgssteder. Borgere gives et godt kendskab til sundhed og sundhedstilbud i nærmiljøet, ved følgende indsatser: Oversigter over muligheder for fysisk aktivitet og mentale åndehuller på hjemmesider Formidle sundhed via kommunens infokanaler Screening af mobilnumre i nærheden af sunde kommunale aktiviteter. [sundhedspolitik DebAtfase]

7 Mål og indsatser for kultur, fritid og landdistrikt Forvaltningen af kultur, fritids- og landdistriktsområdet handler i høj grad om at støtte op om initiativer som skabes i foreningslivet, i de kreative miljøer og af andre frivillige og ildsjæle med gode idéer. Initiativer støttes enten via lovgivningen eller gennem særlige regionale eller kommunale puljer. Sundhedstemaet vil kunne introduceres, når aktører samles i anden sammenhæng, eksempelvis ved dialog ogbrugermøder med de selvejendende haller og vedmøder i landdistriktsrådet. Området er udfordret af geografien, idet der er i dele af kommunen er lang afstand til organiserede aktiviteter. Ses på tallene for andelen af befolkningen som deltager i foreningsliv, fås følgende billede i fht. regionen: Andel der mindst én gang/ måned deltager i foreningsliv og/eller frivilligt arbejde: Jammerbugt Regionen Sport og idræt 29% 26% Kultur 7,7% 7,8% Uddannelse og undervisning 7,7% 7,1% Socialt arbejde 7,5% 7,4% Bolig- og lokalsamfund 5,8% 7,1% Vi har en højere andel, som benytter sport og idræt, og en mindre andel der er aktive i lokalsamfundene. Ellers ligger vi tæt ved det gennemsnitlige niveau for regionen. Mål: Lokalområder, foreninger og klubber undersøttes i at gennemføre ideer, som kan skabe mere trivsel og lighed i sundhed Åbne fritidsfaciliteter for flere brugere - ved en mere fleksibel åbningstid og benyttelse Sætte fokus på temaer som sund kost, soldyrkning, doping og undervægt i kommunalt støttede tilbud Indgå partnerskaber om fysiske aktivitetstilbud i de største idrætscentre Indsatser på kultur og landdistriktsområdet: Ved revision af kommunens landdistriktspolitik vil der være fokus på, at projektideer kan medvirke til at øge trivslen og virke sundhedsforebyggende. Landdistriktsmidler kan anvendes til at styrke det sociale- og kulturelle liv i lokalområderne - og til støtte af rammer for aktiviteter, bevægelse mv. Det kan helt konkret være projektideer som: Arrangementer og events som styrker den socialeog kulturelle kapital i områderne Fysiske rammer i det fri, eksempelvis motorikredskaber, madpakkehuse, bålsteder, bænke mv. Stier og ruter i områderne Indsatser på fritidsområdet: Indsatser med motionstiltag i naturen og mere fleksibel brug af de nuværende fritidsfaciliteter, haller mv. udvikles og understøttes, eksempelvis ved: Booking-systemer Facebook-grupper SMS kæder med oplæg til vægttab, gåture mv. Udvikle tilbud til borgere med specielle behov i hver af de største idrætscentre i et partnerskab mellem idrætsklubber, folkeoplysningsudvalget og sundhedsafdelingen. Tilbuddene målrettes eksempelvis: Livsstilshold for både voksne og børn Kronikere Handicappede Flygtninge Tilbud til unge og unge familier om eksempelvis mad og måltider søges etableret i et samarbejde mellem ungdomsskole og oplysningsforbund mfl. Sundhedsafdelingen og folkeoplysningsudvalget vil understøtte arbejdet med bl.a. at udarbejde en handleplan for sund mad i haller, klubhuse og foreninger. I kommunalt støttede foreninger, klubber og haller sættes fokus på følgende temaer: Sunde alternativer i kiosker og cafeterier Solarier og solpolitik Undervægt og overtræning Doping (specielt i motionscentre) [ Version 23. maj 2014]

8 Mål og indsatser for børne og familie I forvaltningen af børne- og familieområdet er det centrale, at barnet og familien trives og har det godt mentalt. Når barnet trives kan barnet lege, lære og påbegynde mestring af eget liv. Der er speciel fokus på at udvikle og styrke en helhedsorienteret tværfaglig praksis, hvor barn, ung, forældre og nærmiljøet er i fokus. Personalet støtter det enkelte barn eller familie med at finde de rigtige indsatsområder, der er håndterbare, begribelige og giver mening. Børne- og familieområdet arbejder med at skabe gode fysiske, psykiske og mentale rammer og give tidlig støtte og vejledning til den sunde udvikling, der øger følelsen af sammenhæng ved at styrke børn, unge, familiens livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Sunde mål og indsatser skal udvikles og synliggøres i et samarbejde med personale, børn, unge og forældre, idet kun den enkelte selv kender sin egen følelse af sammenhæng. Området er i disse år udfordret af et faldende børnetal, der betyder at serviceniveauet tilpasses. Det påvirker eksempelvis afstanden til lokale tilbud og samlingssteder, hvor det er naturligt at mødes. Tal fra skolebørnsundersøgelsen for børns mentale sundhed viste, at 20% af de årige har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv og 14% af de årige har lav livstilfredshed Sundhedsprofilens tal for overvægt viser, at vi har en særlig udfordring i forhold til børnens overvægt: Andel overvægtige skolebørn i Jammerbugt Landsplan Indskolingsbørn 22% 14% Udskolingsbørn 26% 24% Rusmiddelundersøgelsen fra 2013 viste, at 29% af skoleelever i klasse er dagligrygere og 48% i klasse drikker alkohol 2-4 gange pr. måned. Fra sundhedsprofilen ved vi, at dagligdagsrygere fra også er udfordret af alkohol, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner. Sundhedsvaner blandt unge (16-29 årige) rygere og ikke rygere Højrisiko af alkohol Fysisk inaktivitet Usunde kostvaner Dagligryger Lejlighedsryger Ikke-ryger Indsatser for lighed i sundhed: Lighed i sundhed er forudsætningen for børns trivsel og udvikling. Der ønskes følgende forebyggende indsats i forhold til børn på 3-6 år: Sundhedsplejen følger barnet i børnehaveårene Sundhedsplejen og tandlæger deltager i højere grad i forældremøder og laver opsøgende arbejde i hjemmet ved behov for særlige indsatser. Forældrenes handlekompetencer i forhold til barnet skal styrkes og udvikles gennem initiativer som: Udvikle de nuværende gruppetilbud (fx tilbud til gravide/mødre/fædre/familier) til at rumme mere sundhedsfremme Uddanne personalet, så de får flere redskaber og bedre kan hjælpe og guide forældre med barnets sundhed (f.eks. sundhedsambassadør) Uddanne personalet i metoder til tidlig opsporing Udarbejde indsatser og konkrete anvisninger der fremmer en sund relation og tryg tilknytning mellem barn og voksen Udvikle nye metoder til at inddrage forældre i arbejdet med barnets udvikling i samarbejde mellem PPR, sundhedspleje og dagtilbud om eksempelvis: Mål: Tidlig opsporing og indsats Forældres rolle for barnets trivsel og mentale sundhed tydeliggøres Bevægelse tænkes ind i hverdagen Gode rammer for måltider fremmes Sundhedsambassadører i alle tilbud Rollemodeller for forældre, børn og unge Støtte de unge i at undgå røg og alkohol Det motoriske arbejdet med barnet Måltider i institutioner - mindfull-spisning Forældres vigtige rolle ved inklusion Styrke barnets, den unges og forældres ressourcer til en fysisk, psykisk og mental sund udvikling Der arbejdes med en overordnet tværgående mad- og måltidspolitik for dagtilbud, institutioner, botilbud og skoler for børn og unge med henblik på at sætte fokus på det gode måltid. I dagtilbud belyses muligheder for at etablere flere mad- og frugtordninger. På skolerne belyses emner som frugtordninger, [sundhedspolitik DebAtfase]

9 sunde alternativer i skolekiosken og personalets tilstedeværelse ved måltider og pauser Hidtidige erfaringer med at tilbyde morgenmad, formiddagsmad eller eftermiddagsmad synliggøres for andre skoler, institutioner og uddannelsestilbud. Der etableres et partnerskab med henblik på at udarbejde en model for et kommunalt madtilbud til dagtilbud, skoler og institutioner i samarbejde med lokale fødevareproducenter, hotel-køkkener og produktionsskole mv. De fysiske rammer om måltider bør være indbydende. Dagtilbud, institutioner og skolers rammer gennemgås, og en investerings- og udviklingsplan for kommende investeringer beskrives. Personale i skoler, fritidstilbud, ungdomsskole mv. er gode rollemodeller for børn og familier. I de enkelte lokalområder koordineres fællesaktiviteter og firmaidræt for personalet på hele børne- og familieområdet - for at øge samarbejdet på tværs. Indsatser særligt for familier: Sundhedsfremme og sundhedsafdelingen skal i samarbejde give flere sundhedstilbud til særligt sårbare familier, eksempelvis ved at anvise støttepersoner. Fremadrettet skal der sikres et tættere samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling med henblik på støtte til familien under og efter behandlingstilbud. Nye indsatser skal målrettes grupper med særlige udfordringer, og de udvikles i et samarbejde mellem det frivillige og sociale område, eksempelvis: Børn som har mistet forældre/pårørende Børn som er udfordret af skilsmisse Kræftramte familier Tidlig opsporing, støtte og handleanvisning til børn med motoriske vanskeligheder er et indsatsområde. Samarbejdspartnere og nære faggrupper omkring barnet skal modtage målrettet undervisning og kursusforløb i samarbejde med børneterapeuterne fra sundhedsafdelingen, således at de kan varetage denne opgave. For børn med overvægt vil sundhedsplejen samarbejde med sundhedsafdelingen om at udarbejde handleplaner for børn og unge: Den nære voksne skal kende tilbuddene Forebyggelse starter lokalt med inddragelse af forældre, pædagoger og sundhedsplejerske Oprette tilbud til svært overvægtige børn og unge Overvægtshold prioriteres i områder, hvor sundhedsdata og andre indikatorer viser en særlig stor efterspørgsel. Der samarbejdes med regionens sygehuse, lokale idrætsforeninger og idrætscentre. Indsatser særligt for unge: For de unge skal der gøres en særlig indsats i et samarbejde mellem beskæftigelsesafdelingen, sundhedsafdelingen, sundhedsplejen, skoleområdet og de lokale uddannelsesinstitutioner. Der udarbejdes et handlekatalog for at imødegå de udfordringer som sundhedsprofil 2013 tegner: Trivsel og ensomhed Over- og undervægt, herunder overvægtige gravide Alkohol, tobak og stoffer (nul alkohol og røg, QUIT ) Euforiserende stoffer og doping Indsatser særligt for småbørn: Der udvikles et nyt koncept for bevægelsesdagpleje, og der sættes fokus på arbejdet med sundhed i private institutioner og tilbud. Der udarbejdes et visuelt materiale til bevægelsesaktiviteter som kan anvendes i både dagpleje og dagtilbud. Det enkelte dagtilbud arbejder med at uddanne: Trivselspersoner med ansvar på børnenes trivsel og dialogen med hjemmet om særlige indsatser Bevægelsespersoner med ansvar for børnenes brug af legepladser og nære ude- og indearealer og for dialog og sparring med faguddannede motorikpædagoger mv. Mad- og måltidspersoner med ansvar for rammerne for måltider i institutionen og dialogen med forældre om eventuelle madpakkeaftaler Indsatser særligt for skolebørn: Personalet er bevidste om forældrenes indflydelse på børns trivsel og læring. Trivselstiltag udformes og målrettes de enkelte alderstrin, eksempelvis med tilbud om venskabsklasse mellem yngre og ældre elever, trivselspatruljer, antimobbetiltag eller mindfuldness. Der udarbejdes et fælles kodeks for bevægelse i skolealderen - i frikvarteret, i skoletiden og i fritiden - og flere mulighed for at trække på motorikuddannet personale. Skolernes legepladser, idrætspladser og andre udearealer indrettes og udnyttes til mere bevægelse. Der udpeges en udeskole i skolens nærområder, f.eks. i form af naturrum, naturskurvogn eller madpakkehus. Der indgås partnerskab med foreninger, ungdomsskoler, naturskole og Friluftsrådet om at udfordre elever fysisk, så de kan stifte bekendtskab med forskellige bevægelsestyper. En oversigt over skoler og fritidstilbuds adgang til grej og skurvogne etableres og formidles i et partnerskab mellem Friluftsrådets, Naturskolens og Ungdomsskolens grejbank. Trafiksikkerhedsrådet har fokus på at sikre børn en god skolevej, så børnene har mulighed for at cykle sikkert til og fra skole. [ Version 23. maj 2014]

10 Mål og indsatser for social og sundhed Social- og sundhedsområdet er præget af, at der bliver flere ældre i fremtiden. Men det er ældre, som er sundere og langt mere ressourcestærke end tidligere. Det er stadigvæk ikke en social begivenhed at blive ældre. I forvaltningen af social og sundhedsområdet er der specielt fokus på at samarbejde på tværs om at kende og anvende hinandens tilbud og kompetencer, udvikle nye samarbejdsformer og redskaber med henblik på større helhedsorientering mere sundhed i kommunale tilbud og at fremme lighed i sundhed. Som noget specielt vil forvaltningen afsøge muligheder for og udvikle dialogmetoder, der øger borgerens muligheder for at mestre eget liv. Området er særligt udfordret af lighed i sundhed, inaktivitet og borgernes mentale helbred. Ensomhed blandt både unge og ældre kvinder er et område, som det er vigtigt at have fokus på. Andel der ofte er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre Livsstilsvaner for borgere med kroniske sygdomme (opgjort i pct.) år år år 65+ år Alle Usund kost Mænd Daglig rygning Kvinder Svær overvægt Fysisk inaktiv Højrisiko alkohol Muskel skelet sygdom Diabetes KOL Hjertekarsygdom Vedvarende psykisk sygdom Kommunen som helhed Kilde: Sundhedsprofil for Jammerbugt Kommune, 2013 *)KRAM=Kost, Rygning, Alkohol og Motion Indsatser med pleje, sundhed og omsorg: Borgere i Jammerbugt Kommune vil i de kommende år blive længere tid i eget hjem, og de skal uanset bopæl have lige muligheder for at modtage tilbud. Der skal gøres en særlig indsats for Mål: Opspore og hjælpe borgere på flere måder Målrette indsatser mod grupper, der har brug for støtte eller som er særligt udfordret Udbygge sundhedsambassadør-ordningen Lette adgangen til fysisk aktivitet i og tæt ved hjemmet Indgå partnerskaber med organisationer og foreninger til fremme af frivilligt socialt arbejde at indsatsen på området er af en rehabiliterende karakter at udbrede brugen af velfærdsteknologi i boliger at indrette udearealer ved ældrevenlige byggerier, så de i højere grad indbyder til fysisk aktivitet Mulighederne skal afklares i samarbejde mellem borgerforeninger, Ældreråd, Handicapråd, boligselskaber mv. Fremadrettet skal det indtænkes i planlægning ved nybyggeri og ombygninger. Som en del af regeringens ældreudspil vil kommunen arbejde på en model, der giver større fleksibilitet og øget målretning i de forebyggende hjemmebesøg. Eksempelvis ved at udvide målgruppen for særlige risikogrupper til 65 år og hæve alderen for de årlige tilbud om besøg af ældrerådgiveren til 80 år. Som en del af tidlig opsporing af funktionsnedsættelser, sundheds- og sygdomsproblematikkker skal der udvikles et fælles screeningsredskab med få enkle KRAM* spørgsmål, som alle kan anvende. Frontpersonalet skal derudover kende handlemulighederne i forbindelse hermed. Udvikle en mentorordning til de borgere, der sidder ensomme derhjemme. Formålet er at hjælpe borgerne ind i forskellige aktiviteter og at overvinde barrierer omkring transport. Ordningen etableres i et samarbejde med Frivillighuset. 10 [sundhedspolitik DebAtfase]

11 Opstarte et frivilligkorps med personer, som har lyst til at være sundhedsambassadører for ældre. Korpset etableres i et samarbejde mellem ældrerådgivere og Frivillighuset. Udvikle nye muligheder for fysisk aktivitet i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og ældreområdet: Træningsprogrammer gøres lettere tilgængelige for fagpersoner, så de kan udleveres til borgerne Morgengymnastik på lokal -TV Kontinenstræning for mænd Udvikle proaktive rygestoptilbud, eksempelvis i et samarbejde mellem den ældre, sundhedsafdelingen og medarbejdere i hjemmeplejen. Sætte fokus på ernæringsscreening og inhalationsteknikker/kol for de borgere, der ikke modtager personlig hjemmepleje. Initiativet tages af ældrerådgiverne fra sundhedsafdelingen. Indsatser særligt i Socialpsykiatrien: Uddanne sundhedsambassadører på alle væresteder og institutioner som noget specielt skal brugerne også indgå i uddannelsen, idet målgruppen er såvel medarbejdere som brugere/beboere Udvikle motions- og overvægtshold for borgere med udvalgte psykiatriske diagnoser. Medarbejdere på væresteder og/eller institutioner uddannes i tidlig opsporing af sygdom og funktionsnedsættelser samt i at kende handlemuligheder i forbindelse hermed. Det sker i et samarbejde med hjemmesygeplejen. Udvikle et visuelt materiale, der kan understøtte arbejdet med sundhed på væresteder/institutioner. Sundhedsafdelingen udarbejder i samarbejde med socialpsykiatrien materialet. Indsatser særligt i Sundhedsafdelingen: Sundhedsafdelingen vil udvikle sine borgerrettede KRAM tilbud: I højere grad give kostvejledning i grupper med henblik på effektiv ressourceudnyttelse, større synergi blandt deltagere og mulig netværksdannelse Have fokus på at være mere proaktive i sundhedsfremmende indsatser på røg og alkohol i forhold til lokaliteter, målgrupper og særlige indsatser. Udvikle borgerundervisningstilbud til borgere og pårørende med kroniske sygdomme borger underviser borger i samarbejde med Handicapråd og Ældreråd. En særlig indsats med tidlig opsporing, støtte og handling til børn med motoriske vanskeligheder etableres på initiativ af børneterapeuterne fra sundhedsafdelingen. Indsatsen skal omfatte målrettet undervisning og kursusforløb til samarbejdspartnere og nære faggrupper omkring barnet. For børn med overvægt vil sundhedsafdelingen samarbejde med børne- og familieområdet om at udarbejde handleplaner for børn og unge: Den nære voksne skal kende tilbuddene Forebyggelse starter lokalt med inddragelse af forældre, pædagoger og sundhedsplejerske Oprette tilbud til svært overvægtige børn og unge i samarbejde med regionens sygehuse og lokale foreninger For voksne med overvægt vil sundhedsafdelingen søge at danne partnerskaber med lokale foreninger, således at de kommunale ressourcer i højere grad kan bruges til at oprette tilbud til særligt udvalgte grupper, for eksempel: Socialpsykiatri Kontanthjælpsmodtagere Gravide Støtte det frivillige sociale arbejde på området, specielt med henblik på velfungerende brugere som frivillige. Afsøge muligheden for at starte grupper, hvor brugerne lærer at købe ind og lave mad: Lave egentlig undervisning i væresteder Rekruttere frivillige, der vil fungere som mentorer og tage ud i hjemmene og lave mad sammen med borgeren [ Version 23. maj 2014] 11

12 Mål og indsatser for beskæftigelse I forvaltningen af beskæftigelseområdet er der specielt fokus på at samarbejde på tværs om at kende og anvende hinandens tilbud og kompetencer, udvikle nye samarbejdsformer og redskaber med henblik på større helhedsorientering og at fremme lighed i sundhed. Beskæftigelsesområdet arbejder i særlig grad med en stor gruppe af unge under 30 år - herunder også gruppen af årige. Mange unge slås med at kunne mestre eget liv og føle sig som en del af en større sammenhæng. Lighed i sundhed og mental sundhed er i den forbindelse centrale emner, hvor kurver med unge mødre og 2. og 3. generationskontakthjælpmodtagere skal knækkes. Som noget specielt vil forvaltningen afsøge muligheder for at udvikle dialogmetoder, der øger borgerens muligheder for at mestre eget liv. Området er også udfordret af en stigende andel borgere med langvarig sygdom. Vi ved, at 27% af kommunens sygedagpengesager skyldes psykiske årsager. Samtidig viser sundhedsprofilen, at 24% af kommunens borgere har muskelskeletsmerter. Situationen for sygeligelighed i hele regionen er vist på nedenstående kortudsnit. Regions- og landsgennemsnittet er på 35%, og det er vokset fra ca. 32% i Indsatser på beskæftigelsesområdet: Der laves et samlet forslag til, hvorledes de unges udfordringer kan imødegås. I et samarbejde mellem beskæftigelsesafdelingen, sundhedsafdelingen, skoleområdet og de lokale uddannelsesinstitutioner udarbejdes et katalog med indsatser i forhold til: Trivsel og ensomhed Over- og undervægt Alkohol, tobak og stoffer Euforiserende stoffer og doping Starte projekter med borgergrupper, der har et særligt behov for støtte - i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og beskæftigelsesafdelingen. Projekterne skal have særlig fokus på mestring af livet, mental sundhed og KRAM faktorer: Mål: Samarbejde med andre om de unges særlige udfordringer Kommunikere på nye måder - i andre miljøer - og i samarbejde med andre Målrette indsatser mod særlige grupper Samarbejde om at opspore misbrug tidligere og give støtte under og efter behandlingstilbud Særligt sårbare gravide og unge mødre Kontanthjælpsmodtagere Rehabiliteringsforløb Flygtninge Med henblik på tidlig opsporing af KRAM problematikker skal Jobcentret i højere grad kende og anvende sundhedsafdelingens borgerrettede åbne tilbud. De to afdelinger skal i fællesskab arbejde med at udvikle samarbejdsformen og tilbuddene for at fremme lighed i sundhed. Jobcentret tænker nye veje i kommunikationen med borgerne, eksempelvis ved at opsøge borgere i andre miljøer, eksempelvis på holdtræning i sundhedsafdelingen, VUC m.m. Tidlig opsporing af alkohol problemer er et fokusområde, og derfor vil der i et samarbejde mellem sundheds- og beskæftigelsesafdelingen blive igangsat følgende indsatser: Udarbejde nye handlevejledninger til personalet om muligheder for forebyggelse og behandling Informere andre frontmedarbejdere i kommunen, om handlevejledningerne, så flere medarbejdere kan opspore og henvise til tilbud og behandling Etablere samarbejde mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling for at støtte familier under og efter behandlingstilbud. Udvikle et alkoholbehandlingstilbud, der har karakter af intensiv dagsbehandling. 12 [sundhedspolitik DebAtfase]

13 Mål og indsatser for kommunen i øvrigt Økonomiudvalget arbejder med tværgående emner, der går på tværs af de forskellige udvalgsområder. Det omfatter blandt andet personaleområdet og langsigtede udviklingstiltag. Generelt i samfundet er der udfordringer med psykisk nedslidning og stress, og forskning viser, at det ikke er nok at være fysisk aktiv på arbejdet. Der skal også gøres noget i fritiden. Vi har ikke tal på de ansattes sundhedsprofil. Tallene for befolkningen i Jammerbugten viser, at mange medarbejdere er nedslidte, stressede og arbejder under et stort arbejdspres, og at længerevarende sygdom giver tabte gode leveår, se tabel med antal tabte gode leveår Antal tabte gode leveår Kvinder Mænd Nedslidningssygdomme 8,4 år 5,5 år Hjerte-kar sygdomme 1,9 år 1,9 år Åndedrætssygdomme 1,9 år 1,5 år Nervesystem, ører, øjne 2,5 år 1,6 år Mål: Hidtidige tiltag inden for trivsel, social kapital, sygefravær og fysisk aktivitet fastholdes og udbygges Medarbejderne er gode rollemodeller for elever, klienter og borgerer Samarbejde om at reducere unges forbrug af tobak og alkohol Synliggøre kommunale og private sundhedstilbud ved en mere målrettet markedsføring Indsatser på det tværgående område: Ledelse af sundhed, sikkerhed og trivsel er en særlig indsats. Der skal gøres en særlig indsats for at følge op på de hidtidige igangsatte initiativer med trivsel, social kapital, nedbringelse af sygefravær og forebyggelse af stress. De konkrete indsatser er Facilitetere netværk på området Fastholde og udvikle sundhedsambassadøruddannelsen, der har fokus på daglige fysiske aktiviteter Fastholde og udvikle trivselsvejlederuddannelsen - der har fokus på stress og mental sundhed. Udvikle sundhedsordningen med at tilbyde mindfullnes-forløb og samarbejde om opsøgende arbejde i forhold til udvalgte medarbejdergrupper Medarbejdere som trives og har mentalt overskud, sunde kost, motion, ryge og alkoholvaner - kan i højere grad formidle de sunde budskaber til borgere, elever og klienter om en sund livsstil. Personalet fungerer i høj grad som ambassadører og rolle-modeller for andre med deres konkrete handlinger. Indsatser til støtte for dette arbejde er eksempelvis at understøtte og facilitetere: Central forankring af tiltag til fremme af mental sundhed Fysisk aktivitet på og i tilknytning til arbejdspladsen Mad- og måltidsordninger Partnerskaber og samarbejde med andre om at udvikle sunde arbejdspladser, private såvel som offentlige Personalepolitikken foreslås revideret med dette perspektiv. Informere, synliggøre og skabe overblik over de sundhedstilbud som findes i kommunen, ved at Bruge de sociale medier og sms-tjenester til at synliggøre tilbud og aktiviteter Samarbejde med andre om at sprede budskaber gennem fælles kampagner og PR tiltag Bruge sundhedstiltag til aktiv markedsføring af byer ved bosætningskampagner Informere om sundhedsordningen, f.eks. om at den ansatte kan få hjælp under sygdom Indsatser med at reducere forbruget af røg og alkohol: I forhold til unge under 18 år indledes en dialog og partnerskaber med aktører inden for detailhandel, restaurationsbranchen, spillesteder, uddannelsesinstitutioner og skoler om tobak, alkohol og euforiserende stoffer Indføre begrænset røgfri matrikel, så der positivt anvises, hvor på matrikler der må ryges. Administrere alkoholbevillingsområdet efter metoden ansvarlig udskænkning. [ Version 23. maj 2014] 13

14 Tværgående indsatser i forhold til den overordnede vision og udvalgenes indsatser Prioriterede indsatser i Teknik og miljø Kultur, fritid og landdistrikt Børn og Familie Social og sundhed Kompetente borgere Understøtte borgernes ideer - borger underviser borger Forældrerollen - tænke et bredt sundhedsperspektiv ind Beskæftigelse Økonomi Facilitere netværk og grupper, der hjælper hinanden (mestre eget liv) Kommunikation og opsøgende indsats i andre miljøer end hidtil anvendt Oversigt over tilbud i nærområderne Indsatser for børn og unge Kommunikere ved brug af sociale medier (SMS, facebook, instagram) Målrettede tilbud med særlig fokus på børn og unge Sund mad i idrætscentre, haller og klubtilbud Mål for det enkelte barn/elev på tværs af institution/skole/sundhedspleje/ familiecenter Lighed i sundhed Tværgående handleplan for sund mad og måltider Kampagner mod - solarier i kommunalt støttede tilbud (haller) - sund fornuft ved arbejde og ophold i solen - doping i motionscentre - undervægt og ekstremsport Medarbejdere som rollemodeller (medarbejdere går foran, walk & talk, pausegymnastik, firmasport, møde-forplejning, personalets måltidsordninger mv.) Forældresamarbejde (tandpleje, sundhedspleje, trivselspædagoger, diætister, motoriklærere mv.) 14 [sundhedspolitik DebAtfase]

15 Prioriterede indsatser i Teknik og miljø Kultur, fritid og landdistrikt Børn og Familie Social og sundhed Beskæftigelse Økonomi Naturlige rammer Planlægge for rammer for fysisk aktivitet og bevægelse (udearealer ved ældretilbud, nybyggeri, byomdannelse mv.) Investere i stier og rekreative områder Lettere adgang til idrætsfaciliteter via medier, oversigt over tilbud mv. Inspirerende rammer (inspirere til øget bevægelse, brug af udearealer) Adgang til decentralt placerede grejbank for skoler, institutioner mv. Udviklingsplan for de fysiske rammer til mad og måltider i kommunale bygninger og institutioner (madordninger, frugtordninger, skolekiosk, madpakkeaftaler,mv.) Sundhed i kommunale tilbud Sundhedsambassadører Fælles kodeks om bevægelse i skole, SFO og dagtilbud Øget idræt, aktiviteter og bevægelse i tilbud - (motorikuddannet personale, fællesløb morgen/eftermiddag, idrætsdagpleje, Tværgående mad- og måltidspolitik Nye målrettede tilbud - mindfuldness, tilbud til målgrupper Tilbud i grupper for bedre ressourceudnyttelse og netværksdannelse Opsøgende indsats for hjem og familier, som ikke benytter sundhedstilbud Bedre samspil for at støtte familier under og efter tilbud Personale bedre til at screene, opspore og formidle handlemuligheder Partnerskaber med lokale foreninger, folkeoplysning, frivillige sociale foreninger, handicapråd. VUC, virksomheder m.fl. om tilbud og aktiviteter for særlige grupper Dialog med detailhandel, mv. om alkohol og tobak Sundhedspolitikken foreslås evalueret i 2016 Når den nye sundhedsprofil foreligger formodentlig i kan indsatserne vurderes - og der kan være et særlig fokus på at følge op på udviklingen i befolkningens sundhedsprofil inden for områder som: stillesiddende fritidsaktiviteter mentalt helbred og overvægtige [ Version 23. maj 2014] 15

16 Dine ideer og input er også vigtige... Sundhedspolitikken skal realiseres i et samarbejde på tværs i den kommunale organisation, sammen med organisationer, foreninger, virksomheder, ildsjæle og borgere. Har vi overset noget? Har du ideer til andre indsatser og samarbejder? Ser du andre muligheder end dem - vi har fået øje på? Så vil vi meget gerne høre fra dig inden politikken skal vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen. Offentligt debat og høring fra den 26. maj august 2014 Indsend dine bemærkninger og ideer inden den 25. august mrk. Sundhedspolitik til irj@jammerbugt.dk Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Att. Ida Rytter Jensen Der arrangeres et offentligt møde om sundhedspolitikken i august måned. Arrangementet vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og fællesannonce i ugebladene. Sundheds- og udviklingsafdelingerne samt sundhedspolitisk tænketank, Jammerbugt Kommune - maj [sundhedspolitik DebAtfase]