Forfatter: Microsof Sidst gemt: :40:00 Sidst udskrevet: :40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3070 Analyse af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Microsof Sidst gemt: 14-09-2010 13:40:00 Sidst udskrevet: 14-09-2010 13:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3070 Analyse af"

Transkript

1 Forfatter: Microsof Sidst gemt: :40:00 Sidst udskrevet: :40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3070 Analyse af vekseluddannelsessystemet\rapport\internationale udfordringer for vekseluddannelsessystemet_ docx Revision: 3 Antal sider: 72

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kapitel 1. Indledning Formålet med undersøgelsen... 7 Kapitel 2. Sammenfatning Inspirationspunkter Kapitel 3. Praktikpladssituationen i Danmark Status på praktikpladssituationen Udfordringer for praktikpladssituationen i Danmark Danske løsningsforslag og strategier Eksperter og interessenters vurderinger af politiske aftaler Opsummering Kapitel 4. Praktikpladssituationen i Østrig Det østrigske erhvervsuddannelsessystem Praktik Udfordringer Strategier til at skaffe flere praktikpladser Kapitel 5. Praktikpladssituationen i Holland Det hollandske erhvervsuddannelsessystem Udfordringer Strategier til at skaffe flere praktikpladser Kapitel 6. Udfordringer og løsninger på tværs Udfordringer på kort og på lang sigt Inspirationspunkter til fremtidige danske strategier Kapitel 7. Metode Desk Research Interview med danske eksperter og interessenter Landeanalyser af Østrig og Holland Studiebesøg i Østrig Studiebesøg i Holland Inddragelse af de faglige udvalg Litteratur

4 4

5 Forord Det danske erhvervsuddannelsessystem, som er baseret på vekseluddannelsesprincippet, udpeges ofte som værende et af de bedste i verden. Det er dog et faktum, at efter den finansielle krises indtog i Danmark har erhvervsuddannelsessystemet været under voldsomt pres. En af de vigtigste årsager hertil er det selvsamme vekseluddannelsesprincip, som forudsætter, at virksomhederne stiller et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed. Dette har ikke kunne indfries i var året, hvor overskriften praktikpladskrise var aktivt på dagsordenen hos Regeringen, i Folketinget, hos arbejdsmarkedets parter, på Erhvervsskolerne og i medierne. Som følge af praktikpladskrisen blev der i 2009 vedtaget tre pakker, som alle har til formål at vende udviklingen i forhold til det stigende antal praktikpladssøgende elever på erhvervsuddannelserne. Danmark er ikke det eneste land, hvis erhvervsuddannelsessystem er baseret på vekseluddannelsesprincippet. Lande som Østrig, Holland, Tyskland og Schweiz har erhvervsuddannelsessystemer, som på forskellig vis kan karakteriseres som vekseluddannelser. Nærværende rapport er en analyse af de internationale udfordringer for vekseluddannelsessystemet med fokus på potentielle løsninger og strategier i forhold til den danske praktikpladssituation. Oxford Research har analyseret, hvilke udfordringer ovennævnte lande har i forhold til deres respektive vekseluddannelsessystemer, samt hvilke strategier og løsninger de har valgt til at imødekomme disse. Formålet med Oxford Researchs analyse af de internationale udfordringer for vekseluddannelsessystemet er at bidrage med inspiration fra udlandet til, hvordan de udfordringer, som det danske erhvervsuddannelsessystem står overfor på såvel kort som langt sigt, potentielt kan løses. Undersøgelsen er foretaget gennem litteraturstudier, registerdata, kvalitative interview med eksperter og interessenter i Danmark, Holland og Østrig samt afholdelse af dialogog udviklingsseminarer med deltagelse af repræsentanter fra de faglige udvalg i Danmark og Undervisningsministeriet. I Oxford Research har analytiker Mette Slottved og direktør Helle Ourø Nielsen gennemført undersøgelsen. Der har været stor samarbejdsvillighed fra eksperter, interessenter og de faglige udvalg. Deres deltagelse har været et uundværligt bidrag til rapporten. Det faglige indhold af rapporten er fuldt og helt Oxford Researchs ansvar. Frederiksberg, marts 2010 Helle Ourø Nielsen Direktør 5

6 6

7 Kapitel 1. Indledning Det danske erhvervsuddannelsessystem er bygget op omkring vekseluddannelsesprincippet, hvor eleverne skiftevis uddanner sig gennem ophold på skole og praktik i en virksomhed. Vekseluddannelsesprincippet bidrager til, at de færdiguddannede har en stor grad af arbejdsmarkedsparathed fagligt og personligt og er dermed med til at sikre en høj beskæftigelsesgrad blandt de færdiguddannede. For at vekseluddannelsesprincippet fungerer, er det en forudsætning, at virksomhederne stiller tilstrækkeligt med praktikpladser til rådighed. Virksomhederne i Danmark har dermed et samfundsmæssigt ansvar i forhold til at sikre, at der kontinuerligt uddannes den faglærte arbejdskraft, som der i fremtiden er behov for. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler med danske virksomheder er fra december 2008 til december 2009 faldet med ca. 11 % svarende til aftaler, hvilket har resulteret i en markant stigning i antallet af praktikpladssøgende elever. Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle i forhold til regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Manglen på praktikpladser kan i værste fald betyde, at frafaldet på erhvervsuddannelserne stiger, da det for mange af de unge bliver oplevet som et stort personligt nederlag ikke at kunne finde en praktikplads. Endvidere frygtes et stigende frafald på erhvervsuddannelserne at resultere i en alvorlig mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, når den økonomiske krise er drevet over, og arbejdsstyrken samtidig bliver mindre. Danmarks Statistiks fremskrivninger viser, at arbejdsstyrken vil falde frem til år 2020, og der vil i 2020 være færre personer i arbejdsstyrken sammenlignet med Omvendt vil der i 2020 være flere personer uden for arbejdsstyrken. Inden for de nærmeste 10 år vil der således blive færre til at forsørge flere Formålet med undersøgelsen Problemerne med at skaffe praktikpladser udgør ikke kun en potentiel trussel for vekseluddannelsesprincippet i Danmark, men også for de andre lande, hvis erhvervsuddannelsessystemer baserer sig på vekselvirkning mellem skole- og praktikophold. Foruden Danmark er erhvervsuddannelserne i Holland, Østrig, Tyskland og Schweiz bygget op omkring vekseluddannelsesprincippet. Formålet med Oxford Researchs analyse af de internationale udfordringer for vekseluddannelsessystemet er at bidrage med inspiration fra udlandet til, hvordan de udfordringer, som det danske erhvervsuddannelsessystem står overfor på såvel kort som langt sigt, potentielt kan løses. 1 7

8 I denne undersøgelse er fokus primært på Holland og Østrig, der i forhold til bl.a. erhvervsstruktur minder om Danmark. Der optræder i analysen imidlertid også henvisninger til det tyske og schweiziske vekseluddannelsessystem. Oxford Research har løbende haft et tæt samarbejde med konsulenthuset Kubix, der parallelt med Oxford Researchs undersøgelser af Holland og Østrig bl.a. har afdækket Tysklands og Schweiz strategier i forhold til at opretholde vekseluddannelsesprincippet. Når der i denne analyse henvises til det tyske og schweiziske erhvervsuddannelsessystem, baserer oplysningerne sig således på Kubix undersøgelser af disse lande. Henvisningerne til Tysklands og Schweiz erhvervsuddannelsessystemer optræder primært i kapitel seks, hvor der samles op på udfordringer, politiske strategier og løsningsmodeller på tværs af de europæiske vekseluddannelsessystemer 2. Undersøgelsen baserer sig på en antagelse om, at de udviklingstendenser, som udfordrer det danske erhvervsuddannelsessystem, ikke afgrænser sig til en dansk kontekst, men derimod er internationalt funderet. Til grund for undersøgelsen er opstillet følgende tre hypoteser omkring de udfordringer, som potentielt truer udbuddet af praktikpladser i såvel Danmark, Holland, Østrig, Tyskland og Schweiz: Den globale økonomiske krise Et stigende antal internationale virksomheder Et uudnyttet praktikpladspotentiale. De to første hypoteser baserer sig på en OECD-rapport 3 om det schweiziske erhvervsuddannelsessystem. OECD-rapporten udpeger en række internationale forhold, som forudses at gøre det vanskeligere at skaffe praktikpladser og dermed opretholde vekseluddannelsessystemet. Blandt de vigtigste udfordringer fremhæves den globale økonomiske krise og det stigende antal af internationale 4 virksomheder på det schweiziske arbejdsmarked. Når virksomheder skal skære ned på deres omkostninger, og de samtidig går en usikker fremtid i møde, vil incitamentet til at investere i lærepladser, ifølge OECD, mindskes. Ligeledes forventer OECD, at globaliseringen og det stigende antal af internationale virksomheder på det schweiziske arbejdsmarked vil gøre det vanskeligere at skaffe praktikpladsaftaler. Det påpeges, at de internationale virksomheder i mindre grad end de nationalt ejede virksomheder har en holdning om, at de samfundsmæssigt er forpligtet til at tage lærlinge. Den sidste hypotese, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, baserer sig på, at der i Danmark er et meget stort uudnyttet praktikpladspotentiale. Det er således kun 7 % af 2 I metodeafsnittet (kap. 7) redegøres der uddybende for samarbejdet mellem Oxford Research og Kubix. 3 Kilde: Learning for Jobs OECD Reviews of Vocational Education and Training Switzerland, Katrin Hoeckel, Simon Field and W.Norton Grubb. OECD april Med internationale virksomheder henvises til, at virksomheden er udenlandsk ejet. 8

9 alle danske produktionsenheder (produktionsenheder) 5, der er godkendt som praktikpladssted, og lidt under halvdelen af dem (27 %) har ikke en uddannelsesaftale 6. Ved at tage udgangspunkt i de skitserede hypoteser, er det formålet med undersøgelsen at skabe et sammenligningsgrundlag for analyserne af de tre landes udfordringer og strategier i forhold til at skaffe praktikpladser og derigennem opretholde vekseluddannelsesprincippet. Eksperter og interessenter i såvel Danmark, Østrig og Holland er blevet bedt om at forholde sig til relevansen af de tre hypoteser for netop deres land, men hypoteserne har ligeledes fungeret som et udgangspunkt for en bredere diskussion af den praktikpladssituation og de udfordringer, som de respektive lande har i forhold til vekseluddannelsessystemet. Da erhvervsuddannelsessystemerne i Holland og Østrig ikke er fuldt ud sammenlignelige med det danske, er det ikke muligt direkte at overføre deres strategier og løsningsmodeller til en dansk kontekst. Undersøgelsen anbefaler derfor ikke færdigpakkede løsningsmodeller til, hvordan Danmark i fremtiden kan undgå, at der bliver mangel på praktikpladser. Formålet med analyserne af Østrig og Holland er at bidrage med inspiration til, hvordan man på såvel kort som langt sigt kan opnå en bedre balance mellem udbuddet og efterspørgslen på praktikpladser i Danmark. Undersøgelsen kan dermed anvendes af beslutningstagere og aktører på erhvervsuddannelsesområdet i den videre proces med at udpege og beslutte fremtidige strategier og løsningsmodeller. Undersøgelsen er foretaget i perioden september 2009 til april Dataindsamlingen fandt sted i perioden oktober 2009 til ultimo december Alle virksomheder består af én juridisk enhed og mindst én produktionsenhed (p-enhed). Mange virksomheder har en række af produktionsenheder. Det kan fx være en butikskæde, hvor den juridiske enhed har sin adresse i København, og hver af butikkerne er en produktionsenhed under den juridiske enhed. 6 Kilde: Øje for uddannelse analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området. Udgivet af Landsorganisationen i Danmark. Marts

10 10

11 Kapitel 2. Sammenfatning I forhold til at sikre behovet for tilstrækkelig arbejdskraft på sigt, er det yderst centralt, at der også i krisetider uddannes dygtige faglærte. Antallet af praktikpladssøgende elever på erhvervsuddannelserne steg i løbet af 2009 markant som følge af den økonomiske krise. Nedgangen i antallet af praktikpladser kan i værste fald betyde et øget frafald på erhvervsuddannelserne og dermed færre uddannede faglærte. Formålet med Oxford Researchs analyse af vekseluddannelsessystemet er at undersøge, hvordan Danmark med inspiration fra udlandet kan løse en række af de udfordringer, som det danske erhvervsuddannelsessystem står overfor på såvel kort som langt sigt. Oxford Research stiller i undersøgelsen primært skarpt på udfordringer, politiske løsningsmodeller og strategier for vekseluddannelsessystemet i Danmark, Østrig og Holland. Endvidere baserer undersøgelsen sig på konsulenthuset Kubix undersøgelse af vekseluddannelsessystemet i Schweiz og Tyskland. Oxford Research har fra undersøgelsens start til slut haft et tæt samarbejde med Kubix, og rapportens analytiske pointer baserer sig derfor dels på Oxford Researchs egen dataindsamling, dels på Kubix fund og konklusion i Schweiz og Tyskland. I forhold til at afdække, hvilke udfordringer, som er de mest dominerende for det danske vekseluddannelsessystem, har Oxford Research gennemført personlige interview med en række af de mest centrale eksperter og interessenter på erhvervsuddannelsesområdet i Danmark. Analyserne af Østrig og Holland baserer sig dels på beskrivelser og analyser udarbejdet af henholdsvis et østrigsk konsulenthus, KMU Forschung og et hollandsk konsulenthus, Orbis, og dels på Oxford Researchs studiebesøg i de to lande. KMU Forschung og Orbis er begge en del af Oxford Researchs europæiske netværk 7 af samarbejdspartnere. I både Østrig og Holland besøgte Oxford Research en erhvervsskole og gennemførte fokusgruppeinterview med centrale eksperter og interessenter på erhvervsuddannelsesområdet. Endvidere gennemførte Oxford Research under besøget i Østrig observationsstudie på et praktikpladscenter i Wien. Udfordringer på kort og på langt sigt Når der ses på tværs af Oxford Researchs analyser af Danmark, Østrig og Holland, viser undersøgelsen, at vekseluddannelsessystemet er kendetegnet ved en række udfordringer på kort såvel som langt sigt. På kort sigt har den økonomiske krise i alle tre lande i 2009 resulteret i en nedgang i antallet af praktikpladser sammenlignet med Muligheden for i Østrig og Holland at tage en erhvervsuddannelse helt eller delvis som en skoleuddannelse betyder imidlertid, at det østrigske og hollandske erhvervsuddannelses- 7 European Network for Social and Economic Research. Se 11

12 system baserer sig mindre rent på vekseluddannelsesprincippet. Danmark er derfor også det land, hvor virksomhedernes faldende udbud af praktikpladser har medført den mest akutte udfordring i forhold til at sikre uddannelsen af faglærte. På langt sigt er et meget sammensat elevgrundlag en udfordring i især i Østrig og Danmark. Herudover er erhvervsuddannelsernes image og et uudnyttet praktikpladspotentiale med til at udfordre det danske vekseluddannelsessystem. Konsekvenserne af den økonomiske krise Danske politikere, forskere, arbejdsmarkedets parter, Danske Erhvervsskoler og Kommunernes Landsforening er generelt set enige om, at den økonomiske krise på kort sigt udgør den største trussel i forhold til at få løst den akutte mangel på praktikpladser. I Danmark er der i perioden 1. januar til 31. december 2009 indgået uddannelsesaftaler, hvilket er et fald på 20 % i forhold til samme periode sidste år. I Østrig var der i juli praktikpladssøgende elever, hvilket er 21 % flere sammenlignet med juli I Holland var der i oktober 2009 en mangel på praktikpladser. I alle tre lande har den økonomiske krise først og fremmest ramt byggebranchen og den merkantile sektor, hvor manglen på praktikpladser desuden er størst. Danske eksperter og interessenter er enige om, at virksomhedernes efterspørgsel på lærlinge i Danmark i høj grad er styret af de økonomiske konjunkturer. Virksomhederne er mindre tilbøjelige til at ansætte lærlinge, hvis de ikke har tilstrækkeligt med ordrer, og dermed tilstrækkeligt med arbejde at sætte lærlinge i gang med. Den konjunkturbetingede efterspørgsel på lærlinge skaber ikke mindst i krisetider ubalance i forhold til praktikpladssituationen, idet efterspørgslen på praktikpladser i disse perioder langt overstiger virksomhedernes udbud af praktikpladser. I forhold til at sikre, at der også i perioder med lavkonjunktur uddannes tilstrækkeligt med faglærte, er eksperter og interessenter på erhvervsuddannelsesområdet enige om, at skolepraktik er en nødvendighed i krisetider. Danmark er sammenlignet med Østrig og Holland det land, som i løbet af 2009 har iværksat langt de fleste tiltag i forhold til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise for vekseluddannelsen. Danmark er desuden det land, hvor praktikpladsproblemet opleves som mest akut i forhold til at sikre den fremtidige uddannelse af dygtige faglærte. Da det i Holland og Østrig er muligt at tage en erhvervsuddannelse som en ren eller næsten ren skoleuddannelse, er det østrigske og det hollandske erhvervsuddannelsessystem mindre konjunkturfølsomt sammenlignet med det danske. I Holland er den dominerende form for erhvervsuddannelse den skolebaserede, hvor eleverne ganske vist skal i praktik, men i væsentlig kortere tid og primært som ulønnet praktik. Desuden er praktikpladscentrene i Østrig med til at sikre en opfyldelse af den østrigske uddannelsesgarantien for de elever, der ønsker at gå praktikvejen. I Danmark har regeringen sammen med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i 2009 indgået tre aftaler, som alle har til formål at sikre udbuddet af praktikpladser. I aftalerne er det bl.a. gennem en ny præmieringsordning vedtaget at styrke virksomhedernes økonomiske incitamenter til at oprette flere praktikpladser. Endvidere bliver der i aftalerne taget initiativ til at udvide skolepraktikken, styrke erhvervs- 12

13 skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og at oprette flere praktikpladser i det offentlige. Et uudnyttet praktikpladspotentiale Foruden den økonomiske krise viser undersøgelsen, at et uudnyttet praktikpladspotentiale blandt danske virksomheder udgør en væsentlig udfordring i forhold til på såvel kort som langt sigt at sikre et tilstrækkeligt stort udbud af praktikpladser. I 2008 var kun 7,1 % af alle danske produktionsenheder praktikpladsgodkendt. Selvom der i forbindelse med denne procentsats skal tages højde for den store andel af enkelmandsvirksomheder i Danmark, er faktum, at der findes et betydeligt antal danske produktionsenheder, der ikke har en praktikpladsgodkendelse. Således er der selv, hvis der ses bort fra enkeltmandsvirksomheder produktionsenheder i Danmark uden en praktikpladsgodkendelse. Hertil kommer, at ca. 24 % af de praktikpladsgodkendte virksomheder i 2008 ikke havde en uddannelsesaftale. Ifølge danske eksperter og interessenter skyldes det uudnyttede praktikpladspotentiale en manglende viden om det at have en lærling ansat samt de forskellige muligheder, der findes for at indgå en uddannelsesaftale. Danske interessenter peger dermed på, at der fx kun i et meget begrænset omfang gøres brug af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Endvidere fremhæves et behov for, at virksomhederne fortsat gøres opmærksomme på deres ansvar i forbindelse med uddannelsen af faglærte. Bl.a. påpeges det, at der specielt blandt virksomheder, som er udenlandsk ejet, eller hvor ledelsen ikke selv har en erhvervsuddannelsesbaggrund, er behov for at få skabt en forståelse for vigtigheden i at ansætte lærlinge. Sammensat elevgrundlag I både Danmark og Østrig anses det sammensatte elevgrundlag på erhvervsuddannelserne som en udfordring på langt sigt. I begge lande er det svært for de mindst ressourcestærke elever og elever med udenlandsk baggrund at finde en praktikplads i en virksomhed. I Østrig har eksempelvis to-tredjedele af de unge på praktikpladscentrene i Wien anden etnisk baggrund end østrigsk, og i Danmark udgjorde indvandrere og efterkommere ca. 46 % af de elever, som i 2008 var i skolepraktik. Både i Danmark og i Østrig fremhæver interessenter bredt set, at der er udfordringer i forhold til kompetenceniveauet hos de elever, som optages på erhvervsuddannelserne. I Østrig kædes manglen på virksomheder, som udbyder praktikpladser direkte sammen med en generel mangel på basale faglige kompetencer hos eleverne. I Danmark påpeges det, at erhvervsskolerne befinder sig i et krydspres mellem at skulle uddanne mange unge og samtidig udbyde en uddannelse med kvalitet. I den forbindelse fremhæves ikke mindst et behov for en diskussion af erhvervsskolernes rolle, idet de ifølge interessenter i undersøgelsen til en vis grad anvendes som sociale institutioner. Erhvervsuddannelsernes image Ikke mindst i forbindelse med Oxford Researchs og Kubix to seminarer for de faglige udvalg, blev vigtigheden af, at erhvervsuddannelserne får et bedre image, tydeligt italesat. 13

14 Erhvervsuddannelsernes image skal ifølge repræsentanterne for de faglige udvalg både forbedres i forhold til de ressourcestærke unge og i forhold til virksomhederne. Ved at gøre erhvervsuddannelserne mere prestigefyldte i forhold til de ressourcestærke unge, skal det sikres, at det også i fremtiden bliver muligt at uddanne dygtige faglærte. I forhold til virksomhederne gælder det om at gøre det mere attraktivt og mere prestigefyldt at ansætte lærlinge. Hvis der igangsættes en positiv spiral i forhold til erhvervsuddannelsernes image forudses en positiv indvirkning på praktikpladssituationen på såvel kort som på langt sigt. Inspirationspunkter Oxford Research har i undersøgelsen af de internationale udfordringer for vekseluddannelsessystemet været i dialog med en bred kreds af eksperter og interessenter på erhvervsuddannelsesområdet i Danmark, Østrig og Holland. Interviewene med disse interessenter og eksperter danner sammen med en solid desk research og observationer foretaget under konsulentteamets studiebesøg i Østrig og Holland baggrund for en række inspirationspunkter til, hvordan vekseluddannelsessystemet fremtidssikres i forhold til de udfordringer, det står overfor. Inspirationspunkterne til mulige løsningsforslag og strategier falder inden for fire hovedudfordringer: Den økonomiske krise Et sammensat elevgrundlag Et uudnyttet praktikpladspotentiale Erhvervsuddannelsernes image. Den økonomiske krise Undersøgelsen viser, at den økonomiske krise har resulteret i en nedgang i antallet af praktikpladser, som oprettes i virksomheder i Danmark, Østrig og Holland. Danske eksperter og interessenter peger på, at virksomhedernes efterspørgsel på lærlinge i høj grad er konjunkturbestemt, hvilket betyder, at efterspørgslen på praktikpladser i perioder med lavkonjunktur overstiger virksomhedernes udbud. I forhold til dels at forebygge en akut mangel på praktikpladser, dels at iværksætte et kriseberedskab, når skaden er indtruffet, peges der i analysen på følgende mulige løsningsforslag og strategier: At igangsætte initiativer, som kompenserer for erhvervsuddannelsessystemets konjunkturfølsomhed, fx ved at etablere praktikplads- /øvelsescentre eller iværksatte et harmonikasystem, som skal sikre, at krisetider også i fremtiden automatisk udløser flere skolepraktikpladser. Skolepraktikken kan desuden være en løsning i forhold til nye brancher, som ikke har tradition for at oprette praktikpladser At iværksætte en mere retningsanvisende vejledningsindsats, som skal sikre, at de unge ledes hen til de brancher, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er størst 14

15 At styrke de faglige udvalgs og skolernes fælles ansvar, fx ved at parterne ligesom i Tyskland forpligter sig til et fastsat mål for, hvor mange nye praktikpladser der skal oprettes (en uddannelsespagt) At iværksætte et beredskab, som eksempelvis i Tyskland hvor der er praktikpladsgaranti for elever, hvis virksomhed går konkurs. En bedre udnyttelse af praktikpladspotentialet Undersøgelsen viser, at der er et stort uudnyttet praktikpladspotentiale blandt de danske virksomheder. Opgørelser over andelen af praktikpladsgodkendte virksomheder i Danmark viser, at kun 7,1 % af alle danske produktionsenheder i 2008 havde en praktikpladsgodkendelse. Hvis der ses bort fra enkeltmandsvirksomheder, var der i produktionsenheder uden en praktikpladsgodkendelse. Endvidere havde en relativ stor andel, ca. 24 %, af de praktikpladsgodkendte virksomheder i 2008 ikke en uddannelsesaftale. I forhold til at fremtidssikre, at der både i perioder med lav og højkonjunktur i fremtiden at sikre en bedre udnyttelse af praktikpladspotentialet i Danmark, peges der i analysen på følgende løsningsforslag og strategier. Fortsat styrke erhvervsskolernes og de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde ved bl.a. at fremme en mere opsøgende, lokal, koordineret og målrettet oplysningsindsats over for virksomhederne. Eksempelvis kunne VEU-centre i den virksomhedsrettede dialog om AMU-forløb samtidig drøfte mulighederne for oprettelse af praktikpladser At gøre det nemmere for internationale og små virksomheder samt virksomheder, som ejes af indvandrere og efterkommere, at indgå uddannelsesaftaler. Eksempelvis ved ligesom i Tyskland at tilbyde bestemte typer af virksomheder administrativ støtte i forbindelse med oprettelsen af praktikpladser eller at yde statslig støtte til regionale projekter, som på lokalt plan hjælper virksomheder med administrationen i forbindelse med uddannelsesaftaler At øge muligheden for en mere varieret og fleksibel brug af uddannelsesaftaler, fx ved at løse de administrative udfordringer, der er forbundet med virksomhedernes brug af kombinationsaftaler og kortere uddannelsesaftaler. Med inspiration fra Holland kunne ansættelsesforholdet mellem elev og virksomhed desuden gøres mere fleksibelt ved at have to elever på en kontrakt og kollektive uddannelsesaftaler, hvor virksomhederne uddanner lærlinge via deres brancheorganisationer At fremme fleksibiliteten for virksomhederne ved fx på samme måde som i Østrig at give virksomheden mulighed for at vælge imellem, at eleven går på skole en dag om ugen one day release eller, at skoleforløbet ligesom i Danmark ligger i blokke, dvs. flere uger ad gangen block release At øge virksomhedernes incitament til at genbesætte praktikpladser, fx med inspiration fra Holland og Østrig at indføre obligatoriske kurser i forbindelse med virksomhedernes praktikpladsgodkendelse. De obligatoriske kurser, der ligesom i Østrig kunne indgå som et modul i den eksisterende praktikvejlederuddannelse, 15

16 udgør et potentielt incitament for virksomhederne til at få mest muligt ud af de timer, de har investeret i praktikpladsgodkendelsen. Et sammensat elevgrundlag Analysen påpeger, at det specielt i Danmark og Østrig i perioder med lav- og højkonjunktur er svært for de mindst ressourcestærke elever at finde en praktikplads i en virksomhed. Endvidere er det både i Østrig og Danmark svært for indvandrere og efterkommere at få foden indenfor i en virksomhed. I forhold til at sikre, at både elever med udenlandsk herkomst og de mindst ressourcestærke elever opnår en meningsfyldt og fagligt kvalificerende praktik, som samtidig er arbejdspladssocialiserende, gives i analysen følgende eksempler på løsningsforslag og strategier: At fortsætte de igangværende indsatser i ungepakken med at styrke kvaliteten i skolepraktikken, enten gennem etableringen af praktikpladscentre eller gennem initiativer, der har til formål at bringe mere af virksomhedens puls ind i skolepraktikken I krisetider at give virksomheder mulighed for gratis at få en elev på prøve, fx ved ligesom i Østrig at indføre tidsbegrænsede perioder med ulønnet praktik At oprette skræddersyede erhvervsuddannelsesforløb til unge med svage forudsætninger, fx ved med inspiration fra det østrigske program: Integrative vocational training at give de mindst ressourcestærke elever personlig støtte til særlige læringsbehov, sociale problemer og løsning af eventuelle konflikter med praktikpladsen Forbedring af erhvervsuddannelsernes image Vigtigheden af, at erhvervsuddannelserne får et bedre image, blev på Oxford Researchs og Kubix to seminarer for de faglige udvalg tydeligt og sammenstemmende italesat. Det blev bl.a. nævnt, at erhvervsuddannelserne skal gøres til et attraktivt alternativt til de gymnasiale uddannelser. Et bedre image skal dels være med til at lokke flere virksomheder til at oprette praktikpladser, og dels gøre det lettere at tiltrække de mest ressourcestærke unge, så det i fremtiden bliver muligt at imødekomme efterspørgslen på dygtige faglærte. I forhold til at gøre erhvervsuddannelserne mere prestigefyldte, peger undersøgelsen på følgende løsningsforslag og strategier både overfor virksomhederne og de unge: 16 At anvende en mere positiv retorik i omtalen af erhvervsuddannelsen, fx ved ligesom i Schweiz at iværksætte kampagner med et positivt og optimistisk slogan At skabe mulighed for at synliggøre virksomhedernes praktikgodkendelse, fx ved ligesom i Holland og Schweiz at give virksomhederne et symbol, hvormed de på deres hoveddør, brevpapir etc. kan markere, at de er praktikpladsgodkendt.

17 At styrke erhvervsuddannelsernes samfundsmæssige status ved ligesom i Schweiz at have et relativt højt lønniveau for underviserne på erhvervsuddannelserne. Et højt lønniveau vil ikke mindst gøre det nemmere at tiltrække kvalificerede undervisere. 17

18 18

19 Kapitel 3. Praktikpladssituationen i Danmark Der er i løbet af 2009 indgået markant færre uddannelsesaftaler med virksomheder sammenlignet med Det betyder, at mange elever på erhvervsuddannelserne står uden en praktikplads og derfor enten må skifte uddannelsesretning eller starte i skolepraktik. I dette kapitel sammenfattes den seneste udvikling i forhold til praktikpladssituationen i Danmark. På baggrund af to seminarer for de faglige udvalg og interview med danske eksperter og interessenter på erhvervsuddannelsesområdet analyseres og indskærpes de danske udfordringer for vekseluddannelsessystemet. I kapitlet samles desuden op på de seneste politiske aftaler, som i løbet af 2009 er blevet vedtaget med henblik på at nedbringe antallet af praktikpladssøgende elever på erhvervsuddannelserne. Igennem denne sammenfatning af den seneste udvikling på praktikpladsområdet har kapitlet til formål at sætte den samlede analyse af udfordringer og strategier i kapitel 6 ind i en dansk kontekst. 3.1 Status på praktikpladssituationen De seneste tal over praktikpladssituationen i Danmark viser, at mens antallet af indgåede og igangværende uddannelsesaftaler er faldet, er antallet af elever i skolepraktik steget markant 9. Der er i perioden 1. januar til 31. december 2009 indgået uddannelsesaftaler, hvilket er et fald på 20 % i forhold til samme periode i Grundet uddannelsesgarantien, har de elever, som ikke kan skaffe en uddannelsesaftale med en virksomhed, mulighed for enten at skifte uddannelsesretning eller at begynde i skolepraktik. I løbet af sommeren og efteråret 2009 lancerede regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre to ungepakker, der begge havde til formål at opruste i forhold til antallet af skolepraktikpladser. Det har i løbet af 2009 ført til en nytilgang på elever i skolepraktik, hvilket svarer til 119 % flere sammenlignet med i Tabel 3.1 indeholder en oversigt over de vigtigste nøgletal for praktikpladssituationen i december 2007, 2008 og Der er fra december 2008 til december 2009 sket en procentvis stigning på ca. 89 % i antallet af elever, som har været praktikpladssøgende mere end to måneder, efter deres grundforløb er afsluttet. Selvom antallet af praktikpladssøgende elever i 2008 var på sit laveste i mange år, betragtes det alligevel som en betydelig stigning, der er vigtig at tage alvorlig i forhold til at sikre, at så mange unge 8 Oxford Research er opmærksom på, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2008 lå højt sammenlignet med tidligere år. Faktum er imidlertid også, at antallet af praktikpladssøgende elever i 2009 lå højt sammenlignet med før

20 som muligt gennemfører deres erhvervsuddannelse. Faktum er, at elever i december 2009 stod uden en uddannelsesaftale 10. Tabel 3.1 Oversigt over praktikpladssituationen for december 2007, 2008 og Igangværende aftaler Elever i gang med skolepraktik Praktiksøgende elever 0-2 mdr. efter afsl. grundforløb Praktikpladssøgende elever mere end 2 mdr. efter afsl. grundforløb Praktikpladssøgende elver i alt Kilde: UNI C s månedsstatistikker. Fra december 2008 og december Praktikpladssituation fordelt på fagområder Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er siden 2008 faldet på langt størstedelen af de i alt 12 erhvervsfaglige indgange. Nogle fagområder er dog hårdere ramt end andre. De to indgange, hvor der antalsmæssigt er sket langt det største fald, er Merkantil og Bygge og anlæg. Herudover har der på indgangene Produktion og Udvikling, Strøm, styring og it, Bil, fly og andre transportmidler samt Mad til mennesker også været et markant fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Tabel 3.2 viser en oversigt over antal indgåede uddannelsesaftaler for december 2008 og december UNI C s månedsstatistik fra december Offentliggjort 22. februar

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 25. august 2010 J.nr. 067.86G.121 Baggrund I aftale om flere unge i uddannelse og job fra 5. november 2009 fremgår det, at Aftaleparterne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. november 2012) Aftaler om Finansloven for

Læs mere

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Evaluering 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder

Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse, oktober 2013 Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Praktikcentre og hurtigere optagelse til skolepraktik m.v.) 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Anlægsstruktør. Stenhugger. Murer. Anlægsstruktør. Total BU. Tømrer

Anlægsstruktør. Stenhugger. Murer. Anlægsstruktør. Total BU. Tømrer Pr. 31/1. 2015 Stenhugger pr. 31/1. 2015 226 36 31 22 9 18 1.338 1.696 4.732 pr. 31/1. 2015 39 6 38 10 11 56 163 332 4.567 (med praktikplads) pr. 31/1. 2015 31 7 5 332 377 943 i skolepraktik pr. 31/1.

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder Undersøgelse: 9LUNVRPKHGHUVRSUHWWHOVHDI SUDNWLNSODGVHU LQGHQIRUXGGDQQHOVHU 7U IDJHQHV%\JJHXGGDQQHOVH±7 PUHU $XWRPHNDQLNHU (OHNWULNHU 2OH.DUPDUN 0RUWHQ3LLO+DQVHQ 'DQPDUNV(UKYHUYVS GDJRJLVNH/ UHUXGGDQQHOVH

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen 2013 EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen Technology College Aalborg Campus Bornholm Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Learnmark Horsens Erhvervsskolen Nordsjælland SDE - Vejle KTS TEC EUC Vest Hansenberg

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere