Identitet og samfund under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitet og samfund under forandring"

Transkript

1 Identitet og samfund under forandring Når man opfordres til at skrive og analysere om unge som gruppe er det næsten altid under-forstået at unge er anderledes (værre) end voksne (ældre) hvorfor ellers skille dem ud? Der skrives da unægtelig også mange bekymrede ting om unge, der antyder forfald og mangel på moral og værdier. Det gælder på mange forskellige niveauer. En kollega af mig morede sig med at sammenstille følgende avisover-skrifter som han fandt i løbet af et par dage: Unge svigter a-kasserne Unge svigter efterlønnen Unge svigter det repræsentative demokrati Unge svigter erhvervsuddannelserne Unge svigter ingeniørstudierne Unge svigter idrætsforeningerne Unge er egoister og svigter fællesskaberne Unge svigter Assens Unge forbrugere svigter danske jordbær Det er jo unægteligt alvorlige perspektiver der afspejles her. Unge gør i hvert fald ikke som de forrige generationer. De er tydeligvis op imod nogle andre de forrige generationer. Der er tydeligvis op imod nogle andre vilkår De anderledes unge Ser man bort fra den lidt barokke opstillinger går bekymringerne på at unge svigter etablerede fællesskaber og etablerede værdier. Hvad mon der så egentlig motiverer deres handlinger, og hvad får dem til at synes at nogle handlinger er rigtige og andre forkerte? Unge går ikke den vej de forventes af gå... De træffer deres egne valg. I opstillingen ligger det implicit at unge er om ikke egoister, så i hvert fald individualister. De har sig selv som målestok, og de gør kun det de selv vil. Der er ikke et samlende værdisæt eller et fælles moralkodeks at styre efter i den globaliserede verden, der er deres. Men hvad vil det sige at styre efter hvad man selv vil? Hvordan finder man ud af hvad man vil, og hvordan opnår man en oplevelse af sammenhæng i noget som helst?... Uddrag fra: Ungdomstilværelsens ulidelige lethed, kronik i Kristeligt Dagblad, Af Birgitte Simonsen, Professor, leder af Center for Ungdomsforskning, RUC. Ansvar for eget liv - uden fixpunkter I dette kapitel sættes der primært ved hjælp socialpsykologiske og sociologiske teorier metoder fokus på den oplevelse af ander- ledenhed i voksnes holdninger til unge, der kommer til udtryk i boksen ovenfor. Vi kommer i nd på vilkårene for unges arbejde med at skabe deres identitet, og i af sammenhæng hermed vil vi mere generelt og fokusere på, hvad det er, der skaber de gene- 10 Ungdomssociologi

2 rationsspeci fikke karaktertræk identitetens datomærkning'. En generations `datomærkning' skal forstås som dennes særpræg en særlig opfattelse af sig selv og omverdenen, som kommer til udtryk i adfærd, normer og værdier. Denne selvopfattelse skabes dels i samspil med aktuelle samfundsmæssige vilkår og rammer omkring opvæksten, dels af en række fælles erfaringer. At hver generation således har sit specielle særpræg kan f.eks. belyses ved at interviewe forældre, lærere og andre repræsentanter for voksengenerationen om, hvilke vilkår, begivenheder og erfaringer, der har præget deres opvækst og dermed været med til at skabe deres personlighed. Her vil der uden tvivl dukke en lang række fortællinger op om fundamentalt anderledes erfaringer og vilkår, end dem som ungdoms-generationen har. Fortællinger hvor bl.a. Den kolde Krig, Velfærdssamfundets fremvækst, Berlin-murens tillid, det antiautoritære oprør i 1968, kvindebevægelsen, Vietnam-krigen, Oliekriserne og industrisamfundets afvikling vil have en central placering. Spørger man den endnu ældre voksengeneration, vil bl.a. den økonomiske krise i 1930'erne og Besættelsen/Den anden Verdens-krig uden tvivl spille en vigtig rolle i generationens fortælling om sig selv. For ungdomsgenerationen er det helt andre vilkår, erfaringer og begivenheder, der mærker identiteten. Vi vil i det følgende søge at indkredse nogle af de samfundsmæssige forhold, som i særlig grad præger ungdomsgenerationen. Vi vil undersøge, hvad disse forhold har betydet for unges opfattelse af sig selv og deres omverden. Vi vil endvidere se på, hvad denne identitetens datomærkning betyder for de sociale sammenhænge og fællesskaber familie, gruppe, samfund som man indgår i. Og hvad de betyder for disse fællesskabers stabilitet og udviklingsmuligheder. Tegning: FUPZ, Samvirke okt.97 Det er her de brede mønstre, vi skal se på, og det betyder, at det enkelte menneske i dets unikke fremtræden må træde i baggrunden. Men at finde mønstre og sammenhænge udelukker ikke, at der samtidig kan være en mangfoldighed af nuancer og variationer. En konstatering af, at der er sammenhæng mellem social baggrund og/eller køn på den ene side og adfærd på den anden, betyder således ikke, at der er tale om en lovmæssighed. Hvor der er mønstre, er der også mønsterbrydere, d.v.s. mennesker som af den ene eller anden grund evner at bryde med kønsrollen eller den sociale arv'. Social arv er et centralt og omdiskuteret begreb inden for sociologien. Senere i dette 1. På kan du finde hjemmeside for denne bog med links, litteratur og forslag til opgaver. På jsp findes også en lang række gode links til hjemmesider og databaser om sociologiske emner i dansk og international sammenhæng. 2. Begrebet social arv uddybes i kapitel 2. Identitetens datomærkning 11

3 kapitel vil der blive præsenteret en række andre begreber. Begreber er `tankens øjne' som skal hjælpe os til at fokusere på det centrale, når vi leder efter de typiske mønstre i den samfundsmæssige mangfoldighed. Og så for en ordens skyld: det er ikke dette kapitels budskab, at `verden er af lave', og at `ungdommen ikke er, som den burde være'! Det er heller ikke budskabet, at `intet i virkeligheden er forandret', og 'i bund og grund er ungdommen, som den altid har været'! Kapitlets formål er at søge at indkredse nogle udviklingstendenser og fremlægge forskellige synsvinkler på en fascinerende, provokerende, modsigelsesfuld virkelighed. Der er her tydeligvis forandringer på vej, men det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvilke mere fundamentale konsekvenser disse forandringer har for samfundet og for de mennesker, der lever i dette. I den karakteristik, som Maja Sørensen nedenfor giver af sin egen generation, stiller hun skarpt ind på nogle radikalt ændrede vilkår for de unge: Traditionen og de faste rammer om den enkeltes liv er borte. Hverken forældre, børneinstitutioner eller skole kan længere give retningslinier for, hvordan man skal leve sit liv. Tilbage er det individuelle valg og ingen kan fortælle en, hvad der er det rigtige valg! Det giver en fantastisk frihed for de ressourcestærke unge men ikke alle unge har ressourcerne til at klare friheden. Konsekvensen heraf kan blive marginalisering og udstødelse fra fællesskabet og i et større samfundsmæssigt perspektiv et splittet, polariseret samfund. For nogle skaber forandringerne optimisme og begejstring for andre utryghed og bekymring. I begge tilfælde aktualiseres problemstillinger om forholdet mellem det enkelte menneske og det omgivende samfund: hvad er det for forhold, der får den enkelte til at føle sig tilpas, d.v.s. skaber integration i samfundet og hvad er det, der skaber isolation og udstødelse af dette? Hvad er det for kræfter, der får det såkaldte senmoderne samfund til at hænge sammen? Og hvad er det, der får identiteten til at hænge sammen i en forvirrende verden? Ansvar for eget liv - uden fixpunkter Mine forældre har altid sagt, at de vil støtte mig i mine valg, lige meget hvor udsyrede de er. Bang, der blev ansvaret for mit liv lagt i egne hænder (...) Pædagoger og folkeskolelærere (...) har altid gjort mig klart, at jeg skal tage udgangs-punkt i min egen udvikling og ikke sammenligne mig med andres udvikling. Bang, der røg endnu et fixpunkt (...) Men så er der dem som ikke kan følge med, dem som oftest ikke har den støtte der skal til for reelt at kunne træffe valg, dem som bliver overrumplet og bange for alle mulighederne. Når man føler man mister styringen med sit eget liv, bliver øjeblikkene det styrende (.) Mit billede af halvfemsergenerationen er altså splittet. Aldrig før er der set en generation, som i så høj grad formår at formulere og realisere egne ønsker og krav. Men der er altså også en gruppe tabere i denne individualitetens tidsalder... Kilde: uddrag af kronk i Information, af Maja Sørensen, gymnasieelev. 12 Ungdomssociologi

4 mennesker Jeg er ikke rigtig nogen. Jeg er en meter og halvfems. Et collagemenneske. jeg arbejder på et billede af mig selv, men der er som regel ingen historie bag jeg ved bare, at billedet skal ud. Alle ønsker jo at skabe et koncept omkring sin egen person. Og det er tankevækkende, at det er så åbenlyst, at folk skaber sig et image. For man skal være original, have sin egen stil. Jamen, kig bare på tøjet! Det er blevet en livsstil at klæde sig, som man har lyst og tage afstand fra etiketterne. Folk bruger det hele uden hæmninger, alle låner fra alle. Vi er den nye model af mennesker med mange kulører og stor spændvidde. Så vi er på vej fremad. Vi er den første generation, der har skullet stille spørgsmålstegn ved, hvem vi er. Man er ikke længere enten bankbestyrer eller husmor, man kan være begge dele på en gang. Modsat den gamle generation, der søgte efter det stabile og trygge, må du hele tiden være åben. For et menneske er ikke støbt en gang for alle, men kan godt skifte form... Fra traditionelle til moderne og senmoderne samfund Faktisk var det lignende problemstillinger om samfundsmæssig integration, marginalisering og polarisering, der i slutningen af 1800-tallet skabte grundlaget for sociologien som videnskabelig disciplin'. Dengang var der med den industrielle produktionsforms, kapitalismens og liberalismens sejrsgang i den vestlige verden en stærk bekymring for, at der skulle ske en opløsning af den sociale og den samfundsmæssige orden gennem underminering af solidariteten i samfundet. Den tyske sociolog Ferdinand Tonnies ( ) var en skarp iagttager af den udvikling, der var i gang. Han mente, der var tale om en udvikling væk fra det, han kaldte et organisk fællesskab ('Gemeinschaft'), hen mod et mekanisk samfund ('Gesellschaft'). Med begrebet Gemeinschaft mente han det lokale samfund præget af nære og følelsesmæssigt tætte relationer mellem mennesker. Et samfund hvor traditionen spiller en stor rolle, bl.a. som forklaring på og legitimering af den sociale orden og de statusforskelle, der er her. Den sociale orden opfattes som 'naturlig' og den eneste mulige. Gesellschaft betegner relationer mellem mennesker baseret på nytteværdi-overvejelser og rationelle økonomiske kalkulationer. Stærke bånd mellem mennesker erstattes her af løsere relationer baseret på roller som forbrugere, lønmodtagere osv. Det traditionelle liv i fællesskab på landet fremstod for Tonnies som et liv i et ægte, stærkt og levende fællesskab, en levende organisme. Heroverfor stod 'samfundet', som tydeligst korn til udtryk i storbylivet, som overfladisk, flygtigt og koldt 'et mekanisk sammenføjet kulturprodukt'. Ikke alle af datidens sociologer delte Tonnies' nostalgiske længsel efter fortiden og stærke bekymring for fremtiden. Men det er et fællestræk, at holdningerne hos disse var ambivalente over for udviklingen. 3. Sociologiens 'fædre' Emile Durkheim, Max Weber, Karl Marx, Ferdinand Tonnies og Georg Simmel var deres forskelligheder til trods alle stærkt optaget af, hvad der henholdsvis skaber og opretholder den sociale orden, og hvad der undergraver denne. Se Benny Jacobsen m.fl.: 'Sociologi og Modernitet', Columbus 1998, bl.a. kapitel 2.

5 Det samfund, som datidens sociologer så vokse frem som afløser for det traditionelle samfund, var og er præget af meget stor forandringshastighed på en lang række områder: industrialisering, demokratisering; bureaukratisering, urbanisering og social dynamik har præget den vestlige verden. Centralt for denne udvikling har været troen på fremskridtet, og på at problemer af enhver art kan løses ved hjælp af fornuft, videnskab og den rette teknologi. Nu ved starten af et nyt århundrede er der igen en oplevelse af opbrud og stærke samfundsmæssige forandringer: det moderne samfund erstattes af det, der i mangel på et præcist samlende begreb bl.a. fordi der kan konstateres så mange forskelligartede tendenser skiftevis kaldes informationssamfundet, risikosamfundet, det postindustrielle, det postfordistiske, det postmoderne, det senmoderne eller det radikalt moderne samfund'. Centralt for udviklingen hen imod en ny type samfund er bl.a., at troen på det omkostnings frie fremskridt og den menneskelige fornuft, som var fremherskende i starten af 1900-tal-let, led alvorlige knæk gennem dette århundrede, som var præget af sammenstød mellem samfundets klasser, radikale politiske ideologier og verdensomspændende krige. Hertil kom udviklingen at raffinerede måder at overvåge og manipulere befolkningen på samt konstruktion af masseødelæggelses våben og rationelt drevne massedrabsfabrikker. Tilsammen har disse forhold betydet, at fornuft og fremskridt ikke længere står som entydige positive begreber. Mange ser således ikke længere fornuft, videnskab og teknologi som problemløsere, men derimod som problemskabere. Og det moderne samfunds tro på eksistensen af en entydig moralsk og vidensmæssig målestok, hvor ud fra alt kan vurderes, forstås og værdisættes, er blevet afløst af sennnodernitetens tvivl om alt og dermed en principiel opfattelse af alt som ligegyldigt. - Det senmoderne samfund Betegnelsen det radikalt moderne eller det senmoderne samfund beskriver det forhold, at vi stadig lever i moderniteten, men at der nu ca. 100 år efter, at det moderne samfund begyndte at fortrænge det traditionelle samfund, er ved at ske dybtgående forandringer. Nogle karakteristiske træk forstærkes, samtidig med andre fortrænges. I modsætning hertil antyder ordet det post-moderne samfund, at det moderne samfund ikke længere eksisterer! Og det er ikke rigtigt: der er stadig en lang række træk tilbage af både dette og af det traditionelle samfund, hvilket afspejles i såvel de samfundsmæssige institutioner som i den enkeltes identitet, bevidsthed og adfærd. Lad os for at sætte ovenstående ind i en mere konkret sammenhæng vende tilbage til udgangspunktet for dette kapitel : voksengenerationens oplevelse af ungdommen som anderledes end den selv. Afstanden mellem to generationer er ca. 30 år. Hvad er der sket i de sidste 30 år, som tilsyneladende radikalt har ændret vilkårene for den enkeltes adfærd og identitetsdannelse. På et overordnet plan er der tale om forhold som: 5 Globalisering Opbrud i de traditionelle værdier (aftraditionalisering) Individualisering En eksplosiv videns udvikling uden et fælles vidensgrundlag Alle livsområder er præget af valg og refleksivitet øgede menneskeskabte risici Tiltagende differentiering og polarisering i samfundet Globalisering Begrebet Globalisering dækker over en lang række grænseoverskridende processer betinget af den teknologiske udvikling og en vok- 14 Ungdomssociologi

6 I DAG SKAL, VI BEGYNDE AT Lære EN6ELSK Drop Dead Motherfucker! Mothersmålsundervisning. Tegning: Roald Als, Po l i t i k e n sende frisættelse af markedskræfterne. Det fører til en 'intensivering af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer borte og vice versa'. 6 Konsekvensen heraf er en tættere sammenvævning af verden økonomisk, socialt, kulturelt. Det betyder større åbenhed og mange konstruktive og frugtbare påvirkninger mellem mennesker og lande. Udvikling af nye hurtige transportmidler og ikke mindst ny informationsteknologi betyder, at man ikke længere er bundet til et mindre geografisk område, men kan kommunikere uafhængigt af tid og rum. Det giver mulighed for vækst i økonomiske relationer og for dialog og intens udveksling af tanker, ideer og informationer mellem mennesker, der fysisk befinder sig langt fra hinanden. Og det giver mulighed for, at mange f.eks. kan få del i en lang række stærke kunstneriske oplevelser. Men det betyder også en større sårbarhed for lokalområderne, og nationalstaten sættes under pres. Statsmagtens muligheder for at håndtere kriser, som skyldes økonomiske stød fra verdensmarkedet f.eks. forårsaget af kursfald på IT-aktier på New Yorks børs bliver mere og mere begrænsede. Begivenheder og udviklingstendenser i de fjerneste områder af verden kan frit forplante sig til enkeltstaterne i form af rentestigninger, arbejdsløshed, flygtningestrømme osv. og derved få afgørende betydning for levevilkårene i lokalområderne og sende dønninger helt ind i intimsfæren'. Samtidig udfordres bl.a. de kulturelle vaner og traditionerne. Modefænomener, holdninger, adfærd og produkter, der hører til en livsstil, der knytter sig til den vestlige verdens storbyer, formidles gennem massemedier og turisme til verdens mest afsidesliggende egne. Denne livsstil fortrænger med sin stærke fascinationskraft den lokale traditionelle kulturs konventioner og udtryksformer, og det skaber forvirring, angst 4. I det følgende vil vi holde os til betegnelsen det senmoderne samfund. 5. Nedenstående beskrivelse af vilkårene i det senmoderne samfund er væsentligst baseret på Anthony Giddens: Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels forlag, Se også Benny Jacobsen m.fl.: Sociologi og Modernitet, Columbus, 1998, s. 65ff 6. Anthony Giddens: Modernitetens konsekvenser, 1996, s Intimsfæren er området præget af tætte og nære rela- (f.eks. familien, venskaber og /eller parforholdet) i tioner modsætning til den offentlige sfære, hvor relationer er bestemt af f.eks. social status eller roller og reguleret ud fra kontraktlige eller lovgivningsmæssige forhold. Identitetens datomærkning 15

7 og det personlige l i v Globalisering er at leve i en verden, hvor personlige handlinger har globale konsekvenser, og hvor fjerne begivenheder påvirker det personlige liv. Vi er de første, som lever i en sådan verden. Det er en stor misforståelse kun at opfatte globalisering som vedrørende store systemer, store institutioner. Globalisering handler også om kultur, moral og politik. Jeg tror i virkeligheden, det også handler om en ændring af vores personlige liv. Lever du i en by, hvor du får mange informationer fra globale elektroniske medier og aviser, er der stor sandsynlighed for, at du har et bedre kendskab til Nelson Mandela, end til din egen nabo. Globalisering er altså lige så meget et lokalt og personligt fænomen... og måske aggressioner. Man kan således se den stærke islamiske fundamentalisme, som voksede frem i sidste del af 1900-tallet, som en reaktion mod den vestlige kulturs fremtrængen i den arabiske verden. Og ligeledes kan man se de stærke nationalistiske bevægelser, der præger Europa i øjeblikket, som en reaktion på den trussel, som globaliseringen udgør mod nationalstaten og den dermed sammenhængende identitet. Globaliseringen er således medvirkende til, at mennesket i stigende grad må leve i spændingsfeltet mellem udefra kommende forandringer på den ene side og behov for faste værdier, stabilitet og tryghed på den anden side. Aftraditionalisering og individualisering Traditionen er med til at holde tilværelsen sammen for det enkelte menneske og på et mere overordnet plan samfundet. Traditionen henter sit indhold og sine argumenter fra fortiden og overfører dem på nutiden. Den er et middel til at organisere og kontrollere omverdenen 'sådan plejer vi at gøre'. Det giver tryghed. Traditionen rummer endvidere en kollektiv hukommelse: man kan spørge traditionen til råds, hvis man kommer i tvivl om, hvordan man skal forholde sig eller opføre sig i en given situation; og den indeholder moralske forskrifter og 'sandhedsformularer'. Traditionen er således limen, der får gruppe og samfund til at hænge sammen det har derfor konsekvenser, hvis man rokker ved traditionen. Hvad skal træde i dennes sted for at sikre tryghed og sammenhængskraft? Traditionen har vogtere og beskyttere mennesker der aktivt lever efter traditionens hud. Mister disse mennesker deres autoritet, mister traditionen sin betydning. Og det er netop det, der gradvist er sket i de senere år. Bl.a. globaliseringen, den eksplosive vidensudvikling og hastigheden i overførsel af informationer har været med til at undergrave traditionens autoritet. Vi accepterer ikke uden videre de overleverede værdier og forestillinger. Og vi er ikke længere bundne til det lokale miljø og dets normer og spilleregler. Alt kan sættes til diskussion alt kan være anderledes. Der er således ikke et samlende værdisæt eller en fælles moralkodeks at forholde sig til. Man har kun sig selv som målestok; i de 16 Ungdomssociologi

8 mange valg, der skal træffes herunder hvordan man skal forme sit liv, sin livsstil og identitet er der ingen `pakkeløsninger'. Ansvaret for, hvordan ens liv skal forme sig, er ens eget. Det gælder bare om at træffe de rigtige valg. Møder man problemer, kan det nemt fremstå som ens egen skyld. At der ikke er `frit valg fra alle hylder', og at valgmulighederne reelt er begrænsede for de fleste er svært at gennemskue for den enkelte. Viden, ekspertsystemer og menneskeskabte risici Traditionens vogtere kan reagere 'fundamentalistisk' over for denne udvikling: tilbage til de gode gamle (danske) værdier! De støder her sammen med den ny tids autoritet, eksperten, hvis tilgang til problemløsning ikke er traditionens følelsesladede argumenter, men viden og information. Og den kan der jo dynges meget af op på bordet! Sociale relationer løsrives fra hverdagslivet og overføres til såkaldte ekspertsystemer (f.eks. overførslen af pasning og pleje af børn og ældre til velfærdsstatens institutioner). Tidligere tiders `visdom' på omsorgsområderne synes ikke længere at slå til eller give mening i denne situation. Vi rådspørger os generelt i stigende grad med eksperten lægen, juristen, psykologen, edb-teknikeren, mekanikeren og gør os afhængige af dennes ekspertise. Men dette er ikke uden problemer: Vi må stole på eksper- ten, og det system af viden og teknik, som hun har til rådighed. Når vi skal flyve til feriedestinationen, må vi ikke alene regne med at bookingsystemet har fungeret korrekt, så vi rent faktisk har en plads i flyveren; vi må også stole på, at piloten er ædru, udhvilet og veloplagt; vi må stole på, at flyvelederen ikke er for stresset, og at flymekanikeren har rutine og teknisk viden nok til at spore og reparere eventuelle fejl osv., osv. Men vi kan ikke være helt sikre, og vi har aldrig mødt de personer, i hvis hænder vi betror vores liv! Der er ofte tale om en såkaldt ansigtsløs relation; og de forskellige eksperter kan oven i købet være uenige indbyrdes! Vi bliver imidlertid nødt til at udvise et minimum af tillid til de (anonyme) mennesker, vi er afhængige af, for at klare os igennem tilværelsen. Vi må i vores dagligdag træffe en lang række valg og vi står alene, når vi vælger. For vilkårene bliver som nævnt, at vores valg frigjort fra traditionen principielt må blive individuelle valg; valg som må være baseret på tillid til, at vi har fået de rigtige informationer samt på vores intuitive fornemmelser. Men samtidig vil der altid være en nagende tvivl om, hvorvidt valget nu var rigtigt; og dertil risiko for, at eksperterne og ekspertsystemerne tager fejl. Takket være eksperterne og ekspertsystemerne er mange af tidligere tiders risici f.eks. risiko for sultkatastrofer Tegning: Doonesbury af Trudeau, Information Du og jeg bliver splejset sammen på et stort temahotel i Vegas. Vi scorer stort i terningespil, hvorefter vi tager til Hawaii og skaber os et nyt liv....., du som kunstner, og jeg som ranchejer og magtfuld lokal-politiker. Vi får børn, grundlægger et dynasti, og så dør vi. Sådan ser min film altså ud. Identitetens datomærkning 17

9 Vi vælger vores krop, f.eks. med modellering af kroppen ved hjælp af bodybuilding. Foto: Polfoto forsvundet fra den vestlige verden. Til gengæld er risiciene nu menneskeskabte i form af f.eks. uforudsete konsekvenser af den måde, varerne produceres på, eller utilsigtede virkninger af den måde, de fungerer på. Tænk her f.eks. på risikoen ved at spise oksekød, fordi det kan være inficeret med kogalskab forårsaget af benmel i foderet. Muligheden for at udløse alvorlig allergi ved at bruge hårfarvningsmiddel. Eller den mulige fare for at få kræft i hjernen af at tale for meget i mobiltelefon. Refleksiviteten og den sociale krop Mangelen på stabile rollemodeller og faste normer og værdier at forholde sig til betyder, at vi må søge at finde vores identitet ved at reflektere (= spejle) og reflektere over (= bearbejde) alle de flimrende, larmende sanseindtryk og det flow af forvirrende og modsigelsesfyldte informationer, vi får fra vores omverden. Sociologerne taler om identitetsdannelsen som en refleksiv proces. Vi reflekterer over os selv, hvem vi er, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, hvordan vi virker på andre mennesker. Og samtidig spejler vi os selv i andre menneskers adfærd: vi sammenligner ved hjælp af vores indre 'billedarkiv' vores egne handlinger med andres i tilsvarende situationer. Mens vi iagttager noget, iagttager vi vor egen iagttagelse og bearbejder den ved hjælp af hjernens billedarkiv og klippebord. 1 dette vores indre billedarkiv har vi en lang række 'billeder' og 'filmstrimler', som udgør råmaterialet i vores identitetsarbejde: vi ved, hvordan man ser ud, når man elsker, hader, lider og dør måske fra virkeligheder men oftest fra en af massemedierne iscenesat virkelighed. Denne bliver for nogle mere virkelig end virkeligheden, som i forhold til der iscenesatte virkelighed kommer til at virke grå og kedelig. Vi synes at have utallige valgmuligheder til rådighed, men prisen herfor er, at vi hele tiden må tvivle på, om vi har valgt rigtigt: måske skulle vi have valgt noget andet? Hvad nu hvis dette andet var bedre? Hvordan kan man få sikkerhed for, at ens valg var det rigtigste? Den svenske socialpsykolog Lasse Dencik udtrykker problemstillingen på denne måde: 'Ethvert menneske rummer mange mulige liv i sig. Vort liv kunne forme sig på mange andre måder end det faktisk gør: Det ved postmodernitetens menneske. Men man må også indse, at livet kun tillader os at realisere en lille del af vores livsmuligheder. Det postmoderne menneskes 'eksistentielle sorg', hvis man kan kalde det sådan, er derfor mest af alt sorgen over de liv de identiteter man ikke har levet.' Ligesom vi 'vælger' vores identitet, vælger vi vores krop. Identiteten manifesterer sig 18 Ungdomssociologi

10 gennem den måde, vi prøver at forme vores krop. Mennesket har altid forsøgt at forme krop-pen efter de herskende kulturelle idealer: kor-setter, kvinders bortoperering af det nederste ribben for at få smalle taljer, deformering af fødderne for at gøre dem små osv. Men i vor tid overskrider mulighederne for at ændre kroppen i stigende grad naturens grænser, og den modelleres efter spejlinger i den sociale omverden. Massemediernes kropsidealer kombineret med øgede tekniske og økonomiske muligheder for at forme kroppen gør i stadig højere grad denne til genstand for individuelle valg. Kroppen er ligesom identiteten 'dato-mærket'. Differentiering og polarisering - turisten og vagabonden Vi har med udviklingen af massekommunikationsmidlerne mulighed for at få en uendelig mængde informationer, men som citatet i boksen ('Hvad har vi fælles?') udtrykker, er der en stadig mindre fælles vidensmængde. Vi kan ikke tage det for givet, at andre mennesker har den samme viden og den samme forståelses- og referenceramme, som vi selv har. Det øger risikoen for at miste orienteringen - og fodfæstet - i sit liv. At kunne klare at leve med sådanne vilkår kræver, at det moderne menneske udvikler selvværdsfølelse og et stabilt jeg - og samti- dig omstillingsparathed p.g.a. forandrings-hastigheden og dynamikken i samfundsudviklingen. Ikke alle kan leve op til disse krav, og det kan føre til marginalisering og udstødelse af grupper i samfundet med en polarisering af dette til følge. Den polskfødte sociolog Zygmunt Baumann 9 bruger 'turisten' og 'vagabonden', som billeder på den måde, det ressourcestærke og det ressourcesvage menneske møder det sen-moderne samfund. Begge er de 'frie fugle' på rejse i en verden med endeløse muligheder og tilbud - men de har langt fra de samme objektive betingelser for udnytte dem. En sådan situation rummer en stærk ud-fordring for den samfundets sammenhængs-kraft, hvis f.eks. de ressourcestærke og privilegerede lader de ressourcesvage sejle deres egen sø. Baumann udtrykker det således: 'Mens en global verdenselite nyder fordelene af fuldstændig mobilitet og frihed, bliver folk på samfundets bund stavnsbundne - uden mulighed for at flytte eller forbedre deres livsvilkår (...) Og eliten er ligeglad, for taberne er fuldstændig overflødige i dagens samfund.'" 8. Lasse Dencik: 'Hvem er du?', kronik i dagbladet Information, Globaliseringen de menneskelige konsekvenser, Interview i Weekendavisen, 'De overflødige mennesker', Hvad har vi til fælles? 90'erne udmærker sig ved at være det årti, hvor der ikke Populært er kunne man sige, at det eneste vi har til en fælles bevægelse i udviklingen. Der er ingen fælles fælles er, at vi ikke har noget til fælles... mode, holdning, smag, etik og moral. Identitetens datomærkning 19

11 AT LEVE Det danske samfund bliver delt i to. Dem der holder af at leve i risikosamfundet 10, og dem der ikke kan holde ud, at der ikke findes fast grund under fødderne (...) Der er nogen, der elsker usikkerhed, og nogen, der synes, det er helt forfærdeligt. Vi vil i den kommende tid få en selektion af dem, der kan lide forandring, og dem, der ikke kan. De, der kan lide usikkerhed og holder af, at dagene er forskellige, at intet bliver rutine; de ser usikkerheden som muligheder. Og så er der dem, der gerne vil have et arbejde, der er fast og på sikker grund (...) Vi vil føre meget forskellige typer liv. De, der kan tåle at leve med usikkerheden, kommer til at sidde i spidsen af organisationerne og erhvervslivet. Sådan er det allerede i dag, men det bliver kun mere og mere ekstremt herfra. Det, der sker nu, er, at usikker- med usikkerheden heden rykker ned i nogle andre typer jobs og i andre sektorer. Vi skal ganske enkelt kunne tåle usikkerhed, hvis vi vil være med. De, der kan, bliver en ny elite, der kommer til at vinde ræset, fordi de kan håndtere usikkerheden og samtidig reflektere og lytte til, hvad, der sker. Den kloge og omstillingsparate type bliver vil deren (...) Jeg synes, det er utroligt problematisk. Kapitalen kan flytte sig frit, og de aller] stærkeste vælger, hvor de vil være, og hvor j F der er godt for dem selv. Vi får en modsætning mellem det, der er flydende, flytbart og globalt, og det der er bundet til noget lokalt. Der er så mange forskelle mellem det lokale, hvor der er børn, der skal have uddannelse, hvor der skal tages hånd om de syge, de svage og de ældre, og så det fleksible menneske, der flytter, hvorhen, hun vil... Alle de ovenfor nævnte udviklingstendenser finder ikke sted på en gang. Forandringerne sker i forskellige hastigheder, og der er store geografiske forskelle på, hvor kraftigt de slår igennem også i et relativt lille og homogent samfund som det danske. Derudover kan en given udvikling afføde nye måder at organisere sig globalt og lokalt, og føre til skabelse af nye reaktionsmønstre, fællesskabsformer, traditioner m.v. 20 Ungdomssociologi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund Kernetekst Det senmoderne samfund Michael Øe, lektor i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0019 www Dette afsnit giver et par centrale bud på karakteristikker af samfundet i dag og diskuterer,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere