Identitet og samfund under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitet og samfund under forandring"

Transkript

1 Identitet og samfund under forandring Når man opfordres til at skrive og analysere om unge som gruppe er det næsten altid under-forstået at unge er anderledes (værre) end voksne (ældre) hvorfor ellers skille dem ud? Der skrives da unægtelig også mange bekymrede ting om unge, der antyder forfald og mangel på moral og værdier. Det gælder på mange forskellige niveauer. En kollega af mig morede sig med at sammenstille følgende avisover-skrifter som han fandt i løbet af et par dage: Unge svigter a-kasserne Unge svigter efterlønnen Unge svigter det repræsentative demokrati Unge svigter erhvervsuddannelserne Unge svigter ingeniørstudierne Unge svigter idrætsforeningerne Unge er egoister og svigter fællesskaberne Unge svigter Assens Unge forbrugere svigter danske jordbær Det er jo unægteligt alvorlige perspektiver der afspejles her. Unge gør i hvert fald ikke som de forrige generationer. De er tydeligvis op imod nogle andre de forrige generationer. Der er tydeligvis op imod nogle andre vilkår De anderledes unge Ser man bort fra den lidt barokke opstillinger går bekymringerne på at unge svigter etablerede fællesskaber og etablerede værdier. Hvad mon der så egentlig motiverer deres handlinger, og hvad får dem til at synes at nogle handlinger er rigtige og andre forkerte? Unge går ikke den vej de forventes af gå... De træffer deres egne valg. I opstillingen ligger det implicit at unge er om ikke egoister, så i hvert fald individualister. De har sig selv som målestok, og de gør kun det de selv vil. Der er ikke et samlende værdisæt eller et fælles moralkodeks at styre efter i den globaliserede verden, der er deres. Men hvad vil det sige at styre efter hvad man selv vil? Hvordan finder man ud af hvad man vil, og hvordan opnår man en oplevelse af sammenhæng i noget som helst?... Uddrag fra: Ungdomstilværelsens ulidelige lethed, kronik i Kristeligt Dagblad, Af Birgitte Simonsen, Professor, leder af Center for Ungdomsforskning, RUC. Ansvar for eget liv - uden fixpunkter I dette kapitel sættes der primært ved hjælp socialpsykologiske og sociologiske teorier metoder fokus på den oplevelse af ander- ledenhed i voksnes holdninger til unge, der kommer til udtryk i boksen ovenfor. Vi kommer i nd på vilkårene for unges arbejde med at skabe deres identitet, og i af sammenhæng hermed vil vi mere generelt og fokusere på, hvad det er, der skaber de gene- 10 Ungdomssociologi

2 rationsspeci fikke karaktertræk identitetens datomærkning'. En generations `datomærkning' skal forstås som dennes særpræg en særlig opfattelse af sig selv og omverdenen, som kommer til udtryk i adfærd, normer og værdier. Denne selvopfattelse skabes dels i samspil med aktuelle samfundsmæssige vilkår og rammer omkring opvæksten, dels af en række fælles erfaringer. At hver generation således har sit specielle særpræg kan f.eks. belyses ved at interviewe forældre, lærere og andre repræsentanter for voksengenerationen om, hvilke vilkår, begivenheder og erfaringer, der har præget deres opvækst og dermed været med til at skabe deres personlighed. Her vil der uden tvivl dukke en lang række fortællinger op om fundamentalt anderledes erfaringer og vilkår, end dem som ungdoms-generationen har. Fortællinger hvor bl.a. Den kolde Krig, Velfærdssamfundets fremvækst, Berlin-murens tillid, det antiautoritære oprør i 1968, kvindebevægelsen, Vietnam-krigen, Oliekriserne og industrisamfundets afvikling vil have en central placering. Spørger man den endnu ældre voksengeneration, vil bl.a. den økonomiske krise i 1930'erne og Besættelsen/Den anden Verdens-krig uden tvivl spille en vigtig rolle i generationens fortælling om sig selv. For ungdomsgenerationen er det helt andre vilkår, erfaringer og begivenheder, der mærker identiteten. Vi vil i det følgende søge at indkredse nogle af de samfundsmæssige forhold, som i særlig grad præger ungdomsgenerationen. Vi vil undersøge, hvad disse forhold har betydet for unges opfattelse af sig selv og deres omverden. Vi vil endvidere se på, hvad denne identitetens datomærkning betyder for de sociale sammenhænge og fællesskaber familie, gruppe, samfund som man indgår i. Og hvad de betyder for disse fællesskabers stabilitet og udviklingsmuligheder. Tegning: FUPZ, Samvirke okt.97 Det er her de brede mønstre, vi skal se på, og det betyder, at det enkelte menneske i dets unikke fremtræden må træde i baggrunden. Men at finde mønstre og sammenhænge udelukker ikke, at der samtidig kan være en mangfoldighed af nuancer og variationer. En konstatering af, at der er sammenhæng mellem social baggrund og/eller køn på den ene side og adfærd på den anden, betyder således ikke, at der er tale om en lovmæssighed. Hvor der er mønstre, er der også mønsterbrydere, d.v.s. mennesker som af den ene eller anden grund evner at bryde med kønsrollen eller den sociale arv'. Social arv er et centralt og omdiskuteret begreb inden for sociologien. Senere i dette 1. På kan du finde hjemmeside for denne bog med links, litteratur og forslag til opgaver. På jsp findes også en lang række gode links til hjemmesider og databaser om sociologiske emner i dansk og international sammenhæng. 2. Begrebet social arv uddybes i kapitel 2. Identitetens datomærkning 11

3 kapitel vil der blive præsenteret en række andre begreber. Begreber er `tankens øjne' som skal hjælpe os til at fokusere på det centrale, når vi leder efter de typiske mønstre i den samfundsmæssige mangfoldighed. Og så for en ordens skyld: det er ikke dette kapitels budskab, at `verden er af lave', og at `ungdommen ikke er, som den burde være'! Det er heller ikke budskabet, at `intet i virkeligheden er forandret', og 'i bund og grund er ungdommen, som den altid har været'! Kapitlets formål er at søge at indkredse nogle udviklingstendenser og fremlægge forskellige synsvinkler på en fascinerende, provokerende, modsigelsesfuld virkelighed. Der er her tydeligvis forandringer på vej, men det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvilke mere fundamentale konsekvenser disse forandringer har for samfundet og for de mennesker, der lever i dette. I den karakteristik, som Maja Sørensen nedenfor giver af sin egen generation, stiller hun skarpt ind på nogle radikalt ændrede vilkår for de unge: Traditionen og de faste rammer om den enkeltes liv er borte. Hverken forældre, børneinstitutioner eller skole kan længere give retningslinier for, hvordan man skal leve sit liv. Tilbage er det individuelle valg og ingen kan fortælle en, hvad der er det rigtige valg! Det giver en fantastisk frihed for de ressourcestærke unge men ikke alle unge har ressourcerne til at klare friheden. Konsekvensen heraf kan blive marginalisering og udstødelse fra fællesskabet og i et større samfundsmæssigt perspektiv et splittet, polariseret samfund. For nogle skaber forandringerne optimisme og begejstring for andre utryghed og bekymring. I begge tilfælde aktualiseres problemstillinger om forholdet mellem det enkelte menneske og det omgivende samfund: hvad er det for forhold, der får den enkelte til at føle sig tilpas, d.v.s. skaber integration i samfundet og hvad er det, der skaber isolation og udstødelse af dette? Hvad er det for kræfter, der får det såkaldte senmoderne samfund til at hænge sammen? Og hvad er det, der får identiteten til at hænge sammen i en forvirrende verden? Ansvar for eget liv - uden fixpunkter Mine forældre har altid sagt, at de vil støtte mig i mine valg, lige meget hvor udsyrede de er. Bang, der blev ansvaret for mit liv lagt i egne hænder (...) Pædagoger og folkeskolelærere (...) har altid gjort mig klart, at jeg skal tage udgangs-punkt i min egen udvikling og ikke sammenligne mig med andres udvikling. Bang, der røg endnu et fixpunkt (...) Men så er der dem som ikke kan følge med, dem som oftest ikke har den støtte der skal til for reelt at kunne træffe valg, dem som bliver overrumplet og bange for alle mulighederne. Når man føler man mister styringen med sit eget liv, bliver øjeblikkene det styrende (.) Mit billede af halvfemsergenerationen er altså splittet. Aldrig før er der set en generation, som i så høj grad formår at formulere og realisere egne ønsker og krav. Men der er altså også en gruppe tabere i denne individualitetens tidsalder... Kilde: uddrag af kronk i Information, af Maja Sørensen, gymnasieelev. 12 Ungdomssociologi

4 mennesker Jeg er ikke rigtig nogen. Jeg er en meter og halvfems. Et collagemenneske. jeg arbejder på et billede af mig selv, men der er som regel ingen historie bag jeg ved bare, at billedet skal ud. Alle ønsker jo at skabe et koncept omkring sin egen person. Og det er tankevækkende, at det er så åbenlyst, at folk skaber sig et image. For man skal være original, have sin egen stil. Jamen, kig bare på tøjet! Det er blevet en livsstil at klæde sig, som man har lyst og tage afstand fra etiketterne. Folk bruger det hele uden hæmninger, alle låner fra alle. Vi er den nye model af mennesker med mange kulører og stor spændvidde. Så vi er på vej fremad. Vi er den første generation, der har skullet stille spørgsmålstegn ved, hvem vi er. Man er ikke længere enten bankbestyrer eller husmor, man kan være begge dele på en gang. Modsat den gamle generation, der søgte efter det stabile og trygge, må du hele tiden være åben. For et menneske er ikke støbt en gang for alle, men kan godt skifte form... Fra traditionelle til moderne og senmoderne samfund Faktisk var det lignende problemstillinger om samfundsmæssig integration, marginalisering og polarisering, der i slutningen af 1800-tallet skabte grundlaget for sociologien som videnskabelig disciplin'. Dengang var der med den industrielle produktionsforms, kapitalismens og liberalismens sejrsgang i den vestlige verden en stærk bekymring for, at der skulle ske en opløsning af den sociale og den samfundsmæssige orden gennem underminering af solidariteten i samfundet. Den tyske sociolog Ferdinand Tonnies ( ) var en skarp iagttager af den udvikling, der var i gang. Han mente, der var tale om en udvikling væk fra det, han kaldte et organisk fællesskab ('Gemeinschaft'), hen mod et mekanisk samfund ('Gesellschaft'). Med begrebet Gemeinschaft mente han det lokale samfund præget af nære og følelsesmæssigt tætte relationer mellem mennesker. Et samfund hvor traditionen spiller en stor rolle, bl.a. som forklaring på og legitimering af den sociale orden og de statusforskelle, der er her. Den sociale orden opfattes som 'naturlig' og den eneste mulige. Gesellschaft betegner relationer mellem mennesker baseret på nytteværdi-overvejelser og rationelle økonomiske kalkulationer. Stærke bånd mellem mennesker erstattes her af løsere relationer baseret på roller som forbrugere, lønmodtagere osv. Det traditionelle liv i fællesskab på landet fremstod for Tonnies som et liv i et ægte, stærkt og levende fællesskab, en levende organisme. Heroverfor stod 'samfundet', som tydeligst korn til udtryk i storbylivet, som overfladisk, flygtigt og koldt 'et mekanisk sammenføjet kulturprodukt'. Ikke alle af datidens sociologer delte Tonnies' nostalgiske længsel efter fortiden og stærke bekymring for fremtiden. Men det er et fællestræk, at holdningerne hos disse var ambivalente over for udviklingen. 3. Sociologiens 'fædre' Emile Durkheim, Max Weber, Karl Marx, Ferdinand Tonnies og Georg Simmel var deres forskelligheder til trods alle stærkt optaget af, hvad der henholdsvis skaber og opretholder den sociale orden, og hvad der undergraver denne. Se Benny Jacobsen m.fl.: 'Sociologi og Modernitet', Columbus 1998, bl.a. kapitel 2.

5 Det samfund, som datidens sociologer så vokse frem som afløser for det traditionelle samfund, var og er præget af meget stor forandringshastighed på en lang række områder: industrialisering, demokratisering; bureaukratisering, urbanisering og social dynamik har præget den vestlige verden. Centralt for denne udvikling har været troen på fremskridtet, og på at problemer af enhver art kan løses ved hjælp af fornuft, videnskab og den rette teknologi. Nu ved starten af et nyt århundrede er der igen en oplevelse af opbrud og stærke samfundsmæssige forandringer: det moderne samfund erstattes af det, der i mangel på et præcist samlende begreb bl.a. fordi der kan konstateres så mange forskelligartede tendenser skiftevis kaldes informationssamfundet, risikosamfundet, det postindustrielle, det postfordistiske, det postmoderne, det senmoderne eller det radikalt moderne samfund'. Centralt for udviklingen hen imod en ny type samfund er bl.a., at troen på det omkostnings frie fremskridt og den menneskelige fornuft, som var fremherskende i starten af 1900-tal-let, led alvorlige knæk gennem dette århundrede, som var præget af sammenstød mellem samfundets klasser, radikale politiske ideologier og verdensomspændende krige. Hertil kom udviklingen at raffinerede måder at overvåge og manipulere befolkningen på samt konstruktion af masseødelæggelses våben og rationelt drevne massedrabsfabrikker. Tilsammen har disse forhold betydet, at fornuft og fremskridt ikke længere står som entydige positive begreber. Mange ser således ikke længere fornuft, videnskab og teknologi som problemløsere, men derimod som problemskabere. Og det moderne samfunds tro på eksistensen af en entydig moralsk og vidensmæssig målestok, hvor ud fra alt kan vurderes, forstås og værdisættes, er blevet afløst af sennnodernitetens tvivl om alt og dermed en principiel opfattelse af alt som ligegyldigt. - Det senmoderne samfund Betegnelsen det radikalt moderne eller det senmoderne samfund beskriver det forhold, at vi stadig lever i moderniteten, men at der nu ca. 100 år efter, at det moderne samfund begyndte at fortrænge det traditionelle samfund, er ved at ske dybtgående forandringer. Nogle karakteristiske træk forstærkes, samtidig med andre fortrænges. I modsætning hertil antyder ordet det post-moderne samfund, at det moderne samfund ikke længere eksisterer! Og det er ikke rigtigt: der er stadig en lang række træk tilbage af både dette og af det traditionelle samfund, hvilket afspejles i såvel de samfundsmæssige institutioner som i den enkeltes identitet, bevidsthed og adfærd. Lad os for at sætte ovenstående ind i en mere konkret sammenhæng vende tilbage til udgangspunktet for dette kapitel : voksengenerationens oplevelse af ungdommen som anderledes end den selv. Afstanden mellem to generationer er ca. 30 år. Hvad er der sket i de sidste 30 år, som tilsyneladende radikalt har ændret vilkårene for den enkeltes adfærd og identitetsdannelse. På et overordnet plan er der tale om forhold som: 5 Globalisering Opbrud i de traditionelle værdier (aftraditionalisering) Individualisering En eksplosiv videns udvikling uden et fælles vidensgrundlag Alle livsområder er præget af valg og refleksivitet øgede menneskeskabte risici Tiltagende differentiering og polarisering i samfundet Globalisering Begrebet Globalisering dækker over en lang række grænseoverskridende processer betinget af den teknologiske udvikling og en vok- 14 Ungdomssociologi

6 I DAG SKAL, VI BEGYNDE AT Lære EN6ELSK Drop Dead Motherfucker! Mothersmålsundervisning. Tegning: Roald Als, Po l i t i k e n sende frisættelse af markedskræfterne. Det fører til en 'intensivering af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer borte og vice versa'. 6 Konsekvensen heraf er en tættere sammenvævning af verden økonomisk, socialt, kulturelt. Det betyder større åbenhed og mange konstruktive og frugtbare påvirkninger mellem mennesker og lande. Udvikling af nye hurtige transportmidler og ikke mindst ny informationsteknologi betyder, at man ikke længere er bundet til et mindre geografisk område, men kan kommunikere uafhængigt af tid og rum. Det giver mulighed for vækst i økonomiske relationer og for dialog og intens udveksling af tanker, ideer og informationer mellem mennesker, der fysisk befinder sig langt fra hinanden. Og det giver mulighed for, at mange f.eks. kan få del i en lang række stærke kunstneriske oplevelser. Men det betyder også en større sårbarhed for lokalområderne, og nationalstaten sættes under pres. Statsmagtens muligheder for at håndtere kriser, som skyldes økonomiske stød fra verdensmarkedet f.eks. forårsaget af kursfald på IT-aktier på New Yorks børs bliver mere og mere begrænsede. Begivenheder og udviklingstendenser i de fjerneste områder af verden kan frit forplante sig til enkeltstaterne i form af rentestigninger, arbejdsløshed, flygtningestrømme osv. og derved få afgørende betydning for levevilkårene i lokalområderne og sende dønninger helt ind i intimsfæren'. Samtidig udfordres bl.a. de kulturelle vaner og traditionerne. Modefænomener, holdninger, adfærd og produkter, der hører til en livsstil, der knytter sig til den vestlige verdens storbyer, formidles gennem massemedier og turisme til verdens mest afsidesliggende egne. Denne livsstil fortrænger med sin stærke fascinationskraft den lokale traditionelle kulturs konventioner og udtryksformer, og det skaber forvirring, angst 4. I det følgende vil vi holde os til betegnelsen det senmoderne samfund. 5. Nedenstående beskrivelse af vilkårene i det senmoderne samfund er væsentligst baseret på Anthony Giddens: Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels forlag, Se også Benny Jacobsen m.fl.: Sociologi og Modernitet, Columbus, 1998, s. 65ff 6. Anthony Giddens: Modernitetens konsekvenser, 1996, s Intimsfæren er området præget af tætte og nære rela- (f.eks. familien, venskaber og /eller parforholdet) i tioner modsætning til den offentlige sfære, hvor relationer er bestemt af f.eks. social status eller roller og reguleret ud fra kontraktlige eller lovgivningsmæssige forhold. Identitetens datomærkning 15

7 og det personlige l i v Globalisering er at leve i en verden, hvor personlige handlinger har globale konsekvenser, og hvor fjerne begivenheder påvirker det personlige liv. Vi er de første, som lever i en sådan verden. Det er en stor misforståelse kun at opfatte globalisering som vedrørende store systemer, store institutioner. Globalisering handler også om kultur, moral og politik. Jeg tror i virkeligheden, det også handler om en ændring af vores personlige liv. Lever du i en by, hvor du får mange informationer fra globale elektroniske medier og aviser, er der stor sandsynlighed for, at du har et bedre kendskab til Nelson Mandela, end til din egen nabo. Globalisering er altså lige så meget et lokalt og personligt fænomen... og måske aggressioner. Man kan således se den stærke islamiske fundamentalisme, som voksede frem i sidste del af 1900-tallet, som en reaktion mod den vestlige kulturs fremtrængen i den arabiske verden. Og ligeledes kan man se de stærke nationalistiske bevægelser, der præger Europa i øjeblikket, som en reaktion på den trussel, som globaliseringen udgør mod nationalstaten og den dermed sammenhængende identitet. Globaliseringen er således medvirkende til, at mennesket i stigende grad må leve i spændingsfeltet mellem udefra kommende forandringer på den ene side og behov for faste værdier, stabilitet og tryghed på den anden side. Aftraditionalisering og individualisering Traditionen er med til at holde tilværelsen sammen for det enkelte menneske og på et mere overordnet plan samfundet. Traditionen henter sit indhold og sine argumenter fra fortiden og overfører dem på nutiden. Den er et middel til at organisere og kontrollere omverdenen 'sådan plejer vi at gøre'. Det giver tryghed. Traditionen rummer endvidere en kollektiv hukommelse: man kan spørge traditionen til råds, hvis man kommer i tvivl om, hvordan man skal forholde sig eller opføre sig i en given situation; og den indeholder moralske forskrifter og 'sandhedsformularer'. Traditionen er således limen, der får gruppe og samfund til at hænge sammen det har derfor konsekvenser, hvis man rokker ved traditionen. Hvad skal træde i dennes sted for at sikre tryghed og sammenhængskraft? Traditionen har vogtere og beskyttere mennesker der aktivt lever efter traditionens hud. Mister disse mennesker deres autoritet, mister traditionen sin betydning. Og det er netop det, der gradvist er sket i de senere år. Bl.a. globaliseringen, den eksplosive vidensudvikling og hastigheden i overførsel af informationer har været med til at undergrave traditionens autoritet. Vi accepterer ikke uden videre de overleverede værdier og forestillinger. Og vi er ikke længere bundne til det lokale miljø og dets normer og spilleregler. Alt kan sættes til diskussion alt kan være anderledes. Der er således ikke et samlende værdisæt eller en fælles moralkodeks at forholde sig til. Man har kun sig selv som målestok; i de 16 Ungdomssociologi

8 mange valg, der skal træffes herunder hvordan man skal forme sit liv, sin livsstil og identitet er der ingen `pakkeløsninger'. Ansvaret for, hvordan ens liv skal forme sig, er ens eget. Det gælder bare om at træffe de rigtige valg. Møder man problemer, kan det nemt fremstå som ens egen skyld. At der ikke er `frit valg fra alle hylder', og at valgmulighederne reelt er begrænsede for de fleste er svært at gennemskue for den enkelte. Viden, ekspertsystemer og menneskeskabte risici Traditionens vogtere kan reagere 'fundamentalistisk' over for denne udvikling: tilbage til de gode gamle (danske) værdier! De støder her sammen med den ny tids autoritet, eksperten, hvis tilgang til problemløsning ikke er traditionens følelsesladede argumenter, men viden og information. Og den kan der jo dynges meget af op på bordet! Sociale relationer løsrives fra hverdagslivet og overføres til såkaldte ekspertsystemer (f.eks. overførslen af pasning og pleje af børn og ældre til velfærdsstatens institutioner). Tidligere tiders `visdom' på omsorgsområderne synes ikke længere at slå til eller give mening i denne situation. Vi rådspørger os generelt i stigende grad med eksperten lægen, juristen, psykologen, edb-teknikeren, mekanikeren og gør os afhængige af dennes ekspertise. Men dette er ikke uden problemer: Vi må stole på eksper- ten, og det system af viden og teknik, som hun har til rådighed. Når vi skal flyve til feriedestinationen, må vi ikke alene regne med at bookingsystemet har fungeret korrekt, så vi rent faktisk har en plads i flyveren; vi må også stole på, at piloten er ædru, udhvilet og veloplagt; vi må stole på, at flyvelederen ikke er for stresset, og at flymekanikeren har rutine og teknisk viden nok til at spore og reparere eventuelle fejl osv., osv. Men vi kan ikke være helt sikre, og vi har aldrig mødt de personer, i hvis hænder vi betror vores liv! Der er ofte tale om en såkaldt ansigtsløs relation; og de forskellige eksperter kan oven i købet være uenige indbyrdes! Vi bliver imidlertid nødt til at udvise et minimum af tillid til de (anonyme) mennesker, vi er afhængige af, for at klare os igennem tilværelsen. Vi må i vores dagligdag træffe en lang række valg og vi står alene, når vi vælger. For vilkårene bliver som nævnt, at vores valg frigjort fra traditionen principielt må blive individuelle valg; valg som må være baseret på tillid til, at vi har fået de rigtige informationer samt på vores intuitive fornemmelser. Men samtidig vil der altid være en nagende tvivl om, hvorvidt valget nu var rigtigt; og dertil risiko for, at eksperterne og ekspertsystemerne tager fejl. Takket være eksperterne og ekspertsystemerne er mange af tidligere tiders risici f.eks. risiko for sultkatastrofer Tegning: Doonesbury af Trudeau, Information Du og jeg bliver splejset sammen på et stort temahotel i Vegas. Vi scorer stort i terningespil, hvorefter vi tager til Hawaii og skaber os et nyt liv....., du som kunstner, og jeg som ranchejer og magtfuld lokal-politiker. Vi får børn, grundlægger et dynasti, og så dør vi. Sådan ser min film altså ud. Identitetens datomærkning 17

9 Vi vælger vores krop, f.eks. med modellering af kroppen ved hjælp af bodybuilding. Foto: Polfoto forsvundet fra den vestlige verden. Til gengæld er risiciene nu menneskeskabte i form af f.eks. uforudsete konsekvenser af den måde, varerne produceres på, eller utilsigtede virkninger af den måde, de fungerer på. Tænk her f.eks. på risikoen ved at spise oksekød, fordi det kan være inficeret med kogalskab forårsaget af benmel i foderet. Muligheden for at udløse alvorlig allergi ved at bruge hårfarvningsmiddel. Eller den mulige fare for at få kræft i hjernen af at tale for meget i mobiltelefon. Refleksiviteten og den sociale krop Mangelen på stabile rollemodeller og faste normer og værdier at forholde sig til betyder, at vi må søge at finde vores identitet ved at reflektere (= spejle) og reflektere over (= bearbejde) alle de flimrende, larmende sanseindtryk og det flow af forvirrende og modsigelsesfyldte informationer, vi får fra vores omverden. Sociologerne taler om identitetsdannelsen som en refleksiv proces. Vi reflekterer over os selv, hvem vi er, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, hvordan vi virker på andre mennesker. Og samtidig spejler vi os selv i andre menneskers adfærd: vi sammenligner ved hjælp af vores indre 'billedarkiv' vores egne handlinger med andres i tilsvarende situationer. Mens vi iagttager noget, iagttager vi vor egen iagttagelse og bearbejder den ved hjælp af hjernens billedarkiv og klippebord. 1 dette vores indre billedarkiv har vi en lang række 'billeder' og 'filmstrimler', som udgør råmaterialet i vores identitetsarbejde: vi ved, hvordan man ser ud, når man elsker, hader, lider og dør måske fra virkeligheder men oftest fra en af massemedierne iscenesat virkelighed. Denne bliver for nogle mere virkelig end virkeligheden, som i forhold til der iscenesatte virkelighed kommer til at virke grå og kedelig. Vi synes at have utallige valgmuligheder til rådighed, men prisen herfor er, at vi hele tiden må tvivle på, om vi har valgt rigtigt: måske skulle vi have valgt noget andet? Hvad nu hvis dette andet var bedre? Hvordan kan man få sikkerhed for, at ens valg var det rigtigste? Den svenske socialpsykolog Lasse Dencik udtrykker problemstillingen på denne måde: 'Ethvert menneske rummer mange mulige liv i sig. Vort liv kunne forme sig på mange andre måder end det faktisk gør: Det ved postmodernitetens menneske. Men man må også indse, at livet kun tillader os at realisere en lille del af vores livsmuligheder. Det postmoderne menneskes 'eksistentielle sorg', hvis man kan kalde det sådan, er derfor mest af alt sorgen over de liv de identiteter man ikke har levet.' Ligesom vi 'vælger' vores identitet, vælger vi vores krop. Identiteten manifesterer sig 18 Ungdomssociologi

10 gennem den måde, vi prøver at forme vores krop. Mennesket har altid forsøgt at forme krop-pen efter de herskende kulturelle idealer: kor-setter, kvinders bortoperering af det nederste ribben for at få smalle taljer, deformering af fødderne for at gøre dem små osv. Men i vor tid overskrider mulighederne for at ændre kroppen i stigende grad naturens grænser, og den modelleres efter spejlinger i den sociale omverden. Massemediernes kropsidealer kombineret med øgede tekniske og økonomiske muligheder for at forme kroppen gør i stadig højere grad denne til genstand for individuelle valg. Kroppen er ligesom identiteten 'dato-mærket'. Differentiering og polarisering - turisten og vagabonden Vi har med udviklingen af massekommunikationsmidlerne mulighed for at få en uendelig mængde informationer, men som citatet i boksen ('Hvad har vi fælles?') udtrykker, er der en stadig mindre fælles vidensmængde. Vi kan ikke tage det for givet, at andre mennesker har den samme viden og den samme forståelses- og referenceramme, som vi selv har. Det øger risikoen for at miste orienteringen - og fodfæstet - i sit liv. At kunne klare at leve med sådanne vilkår kræver, at det moderne menneske udvikler selvværdsfølelse og et stabilt jeg - og samti- dig omstillingsparathed p.g.a. forandrings-hastigheden og dynamikken i samfundsudviklingen. Ikke alle kan leve op til disse krav, og det kan føre til marginalisering og udstødelse af grupper i samfundet med en polarisering af dette til følge. Den polskfødte sociolog Zygmunt Baumann 9 bruger 'turisten' og 'vagabonden', som billeder på den måde, det ressourcestærke og det ressourcesvage menneske møder det sen-moderne samfund. Begge er de 'frie fugle' på rejse i en verden med endeløse muligheder og tilbud - men de har langt fra de samme objektive betingelser for udnytte dem. En sådan situation rummer en stærk ud-fordring for den samfundets sammenhængs-kraft, hvis f.eks. de ressourcestærke og privilegerede lader de ressourcesvage sejle deres egen sø. Baumann udtrykker det således: 'Mens en global verdenselite nyder fordelene af fuldstændig mobilitet og frihed, bliver folk på samfundets bund stavnsbundne - uden mulighed for at flytte eller forbedre deres livsvilkår (...) Og eliten er ligeglad, for taberne er fuldstændig overflødige i dagens samfund.'" 8. Lasse Dencik: 'Hvem er du?', kronik i dagbladet Information, Globaliseringen de menneskelige konsekvenser, Interview i Weekendavisen, 'De overflødige mennesker', Hvad har vi til fælles? 90'erne udmærker sig ved at være det årti, hvor der ikke Populært er kunne man sige, at det eneste vi har til en fælles bevægelse i udviklingen. Der er ingen fælles fælles er, at vi ikke har noget til fælles... mode, holdning, smag, etik og moral. Identitetens datomærkning 19

11 AT LEVE Det danske samfund bliver delt i to. Dem der holder af at leve i risikosamfundet 10, og dem der ikke kan holde ud, at der ikke findes fast grund under fødderne (...) Der er nogen, der elsker usikkerhed, og nogen, der synes, det er helt forfærdeligt. Vi vil i den kommende tid få en selektion af dem, der kan lide forandring, og dem, der ikke kan. De, der kan lide usikkerhed og holder af, at dagene er forskellige, at intet bliver rutine; de ser usikkerheden som muligheder. Og så er der dem, der gerne vil have et arbejde, der er fast og på sikker grund (...) Vi vil føre meget forskellige typer liv. De, der kan tåle at leve med usikkerheden, kommer til at sidde i spidsen af organisationerne og erhvervslivet. Sådan er det allerede i dag, men det bliver kun mere og mere ekstremt herfra. Det, der sker nu, er, at usikker- med usikkerheden heden rykker ned i nogle andre typer jobs og i andre sektorer. Vi skal ganske enkelt kunne tåle usikkerhed, hvis vi vil være med. De, der kan, bliver en ny elite, der kommer til at vinde ræset, fordi de kan håndtere usikkerheden og samtidig reflektere og lytte til, hvad, der sker. Den kloge og omstillingsparate type bliver vil deren (...) Jeg synes, det er utroligt problematisk. Kapitalen kan flytte sig frit, og de aller] stærkeste vælger, hvor de vil være, og hvor j F der er godt for dem selv. Vi får en modsætning mellem det, der er flydende, flytbart og globalt, og det der er bundet til noget lokalt. Der er så mange forskelle mellem det lokale, hvor der er børn, der skal have uddannelse, hvor der skal tages hånd om de syge, de svage og de ældre, og så det fleksible menneske, der flytter, hvorhen, hun vil... Alle de ovenfor nævnte udviklingstendenser finder ikke sted på en gang. Forandringerne sker i forskellige hastigheder, og der er store geografiske forskelle på, hvor kraftigt de slår igennem også i et relativt lille og homogent samfund som det danske. Derudover kan en given udvikling afføde nye måder at organisere sig globalt og lokalt, og føre til skabelse af nye reaktionsmønstre, fællesskabsformer, traditioner m.v. 20 Ungdomssociologi

Mogens Nygaard Christoffersen Yvonne Mørck Kjeld Mazanti Sørensen. Ungdomssociologi. Columbus

Mogens Nygaard Christoffersen Yvonne Mørck Kjeld Mazanti Sørensen. Ungdomssociologi. Columbus Mogens Nygaard Christoffersen Yvonne Mørck Kjeld Mazanti Sørensen Ungdomssociologi Columbus Ungdomssociologi Forlaget Columbus og forfatterne, 2001 2. udgave, 1. oplag 2005 Forlagsredaktion: Henrik Arbo-Bähr

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Oplæg til 2. møde i Udvalget for bibliotekerne i vidensamfundet 12. maj 2009

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Visioner for ungdomsskolen i fremtiden

Visioner for ungdomsskolen i fremtiden Visioner for ungdomsskolen i fremtiden -oplæg for ungdomsskolerne i Odense, torsdag d. 28. april 2005 i Fåborg v/ Per B. Christensen, formand for BKF og Børne- og Kulturdirektør i Næstved. Tendenser i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Samfundsfag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere