Vilkår for udvikling - Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilkår for udvikling - Sammenfatning"

Transkript

1 Vilkår for udvikling - Sammenfatning Marts 2003 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\fildmwta\dmw_docs\ \135155_sammenfatning.doc

3 Indhold Forord Formål og fremgangsmåde i Odsherredundersøgelsen Formål Idégrundlag Metode Vilkår for udvikling - sammenfatning af konklusioner og anbefalinger Handlingstemaer Strukturtemaet Målgruppetemaet Fleksibilitetstemaet Innovationstemaet

4 Forord I foråret 2002 besluttede Arbejdsmarkedsrådet i Vestsjællands Amt at iværksætte en undersøgelse af beskæftigelsesudviklingen i Odsherred. Baggrunden var et ledighedsniveau, der på daværende tidspunkt lå højere end i resten af regionen, og som også placerede sig et godt stykke over landsgennemsnittet. Med undersøgelsen var det først og fremmest målet at skabe et springbræt for kvalificerede, fremadrettede drøftelser og beslutninger af, hvilke initiativer, der skal tages, for at gøre aktørerne - kommunerne, a-kasserne, Arbejdsmarkedsrådet og AF - bedre i stand til at målrette indsatsen for ledige i Odsherred, således at enhver ledig sikres kortest mulig vej til varig, ordinær beskæftigelse. Teknologisk Institut, Arbejdsliv fik til opgave at udføre undersøgelsen. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra juli 2002 til januar Arbejdet er afsluttet med 4 delrapporter og en sammenfatning, der indeholder en mosaik over de muligheder og barrierer, der kendetegner erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Odsherred i dag. Det gælder især den arbejdsmarkedspolitiske udfordring i området såvel som potentialer og barrierer for innovative processer i virksomhederne. Undersøgelsens centrale konklusioner præsenteres sammen med anbefalinger fra analysen i den foreliggende sammenfatningsrapport. Undersøgelsen og rapporterne tegner ikke et udtømmende billede af alle udviklingstendenser i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Målet har tværtimod været at give et problemorienteret signalement af udviklingen, for herigennem at afdække, hvad der er årsagerne til nogle af områdets centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemer. Undersøgelsen taget sigte på at belyse de kompetencer og værdier, der kendetegner forskellige målgrupper af ledige i den lokale arbejdsstyrke. Idegrundlaget er, at det er gennem afklaringen af faglige, personlige og sociokulturelle kompetencer og værdier, at vi kan skabe en nærmere forståelse for de barrierer, der både i dag og i morgen truer med at marginalisere en gruppe af såvel aktuelt ledige som aktuelt beskæftigede mere permanent fra arbejdsmarkedet. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af ressourcepersoner fra det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, socialpolitiske og fagpolitiske område i Odsherred. Følgegruppen har aktivt støttet med viden og erfaringer, gode råd og kommentarer undervejs i analyseforløbet, og vi takker hermed for hjælpen. Det skal understreges, at følgegruppen ikke har været inddraget i den endelige afrapportering. Det betyder, at Teknologisk Institut er eneansvarlig for resultaterne i den foreliggende rapport, og at alle konklusioner og anbefalinger står for konsulentgruppens regning. Undersøgelsen er udført af konsulent Lene Wendelboe Lassen, Preben Vive, Maja Marie Lotz (analysemedarbejder), Claus Müller, Thomas Hermann og projektleder Kim Sørensen. 4

5 1 Formål og fremgangsmåde i Odsherred undersøgelsen 1.1 Formål Formålet med Odsherred undersøgelsen har været at skabe et solidt handlegrundlag for fremtidige aktiviteter, der skal understøtte den arbejdsmarkedspolitiske udvikling i området. Målet har desuden været at give en vurdering af, hvilke konkrete initiativer og prioriteringer, der skal til, for at øge beskæftigelsen og dæmpe ledigheden i lokalsamfundet. 1.2 Idégrundlag Undersøgelsen blev iværksat ud fra nogle antagelser om, at det lokale arbejdsmarked i Odsherred er præget af en række uhensigtsmæssigheder, der skaber ringe beskæftigelses- såvel som erhvervsudviklingsvilkår. Områdets relativt høje ledighedsniveau i en periode med et kraftigt opsving i det øvrige amt og landet som helhed er blevet udslagsgivende for behovet for at iværksætte en undersøgelse af barriererne for vækst i beskæftigelsen. På denne baggrund er der i undersøgelsen sat fokus på mødet mellem de forskellige aktører i den beskæftigelsesfremmende indsats - og herved også mødet mellem arbejdsmarkedspolitiske, socialpolitiske og uddannelsespolitiske mål og initiativer. Tesen er, at hvis dette møde skal forløbe vellykket, må følgende forhold være opfyldt: Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal være kvalificerede til løbende jobåbninger og medarbejderbehov inden for såvel ordinære som ekstraordinære beskæftigelsesområder. Formidlingssystemerne (AF, kommunerne, a-kasser og uddannelsesinstitutioner) skal kunne omsætte arbejdsmarkedets behov til konkrete jobmuligheder for ledige og tilvejebringe de nødvendige rammer for en arbejdsmarkedsrettet kvalificering med hensyn til såvel faglige som personlige kompetencer. Aftagerne (private og offentlige virksomheder) skal have en opfattelse af, at den arbejdsmarkedsrettede indsats er et relevant svar på såvel akutte som lidt mere langsigtede kompetence- og medarbejderbehov og indgå som aktive medspillere i denne proces. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan aktørerne kommer i et positivt samspil, der dels tilgodeser de enkelte aktørinteresser - og dels opfylder et generelt mål om at fremme vækst og beskæftigelse i lokalområdet. Dette mulige samspil kan meget forenklet illustreres i kraft af nedenstående figur, som viser de muligheder og brudflader, der eksisterer mellem parterne. 5

6 Aktørroller og aktørinteresser i aktiveringsindsatsen Fællesmængden for aktørerne er det skæringspunkt, hvor aktiveringsindsatsen, de ledige og virksomhederne mødes, og mødet rent faktisk fører til et ordinært job for den ledige. I de situationer, hvor ledige gennem formidlingssystemerne opnår en plads på arbejdsmarkedet, vil det afgørende spørgsmål være, om samspillet mellem aktørerne reelt har fremmet de lediges beskæftigelsesstatus, og endvidere om der er skabt en stabil arbejdsmarkedstilknytning, der også ændrer de lediges arbejdsmarkedsstatus på længere sigt. Fællesmængden kan siges at være målet for alle bestræbelser i såvel den arbejdsmarkedspolitiske som kommunale aktiveringsindsats. Figuren skal dog også illustrere, at der ikke alene er tale om et kvantitativt mål, men også at det kvalitative samspil mellem aktørerne er nødvendigt for at sikre, at de positive resultater af indsatsen også kan fastholdes på længere sigt. Undersøgelsen har først og fremmest sat fokus på de lediges beskæftigelsesvilkår, og de barrierer der holder visse grupper af ledige borte fra arbejdsmarkedet. Herudover har undersøgelsen bestræbt sig på at finde tiltag, der kan modvirke negative udviklingstræk på arbejdsmarkedet. 1.3 Metode Undersøgelsen består af i alt 5 rapporter: Vilkår for udvikling - Sammenfatningsrapport Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Oversigtsrapport over analyser og rapporter. Undersøgelsens resultater baserer sig på kvalitative såvel som kvantitative kilder. Delrapporter tager således afsæt i viden, der er indhentet ved følgende metoder: 6

7 Fokusgruppeinterview af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Odsherred Fokusgruppeinterview af virksomheder i Odsherred Fremtidsværksted for erhvervsfremmeaktører Fremtidsværksted for ledige Interview af arbejdsmarkedspolitiske aktører i området Kvalitative interview af ledige i området Desk research nationalt, i regionen og i området Interviewundersøgelse af et repræsentativt udsnit af ledige og beskæftigede i Odsherred Spørgeskemaundersøgelse af virksomhederne i Odsherred. 7

8 2 Vilkår for udvikling - sammenfatning af konklusioner og anbefalinger 2.1 Handlingstemaer Sammenfattende giver undersøgelsen i Odsherred anledning til at pege på fire områder, der hver især indeholder en række indsatsbehov. Det er samtidig handlingstemaer og indsatsbehov, der går på tværs af de traditionelle grænseflader mellem politikområder, systemer og aktører på den lokale arena. Strukturtemaet Undersøgelsen har sat fokus på de strukturelle træk, der præger erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Odsherred i forhold til udviklingen på amts- og landsplan. Her tegner sig et billede af en region, hvor færre står til rådighed for arbejdsmarkedet, flere modtager overførselsindkomst (især førtidspension), et lavere uddannelsesniveau blandt befolkningen og hvor efteruddannelsesmuligheder og transportmuligheder vurderes at være en hindring for øget beskæftigelse. Målgruppetemaet Undersøgelsen har belyst de kompetencer, værdier, behov og barrierer, der kendetegner de grupper i den lokale arbejdsstyrke, der trods opsvinget fortsat befinder sig i længerevarende eller permanent ledighed. Der er i dag alvorlige beskæftigelsesbarrierer i og med, at visse målgrupper i stigende grad taber terræn på det lokale arbejdsmarked. Der er således grund til at hæfte sig ved de risiko- og marginaliseringsfaktorer, der præger Odsherreds kommuner såvel som det meste af landet. Fleksibilitetstemaet Det lokale rekrutteringspotentiale står centralt i virksomhedernes fortsatte udviklingsog overlevelsesmuligheder i Odsherred. Det rejser samtidig spørgsmålet, om virksomhedernes egne muligheder og evne til aktivt at påvirke beskæftigelsen, og det bringer endvidere virksomhedernes sociale ansvar på banen. Det rummelige arbejdsmarked og mangfoldighedsledelse er to centrale begreber i bekæmpelsen af ledigheden såvel som udviklingen af områdets potentialer. Innovationstemaet Der er gode grunde til at stille skarpt på de levevilkår, der ikke alene vedrører de arbejdsmarkedspolitiske betingelser. Virksomhedernes evne til agere fleksibelt og kontinuerligt udvikle metoder og forretningsideer er grundlæggende betingelser, for at eksistere i et omstilleligt samfund. Et vigtigt element i Odsherreds videre udvikling er således også virksomhedernes evne til at innovere. Undersøgelsen har kastet lys over områdets aktuelle innovationsevne med hensyn til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. 8

9 2.2 Strukturtemaet Undersøgelsen viser, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Odsherred er kendetegnet ved visse strukturelle træk, som kan være en medvirkende forklaring på ledighedsstrukturen i området. Virksomhedsstrukturen i Odsherred er generelt præget af mange små virksomheder - især enkeltmandsvirksomheder. Samtidig er kun få af erhvervene i regionen orienterede ud af regionen, og en del af egnens lidt større virksomheder er satelitter uden udviklingsafdelinger. Der er dermed få større virksomheder, som kan agere vækstlokomotiver for udviklingen i regionen. Der er ikke umiddelbart tegn på væsentlige ændringer i den regionale erhvervs- og virksomhedsstruktur, om end der har været en stigende beskæftigelse gennem de senere år. Der er således ikke tendens til vækst i nye brancheområder i regionen. Tværtimod er en væsentlig del af den lokale beskæftigelse gennem flere år skabt inden for brancheområderne: Landbruget, jern- og metalindustrien, bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandel. Dette forventes i et vist omfang også at være tilfældet fremover. Det kan derfor ikke umiddelbart forventes, at erhvervs- og virksomhedsstrukturen vil udvikle sig anderledes fremover - med mindre der iværksættes erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, for at fremme og sikre en mere dynamisk udvikling. Dernæst er arbejdsmarkedet i Odsherred kendetegnet ved, at der generelt står færre til rådighed for arbejdsmarkedet end tilfældet er på landsplan. Problematikken forstærkes ved, at arbejdstyrken har været aftagende gennem de senere år og at færre unge indgår i arbejdsstyrken. Gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive i Odsherred er derfor stigende og kan forventes at stige fremover. Samtidig er forsørgerbyrden i Odsherred stor sammenlignet med udviklingen i hele landet. Godt 28% af befolkningen i den erhvervsaktive alder modtager en overførselsindkomst. Der er især flere modtagere af førtidspension i regionen. Der er altså i Odsherred færre, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og flere, der forsørges af det offentlige. Der kan derfor være behov for at iværksætte initiativer, som kan dæmme op for denne udviklingstendens og sikre, at en større del af befolkningen aktivt står til rådighed og tager del i udviklingen på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet overordnet set er ligeledes lavere i regionen; der er en overvægt af personer uden en kompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesniveauet er desuden lavere blandt ledige end blandt beskæftigede, og der er generelt flere ledige kvinder end mænd - især kvinder i alderen år. Interviewundersøgelse blandt ledige i regionen viser da også, at en del af de ledige ikke mener, at de har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger; ligesom alder også spiller en rolle for mulighederne på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid ikke den store forskel på lediges og beskæftigedes vurdering af egne og vigtige kvalifikationer. Manglende kvalifikationer kan således ikke alene forklare den højere ledighed blandt nogle grupper af ledige. 9

10 Interviewundersøgelse blandt ledige i regionen viser desuden, at der generelt er en stor villighed og ønske om at efteruddanne sig, men at muligheder for at efter- og videreuddanne sig opleves som begrænsede eller ligefremt dårlige. Denne problematik bør derfor ligeledes indgå som en del af de fremtidige opmærksomhedspunkter for den regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske indsats. I den forbindelse kunne det overvejes, hvordan der kunne tilbydes mere fleksible uddannelsestilbud såvel til ledige som til beskæftigede - tilbud, der kunne medvirke til at bevare og styrke den lokale uddannelsesprofil. Eksempelvis kunne det overvejes at lade lokalisering og decentralisering af uddannelsesudbud bero på mobile og fleksible lærerkræfter - altså en model, hvor lærerne flytter sig i stedet for eleverne. Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning og øget medvirken til at skabe mere fokus på brug og implementering af uddannelsesplanlægning mv. er også tiltag, der kunne overvejes. De lediges transportmuligheder spiller også en rolle for deres beskæftigelsessituation. Beskæftigede har oftere egen bil, mens ledige hyppigere er henvist til offentlige transportmuligheder. Dette begrænser lediges beskæftigelsesmuligheder. Således opleves vilkårene for transport til relevante uddannelsesinstitutioner af de ledige som en barriere for læring. Transportmulighederne opleves også at udgøre en barriere for i det hele taget at kunne tage et arbejde. Til gengæld er de ledige - til forskel fra de beskæftigede - villige til gennemsnitligt at bruge mere tid på transport til arbejde. De ledige er således villige til at udvise en højere grad af mobilitet end beskæftigede, men har vanskeligere ved at praktisere mobilitet givet de nuværende transportmuligheder i regionen. Den regionale infrastruktur er på den led også en faktor, der bør indgå i overvejelser om, hvordan der kan dæmmes op for den regionale ledighedsstruktur. En del af løsningen kunne måske bestå i at tilbyde mere fleksible transportmuligheder, såsom telebusforbindelse mv. Trods de skitserede problematikker er det forholdsvist få - såvel af de ledige som af de beskæftigede - der er villige til at flytte, for at finde beskæftigelse. Der er med andre ord et ønske om at forblive bosat i regionen. Dette kunne tyde på, at der også er faktorer, som er med til at gøre det attraktivt at bo i regionen. Der kan derfor være grund til at styrke indsatsen for at udnytte de ressourcer, der forefindes i regionen. 2.3 Målgruppetemaet Undersøgelsen viser, at der næppe er grundlag for at tale om et særligt udpræget mismatch mellem arbejdsstyrkens kompetenceprofiler og virksomhedernes kompetencebehov - i sammenligning med andre lokalområder i Vestsjællands Amt. Konklusionen er nok snarere, at beskæftigelsesniveauet i visse kommuner og eksempelvis i hovedstadsområdet er så ekstraordinært højt, at det ikke udgør et rimeligt sammenligningsgrundlag. Alligevel giver undersøgelsen også anledning til at konkludere, at der i dag er alvorlige beskæftigelsesbarrierer i og med, at visse målgrupper i stigende grad taber terræn på det 10

11 lokale arbejdsmarked. Der er således grund til at hæfte sig ved de risiko- og marginaliseringsfaktorer, der præger Odsherreds kommuner såvel som det meste af landet, nemlig: køn alder svigtende fysisk og psykisk helbred manglende eller utilstrækkeligt uddannelses- og kompetencegrundlag manglende arbejdsmarkedsparathed og arbejdsmarkedskompetence etnisk minoritetsbaggrund 1. Kvinder i klemme mellem familieliv og arbejdsliv Undersøgelsen har endvidere givet anledning til at konkludere, at der fortsat eksisterer et ligestillingsproblem på det lokale arbejdsmarked. Flere eksempler har bekræftet, at både veluddannede og ikke-uddannede kvinder med familie og mindre børn kan have vanskeligheder ved at fastholde et stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet, når de gennem en længere periode har været ude af cirkulation som følge af barsel og børnepasningsorlov. Det gælder med særlig vægt for unge kvinder, der har stiftet familie i umiddelbar forlængelse af endt uddannelsesforløb, at de rammes af en orlovsfælde, der truer med at marginalisere dem mere permanent fra det arbejdsmarked, som de i mange tilfælde har uddannet sig til i forventning om at opnå en fast tilknytning og et eget forsørgelsesgrundlag. Det kan ikke afvises, at den traditionelle kønsarbejdsdeling stadig trives i både familielivet og arbejdslivet i Odsherred såvel som i den øvrige del af landet - undersøgelsen giver flere eksempler herpå. Et vidnesbyrd herom er, at mændenes karriereforløb eksempelvis får første prioritet ud fra den begrundelse, at mændene befinder sig i ledelses- og avancementspositioner. Mændene har tilsyneladende - i modsætning til kvinderne - stadig den bedste adgang til at pleje karrieremulighederne side om side med familiestiftelsen. Undersøgelsen kan ikke konkludere, hvorvidt dette er en generel tendens, men blot konstatere, at der synes at være indicier, der peger i retning heraf. Det må på denne baggrund anbefales, at der sættes fornyet fokus på de konkrete ligestillings- og marginaliseringsproblemer, der hæmmer kvinders karriereveje og udsigter til en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Det må således anbefales, at den erhvervspolitiske dimension og virksomhedernes rekrutteringsmønstre inddrages aktivt i en vurdering af barriererne for kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Ældre og nedslidte på det lokale arbejdsmarked Undersøgelsen har givet eksempler på, at længerevarende, ældre ledige befinder sig i et dilemma mellem et stigende samfundspolitisk krav om at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet - og en faktisk udstødning fra det samme arbejdsmarked. Konklusionen er, at nogle af de ældre ledige har opbygget personlige barrierer mod videre beskæftigelse som følge af lang tids ledighed - de er blevet kasseret og placeret bagest i jobkøen og har meget vanskeligt ved at få arbejde. Dette statustab har i sig selv 1 Undersøgelsen har ikke eksplicit beskæftiget sig med gruppen af etniske minoriteter, da populationen er forholdsvist begrænset i Odsherred. Der er imidlertid på baggrund af kvalitative input fra lokale aktører grund til at tro, at de problemstillinger, der gør sig gældende på landsplan, har flere fællestræk med dem, der forefindes i Odsherred. 11

12 skabt en dyb sårbarhed over for yderligere nederlag - og opbrugt den sidste rest af motivation for at gennemføre en forgæves jobsøgning. Samtidig er den særligt høje forekomst af førtidspensionssager i Odsherreds kommuner et umiddelbart tegn på, at udvejene fra ledighed for gruppen af ældre i mange situationer begrænser sig til tidlig pensionering. Det høje førtidspensionsniveau kan også tilskrives, at der sker en vis tilflytning til området af personer, der ønsker at nyde alderdommen i kommunerne. Samlet giver vurderingen af risikogrupper i den lokale arbejdsstyrke anledning til at anbefale, at der både i den arbejdsmarkedspolitiske og kommunale aktivering arbejdes med en yderligere differentiering af de målgruppeprofiler og indsatsbehov, der på nuværende tidspunkt kendetegner den samlede gruppe af forsikrede og ikke-forsikrede ledige i den lokale arbejdsstyrke. På baggrund af undersøgelsen er der stillet forslag til en række målgruppeprofiler med det sigte at videreudvikle værktøjerne til den individuelle behovsvurdering i aktiveringsindsatsen. Målgruppeprofilerne er således tænkt som et operativt redskab, der kan være med til at styrke handlingsgrundlaget i indsatsen. Det foreslås, at der i Odsherred gennemføres en række beskæftigelsesfremmende initiativer for gruppen af ældre ledige. Initiativerne kan have sit udspring fra kommunerne eller AF, og kan meget vel være finansieret af eksterne midler fra eksempelvis Arbejdsmarkedsstyrelsens seniormidler. Initiativerne bør inddrage virksomheder med henblik på jobtræning/arbejdsprøvning/vikarordning, udvikling af rekrutteringspolitik i virksomhederne eller synliggørelse af seniormedarbejderes kvalifikationer. Der er erfaringer med at oprette seniornetværk i amtet. Netværket virker som ambassadører for gruppen og er et forum, der aktivt arbejder med at skabe job til deltagerne. Initiativet kan enten kopieres eller videreudvikles i området. De jobskabende initiativer, der ligger i forlængelse af et aktivt seniornetværk, kan blandt andet være løsning af konkrete opgaver for virksomhederne i en afgrænset periode. Seniormedarbejderne og virksomhederne får således lejlighed til at se hinanden an i en periode, og virksomhederne vil få en konkret modydelse for at have åbnet sin dør. Etnicitet som beskæftigelsesbarriere Etniske minoriteter har en svag og marginaliseringstruet position på det lokale arbejdsmarked, selv om flere virksomheder har tradition for at beskæftige etniske minoriteter. Manglende sprogkompetence står i centrum, når virksomheder og andre aktører generelt skal forklare den etniske barriere. Det gælder angiveligt den fornødne sprogbeherskelse til at sætte sig ind i virksomhedernes mål og produktionshelhed samt evnen til at forstå og anvende virksomhedernes kvalitets- og kommunikationssystemer, sikkerhedssystemer mv. Det er den generelle oplevelse, at både private og offentlige virksomheder mere eller mindre bevidst rekrutterer efter et genkendelighedens princip, der gør det vanskeligt at rumme personer, der umiddelbart afviger fra normen - og derfor repræsenterer et fremmed univers. Fremmedheden bliver hermed i sig selv en udelukkelsesmekanisme, der ikke nødvendigvis finder sted som en bevidst fravælgelse af visse persongrupper, men som er resultatet af, at man uvilkårligt har behov for at ansætte personer, der minder om flertallet og forventes at være i balance med det miljø, der kendetegner arbejdspladsen - det være sig i forhold til normative, holdningsmæssige og materielle værdier. 12

13 Konklusionen er, at i det omfang genkendelighedens princip er en del af virksomhedernes rekrutteringsmønster, vil såvel faglige som sociale og personlige kompetencer træde i baggrunden i den konkrete ansættelsessituation - uanset om virksomhederne principielt erklærer sig åbne over for blandt andet etniske minoriteter. Der opstår en negativ holdningsspiral blandt både ledelse og medarbejdere, hvor det er svært at bryde de kollektive holdninger og som enkeltperson stå åbent frem på arbejdspladsen og tage afstand fra fordomme og negative forestillinger om fremmede. Det må anbefales, at der på tværs af politiske aktører og virksomheder tages initiativer til at fremme den interkulturelle forståelse og kompetence i både virksomheder, systemer og institutioner, der samlet spiller en aktiv rolle for arbejdsmarkedets funktionsmåde. Det kan som anbefaling være fælles afholdelse af møder og kurser, der sætter fokus på de mangeartede problemstillinger, der knytter sig til rekrutteringen og den personalepolitiske prioritering af etniske minoriteter. Endelig må det anbefales, at der på tværs af den arbejdsmarkedspolitiske og kommunale aktiveringsindsats på grundlag af de hidtidige erfaringer oprettes et fælles beredskab til at afklare de faktiske kvalifikationer og kompetencer blandt etniske minoriteter - og til systematisk og kollektivt at motivere ikke-faglærte, etniske minoriteter til at gå i gang med forskellige erhvervsfaglige og korte, videregående uddannelser med henblik på at forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet. Et sådant beredskab kunne samtidig styrkes, hvis der sideløbende oprettes særlige jobintroducerende kvalificeringsforløb på virksomheder, hvor fremmedsprogede med den nødvendige erhvervserfaring gennem kortere- eller længerevarende oplæringsperioder får lejlighed til at danne sig et både praktisk og begrebsmæssigt overblik over virksomhedernes sikkerhedsregler, materialebrug, produktionsflow mv. 2.4 Fleksibilitetstemaet Med fokus på marginaliseringstruede målgrupper i den lokale arbejdsstyrke er det konkluderet, at der er et skærpet behov for at konkretisere, hvordan begreberne om det rummelige arbejdsmarked og fleksible tilknytningsformer til arbejdsmarkedet kan omsættes i praksis i lokalsamfundet. Det lokale rekrutteringspotentiale står centralt i virksomhedernes fortsatte udviklings- og overlevelsesmuligheder i Odsherred. Det rejser samtidig spørgsmålet om virksomhedernes egne muligheder for aktivt at påvirke beskæftigelsen, og det bringer endvidere virksomhedernes sociale ansvar på banen. Noget tyder på, at det sociale ansvar i en vis udstrækning er et integreret led i lokale virksomheders personale- og rekrutteringsprofil. Der kan rejses spørgsmål ved, om virksomheder har det fornødne kendskab til den vifte af særlige ansættelsesordninger, der i dag kan anvendes for at styrke det sociale ansvar og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. 13

14 Det anbefales, at der oprettes et lokalt panel 2 af virksomheder, der er villige til at ansætte ledige på forskellige ansættelsesvilkår. Med et panel kunne vejledere og konsulenter på tværs af formidlingssystemerne undgå at tage kontakt til de virksomheder, der er absolut afvisende over for tanken - og i stedet rette en mere målrettet og dialogskabende henvendelse til virksomheder, der har en positiv interesse, men måske mangler nærmere information og vejledning om de muligheder og rettigheder, der knytter sig til ekstraordinære ansættelsesforhold. Desuden anbefales det, at det rummelige arbejdsmarked sættes på dagsordenen i virksomhederne ved konkrete demonstrationsprojekter, der viser den gensidige nytteværdi, ledige og virksomheder kan opleve. Hertil kommer, at virksomhederne kan have behov for at afklare sit forhold til rummeligheden på egen arbejdsplads og sætte ord på de barrierer, der afholder virksomhederne fra at tage ledige på eksempelvis løntilskud ind i virksomheden. En videre anbefaling er, at den særlige indsats omkring fleksjob koordineres tæt med arbejdsmarkedssystemet, således at parterne på tværs af formidlingssystemerne kan udarbejde et informations- og vejledningsmateriale, der kortfattet og systematisk gennemgår nuværende ordninger og tilknytningsformer fra kortvarige praktikaftaler til jobtræning, skånejob, fleksjob mv. - men også stiller forslag til en videreudvikling af introduktionsforløb mv. for ledige på virksomhederne. Konkrete eksempler på good practice må ligeledes anbefales til et sådant informations- og vejledningsmateriale. Det etablerede, tværgående samarbejde kunne samtidig danne basis for en fornyet kampagne om muligheder og perspektiver i det rummelige arbejdsmarked. Det må videre anbefales, at der via eksempelvis Det sociale Koordinationsudvalg sker en tæt koordinering mellem de offentlige overgangsordninger og virksomhedernes egne muligheder for at fastholde medarbejdere, der af forskellige årsager er i fare for at miste taget i beskæftigelsen. Et videre forslag er, at der som baggrundsstøtte for koordinationsudvalget samles en tværgående gruppe af ressourcepersoner fra de forskellige systemer og institutioner, der sammen kan danne en lokal tænketank og aktionsgruppe til udvikling af konkrete forslag til fremme af det rummelige arbejdsmarked, og hermed også til styrkelse af det lokale rekrutteringsgrundlag. 2.5 Innovationstemaet Det er karakteristisk, at et flertal af virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er opmærksomme på rekruttering som middel til at skaffe virksomheden ny viden. Størstedelen af virksomhederne modtager løbende uopfordrede ansøgninger (mest de private virksomheder), og samtidig bliver annoncering brugt meget - mest inden for det offentlige - hvilket kan hænge sammen med, at offentlige virksomheder ikke i samme grad som private modtager uopfordrede ansøgninger. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at næsten ¾ af de adspurgte virksomheder har erfaringer med at ansætte personer på særlige vilkår. 2 Arbejdsmarkedsrådet i Vestsjælland og Teknologisk Institut har netop påbegyndt et projekt, der blandt andet skal etablere et virksomhedspanel omkring det rummelige arbejdsmarked i Vestsjælland. Projektet påbegyndes i juni og afsluttes i slutningen af

15 Der er en tredjedel af virksomhederne, som slet ikke indhenter, bearbejder eller formidler ny viden om forskellige måder at rekruttere på. Resten gør det i en eller anden udstrækning, men langt de fleste usystematisk. Generelt vurderer op imod ¾ af virksomhederne, at de har gode muligheder for at indhente, bearbejde og formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere på - det samme gælder i det store hele deres vurdering af viljen hertil. Hvor mulighederne eller viljen ikke er til stede, er det typisk fordi virksomhederne vurderer, at de ikke har brug for det. Næsten alle virksomhederne (over 90%), offentlige som private, angiver, at deres opfattelse er, at medarbejderne bliver på virksomheden i mange år. Især de private virksomheder har tradition for at tilbyde særlige ordninger for medarbejdere med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne, for at fastholde medarbejderne i jobbet. Til gengæld er det mest karakteristisk for de offentlige virksomheder, at disse indhenter viden om fastholdelse. Det mest almindelige i den forbindelse er at benytte de relevante, faglige organisationer, myndighederne, eller hvis der er tale om større virksomheder, en hovedafdeling eller en personaleafdeling. Lige omkring 1/3 af virksomhederne indhenter, bearbejder eller formidler ikke ny viden om fastholdelse i organisationen. I brede termer er det i omegnen af ¾ af virksomhederne, der vurderer henholdsvis viljen og mulighederne på dette videnområde til at være gode eller meget gode. De resterende virksomheder, som altså har en negativ vurdering af enten viljen til eller muligheder for at håndtere viden om fastholdelse, angiver igen typisk som årsag, at virksomheden ikke har brug for det. Blandt de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er eksterne kurser den mest udbredte måde at sikre sig, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer. Svarmønsteret angående virksomhedernes systematik omkring indhentning, bearbejdning og formidling af viden på dette område ligner i grove træk meget de to andre videnområder: Ca. en tredjedel håndterer slet ikke denne form for viden, og resten - der gør det - gør det for de flestes vedkommende usystematisk. Vilje og muligheder på dette videnområde vurderes som helhed positivt af omkring ¾ af respondenterne. Indsatsområder for de regionale aktører Det er vores opfattelse, at en styrkelse af virksomhedernes innovationskapacitet kræver en fælles indsats fra de regionale aktører. Når vi ser på sammensætningen af virksomhederne fremgår det, at der ikke er en regional aktør, der dækker alle arbejdspladserne. Vi vil foreslå, at der blandt konsulenterne fra AF, TIC, Erhvervsråd og andre formuleres fælles mål og metoder for styrkelse af virksomhedernes evne til at søge og anvende ny viden. Opfølgning på mål og udvikling af metoder kunne med fordel foregå i fællesskab. Organisatorisk kunne man vælge at arbejde i et center, der kunne give en fælles profil i forhold til virksomhederne i kommunerne i Odsherred og i Vestsjællands Amt. Styrket systematik Et af de centrale udviklingsfelter er systematikken i videnhåndtering. Problemet her er, at virksomhederne for hovedpartens vedkommende svarer, at de indhenter, bearbejder og formidler ny viden, men at dette sker usystematisk. 15

16 Et mål i udvikling af en regional indsats kan derfor være at etablere metoder og organisation, så virksomhederne styrker deres egen evne til at arbejde med innovation systematisk, men samtidig også får lettere adgang til ny viden. At øge virksomhedernes egen forståelse af dette, kan blandt andet gøres ved at fremhæve de gode historier som nævnt nedenfor. Muligheder I diskussion af virksomhedernes innovationskapacitet / evne til at håndtere ny viden vil et legitimt argument fra de regionale aktører være, at udbuddet af ny viden inden for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling allerede er til stede, men at virksomhederne fravælger at udnytte det. Erfaringer fra blandt andet uddannelsessystemet bekræfter dette. Derfor vil en styrkelse af virksomhedernes innovation dels tage udgangspunkt i en formidling af de muligheder, der allerede eksisterer, samt en etablering af nye tilbud. Ser vi på en af udfordringerne, nemlig behovet for øget systematik, bør man dog rejse det spørgsmål, om de regionale aktører er gode nok til at styrke virksomhedernes egen evne til at varetage videnhåndtering systematisk. Et konkret initiativ, der prøver at ændre denne praksis omkring kompetenceudvikling, er etableret af Arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt. Her har Center for Uddannelsesplanlægning den opgave at inspirere virksomhederne og styrke deres egen evne til at gennemføre uddannelsesplanlægning. Det har vi ikke brug for Langt de fleste virksomheder svarer, at de har viljen til at indhente, bearbejde og formidle ny viden. De der svarer, at de ikke har viljen, begrunder det med, at de ikke har behov herfor. Umiddelbart kan man antage, at virksomhederne foretager en reel bedømmelse af temaerne rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling, og at de vurderer, at de ikke har behov for at ændre deres nuværende praksis. Det er dog vores vurdering, at der for de regionale aktører findes en reel opgave, der drejer sig om at åbne virksomhedernes tilgang til innovation. Både for virksomhederne og for regionen er der en række potentielle udbytter at opnå: Kompetenceudvikling, der dygtiggør medarbejderne og styrker virksomhedernes kvalitetsniveau og konkurrenceevne Innovativ kompetenceudvikling styrker arbejdspladsens profil og gør den mere attraktiv. Innovativ rekruttering kan være med til at løse flaskehalse og modvirke marginalisering. Innovativ fastholdelse kan reducere omkostninger til oplæring af nye og øge det sociale ansvar i virksomhederne. 16

17 Vi vurderer med andre ord, at en udfordring af det mantra, der hedder Det har vi ikke brug for understøttet af fleksible, virksomhedstilpassede tilbud vil kunne igangsætte en bevægelse til fordel for såvel virksomheder som region. 17

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred

Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarked opfølgning på indsatsområder 2012

Arbejdsmarked opfølgning på indsatsområder 2012 Arbejdsmarked opfølgning på indsatsområder 2012 1. Sygemeldte borgere: 1.1. Rehabilitering Nyere undersøgelser viser, at forskellige former for tidlige samt tværfaglige rehabiliteringsindsatser øger sygemeldtes

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere