Borgerrådgiverens halvårsstatus for perioden 1. september februar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerrådgiverens halvårsstatus for perioden 1. september 2014-28. februar 2015"

Transkript

1 Borgerrådgiverens halvårsstatus for perioden 1. september februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Etablering af en borgerrådgiverfunktion Formålet med borgerrådgiverfunktionen Uafhængighed Vedtægt for Fredensborg Kommunes Borgerrådgiver Principper for årsberetningen Introduktion og praktiske forhold Introduktion til kommunen Åbnings- og træffetider og steder Snitflader til Erhvervsservice og den Anonyme rådgivning Habilitetsproblematikken Generelt serviceniveau Borgerrådgivernetværk Kommunikation af borgerrådgiverfunktionen Logo Annoncering Folder Internettet Selvbetjeningsstander og informationsskærm Formidling af borgerrådgiverfunktionen internt og eksternt Afviklede møder om borgerrådgiverfunktionen Planlagte møder om borgerrådgiverfunktionen Omtale i de lokale medier Driften Registreringer Terminologi Sagsgang hos Borgerrådgiveren Konkrete klager Vejledning Vejvisning

3 5.4 Løsningsmetoder Afvist af borgerrådgiver Borgerrådgiver orienteret om klage Styrket borgerkontakt Videresendt af Borgerrådgiveren Undersøgelse Mægling Statistik Hovedtyper af henvendelser fordelt på centrer Vejledning og vejvisning fordelt på centrene Konkrete klagesager fordelt på centrene Anvendt løsningsmetode Anvendt løsningsmetode fordelt på centrene Resultat af klagesagsbehandling Videresendt af borgerrådgiver Styrket borgerkontakt Klagetemaer Konklusion

4 1. Indledning Borgerrådgiveren blev ansat pr. 1. august 2014 og havde første arbejdsdag den 15. august Der har siden tiltrædelsen været arbejdet med etablering af borgerrådgiverfunktionen, herunder vedtægt, kommunikationsindsats, praksisudvikling og registreringspraksis. Siden funktionens opstart har Borgerrådgiveren taget imod borgerne og ekspederet deres henvendelser. Herværende beskrivelse er en status på, hvor langt Borgerrådgiveren er nået i arbejdet med etablering af borgerrådgiverfunktionen samt udvikling af og udbredelse af kendskabet til virksomheden sammen med implementering af en registreringspraksis. Statusperioden dækker 6 måneder fra 1. september 2014 til og med 28. februar Der fokuseres især på funktionens opstart og etablering sammen med beskrivelse af formålet med borgerrådgiverfunktionen, og Borgerrådgiverens arbejdsform, herunder den aktuelle registreringspraksis og kommunikationsindsatsen. En mere uddybende karakter og indhold af henvendelser, observationer og egentlige anbefalinger kommer i årsberetningen, der går mere i dybden med disse forhold. Dog giver herværende status en indføring i den terminologi og metodik Borgerrådgiveren benytter i sit arbejde sammen med et overblik over omfanget af henvendelser fordelt på centrer og anvendte løsningsmetoder, herunder medholdsindikatorers anvendelighed. 2. Etablering af en borgerrådgiverfunktion Byrådet traf den 24. februar 2014 beslutning om at oprette en borgerrådgiverfunktion i Fredensborg Kommune. I sagsfremstillingen fremgår det, at baggrunden for beslutningen om at oprette en borgerrådgiverfunktion er politisk båret for at understøtte serviceniveauet overfor kommunens borgere gennem vejledning og vejvisning, styrket dialog mellem borgere og administration samtidig med et læringsperspektiv i forhold til at lære af klager og omsætte erfaringerne til praksis. 2.1 Formålet med borgerrådgiverfunktionen Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at bidrage til kommunens målsætning om at højne borgernes tilfredshed med kommunens service. Borgerrådgiverens virksomhed bidrager til formålet ved at understøtte borgernes retssikkerhed, når de er i kontakt med kommunen. Borgerrådgiverfunktionen er således ment som en ekstra indgang og ressource for borgerne i kommunen og skal samtidig komme med forslag til forbedringer af kommunens service, ligesom borgerne får tilbudt en uvildig vurdering af deres kritik til brug for det videre arbejde med at udvikle kommunen. I forhold til kommunen er formålet at videreformidle erfaringer fra borgerrådgiverfunktionen gennem læring og vidensdeling og derved medvirke til at udvikle og sikre borgernes retssikkerhed og den gode oplevelse af kommunen. I forhold til Byrådet er formålet med Borgerrådgiveren, at understøtte Byrådets lovbestemte tilsyn og kontrol med de stående udvalg, økonomiudvalget og Borgmesteren for her igennem at give både administration og politikere indblik i borgernes opfattelse af kommunen. Borgerrådgiveren er med andre ord et supplement til den bestående klagesagsbehandling og tilsyn i kommunen. Den lovbestemte opgavefordeling betyder, at Borgerrådgiveren ikke kan gribe ind i den opgavevaretagelse og de kompetencer Kommunestyrelsesloven tillægger de stående udvalg, 3

5 økonomiudvalget og Borgmesteren. Borgerrådgiverfunktionen som et supplerende bidrag til udviklingen af den gode borgerservice tydeliggøres ved, at Borgerrådgiveren f. eks. først kan gå ind i en sag, hvor borgeren har klaget til borgemesteren, når borgeren har fået svar fra Borgmesteren, og borgeren herefter vælger at kontakte Borgerrådgiveren. De lovbestemte klageorganer afgrænser også Borgerrådgiverens kompetencer, idet Borgerrådgiveren ikke har hjemmel til at behandle klager, hvortil der er en lovbestemt rekursinstans. De hidtidige arbejdsgange og former forsætter således som vanlig for alle dele af den kommunale administration, hvortil Borgerrådgiveren kan bidrage med råd, vejledning og anbefalinger gennem borgerne til brug for administrationens daglige virke og sideløbende være med til at give borgerne en god service ved kontakt med kommunen. De primære opgaver for Borgerrådgiveren bliver særligt at varetage klager og fører tilsyn af både retlig og faktisk karakter, der særligt omhandler retssikkerhed og god forvaltningsskik, ligesom Borgerrådgiveren videreformidler forespørgsler og ansøgninger til administrationen gennem vejledning og vejvisning, som led i den gode borgerbetjening. Derudover har Borgerrådgiveren som led i udførelsen af sin tilsynsforpligtelse mulighed for at gennemføre undersøgelser af konkrete forhold foranlediget af en borgers fortsatte utilfredshed efter svar fra administrationen på en klage videreformidlet af Borgerrådgiveren. Dertil kommer muligheden for af egen drift at iværksætte undersøgelser af udvalgte områder som led i tilsynet. Formålet med tilsynet er ikke alene at sætte fokus på områder, hvor den administrative praksis kan forbedres, men også at bringe borgernes forslag til forbedringer frem i lyset sammen med de gode fortællinger om kommunen. 2.2 Uafhængighed Byrådet traf beslutning om, at ansætte Borgerrådgiveren direkte under Byrådet således, at funktionen er forankret under Byrådet og dermed fungerer uafhængigt af Borgmesteren, de stående udvalg og administrationen. Som led i etablering af funktionen blev Byrådets styrelsesvedtægt ændret og det blev besluttet, at Borgerrådgiveren skulle deltage i udarbejdelse af borgerrådgiverfunktionens vedtægt. De formelle forhold efter styrelseslovens 65 e om implementering af borgerrådgiverfunktionen i styrelsesvedtægten for Byrådet var således på plads ved Borgerrådgiverens tiltrædelse. Samtidig fremgår det af sagsfremstillingen, at den daglige ledelse af Borgerrådgiveren er henlagt til Kommunaldirektøren. For at skabe klarhed mellem bemærkninger i sagsfremstillingen og Kommunestyrelseslovens 65 e er det i 4 i Vedtægt for Fredensborg Kommunes Borgerrådgiver præciseret, at Borgerrådgiveren i løn og personalemæssige sammenhænge referer til Kommunaldirektøren, uden at være underlagt sædvanlig ledelses- og instruktionsbeføjelse. Den særlige tilsynsopgave på vegne af Byrådet som borgerrådgiverfunktionen udøver, nødvendiggør en uafhængighed af administrationen for på betryggende og tilfredsstillende vis at kunne løfte opgaven. Uafhængigheden er en formel realitet ved Byrådets beslutning om at oprette en borgerrådgiverfunktion efter Kommunestyrelseslovens 65 e og ændringen i Byrådets styrelsesvedtægt. Funktionen bør imidlertid også fremstå uafhængig af administrationen, hvilket stiller krav til de fysiske rammer om borgerrådgiverfunktionen i form af placering og sikring af borgernes ret til fortrolighed ved 4

6 henvendelse til Borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren har indtil udgangen af marts 2015 været fysisk placeret i kontorfællesskab med kommunens Erhvervsservice, der organisatorisk henhører under Center for Politik og Strategi. Planlagte møder med borgere er derfor i videst muligt omfang afviklet i kontaktrummene på Rådhuset, hvor ikke planlagte møder også afvikles hver mandag eftermiddag. Derudover stiller kommunens biblioteker lokaler til rådighed for ikke på forhånd aftalte møder hver torsdag formiddag. Borgerrådgiveren har rejst spørgsmålet, om funktionen også fremstår uafhængig ved det nævnte kontorfællesskab og brugen af kontaktrum for mødeafvikling. I forbindelse med en større intern omrokering er Borgerrådgiveren med udgangen af marts måned 2015 flyttet til kontaktrum 3, der fremadrettet er Borgerrådgiverens faste kontor. Uafhængighed har endvidere også en funktionel og personel karakter. Den funktionelle uafhængighed betyder, at Borgerrådgiveren har ret til selv at bestemme indholdet i sin opgavevaretagelse i form af f. eks. udtalelser og årsberetninger uden at være underlagt instruktion fra Byrådet, de stående udvalg, Borgmesteren eller administrationen. Den personelle uafhængighed relaterer sig til, at det center hvorom Borgerrådgiveren udtaler sig ikke har indflydelse på ansættelsesforholdet. Da Borgerrådgiveren fører tilsyn med alle dele af administrationen, er det derfor væsentligt, at Byrådet er Borgerrådgiverens arbejdsgiver og, at Kommunaldirektørens daglige ledelse, som det fremgår af 4 i vedtægt for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver, er begrænset til løn og personalemæssige forhold uden sædvanlig ledelses- og instruktionsbeføjelse. 2.3 Vedtægt for Fredensborg Kommunes Borgerrådgiver Byrådet vedtog den 27. oktober 2014 Vedtægt for Fredensborg Kommunes Borgerrådgiver. Forud for vedtagelsen var forslaget om vedtægt anbefalet af Økonomiudvalget den 24. oktober 2014, ligesom vedtægtsudkastet før den politiske behandling var forelagt direktionen af to omgange. Borgerrådgiveren stod til rådighed for diverse spørgsmål og bemærkninger ved behandling af vedtægten i både direktionen og Byrådet. Sammen med godkendelse af vedtægten blev det besluttet, at Borgerrådgiveren som led i markering af funktionens uafhængighed skulle have sit eget logo, ligesom der politisk var stor opmærksomhed på kommunikation af funktionen. Vedtægten fastlægger rammerne for borgerrådgiverfunktionen og udgør derfor grundstenen i Borgerrådgiverens daglige arbejde Principper for årsberetningen Vedtægten udmønter i 20 og 21 principper og elementer, der skal indgå i årsberetningen om Borgerrådgiverens virksomhed. Det ses blandt andet, at der mindst en gang årligt er debat med direktionen om faktuelt konstaterede forhold. Årsberetningen forventes at indeholde en oversigt over antal henvendelser og klager samt uddybende eksempler på klagesagsbehandlingen sammen med en generel beskrivelse af de konstaterede forhold ved sagsbehandlingen, herunder forslag til forbedringer og administrationens tiltag for at afhjælpe påpegede forhold. 3. Introduktion og praktiske forhold Den første tid efter tiltrædelsen den 15. august 2014 blev udover introduktion til administrationen brugt på at udarbejde en vedtægt for borgerrådgiverfunktionen. Arbejdet med vedtægten og den efterfølgende politiske behandling affødte spørgsmål og praktiske problemstillinger, der adresseres i dette afsnit. 5

7 3.1 Introduktion til kommunen Center for Politik og Strategi havde planlagt introduktion af Borgerrådgiveren til kommunen, der indebar præsentation for kommunens politiske udvalg, Borgmester, direktionen og de tolv centerchefer. Der har været individuelle præsentationsmøder startende med Borgmesteren og Kommunaldirektøren, hvorefter Borgerrådgiveren var på besøg hos de øvrige direktører og centerchefer i løbet af første ansættelsesuge. Efter aftale med Kommunaldirektøren gav Borgerrådgiveren en kort præsentation af sig selv til medarbejderne i administrationen på Rådhusets månedlige informationsmøde den 5. september Den 1. september 2014 var opstart på den politiske præsentationsrunde, hvor Borgerrådgiveren havde foretræde for Byrådet med efterfølgende deltagelse i Byrådets middag. Herefter havde Borgerrådgiveren som led i introduktionsprogrammet foretræde for de stående udvalg i løbet af efteråret 2014 i perioden fra den 25. september 2014 til 6. oktober 2014, hvor de overordnede forhold omkring funktionen blev præsenteret. Seniorrådet og Handicaprådet havde henholdsvis den 15. september 2014 og den 25. september 2014 besøg af Borgerrådgiveren som led introduktionsprogram med oplæg om funktionen samtidig med muligheden for at stille spørgsmål til Borgerrådgiveren. 3.2 Åbnings- og træffetider og steder Borgerrådgiveren træffes efter aftale inden for Rådhusets åbningstider med mulighed for aftaler uden for almindelig åbnings- og træffetid samt i særlige tilfælde møde hos borgeren. Derudover kan Borgerrådgiveren uden forudgående aftaler træffes hver torsdag formiddag på skift på en af kommunens biblioteker og mandag eftermiddag på Rådhuset. Der gøres kun i beskedent omfang brug af tilbuddene om møde uden forudgående aftale. På bibliotekerne har der således siden 1. november 2014 til og med den 28. februar 2015 været i alt 11 personlige fremmødte henvendelser. På rådhuset ses en svag stigning i efterspørgslen efter denne service, men der er forsat tale om et lille antal personligt fremmødte henvendelser uden forudgående aftale på i alt 8 inden for perioden. Det betyder, at 19 personlige møder ud af i alt 109 henvendelser svarende til 17 % er uden forudgående aftale. For flere af disse henvendelser har det ikke været borgerådgiverens ydelser/service, der har været efterspurgt. Årsagerne til det beskedne brug af det åbne tilbud kan dels være tilvænning, dels at borgernes første kontakt til Borgerrådgiveren langt oftere sker skriftligt eller telefonisk, hvor de oftest efterspørger et møde, så de kan forklare deres sag. I klagetilfælde afføder den skriftlige eller telefoniske henvendelse typisk et møde af et par timers varighed. Borgerrådgiveren har således brug for at gøre sig bekendt med de relevante dokumenter i borgerens sag for at kunne spørge nærmere ind til og fastslå klagetemaer. Den sikre telefoniske træffetid mellem kl og 9.30 er der kun gjort brug af fire gange, hvoraf to var sagsbehandlere, der havde brug for at få afklaret principielle spørgsmål. De fleste borgere ringer således typisk i tidsrummet fra kl. 10 til 15. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at ændre på åbnings- og træffetider samt steder, idet vurderingen er, at det tager tid for folk at integrere nye tilbud, hvorfor en begyndende bevidsthed om hvor 6

8 og hvornår Borgerrådgiveren kan træffes, risikerer at blive påvirket negativt ved at blive ændret på nuværende tidspunkt. Problemstillingerne vil forsat blive fulgt og registreret for senest i forbindelse med aflæggelse af den første årsberetning at blive underlagt en endelig vurdering af behovet for justeringer af åbnings- og træffetider samt steder. 3.3 Snitflader til Erhvervsservice og den Anonyme rådgivning Der har i skrivende stund ikke været sager med snitflader til Erhvervsservice, hvilket kan være begrundet i erhvervslivets manglende kendskab og/eller behov for borgerrådgiverfunktionen, idet Erhvervsservice i vid udstrækning formodes at håndtere potentielle problemstillinger, der kan udvikle sig til klager og tilgå Borgerrådgiveren. Se nærmere om erhvervslivet under kommunikationsindsatsen. I forhold til det der tidligere blev benævnt Den anonyme borgerrådgivning har funktionerne indholdsmæssigt ikke i skrivende stund haft udfordringer. Derimod har det være en udfordring for borgere såvel som ansatte i administrationen at skelne mellem de to funktioner grundet den store navnelighed. På den baggrund tog Borgerrådgiveren initiativ til et møde med sekretariatschefen og en jurist fra sekretariatet med det resultat, at den Anonyme Borgerrådgivning har ændret navn til Anonym Rådgivning. Udover navneændringen har de ansatte formentlig også med tiden fået et bedre indblik i funktionernes forskellighed. Borgerrådgiveren har i al fald gennem længere tid ikke hørt mere til de tidligere forvekslingsproblemer. 3.4 Habilitetsproblematikken Under behandling af vedtægt for borgerrådgiverfunktionen blev serviceniveauet debatteret ved Borgerrådgiverens mulighed inhabilitet. Borgerrådgiveren er indtil videre ikke stødt på habilitetsproblemer, og har heller ikke i netværket af borgerrådgivere hørt om tilfælde, hvor problemet har været aktuelt. I den forbindelse er det værd at påpege, at Borgerrådgiveren ikke har afgørelseskompetence og funktionen er et supplement til den eksisterende klagesagsbehandling. 3.5 Generelt serviceniveau Borgerrådgiverfunktionen er en enkeltmandsvirksomhed, hvorfor Borgerrådgiverens forfald ved sygdom og ferie indebærer, at Borgerrådgiverens service ikke tilbydes. Det blev politisk besluttet, at borgere i disse tilfælde skal henvises til kommunens Anonyme Rådgivning med understregning af, at det ikke er samme tilbud som Borgerrådgiveren yder, idet alene Borgerrådgiveren ifølge loven er bemyndiget til at udføre opgaver inden for rammerne af borgerrådgiverfunktionen. I den forbindelse skal nævnes, at opgavevaretagelsen i funktionen ikke er bundet op af lovbestemte tidsfrister, ligesom tildeling af lovbestemte rettigheder heller ikke forsinkes ved Borgerrådgiverens forfald, da Borgerrådgiveren ikke er udstyret med afgørelseskompetence. Borgere med behov for at klage over afgørelser og sagsbehandlingen kan således som hidtil få varetaget dette hos administrationen uden at afvente Borgerrådgiverens tilbagevenden. Borgerne kan således vende tilbage til Borgerrådgiveren med deres klage, når Borgerrådgiveren er tilbage på kontoret. For at imødegå at borgerne forgæves retter henvendelser til Borgerrådgiveren, annonceres lukning i forbindelse med ferier i UgeNyt, på hjemmesiden og informationsskærmen i Borgerservice. Der har ikke 7

9 været tilbagemeldinger fra den Anonyme Rådgivning om henvendelser fra borgere, der ikke kunne afvente Borgerrådgiverens tilbagevenden. Antallet af skriftlige og telefoniske henvendelser i forbindelse med jul og vinterferie har været færre end vanlig. Hvorvidt faldet i antallet af henvendelser i ferieperioderne skyldes den omfattende annoncering af ferielukningen eller det forhold, at Borgerrådgiveren har afholdt ferie på tidspunkter, hvor folk flest afholder ferie, er uvist. 3.6 Borgerrådgivernetværk Borgerådgiveren er optaget i det landsdækkende borgerrådgivernetværk, der administrativt varetages af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune. Netværket udvikler sig hastigt, og der er overvejelser om medlemsgebyr, idet netværkets størrelse er kraftigt stigende og dermed omkostningskrævende at betjene. På landsplan har 1/3 af landets kommuner i dag oprettet en borgerrådgiverfunktion. Det er en udvikling, der startede tilbage i 2004, hvor landets første borgerrådgiver i Københavns Kommune blev oprettet. Særligt i de senere år har udviklingen med borgerrådgiverfunktioner vundet udbredelse i landets kommuner. På landsplan afvikles der årligt et fagligt internat af 2 dages varighed med egenbetaling for ophold, forplejning og transport. Der har været et fagligt netværksmøde med oplæg af en tidligere Kommunaldirektør om juridiske forhold ved etableringen af borgerrådgiverfunktionen i kommunalt regi. Regionalt afvikles der for de sjællandske borgerrådgivere to gange årligt netværksmøder, hvor forskellige temaer om både funktion, netværket og faglige emner debatteres, ligesom det giver muligheder for at etablere mere individuelle kontakter til brug for faglig sparring i hverdagen. Det regionale netværk fungerer ved, at værtsrollen går på skift mellem de respektive kommuners borgerrådgivere. Værtsrollen indebærer udover kaffe og te lettere bespisning, brug af kommunens mødefaciliteter og ansvar for indkaldelse, dagsorden og referat. På det individuelle plan har Borgerrådgiveren i Fredensborg Kommune løbende haft møder med borgerrådgiverne i København, Roskilde, Glostrup, Gribskov og Hvidovre, ligesom der er en løbende kontakt med flere af de øvrige borgerrådgivere. Deling af viden og udveksling af erfaringer med de øvrige borgerrådgivere har været fagligt givtigt og inspirerende i det daglige arbejde med at opbygge og udvikle borgerrådgiverfunktionen i Fredensborg Kommune. 4. Kommunikation af borgerrådgiverfunktionen Det politiske ønske om en særlig indsats for at reklamere for funktionen har sammen med det faktum, at borgerrådgiverfunktionen er nyetableret i Fredensborg Kommune bevirket, at der har været særlig fokus på kommunikative tiltag. Kommunikationen har foregået og foregår på forskellige platforme og med forskellige virkemidler i form af logo og farver, ligesom formidling og synliggørelse af funktionen har intern såvel som ekstern karakter. Borgerrådgiveren i Fredensborg Kommune har kørt en forholdsvis intensiv kommunikationsindsats i form af 1. Annoncekampagne i de lokale medier de sidste 4 måneder 2. Omdeling af 2700 foldere til kommunens institutioner, administration, borgere, erhvervslivet samt interesseorganisationer og råd 8

10 3. Interview til lokale medier Tv-Fredensborg, Radio Humleborg og UgeNyt 4. Pressemeddelelse efter den politiske behandling af vedtægt for Fredensborg Kommunes Borgerrådgiver sammen med udtalelser ved ansættelsen. 5. Oplæg ved administrationens borgerrettede arrangementer for de lokale grundejerforeninger og borgere bosiddende i landzoneområderne 6. Oplæg for lovbestemte råd i kommunen 7. Interne oplæg for medarbejdere i administrationen 8. Eksterne oplæg for brugere og foreninger i Fredensborg Kommune Hertil kommer udarbejdelse af informationsmateriale til brug for kommunens hjemmeside, hvor Borgerrådgiveren har en fane, hvor der kan læses nærmere om funktionen. 4.1 Logo Borgerrådgiveren har i samarbejde med Kommunaldirektøren fået tilviket sit eget logo, der udover funktionsidentifikation signalerer uafhængighed af administrationen, ligesom logoet også formidler vægtningen af den dialogbaserede tilgang til funktionen. Logoet anvendes i mail, på brevpapir, folder, visitkort og ved skriftlig formidling. Logoet bruges også på de skilte, der i samarbejde med Kommunikationsafdelingen er udarbejdet til brug for reklamering af funktionen. På bibliotekerne er der opsat skilte, der annoncerer tidspunkt og hvilken torsdag i måneden Borgerrådgiveren er til stede på det givne bibliotek, ligesom der er anvisningsskilte til det lokale, hvor Borgerrådgiveren sidder. 4.2 Annoncering Udarbejdelse af annoncer og selve annonceringen er sket i samarbejde med Kommunikationsafdelingen, hvor der over en 4 måneders periode hver anden uge har været en annonce i henholdsvis Amtsavisen og Ugenyt startende med en stor informerende annonce efterfulgt af en mindre annonce med åbnings- og kontaktinformationer. Hovedindsatsen i annoncekampagnen sluttede i februar 2015 og fremadrettet vil annonceringen ske sammen med administrationens månedlige annonce i UgeNyt samtidig med en sideløbende selvstændig annonce i amtsavisen i marts og april De næste par måneder vil antallet af henvendelser blive fulgt tæt for eventuelle udsving i lyset af annonceringens afslutning. 4.3 Folder Der er udarbejdet en folder til brug for mindre digitale borgere, ligesom folderen bruges til generel information om funktionen, idet folderen er omdelt til kommunens biblioteker, skoler og daginstitutioner, pleje- og aktivitetscentre samt alle centrer i administrationen med borgerrettet funktioner. I Borgerservice er folderen umiddelbar tilgængelig i receptionsområdet. Borgerrådgiveren har optalt og omdelt i alt ca foldere, hvor Center for Skole og Tilbud har været meget hjælpsomme og også sikret folderens tilgængelighed på skolernes interne kanaler i form af forældre-intranet m.m., ligesom de sammen med Center for Ældre og Handicap har gjort institutioner og skoler opmærksom på, at post med folderen var klar til afhentning på Rådhuset i forbindelse med institutionernes sædvanlige afhentning af post. De eksterne institutioner har sammen med folderen fået et introduktionsbrev, hvor Borgerrådgiveren tilbyder at komme ud og fortælle om funktionen, ligesom opmærksomheden henledes på mæglerfunktionen. Endelig 9

11 har Borgerrådgiveren via sekretariatschefen formidlet folderen til byrådspolitikerne til almen information og mulig uddeling til borgere. I forbindelse med Byrådets behandling af vedtægten for Borgerrådgiveren blev det tillige besluttet, at annoncerer funktionen på engelsk. Den engelske version af folderen er netop færdiggjort og er ved at blive gjort offentlig tilgængelig på de samme områder som den danske udgave. I den kommende tid følges op på administrationens afdækning af behovet for i et ligestillingsperspektiv at sikre, at arabisk- og tyrkisktalende borgere i Fredensborg Kommune også får adgang til information om kommunens borgerrådgivertilbud. 4.4 Internettet Udover generel information om borgerrådgiverfunktionens formål og arbejdsmetoder indeholder hjemmesiden kontaktinformationer og dokumenter til brug for partsrepræsentation, information om digital behandling af personoplysninger, ligesom folderen er tilgængelig på hjemmesiden. Den engelske version af folderen bliver i den nærmeste fremtid også tilgængelig på hjemmesiden. Bibliotekerne i Fredensborg Kommune har på deres hjemmeside valgt at annoncere om tid og sted for Borgerrådgiverens tilstedeværelse på de respektive biblioteker. 4.5 Selvbetjeningsstander og informationsskærm I Rådhusets receptionsområde i Borgerservice informeres der kort om borgerrådgiverfunktionen på Rådhusets nye informationsskærm med henvisning til at søge yderligere information om borgerrådgivningen på kommunens hjemmeside. Den nye selvbetjeningsstander er også taget i anvendelse, således at borgerne ved aftalt møde med Borgerrådgiveren kan melde deres ankomst uden at skulle i kontakt med Borgerservice. Mandage, hvor der er mulighed for korte møder med Borgerrådgiveren uden forudgående aftale, kan borgerne selv taste sig ind, hvorefter beskeden går direkte til Borgerrådgiveren. Udover annoncering af borgerrådgiverfunktionen tilgodeser brugen af selvbetjeningsstanderen et diskretionsbehov for de borgere, for hvem diskretion er vigtig. 4.6 Formidling af borgerrådgiverfunktionen internt og eksternt På initiativ fra Borgmesteren henholdsvis Center for Plan og Miljø har Borgerrådgiveren tillige deltaget med oplæg og efterfølgende været til rådighed for spørgsmål på kommunens årlige møde med grundejerforeningerne den 5. november 2014 og det fælles arrangement mellem Nordsjællands Landboforeninger og Fredensborg Kommunen Borgermøde om muligheder for udvikling af landet den 13. november Særligt mødet med grundejerforeningerne affødte henvendelser til Borgerrådgiveren. Endelige har der i perioden fra 15. august 2014 og året ud været løbende mødeaftaler med Kommunaldirektøren og Borgmesteren i funktionens første fem måneder. Formålet har dels været almindelig personaleledelse, dels korte statusmeldinger om fremdrift i etableringsprocessen, herunder kortfattede mundtlige tilbagemeldinger på antal henvendelser og fordelingen af henvendelserne på klage og øvrige henvendelser. 10

12 4.6.1 Afviklede møder om borgerrådgiverfunktionen Den 6. oktober 2014 deltog Borgerrådgiveren i et chefmøde for Borgerservice, Job & Velfærd, hvor centerområdernes omfang af klager til Borgmester og direktør blev vendt sammen med vedtægtsudkastet for borgerrådgiverfunktionen. Center for Ældre og Handicap inviterede den 26. oktober Borgerrådgiveren til at præsentere sig selv og holde oplæg om funktionen for medarbejderne i centret. Derudover har Borgerrådgiveren den 9. december 2014 deltaget på et teamledermøde i Center for Plan og Miljø, hvor borgerrådgiverfunktionen og god forvaltningsskik blev debatteret sammen med præsentation af teamlederne og deres ansvarsområder. Den 15. januar 2015 var Borgerrådgiveren inviteret til at holde oplæg for en arbejdsgruppe under Danske handicaporganisationer i Fredensborg, hvor Borgerrådgiveren kvitterede positivt for et fremsat ønske om også at holde oplæg for andre arbejdsgrupper. Der har den 16. februar 2015 været afholdt møde med den nytiltrådte Centerchef for Plan og Miljø, hvor borgerrådgiverfunktionen blev introduceret sammen med en faglig snak om sagsbehandlingstider og klagesager på området. I den forbindelse kan Borgerrådgiveren konstatere, at den faglige snak om sagsbehandlingstider allerede har ført til ændringer på området. Den 23. februar 2015 informerede Borgerrådgiveren medarbejderne i Nivå Nu om funktionen, der samtidig fortalte om deres arbejde. Det blev aftalt, at Borgerrådgiveren vil blive inviteret med til et tværgående netværksarrangement med henblik på at formidle borgerrådgiverfunktionen til fædregruppen og lignede grupper i kommunen. Det er forventningen på denne måde at få banet vejen til folk med anden etnisk baggrund end dansk i kommunen. På et møde i Humlebæk Erhvervsforening den 24. marts 2015 holdt Borgerrådgiveren oplæg om funktionen med særlig fokus på snitfladen til Erhvervsservice. På mødet blev der omdelt foldere og formanden fik også foldere til medlemmer, der ikke var til stede Planlagte møder om borgerrådgiverfunktionen Seniorrådet har på eget initiativ inviteret Borgerrådgiveren til at deltage i et endnu ikke fastlagt møde, hvor Center for Ældre og Handicap vil redegør for tendenser og udvikling i centerets ankesager med henblik på, at Borgerrådgiveren og centeret efterfølgende kan samarbejde omkring potentielle læringsbehov affødt af sagernes behandling i Ankestyrelsen. Borgerrådgiveren har endvidere taget initiativ til kontakt med erhvervslivet i Fredensborg Kommune gennem de foreninger og sammenslutninger erhvervslivet har etableret, idet ingen erhvervsdrivende på nuværende tidspunkt har kontaktet Borgerrådgiveren. Der er en foreløbig aftale med Fredensborg Erhvervsforening den 14. april 2015 og Fredensborg By Handel har bedt om foldere og vender tilbage med en mødedato i løbet af foråret/sommeren. Danske Handicaporganisationer i Fredensborg (DH Fredensborg) har inviteret Borgerrådgiveren til deres bestyrelsesmøde mandag den 11. maj 2015 for at holde oplæg om funktionen. Det er en god lejlighed til at nå længere ud med information om borgerrådgiverfunktionen, idet DH Fredensborg repræsenterer 19 forskellige organisationer. 11

13 I foråret vil Borgerrådgiveren arbejde på at komme rundt hos forskellige teams på Rådhuset med stor borgerkontakt for at fortælle medarbejderne om funktionen, idet erfaringen er, at der hersker tvivl om funktionens formål og muligheder. Undervisningsvirksomheden vil også blive startet op med afsæt i konkrete undervisningsønsker. Med Jobhusets forestående placering på Rådhuset er det forventningen også at få udbredt kendskabet til funktionen til de unge i kommunen, der i udtalt grad er fraværende i henvendelserne til Borgerrådgiveren. 4.7 Omtale i de lokale medier Borgerrådgiverfunktionen har i forskellige sammenhænge været omtalt i de lokale medier. Der er givet interview til Radio Humleborg, TV-Fredensborg og Lokalavisen UgeNyt, ligesom f. eks. Frederiksborg Amtsavis har skrevet om etablering af borgerrådgiverfunktionen i Fredensborg Kommune. Dertil kommer pressemeddelelse i forbindelse med ansættelse af Borgerrådgiveren og Byrådets godkendelse af funktionens vedtægt. Der er også omtale af funktionen i andre medier så som DK-nyt og Altinget.dk. 5. Driften Siden Borgerrådgiveren tiltrådte, har der løbende været henvendelser til Borgerrådgiveren, hvilket har givet en uensartet håndtering af sagerne i opstartsfasen, idet etablering af en praksis for håndtering af henvendelser og videreforsendelser til administrationen er sket samtidig med etableringen. Derudover pågår løbende forventningsafstemning, idet Borgerrådgiveren i kraft af uvildigheden overfor både borgere og administration f. eks. ikke kan fungere som bisidder eller partsrepræsentant for den enkelte borger i dennes kontakt med administrationen. Det er væsentligt at værne om uvildigheden for borgernes tillid til funktionen, men også af hensyn til administrationen der skal have tillid til, at Borgerrådgiverens arbejde ikke er et partsindlæg, men et sagligt juridiske indspark til brug i administrationens daglige forvaltning. Det følger både af vedtægten for Borgerrådgiveren og Kommunestyrelseslovens 65 e, at Borgerrådgiveren alene kan foretage formalitetsprøvelser, idet Borgerrådgiveren ikke har afgørelseskompetence, og heller ikke besidder de fagligheder, der kendetegner den samlede kommunale administration. Grundlaget for Borgerrådgiverens arbejde er den dialogbaserede tilgang. Den dialogbaserede tilgang gør, at Borgerrådgiveren i udgangspunktet søger at styrke dialogen mellem fagcentret og borgeren, der har klaget. Det betyder, at det aktuelle fagcenter altid skal have mulighed for at forholde sig til en klage, før Borgerrådgiveren eventuelt tager stilling til klagen. Konkret overdrages en klage således først til håndtering i det aktuelle fagcenter, hvor styrkelse af kontakten mellem borger og center gør, at den dialogbaserede tilgang prioriteres overfor den traditionelle skriftlige klagesagsbehandling. I det omfang borgeren efter at have været i dialog med fagcentret eller efter at have fået svar fra fagcentret forsat er utilfreds, kan borgeren på ny rette henvendelse til Borgerrådgiveren, der herefter vil vurdere muligheden for at iværksætte en eventuel undersøgelsessag. Derudover udgør en stor del af Borgerrådgiverens arbejde vejledning og vejvisning af borgere, der har brug for hjælp til at finde rundt i den kommunale organisation eller efterspørger vejledning om f. eks. rettigheder i sagsbehandlingen eller hvordan og hvortil man klager over en afgørelse. 12

14 5.1 Registreringer Til brug for arbejdet med at lære af og formidle de tendenser, som klagesagsbehandlingen hos borgerådgiveren giver grundlag for, sker der en løbende udvikling og tilpasning af et registreringsværktøj. Redskabet skal bruges til registrering af de henvendelser, Borgerrådgiveren modtager, så der kan genereres information om både omfanget og arten af henvendelser, herunder udledes tendenser inden for god forvaltningsskik og retssikkerhed med henblik på at kunne komme med anbefaling til, hvor sagsbehandlingen kan forbedres, og hvor der med fordel kan iværksættes en læringsindsats. Endelige danner registreringen også grundlag for Borgerrådgiverens tilbagemeldinger til Byrådet. 5.2 Terminologi Formålet med Borgerrådgiverens registrering er at videreformidle tendenser og indhold af Borgerrådgiverens arbejde. Det er derfor væsentligt med en fælles forståelsesramme og et ensartet sprogbrug, hvorfor det er relevant at skabe indblik i de metodikker og den terminologi Borgerrådgiveren benytter i sin registreringspraksis. 5.3 Sagsgang hos Borgerrådgiveren Ved henvendelser til borgerrådgiverfunktionen tages først stilling til, om henvendelsen falder indenfor Borgerrådgiverens opgaveportefølje i forhold til, om der er den relevante tilknytning til Fredensborg Kommune, og om der er tale om et kommunalt opgaveanliggende. Der skelnes mellem to hovedtyper af henvendelser, der håndteres som konkrete klager over Fredensborg Kommune og øvrige henvendelser. På nuværende tidspunkt er der i perioden 1. september 2014 til og med 28. februar 2015 registeret i alt 109 henvendelser, der fordeler sig stort set ligeligt i hovedkategorierne konkret klage og vejledning/vejvisning med en lille overvægt i sager af vejledende og vejvisende karakter. Konkret klage 51 Vejledning/vejvisning 58 Total 109 Figur: hovedkategorier for henvendelser Konkrete klager Konkrete klagesager er henvendelser, som indeholder aktuelle og konkrete kritikpunkter. Når en klage modtages, er det først og fremmest vigtigt at få afklaret om det center i kommunen, som borgeren klager over, har haft mulighed for at svare på klagen. Hvis det ikke er tilfældet, hjælper Borgerrådgiveren gerne med at formulere og formidle klagen til det rette center, så borgeren kan få et svar. Uoverensstemmelser mellem en borger og et center søges således først løst direkte mellem parterne, inden Borgerrådgiveren eventuelt tager stilling i sagen. Hvis borgeren, efter at have fået svar fra administration, fastholder sin klage helt eller delvist og ønsker, at Borgerrådgiveren skal undersøge sagen, vurderer Borgerrådgiveren, om der er grundlag for at iværksætte en egentlig undersøgelsessag med henblik på en udtalelse i sagen. Afgørende for at iværksætte en undersøgelse er, hvad borgeren kan opnå og om undersøgelsen vil kunne bruges til at forbedre sagsbehandlingen i kommunen. 13

15 Borgerrådgiveren er på ny blevet kontaktet én gang af en borger, der ikke er tilfreds med fagcenterets svar. I skrivende stund vurderer Borgerrådgiveren derfor, hvorvidt det er relevant og aktuelt at iværksætte en egentlig undersøgelsessag Vejledning Ved vejledende henvendelser efterspørges typisk generel vejledning i interne såvel som eksterne klagesystemer. Vejledningssager kan omhandle en borgers overvejelser om det formålstjenestelige i indgivelse af en konkret klage, eller borgeren vil sikre sig, at sagsbehandlingen i vedkommendes sag forløber korrekt. Vejledningssager kan også angå situationer, hvor Borgerrådgiveren hjælper en borger med at forstå et brev eller en afgørelse fra en afdeling. Kendetegnende er dog, at vejledning i hovedparten af tilfældene sker uden direkte involvering af centrene udover eventuel formidling af henvendelsen til det relevante fagcenter, idet Borgerrådgiveren ikke beder om tilbagemeldinger i vejledningssager. Ofte går borgeren også selv videre med sin forespørgsel til den anbefalede myndighed efter at have rådført sig hos Borgerrådgiveren Vejvisning Vejvisningssager relaterer sig til den kommunale organisering eller henvisning til eksterne myndigheder og privatretlige aktører. Det er typisk henvendelser, hvor borgeren ikke ved, hvor de skal henvende sig med deres spørgsmål eller sag, eller de har brug for hjælp til at få kontakt til en person eller myndighed, der kan være behjælpelig med at besvare eller behandle deres forespørgsel. Vejvisningssager er både i indhold og kompleksitet meget forskellige. De lette vejvisningssager håndteres generelt ved, at Borgerrådgiveren må henvise til kommunens hovednummer med anbefaling af, hvilket center i kommunen borgeren skal bede om at komme i kontakt med. I nogle tilfælde videreformidles vejvisningssager også direkte til den områdeansvarlige i kommunen. Vejvisning kan også være oplysning om digital selvbetjening med mulighed for konkret vejledning i Borgerservice, ligesom det kan angå situationer, der ikke omhandler kommunen. Det kan være henvendelser af privatretlig karakter eller angå forhold henhørende under andre offentlige myndigheder med videre. I disse tilfælde giver Borgerrådgiveren kontaktoplysninger til og eventuelt også uddybende information om hvor man i stedet kan henvende sig. Det kan f. eks. være til et ministerium eller en styrelse, Udbetaling Danmark, retshjælp, gældsrådgivning, advokatbistand, ombudsmand, domstole osv.. De mere komplekse vejvisningssager kan fordre en nærmere undersøgelse af, hvor i kommunen borgeren kan få den efterspurgte vejledning. I denne sammenhæng indeholder henvisningssager et element af vejledning, og det er en skønsmæssig afvejning om henvendelsen registreres som vejledning eller vejvisning. Endelig kan vejvisning også have så simpel en karakter, at Borgerrådgiveren slet ikke registrerer henvendelsen. Det har f. eks. været tilfældet, hvor en borger spurgte ind til muligheden for at klage over politiet, hvor Borgerrådgiveren henvist borgeren til at kontakte politimyndigheden eller retshjælpen for vurdering af behov for advokatbistand og samtidig udstyrede borgeren med relevante kontaktoplysninger. 5.4 Løsningsmetoder Borgerrådgiveren kan håndtere klagesager på forskellige måder afhængig af klagens karakter og borgerens ønske til klagesagsbehandlingen. Det er derfor relevant at registrere, hvilke løsningsmetoder en 14

16 henvendelse afstedkommer. I vejlednings- og vejvisningssager er metoden vejledning i klagesystemet og vejvisning i den kommunale organisering. Disse henvendelser indeholder for hovedpartens vedkommende ikke kritik af administrationen og involverer alene Borgerrådgiveren uden implikationer til administrationen udover en eventuel videreformidling. I forhold til klagesager er der flere forskellige løsningsmetoder, hvor udgangspunktet er at styrke dialogen mellem borger og administration. Der anvendes følgende løsningsmetoder, som beskrives mere uddybende nedenfor: 1. Afvist af borgerrådgiveren 2. Borgerrådgiver orienteret om klagen 3. Styrket borgerkontakt 4. Videresendt af borgerrådgiveren 5. Undersøgelse 6. Mægling Afvist af borgerrådgiver Afvist af borgerrådgiver betyder, at klagen eller henvendelsen falder udenfor Borgerrådgiverens opgaveportefølje f. eks. pengekrav i forbindelse med et erstatningskrav eller kompetencen henhører til anden myndighed f. eks. Fredensborg Forsyning, hvor Borgerrådgiveren ikke har kompetence til at udtale sig grundet selskabets uafhængighed af Byrådet. Et andet eksempel er en sag, hvor borgeren har klaget over afslag på økonomisk hjælp til boligindskud. På tidspunktet for borgerens henvendelse til Borgerrådgiveren var sagen revurderet og videresendt til den lovbestemte ankeinstans. Borgerrådgiveren må således afstå fra at behandle en sag, hvor det følger af loven, at en ekstern ankeinstans har kompetence til at behandle sagen. Sagens behandling hos ankeinstansen indebærer også vurdering af sagen i forhold til de forvaltningsretlige regler. I visse tilfælde vil Borgerrådgiveren efterfølgende kunne vurdere eventuelle resterende klagepunkter i en ankesag efter principperne om god forvaltningsskik, hvor f. eks. sagsbehandlingstider vil kunne være et relevant lokalt forankret forhold at behandle. Tilsvarende må Borgerrådgiveren afstå fra at behandle en sag, borgeren har indbragt for folketingets ombudsmand eller domstolene Borgerrådgiver orienteret om klage Denne løsningsmetode omhandler sager, hvor borgeren typisk ringer og fortæller Borgerrådgiveren om sin klage, men selv går videre med klagen til det relevante fagcenter. Kontakten til Borgerrådgiveren er i den sammenhæng ofte relateret til spørgsmål af juridisk karakter, hvor borgeren spørger ind til sine rettigheder. I disse sager bliver Borgerrådgiveren ikke underrettet om det videre forløb i sagen og resultatet af klagesagsbehandlingen. Registreringen er således begrundet i hensynet til, at klager af denne karakter ikke usynliggøres ved at falde i kategorien vejledning og vejvisning Styrket borgerkontakt Ved styrket borgerkontakt retter Borgerrådgiveren en uformel kontakt til administrationen og redegør for borgerens kritikpunkter med henblik på at styrke dialogen eller genetablere kontakten mellem center og borger. Administrationens behandling af borgerens klage sker herefter uden, at Borgerrådgiveren er yderligere involveret, men Borgerrådgiveren beder altid om at blive informeret om tiltag i sagen. 15

17 Administrationens tilbagemeldinger varierer fra kort information om, at borgeren er indkaldt til et møde en given dato til kopi af fagcentrets svar til borgeren. Denne form for håndtering af klager fordrer yderligere udvikling for en mere ensartet praksis af håndteringen af sagerne mellem centrene og Borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren får således oftest ikke i tilbagemelding på klagehåndteringen hos centret, hvilket vanskeliggør arbejdet med at registrere resultatet af klagens håndtering. Det skal bemærkes, at fokus heller ikke er på resultatet, men på genskabelse af dialog mellem center og borger. Borgerrådgiveren har også selv forvaltet denne løsningsmetode uensartet i forhold til orientering af direktions- og centerchefniveau, hvorfor der er behov for en mere fokuseret ensretning af indsatsen. Borgerrådgiveren vil søge faglig sparring i borgerrådgivernetværket for en mere optimal anvendelse af denne form for sagshåndtering, men det er kendt, at formen er svær håndterbar i forhold til tilbagemeldinger, idet formålet netop er at styrke dialogen mellem borger og administration og ikke en egentlig formel klagesagsbehandling Videresendt af Borgerrådgiveren Der er tale om en praksis, hvor Borgerrådgiveren står for videreformidlingen af klagen til det eller de relevante fagcentrer, klagen omhandler. Det er en skriftlig formaliseret klagesagsbehandling, hvor Borgerrådgiveren på baggrund af et eller flere møder med borgeren og relevante dokumenter i sagen afklarer borgerens kritik og på den baggrund typisk formulerer et forslag til klage. Borgeren får klagen til godkendelse, inden den oversendes til besvarelse hos det eller de relevante fagcentrer. Borgeren kan også selv have formuleret sin klage, men ønske en mere formaliseret behandling af klagen ved at Borgerrådgiveren står for oversendelsen til administrationen. I begge tilfælde beder Borgerrådgiveren om at få kopi af svaret til borgeren. Er borgeren ikke tilfreds med administrationens svar, kan borgeren på ny rette henvendelse til Borgerrådgiveren, der herefter vil vurdere, om der er grundlag for en egentlig undersøgelsessag Undersøgelse Undersøgelsessager hos Borgerrådgiveren fordrer, at dialogen er udtømt mellem borger og administration. Det betyder, at en undersøgelse først er aktuel, når administrationen har haft lejlighed til at forholde sig til klagen. Retter borgeren på ny henvendelse til Borgerrådgiveren grundet forsat utilfredshed efter svar fra administrationen, vurderes relevansen af en undersøgelse. Borgerrådgiveren afgør selv, om der er grundlag for en egentlig undersøgelse. Formålet med en undersøgelse er at undersøge borgerens kritik nærmere og kunne komme med anbefalinger og henstillinger til administrationens fremtidige arbejde. Både borger og administration vil blive hørt, inden Borgerrådgiveren afgiver en endelig udtalelse. Fremsættes der på bagrund af undersøgelsen kritik af administrationen betyder det, at borgeren har haft ret i sin kritik Mægling Mægling er et tilbud til administration og borger, når dialogen mellem parterne er gået i hårdknude eller der er tale om en fastlåst konflikt, hvor traditionel juridisk klagesagsbehandling ikke kan genskabe dialog og tillid. Borgerrådgiveren fungerer i den sammenhæng som neutral mødeleder i forsøget på at få genskabt dialog og tillid mellem parterne. 16

18 Borgerrådgiveren har 4 gange tilbudt at mægle i konflikter mellem administrationen og borgere. En borger ønskede mægling men oplyste, at administrationen ikke mente det var relevant, hvorfor borgeren i første omgang har afstået fra sit ønske. To borgere har afvist mægling, idet de i begge tilfælde var af den overbevisning, at mægling ikke befordrede det videre samarbejde med administrationen. Endelig har den sidste borger valgt at medbringe en bisidder og se den videre sagsbehandling an før endelig stillingtagen til tilbuddet om mægling. 6. Statistik Der har som nævnt været 109 henvendelser til Borgerrådgiveren i perioden 1. september 2014 til og med 28. februar Den korte periode borgerrådgiverfunktionen har eksisteret gør, at det nuværende registreringsmateriale har et for beskedent omfang til i tilstrækkelig grad at give grundlag for at udtale sig om tendenser i administrationens sagsbehandling, ligesom grundlaget er for spinkelt til at komme med konkrete anbefalinger. Statistikken giver således alene et indtryk af borgernes brug af funktionen fordelt på centrene sammen med en fordeling af typer af henvendelser fordelt på de forskellige centrer. Dertil et indtryk af de løsningsmetoder Borgerrådgiveren har anvendt og hvilke klagetemaer, der indtil videre har været aktuelle i klagesagerne, ligesom resultatet af den formaliserede klagesagsbehandling fremgår. 6.1 Hovedtyper af henvendelser fordelt på centrer Den overordnede fordeling mellem klagesager og vejledning-/vejvisningssager fordeler sig som tidligere nævnt antalsmæssigt stort set ligeligt, hvor variationer i fordelingen inden for de to hovedkategorier træder frem på centerniveau. Konkret klage Vejledning/vejvisning Total fordelt på centrer Center for Borgerservice Center for Familie og Unge Center for Job og Uddannelse Center for Kultur, Idræt og Sundhed Center for Plan og Miljø Center for Politik og Strategi Center for Skoler og Tilbud Center for Ældre og Handicap Center for Økonomi og Indkøb Ikke Fredensborg Kommune Total Figur: hovedkategorier af henvendelser fordelt på centrer Det ses, at Borgerservice samt Job og Uddannelse er de to centrer med flest klager henholdsvis 13 og 14, ligesom vejlednings-/og vejvisningssagerne også har det største omfang på disse to områder med henholdsvis 22 vejledning-/vejvisningssager hos Borgerservice og 10 vejledningssager eller henvisninger for Center for Job og Uddannelse. Niveauet under ligger Center for Ældre og Handicap med henholdsvis 7 klager og 10 vejlednings-/vejvisningssager tæt fulgt af Center for Plan og Miljø med 8 klagesager, men kun 4 vejlednings-/vejvisningssager. De øvrige fem centrer er repræsenteret med en til seks henvendelser fordelt på klager og øvrige forhold, hvilket er så beskedne antal, at der ikke kommenteres herpå. 17

19 Kendetegnede for de centrer med samlet set flest henvendelser er, at der er tale om centrer med stor borgerkontakt og udtalt grad af myndighedsudøvelse. Det er med andre ord forventeligt, at områderne for disse centrer er i fokus for borgernes klager og efterspørgsel for råd og vejledning. Der ses en mindre overvægt af vejlednings-/vejvisningssager på 58 mod 51 klagesager. Fordelt på de enkelte centrer er der samlet set tale om forholdsvis få sager, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at udtale sig om systematiske tendenser eller fremkomme med kritik eller anbefalinger på de specifikke fagområder Vejledning og vejvisning fordelt på centrene Vejledning-/vejvisningssager dækker som tidligere nævnt over en række mere eller mindre tidskrævende opgaver afhængig af kompleksiteten og omfanget af den information borgeren efterspørger. Det skal i den forbindelse påpeges, at registrering af en sag af denne karakter vil fremstå som én sag, selvom den kan omhandle flere forskellige typer af emner. Som eksempel kan nævnes en borger, der havde brug for vejledning til håndtering af en skilsmissesituation. Der blev vejledt om, hvor skilsmisse kunne ansøges, mulighed for opskrivning til bolig, samt mulighed for indskudslån, boligsikring og børneydelser for enlige forsørgere. Vejledning i det kommunale klagesystem Vejvisning i den kommunale organisering Total fordelt på centrer Center for Borgerservice Center for Familie og Unge Center for Job og Uddannelse Center for Kultur, Idræt og Sundhed Center for Plan og Miljø Center for Politik og Strategi Center for Skoler og Tilbud Center for Ældre og Handicap Center for Økonomi og Indkøb Ikke Fredensborg Kommune Total Figur: Vejledning i det kommunale klagesystem og vejvisning i den kommunale organisering fordelt på centrene Registreringen af vejlednings-/ og vejvisningssager er udtryk for den ekstra indgang til kommunen, som borgerrådgiverfunktionen også er ment til at være og har ofte en begrænset juridisk karakter. Registreringen dokumenterer de typer af sager, som Borgerrådgiveren egenhændigt varetager uden at involvere administrationen. Dog kan der forekomme henvendelser, hvor Borgerrådgiveren er nødt til at tage kontakt til centrene for at spørge ind til, hvor og hvem der behandler en given forespørgsel. Disse typer af henvendelser udgør 53 procent af det samlede antal henvendelser til Borgerrådgiveren. Området som Center for Borgerservice dækker, er det område hvor borgerne i størst omfang har haft brug for at blive vejledt eller få vejvisning, idet borgernes henvendelse om vejleding eller vejvisning i 38 procent af tilfældene har vedrørt Center for borgerservice. Det hænger formentlig sammen med, at Center for Borgerservice har de sagstyper og emner, der berører flest borgere, ligesom de i vid udstrækning også er borgernes første kontakt til kommunen. 18

20 Knap halvdelen af vejvisningssagerne henhører under Borgerservice, idet 15 ud af 32 henvendelser om vejvisning er registreret hos Borgerservice. Det er ikke muligt at sige noget entydigt om indholdet i de 32 vejvisningssager, men de er udtryk for at borgerne ikke ved, hvor i kommunen de skal rette henvendelse med deres forespørgsler. Igen skal det også ses i lyset af opgavetypen og de mange borgere, som centret betjener. Center for Borgerservice samt Center for Job og Uddannelse er på niveau med hinanden med henholdsvis syv og otte vejledningssager. De to centrer dækker tilsammen 58 procent af det samlede antal vejledningssager på i alt 26. Disse henvendelser omfatter sjældent mere enkle ekspeditionssager så som pas eller sygesikringskort. Der er derimod oftest tale om spørgsmål i relationen til beskæftigelses- eller ydelsesmæssige forhold af væsentlig betydning for den enkelte borger Konkrete klagesager fordelt på centrene Henvendelser kategoriseret som klager er sager, hvor borgerne fremsætter kritik af sagsbehandlingen, serviceniveauet eller den faktiske forvaltning i kommunen eller er utilfreds med en afgørelse eller indholdet i en afgørelse. Klagesager omhandler både klager håndteret hos Borgerrådgiveren gennem Styrket borgerkontakt eller den mere formaliseret klagesagsbehandling Videresendt af borgerrådgiver samt sager, hvor Borgerrådgiveren er orienteret om, at borgeren vil klage over et sagsforløb og endelig også klager, som afvises fordi de f. eks. ikke vedrører kommunen. Centrer Konkret klage Center for Borgerservice 13 Center for Familie og Unge 2 Center for Job og Uddannelse 14 Center for Plan og Miljø 8 Center for Politik og Strategi 2 Center for Skoler og Tilbud 2 Center for Ældre og Handicap 7 Ikke Fredensborg Kommune 3 Total 51 Figur: klager fordelt på centrer Hovedparten af klagerne er koncentreret på områderne Center for Borgerservice samt Center for Job og Uddannelse, der tilsammen har 27 ud af i alt 51 klager svarende til 53 procent af det samlede antal registrerede klager. Center for Plan og Miljø samt Center for Ældre og Handicap er på niveau med hinanden med henholdsvis otte og syv klager svarende til 29 procent af det samlede antal klager. Der er tale om et noget lavere niveau end centrene for Borgerservice samt Job og Uddannelse, idet det samlede antal klager for Center for Plan og Miljø samt Center for Ældre og Handicap udgør i alt 15 klager. De øvrige tre centrer er kun repræsenteret med to klager per center svarende til 4 procent af klagerne per center. 19

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Her er DIN Borgerrådgiver

Her er DIN Borgerrådgiver Her er DIN Borgerrådgiver 3. udgave, 2013 Borgerrådgiveren kan: hjælpe dig med at forstå din sag vejlede dig om klagemuligheder behandle din klage over sagsbehandlingen, ansattes optræden og udførelsen

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december)

Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december) Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december) 1 Forord Viborg den 11. maj 2015 Først og fremmest vil jeg gerne takke for den gode velkomst, som jeg har fået af borgere, samarbejdsparter og

Læs mere

Helsingør kommune. Borgerrådgiverens årsberetning 2013

Helsingør kommune. Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Helsingør kommune Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Borgerrådgiver Peter Korsgaard juni 2013 1 Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Borgerrådgiverens funktion og opgaver

Læs mere

Borgerrådgiverens årsrapport 2014

Borgerrådgiverens årsrapport 2014 Borgerrådgiverens årsrapport 2014 1 FORORD Dette er den tredje skriftlige årsrapport siden borgerrådgivningen i Odsherred Kommune den 1. august 2011 åbnede for henvendelser. Formålet med rapporten er først

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2014

Borgerrådgiverens beretning 2014 Borgerrådgiverens beretning 2014 Beretningen er baseret på henvendelser til Borgerrådgiveren i 2014 April 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 BERETNING 2014... 4 2.1 REGISTRERING AF HENVENDELSER... 4 2.2

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2. halvår 2012 Indholdsfortegnelse

Borgerrådgiverens beretning 2. halvår 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...2 Baggrund...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Organisering af borgerrådgivningsfunktionen...2 Generelt om aktiviteterne i anden halvdel

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24:

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24: Borgerrådgiveren NOTAT Dato 18-02-2011 Journalnr. 2011-4842 Notat om Borgerrådgiverens uafhængighed Generelt - formål og hensyn Borgerrådgiverens uafhængighed er en grundsten i Borgerrådgiverens virke

Læs mere

Forsidefotografi: Tulipantræ i Egedal Kommune (Foto: Egedal Kommune).

Forsidefotografi: Tulipantræ i Egedal Kommune (Foto: Egedal Kommune). Borgerrådgiverens beretning for 2012 Den 4. marts 2013. Sagsnr.: 13/7402. Dok.nr.: 3. Sagsbehandler: Michael Thomsen. Direkte tlf.: 72596226 E-mail: Borgerraadgiveren@egekom.dk Borgerrådgiverens beretning

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Referat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune

Referat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune Til Medlemmerne af Ligestillingsudvalget Udviklingsafdelingen Toftevej 43 Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Poul Veje Pedersen Direkte 7257 7457 pvp@jammerbugt.dk 28.

Læs mere

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder.

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder. Dagsorden til Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 2. december kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Charlotte og Bo. Til dette møde var også suppleant Bjarne Hansen indbudt. I Charlottes

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 102 Offentligt Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Dato for udsendelse Til Sagsnummer - Ansvarlig fagkontor Forfatter Resumé 1. november

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

Læs mere

hjælper dig gennem det kommunale system!

hjælper dig gennem det kommunale system! hjælper dig gennem det kommunale system! Borgerrådgiveren er til for dig: Har du brug for hjælp til at forstå en afgørelse fra Sønderborg Kommune, eller til at finde ud af hvordan du klager over en afgørelse?

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Borgerrådgiverens. årsberetning. September 2013 august 2014

Borgerrådgiverens. årsberetning. September 2013 august 2014 - Borgerrådgiverens årsberetning September 2013 august 2014 Indholdsfortegnelse FORORD 2013/2014:... 6 RESUME:... 8 FORMÅLET MED ÅRSBERETNINGEN... 12 1. STATISTIK... 12 1.1 Opmærksomhedspunkter ved læsning

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Centerrådet i Handicapcenter København. Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009

Centerrådet i Handicapcenter København. Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009 Centerrådet i Handicapcenter København Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009 Til stede: Momme Knudsen, Ingrid Hansen, Kirsten Danielsen, Bente Ullits Eckmann, Janne Sander, Frank Steffensen,

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Proces for ansættelse af direktører og centerchefer

Proces for ansættelse af direktører og centerchefer Center for Erhverv, Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 01.09.14 Proces for ansættelse af direktører og centerchefer I nærværende dokument er rekrutteringsprocessen for direktør- og

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Teksten kan ikke spænde over mere end en linje!

Teksten kan ikke spænde over mere end en linje! Teksten kan ikke spænde over mere end en linje! Borgerrådgiverens beretning 2014 Forord Borgerrådgiveren forelægger hvert år en kort beretning for Byrådet, hvor der redegøres for årets aktiviteter, herunder

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Borgervejlederfunktionen. Afrapportering

Borgervejlederfunktionen. Afrapportering Borgervejlederfunktionen Afrapportering 2007 Borgervejlederfunktionen blev etableret med virkning fra 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006. Der er til borgervejlederen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Borgervejlederfunktionen i Holbæk Kommune. Afrapportering juli kvartal 2009

Borgervejlederfunktionen i Holbæk Kommune. Afrapportering juli kvartal 2009 Borgervejlederfunktionen i Holbæk Kommune i det gamle Rådhus, Rådhusvej 1, 1. sal tv. - 4300 Holbæk Afrapportering juli kvartal 2009 Hermed borgervejledningens 3. kvartalsrapport til Byrådet. Borgervejledningens

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

BORGERRÅDGIVERENS KOMMUNIKATIONS- STRATEGI

BORGERRÅDGIVERENS KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 3 FORMÅLET MED BORGERRÅDGIVEREN 3. Formålet med Borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgerne og Københavns Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering.

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Forældrebetaling for anbragte børn og unge Nærværende orientering er udarbejdet på grund af den store opmærksomhed der i den seneste tid har været

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at en borgers anmodning om at få oplyst navnene på de medarbejdere, som havde deltaget i behandlingen af hans klage, skulle betragtes som en begæring om

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur 23. januar 2013 1. Indledning Nordfyns Kommune ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen har rettet henvendelse KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere