Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles udviklingsredegørelse for industriens område"

Transkript

1 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens Uddannelser (IU) udfører på tværs af de forskellige erhvervsuddannelser. Den fælles redegørelse fungerer som et supplement til de uddannelsesspecifikke udviklingsredegørelser, som er fremsendt af IU. Den fælles udviklingsredegørelse er udformet på vegne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Industriens Fællesudvalg, Det faglige udvalg for Teknisk designer uddannelsen, Det Faglige Udvalg for beklædning, Billedmediernes Faglige Udvalg, Det Faglige Udvalg for Digital Media, Det faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser og Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen. IU afdækker kompetencebehov til de enkelte erhvervsuddannelser og for nye uddannelser eller specialer. Behovsindsamlingen sker fra tværfaglige og brancherettede udviklingsprojekter og gennem en tæt sparring og behovsopfølgning med et udvalg af ressourcepersoner tilknyttet de faglige udvalg og gennem en løbende dialog med virksomheder, elever, lokale uddannelsesudvalg, erhvervsskoler samt andre vidensinstitutioner. IU har ansvaret for 44 selvstændige uddannelser, der tilsammen indeholder 83 specialer og 32 trin. Uddannelserne er beskrevet i bilag til indgangsbekendtgørelserne for de fire indgange: Produktion og udvikling; Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og it samt Medieproduktion. 1. Erhvervsmæssig udvikling på industriens område Danmark betragtes som et dyrt produktionsland, hvorfor virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten og kvaliteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark har tidligere kunnet kompensere for det høje omkostningsniveau ved at producere mange up market - og nicheprodukter, som via særlige egenskaber eller få direkte konkurrenter har kunnet oppebære højere priser 1. Men hvis Danmark fortsat skal gøre sig gældende, som produktionsland med et godt lønniveau, kræver det stor omstillingsparathed, fleksibilitet, viden 1 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012, og Dansk Metal: %20Danske%20varer%20storsælger.pdf; Side 1/9

2 og kompetencer 2. På industriens område er virksomheder inden for produktion og fremstilling stadig ramt af krisen 3 og virksomheder inden for det mere service orienterede område eks. personvognsmekanikere møder de samme betingelser på hjemmemarkedet 4. Virksomheder der opererer på hjemmemarkedet oplever også konkurrencen fra udenlandske produkter og har derfor samme fokus på produktivitet. Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på produkter og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer 5. Eksempelvis stiller teknologiudviklingen på industriens område store krav til medarbejderne, der skal udføre flere typer af arbejdsopgaver inden for håndtering af højteknologisk produktionsudstyr, såsom automatisering og robotteknologi, sikkerhed, kvalitetsstyring, computerstyring, produktivitetsudvikling (LEAN koncepter) service og vedligehold på høje niveauer. 2. Afdækning af kompetencer på industriens område CAP projekter IU har i år 2011/12 gennemført CAP - projektet Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Projektet viser, at virksomheder inden for både sundhedsteknologi- og fødevareindustri i fremtiden efterspørger faglærte medarbejdere på et højt fagligt niveau, og at netop de faglærtes høje kompetencer er en vigtig faktor for bevarelsen af industriproduktion i Danmark. IU har lavet en handlingsplan for, hvordan projektets konklusioner skal indarbejdes i udviklingen af de relevante industrielle erhvervsuddannelser. Som et konkret eksempel kan nævnes, at konklusionerne fra projektet har bidraget til udviklingen af en ny struktur på industrioperatøruddannelsen rettet mod fødevareindustrien. Af de øvrige CAP-projekter gennemført i 2011/12 er også projekterne Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) og Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej 2 DEA: 3 DI fødevarer: foedevarer.di.dk/.../omsaetningenfortsatpressetpaahjemmemarkedet 4 Jern og maskin Industrien, april 2012: 5 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012 Side 2/9

3 til videregående uddannelse interessante for industriens område. Disse projekter belyser, at kun et begrænset antal faglærte tager en videregående uddannelse. Projekterne peger på en række tiltag, der kan styrke de faglærtes videreuddannelsesfrekvens. De faglige udvalg, IU repræsenterer, lægger stor vægt på, at faglærte har gode og relevante videreuddannelsesmuligheder, og ser en styrkelse af EUD - uddannelsernes image og en tilrettelæggelse af uddannelserne, så de i højere grad også tiltrækker bogligt stærke unge, som nødvendige for, at flere faglærte i fremtiden vil tage en videregående uddannelse. Oprettelsen af de nye eux uddannelser er vigtige skridt i denne retning, og herudover har IU sat fokus på, at udvikle og tilbyde fag på højere niveau end det obligatoriske for at udfordre de talentfulde elever. Dette er områder, der arbejdes videre med i 2013, og konklusioner og anbefalinger fra de to ovenfor nævnte CAP - rapporter vil bl.a. indgå i dette arbejde. 3. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktik og skolepraktik Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på IU s hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På flere af de enkelte erhvervsuddannelser findes supplerende vejledningsværktøj til praktikvirksomhederne, med forklaringer til praktikopholdene i virksomhederne og erfaringerne fra dette materiale vil indgå i det fremtidige praktikpladsopsøgende arbejde. På industriens område er der fokus på opgaven med kvalitetssikring og - udvikling af skolepraktik og praktikbedømmelse. I praksis betyder det, at der er udarbejdet en handlingsplan for dialog og samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I forlængelse heraf er udviklet en ny håndbog til de Lokale Uddannelsesudvalg 6, som er udsendt til samtlige LUU medlemmer i de faglige udvalg tilknyttet IU. Desuden er der afholdt 4 regionale gå hjem møder for de Lokale Uddannelsesudvalg med henblik på at styrke dialogen og fokus på de mange opgaver om blandt andet kvalitet. Som nyt tiltag vil IU i 2012/2013 udsende nyhedsbreve til alle LUU repræsentanter med relevante fokusområder og inspirationsmateriale. 6 Side 3/9

4 Rigtig mange virksomheder på industriens område ønsker godkendelse, som praktikvirksomhed, og mange bliver besøgt af besigtigere fra egen branche, der informerer virksomhederne om det at have en elev. Besigtigerne er derfor gode ambassadører for virksomhed og elev. IU er i løbende kontakt med besigtigerne om udvikling af kvaliteten af ansøgningsskemaer samt information til virksomhederne omkring praktikken. Desuden følger IU projekterne om kvalitetsudvikling i skolepraktikken i de 21 nye praktikpladscentre. Specielt er her interesse for de projekter og modeller, der afprøver tilgange til at udnytte delkompetencer og muligheder gennem virksomhedsnetværk og kombinationsaftaler m.m., hvor administrationen ligger i praktikpladscentrene. En højnelse af image og kvalitet i skolepraktikken er nødvendig for elevernes fremtidige tilknytning til industrien. 4. Udvikling i praktikpladser på industriens område De faglige udvalg tager arbejdet med det praktikpladsfremmende arbejde meget alvorligt og arbejder seriøst på flere områder med at fremme virksomhedernes viden og kendskab til områdernes uddannelser, dels gennem de faglige udvalgs initiativer og dels ved at udbygge samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg. Industrien har ligesom andre uddannelsesområder oplevet et fald i antallet af praktikpladser som følge af den finansielle krise. Dette afspejles ved et stort fald i antallet af praktikpladser inden for industrien i Siden 2009 er antallet af indgåede praktikaftaler steget en smule til et niveau omkring ca praktikpladser. Samlet set har de faglige udvalg, IU repræsenterer, en forventning om, at antallet af praktikpladser på industriens område har fundet et niveau, der ikke ser ud til at ændre sig meget frem mod Det samlede antal indgåede uddannelsesaftaler for industriens uddannelser 2008 til 2011 samt IU s estimat for 2012 og 2013 kan ses i nedenstående skema. De specifikke tal fordelt på uddannelser ses i det vedlagte bilag 1. Total antal indgåede uddannelsesaftaler inden for industriens uddannelser Estimat 2012 Estimat Side 4/9

5 I dag oplever nogle af industriens uddannelsesområder, at det er svært at rekruttere elever. Samtidig er der et stort antal praktikplads søgende elever inden for industrien. IU ønsker derfor at se nærmere på datamaterialet for at systematisere og målrette de fremtidige initiativer mod uddannelser og områder med særlige udfordringer. Herunder bruge muligheden for at vejlede de praktikpladssøgende mod uddannelser med flere praktikpladsmuligheder. Med baggrund i datamaterialet vil der inden for udvalgte uddannelser og områder i løbet af foråret 2013 blive afholdt drøftelser med relevante LUU er og skoler. De demografisk betingede kompetencemangler kan få stor betydning for industrivirksomhederne, og IU har derfor i efteråret 2012 igangsat et projekt, der via bl.a. en grundig statistisk analyse skal belyse, hvor og inden for hvilke fagområder den største tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder vil finde sted, og hvilke kompetence- og uddannelsesbehov det vil skabe. Projektet finansieres af ministeriets midler til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne og har til formål at pege på, hvilke AMU - uddannelsesbehov der vil komme som konsekvens af den demografiske udvikling. Den viden, der indsamles i projektet, vil også kunne anvendes i det praktikpladsskabende arbejde. Tværgående praktikpladsfremmende aktiviteter IU opdaterer løbende sit vejledningsmateriale samt udsender nyheder til praktikvirksomheder på hjemmesiden med nyeste information, desuden vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål til det at tage en elev eller opnå godkendelse som praktikvirksomhed. Den elektroniske virksomheds godkendelse, (EVG) er en nem og tilgængelig central funktion, der løbende udvikles. Her kan virksomhederne let og hurtigt søge om at blive godkendt som praktikvirksomhed, og det digitale redskab sikrer en hurtig sagsbehandling og ajourføring af praktikvirksomheder på industriens område. Siden systemet blev indført i 2009 er der sket en positiv udvikling i antal behandlede ansøgninger, idet der i perioden 1/ / blev behandlet 1067 ansøgninger, mens der i perioden 1/ til 1/ blev til 1286 ansøgninger. Så alt i alt stiger interessen for elever i virksomhederne på industriens område. Et fortsat stabilt niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er en af forudsætningerne for at sikre nødvendige kompetencer på et højt fagligt niveau til industrien og dens medarbejdere. Derfor er skabelsen af flere praktikpladser fortsat et vigtigt indsatsområde for IU i 2013 og frem. Side 5/9

6 IU gennemfører en række konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter både som løbende aktiviteter og enkeltstående projekter. En del af de aktiviteter, der foregår i 2012 og 2013, beskrives nærmere nedenfor, her ud over arbejdes med yderligere praktikpladsskabende aktiviteter for 2013, som endnu ikke er endeligt beskrevet eller konkret fastlagt. Desuden har hvert enkelt fagligt udvalg aktiviteter på de enkelte uddannelser eller fælles for flere uddannelsesområder, som beskrives nærmere i de specifikke udviklingsredegørelser for hver enkelt uddannelse. Skabelsen af flere praktikpladser indgår desuden som en del af Industriens Overenskomst 2012, hvor organisationerne bag IU har aftalt, at ville gennemføre en fælles praktikpladskampagne. Det er endnu ikke fastlagt, hvorledes den fælles praktikpladskampagne skal udmøntes. Konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter: ML prisen fungerer som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien, som med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens uddannelsesudvalg. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. IU deltager ved DM i Skills med tre uddannelser: Klejnsmed, personvognsmekaniker og industritekniker. Her konkurrerer unge fra hele landet om at være de bedste inden for deres fag. Konkurrencen ligger placeret i januar og gennemføres årligt. Som noget nyt i 2013 deltager industriteknik i konkurrencen World Skills i Leipzig, som foregår i juli måned. Begge begivenheder synliggør de dygtige talenter og de kompetencer en målrettet uddannelse giver. Aktiviteterne nyder stor opmærksomhed og opbakning i branchen og bidrager positivt til uddannelsernes image, den større synlighed og medieomtale er med til at skabe flere praktikpladser til industrien. Flere virksomheder viser endvidere stor interesse for at rekruttere de meget dygtige lærlinge. Arbejdet med at fremme talentet og eliten inden for erhvervsuddannelserne har også ført til, at IU igangsatte et større markedsføringsprojekt med opsøgende personlige besøg i ca. 150 virksomheder. Målet var at informere virksomhederne om eux og mulighederne for at tage fag på højt niveau. Projektet er lavet på Side 6/9

7 tværs af uddannelser og faglige udvalg. Det konkrete resultat af projektet har været at oprette flere praktikaftaler til elever med talent og som er bogligt stærke. Finansiering af dette projekt sker med støtte fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Projektet er gennemført sommer 2012 og skal evalueres i efteråret På basis af projektets erfaringer tages der stilling til, hvilke initiativer IU kan anvende fremover i det praktikpladsopsøgende arbejde. For at tiltrække elever med interesse og færdigheder for de tekniske håndværk i industrien, vil Metalindustriens Uddannelsesudvalg udsende vejledende kompetence ark på de almene kompetencer på udvalgets uddannelser til UU-vejledere og erhvervsskoler. Da det vil kunne medvirke til gennem vejledning at skabe større afklaring om de kompetencer, der skal til for at gennemføre en teknisk uddannelse med en praktikplads i industriens virksomheder. Kompetencearkene er tænkt som et redskab til vejlederne, når de skal vurdere, planlægge og tilrettelægge det videre uddannelsesforløb for de unge. Samtidig er det tanken at bidrage til debatten om, hvordan vi målretter og styrker vejledningen til erhvervsuddannelserne. MI tror på, at en mere målrettet og styrket vejledning vil være med til at øge succesraten for de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse, og i sidste ende sikre, at langt flere unge end i dag opnår en erhvervsuddannelse som afsæt for job eller videre uddannelse. Inden for udvalgte områder udarbejder IU informations- og vejledningspjecer om de enkelte uddannelser, som bl.a. udsendes til virksomheder og kommende elever gennem skolerne og de lokale uddannelsesudvalg. Som tidligere nævnt udarbejdes også praktikvejledninger til virksomhederne, der har til formål at tydeliggøre, hvilke opgaver og ansvarsområder man har som praktikvirksomhed og inspirere til endnu bedre praktikforløb. Disse pjecer og vejledninger revideres i takt med at uddannelserne ændrer sig. IU har et nært samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, og har som nævnt udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmerne. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Fremadrettet fra efterår 2012 vil IU udsende målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bla. i form af gode eksempler og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. LUU erne har et nært samarbejde med skolerne, og meget af det praktikpladsopsøgende arbejde foregår gennem dialog mellem udvalget og skolen. De fagli- Side 7/9

8 ge udvalg i IU opfordrer LUU erne til at lave projekter, der via AER-midler vil understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde. IU søger også selvstændige AER projekter, hvor den praktikpladsopsøgende aktivitet foregår i samarbejde med flere LUU. Som en del af det kontinuerlige arbejde med LUU, ønsker IU at fremme dialogen om erfaringerne med AER-projekterne. Aktiviteten foregår løbende hen over året, da der er ansøgningsfrist både april og september til AER. Praktikpladsprisen har ligesom ML prisen og DM i Skills bidraget til imageopbyggelse omkring erhvervsuddannelserne. Praktikpladsprisen er en honorering af enkeltpersoner, virksomheder og skoler, der gør en ekstra indsats for at skabe praktikpladser. Uddelingen af priserne er foregået i , og formålet er, foruden den konkrete erkendtlighed overfor modtagerne, at sætte spot på oprettelsen af praktikpladser lokalt og nationalt. Der er i alt uddelt 50 priser. Denne aktivitet har resulteret i markant presseomtale i lokale og nationale medier. Praktikpladsprisen er sponsoreret af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. IU producerer, som opfølgning på projektet, en eksempelsamling med en præsentation af de gode praktikpladsfremmende initiativer, som vil blive anvendt til inspiration for fremtidige praktikpladsfremmende aktiviteter og i informationsmaterialer. IU har de sidste år gennem udvikling af fag og tilrettelæggelse af forløb samarbejdet omkring Centres of Excellence. Centrene er placeret flere steder i landet og tilbyder et elitelæringsmiljø, hvor lærlinge undervises på et højt fagligt niveau inden for cleantech og fremstilling. Centrenes formål er både at imødekomme virksomhedernes generelle behov for et højt fagligt niveau, men samtidig at tydeliggøre elevernes muligheder for at kunne tilegne sig teknisk viden på et højere niveau end i de ordinære forløb, og der i denne sammenhæng sat gang i udviklingen af fag på det højest mulige niveau inden for erhvervsuddannelserne. IU ser centrene som en mulighed for at tiltrække nye typer af virksomheder til erhvervsuddannelsessystemet samt skabe interesse hos praktikgodkendte virksomheder, der har været tilbageholdende med at være aktive praktikvirksomheder. IU støtter projekterne gennem sparring og udviklingsarbejde, samarbejdet er løbende og fortætter også i 2012 og IU har skabt forskellige netværkssammenhænge, hvor der også udveksles erfaringer omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Netværkene er oprettet f.eks. blandt undervisere inden for uddannelserne eller gennem en skolekontaktgruppe bestående af skoleledere. Netværkene mødes flere gange om året Side 8/9

9 med sekretariatets konsulenter. Dette arbejde er løbende og fortsætter også i 2012 og Specifikke udviklingsredegørelser For mere specifikke fakta om den enkelte erhvervsuddannelse og uddannelsesområde henvises til det enkelte specifikke områdes udviklingsredegørelse, som følger herefter. Side 9/9

10 Bilag 1 til Fælles Udviklingsredegørelse Revideret estimat for indgåede uddannelsesaftaler på uddannelser - industriens område 2012 og i reelle tal Estimat 2012 Estimat 2013 Automatik- og procesuddannelsen Beklædningshåndværker (kvote) Beslagsmed Bådmekaniker Cykel og motoruddannelsen CNC - tekniker Data og kommunikationsuddannelsen Digital Media (kvote) Elektronik og svagstrømsuddannelenfagtekniker Elektronikoperatør Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen (kvote) Finmekaniker Flymekaniker Forsyningsoperatør Fotograf (kvote) Frontline radio/tv supporter Frontline PC supporter Guld- og sølvsmed (Ædelsmed) (kvote) Industrioperatør Industritekniker Karrosseriuddannelsen Køletekniker Mekaniker Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker Maritime håndværksfag Metalsmed Modelsnedker 1 Overfladebehandler Oliefyrstekniker Plastmager Procesoperatør Produktør Skibsmekaniker Skibsmontør Skibstekniker Smed

11 Støberitekniker Teater- og udstillings- og eventtekniker (kvote) Teknisk designer Vindmølleoperatør Værktøjsuddannelsen Total Kilde: Praktikpladsstatistik MBU (reele tal)

12

13 Det Faglige Udvalg for Beklædning 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** 84 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,45 0,4 0,57 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,3 0,42 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering Grundet den globale økonomiske krise er danske forbrugere blevet mere økonomiske bevidste i relation til køb af tøj. Mange mindre detailbutikker som handler med modetøj har måttet dreje nøglen om,

14 og de danske forbrugere handler i stigende grad tøj i kædebutikker, som typisk har fokus på value for money. Dette har stor konsekvens for de beklædningsvirksomheder, som primært omsætter til hjemmemarkedet. Tendensen er her, at de virksomheder, som enten satser på dyre produkter af høj kvalitet eller satser på billige produkter med høj fornemmelse for aktuelle stiltrends klarer sig bedre. Der er en polarisering i markedet som også stiller krav til beklædning virksomhedernes strategi i forhold til kundesegmentering og designprofil. Den del af de danske modevirksomheder der satser på eksport har samlet set oplevet en markant fremgang i perioden Således har der været en stigning i den samlede eksport på 26,6% i perioden , hvis 2009 tages som udgangspunkt 1. Det er særligt de store nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Holland, der dominerer eksporten og trækker omsætningen op. Eksporten til BRIK landene trækker også op, omend det stadig repræsenterer en relativ lille del af den samlede eksport af modeprodukter til udlandet. Det er fortsat kun et fåtal af de danske virksomheder inden for beklædningsbranchen, som har tyngden til at slå igennem på i disse markeder 2. Inden for pelsområdet har Danmark en solid position i forhold til at leverer pels af høj kvalitet til verdensmarkedet. Den danske pelsbranche oplever en stigende efterspørgsel på pels fra særligt Kina, og der arbejdes med udvidelse af forretningsområder i relation til design- og fremstilling af pelsprodukter. Dette for at øge værditilvæksten hos de danske pelsvirksomheder. Dette forventes også at kunne få betydning for tilrettelæggelsen og indholdet af beklædningshåndværkeruddannelsen fremadrettet. Teknologiudvikling Beklædningsbranchen er gennem forbrug af tekstiler ansvarlig for 3-8 % af de samlede miljøbelastninger ved forbrug i Europa, set i et livscyklusperspektiv (procenter svinger pga. forskellige opgørelsesmetoder). Der er stor fokus på bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed som en del af beklædningsvirksomhedernes brand. Arbejdet med bæredygtighed stiller store krav til dokumentation af alle processer og viden om relevante standarder i forhold til arbejdskraft, kemikalier og ydre miljø. Den stigende fokus på bæredygtighed øger også branchens fokus på genanvendelse af tekstiler, som enten kasseres i produktion eller kasseres af slutbruger. Der er dels mere fokus på brug af sekundære tekstilprodukter ved fremstilling af nye tekstiler (f.eks. fleece foringer fremstillet af genavendte tekstiler), dels er der fokus på, hvordan man gennem materialevalg og design kan øge produktets genanvendelighed efter konsumbrug (post-consumer products) 3. Disse to tendenser forventes også at afspejle sig i indholdet af flere af beklædningshåndværkeruddannelsens fagområder. Virksomhedernes udvikling De mindre danske producenter af modetøj har efter krisen oplevet, at konkurrencen er blevet hård, og at man for at overleve må samarbejde med andre mindre virksomheder for at kunne gøre sig gældende 1 Dansk Mode og Tekstil, se: branche%20-% ashx 2 Dansk Mode og Tekstil 1. august 2011, se: %20Den%20danske%20modebranche%20August% ashx 3 Force Technology (marts 2012): GAPS i genanvendelsesprocesser, s.5-14

15 på et marked, der i stigende grad domineres af store spillere i form af kædebutikker. De mindre modevirksomheder er pga. konkurrencesituationen stærkt ansporet til at tænke i nye forretningsmodeller, hvilke også kan have en afsmittende effekt på hvilken forretningsmæssige modeller der indgår i undervisningen på beklædningshåndværker-uddannelsen. Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i branchen også fremover vil have brug for faglært arbejdskraft i form af beklædningshåndværkere. Endvidere er der også stor efterspørgsel på designteknologer, som omkring 25% af de færdigudlærte beklædningshåndværkere videreuddanner sig til. Udviklingstendenser på tilgrænsende uddannelsesområder Udvalget udvikler løbende nye AMU kurser, som kan sikre de færdigudlærte og ikke-faglærte medarbejdere en opdateret viden inden for dokumentation, bæredygtig tekstilfremstilling, design mm. Der er løbende opmærksomhed på, hvorvidt der er basis for at tilknytte nogle af de udviklede AMU kurser som valgfrie specialefag på beklædningshåndværkeruddannelsen. Udviklingen i nøgletallene Det fremgår af nøgletallene, at der har været en meget ujævn udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden Dette kan forklares med, at branchen er meget konjunkturfølsom og dermed påvirkes kraftigt af udsving i den nationale og internationale økonomi. Den seneste statistik fra Danmark Statistik viser, at beklædningsbranche har oplevet fremgang i omsætningen og eksporten de i perioden Dette peger i retning af, at branchen er inde i en gunstig periode. Det Faglige Udvalg for Beklædning forventer, at den positive udvikling har en afsmittende effekt på antallet af praktikpladser i branchen i de kommende år. Yderligere kommentarer Udvalget har henover foråret 2012 analyseret beklædningshåndværkeruddannelsens potentiale i forhold til at fremme elevernes innovative kompetencer. Konklusionen på denne analyse er, at uddannelsen via de faglige kompetencemål på mange måder understøtter innovation. Udvalget finder derfor ikke anledning til at ændre i de faglige mål i uddannelsen. For at fremme innovation som en del af den faglige undervisning har udvalget besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af udvalgsmedlemmer og uddannelsens faglærer, som har til formål at udarbejde mere konkrete forslag til, hvordan eleverne via brug af nye materialer som pels kan få mulighed for at arbejde mere innovativt i design- og fremstillingsprocesserne 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har ikke identificeret nye behov i forhold til revision/omlægning af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

16 Det Faglige Udvalg har tæt kontakt med de lokale uddannelsesudvalg og har gode erfaringer med at udbrede gode initiativer omkring kvalitetssikringen af ordinær praktik og SKP fra ét LUU til de andre skoler. Det Faglige Udvalg har en løbende dialog med områdets skuemestre omkring kvaliteten af uddannelsen. Der afholdes jævnligt censorkonferencer, hvor der erfaringsudveksles omkring kvaliteten af elevernes svendeprøver og herudfra udvikles der løbende retningslinjer for bl.a. kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget ha implementeret de ændringer til uddannelsesordning, der blev indstillet i udviklingsredegørelsen for Ændringerne er gældende fra 15. juli Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Udvalget konstaterer, at uddannelsens færdigudlærte har en høj videreuddannelsesfrekvens. I 2010 var videreuddannelsesfrekvensen på 25%. Det Faglige Udvalg vurderer derfor, at CAP rapporternes anbefalinger i relation til at øge overgangen til videregående uddannelser er af mindre relevans for netop beklædningshåndværkeruddannelsen, da der netop her er stor tradition for at videreuddannelse. 8. Trin i uddannelsen Det Faglige Udvalg vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trindeling i forhold til, i hvilket omfang trinnet anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Beklædningshåndværkeruddannelsen har i dag 298 godkendte praktikpladser. Udvalget forventer, at der på baggrund af de planlagte aktiviteter kan skaffes ekstra praktikpladsaftaler i 2013 og 8-10 praktikaftaler i hver af de kommende 2 år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2013 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget ønsker at i samarbejde med uddannelsens skoler og lokale uddannelsesudvalg at lave henvendelser til tre grupper af virksomheder: 4 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

17 1. Ikke- godkendte virksomheder inden for tekstil- og beklædningsbranchen 2. Godkendte virksomheder uden elever 3. Godkendte virksomheder med elever Henvendelsen til de tre grupper af virksomheder vil være forskellig Afholdelse af fælles konference i januar 2013: Deltagere: skolernes faglærer og praktikpladskonsulenter med kendskab til branchen; fagligt udvalg, LUU medlemmer. På konferencen vil følgende emner blive behandlet: Afklaring om hvem der henvender sig til hvilke virksomheder hvornår Kvalificering af henvendelsesstrategi for de tre typer af virksomheder Træning i praktikpladsopsøgning for LUU medlemmer Opfølgning på konferencens henvendelsesstrategier august 2013 Status på hvilke virksomheder der er blevet kontaktet hvornår Vurdering af om, om der er virksomheder som skal kontaktes på ny Midtvejs-evaluering på om der er skabt resultater i form af flere praktikpladsaftaler Afrapportering af 1. års aktiviteter december 2013 Status på antal henvendelser til de tre segmenter af virksomheder Evaluering af resultaterne i forhold til skabelse af praktikpladser hos de tre typer af virksomheder Behandling på FU møde 1. kvartal 2014 mhp. vedtagelse af fremadrettet handlingsplan 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget støtter lokalt initierede AER projektansøgninger. Herudover vurderer udvalget løbende om der behov for at udvalget selv ansøger AER midler og kører en mere centralt funderet praktikpladskampagne. Det faglige udvalg vil i januar 2013 invitere LUU medlemmer til fælles konference om det praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg vil i august 2013 involvere LUU medlemmerne i midtvejsevalueringen af de valgte praktikpladsopsøgende strategier Det faglige udvalg planlægger afholdelse af dialogmøde med LUU medlemmer i september/oktober 2013 med henblik på at drøfte fremtidig samarbejdsaktiviteter for det praktikpladsopsøgende arbejde i LUU og FU:

18

19 Billedmediernes Faglige Udvalg 17. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Film og TV - produktionsuddannelsen (FTP) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,6 0,72 0,58 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,04 0,03 0,03 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? FTP samt film- og tv-assistentuddannelsen agerer på et internationalt marked og film- og TV industrien arbejder både nationalt og internationalt. Branchen arbejder og samarbejder inter-

20 nationalt, hvorfor FTP og assistenterne skal kunne lave optagelser i udlandet. Flere færdiguddannede FTP og assistenter tager til udlandet efter endt uddannelse. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udstyret udvikler sig løbende, desuden er nye teknologier som HD, 3 D samt holografi blevet en del af FTP og assistenternes arbejdsområder både nationalt og internationalt. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen indgår uddannelsesaftaler med elever efter grundforløbet, fordi de ønsker meget målrettede og motiverede elever, der har kendskab til faget, da mange virksomheder er mindre eller enkeltmandsvirksomheder. Branchens mindre filmproducenter er meget konjunktur følsomme og har derfor taget den korte uddannelsesaftale til sig, som løbende forlænges eller senere resulterer i en ordinær uddannelsesaftale. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Beskæftigelsesfrekvensen for FTP uddannede er faldet i 2011, fordi branchen i forlængelse af krisen har ændret praksis og nu bruger flere freelancer og timelønnede til opgaver. Derfor nedsætter mange færdiguddannede FTP er sig som selvstændige eller freelance. I ministeriets tal til REU fra september 2011 (sags nr.:168.83j.261) ses det, at FTP har en selvstændighedsgrad på 0,1749 og er ét fag med høj selvstændighedsgrad. Udvalget vurderer, at der er et behov for omkring færdiguddannede FTP, for at dække branchens rekrutteringsbehov. Det faglige udvalg forventer, at behovet for færdiguddannede alt andet lige vil holde dette niveau inden for en længere fremtidig periode. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Vælger FTP at læse videre er der en professionsbachelor i TV og medietilrettelæggelse, multimediedesigner eller flere uddannelser på filmskolen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Indgåelsen af uddannelsesaftaler lå i 2011 på et lidt lavere niveau end tidlige, hvilket skyldes, at krisen ikke har sluppet sit tag i branchen. Branchen ser nu mere positivt på fremtiden og Film og TV branchen har meddelt, at de igen tager fuldt ind af elever og desuden ses det, at flere nye virksomheder ønsker godkendelse som praktikvirksomhed. Det faglige udvalg kan se at 6 elever i 2011 er praktikpladssøgende, desværre er det sådan at ikke alle elever vil kunne finde praktikpladser, da de ikke kan finde en virksomhed, hvor deres kvalifikationer matcher. Der ud over er branchen præget af mindre virksomheder, der af og til går konkurs, hvorfor en elev i virksomheden skal finde ny læreplads. - Yderligere kommentarer:

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C.

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C. København den 28. april 2010 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Skrædderlaugs-repræsentant: Johnny Wichmann Afbud Dorte Junker (Dansk Mode og Textil) 3F-repræsentanter: Connie Sørensen

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft - Værd at vide, når I gerne vil ansætte en elev tjek mere her! sde.dk/virksomhed Få et overblik over jeres muligheder Skal virksomheden godkendes som lærested?

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Som bilag til referatet er vedlagt deltagerliste med kontaktoplysninger fra det fælles udvalgsmøde mellem

Læs mere

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 25. august 2010 J.nr. 067.86G.121 Baggrund I aftale om flere unge i uddannelse og job fra 5. november 2009 fremgår det, at Aftaleparterne

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

El-nyhedsbrev juni 2014

El-nyhedsbrev juni 2014 El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat El-nyhedsbrev juni 2014 Velkommen til EVU s nyhedsbrev Tak, fordi du læser EVU s nye nyhedsbrev. Nyhedsbrevet holder dig opdateret om nye initiativer, tjenester

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc VFU I udlandet MiniMerc Indhold: 1. Kort præsentation af MiniMerc 2. VFU i udlandet det praktiske 3. Elevkompetencer og forudsætninger 4. Erfaringer og effekt 5. Udfordringer og barrierer Mission MiniMerc

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere