Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013"

Transkript

1 Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013 Uddrag fra rapport koordineret af Eurodad Vi giver med den ene hånd og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013

2 Dette er uddrag af en rapport, hvis tilblivelse er koordineret af Eurodad med bidrag fra civilsamfundsorganisationer fra 13 lande i Europa: Christian Aid (England), Christian Aid Irland, CCFD-Terre Solidaire (Frankrig), Debt and Development Coalition Irland (DDCI) (Ireland), Demnet (Hungary) and Ekvilib (Slovenia), Forum Syd (Sweden), Glopolis (Czech Republic), Ibis (Denmark), Kepa (Finland), Oxfam France (Frankrige), Oxfam Intermon (Spanien), Re:Common (Italien) and the Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO) (Holland). Hvert landekapitel er skrevet og under ansvar af den partner, der hører til i landet (undtagen Luxemborg der er skrevet af Eurodad), og afspejler ikke resten af projektpartnernes holdninger. For yderligere oplysninger kontakt Eurodad: Eurodad Rue d Edimbourg, Mundo B building (3rd floor) 1050 Ixelles, Brussels Belgium tel: +32 (0) e-fax: +32 (0) Design by: Christian Aid Copy editing: Vicky Anning The authors believe all of the details in this report to be factually accurate and current as of 15 November The report has been produced with the financial assistance of the European Union and Norad. The contents of this publication are the sole responsibility of Eurodad and the authors of this report and can in no way be taken to reflect the views of the funders. Vi giver med en hånd og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande

3 Resumé Den skattemæssige kapitalflugt er et stort problem verden over, men i særdeleshed for verdens fattigste der hvert år mister milliarder af Euro, som følge af denne praksis. I Europa estimeres det at tabte skatteindtægter årligt beløber sig på omkring 1000 milliarder Euro. For udviklingslandenes vedkommende forsvinder der hvert år omkring 660 og 870 milliarder Euro primært som følge af multinationale selskabers skatteunddragelse. Civilsamfundsorganisationer (CSO'er) i 13 Europæiske lande har i samarbejde produceret denne rapport den første af tre, over de næste tre år. I rapporten undersøger organisationerne deres respektive landes politik på skatte- og kapitalflugtsområdet; hvilke midler deres regeringer tager i brug for at bekæmpe hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skattesvig; samt landets indstilling overfor at lovgive imod problemet i EU. Organisationerne fremhæver de Europæiske lederes fremskridt og mangler på dette felt, og præsenterer en videre vej frem. Rapporten konkluderer at der er et betydeligt spring fra politikernes progressive retorik, til de tiltag der rent faktisk tages imod kapitalflugten. Dette rammer særlig hårdt i udviklingslandene. Konkret konstaterer rapporten: At ingen af de adspurgte regeringer har implementeret et krav om fuld land-for-land rapportering af regnskaber for multinationale selskaber, og formår derfor ikke at skabe tilstrækkelig skattemæssig transparens. At hoveddelen af de adspurgte regeringer er tøvende overfor at etablere offentligt tilgængelige registre, over selskaber og fondes reelle ejere. At det fornødne data til at overvåge den information som regeringer udveksler i skattesager, er sjældent offentligt tilgængelig. Rapporten finder desuden at lande fra det globale syd kun perifært inddrages i denne informationsudvekling. At ingen af de adspurgte regeringer støtter et forslag om at inkludere udviklingslandene i de politiske processer på skatteområdet. Alle støtter de EU's position, hvilket er, at OECD (Organization for Economic Cooperation and Development) bør være det primære beslutningstagende forum. Dette på trods af OECD's tvivlsomme legitimitet på dette område, samt manglen på indflydelse fra landene i Syd. Global oversigt Rapporten begynder med en global oversigt over problemets omfang, samt de alvorlige konsekvenser det har for den globale indsats mod fattigdom i verdens udviklingslande. Dernæst undersøger den nogle af de muligheder der forelægger, for at bekæmpe kapitalflugten. Det er i dag de rigeste lande nogle af hvilke er, eller indeholder, skattely der styrer debatten om kapitalflugt gennem G20 og OECD. Som rapporten vil vise, er der dog markante politiske fremskridt der kan opnås igennem EU med tilstrækkelig opbakning fra medlemslandene. Det globale oversigtskapitel peger desuden på betydningen af at sikre, at lovgivningen stemmer overens med og støtter de internationale forpligtelser for at udrydde fattigdom. Endelig understreges det, at for at opnå reel indflydelse er det af afgørende betydning, at regeringerne i de fattigste lande i verden har en reel beslutningskompetence, og er centrale deltagere i at finde løsninger i de kommende år. Nationale evalueringer Hvert af de nationale kapitler etablerer en oversigt over landes politiske position i forhold til skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Hvert kapitel kortlægger også landets indstilling til nuværende politiske processer, globalt og i EU. Højt profilerede eksempler på skatteunddragelse undersøges, hvilket i visse tilfælde har ført til politisk fremgang i kampen mod skatterelateret kapitalflugt. Der fremhæves dog også alvorlige uoverensstemmelser mellem regeringers retorik, og den førte politik. For eksempel har det politiske fokus i England på trods af progressiv retorik omhandlende økonomisk samarbejde været at sikre det mest 'konkurrencedygtige' skattesystem i G20. Anden del af de nationale kapitler gennemgår reguleringen af hvidvaskning, herunder resultaterne af de seneste evalueringer fra FATF (Financial Action Task Force). Det undersøges her hvordan de forskellige indsatser på dette område er struktureret, på tværs af de involverede ministerier, samt hvilken lovgivning hvidvasknings af afkastet fra skatteunddragelse, falder ind under. I den tredje del undersøges graden af transparens på nationalt niveau, i forhold til selskabers skattebetaling, reelle ejerskab, samt land-for-land Vi giver med en hånd og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande

4 rapportering. De fleste adspurgte regeringer har etableret registre, eller lignende strukturer, til at indfange information omkring selskabers ejerskab. Alternativt bestyres dette af landets banker, men uanset metoden er informationerne sjældent tilgængelige for offentligheden. I kapitlernes fjerde del belyses de individuelle landes indstilling til 3 specifikke lovforslag der er til forhandling i EU, netop nu: 1. Offentlig adgang til information of selskabers reelle ejere, i den fjerde revision af EU's Hvidvaskningsdirektiv. 2. Skatteunddragelse som førforbrydelse for hvidvaskning, i den fjerde revision af EU's Hvidvaskningsdirektiv. 3. Land-for-land rapportering for store selskaber, som led i den fortsatte revision af Regnskabsdirektivet. Blandt de adspurgte regeringer er der delte meninger om disse direktiver. De fleste regeringer anerkender behovet for større gennemsigtighed i forbindelse med identifikation af selskaber og fondes reelle ejere, men anerkender ikke de betydelige fordele ved at gøre denne information offentligt tilgængelig. Med hensyn til at gøre skatteunddragelse til en førforbrydelse for hvidvaskning, viser rapporten at de fleste landes lovgivning allerede stemmer overens med dette mål, og hoveddelen støtter også op om at indskrive det i den fjerde revision af Hvidvaskningsdirektivet. Frankrig går ind for at vedtage en EU regulering, der vil gøre det lovpligtigt for alle større selskaber at rapportere på land-for-land basis. Dette er der dog kun få andre lande der støtter, og ingen af dem kæmper aktivt for at få det indført, nationalt eller i EU. Rapporten viser desuden at, mens et mindre antal regeringer anerkender vigtigheden i at inkludere verdens udviklingslande i den politiske proces omkring økonomisk transparens, er der ingen af de adspurgte der støtter oprettelsen af et FN organ, med det specifikke formål at bekæmpe kapitalflugt. Som det sidste undersøger de national kapitler hvert lands tilgang til skatterelateret kapitalflugt, gennem deres udviklingsbistand. Udviklingsstrategierne i visse lande anerkender fordelen ved at styrke udviklingslandenes egen indtjening, og at kapitalflugten underminerer sådanne initiativer. I nogle lande er finansministeriet endda engageret politisk i tilrettelæggelsen af udviklingsbistanden, omend med blandede resultater, men i de fleste tilfælde er det slået fuldstændig fejl at indføre skatteretfærdighed i planlægningen af udviklingsprojekter. I de værste tilfælde modarbejdes udviklingspolitikken aktivt af landets skattepolitik. Med andre ord; EU's medlemslande giver med den ene hånd, og tager med den anden. Anbefalinger Denne rapport opfordrer alle EU's medlemslande til at: Vedtage i EU, at der skal etableres offentligt tilgængelige registre over selskaber og fondes reelle ejere. Afkræve fuld land-for-land rapportering af alle større selskaber 1, hvilket skal inkludere: En global oversigt over selskabet (eller koncernen): Navnet på hvert land hvori det opererer, samt navnene på alle søster- og datterselskaber der opererer i det pågældende land. Koncernens finansielle resultater i hvert af de lande hvori den opererer, med en distinktion mellem interne og eksterne handler, herunder profit, salg, indkøb og lønomkostninger. Alle aktiver, dvs. alle ejendomme selskabet ejer i landet, deres værdi, samt vedligeholdelsesomkostninger. Skatteoplysninger, dvs. det skattepligtige beløb, samt hvad der reelt er blevet betalt for hver enkelt skat. 4

5 Gøre skatteunddragelse til en førforbrydelse for hvidvaskning. Udvikle mekanismer til at måle virkningen af den skatterelaterede kapitalflugt på udviklingslandene, samt udføre en 'spillover' analyse af deres nationale skattepolitik med henblik på at styrke sammenhængen i den globale udvikling. udfordringer, der betyder noget for os alle sammen. Skattepligtige overskud flyttes gennem skattely og sløres af uigennemsigtige selskabsstrukturer, for at muliggøre en effektiv nul-beskatning. Dette udhuler det nationale beskatningsgrundlag ved at mindske skatteindtægter, og skaber reelle problemer for vores samfund, der afhænger af disse midler til at finansiere offentlige ydelser. Vi opfordrer videre de Europæiske regeringer til at: Proaktivt støtte op om oprettelsen af en global standard for automatisk informationsudveksling, med en tilhørende overgangsperiode for udviklingslande, der ikke på nuværende tidspunkt kan levere de nødvendige oplysninger, grundet mangel på administrativ kapacitet. Foretage en grundig undersøgelse, i fællesskab med udviklingslandene, af fortjenester, risici og muligheder for mere fundamentale alternativer til det nuværende internationale skattesystem, såsom enhedsbeskatning, med særlig vægt på de sandsynlige virkninger af disse alternativer på udviklingslandene. Etablere et mellemstatsligt skatteforum under FN. Dette forum bør fungere som det besluttende organ på skattepolitiske beslutningsprocesser og sikre, at udviklingslandene kan deltage på lige fod, i den globale reform af de eksisterende internationale skatteregler. Det globale perspektiv Alt imens verden kæmper med den økonomiske krise, bevæges store mængder livsvigtig kapital ud verdens fattigste lande, via den skatterelaterede kapitalflugt. Denne kapital flyttes til skattely eller gemmes på private bankkonti, i nogle af verdens rigeste lande. Denne massive pengestrøm fra de fattige til de rige overstiger markant den samlede globale udviklingsbistand, som samtidig er faldende. Skatteunddragelse og skattesvig er globale Europa-Kommissionen estimerer at skatteunddragelse står for et årligt tab på 1 billion Euro, bare i Europa. 2 I verdens udviklingslande siger et konservativt skøn at der forsvinder mellem 660 og 870 milliarder Euro om året, som følge af ulovlig kapitalflugt og herunder primært skatteunddragelse. 3 Dette skøn medregner ikke selskaber der, gennem korruption eller strategiske aftaler, formår at undgå overhovedet at blive afkrævet en skattebetaling. 4 Organisationen Christian Aid anslår at udviklingslandenes omkostninger, som følge af bare to slags skatteunddragelse transfer mispricing og falsk fakturering løber op i godt 100 milliarder Euro om året. Dette er mere end hvad disse lande modtager årligt i udviklingsbistand. 5 Bistanden forbliver et vigtigt middel i kampen mod fattigdom, men hvis det var muligt at indfange de astronomiske beløb der tabes i skat, kunne det give disse lande en reel chance for at komme på fode. Til en sammenligning estimeres det at omkostningerne forbundet med at forebygge, diagnosticere og behandle malaria globalt, vil være omkring 3.8 milliarder Euro om året. Som det ser ud lige nu, afsættes mindre end halvdelen af disse penge, på trods af at malaria er en af de førende årsager til børnedødelighed i verdens udviklingslande, og at FN advarer om en seriøs risiko for en kommende epidemi. 6 Mere generelt står udviklingslandene overfor et finansieringsunderskud på over 112 milliarder Euro årligt, for at kunne opfylde de udviklingsmål der blev sat ved årtusindeskiftet (Millennium Development Goals), og som skal sørge for basale sociale goder, så som uddannelse, sundhed, vand og sanitet, samt fødevaresikkerhed. 7 5

6 Finanskrise og økonomiske stramninger I øjeblikket kæmper de fleste af verdens regeringer med at generere nok skatteindtægter, som krisen fortsætter med at give genlyd på tværs af kloden. En nylig undersøgelse foretaget af Initiative for Policy Dialogue and the South Centre, fandt at omkring 80 % af verdens befolkning vil opleve stramninger i deres økonomi i 2013, og at dette tal forventes at vokse til 90 % i Undersøgelse viser desuden at den økonomiske situation ser værst ud på den sydlige halvkugle. 8 Situationen lige nu er at 98 lande er i gang med, eller overvejer, at indføre et lønningsloft, samt at gennemføre nedskæringer, blandt andet indenfor uddannelses- og sundhedssektoren; 86 arbejder på pensionsreformer; 80 lande er i gang med at gentænke deres sociale sikkerhedsnet; og 100 lande er ved at revidere og reducere deres statslige tilskud, blandt andet til fødevarer. 9 Imens forsvinder der stadig enorme summer som følge af skatteunddragelse og skattesvig. I takt med at flertallet bliver fattigere bliver de allerrigeste rigere, ved at omgå skatten. Hvem betaler skat? Regeringers indtægter fra skat falder når økonomiske kriser indtræffer. Dette lægger et øget pres på finansieringen af essentielle ydelser, og vedligeholdelsen af veje, skoler, offentlige bygninger og infrastruktur. Uanset om et land er rigt eller fattigt, er skatter et uvurderligt middel til effektiv regeringsførelse, og danner desuden en gensidig forpligtelse mellem borgeren og samfundet. Skattebetaling udgør samfundets fundament, og er en grundlæggende pligt. At omgå sin skattebetaling, uanset om man bevæger sig indenfor eller udenfor lovens rammer, er en fundamentalt anti-social handling. Ifølge Eurostats vurdering af de skattemæssige tendenser i EU, fra 2013, kommer næsten halvdelen af de 27 medlemsstaters skatteindtægter (Kroatien ikke medregnet) fra en beskatning af arbejde, og omkring en tredjedel fra beskatning af forbrug, herunder moms. Beskatning af kapital står for omkring en femtedel af Europas skatteindtægter. 10 På globalt niveau er forbrugsbeskatning, så som moms og GST (Goods and Services Tax) beskatning, vokset dramatisk, både i omfang og i forhold til hvor mange lande der benytter det (150 lande) 11, mens selskabsskatter er støt faldende alle steder pånær Afrika. 12 Forbrugsbeskatning rammer de fattige disproportionalt hårdt, fordi det handler om en større del af deres relative indtægt penge de primært bruger på mad og dagligvarer. For verdens fattigste kan et forøget skattebidrag gøre en stor forskel, direkte og indirekte, på deres levestandard og fødevaresikkerhed. Og hvem betaler ikke skat? Der har været opmærksomhed på det seneste, omkring multinationale selskaber der unddrager sig deres skat, og store mærker, herunder Starbucks, Google, Amazon og Apple har fået hård kritik. På tværs af Europa har der lydt ramaskrig, ovenpå mediernes afsløring af Starbucks, der kun har betalt 1 % i skat, af de 3.5 milliarder Euro, de har tjent i England siden Multinationale selskabers kreative midler til at omgå en retfærdig skattebetaling giver anledning til bekymring, fordi det betyder at skattebyrden falder disproportionalt andetsteds. Desuden medvirker det til at dræne svage stater, og tvinge dem ud i økonomiske stramninger, på befolkningens bekostning. Det er hovedsageligt multinationale selskaber der drager nytte af en såkaldt aggressiv skatteplanlægning på tværs af landegrænser. Små og mellemstore virksomheder kan ikke konkurrere med denne praksis, fordi de sjældent har midlerne til at udlicitere deres skatteplanlægning til eksperter, eller simpelthen fordi deres geografiske placering ikke gør det muligt at flytte penge rundt på tværs af grænser. De fleste familieejede virksomheder opererer udelukkende indenfor grænserne af en indenlandsk økonomi og kan ikke 6

7 deltage i disse former for skattekonkurrence. Selvom ikke alle selskaber er implicerede i denne praksis, påvirker det alle lande i verden. Udviklingslandene kæmper med de multinationale selskabers skattesvig præcis ligesom de udviklede lande. Påvirkningen er dog mere direkte i verdens fattigste lande, hvor de økonomiske stramninger mærkes umiddelbart af de befolkninger der er fuldstændig afhængige af deres regering, for basale sociale ydelser. Udover de store selskaber har der også været et øget fokus på de superrige individer, der profiterer på skatteunddragelse og gemmer deres rigdom i skattely. I foråret 2013 stod verden vidne til en syndflod af skandaler, der afslørede milliarder af dollars gemt væk i skattely verden over. The International Consortium of Investigative Journalists havde gravet sig igennem 2 millioner lækkede dokumenter, og opsummeret op imod 260 gigabytes af information. 15 Det de fandt frem til omhandlede mere end 170 lande, og dokumenterede et kunstigt net af skuffeselskaber og skjulte bankkonti, bundet sammen i strukturer designet til at forvirre og vildlede enhver skattemæssig efterforskning. Den globale finansskandale, der blev døbt offshore leaks, inkluderede en detaljeret udredning af hvordan store Europæiske banker herunder de franske banker PNB Paribas og Crédit Agricole 16, samt Tysklands største bank, Deutsche Bank 17 havde oprettet skuffeselskaber i skattely, for at kunne tilbyde deres kunder komplet hemmeligholdelse af deres finansielle oplysninger, og en lav eller ikke-eksisterende skatteprocent. I England blev en ukendt person afsløret som direktør for mere end 1200 selskaber, hvilket øjeblikkeligt satte gang i en debat omkring manipulation af skuffeselskabers ejer informationer og hvidvaskning af penge. 18 I kriseramte Grækenland fandt journalister desuden mere end 100 græske selskaber i skattely, som den græske regering ikke kendte til. 19 Tomme kalorier I rapporten Sweet Nothings afslørede ActionAid hvordan den britiske mad gigant Associated British Foods (ABF), gennem deres datterselskab Zambia Sugar Plc, formåede at opnå en årlig omsætning på 200 millioner dollars over fem års sukkerproduktion, og generere over 18 millioner dollars i overskud, men kun betale 0,5 % af sin indkomst i skat, til den zambiske regering. For at opnå dette, argumenterede ActionAid, har Zambia Sugar Plc gjort brug af en række forskellige kreative men lovlige taktikker til at omgå skat. For eksempel brugte selskabet næsten 2,6 millioner dollars på indkøbs- og administrationsgebyrer fra et irsk søsterselskab der ifølge dets egne reviderede konti ikke havde en eneste ansat i Irland. 20 ABF nægtede at Zambia Suger Plc betalte gebyrer til andre dele af koncernen for at reducere sine skatteomkostninger, og udtalte at betalingerne var for eksportydelser, tredjeparts entreprenører og udstationeret personale i Zambia. ActionAids rapport viste også hvordan selskabet havde gjort brug af smuthuller i traktater, skattely, samt muligheden for at rokere ejerskab gennem irske, mauretanske og hollandske holdingselskaber. I sidste ende formåede selskabet, gennem en retssag mod den zambiske skatteadministration, at få klassificeret sin indtægt som landbrugsindkomst, og derved udnytte en skattelempelse der originalt havde været tiltænkt lokale zambiske bønder. 21 Resultatet er et selskab der, på ActionAids estimat, fra betalte mindre indtægtsskat i absolutte tal end en zambisk landarbejder, samtidig med at det tjente stort på at producere og sælge sukker til afrikanske og europæiske kunder. ActionAid anslår at den skatteindtægt som den zambiske regering er gået glip af, ville være nok til at sende et barn i skole hvert 12 minut. 22 7

8 Skattely of hvidvaskning: Toppen af isbjerget At der findes skattely har aldrig været en hemmelighed, men med offshore leaks skandalen blev problemets omfang gjort tydeligt for offentligheden. Det man fik at se var dog kun en brøkdel af sandheden. Ifølge en undersøgelse foretaget af James Henry for Tax Justice Network løber mængden af rigdom der er gemt væk i skattely, op i omegnen af 16 til 25 billioner Euro. 23 Denne skjulte kapital er ikke inkluderet i analyser af ulighed i samfundet, hvilket fører til et meget ufuldendt billede af den reelle ressourcefordeling i verden. Det vides dog med sikkerhed at en tredjedel af verdens rigdom forsvinder ud af verdens udviklingslande. Med andre ord: Vi modtager flere penge fra Afrika, end de modtager fra os. 24 Disse enorme pengesummer der undslipper beskatning, om de indehaves af enkeltpersoner eller skuffeselskaber (selskaber der faciliterer transaktioner for andre selskaber uden aktiv virksomhedsdrift eller væsentlige aktiver), hemmeligholdes bag en uigennemsigtig lovgivning, og gøres usynlige for skattemyndighederne i de lande hvori de er genereret. Gennem en international labyrint af skuffeselskaber, samt andre kreative juridiske strukturer, designet specifikt til at skjule selskabernes virkelige (eller reelle ) ejere, kan disse ubeskattede overskud hvidvaskes, og genindføres i økonomien forklædt som lovlig indtjening. 25 Det er på tide at ændre det regelsystem der muliggør denne praksis. Denne rapport undersøger hvordan et antal Europæiske lande håndterer disse udfordringer, samt den globale forbindelse mellem skatterelateret kapitalflugt og fattigdomsbekæmpelse. Mulige løsninger Selvom man kan fremføre det argument, at det er en moralsk forpligtelse at betale sin skat, er det i sidste ende de folkevalgte politikeres ansvar at etablere en effektiv lovgivning, uden smuthuller. Kun politikere i folkets tjeneste kan afmontere de strukturer der muliggør denne lyssky praksis, og heldigvis begynder der at være en øget politisk interesse i at finde frem til bæredygtige løsninger. I Europa er der allerede talrige forslag, som angivet nedenfor, der i øjeblikket behandles af Europa- Parlamentet og det Europæiske Råd. Kapitalflugten er en global udfordring, der påvirker alle lande, men på EU-plan er det vigtigt at skride til handling, for at vise at der er vilje til forandring, og at der tages ansvar. På globalt plan skal der sikres lige vilkår for beskatning, og det net af hemmeligholdelse der giver multinationale selskaber en uretfærdig fordel skal rives i stykker. I denne rapport undersøges de Europæiske landes forståelse af sammenhængen mellem den skatterelaterede kapitalflugt og den global indsats mod fattigdom, samt deres indstilling overfor konstruktionen af globalt orienterede løsninger. Kampen mod hemmelighederne Et vigtigt skridt i kampen mod skattesvig og imod en mere bæredygtig global finansiel struktur er sikringen af fuld transparens for multinationale selskaber på tværs af landegrænser. Dette kan opnås ved at afkræve de multinationale en aflægning af regnskaber på land-for-land basis, der inkluderer: En global oversigt over selskabet (eller koncernen): Navnet på hvert land hvori det opererer, samt navnene på alle søster- og datterselskaber der opererer i det pågældende land. Koncernens finansielle resultater i hvert af de lande hvori den opererer, med en distinktion mellem interne og eksterne handler, herunder profit, salg, indkøb og lønomkostninger. Alle aktiver, dvs. alle ejendomme selskabet ejer i landet, deres værdi, samt vedligeholdelsesomkostninger. Skatteoplysninger, dvs. det skattepligtige beløb, samt hvad der reelt er blevet betalt 8

9 for hver enkelt skat. Ved hjælp af denne øgede transparens kunne det muliggøres at sammenligne profit, skattebetalinger og økonomisk aktivitet, i individuelle lande og dermed granske mistanker om skatteunddragelse. Det ville også givet et klarere billede af hvordan nationale og internationale skattesystemer interagerer. Værdien af denne salgs rapportering blev anerkendt af EU i starten af 2013, med en række forbedringer af Regnskabsdirektivet, herunder land-for-land rapportering for skovbrugsog mineselskaber. Senere også med indførelsen af en mere stringent udgave af land-for-land rapportering for banker, i Kapitalkravsdirektivet. 26 I øjeblikket diskuteres det i EU, at foreslå land-forland rapportering for større selskaber. 27 Hverken Europa-Parlamentet eller det Europæiske Råd har dog fremført nogle lovforslag på området, om end aktører i begge institutioner har udtrykt deres støtte til et sådant forslag. 28 Udover land-for-land rapportering er der brug for større gennemsigtighed omkring hvem der rent faktisk bestemmer over de penge der er spredt ud over store koncerners selskabsstuktur. Et selskabs reelle ejere, altså dem der får gavn af ejerskabet eller kontrollen over et selskab, kan gemme sig bag nominelle ejere, eller selskaber i andre lande der er registreret som ejere. Hermed gøres det umuligt for myndighederne, eller offentligheden, at vide hvem der rent faktisk står bag selskaber, og andre finansielle enheder. Vigtigheden af at identificere selskabers reelle ejere anerkendes i de standarder der er blevet udarbejdet af FATF (Financial Action Task Force) det primære internationale organ til evaluering af landes indsats overfor korruption og hvidvaskning af penge. 29 Uden den fornødne transparens omkring ejerskab og kontrol over de finansielle strukturer hvori penge gemmes og flyttes rundt, kan de fortsat frit tjene som flugtbiler for penge tjent gennem kriminalitet, korruption og skatteunddragelse. 30 Der findes forskellige systemer til at registrere ejerskab, på tværs af EU. I øjeblikket diskuteres muligheden for et trans-europæisk registreringssystem, som del af den fjerde revision af Hvidvaskningsdirektivet. Det er dog meget vigtigt at disse registres gøres offentligt tilgængelige, og gør det muligt for borgere der også er skatteydere civilsamfundsorganisationer, samt andre landes regeringer, at tilgå denne information. Denne revision indeholder også en forhandling omkring hvidvasknings strafbarhed, og specifikt om skatteunddragelse skal gøres til en førforbrydelse for hvidvaskning. Med effektiv håndhævning kunne en sådan lovændring indføre alvorlige straffe for skatteunddragelse. 31 Denne fjerde revision er del af en større handlingsplan fra Europa-Kommissionen, med initiativer til at styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattesvig. 32 Denne handlingsplan fremlægger en række initiativer, samt to specifikke anbefalinger, hvoraf den ene er at der skal opnås enighed omkring definitionen på et skattely, for derved at kunne sortliste de lande der falder under denne definition. Dette er endnu et område hvorpå Europa har mulighed for at føre an i kampen mod kapitalflugten, ved at presse skattelyene til at ændre deres lovgivning, og blive til medspillere i kampen mod de globale finansielle udfordringer, i stedet for modspillere. Informationsudveksling For at kunne vurdere internationale selskabers skattemæssige forpligtelser, har skattemyndigheder generelt brug for indsigt i aktiver og indtægter der befinder sig udenlandsk. Denne information er nødt til at være frit tilgængelig fra de lande hvori disse aktiver og indtægter befinder sig. Indtil nu har de fleste skattemyndigheder i tilfælde af mistanke om skatteunddragelse opnået adgang til sådan information ved at indgive individuelle anmodninger, og kun i de lande hvormed de havde traktater der gjorde informationen tilgængelig. Det primære problem med denne løsning er at den myndighed der indgiver anmodningen, på forhånd er nødt til at besidde en betydelig mængde information. Dette betyder at et stort antal 9

10 skatteunddragere aldrig bliver holdt ansvarlige, fordi de relevante skattemyndigheder ikke nødvendigvis har nok information om dem, til at kunne indgive en anmodning. Det er grunden til at informationsudvekslingen er nødt til at være automatisk, som anerkendt af diverse regeringer, og ikke mindst G20 lederne, på et møde i september OECD har i deres action plan, lagt op til at oprette en global standard for automatisk informationsudveksling. I EU har fem af de store medlemslande startet et pilot-initiativ, med det formål at indføre automatisk informationsudveksling. Mange andre lande, både indenfor og udenfor EU, har tilsluttet sig initiativet. 34 Derudover har rentebeskatningsdirektivet der indeholder elementer af automatisk udveksling af information mellem medlemslande, vedrørende rentebeskatning fået en politisk opblomstring, efter i mange år at have været blokeret af enkelte medlemmer. 35 Experts on the Evaluation of Anti-Money Laundering Measures and the Financing of Terrorism) blev etableret i 1997 indenfor det Europæiske råd, med det formål at evaluere hvorvidt medlemsstaterne levede op til FATF anbefalinger. Eksperter i MONEYVAL udfører regelmæssigt evalueringer af hver af EU s 30 medlemslande. Disse vurderes på i høj grad de overholder hver af FATF s anbefalinger. Skalaen går fra Non-compliant (NC), gennem partially compliant (PC) og largely compliant (LC) til compliant (C). Evalueringerne styres af en international komité af eksperter og finder sted regelmæssigt i 4-7 års cyklusser. Desværre forbliver FATF s sortlistning af medlemsstater meget politisk. F.eks. blev Luxembourg ikke inkluderet på listen fra 2011, hvor mange udviklingslande, med en højere score, blev. 37 Luxembourg rangerer som nummer to på den liste Financial Secrecy Index lavede i Der er dog den bekymring, i forhold til alle disse direktiver, at de udfordringer som verdens udviklingslande står overfor, samt deres politiske synspunkter, ikke tages i betragtning. Nogle af landene vil måske ikke have kapacitet til fuldt ud at gengælde delt skatteinformation, fra starten, men det er vigtigt at huske at udviklingslandene rammes særdeles hårdt af den skatterelaterede kapitalflugt (se boks 1). Hvor det kan bevises at et land ikke besidder den administrative kapacitet til at gengælde automatisk udvekslet information, bør det være muligt at tillade en overgangsperiode, der kan give landet mulighed for at opbygge denne kapacitet, og stadig opfattes som en del af en global aftale om automatisk informationsudveksling. Den politiske støtte til dette, mere retfærdige forslag, har dog været overvejende svag. 36 FATF (Financial Action Task Force) FATF er et mellemstatsligt organ, oprettet i 1989 for at bekæmpe hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. En europæisk underafdeling kaldet MONEYVAL (the Committee of 10

11 Luk smuthullerne Økonomisk transparens gennem offentlig adgang til information om selskaber i alle lande, samt automatisk udveksling af information, er de centrale byggesten til at ændre det defekte system, der tillader massive kapitalstrømme at blive flyttet rundt for at undgå skattebetaling. Det anerkendes nu at visse finansielle aktiviteter er med til at udhule landes skattegrundlag, og muliggør en nulbeskatning af overskud. Den nuværende lovgivning på området formår ikke at imødekomme disse udfordringer. Dette har G20 indset, sammen med behovet for en ændring på vegne af de påvirkede udviklingslande. OECD er blevet engageret i at understøtte dette arbejde, og referer til problemet, som problemet om BEPS eller Base Erosion (udhulingen af skattegrundlaget) and Profit Shifting (multinationale selskabers bevægelse af overskud, for at undgå skat). De problemer som forsøges løst gennem en global skattereform, så som OECD s BEPS action plan, er enorme. Internationale aftaler der blev indgået for at undgå dobbeltbeskatning, bruges nu i visse tilfælde til at sikre en dobbelt- nul-beskatning. Multinationale selskaber kan oprette skuffeselskaber, uden økonomisk aktivitet i de lande hvori de befinder sig, for at udnytte nationale skattefordele, for eksempel ved at drage fordel af skattelettelser på visse typer investeringer. På trods af en udtalt politisk vilje til at løse disse problemer, er EU og verdens regeringer langt fra at implementere nogle løsninger. OECD s toårige action plan placerer magten hos sine egne medlemslande (af hvilke der er 34), samt G20 medlemslandene. Dette er et forum der består af nogle af verdens rigeste lande. Det ekskluderer fuldstændig verdens udviklingslande, og der er tilmed flere af de involverede lande der fungerer som skattely. Dette skaber et alvorligt troværdighedsproblem med hele den politiske proces, fordi medlemmerne af OECD og G20 er de lande der står til at tjene mest på opretholdelsen af det nuværende system. For at imødekomme dette har OECD 39 lavet vage henvisninger til FN s ekspertudvalg ECOSOC (UN Committee of Experts on Tax Matters, hosted under the Economic and Social Council) 40, der inddrager verdens udviklingslande i sine drøftelser, men ikke har nogen magt til at træffe beslutninger. Begrundelsen for denne fremgangsmåde, samt detaljer om hvordan det vil fungere i praksis, er helt fraværende. Udviklingslande, støttet af Norge 41 og en stor gruppe civilsamfundsorganisationer 42, har foreslået at oprette et internationalt organ under FN, til at styre internationale forhandlinger på skatteområdet. Dette ville være et politisk organ, i modsætning til det nuværende ekspertpanel ECOSOC. De fleste lande i OECD, G8 og G20 har dog forholdt sig tøvende overfor dette forslag, eller offentligt sat sig imod, for i stedet at fremhæve sådanne fora som OECD, G8 og G20, som de centrale instanser for internationale skatteforhandlinger. 43 Bistand og sammenhæng i udviklingspolitik På langt sigt bør skatteindtægter erstatte udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden er dog stadig yderst nødvendig for at finansiere grundlæggende ydelser, og forbedre levestandarden for verdens fattigste, specielt dem i de mindst udviklede lande, hvor udviklingsbistanden kan tegne sig for over 10 % af bruttonationalindkomsten. Hvis det bruges ordenligt kan bistand bruges kapacitetsopbyggende og sikre bedre mobilisering af ressourcer på længere sigt. Det kan bruges til at fremavle ansvarlighed i regeringsførelse, og fremme økonomisk transparens. 44 Udviklingsbistandens erklærede mål er at hjælpe til i kampen for at udrydde fattigdom, og forbedre levestandarden for fattige og marginaliserede mennesker. Disse mål kan dog undergraves hvis donorerne yder bistand på den forkerte måde. Eksempler på dette er bunden bistand (hvor den givne bistand skal bruges i det land hvorfra den er 11

12 givet, eller evt. andre specificerede lande); Gennem utilpasset teknologisk bistand; uformelt bunden bistand gennem offentlige kontrakter; og gennem mangel på forudsigelighed i støtten. Disse iboende problemer med udviklingsbistand, fremhæver vigtigheden af at opbygge en kapacitet for lokal mobilisering af ressourcer, med skat som det vigtigste middel. Udviklingsbistanden kunne målrettes bedre, med henblik på at opbygge administrative og politiske kompetencer i udviklingslandene. Afkastet af en investering i lokal ressourcemobilisering vil være forholdsmæssigt høj, da bistand er fire gange så ustabil som skatteindtægter. 45 På nuværende tidspunkt bruges kun en brøkdel af den globale udviklingsbistand på kapacitetsopbygning. Dette skal forøges, hvis udviklingslandene skal kunne formå at frigøre de potentielle ressourcer, som en effektiv og retfærdig beskatning kunne give. Hvis udviklingslandene valgte at prioritere lokal ressourcemobilisering, kunne mere og bedre koordineret bistand gøre en stor forskel, på dette område. I 2013 forsvandt der langt flere penge ud af Afrika, end der strømmede ind i bistand. 46 Dette kunne EU s medlemslande arbejde for at ændre, gennem en mere sammenhængende udviklingspolitik. Der må oprettes mekanismer til at måle effekten af skatterelateret kapitalflugt i udviklingslandene, og spill-over analyser af nationale skattesystemer burde være en del af EU s medlemslandes sammenhængende udviklingspolitik. Dette ville være et skridt imod en fremtid hvori regeringer fra verdens rigeste lande ikke længere gav med den ene hånd, og tog med den anden. For at gøre et reelt fremskridt hen imod international skatteretfærdighed, er de Europæiske regeringer nødt til at tage ansvar for at sætte en stopper for den skatterelaterede kapitalflugt, der udplyndrer verdens udviklingslande. De ovenstående reformer er midler til dette. Der skal foretages mere robuste vurderinger af hvordan verdens fattigste påvirkes af kapitalflugten, og den offentlige debat omkring hvilke løsninger der skal tages i brug, skal inkludere civilsamfundet. Det forsøger denne rapport at lægge op til. Konklusion Denne rapport afdækker at der, i de 13 evaluerede lande, ikke tages de nødvendige politiske tiltag til at bekæmpe et problem på denne størrelse. På det nationale niveau viser rapporten at de fleste evaluerede regeringer kun kræver en begrænset finansiel afrapportering fra selskaber. Desuden er der en generel modvilje imod at gøre sådanne informationer offentligt tilgængelige. På EU-plan bevæger dagsordenen sig lidt hurtigere, grundet nylig fremgang på land-for-land rapportering, men ikke hurtigt nok. Visse regeringer indikerer at de støtter land-for-land rapportering, mens andre tøver med at melde klart ud på området. Og mens mange regeringer udtaler at de støtter op omkring automatisk informationsudveksling, er der generel uenighed om hvordan det rent praktisk skal fungere. Størstedelen af de adspurgte lande støttede op om G20/OECD som det organ der skal implementere automatisk informationsudveksling. Dette øger risikoen for at den kommende globale standard ikke kommer til at indbefatte eller gælde for der lande der ikke har kapacitet til at indsamle den nødvendige information. Der vil højst sandsynligvis heller ikke blive tale om en overgangsperiode for de lande der skal bruge tid til at opbygge denne kapacitet. På tværs af alle undersøgte lande, er det en kilde til stor bekymring, at der næsten ingen politisk vilje er, til at sikre konsistens og sammenhæng i regeringernes nationale politik og deres position i EU og globalt. Mens en række af de adspurgte regeringer anerkendte vigtigheden i at mobilisere lokale ressourcer til at reducere afhængigheden af bistand, afspejles dette ikke i den førte politik. Faktisk fremhæver denne rapport at potentielle skatteindtægter for udviklingslandene reduceres 12

13 direkte gennem disse regeringers skattepolitik. Ligeledes bekymrende er de adspurgte regeringers velvillighed, overfor at lade OECD dominere beslutningsprocesserne internationalt. OECD s medlemskab er meget begrænset, og flere af medlemmer bærer en stor del af skylden for kapitalflugtens muliggørelse. Ved at placere beslutningskompetencen udelukkende i OECD, nedsættes muligheden for en retfærdig og inklusiv løsning drastisk, specielt for de mennesker der lever i verdens fattigste lande. Imens der verden over gennemføres økonomiske stramninger, betaler millioner af mennesker hver dag for de multinationale selskabers uretfærdige adfærd. Selskaberne har fået lov til at spille deres eget spil, og er endda i flere tilfælde blevet hjulpet af vores regeringer. Uretfærdigheden i den globale skattebetaling, er en af vor tids største skandaler. Det er en af de største hindringer for at opnå bæredygtig udvikling i alle verdens lande. Som fattigdommen øges påvirker kapitalflugten millioner af menneskers liv, negativt. Det er på tide med retfærdighed. Folket ved det, og vores regeringer begynder at indse at de ikke længere kan lade stå til. Det er på tide at de lagde handling bag ordene. Danmark Generel oversigt Danmark finanspolitiske stilling fortsat er blandt de stærkeste i EU, selv om væksten i BNP er faldet til 0,5 % under krisen. i 2012 lå den offentlige gæld på omkring 45 % af BNP, hvilket er indenfor rammerne af hvad der godkendes i EU. Skatteprocenten i Danmark er %, og kun overgået af Sverige i EU. Selskabsskatten på 22 % er en anelse under det europæiske gennemsnit. 47 I 2013 lå Danmarks Udviklingsbistand på 16 milliarder kr., 0,83 % af BNP, med ingen forventet relativ stigning i Danmark er den tredjestørste donor i EU, i forhold til BNP, efter Sverige og Luxembourg (også Norge), selv om udviklingsbistanden relativt til BNP er faldet med 0,23 % siden Skatteunddragelse skaber meget opmærksomhed i de danske medier. En artikel i Ugebrevet24 afslørede i september 2013 at der i øjeblikket fra Danmark er gemt 275 millioner kr. væk i skattely. 49 I december 2012 viste en analyse desuden at to ud af tre virksomheder i Danmark ikke betaler nogen selskabsskat overhovedet. 50 Skatteminister Holger K. Nielsen har ved flere lejligheder fordømt selskabers aggressive skatteplanlægning og har under det såkaldte Project Money Transfer 51 givet SKAT myndighed til at søge oplysninger om banker der mistænkes for at snige penge ud af landet. Indtil videre har det indtjent omkring 1.2 milliarder, og er ved at blive udvidet til 14 unavngivne skattely. I Financial Secrecy Index for 2013 blev Danmark nr. 66 ud af 82 lande, grundet en mangel på officielle registre over selskabers ejerskab, eller et krav om at selskaberne selv skulle offentligøre sådanne informationer. 52 Lovgivning omkring hvidvask I Financial Secrecy Index for 2013 modtager Danmark en score på 49,7 %, for bekæmpelse af hvidvaskning. Den lave vurdering relaterer sig sandsynligvis til det faktum, at en ny hvidvaskningslov først trådte i kraft den 1. marts 2006 (FATF 2006: 8). I 2010 skrev FATF følgende, i den opfølgende rapport: "Danmark har afhjulpet de konstaterede mangler til ovennævnte anbefalinger, og er i de fleste af de vigtigste henstillinger på et niveau, hovedsageligt svarende til compliant (C) eller largely compliant (LC). Betydelige fremskridt er desuden gjort på de overordnede anbefalinger, der blev vurderet NC eller PC". 53 Den danske finansielle efterretningsenhed er kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og 13

14 International Kriminalitet (SØIK), og blev etableret i Selv om antallet af medarbejdere har lagt på omkring 20 siden 2008, er antallet af rapporter om mistænkelige transaktioner steget med næsten 300 % siden da, med banker og pengeoverførere som vigtigste informanter. I 2012 blev i alt rapporter indsendt hvoraf 766 førte til sagsmål. Kun få efterforskninger giver anledning til straffesager hvert år, hvilket nogle teoretiserer, er et spørgsmål om utilstrækkelig finansiering. SØIK hævder selv at det skyldes de danske pengeinstitutter omhu, hvilket gør at deres rapporter om mistænkelige aktiviteter ofte viser sig at være enten grundløse, eller yde grundlag for sager der kan afgøres uden for retten. Gennemsigtighed omkring skat og reelt ejerskab Danmark har underskrevet 52 aftaler om udveksling af skatteinformation og 69 dobbeltbeskatningsaftaler. Der er udarbejdet en national sortliste over skattely, men Helle Thorning Schmidt, den danske statsminister, har offentligt sagt at hun er positivt stillet overfor ideen. 54 Erhvervsstyrelsen har planlagt lanceringen af et offentligt tilgængeligt ejerskabsregister i 2014, for alle danske aktie- og anpartsselskaber. Dette vil dog ikke indeholde oplysninger om selskabers reelle ejere, men kun de umiddelbare ejer, hvilket holder muligheden åben for at selskaber kan være ejet af udenlandske holdingselskaber. I juli 2012 blev det pålagt SKAT at gøre danske virksomheders skattebetalinger offentlige, med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder (lov 591). Desværre sammenskrives datterselskabers skattebetalinger med moderselskabets, og det er kun muligt at se skattebetalinger for det nuværende år, ikke foregående, så der er langt fra fuld gennemsigtig. 55 Danmark kræver ikke at selskaber indberetter deres skattebetalinger på land-for-land basis. Den danske skatteminister har flere gange udtalt sig progressivt omkring skatteretfærdighed 56, men der er i øjeblikket ingen initiativer i retning af at indføre land-for-land rapportering i lovgivningen, med undtagelse af de drøftelser der kan føre til dets optagelse i det kommende Non-Financial Reporting direktiv i EU. Danmark er forholdsvis progressiv på gennemsigtighed indenfor skat. Den høje selskabsskat gør Danmark uattraktiv som et skattely, hvilket kan være en del af forklaringen på hvorfor der ikke er et politisk fokus på transparens indenfor skattebetaling, reelt ejerskab af virksomheder, og land-for-land rapportering. Støtte til EU-regulering Danmark støtter generelt EU s bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Regeringen støtter EU s handlingsplan til bekæmpelse af skattesvig og unddragelse (the EU Action Plan to Tackle Tax Evasion & Avoidance) 57, og er fortaler for en sortlistning af skattely. 58 Danmark støtter også land-for-land rapportering, dog ikke progressivt. Større danske virksomheder er forpligtet til at rapportere om deres samfundsansvar i deres årsrapport. Ifølge Erhvervsstyrelsen er der en stigende tendens til at danske virksomheder offentliggør deres skattebetalinger, som en del af denne rapport, selv om det ikke kræves. På EU-plan er Danmark fortaler for at gøre oplysninger om selskabers reelle ejere offentligt tilgængelige, og har udtalt at et sådant register vil blive lavet hvis det besluttes i EU. Mens skatteunddragelse ikke er en førforbrydelse til hvidvaskning i Danmark, er straffen for skatteunddragelse i forvejen højere end for hvidvaskning. Erhvervsstyrelsen udtaler at Danmark forventes at støtte et lovforslag i EU der vil gennemføre dette. Danmark er motiveret til at bekæmpe skatteunddragelse og fremme økonomiske 14

15 gennemsigtighed, og støtter de igangværende EUinitiativer på disse områder. Danmark støtter passivt at der foretages endnu større forbedringer, men i praksis vil de ikke spille nogen proaktiv rolle på området.. Støtte til global regulering Danmark er aktivt engageret i OECD, og går ikke ind for oprettelsen af et internationalt organ på skatteområdet, under FN. Selv om det er en udviklingspolitisk prioritering at sikre sammenhæng i udviklingspolitik, med hensyn til skattespørgsmålet, arbejder Danmark ikke aktivt for at bringe udviklingslandenes stemme til forhandlingsbordet. En dansk embedsmand fra skatteministeriet påpeger, at der allerede findes et sådant organ under FN nemlig ECOSOC. Der er ingen politiske ambitioner i Danmark, omkring endnu et sådant organ. Med hensyn til automatisk udveksling af oplysninger, er den danske skatteminister meget progressiv og Danmark vil uden tvivl støtte international lovgivning på dette område. Danmark underskrev I november 2012 FATCA aftalen med USA. Den danske regering er relativt progressivt omkring skatteretfærdighed, men afstemmer sine ambitioner til hvad der er muligt indenfor OECD. Der ses ikke nogen grund til at konstruere et nyt organ, med en øget tilstedeværelse af lande fra det globale syd. Sammenhæng i udviklingspolitik Danmarks Udviklingsstrategi understreger at Danmark vil styrke indsatsen i kampen mod skattely, dæmme op for kapitalflugten og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcer i verdens fattigste lande. I 2013 begyndte Danida at implementere en sammenhængende plan om udvikling og skat. Planen lægger vægt på støtte til internationale netværk der er engagerede i gennemsigtighed indenfor udvindingsindustrien, samt rådgivende støtte til tiltag mod kapitalflugt i fem partnerlande. Mens Danmark kører en stærk retorisk linje på skatteretfærdighed, som led i sine udviklingsmæssige prioriteter, er der en mangel på intern konsistens. Information om selskabers reelle ejerskab registreres ikke, og danske selskaber afkræves ikke deres årsrapporter på land-for-land basis. Den danske uvilje overfor at støtte et FNorgan på skat, der ville omfatte en bredere repræsentation af udviklingslande, antyder også at skatteretfærdighed kunne tages mere alvorligt i danske udviklingspolitik. I 2011 oprettede den daværende danske udviklingsminister den afrikanske garantifond, i skattelyet Mauritius. 59 Det vakte opsigt i de danske medier, selv om ministeren påstod at det var den begrænsede mængde korruption, samt en robust finansiel arkitektur, som var grunden til placeringen i dette skattely. Trods den nuværende udviklingsministers fordømmelse af placeringen, ligger den stadig i Mauritius, om end der for nylig har været diskussion om at flytte fonden til Kenya.. Danmark er blandt de Europæiske lande der har den højeste bistand, i forhold til BNP. Derudover befinder skatteretfærdighed sig på udviklingspolitiske dagsorden, og konkrete, positive tiltag er taget gennem udviklingsstøtte. Desværre er der en mangel på konsistens i den politiske beslutningsproces, når en dansk udviklingsfond kan ende i et skattely. Ligeså alvorligt er det at Danmark forholder sig så tøvende til de lovforslag i EU, der søger at indføre registre over reelt ejerskab, og land-for-land rapportering.. Konklusion Danmark fører en stærk retorik mod skatteunddragelse og skattely. I vid udstrækning har dette medført en oprydning i landets eget skattesystem, og indførelsen af mekanismer til at fremme økonomiske gennemsigtighed. Gennem sin 15

16 udviklingsbistand er Danmark også begyndt på at gennemføre specifikke projekter, for at bistå partnerlande i at bekæmpe kapitalflugten. Men trods den stærke retorik og mange specifikke tiltag, Danmark har ikke taget en ledende rolle på nordisk, EU eller globalt plan. Endvidere lader danske repræsentanter i EU og andre internationale instanser, til at glemme at overveje udviklingslandenes stemme, når der diskuteres initiativer til at begrænse kapitalflugten. De danske myndigheder har været imødekommende, og har delt næsten alle de oplysninger der blev anmodet om, i udarbejdelsen af denne rapport. Der er både offentlig og politisk motivation i retning af større finansiel gennemsigtighed i Danmark, samt vilje til at slå ned på skatteunddragere og facilitatorer. I det store hele er det dog stadig mere ord end handling. 16

17 17

18 Noter 1 2 Murphy, R. (2012). Closing the European Tax Gap. A report for Group of the Progressive Alliance of Socialists & Democrats in the European Parliament. 3 Estimatet for 2010 er milliarder til 1,138 milliarder dollars. Kilde: Global Financial Integrity (2012), Illicit Financial Flows from Developing Countries: GFI s estimat for Afrika er at 3 % af den illegal kapitalflugt stammer fra corruption, % fra kriminalitet og omkring % fra skatteunddragelse, tilgængelig på 4 Siden denne figur dækker ulovlige aktiviteter, så som korruption, trafficking osv., må man gå ud fra at et evt. afkast kunne integreres ind i økonomien, men nok ikke ville blive dannet uden effektiv regulering af hvidvaskning milliarder dollars om året. Kilde: Christian Aid (2008), Death and Taxes: The True Toll of Tax Dodging, tilgængelig på 6 Forenede Nationer (2013), The Millennium Development Goals Report, tilgængelig på 7 Concord (2013), Aidwatch report 2013, tilgængelig på 8 Ortiz, I. and Cummins, M. (2013). The Age of Austerity a review of Public Expenditures and Adjustment Measures in 181 Countries, Initiative for Policy Dialogue and South Centre, tilgængelig på 9 Ibid 10 Eurostat (2013), Taxation Trends in the European Union, 2013 Edition, tilgængelig på ures/2013/report.pdf 11 OECD, Consumption Tax Trends 2012, tilgængelig på 12 Se f.eks. KPMG online, 21 Februar 2013, Press release: Average corporate tax rates continue decline, indirect tax rates rise, tilgængelig på 13 Reuters online, 15 Oktober 2012, Special Report: How Starbucks avoids UK taxes, tilgængelig på 14 BBC news online, 16 Oktober 2012, Starbucks 'paid just 8.6m UK tax in 14 years', tilgængelig på 15 ActionAid har undersøgt alle Illovo Sugar Irelands tilgængelige konti siden 2005, hvori det klart fremgår at: firmaet har ingen ansatte. ABF har siden udtalt at firmaet har omkring 20 personer ansat, der ikke var synlige ud fra de eftersete konti. 16 ActionAid (2013), Sweet Nothings, tilgængelig på 17 ActionAid, (2013), Sweet Nothings, ABF s svar til ActionAids undersøgelse her: ActionAids svar på ABFs udtalelse her: 18 Se mere her: 19 ICIJ, 6 April 2013, French Banks Traded in Secrecy, tilgængelig på 20 ICIJ, 4 April 2013, Deutsche Bank Helped Customers Maintain Hundreds of Offshore Entities, tilgængelig på 21 The Guardian Online, 25 November 2012, Sham directors: the woman running 1,200 companies from a Caribbean rock, tilgængelig på 18

19 22 ICIJ, 3 April 2013, Taxmen Have Little Clue of Offshore Companies Owned by Greeks, tilgængelig på 23 Henry, J.S. (2012). The Price of Offshore Revisited, Tax Justice Network, tilgængelig på 24 African Development Bank and Global Financial Integrity (2013), Joint report: Illicit Financial Flows and the Problem of Net Resource Transfer from Africa , tilgængelig på 0the%20Problem%20of%20Net%20Resource%20Transfers%20from%20Africa% pdf 25 Marriage, A. (2013), Secret Structures, Hidden Crimes, tilgængelig påhttp://eurodad.org/files/integration/2013/01/secret-structures-hidden-crimes-web.pdf 26 EU, Directive 2013/36/ EU of the European Parliament and of the Council, 26 Juni On access to the activity of credit institutions and the prudential supervision of credit institutions and investment firms, Page 47, tilgængelig på 27 Bloomberg online, 23 Maj 2013, EU Seeks Country-by-Country Tax Disclosure for Large Companies, 28 Hagelüken, A. Transparenz, nein danke!, Süddeutsche Zeitung, 10 Oktober 2013, reprinted on 29 Financial Action Task Force, International Standards on Combating Money Laundering and the Financing of Terrorism & Proliferation - The FATF Recommendations, tilgængelig på 30 Global Witness (2013), Briefing: Anonymous Shell companies, tilgængelig på er% pdf 31 CFCD-Terre Solidaire (2011), Paradis Fiscaux: Le G20 de la Dernière Chance tilgængelig på 32 Financial Secrecy Index 2013 tilgængelig påhttp://www.financialsecrecyindex.com/introduction/fsi results 33 European Commission, Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the prevention of the use of the financial system for the purpose of money laundering and terrorist financing, COM/2013/045 final /0025 (COD), tilgængelig på c=2013&nu_doc=45 34 European Commission (2012), Communication from the Commission to the European Parliament and the Council - An Action Plan to strengthen the fight against tax fraud and tax evasion, COM(2012) 722 final, tilgængelig på pdf 35 Udtalelse fra G20, September 2013 se 36 Transparency International, 21 Maj 2013, Press statement: EU leaders must end financial secrecy, reprinted at 37 CSO ernes svar til OECD BEPS action planen (2013). Fixing the Cracks in Tax, tilgængelig på 38 Baseret på resultater fra denne rapport, men se også Christian Aid (2013), Automatic for the People, tilgængelig på 39 Pascal St Amans, repræsentant for OECD på OECD s årlige forum om skat, Se mere her: 41 Det norske udenrigsministerium, Sharing for Prosperity, Meld. St. 25 ( ), tilgængelig på 42 Se f.eks. 19

20 43 Baseret på resultater fra denne rapport. 44 Concord (2013). AidWatch report 45 see especially paras African Development Bank og Global Financial Integrity (2013), Joint report: Illicit Financial Flows and the Problem of Net Resource Transfer from Africa , tilgængelig på 0the%20Problem%20of%20Net%20Resource%20Transfers%20from%20Africa% pdf 47 Eurostat, 29. April 2013, News release, tilgængelig på 48 Udenrigsministeriets hjemmeside, 49 Ugebrevet A4, 25. september 2013, Danske Værdier i Skattely Slår rekord, tilgængelig på 50 Berlingske, 15. December 2012, Kun Hver Tredje Firma Betaler Skat, tilgængelig på 51 Ugebrevet A4, 22. Marts 2010, Nye Aftaler Sikrer Statskassen Skattely-Milliarder, accessbile at er.aspx 52 Financial Secrecy Index, Financial Secrecy Index, Jyllandsposten, 22. Maj 2013, Thorning: Skattely skal sortlistes, tilgængelig på 55 Skatteministeriet, tilgængelig på 56 Danmarks Radio, 21. Oktober 2013, Holger K om penge i Skattely: Det er tyveri, tilgængelig på: 57 European Commission (2012), An Action Plan to strengthen the fight against tax fraud and tax evasion COM(2012) 722 final, tilgængelig på pdf 58Jyllandsposten, 22. Maj 2013, Thorning: Skattely skal sortlistes, tilgængelig på 59 Politiken, 8. Juni 2013, Pind Sender Bistand i Skattely, tilgængelig på 20

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat.

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Styrket indsats mod skattely

Styrket indsats mod skattely Styrket indsats mod skattely Bekæmpelse af grænseoverskridende skatteunddragelse og skattelykonstruktioner November 2014 Styrket indsats mod skattely Bekæmpelse af grænseoverskridende skatteunddragelse

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N NR 03 Privat Partistøtte Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere