BUILD UP Skills Danmark. National køreplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUILD UP Skills Danmark. National køreplan"

Transkript

1 BUILD UP Skills Danmark National køreplan Maj 013

2 Kolofon Projekt koordinator: Charlotte Vartou Forsingdal Energistyrelsen Amaliegade København K Projektleder Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut Gregersenvej Taastrup Øvrige forfattere og bidragsydere Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut Kai Borggreen, Teknologisk Institut Pia Bodal, KommunikationsKompagniet Ulrik Ryssel Albertsen, KommunikationsKompagniet Jesper Kragh, Statens Byggeforskningsinstitut Søren Aggerholm, Statens Byggeforskningsinstitut Eneansvaret for denne publikation ligger hos forfatterne. Den afspejler ikke nødvendigvis EU s holdninger. Hverken EACI eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for nogen form for brug af information i denne rapport. Energistyrelsen fungerer som koordinator for anbefalinger til en køreplan; de anbefalinger og resultater, der fremkommer i projektet vil være et udtryk for den samlede proces og afspejler ikke nødvendigvis Klima- Energi- og Bygningsministeriets synspunkter. Yderligere information Yderligere information om BUILD UP Skills Danmark findes på Yderligere information om BUILD UP SKILLS findes på Yderligere information om IEE Programmet findes på

3 Indholdsfortegnelse FORORD SAMMENFATNING INTRODUKTION STATUS QUO RAPPORT IDENTIFIKATION AF BARRIERER KØREPLAN ANBEFALINGER AKTIVITETSPLAN MONITORERING FINANSIERING UDTALELSER FORFATTERE OG BIDRAGSYDERE REFERENCER APPENDIKS

4 Forord Build Up Skills Danmark er det danske ben i et større EU-projekt, der er igangsat i de 7 EU lande samt Norge, Schweiz og Makedonien. Projektet er en del af Intelligent Energy - Europe (IEE) programmet - et EU-program, der understøtter energieffektivisering og brug af vedvarende energi i medlemslandene. Build Up Skills har fokus på kompetenceniveauet hos de udførende i byggeriet. Projektet er opdelt i to søjler: Pillar I: National kortlægning og køreplan Pillar II: Udvikling af konkrete uddannelsesforløb og -moduler Det danske Build Up Skills projekt gennemføres af et konsortium bestående af Energistyrelsen (Koordinator), Teknologisk Institut (Projektleder), Statens Byggeforskningsinstitut og KommunikationsKompagniet A/S. Projektet understøttes af en styregruppe, der består af repræsentanter fra Dansk Byggeri, Dansk Industri, BAT Kartellet, Byggeriets Uddannelser samt Dansk Håndværk & Industri. Endelig har en aktørgruppe bestående af øvrige relevante interessenter inden for byggeriet og uddannelsessektoren fungeret som sparringspartner og rådgiver for konsortiet. Denne publikation udgør den danske køreplan og markerer dermed afslutningen på Pillar I. Den nationale køreplan har til hovedformål at anvise en plan for, hvordan barrierer og kompetencegab inden for byggesektoren overvindes for derved at bidrage til opfyldelsen af de danske og EU s mål for at reducere eller effektivisere energiforbruget samt øge brugen af vedvarende energi i bygninger. Køreplanen er blevet til i et tæt samspil mellem konsortium og styregruppe med løbende bidrag fra aktørgruppen. Indholdet er således bredt forankret i den danske byggebranche, hvilket er helt afgørende for den efterfølgende implementering. Læs mere om Build Up Skills projektet og Pillar II, der forventes igangsat i løbet af 013, på God læselyst! 4

5 1. Sammenfatning Energiforbruget anvendt i bygninger udgør en betydelig del af det samlede energiforbrug i EU, hvorfor energieffektivisering af bygninger og anvendelse af vedvarende energi i bygninger spiller en afgørende rolle for, at EU s 00 mål kan nås. For at byggeriet kan spille en afgørende rolle i opfyldelsen af 00-målene, skal de rette kompetencer inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi være til stede blandt de udførende i bygge- og anlægsbranchen. Det er på denne baggrund, at Europa-Kommissionen har igangsat Build Up Skills projektet på tværs af Europa. Formålet med denne nationale køreplan er at sikre, at kompetencerne inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger er til stede blandt de udførende i den danske arbejdsstyrke. Dette skal medvirke til, at Danmark på nationalt niveau kan leve op til EU s samlede 00 mål. Kortlægnings- og analysearbejde Den danske køreplan bygger på et større kortlægnings- og analysearbejde, som er sammenfattet i henholdsvis en status quo rapport og en analyserapport. Status quo rapporten udgør en selvstændig publikation under Build Up Skills Danmark, mens analyserapporten er vedlagt som bilag til køreplanen. Tilgangen i kortlægnings- og analysearbejdet har været at kigge bredt på de faktorer, som udgør en barriere for, at den rette kompetencemængde inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi er til stede blandt de udførende i byggeriet. Figur 1-1 illustrerer tilgangen. Figur 1-1: Tilgang til kortlægnings- og analysearbejdet 5

6 I status quo rapporten blev det beregnet, at der mangler op mod ekstra bygningshåndværkere for at nå byggeriets del af 00-målene. Den samlede kompetencemængde er således ikke tilstrækkelig og udgør derfor en barriere i forhold til opfyldelse af målene. Køreplanen skal anvise konkrete initiativer til, hvordan barrieren kan nedbrydes. Der er flere veje til dette. Tilgangen af arbejdskraft kan øges. Den eksisterende arbejdsstyrke kan efter- og videreuddannes for at øge kompetenceniveauet inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi. Og endelig kan tabet af kompetent arbejdskraft til andre brancher søges begrænset. Læs mere om udredningsarbejdet i kapitel samt i bilag 1. Ni anbefalinger Det har været styregruppens ønske, at denne helhedstænkning i forhold til at opnå en tilstrækkelig kompetencemængde skal afspejles i køreplanens anbefalinger. Samtidig er det vigtigt at anerkende den aktuelle situation i Danmark, hvor manglen på udbud af relevante erhvervsuddannelser eller efter- og videreuddannelse ikke nødvendigvis er problemet. Kvalitet, kendskab, anerkendelse og tiltrækning til både erhvervsuddannelserne og efter- og videreuddannelse udgør derimod en stor barriere. Samtidig er det nødvendigt at sætte mere eksplicit fokus på tværfaglige energikompetencer og samarbejder. På denne baggrund er styregruppen blevet enige om følgende ni anbefalinger: Anbefaling 1: Det anbefales, at der udvikles og indføres fælles kompetencemål og fag på energiområdet på erhvervsuddannelserne omfattende både skole- og praktikmålene Anbefaling : Det anbefales, at de faglige udvalg gennemgår deres uddannelser i forhold til, om indholdet er fyldestgørende i forhold til energi Anbefaling 3: Det anbefales, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne øges Anbefaling 4: Det anbefales, at der laves korte, akademimoduler inden for energiområdet Anbefaling 5: Det anbefales at synliggøre værdien af opkvalificering i AMU-systemet over for håndværksvirksomheder og medarbejdere Anbefaling 6: Det anbefales, at der udvikles mere og bedre information om efter- og videreuddannelse inden for energiområdet til målgruppen Anbefaling 7: Det anbefales, at der gennemføres en systematisk opkvalificering af faglærere på AMU-området inden for energi, samt at der videreudvikles et kvalitetssystem til vurdering og sikring af faglærerkompetencer inden for energiområdet Anbefaling 8: Det anbefales at fremme samarbejdsmodeller inden for energiområdet mellem arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Dette gælder både på grunduddannelser og efteruddannelser Anbefaling 9: Det anbefales, at samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg øges inden for energiområdet Implementeringen af den enkelte anbefaling rummer en række initiativer. Læs mere om de enkelte anbefalinger og underliggende initiativer i kapitel 3. 6

7 Handlingsplan For hver enkelt anbefaling og underliggende initiativer er der udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen giver et overblik over følgende forhold: Kort beskrivelse af den forventede implementeringstilgang Liste over de mulige aktører, der skal medvirke til implementeringen Et årstal for, hvornår implementeringen tidligst kan påbegyndes Et overslag over den forventede tidshorisont En oversigt over, hvilke aktører der kan forventes at levere medfinansiering Et overslag over den forventede omkostning til implementering af anbefalingen For samtlige anbefalinger gælder, at den maksimale tidshorisont for implementering er fire år, for at anbefalingen kan nå at have en effekt i forhold til 00. Den samlede, forventede omkostning beløber sig til anslået 61,5 millioner kroner. Se hele handlingsplanen i kapitel 4. Monitorering For at sikre en effektiv implementering af den danske handlingsplan, er en overordnet koordinering og monitorering nødvendig. Som koordinerings- og monitoreringsredskaber foreslås dels oprettelsen af en samlende informationsplatform om igangsatte tiltag og dels gennemførelsen af en virkningsevaluering i perioden frem mod 00. For nærmere information om den planlagte monitoreringsindsats, se kapitel 5. Finansiering Nogle af anbefalingerne i handlingsplanen vil med stor sandsynlighed kunne finansieres inden for de eksisterende strukturer og offentlige bevillinger. Derudover vil nogle af anbefalingerne kræve ekstra bevillinger eller anden form for finansiering. Kapitel 6 giver en kort introduktion til de finansieringsmuligheder, der findes fra forskellige EU puljer. Udtalelser Et helt centralt element i hele processen omkring Build Up Skills Danmark har været den løbende inddragelse af alle centrale aktører i byggeriet. Det er vigtigt, at alle aktører tager ejerskab til handlingsplanen for at sikre en hurtig og effektiv implementering af anbefalingerne. I kapitel 7 demonstrer aktørerne bag Build Up Skills Danmark, at der er fuld opbakning til indholdet af køreplanen. 7

8 . Introduktion Køreplanen bygger på et større kortlægnings- og analysearbejde gennemført i , som bakkes op af de væsentligste aktører inden for byggesektoren. Figuren nedenfor giver et overblik over processen, som har ført frem til køreplanen. Figur -1: Proces frem til køreplanen I det følgende sammenfatter vi resultaterne af hele processen samt den bagvedliggende metode..1. Status quo rapport Status quo rapporten giver et overblik over den opvarmede, danske bygningsmasses størrelse og energiforbrug til opvarmning. Endvidere gennemgår rapporten de nuværende erhvervsrettede uddannelser og arbejdsmarkedsrettede efteruddannelsestilbud, der retter sig mod energieffektivisering af bygningsmassen. På grundlag af denne status quo belyses omfanget af nødvendige fremtidige energibesparelsestiltag og kompetencemæssige behov i arbejdsstyrken for at nå byggeriets del af 00-målene. Status quo rapporten er således fundamentet for udarbejdelsen af den nationale køreplan. Metode I marts 01 blev der indgået en bred politisk aftale, Energiaftale 01, som skal sikre en ambitiøs grøn omstilling i Danmark med fokus på energieffektivisering og øget brug af vedvarende energi i hele samfundet. Den danske målsætning fra Energiaftale 01 er en reduktion af bruttoenergiforbruget i 00 med 7 % i forhold til 010. Denne målsætning er i status quo rapporten videreført til en tilsvarende reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygningsmassen. Det er denne reduktion, vi i resten af Køreplanen benævner som byggeriets del af 00-målene. Opfyldes målene i den danske Energiaftale 01 opfyldes samtidig de danske forpligtelser i forhold til EU s 00-mål. Med det udgangspunkt er der opstillet to scenarier for omfanget af nødvendige årlige energibesparelsestiltag af bygningsmassen i årene fra 015 til 00: Et positivt scenarie (A), der antager en række forhold, der vil reducere omfanget af nødvendige tiltag og tilsvarende et konservativt scenarie (B), der medtager forhold, der øger omfanget af nødvendige tiltag. Der er anvendt en række typiske, overordnede energibesparelsestiltag, som hovedsageligt er baseret på de energiløsninger, der er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelse i Bygninger. I gennemgangen af relevante uddannelser er der fokus på håndværksuddannelser inden for byggeriet. For hver enkel uddannelse præsenteres de kompetencemål, som har relevans for energireducering og vedvarende energi, samt de målepinde, som understøtter kompetencemålene. Kompetencemål og målepinde er udpeget af sekretærerne for de fagli- 8

9 ge udvalg. Endvidere er enkelte, videregående uddannelser medtaget i rapporten, da de har relevans for kompetencerne hos de udførende i bygge- og anlægsbranchen. Endelig præsenteres et øjebliksbillede af udbuddet af relevant efter- og videreuddannelse med hovedvægt på AMU-kurserne. Karakteristik af byggebranchen Bygge- og anlægsbranchen i Danmark består af ca virksomheder, hvoraf langt størstedelen er enkeltmandsvirksomheder eller har under 10 ansatte. Både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har branchen stor betydning for den danske økonomi. Således var nettoværditilvæksten for branchen på godt 64 milliarder kr. og mere end var beskæftiget i branchen i 010 (Status Quo Rapport 01; Build Up Skills Danmark). Tabel -1 viser de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen fordelt på højest afsluttede uddannelse og område. Tabel -1: Andelen af beskæftigede personer inden for bygge- og anlægsbranchen fordelt på uddannelse og område Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst % % % % % % % Gennemførelse af byggeprojekter 1,4 6,7 35,0 7,3,5 9,3 6,8 Opførelse af bygninger 6,8 3,0 51,4 3,3 11,0,1,5 Anlæg af veje og jernbaner 41,5,6 37,0 3,7 9,8,7,8 Anlæg af ledningsnet 44,9, 43,4 3,4 3, 0,6,5 Anden anlægsvirksomhed 37,,6 49,0,1 6, 0,6,4 Nedrivning 46,,4 36,7 1,5 5,0 0,9 7,4 Forberedende byggepladsarbejder 46,7 1,7 43,3 1,1,7 0,5 4,1 Funderingsundersøgelser 8,1 6,3 34,4 6,3 1,9. 3,1 El-installation 19,8 3,5 58,6 14,3,7 0,5 0,6 Vvs- og blikkenslagerforretninger 19,4 1,5 65,9 9,8,3 0,3 0,8 Anden bygningsinstallations-virksomhed 8,4 3,3 57,9 3,9 4,5 0,6 1,5 Stukkatørvirksomhed 0,0. 65,0,5,5,5 7,5 Tømrer- og bygningssnedker-virksomhed 1,3,4 69,6,1 3, 0,3 1,1 Udførelse af gulvbelægninger 41,1 4,0 48,0 1,4,7 0,3,5 og vægbeklæd- ning Malerforretninger,4 1,9 70,6 1,1 1,4 0,3,3 Glarmestervirksomhed 3,4 1,9 69,9 1, 1,8 0,4 1,5 Anden bygningsfærdiggørelse 9,1 5,4 56,8,,8 1,,6 Tagdækningsvirksomhed 41,5,5 47,4,5 3,6 0,5,1 Murere 3, 1,8 69,1 1,8,6 0,3 1, Anden bygge- og anlægsvirksomhed, 38,7 3,4 49,4,3 3,1 0,7,4 som kræver specialisering I alt 5,9,6 59,6 5,1 4,4 0,8 1,6 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af byggebeskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

10 Beskæftigede med en faglært baggrund udgør ca. 60 % af de beskæftigede, mens de ufaglærte udgør godt 8 %, da beskæftigede med en gymnasial uddannelse også henregnes til gruppen af ufaglærte. Både de faglærte og de ufaglærte er kernemålgruppen for Build Up Skills initiativet. Med til billedet hører endvidere, at en del faglærte er beskæftiget inden for områder, de ikke nødvendigvis er uddannet til, hvilket ikke fremgår af tabellen. En af udfordringerne i byggebranchen er arbejdsproduktiviteten, som siden år 000 har været faldende ifølge tal fra Danmarks Statistik. Netop antagelsen om effektiviseringspotentialet i byggeriet har stor betydning for vurderingen af volumen af de uddannelsesmæssige mangler og behov i arbejdsstyrken frem mod 00. Bygningsmassen og energiforbrug Det endelige energiforbrug i Danmark er årligt på ca. 640 PJ (011). Energiforbruget anvendt i bygninger udgør lidt over 40 % af det samlede, korrigerede forbrug. Den opvarmede bygningsmasse i Danmark består af ca.,6 millioner bygninger, hvoraf andelen af arealet, der anvendes til beboelse, udgør ca. 60 %. De resterende 40 % anvendes til handel, service og erhverv. En stor del af bygningsmassen blev opført før 1930 og mellem 1961 og 197, og kun et beskedent areal (ca. 1 %) er klassificeret som fredet og bevaringsværdig. I status quo rapportens gennemgang af bygningsmassens energiforbrug fokuseres på klimaskærm og isoleringsniveau samt på facadevinduer, døre og ovenlysvinduer. Endvidere gennemgås data for varmeanlæg bestående af gas- og oliekedler samt fjernvarmevekslere. Data for bygningsmassen er baseret på en opskalering ud fra energimærkningsdatabasen og BBR-registreringen. Ca. 46 % af bygningsmassen har et isoleringsniveau på tag og loft på under 00 mm, hvilket indikerer et stort potentiale for efterisolering. Endvidere har 58 % af bygningsmassen et ringe isoleringsniveau for ydervægge. Efterisolering af ydervægge er dog ofte kompliceret grundet byggetekniske og arkitektoniske forhold. I gennemgangen af bygningsmassens facadevinduer og døre samt ovenlysvinduer kan det konstateres, at kun ca. 40 % består af energiruder. De resterende 60 % har en U-værdi højere end, hvilket indikerer, at der er et stort energireduceringspotentiale ved udskiftning af ældre ruder. I den danske bygningsmasse indgår endvidere ca gaskedler og oliekedler med ringe energimæssig ydeevne samt ca fjernvarmevekslere med et relativt stort varmetab. Tallene er fremkommet som en opskalering ud fra energimærkningsdatabasen og BBR registeret. Energiaftale 01 understøtter netop omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi. Eksisterende byggeuddannelser De danske erhvervsuddannelser (EUD) bliver udbudt og kvalitetssikret af Ministeriet for Børn og Undervisning (Undervisningsministeriet) i samspil med de faglige udvalg, som også har ansvaret for overvågning og dimensionering. De væsentligste erhvervsuddannelser i forhold til energioptimering i bygninger og vedvarende energi er følgende: Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, elektrikeruddannelsen, energiteknikeruddannelsen, glarmesteruddannelsen, mureruddannelsen, skorstensfejeruddannelsen, snedkeruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, struktøruddannelsen, teknisk isolatør-uddannelsen og VVS-energiuddannelserne. For de enkelte uddannelser er der stor variation i forhold til, om energioptimering er indeholdt i kompetencemålene. Struktøruddannelsen har således ikke energioptimering indeholdt i 10

11 kompetencemålene, mens alle uddannelseselementerne på elektrikeruddannelsen omfatter energioptimering. Blandt de videregående uddannelser er medtaget installatøruddannelsen, bygningskonstruktør samt energiteknologuddannelsen som værende relevante for Build Up Skills projektet. Hovedparten af efteruddannelsestilbuddene for udførende medarbejdere i byggeriet udvikles og udbydes i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Der er dog også en række private kursusudbydere på markedet, og endelig spiller byggematerialeproducenterne en rolle på efteruddannelsesområdet, da disse i stor udstrækning afholder produktspecifikke kurser. Både i AMU-regi, blandt private kursusudbydere og blandt byggemateriale-producenterne har der været en stigende interesse for og udbud af kurser inden for energioptimering og grøn energi de seneste år. Scenarier for danske energibesparelsestiltag og uddannelsesmæssige mangler og behov Til at vurdere potentialet for specifikke energibesparelsestiltag er der estimeret et totalt areal for dårligt isolerede lofter, ydervægge, gulve og vinduer baseret på en opskalering fra de bygninger, der er registreret i energimærkningsdatabasen. Tilsvarende er der analyseret på omfanget af ældre fjernvarmevekslere og gas- og oliekedler. Ud fra omfanget af energibesparelsestiltag er der estimeret et antal fagudlærte bygningshåndværkere, som er nødvendig for at udføre opgaven baseret på en række antagelser om tidforbruget til de specifikke opgaver. Resultaterne for de to scenarier er, at der i det optimistiske scenarie (A) skal gennemføres tiltag, der samlet giver en besparelse på ca TJ pr. år, mens der for det konservative scenarie (B) skal gennemføres tiltag, der samlet giver en besparelse på ca..650 TJ pr. år. I scenarie A er der brug for ca ekstra bygningshåndværkere i forhold til den nuværende gruppe af beskæftigede håndværkere i bygge- og anlægsbranchen. Dette er under forudsætning af, at energiforbruget til opvarmning reduceres allerede i perioden , samt at skærpelser i bygningsreglementet til nybyggeri medfører en reduktion i det samlede energiforbrug til opvarmning. Endvidere indbefatter det optimistiske scenarie, at gør-det-selv arbejde medtages, samt at en række øvrige energibesparende tiltag medregnes. Endelig er der også lagt en forudsætning ind om en effektivisering i byggeprocesserne på 40 %. Hvis der derimod ikke kalkuleres med energireducering til opvarmning eller øvrige energireducerende tiltag, hvis gør-det-selv arbejde ikke medtages, samt at der ikke kalkuleres med en effektiviseringsgevinst, er det estimerede behov på ca ekstra bygningshåndværkere for at nå 00-målene. Tabel - viser det samlede behov for ekstra fagudlærte bygningshåndværkere til at udføre de årlige energibesparelsestiltag fra 015 til 00 for henholdsvis scenarie A og B. Tabellen er opdelt på faggrupper, men inkluderer ikke effektiviseringsgevinster. Tabel -: Behov for ekstra bygningshåndværkere uden indregning af effektiviseringsgevinster Håndværker Opgaver Scenarie A Scenarie B faggruppe Murer Facadeisolering og etagedæk/terrændæk Tømrer Loftisolering og udskiftning af vinduer VVS Varme- og ventilationsanlæg El-installatører Belysningsanlæg og 11 4 Udskiftning ventilatorer Total

12 Hvis der medregnes et reduceret tidsforbrug til udførelsen af tiltagene på 40 % grundet erfaringer og bedre produkter og løsninger, ser fordelingen for de to scenarier ud som vist i Tabel -3 nedenfor. Tabel -3: Behov for ekstra bygningshåndværkere med indregning af effektiviseringsgevinster Håndværker Opgaver Scenarie A Scenarie B faggruppe Murer Facadeisolering og etagedæk/terrændæk Tømrer Loftisolering og udskiftning af vinduer VVS Varme- og ventilationsanlæg El-installatører Belysningsanlæg og Udskiftning ventilatorer Total Fremskrivningen af det nødvendige antal ekstra bygningshåndværkere bygger på de eksisterende byggeuddannelser. Det skal understreges, at de uddannelsesmæssige mangler og behov fra de to scenarier er et overslag... Identifikation af barrierer Der er en række barrierer, der medvirker til, at en simpel opskalering af antallet af bygningshåndværkere ikke er tilstrækkelig for at nå byggeriets del af 00-målene. Barriererne kan karakteriseres som økonomiske og strukturelle, ligesom uddannelsesmæssige incitamenter spiller ind. Et øget arbejdsudbud er heller ikke nødvendigvis det rigtige tiltag. Fokuseres der primært på arbejdsstyrkens kompetenceniveau, vil en effektivisering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem mere og bedre opkvalificering være en komplementær løsning i forhold til et øget arbejdsudbud. Næste fase i processen frem mod den nationale køreplan har derfor været at identificere barriererne, som hindrer, at arbejdsstyrken inden for byggeriet har et tilstrækkeligt kompetenceniveau og volumen til at nå den del af 00-målene, der skal komme fra byggeriet. Metode Til at identificere de væsentligste barrierer for opfyldelse af 00-målene inden for byggeriet er en række, forskellige metoder benyttet. Tabel -4: Oversigt over anvendte metoder til udarbejdelse af køreplan Metode Beskrivelse Målgruppe Workshop 17 repræsentanter fra aktørgruppen omkring Build Up Skills Danmark deltog i marts 01 i en workshop med det formål at identificere og diskutere mulige barrierer Faglige organisationer, brancheorganisationer, Erhvervsskoleledere, repræsentanter fra uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Interview 64 dybdegående interview gennemført med aktører fra en række forskelige organisationer og uddannelsesinstitutioner inden for byggebranchen. Interviewene blev gennemført som semistrukturerede telefoninterview, face-toface interview samt fokusgruppe- 1 Faglærere, uddannelseschefer, inspektører og uddannelsesledere på erhvervsskolerne; uddannelses konsulenter, håndværkere og installatører; ingeniører og arkitekter; alternative uddannelsesudbydere, brancheorganisationer og producenter

13 Metode Beskrivelse Målgruppe interview. Spørgeskemaundersøgelse Elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 018 håndværkere 330 besvarede skemaet. Deltagerne har alle gennemført et eller flere moduler af Energivejlederuddannelsen og omfatter især håndværksmestre og virksomhedsejere Desk research Eksisterende rapporter, analyser, evalueringer, notater vedr. energikompetencer og uddannelsesog efteruddannelsesområdet i byggeriet er gennemgået - Denne flerstrengede metodetilgang er med til sikre, at Build Up Skills bygger oven på eksisterende viden, samt at både udførende, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og uddannelsesudvalg bliver hørt i processen. På baggrund af ovenstående blev en række barrierer identificeret, som alle direkte eller indirekte medvirker til, at der ikke reduceres tilstrækkeligt i energiforbruget i bygningsmassen til opfyldelse af byggeriets del af 00-målene. De identificerede barrierer blev kategoriseret på følgende måde: Barrierer vedrørende erhvervsuddannelser Barrierer vedrørende efter- og videreuddannelser Barrierer vedrørende videregående uddannelser Barrierer vedrørende strukturelle forhold De detaljerede analyseresultater er gengivet i Bilag 1 i køreplanen..3. Køreplan Den sidste fase i processen mod en national køreplan har været at opnå en fælles forståelse i branchen af, hvilke barrierer der er væsentlige og samtidige er mest plausible at få overvundet gennem konkrete handlingsinitiativer. Gennem en workshop med deltagelse af aktørgruppen blev der identificeret 1 væsentlige barrierer samt formuleret 1 anbefalinger, som kunne overvinde disse barrierer. Efterfølgende blev der lavet en SWOT-analyse for hver enkelt anbefaling, så både de positive og negative forhold omkring anbefalingen blev belyst. Samtidig blev det søgt afdækket, om der allerede er igangsat initiativer, der skal overvinde barrieren. Endelig blev der gennemført en policy benchmark for hver anbefaling. Som illustreret nedenfor i 13

14 Figur - er det parametrene tid, ressourcer, kompetencer, lovgivning samt kultur. 14

15 Figur -: Policy benchmarking Policy benchmark 5 Tid 4 Kultur 3 1 Ressourcer Lovgivning Kompetencer Der er anvendt en skala fra 1-5 i benchmarkingen ud fra følgende parametre: Tid: Hvor lang tid tager det at gennemføre anbefalingen (1 = kort tid; 5 = lang tid). Ressourcer: Hvor mange ressourcer anslås at skulle anvendes for at gennemføre anbefalingen (1 = få ressourcer; 5 = ressourcekrævende). Kompetencer: I hvilken grad vurderes det, at de rette kompetencer er til stede for at gennemføre anbefalingen (1 = i høj grad; 5 = i ringe grad). Lovgivning: I hvilken udstrækning skal der foretages lovgivningsændringer for at gennemføre anbefalingen (1 = ingen ændringer; 5 = store ændringer, som omfatter lovproces herunder lovændringer, udstedelse af bekendtgørelser, vejledning, høringsrunder mv.). Kultur: I hvilken udstrækning skønnes der at være modstand blandt de aktører, som anbefalingen indbefatter (1 = i ringe grad; 5 = i høj grad). Benchmarkingen blev foretaget for at skabe et overblik over, hvilke anbefalinger, der nemt, hurtigt og uden det store ressourceforbrug, vil kunne implementeres, og hvilke anbefalinger, der er mere ressource- og tidskrævende. Benchmarkingen er således et redskab til at prioritere realiserbarheden af de enkelte anbefalinger. De 1 anbefalinger blev efter endnu en workshop med aktørgruppen reduceret til 9, og der blev formuleret en række konkrete udviklingsmuligheder til hver anbefaling. De endelige anbefalinger er blevet godkendt af styregruppen for Build Up Skills Danmark og har således bred opbakning fra de væsentligste aktører inden for byggeriet i Danmark. 15

16 3. Anbefalinger Følgende ni anbefalinger til den nationale køreplan er godkendt af styregruppen for Build Up Skills: Anbefaling 1-3: Erhvervsuddannelserne Det anbefales, at der udvikles og indføres fælles kompetencemål og fag på energiområdet på erhvervsuddannelserne omfattende både skole- og praktikmålene Det anbefales, at de faglige udvalg gennemgår deres uddannelser i forhold til, om indholdet er fyldestgørende i forhold til energi Det anbefales, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne øges Anbefaling 4-7: Efter- og videreuddannelse Det anbefales, at der laves korte, akademimoduler inden for energiområdet Det anbefales at synliggøre værdien af opkvalificering i AMU-systemet over for håndværksvirksomheder og medarbejdere Det anbefales, at der udvikles mere og bedre information om efter- og videreuddannelse inden for energiområdet til målgruppen Det anbefales, at der gennemføres en systematisk opkvalificering af faglærere på AMUområdet inden for energi, samt at der videreudvikles et kvalitetssystem til vurdering og sikring af faglærerkompetencer inden for energiområdet Anbefaling 8: Videregående uddannelser Det anbefales at fremme samarbejdsmodeller inden for energiområdet mellem arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Dette gælder både på grunduddannelser og efteruddannelser Anbefaling 9: Strukturelle forhold Det anbefales, at samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg øges inden for energiområdet Som det fremgår ovenfor, retter anbefalingerne sig ikke udelukkende mod nye uddannelsesforløb og moduler. Danmark har i en europæisk sammenhæng et unikt efteruddannelsessystem for udførende inden for byggebranchen i kraft af AMU-systemet. Kurserne inden for AMU-systemet udvikles af arbejdsmarkedets parter og bliver afholdt med stats- og løntilskud, som finansieres dels af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU), dels af virksomhederne via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det er derfor ikke nødvendigvis manglen på udbud af efter- og videreuddannelse, som udgør den største barriere for opfyldelsen af 00- målene for energireducering. Snarere har det været styregruppens vurdering, at kvalitet, kendskab, anerkendelse og tiltrækning til både erhvervsuddannelserne og efter- og videreuddannelse samlet set er en barriere. Samtidig er det nødvendigt at sætte mere eksplicit fokus på tværfaglige energikompetencer og samarbejder. Med tværfaglighed menes her synergi imellem fagene i forhold til at løse en opgave. De enkelte anbefalinger uddybes enkeltvis i det følgende. 16

Aalborg Universitet. Publication date: 2013. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2013. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet BUILD UP Skills Danmark Forsingdal, Charlotte Vartou; Lauridsen, Vagn Holk; Hougaard, Karsten Frøhlich; Borggreen, Kai; Bodal, Pia ; Albertsen, Ulrik Ryssel; Kragh, Jesper; Aggerholm,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj Hvad kan byggefagene bidrage med?

Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj Hvad kan byggefagene bidrage med? Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj 2012 Hvad kan byggefagene bidrage med? v/ Vagn Holk Videncenter for energibesparelser i bygninger Build up skills? EU s 2020 mål på energiområdet:

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

Velkommen til Build Up skills Workshop Status quo analysen 22. marts 2012

Velkommen til Build Up skills Workshop Status quo analysen 22. marts 2012 EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Velkommen til Build Up skills Workshop Status quo analysen 22. marts 2012 Kl. Emner i dag

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Status Quo 2012 Forsingdal, Charlotte Vartou; Kragh, Jesper; Aggerholm, Søren; Hougaard, Karsten Frøhlich; Bergmann, Karabi; Lauridsen, Vagn Holk; Borggreen, Kai; Bodal, Pia ; Albertsen,

Læs mere

Build Up Skills Danmark

Build Up Skills Danmark Analyse af energikompetencer og barrierer for kompetenceudvikling på energiområdet i byggeriet og på de byggefaglige erhvervs- og efteruddannelser Build Up Skills Danmark Pillar I, Etape II 1 Kolofon Projekt

Læs mere

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Hvad er formålet? Omformning Nye uddannelser Udvikling af efter- og videreuddannelse Barrierer Nyuddannede

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1

Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1 FremKom 3 Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Aalborg. 2 Udfordring 1: FremKom 3 analysen

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Formålet med BedreBolig-ordningen er at sikre boligejerne mulighed for one-stop-shopping i forbindelse med energirenovering af deres

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Formål og arbejdsområder Formålet med videncentret

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Projektet løber fra 1/9/2011 til 1/3/2014. Vi har udviklet på 14 uddannelser og implementerer lige nu. Der er 29 undervisere der har deltaget i

Projektet løber fra 1/9/2011 til 1/3/2014. Vi har udviklet på 14 uddannelser og implementerer lige nu. Der er 29 undervisere der har deltaget i Projektet løber fra 1/9/2011 til 1/3/2014. Vi har udviklet på 14 uddannelser og implementerer lige nu. Der er 29 undervisere der har deltaget i opkvalificeringsforløb under projektet 280 virksomheder er

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen en teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling Derfor skal

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere