BUILD UP Skills Danmark. National køreplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUILD UP Skills Danmark. National køreplan"

Transkript

1 BUILD UP Skills Danmark National køreplan Maj 013

2 Kolofon Projekt koordinator: Charlotte Vartou Forsingdal Energistyrelsen Amaliegade København K Projektleder Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut Gregersenvej Taastrup Øvrige forfattere og bidragsydere Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut Kai Borggreen, Teknologisk Institut Pia Bodal, KommunikationsKompagniet Ulrik Ryssel Albertsen, KommunikationsKompagniet Jesper Kragh, Statens Byggeforskningsinstitut Søren Aggerholm, Statens Byggeforskningsinstitut Eneansvaret for denne publikation ligger hos forfatterne. Den afspejler ikke nødvendigvis EU s holdninger. Hverken EACI eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for nogen form for brug af information i denne rapport. Energistyrelsen fungerer som koordinator for anbefalinger til en køreplan; de anbefalinger og resultater, der fremkommer i projektet vil være et udtryk for den samlede proces og afspejler ikke nødvendigvis Klima- Energi- og Bygningsministeriets synspunkter. Yderligere information Yderligere information om BUILD UP Skills Danmark findes på Yderligere information om BUILD UP SKILLS findes på Yderligere information om IEE Programmet findes på

3 Indholdsfortegnelse FORORD SAMMENFATNING INTRODUKTION STATUS QUO RAPPORT IDENTIFIKATION AF BARRIERER KØREPLAN ANBEFALINGER AKTIVITETSPLAN MONITORERING FINANSIERING UDTALELSER FORFATTERE OG BIDRAGSYDERE REFERENCER APPENDIKS

4 Forord Build Up Skills Danmark er det danske ben i et større EU-projekt, der er igangsat i de 7 EU lande samt Norge, Schweiz og Makedonien. Projektet er en del af Intelligent Energy - Europe (IEE) programmet - et EU-program, der understøtter energieffektivisering og brug af vedvarende energi i medlemslandene. Build Up Skills har fokus på kompetenceniveauet hos de udførende i byggeriet. Projektet er opdelt i to søjler: Pillar I: National kortlægning og køreplan Pillar II: Udvikling af konkrete uddannelsesforløb og -moduler Det danske Build Up Skills projekt gennemføres af et konsortium bestående af Energistyrelsen (Koordinator), Teknologisk Institut (Projektleder), Statens Byggeforskningsinstitut og KommunikationsKompagniet A/S. Projektet understøttes af en styregruppe, der består af repræsentanter fra Dansk Byggeri, Dansk Industri, BAT Kartellet, Byggeriets Uddannelser samt Dansk Håndværk & Industri. Endelig har en aktørgruppe bestående af øvrige relevante interessenter inden for byggeriet og uddannelsessektoren fungeret som sparringspartner og rådgiver for konsortiet. Denne publikation udgør den danske køreplan og markerer dermed afslutningen på Pillar I. Den nationale køreplan har til hovedformål at anvise en plan for, hvordan barrierer og kompetencegab inden for byggesektoren overvindes for derved at bidrage til opfyldelsen af de danske og EU s mål for at reducere eller effektivisere energiforbruget samt øge brugen af vedvarende energi i bygninger. Køreplanen er blevet til i et tæt samspil mellem konsortium og styregruppe med løbende bidrag fra aktørgruppen. Indholdet er således bredt forankret i den danske byggebranche, hvilket er helt afgørende for den efterfølgende implementering. Læs mere om Build Up Skills projektet og Pillar II, der forventes igangsat i løbet af 013, på God læselyst! 4

5 1. Sammenfatning Energiforbruget anvendt i bygninger udgør en betydelig del af det samlede energiforbrug i EU, hvorfor energieffektivisering af bygninger og anvendelse af vedvarende energi i bygninger spiller en afgørende rolle for, at EU s 00 mål kan nås. For at byggeriet kan spille en afgørende rolle i opfyldelsen af 00-målene, skal de rette kompetencer inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi være til stede blandt de udførende i bygge- og anlægsbranchen. Det er på denne baggrund, at Europa-Kommissionen har igangsat Build Up Skills projektet på tværs af Europa. Formålet med denne nationale køreplan er at sikre, at kompetencerne inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger er til stede blandt de udførende i den danske arbejdsstyrke. Dette skal medvirke til, at Danmark på nationalt niveau kan leve op til EU s samlede 00 mål. Kortlægnings- og analysearbejde Den danske køreplan bygger på et større kortlægnings- og analysearbejde, som er sammenfattet i henholdsvis en status quo rapport og en analyserapport. Status quo rapporten udgør en selvstændig publikation under Build Up Skills Danmark, mens analyserapporten er vedlagt som bilag til køreplanen. Tilgangen i kortlægnings- og analysearbejdet har været at kigge bredt på de faktorer, som udgør en barriere for, at den rette kompetencemængde inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi er til stede blandt de udførende i byggeriet. Figur 1-1 illustrerer tilgangen. Figur 1-1: Tilgang til kortlægnings- og analysearbejdet 5

6 I status quo rapporten blev det beregnet, at der mangler op mod ekstra bygningshåndværkere for at nå byggeriets del af 00-målene. Den samlede kompetencemængde er således ikke tilstrækkelig og udgør derfor en barriere i forhold til opfyldelse af målene. Køreplanen skal anvise konkrete initiativer til, hvordan barrieren kan nedbrydes. Der er flere veje til dette. Tilgangen af arbejdskraft kan øges. Den eksisterende arbejdsstyrke kan efter- og videreuddannes for at øge kompetenceniveauet inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi. Og endelig kan tabet af kompetent arbejdskraft til andre brancher søges begrænset. Læs mere om udredningsarbejdet i kapitel samt i bilag 1. Ni anbefalinger Det har været styregruppens ønske, at denne helhedstænkning i forhold til at opnå en tilstrækkelig kompetencemængde skal afspejles i køreplanens anbefalinger. Samtidig er det vigtigt at anerkende den aktuelle situation i Danmark, hvor manglen på udbud af relevante erhvervsuddannelser eller efter- og videreuddannelse ikke nødvendigvis er problemet. Kvalitet, kendskab, anerkendelse og tiltrækning til både erhvervsuddannelserne og efter- og videreuddannelse udgør derimod en stor barriere. Samtidig er det nødvendigt at sætte mere eksplicit fokus på tværfaglige energikompetencer og samarbejder. På denne baggrund er styregruppen blevet enige om følgende ni anbefalinger: Anbefaling 1: Det anbefales, at der udvikles og indføres fælles kompetencemål og fag på energiområdet på erhvervsuddannelserne omfattende både skole- og praktikmålene Anbefaling : Det anbefales, at de faglige udvalg gennemgår deres uddannelser i forhold til, om indholdet er fyldestgørende i forhold til energi Anbefaling 3: Det anbefales, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne øges Anbefaling 4: Det anbefales, at der laves korte, akademimoduler inden for energiområdet Anbefaling 5: Det anbefales at synliggøre værdien af opkvalificering i AMU-systemet over for håndværksvirksomheder og medarbejdere Anbefaling 6: Det anbefales, at der udvikles mere og bedre information om efter- og videreuddannelse inden for energiområdet til målgruppen Anbefaling 7: Det anbefales, at der gennemføres en systematisk opkvalificering af faglærere på AMU-området inden for energi, samt at der videreudvikles et kvalitetssystem til vurdering og sikring af faglærerkompetencer inden for energiområdet Anbefaling 8: Det anbefales at fremme samarbejdsmodeller inden for energiområdet mellem arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Dette gælder både på grunduddannelser og efteruddannelser Anbefaling 9: Det anbefales, at samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg øges inden for energiområdet Implementeringen af den enkelte anbefaling rummer en række initiativer. Læs mere om de enkelte anbefalinger og underliggende initiativer i kapitel 3. 6

7 Handlingsplan For hver enkelt anbefaling og underliggende initiativer er der udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen giver et overblik over følgende forhold: Kort beskrivelse af den forventede implementeringstilgang Liste over de mulige aktører, der skal medvirke til implementeringen Et årstal for, hvornår implementeringen tidligst kan påbegyndes Et overslag over den forventede tidshorisont En oversigt over, hvilke aktører der kan forventes at levere medfinansiering Et overslag over den forventede omkostning til implementering af anbefalingen For samtlige anbefalinger gælder, at den maksimale tidshorisont for implementering er fire år, for at anbefalingen kan nå at have en effekt i forhold til 00. Den samlede, forventede omkostning beløber sig til anslået 61,5 millioner kroner. Se hele handlingsplanen i kapitel 4. Monitorering For at sikre en effektiv implementering af den danske handlingsplan, er en overordnet koordinering og monitorering nødvendig. Som koordinerings- og monitoreringsredskaber foreslås dels oprettelsen af en samlende informationsplatform om igangsatte tiltag og dels gennemførelsen af en virkningsevaluering i perioden frem mod 00. For nærmere information om den planlagte monitoreringsindsats, se kapitel 5. Finansiering Nogle af anbefalingerne i handlingsplanen vil med stor sandsynlighed kunne finansieres inden for de eksisterende strukturer og offentlige bevillinger. Derudover vil nogle af anbefalingerne kræve ekstra bevillinger eller anden form for finansiering. Kapitel 6 giver en kort introduktion til de finansieringsmuligheder, der findes fra forskellige EU puljer. Udtalelser Et helt centralt element i hele processen omkring Build Up Skills Danmark har været den løbende inddragelse af alle centrale aktører i byggeriet. Det er vigtigt, at alle aktører tager ejerskab til handlingsplanen for at sikre en hurtig og effektiv implementering af anbefalingerne. I kapitel 7 demonstrer aktørerne bag Build Up Skills Danmark, at der er fuld opbakning til indholdet af køreplanen. 7

8 . Introduktion Køreplanen bygger på et større kortlægnings- og analysearbejde gennemført i , som bakkes op af de væsentligste aktører inden for byggesektoren. Figuren nedenfor giver et overblik over processen, som har ført frem til køreplanen. Figur -1: Proces frem til køreplanen I det følgende sammenfatter vi resultaterne af hele processen samt den bagvedliggende metode..1. Status quo rapport Status quo rapporten giver et overblik over den opvarmede, danske bygningsmasses størrelse og energiforbrug til opvarmning. Endvidere gennemgår rapporten de nuværende erhvervsrettede uddannelser og arbejdsmarkedsrettede efteruddannelsestilbud, der retter sig mod energieffektivisering af bygningsmassen. På grundlag af denne status quo belyses omfanget af nødvendige fremtidige energibesparelsestiltag og kompetencemæssige behov i arbejdsstyrken for at nå byggeriets del af 00-målene. Status quo rapporten er således fundamentet for udarbejdelsen af den nationale køreplan. Metode I marts 01 blev der indgået en bred politisk aftale, Energiaftale 01, som skal sikre en ambitiøs grøn omstilling i Danmark med fokus på energieffektivisering og øget brug af vedvarende energi i hele samfundet. Den danske målsætning fra Energiaftale 01 er en reduktion af bruttoenergiforbruget i 00 med 7 % i forhold til 010. Denne målsætning er i status quo rapporten videreført til en tilsvarende reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygningsmassen. Det er denne reduktion, vi i resten af Køreplanen benævner som byggeriets del af 00-målene. Opfyldes målene i den danske Energiaftale 01 opfyldes samtidig de danske forpligtelser i forhold til EU s 00-mål. Med det udgangspunkt er der opstillet to scenarier for omfanget af nødvendige årlige energibesparelsestiltag af bygningsmassen i årene fra 015 til 00: Et positivt scenarie (A), der antager en række forhold, der vil reducere omfanget af nødvendige tiltag og tilsvarende et konservativt scenarie (B), der medtager forhold, der øger omfanget af nødvendige tiltag. Der er anvendt en række typiske, overordnede energibesparelsestiltag, som hovedsageligt er baseret på de energiløsninger, der er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelse i Bygninger. I gennemgangen af relevante uddannelser er der fokus på håndværksuddannelser inden for byggeriet. For hver enkel uddannelse præsenteres de kompetencemål, som har relevans for energireducering og vedvarende energi, samt de målepinde, som understøtter kompetencemålene. Kompetencemål og målepinde er udpeget af sekretærerne for de fagli- 8

9 ge udvalg. Endvidere er enkelte, videregående uddannelser medtaget i rapporten, da de har relevans for kompetencerne hos de udførende i bygge- og anlægsbranchen. Endelig præsenteres et øjebliksbillede af udbuddet af relevant efter- og videreuddannelse med hovedvægt på AMU-kurserne. Karakteristik af byggebranchen Bygge- og anlægsbranchen i Danmark består af ca virksomheder, hvoraf langt størstedelen er enkeltmandsvirksomheder eller har under 10 ansatte. Både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har branchen stor betydning for den danske økonomi. Således var nettoværditilvæksten for branchen på godt 64 milliarder kr. og mere end var beskæftiget i branchen i 010 (Status Quo Rapport 01; Build Up Skills Danmark). Tabel -1 viser de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen fordelt på højest afsluttede uddannelse og område. Tabel -1: Andelen af beskæftigede personer inden for bygge- og anlægsbranchen fordelt på uddannelse og område Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst % % % % % % % Gennemførelse af byggeprojekter 1,4 6,7 35,0 7,3,5 9,3 6,8 Opførelse af bygninger 6,8 3,0 51,4 3,3 11,0,1,5 Anlæg af veje og jernbaner 41,5,6 37,0 3,7 9,8,7,8 Anlæg af ledningsnet 44,9, 43,4 3,4 3, 0,6,5 Anden anlægsvirksomhed 37,,6 49,0,1 6, 0,6,4 Nedrivning 46,,4 36,7 1,5 5,0 0,9 7,4 Forberedende byggepladsarbejder 46,7 1,7 43,3 1,1,7 0,5 4,1 Funderingsundersøgelser 8,1 6,3 34,4 6,3 1,9. 3,1 El-installation 19,8 3,5 58,6 14,3,7 0,5 0,6 Vvs- og blikkenslagerforretninger 19,4 1,5 65,9 9,8,3 0,3 0,8 Anden bygningsinstallations-virksomhed 8,4 3,3 57,9 3,9 4,5 0,6 1,5 Stukkatørvirksomhed 0,0. 65,0,5,5,5 7,5 Tømrer- og bygningssnedker-virksomhed 1,3,4 69,6,1 3, 0,3 1,1 Udførelse af gulvbelægninger 41,1 4,0 48,0 1,4,7 0,3,5 og vægbeklæd- ning Malerforretninger,4 1,9 70,6 1,1 1,4 0,3,3 Glarmestervirksomhed 3,4 1,9 69,9 1, 1,8 0,4 1,5 Anden bygningsfærdiggørelse 9,1 5,4 56,8,,8 1,,6 Tagdækningsvirksomhed 41,5,5 47,4,5 3,6 0,5,1 Murere 3, 1,8 69,1 1,8,6 0,3 1, Anden bygge- og anlægsvirksomhed, 38,7 3,4 49,4,3 3,1 0,7,4 som kræver specialisering I alt 5,9,6 59,6 5,1 4,4 0,8 1,6 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af byggebeskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

10 Beskæftigede med en faglært baggrund udgør ca. 60 % af de beskæftigede, mens de ufaglærte udgør godt 8 %, da beskæftigede med en gymnasial uddannelse også henregnes til gruppen af ufaglærte. Både de faglærte og de ufaglærte er kernemålgruppen for Build Up Skills initiativet. Med til billedet hører endvidere, at en del faglærte er beskæftiget inden for områder, de ikke nødvendigvis er uddannet til, hvilket ikke fremgår af tabellen. En af udfordringerne i byggebranchen er arbejdsproduktiviteten, som siden år 000 har været faldende ifølge tal fra Danmarks Statistik. Netop antagelsen om effektiviseringspotentialet i byggeriet har stor betydning for vurderingen af volumen af de uddannelsesmæssige mangler og behov i arbejdsstyrken frem mod 00. Bygningsmassen og energiforbrug Det endelige energiforbrug i Danmark er årligt på ca. 640 PJ (011). Energiforbruget anvendt i bygninger udgør lidt over 40 % af det samlede, korrigerede forbrug. Den opvarmede bygningsmasse i Danmark består af ca.,6 millioner bygninger, hvoraf andelen af arealet, der anvendes til beboelse, udgør ca. 60 %. De resterende 40 % anvendes til handel, service og erhverv. En stor del af bygningsmassen blev opført før 1930 og mellem 1961 og 197, og kun et beskedent areal (ca. 1 %) er klassificeret som fredet og bevaringsværdig. I status quo rapportens gennemgang af bygningsmassens energiforbrug fokuseres på klimaskærm og isoleringsniveau samt på facadevinduer, døre og ovenlysvinduer. Endvidere gennemgås data for varmeanlæg bestående af gas- og oliekedler samt fjernvarmevekslere. Data for bygningsmassen er baseret på en opskalering ud fra energimærkningsdatabasen og BBR-registreringen. Ca. 46 % af bygningsmassen har et isoleringsniveau på tag og loft på under 00 mm, hvilket indikerer et stort potentiale for efterisolering. Endvidere har 58 % af bygningsmassen et ringe isoleringsniveau for ydervægge. Efterisolering af ydervægge er dog ofte kompliceret grundet byggetekniske og arkitektoniske forhold. I gennemgangen af bygningsmassens facadevinduer og døre samt ovenlysvinduer kan det konstateres, at kun ca. 40 % består af energiruder. De resterende 60 % har en U-værdi højere end, hvilket indikerer, at der er et stort energireduceringspotentiale ved udskiftning af ældre ruder. I den danske bygningsmasse indgår endvidere ca gaskedler og oliekedler med ringe energimæssig ydeevne samt ca fjernvarmevekslere med et relativt stort varmetab. Tallene er fremkommet som en opskalering ud fra energimærkningsdatabasen og BBR registeret. Energiaftale 01 understøtter netop omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi. Eksisterende byggeuddannelser De danske erhvervsuddannelser (EUD) bliver udbudt og kvalitetssikret af Ministeriet for Børn og Undervisning (Undervisningsministeriet) i samspil med de faglige udvalg, som også har ansvaret for overvågning og dimensionering. De væsentligste erhvervsuddannelser i forhold til energioptimering i bygninger og vedvarende energi er følgende: Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, elektrikeruddannelsen, energiteknikeruddannelsen, glarmesteruddannelsen, mureruddannelsen, skorstensfejeruddannelsen, snedkeruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, struktøruddannelsen, teknisk isolatør-uddannelsen og VVS-energiuddannelserne. For de enkelte uddannelser er der stor variation i forhold til, om energioptimering er indeholdt i kompetencemålene. Struktøruddannelsen har således ikke energioptimering indeholdt i 10

11 kompetencemålene, mens alle uddannelseselementerne på elektrikeruddannelsen omfatter energioptimering. Blandt de videregående uddannelser er medtaget installatøruddannelsen, bygningskonstruktør samt energiteknologuddannelsen som værende relevante for Build Up Skills projektet. Hovedparten af efteruddannelsestilbuddene for udførende medarbejdere i byggeriet udvikles og udbydes i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Der er dog også en række private kursusudbydere på markedet, og endelig spiller byggematerialeproducenterne en rolle på efteruddannelsesområdet, da disse i stor udstrækning afholder produktspecifikke kurser. Både i AMU-regi, blandt private kursusudbydere og blandt byggemateriale-producenterne har der været en stigende interesse for og udbud af kurser inden for energioptimering og grøn energi de seneste år. Scenarier for danske energibesparelsestiltag og uddannelsesmæssige mangler og behov Til at vurdere potentialet for specifikke energibesparelsestiltag er der estimeret et totalt areal for dårligt isolerede lofter, ydervægge, gulve og vinduer baseret på en opskalering fra de bygninger, der er registreret i energimærkningsdatabasen. Tilsvarende er der analyseret på omfanget af ældre fjernvarmevekslere og gas- og oliekedler. Ud fra omfanget af energibesparelsestiltag er der estimeret et antal fagudlærte bygningshåndværkere, som er nødvendig for at udføre opgaven baseret på en række antagelser om tidforbruget til de specifikke opgaver. Resultaterne for de to scenarier er, at der i det optimistiske scenarie (A) skal gennemføres tiltag, der samlet giver en besparelse på ca TJ pr. år, mens der for det konservative scenarie (B) skal gennemføres tiltag, der samlet giver en besparelse på ca..650 TJ pr. år. I scenarie A er der brug for ca ekstra bygningshåndværkere i forhold til den nuværende gruppe af beskæftigede håndværkere i bygge- og anlægsbranchen. Dette er under forudsætning af, at energiforbruget til opvarmning reduceres allerede i perioden , samt at skærpelser i bygningsreglementet til nybyggeri medfører en reduktion i det samlede energiforbrug til opvarmning. Endvidere indbefatter det optimistiske scenarie, at gør-det-selv arbejde medtages, samt at en række øvrige energibesparende tiltag medregnes. Endelig er der også lagt en forudsætning ind om en effektivisering i byggeprocesserne på 40 %. Hvis der derimod ikke kalkuleres med energireducering til opvarmning eller øvrige energireducerende tiltag, hvis gør-det-selv arbejde ikke medtages, samt at der ikke kalkuleres med en effektiviseringsgevinst, er det estimerede behov på ca ekstra bygningshåndværkere for at nå 00-målene. Tabel - viser det samlede behov for ekstra fagudlærte bygningshåndværkere til at udføre de årlige energibesparelsestiltag fra 015 til 00 for henholdsvis scenarie A og B. Tabellen er opdelt på faggrupper, men inkluderer ikke effektiviseringsgevinster. Tabel -: Behov for ekstra bygningshåndværkere uden indregning af effektiviseringsgevinster Håndværker Opgaver Scenarie A Scenarie B faggruppe Murer Facadeisolering og etagedæk/terrændæk Tømrer Loftisolering og udskiftning af vinduer VVS Varme- og ventilationsanlæg El-installatører Belysningsanlæg og 11 4 Udskiftning ventilatorer Total

12 Hvis der medregnes et reduceret tidsforbrug til udførelsen af tiltagene på 40 % grundet erfaringer og bedre produkter og løsninger, ser fordelingen for de to scenarier ud som vist i Tabel -3 nedenfor. Tabel -3: Behov for ekstra bygningshåndværkere med indregning af effektiviseringsgevinster Håndværker Opgaver Scenarie A Scenarie B faggruppe Murer Facadeisolering og etagedæk/terrændæk Tømrer Loftisolering og udskiftning af vinduer VVS Varme- og ventilationsanlæg El-installatører Belysningsanlæg og Udskiftning ventilatorer Total Fremskrivningen af det nødvendige antal ekstra bygningshåndværkere bygger på de eksisterende byggeuddannelser. Det skal understreges, at de uddannelsesmæssige mangler og behov fra de to scenarier er et overslag... Identifikation af barrierer Der er en række barrierer, der medvirker til, at en simpel opskalering af antallet af bygningshåndværkere ikke er tilstrækkelig for at nå byggeriets del af 00-målene. Barriererne kan karakteriseres som økonomiske og strukturelle, ligesom uddannelsesmæssige incitamenter spiller ind. Et øget arbejdsudbud er heller ikke nødvendigvis det rigtige tiltag. Fokuseres der primært på arbejdsstyrkens kompetenceniveau, vil en effektivisering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem mere og bedre opkvalificering være en komplementær løsning i forhold til et øget arbejdsudbud. Næste fase i processen frem mod den nationale køreplan har derfor været at identificere barriererne, som hindrer, at arbejdsstyrken inden for byggeriet har et tilstrækkeligt kompetenceniveau og volumen til at nå den del af 00-målene, der skal komme fra byggeriet. Metode Til at identificere de væsentligste barrierer for opfyldelse af 00-målene inden for byggeriet er en række, forskellige metoder benyttet. Tabel -4: Oversigt over anvendte metoder til udarbejdelse af køreplan Metode Beskrivelse Målgruppe Workshop 17 repræsentanter fra aktørgruppen omkring Build Up Skills Danmark deltog i marts 01 i en workshop med det formål at identificere og diskutere mulige barrierer Faglige organisationer, brancheorganisationer, Erhvervsskoleledere, repræsentanter fra uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Interview 64 dybdegående interview gennemført med aktører fra en række forskelige organisationer og uddannelsesinstitutioner inden for byggebranchen. Interviewene blev gennemført som semistrukturerede telefoninterview, face-toface interview samt fokusgruppe- 1 Faglærere, uddannelseschefer, inspektører og uddannelsesledere på erhvervsskolerne; uddannelses konsulenter, håndværkere og installatører; ingeniører og arkitekter; alternative uddannelsesudbydere, brancheorganisationer og producenter

13 Metode Beskrivelse Målgruppe interview. Spørgeskemaundersøgelse Elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 018 håndværkere 330 besvarede skemaet. Deltagerne har alle gennemført et eller flere moduler af Energivejlederuddannelsen og omfatter især håndværksmestre og virksomhedsejere Desk research Eksisterende rapporter, analyser, evalueringer, notater vedr. energikompetencer og uddannelsesog efteruddannelsesområdet i byggeriet er gennemgået - Denne flerstrengede metodetilgang er med til sikre, at Build Up Skills bygger oven på eksisterende viden, samt at både udførende, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og uddannelsesudvalg bliver hørt i processen. På baggrund af ovenstående blev en række barrierer identificeret, som alle direkte eller indirekte medvirker til, at der ikke reduceres tilstrækkeligt i energiforbruget i bygningsmassen til opfyldelse af byggeriets del af 00-målene. De identificerede barrierer blev kategoriseret på følgende måde: Barrierer vedrørende erhvervsuddannelser Barrierer vedrørende efter- og videreuddannelser Barrierer vedrørende videregående uddannelser Barrierer vedrørende strukturelle forhold De detaljerede analyseresultater er gengivet i Bilag 1 i køreplanen..3. Køreplan Den sidste fase i processen mod en national køreplan har været at opnå en fælles forståelse i branchen af, hvilke barrierer der er væsentlige og samtidige er mest plausible at få overvundet gennem konkrete handlingsinitiativer. Gennem en workshop med deltagelse af aktørgruppen blev der identificeret 1 væsentlige barrierer samt formuleret 1 anbefalinger, som kunne overvinde disse barrierer. Efterfølgende blev der lavet en SWOT-analyse for hver enkelt anbefaling, så både de positive og negative forhold omkring anbefalingen blev belyst. Samtidig blev det søgt afdækket, om der allerede er igangsat initiativer, der skal overvinde barrieren. Endelig blev der gennemført en policy benchmark for hver anbefaling. Som illustreret nedenfor i 13

14 Figur - er det parametrene tid, ressourcer, kompetencer, lovgivning samt kultur. 14

15 Figur -: Policy benchmarking Policy benchmark 5 Tid 4 Kultur 3 1 Ressourcer Lovgivning Kompetencer Der er anvendt en skala fra 1-5 i benchmarkingen ud fra følgende parametre: Tid: Hvor lang tid tager det at gennemføre anbefalingen (1 = kort tid; 5 = lang tid). Ressourcer: Hvor mange ressourcer anslås at skulle anvendes for at gennemføre anbefalingen (1 = få ressourcer; 5 = ressourcekrævende). Kompetencer: I hvilken grad vurderes det, at de rette kompetencer er til stede for at gennemføre anbefalingen (1 = i høj grad; 5 = i ringe grad). Lovgivning: I hvilken udstrækning skal der foretages lovgivningsændringer for at gennemføre anbefalingen (1 = ingen ændringer; 5 = store ændringer, som omfatter lovproces herunder lovændringer, udstedelse af bekendtgørelser, vejledning, høringsrunder mv.). Kultur: I hvilken udstrækning skønnes der at være modstand blandt de aktører, som anbefalingen indbefatter (1 = i ringe grad; 5 = i høj grad). Benchmarkingen blev foretaget for at skabe et overblik over, hvilke anbefalinger, der nemt, hurtigt og uden det store ressourceforbrug, vil kunne implementeres, og hvilke anbefalinger, der er mere ressource- og tidskrævende. Benchmarkingen er således et redskab til at prioritere realiserbarheden af de enkelte anbefalinger. De 1 anbefalinger blev efter endnu en workshop med aktørgruppen reduceret til 9, og der blev formuleret en række konkrete udviklingsmuligheder til hver anbefaling. De endelige anbefalinger er blevet godkendt af styregruppen for Build Up Skills Danmark og har således bred opbakning fra de væsentligste aktører inden for byggeriet i Danmark. 15

16 3. Anbefalinger Følgende ni anbefalinger til den nationale køreplan er godkendt af styregruppen for Build Up Skills: Anbefaling 1-3: Erhvervsuddannelserne Det anbefales, at der udvikles og indføres fælles kompetencemål og fag på energiområdet på erhvervsuddannelserne omfattende både skole- og praktikmålene Det anbefales, at de faglige udvalg gennemgår deres uddannelser i forhold til, om indholdet er fyldestgørende i forhold til energi Det anbefales, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne øges Anbefaling 4-7: Efter- og videreuddannelse Det anbefales, at der laves korte, akademimoduler inden for energiområdet Det anbefales at synliggøre værdien af opkvalificering i AMU-systemet over for håndværksvirksomheder og medarbejdere Det anbefales, at der udvikles mere og bedre information om efter- og videreuddannelse inden for energiområdet til målgruppen Det anbefales, at der gennemføres en systematisk opkvalificering af faglærere på AMUområdet inden for energi, samt at der videreudvikles et kvalitetssystem til vurdering og sikring af faglærerkompetencer inden for energiområdet Anbefaling 8: Videregående uddannelser Det anbefales at fremme samarbejdsmodeller inden for energiområdet mellem arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Dette gælder både på grunduddannelser og efteruddannelser Anbefaling 9: Strukturelle forhold Det anbefales, at samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg øges inden for energiområdet Som det fremgår ovenfor, retter anbefalingerne sig ikke udelukkende mod nye uddannelsesforløb og moduler. Danmark har i en europæisk sammenhæng et unikt efteruddannelsessystem for udførende inden for byggebranchen i kraft af AMU-systemet. Kurserne inden for AMU-systemet udvikles af arbejdsmarkedets parter og bliver afholdt med stats- og løntilskud, som finansieres dels af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU), dels af virksomhederne via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det er derfor ikke nødvendigvis manglen på udbud af efter- og videreuddannelse, som udgør den største barriere for opfyldelsen af 00- målene for energireducering. Snarere har det været styregruppens vurdering, at kvalitet, kendskab, anerkendelse og tiltrækning til både erhvervsuddannelserne og efter- og videreuddannelse samlet set er en barriere. Samtidig er det nødvendigt at sætte mere eksplicit fokus på tværfaglige energikompetencer og samarbejder. Med tværfaglighed menes her synergi imellem fagene i forhold til at løse en opgave. De enkelte anbefalinger uddybes enkeltvis i det følgende. 16

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Status Quo 2012 Forsingdal, Charlotte Vartou; Kragh, Jesper; Aggerholm, Søren; Hougaard, Karsten Frøhlich; Bergmann, Karabi; Lauridsen, Vagn Holk; Borggreen, Kai; Bodal, Pia ; Albertsen,

Læs mere

Build Up Skills Danmark

Build Up Skills Danmark Analyse af energikompetencer og barrierer for kompetenceudvikling på energiområdet i byggeriet og på de byggefaglige erhvervs- og efteruddannelser Build Up Skills Danmark Pillar I, Etape II 1 Kolofon Projekt

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Formålet med BedreBolig-ordningen er at sikre boligejerne mulighed for one-stop-shopping i forbindelse med energirenovering af deres

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere