DELBETÆNKNING OFFENTLIGE REGISTRE. Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DELBETÆNKNING OFFENTLIGE REGISTRE. Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg"

Transkript

1 DELBETÆNKNING om OFFENTLIGE REGISTRE Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg BETÆNKNING NR. 767 KØBENHAVN 1976

2 ISBN Statens trykningskontor Ju 00-1-bet.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Sammenfatning 7 1. Indledning Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalgets hidtidige arbejde Indledende hovedsynspunkter Lovgivning og reformplaner i udlandet 2o 3.1. Sverige 2o Indledning 2o Dataloven Lovens område Koncessionspligt Almindelige regler i øvrigt Lovens tilsynsregier Datainspektionens organisation m.v Datainspektionens hidtidige erfaringer Virksomhedens omfang Den internationale dataflugt Er der behov for ændring af dataloven Norge Indledning Betænkningens lovforslag Almindelige regler Koncessionspligt Datatilsynet De administrative og økonomiske konsekvenser... 3o 3.3. Finland England Vesttyskland Frankrig Holland Østrig U.S.A Indledning Privacy Act of Lovens formål Lovens område Regler om videregivelse af oplysninger Regler om egen-acces for de registrerede Regler om registres oprettelse og brug 4o

4 Privacy Protection Study Commission A-o 4. Internationalt samarbejde Nordisk råd Europarådet OECD Gældende retsregler af betydning for registrene i den offentlige sektor Offentlighedsloven Offentlighedens adgang til registeroplysninger Den registreredes adgang til egne oplysninger Straffelovens regler om privatlivets fred Bestemmelser om tavshedspligt Almindelige tavshedsforskrifter Specielle tavshedsf orskrifter Tavshedsforskrifternes betydning 5o 5.4. Bestemmelser om oplysningspligt Lovregler om registre Folkeregistrene og det centrale personregister Det centrale erhvervsregister Spredte registerbestemmelser Personregistre og elektronisk databehandling i den offentlige sektor Indledning Edb-centralerne I/S Datacentralen af Kommunedata I-S Beskrivelse af nogle registre indenfor den offentlige sektor Det centrale personregister Indledning CPR's indhold og opbygning Forretningsgang ved registrering af oplysninger Regler for udnyttelse af folkeregistrene og CPR Specielt om udnyttelsen af CPR Videreudvikling af CPR Kildeskattesystemet I. Kildeskatteordningen Det centrale register over indeholdelsespligtige Det centrale skatteyderregister Sygesikringssystemet 95

5 Sygesikringsordningen Sygesikringssystemets registre Systemets forretningsgang Dagpengeregisteret Sundhedsstyrelsens registre Io Hospitalsinformationssystemer Io Systemets indhold og anvendelse Io Specielt om sikkerhedsforanstaltninger omkring hospitalsinformationssystemet llo Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Cancerregisteret Det psykiatriske centralregister lo. Åndssvageforsorgens edb-klient-register Strafferegistrene Rigsregistraturen Hvem indberetter hvilke oplysninger Registrenes indhold Hvem videregives oplysningerne til Centralregisteret for motorkøretøjer I4o Registre i Danmarks Statistik Udvalgets overvejelser Indledning. Behov for en generel registerlov Tilladelse eller anmeldelse Hvilke registre bør omfattes af en lovregulering Om begrebet personoplysninger Om begrebet edb-registre Om begrebet offentlig myndighed Om indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger I Specielt om datasikkerhed Registrerede personers adgang til oplysningerne om sig selv Om videregivelse af oplysninger til private Specielt om den registreredes samtykke til videregivelse Om udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder I. Om samkøring (sammenkobling af registeroplysninger) 186

6 7.8. Særligt om det centrale personregister Særligt om patientregistre l0. Særligt om statistikregistre 2ol Om tilsyn med registrene 2o Tilsynsmyndighedens øvrige opgaver 2o Tilsynsmyndighedens organisation og sammensætning 2o Tilsynsmyndighedens status 2o De økonomiske konsekvenser af lovudkastet Udvalgets udkast til lov om offentlige myndigheders registre Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Summary in English 259 Bilag I Den svenske datalov 273 Bilag II Det norske udkast til datalov 28o Bilag III Europarådets rekommendation om edb-registre i den offentlige sektor 287 Bilag IV Lov nr. 239 af lo. juni 1968 om folkeregistrering 29o Bilag V Bekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 1973 om folkeregistre 292 Bilag VI Instruks af 5. januar 1973 for førelse af folkeregistre, herunder om folkeregistrenes medvirken ved driften af det centrale personregister (CPR) 296 Bilag VII Cirkulære nr. 216 af 3. september 1973 om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i det centrale personregister (CPR) 3o8 Bilag VIII Cirkulære nr. 215 af 3. september 1973 om udlevering og anvendelse af personnummeroplysninger 315 Bilag IX Litteraturoversigt 317

7 0. Sammenfatning. Registerudvalget blev nedsat i efteråret 197o med den opgave at overveje de problemer vedrørende privates retsbeskyttelse, som er forbundet med oprettelse og brug af offentlige og private registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling på dette område. Den nu foreliggende betænkning skal ses i sammenhæng med registerudvalgets delbetænkning om private registre(nr. 687/73), der blev afgivet i I den offentlige debat har opmærksomheden særlig været rettet mod de tilfælde, hvor registrering af personoplysninger sker ved hjælp af elektronisk databehandling, men det er også fremført, at der findes større manuelle registre med meget personlige oplysninger, som der kan være særlig grund til at regulere. Som grundlag for sit arbejde med den offentlige sektors registre har udvalget tilvejebragt en oversigt over myndighedernes registre, idet man har været i kontakt med samtlige ministerier og styrelser samt et udsnit af amts- og primærkommuner. Udvalget har endvidere foretaget en mere detailleret gennemgang af en række større registre, navnlig på l/s Datacentralen af 1959 og Kommunedata I-S, hvor størstedelen af det offentliges databehandling foregår. Formålet med udvalgets arbejde har først og fremmest været at vurdere, hvilke foranstaltninger det må anses for påkrævet at gennemføre ud fra hensynet til beskyttelsen af den enkelte borger. De nærmere overvejelser om privates retsbeskyttelse i forbindelse med brug af registre viser imidlertid, at det er hensigtsmæssigt at foreslå regler, der også værner bredere samfundsinteresser. Formålet med en registerlovgivning er efter udvalgets opfattelse at opnå en sikker, hensigtsmæssig og hensynsfuld håndtering af oplysninger, herunder navnlig af oplysninger, der kan henføres til bestemte personer. Udvalgets overvejelser om de lovgivningsmæssige foranstaltninger findes i betænkningens afsnit 7 og 8. Her fremlægger ud-

8 8 valget et udkast til en generel lov om offentlige myndigheders registre. Udvalgets indstilling er enstemmig bortset fra et enkelt spørgsmål. I lovudkastets kapitel 1 foretages en afgrænsning af lovens område. Hovedområdet er offentlige myndigheders edb-registre med personoplysninger ( l). Edb-registre, der føres af private institutioner, omfattes også af loven, hvis institutionen financieres af det offentlige eller varetager opgaver, der normalt anses for offentlige ( 2). Endelig bemyndiges justitsministeren til at træffe bestemmelse om at også manuelle personregistre skal være omfattet af loven ( 3). I kapitel 2 foreslås oprettet et registernævn på 7 medlemmer, som efter reglerne i kapitel 3 skal føre tilsyn med registrene i den offentlige sektor. Nævnet har adgang til de lokaler hvorfra registrene administreres, og hvor registrene eller de tekniske hjælpemidler findes ( 7). Registernævnet kan endvidere fastsætte nærmere regler om de enkelte registres opbygning og drift. Denne kompetence omfatter bl.a. adgang til at bestemme, hvilke typer oplysninger der må registreres og videregives, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal gennemføres for de enkelte registre ( 8). 5 af udvalgets 11 medlemmer mener, at nævnets afgørelser bør kunne påklages til justitsministeren, mens 5 medlemmer finder, at afgørelserne bør være endelige. 1 medlem har ikke ønsket at tage bestemt standpunkt til hvilken af de to løsninger, der bør foretrækkes. Nævnets tilsynsfunktioner og regelfastsættende virksomhed forudsætter, at nævnet automatisk får nærmere underretning om, hvilke registre de enkelte myndigheder opretter. Dette foreslås sikret gennem et krav om, at der skal indgives anmeldelse til registernævnet, forinden et register tages i brug ( 9). Udvalget har derimod ikke anset det for nødvendigt eller ønskeligt at gennemføre et krav om forudgående tilladelse. Udvalget finder det er væsentligt, at offentligheden får mulighed for løbende at være orienteret om de registerforanstaltninger, der iværksættes af myndighederne. Det foreslås derfor, at registernævnet skal offentliggøre en årlig beretning om sin virksomhed ( lo). I kapitel 4 foreslås en række regler om indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger. Reglerne skal sikre, at der ikke registreres flere typer oplysninger end nødvendigt, og at

9 9 oplysningerne til stadighed er korrekte. Forkerte eller vildledende oplysninger og oplysninger, der har mistet deres betydning, skal således slettes af registeret ( 11 og 12). De registeransvarlige myndigheder skal træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod uretmæssig brug af oplysningerne ( 13). Kapitel 5 stadfæster den såkaldte registerindsigt eller egen-acces. Herefter skal enhver registreret person have krav på at få skriftlig meddelelse om indholdet af de oplysninger, der er registreret om ham. Det er dog nødvendigt at foretage visse begrænsninger i retten til registerindsigt, bl.a. af hensyn til den registrerede selv eller af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, se 14 og 15. Kapitel 5 indeholder nærmere regler om videregivelse af registrerede oplysninger til private. Der opstilles dels nogle generelle regler fælles for alle registre, dels nogle specielle regler for sygehusregistre m.v. ( 18) og for det centrale personregister (CPR) ( 19). Helbredsoplysninger har ofte en meget personlig karakter, men de spiller på den anden side en afgørende rolle for patientbehandling og for den lægevidenskabelige forskning. Udvalget har derfor anset det for væsentligt at foretage en nærmere regulering af brugen af disse oplysninger. Mere detaillerede regler fastsættes også for det centrale personregister, der indeholder almindelige folkeregisteroplysninger om hele landets befolkning og benyttes som grundlag for oprettelse og ajourføring af andre registre. Udvalget foreslår, at oplysninger fra CPR skal kunne videregives til private i samme omfang som fra folkeregistrene. Adgangen til at få oplysninger foreslås imidlertid udvidet, således at der bliver mulighed for på nærmere angivne betingelser at levere visse masseoplysninger til erhvervsvirksomheder med henblik på. maskinel ajourføring af virksomhedernes registre for så vidt angår adresser m.v. Der skal i forbindelse hermed kunne gives oplysning om de registreredes personnummer, se nærmere 19. I lovudkastets kapitel 7 foreslås nærmere regler for udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder. Reglerne har karakter af standardregler, som vil kunne fraviges af registernævnet gennem fastsættelse af særregler for de enkelte registre. Dette vil formentlig navnlig være aktuelt i de tilfælde, hvor en

10 10 myndighed ønsker at foretage samkøring mellem flere registre med henblik på at få klarlagt nye sammenhænge eller få koblet andre typer oplysninger til allerede eksisterende oplysninger. Det fastsættes derfor, at samkøring skal anmeldes til registernævnet, der kan fastsætte særlige vilkår for samkørselen, se 22. En gennemførelse af udvalgets lovudkast skønnes at ville medføre en årlig udgift på ca. 1-1,5 mill. kr. på statsbudgettet til driften af registernævnet, der efter udvalgets mening bør have eget sekretariat.

11 11 1«Indledning Udvalgets kommissorium og sammensætning. Registerudvalget blev nedsat ved justitsministeriets skrivelse af 9. september 197o. Ifølge kommissoriet er det udvalgets opgave at overveje de problemer vedrørende privates retsbeskyttelse, som er forbundet med oprettelse og brug af offentlige og private registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling. Udvalget har følgende sammensætning: Højesteretspræsident, dr.jur. Jørgen Trolle, formand, udpeget af Højesteret, afdelingschef Aage 1a Cour, udpeget af Danmarks Statistik, kontorchef Jens Ulrik Dalgaard, udpeget af administrationsdepartementet, kontorchef H. Duborg, udpeget af handelsministeriet, landsretssagfører Helge Hassel, udpeget af Advokatrådet, professor ved Københavns universitet, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, udpeget af justitsministeriet, kontorchef Uffe Kornerup, udpeget af justitsministeriet, direktør Henrik Nielsen, udpeget af indenrigsministeriet, borgmester Kjeld Rasmussen, udpeget af Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab, direktør Mogens D. Rømer, udpeget af Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab, direktør Peder Schlegel, udpeget af Assurandør-Societetet, Danske Bankers Fællesrepræsentation og Danmarks Sparekasseforening i forening. Udvalgets sekretariat består af kontorchef i justitsministeriet Uffe Kornerup og fuldmægtig i justitsministeriet Jørgen Paulsen Udvalgets hidtidige arbejde. Registerudvalget afgav i juli 1971 en delbetænkning om tavshedspligt for ansatte i edb-servicebureauer m.v., der behandler

12 12 oplysninger for det offentlige. Delbetænkningen findes som bilag 2 til forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov m.v. (privatlivets fred), se F.T , tillæg A, sp. 545 ff. I betænkningen foreslås en regel i straffelovens 152, stk. 4, om tavshedspligt for ansatte i edb-servicebureauer, der maskinelt behandler eller opbevarer oplysninger for det offentlige. Udvalgets forslag til straffelovens 152, stk. 4-, blev gennemført ved lov nr. 39 af 29. marts 1972, der trådte i kraft den 1. april Delbetænkningen blev navnlig afgivet, fordi der måtte antages at være et særligt behov for sådanne tavshedsregler her i landet. Det skyldes, at databehandlingsarbejdet i Danmark er tilrettelagt således, at det offentlige overlader størstedelen af sine edb-opgaver til virksomheder, der ikke hører under den offentlige forvaltning, og hvis personale derfor heller ikke er undergivet de for offentligt ansatte gældende tavshedsregler. Størstedelen af det offentliges data-behandlingsarbejde udføres således af l/s Datacentralen af 1959 og Kommune Data I/S. Registerudvalget afgav endvidere i juni 1973 en delbetænkning om private registre (betænkning nr. 687/73). Delbetænkningen indeholder et udkast til lov om private registre (side 51 ff). I delbetænkningen (side 6 f) peger udvalget på, at udkast til lov om private registre på nogle punkter må anses for foreløbige, idet overvejelserne om de offentlige myndigheders registre kan føre til, at der må foretages ændringer i lovudkastet. Udvalgets indstilling i den betænkning, der nu fremlægges, er da også, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette en fælles tilsynsmyndighed omfattende kontrol med såvel den private sektors registre som offentlige myndigheders registre (se nærmere afsnit ). Siden sin anden delbetænkning om private registre har udvalget afholdt 38 møder, hvor man har behandlet problemerne om privates retsbeskyttelse i forbindelse med oprettelse og brug af registre inden for den offentlige sektor. København, den 25. marts Aage 1a Cour Jens Ulrik Dalgaard H. Duborg Helge Hassel Mogens Koktvedgaard Kornerup Henrik Nielsen Kjeld Rasmussen Mogens D. Rømer Peder Schlegel Jørgen Trolle formand Kornerup Jørgen Paulsen

13 13 2. Indledende hovedsynspunkter. Det er udvalgets opgave at overveje problemerne om privates retsbeskyttelse i forbindelse med oprettelse og brug af registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling. Denne formulering af problemstillingen svarer til den almindelige opfattelse, at en datalovgivnings formål er at beskytte den enkelte borgers integritet mod edb-misbrug. For at få oversigt over problemkredsen er det et naturligt udgangspunkt at søge at klarlægge, hvad der menes med "personlig integritet" eller "privatlivets fred". Det er imidlertid vanskeligt at give en definition af integritetsbegrebet. Man kan ikke falde tilbage på nogen traditionel begrebsfastlæggelse, da der ikke findes nogen tradition. Spørgsmålet er først opstået i den nyeste tid, bl.a. i og med behovet for en datalovgivning. Dette må i sig selv give anledning til overvejelser: Man udnævner noget, man ikke rigtigt kender, til at være målet, eller har visse vage forestillinger, som man søger at konkretisere og tilnærme sig ad lovgivningsvejen. Udviklingen af principperne for beskyttelse af den personlige integritet er forløbet meget uensartet i de forskellige lande, og indholdet af denne beskyttelse er også højst forskelligartet. Der er til dels tale om helt nye beskyttelsesforanstaltninger, til dels om meget gamle retsprincipper. Det nye ligger i den almentmenneskelige og universelle angst for vor tids teknologi, der - som ingensinde før - har sat os i stand til at gå tæt på hinanden. Det gamle ligger i en vis nedarvet respekt for sine medmenneskers privatliv. Det nye har ikke blot relation til elektronisk databehandling, men også - og i mindst lige så høj grad - til andre tekniske foranstaltninger, såsom television, telelinser, aflytningsapparater osv., d.v.s. alt det moderne apparatur, der sætter os i stand til at trænge ganske tæt ind på livet af vore naboer. Retsudviklingen er som nævnt forløbet forskelligartet og med forskellig hastighed i de enkelte lande. Man plejer at fremhæve,

14 14 at USA har gjort en pionerindsats på dette område, og det er vel også rigtigt, idet problemstillingen her ret tidligt kom op til retssystemets overflade, bl.a. på grund af den agressive nyhedsformidling, der var - og er - karakteristisk for Amerika. Udviklingen i USA, der begynder så tidligt som i 189o, er siden fulgt op i andre lande navnlig i Tyskland. Også her sker det indledningsvis gennem domstolenes praksis, senere gennem lovgivning. I Frankrig har der været en righoldig domspraksis baseret på de almindelige principper i Code Civil art fra 197o baseret på en særlig lovhjemlet generalklausul i Code Civil. Den nærmere beskrivelse af beskyttelsesobjektet varierer imidlertid stærkt. Den amerikanske formulering er normalt, at det, der beskyttes, er en persons "interest in not having his affairs known to others or his likeness exhibited to the public", - eller i kortere form "the right to be let alone". Det er vel klart, at en så bred formulering som den amerikanske må tåle adskillige indskrænkninger - b'l.a. at den, der selv søger offentlighed også (i hvert fald i et vist omfang) må tåle offentlighed - og det bør også nævnes, at bl.a. den kontinentale retsudvikling har udstykket og udbygget beskyttelsen med talrige enkeltregler af mere teknisk beskaffenhed. Endelig bør det fremhæves, at hele problemkredsen først har tildraget sig en mere almindelig interesse i Danmark de seneste år. Således blev der i 1972 lovgivet på en del af området, og loven - der vedrører aflytning, uberettiget fotografering osv. - kalder sig i øvrigt i overskriften lov om "privatlivets fred m.m.", jfr. også straffelovrådets betænkning nr. 6ol/l971 om privatlivets fred. En præcis definition af integritetsbegrebet er som nævnt vanskelig at give, men der er ingen tvivl om, at begrebet som en væsentlig bestanddel indeholder et krav om en retsbeskyttet adgang til at leve uden kontrol, indblanding eller overvågning på alle områder, hvor en sådan indblanding ikke er uskadelig eller pånøder sig af samfundsmæssige grunde. En gennemgang af gennemførte eller påtænkte lovgivningsforanstaltninger i andre lande, se afsnit 3, viser, at foranstaltningerne divergerer på en række punkter, men der er dog nogle vigtige fælles problemer: Eksempel 1. Adgangen til dataindsigt (egen-acces), d.v.s retten til at inspicere oplysninger om sig selv for at kontrollere om de er korrekte, opfattes almindeligvis som en vigtig, måske den

15 15 vigtigste grundregel i al datalovgivning. Det er rigtigt, at reglen er vigtig, nærmest fundamental, men ret beset har den ikke meget at gøre med personlighedsbeskyttelse. Det er først og fremmest en beskyttelse mod ukorrekt og uhensigtsmæssig administration, og kravet om dataindsigt og kravet på korrektion af ukorrekte oplysninger kan da også gøres gældende vedrørende enhver form for oplysninger, hvad enten de er af meget personlig beskaffenhed eller ej. Kravet er en simpel følge af anvendelsen af en ny teknik, og man har altid haft krav på en rimelig sikkerhed mod ukorrekt og uhensigtsmæssig administration, baseret på forkerte oplysninger. Eksempel 2. Der findes en række forskellige regler, der søger at imødegå uønsket masseanvendelse af personoplysninger, bl.a. også i den private sektor, f.eks. i form af såkaldt selektiv reklame o.lign. Dette kan opfattes som en beskyttelse af privatlivets fred, og er det formentlig også i grovere tilfælde. Som oftest er de individuelle krænkelser imidlertid så beskedne, at de normalt ville blive negligeret i et retssystem. Det reelle beskyttelsesobjekt er derfor ikke den enkelte private borger, men derimod samfundsordningen som sådan: Man søger at give beskyttelse mod "social manipulation". En sådan beskyttelse kan også være på sin plads, men systematisk bør den strengt taget ikke rubriceres under personlighedsretten. Eksempel 3. Det samme gælder - men her endnu klarere - de regler, der skal værne informationssystemerne i tilfælde af krig eller borgerlige uroligheder. Et effektivt retsværn kan her forudsætte let praktikable regler om visse datalagres øjeblikkelige destruktion. Sådanne foranstaltninger er nødvendige, idet en fremmed okkupationsmagts besiddelse af de større centrale registre er en nødvendig betingelse for en hurtig og effektiv overtagelse af administrationsapparatet med de deraf følgende ubehagelige konsekvenser, f.eks. i form af interneringer og deportationer m.v. Regler om sikkerhedsforanstaltninger og eventuel destruktion af datalagrene er nødvendige selv i perioder, hvor faren for okkupation ikke opleves som umiddelbar. Men sådanne regler kan ikke henføres under de almindelige principper om personlighedsretten, uanset de kan vedrøre spørgsmålet om liv eller død. Eksempel 4. Beslægtet med sådanne regler er de almindelige regler, gældende i fredstid, der skal skabe et værn mod misbrug, typisk i form af ulovlig videregivelse af oplysninger. Der er her

16 16 tale om sædvanlige tavsheds- og sikkerhedsforskrifter, der kan opfattes som et personlighedsværn, men som ikke er særegne for den private sfære og som i øvrigt har været kendt i mange år. Der er altså ikke tale om nye principper, blot om overførelse af kendte retsprincipper på en ny tids teknik. Eksempel 5. Endelig kan som en femte kategori nævnes de regler, der søger at "indkapsle" eksisterende oplysninger, således at de ikke videregives, selv om denne videregivelse ikke strider mod specielle tavshedsregler, samt de regler der søger at hindre unødig dataophobning, altså indsamlingen af for mange oplysninger, og de regler der søger at hindre samkøring af eksisterende datalagre og derved skabe integrerede databanker. Det er navnlig disse regler, der etablerer et reelt personlighedsværn. Det er i disse problemstillinger, man kan erkende den egentlige konflikt mellem individet og datasystemerne, og reglernes indhold er netop at løse denne konflikt på en sådan måde, at individet overlever som individ i den forstand, at man respekterer en vis sfære af personlig integritet. Det er her man kan efterprøve, om der foreligger nogen form for "right to be let alone", eller om man lever under et system, hvor "Big Brother" kontrollerer enhver aktivitet. De nævnte eksempler på regeldannelser - beskyttelsen mod ukorrekt eller uhensigtsmæssig administration, mod social manipulation, mod faren ved en okkupation, mod de almindelige misbrug i fredstid og mod informationsophobning og integration - anskueliggør, at målsætningen for en datalovgivning er ganske bred, og at den ikke uden videre kan rummes i en formel om, at man vil etablere et personværn, et værn for den personlige integritet, en personlighedsret. Man kan dog til en vis grad vende problemstillingen om og sige, at man ved overvejelser om privates retsbeskyttelse automatisk tvinges til også at gennemføre en beskyttelse af bredere samfundsinteresser, og at denne side af problemstillingen ikke er mindre vigtig. En datalovgivning skal således løse en lang række problemer, og disse må løses uanset den almindelige begrebsfastlæggelse af personlighedsretten. Hvis man begynder med en sådan begrebsfastlæggelse, og hvis man fastholder, at det er dette begreb, man vil beskytte, kommer man let til at begrænse sit synsfelt og hindrer derigennem en effektiv løsning af de reelle problemer. Man kan derfor sige, at det, der er formålet med datalovgivningen, er at opnå en sikker, hensigtsmæssig og hensynsfuld håndtering af oplysninger, herunder navnlig af oplysninger der kan henføres til

17 17 enkeltindivider. En så bred formulering inkluderer personlighedsretten, men denne dukker ikke op som et begrænsende moment, kun som en central figur i den nærmere regulering, navnlig på den måde, at datahåndteringen altid skal være hensynsfuld. I sikkerhedskravet ligger navnlig et krav om, at såvel de enkelte oplysninger som disses håndtering skal være korrekt, og at behandlingen ikke må have lækager. At databehandlingen skal være hensigtsmæssig betyder, at den skal honorere tidens krav til en effektiv administration, herunder beskæftige sig med de relevante data, ikke andre. Man skal med andre ord til enhver tid kunne redegøre for, hvilke oplysninger man behandler, og hvorfor man gør det. En datalovgivning er således en balanceakt mellem forskellige til dels modstridende interesser, og en formålsangivelse må derfor have passende bredde og smidighed. Hvis man akcepterer en så bred problemformulering resterer der talrige spørgsmål vedrørende det nærmere valg af midler. Nogle få hovedproblemer skal nævnes: 1) Bør der lovgives med detaillerede regler eller med bredere standarder? 2) Hvor stærke skal kontrolforanstaltningerne være? 3) Hvor omfattende skal kontrollen være? 4) Hvordan skal tilsynsmyndighedens status være over for regeringsmagten? Ad 1) Et blik ud over de i udlandet gennemførte eller planlagte lovgivningsforanstaltninger viser, at foranstaltningerne indeholder såvel detaillerede enkeltregler som bredere standarder. Det er imidlertid de uskarpe standarder, der dominerer, idet man i vid udstrækning har overladt det til tilsynsmyndigheden at fastsætte nærmere regler eller udfylde standarderne med konkrete afgørelser efter et sagkyndigt skøn. Det må vist nok erkendes, at en sådan lovgivningsteknik indebærer en vis risiko for retssikkerheden, dels fordi man ikke har fuldt herredømme over retsudviklingen, dels fordi tilsynsmyndighedens afgørelser ikke kan gøres til genstand for nogen intensiv domstolskontrol, når de er baseret på sådanne vage regler. Systemet kan derfor kritiseres. Forsvaret er imidlertid stærkt: Begrundelsen for at lovgive ved hjælp af standardregler er naturligvis, at retsområdet er så nyt og kompliceret, at detailleret lovgivning er en umulighed. Det er ugørligt at tage stilling til alle de kommende konflikter og løse dem ved

18 18 fornugtige enkeltregler. Valget står således mellem at lovgive nu og da med brede, uskarpe standardregler, eller at udsætte hele lovgivningsarbejdet indtil man har fuld oversigt over hele retsområdet og alle dets talrige enkeltproblemer. Det er udvalgets opfattelse, at der snarest bør gennemføres en lovgivning. Ad 2) Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvor stærke kontrolforanstaltningerne skal være, forekommer det at være et praktisk hovedspørgsmål, om kontrollen skal være baseret på forudgående tilladelse - et koncessionssystem - eller på efterfølgende foranstaltninger i kraft af et anmeldelsessystem. Der er her en vis forskel i principperne i de forskellige lande. I praksis vil de måske flyde mere over i hinanden, og der kendes også smidige mellemformer. Afgørende for, hvilken principiel model man vil vælge er vel navnlig to ting. For det første rent administrative hensyn - koncessionssystemerne er de tungeste og mest personalekrævende. For det andet hvilken risiko der er forbundet med, at visse systemer kan køre i en vis tid, uden at kontrollen endnu er sat ind. Det sidste må bero på en vurdering af eventuelle misbrugs omfang og beskaffenhed. Der er i udvalget enighed om, at et anmeldelsessystem må anses for tilstrækkeligt. Der henvises til betænkningens afsnit 7.2. Ad 3) Det tredie spørgsmål drejer sig om, hvor omfattende kontrollen bør være, navnlig om den kun bør omfatte edb-systemer, eller om også andre former for databehandling bør inddrages. Det er nu klart, at behovet for en datalovgivning først har manifesteret sig i og med opkomsten af de elektroniske systemer. Det er deres smidighed og evne til at håndtere enorme datamængder, der har gjort dem såvel hensigtsmæssige som behæftet med risici. Det er derfor naturligt, at datalovgivningen i første række sigter herpå. Af administrative grunde - d.v.s. for at klargøre lovreglernes anvendelsesområde - kan det også være hensigtsmæssigt at begrænse lovreglernes område hertil. Gør man ikke det, kan det være særdeles vanskeligt at finde en fornuftig afgrænsning. Der findes efterhånden en del andre tekniske hjælpemidler til håndtering af betydelige datamængder, bl.a. mikrofilmteknikken. Det kunne derfor være nærliggende at søge en regulering af hele området under ét, således at der ikke opstår utilsigtede huller i lovgivningen. Hertil kommer, at nogle manuelle registre i kraft af deres omfang og anvendelsesområde åbner de samme misbrugsmuligheder som edb-systemer.

19 19 Man skal næppe angribe dette spørgsmål alt for principielt. Det må erkendes, at man står over for et helt nyt retsområde og må være forberedt på snarlige lovrevisioner. Det er derfor det sikreste at begynde i det centrale område, nemlig edb-problematikken, og derefter udbygge reguleringen til andre områder, efterhånden som behovet herfor måtte vise sig. Ad 4) Det fjerde spørgsmål, der skal nævnes her, er spørgsmålet om, hvordan tilsynsmyndighedens status skal være over for regeringsmagten. Bør det være således, at tilsynsmyndigheden indgår i det almindelige administrative hieraki, og at dens afgørelser således kan påklages til vedkommende minister, eller bør tilsynsmyndigheden løftes ud af dette og fremtræde helt fritstående, alene med den begrænsning at ulovlige afgørelser kan tilsidesættes af domstolene. Spørgsmålets besvarelse er ikke entydig. I den svenske datalovs 25 er det fastslået, at "Talan mot datainspektionens beslut föres hos Konnungen genom besvar". Det betyder, at datainspektionens beslutninger kan påklages til regeringen gennem justitiedepartementet. I 9 i det norske udkast anføres det, at "Datatilsynet skal være et frittstående organ underordnet Kongen og det departement Kongen fastsetter". Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at tilsynets enkelte afgørelser kan påklages til departementet, og at tilsynet i det hele indtræder i det sædvanlige underordnelsesforhold til regeringen (kongen) og departementet. Spørgsmålet har været indgående drøftet i registerudvalget, der på dette punkt er delt i tre mindretal. 5 medlemmer går således ind for, at tilsynsmyndigheden skal være et selvstændigt organ, men underkastet sædvanlig rekurs til en minister, mens 5 medlemmer går ind for et uafhængigt organ, hvis afgørelser ikke kan rekureres til nogen administrativ myndighed. Om udvalgets overvejelser på dette punkt henvises til betænkningens afsnit samt 8 i udvalgets lovudkast og bemærkningerne hertil.

20 2o 3. Lovgivning og reformplaner i udlandet Sverige Indledning. I 1972 afgav 0ffentlighets- och sekretesslagstiftningskommittén (OSK) betænkningen "Data och integritet" (SOU 1972:47), der bl.a. indeholdt forslag til en datalov og forslag til ændring i "Tryckfrihetsförordningen", som er en del af den svenske grundlov og navnlig indeholder regler om offentlighed i forvaltningen. Det svenske offentlighedsprincip er formentlig det mest vidtgående i verden og indebærer, et enhver har ret til at gøre sig bekendt med akterne i en hver sag, der er under behandling i den offentlige forvaltning. I en særlig lov - "Sekretesslagen" - er fastsat undtagelser fra offentlighedsprincippet, men loven indeholder ret få undtagelser om, at personlige oplysninger i en sag medfører, at der ikke er aktindsigt. Efter det svenske offentlighedsprincip er det ikke nogen betingelse, at den, der ønsker aktindsigt, kan identificere en bestemt sag. I retspraksis var det også forud for lovændringen antaget, at aktindsigten omfatter en adgang til registeroplysninger, og at denne ret også omfatter ret til udlevering af masseoplysninger, selv om dette kan få karakter af udlevering af kopier af registrene. På baggrund heraf har det været muligt for bl.a. svenske erhvervsdrivende foretagender at opbygge totale befolkningsregistre og landsomfattende specialregistre, f.eks. med henblik på selektiv reklame og kreditoplysning. Det er derfor også naturligt, at Sverige som det første land i verden har gennemført en generel datalov. Kommissionens lovudkast blev med nogle ændringer vedtaget i Sverige til endelig ikrafttræden den 1. juli Allerede nu foreligger der således et vist erfaringsgrundlag, som vil blive omtalt nedenfor under afsnit

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Side 1 af 6 DATATILSYNET Borgergade 28, 5. 1300 København K Telefon 3319 3200 Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning 1.Dataansvarlig

Læs mere

Persondataloven kort fortalt

Persondataloven kort fortalt Persondataloven kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning... 2 Lov om behandling af personoplysninger... 3 På hvilke områder gælder loven?... 3 Hvilke typer behandling?... 3 Undtagelser fra

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Lov om behandling af personoplysninger 1)

Lov om behandling af personoplysninger 1) Lov om behandling af personoplysninger 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Afsnit I Indledende

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr. 1500 København 2008 Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr.

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET

ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET ANMELDELSE VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER TIL UDLANDET Udfyld venligst formular på skærmen og send den til Dátueftirlitið ved at trykke på knappen Submit form. 1. DATAANSVARLIG Offentlig institution

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Vester Voldgade 123, 1. 1552 København V Tlf. 3392 6005 Fax 3392 5666 Mail sustyrelsen@su.dk www.udst.dk Vejledning vedrørende fuldmagt

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C 23-08- 05 Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. I mail af 10. maj 2005 har De klaget til Statsamtet

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer) 1 I lov om valg til

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere