DELBETÆNKNING OFFENTLIGE REGISTRE. Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DELBETÆNKNING OFFENTLIGE REGISTRE. Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg"

Transkript

1 DELBETÆNKNING om OFFENTLIGE REGISTRE Afgivet af det af justitsministeriet den 9. september 1970 nedsatte registerudvalg BETÆNKNING NR. 767 KØBENHAVN 1976

2 ISBN Statens trykningskontor Ju 00-1-bet.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Sammenfatning 7 1. Indledning Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalgets hidtidige arbejde Indledende hovedsynspunkter Lovgivning og reformplaner i udlandet 2o 3.1. Sverige 2o Indledning 2o Dataloven Lovens område Koncessionspligt Almindelige regler i øvrigt Lovens tilsynsregier Datainspektionens organisation m.v Datainspektionens hidtidige erfaringer Virksomhedens omfang Den internationale dataflugt Er der behov for ændring af dataloven Norge Indledning Betænkningens lovforslag Almindelige regler Koncessionspligt Datatilsynet De administrative og økonomiske konsekvenser... 3o 3.3. Finland England Vesttyskland Frankrig Holland Østrig U.S.A Indledning Privacy Act of Lovens formål Lovens område Regler om videregivelse af oplysninger Regler om egen-acces for de registrerede Regler om registres oprettelse og brug 4o

4 Privacy Protection Study Commission A-o 4. Internationalt samarbejde Nordisk råd Europarådet OECD Gældende retsregler af betydning for registrene i den offentlige sektor Offentlighedsloven Offentlighedens adgang til registeroplysninger Den registreredes adgang til egne oplysninger Straffelovens regler om privatlivets fred Bestemmelser om tavshedspligt Almindelige tavshedsforskrifter Specielle tavshedsf orskrifter Tavshedsforskrifternes betydning 5o 5.4. Bestemmelser om oplysningspligt Lovregler om registre Folkeregistrene og det centrale personregister Det centrale erhvervsregister Spredte registerbestemmelser Personregistre og elektronisk databehandling i den offentlige sektor Indledning Edb-centralerne I/S Datacentralen af Kommunedata I-S Beskrivelse af nogle registre indenfor den offentlige sektor Det centrale personregister Indledning CPR's indhold og opbygning Forretningsgang ved registrering af oplysninger Regler for udnyttelse af folkeregistrene og CPR Specielt om udnyttelsen af CPR Videreudvikling af CPR Kildeskattesystemet I. Kildeskatteordningen Det centrale register over indeholdelsespligtige Det centrale skatteyderregister Sygesikringssystemet 95

5 Sygesikringsordningen Sygesikringssystemets registre Systemets forretningsgang Dagpengeregisteret Sundhedsstyrelsens registre Io Hospitalsinformationssystemer Io Systemets indhold og anvendelse Io Specielt om sikkerhedsforanstaltninger omkring hospitalsinformationssystemet llo Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Cancerregisteret Det psykiatriske centralregister lo. Åndssvageforsorgens edb-klient-register Strafferegistrene Rigsregistraturen Hvem indberetter hvilke oplysninger Registrenes indhold Hvem videregives oplysningerne til Centralregisteret for motorkøretøjer I4o Registre i Danmarks Statistik Udvalgets overvejelser Indledning. Behov for en generel registerlov Tilladelse eller anmeldelse Hvilke registre bør omfattes af en lovregulering Om begrebet personoplysninger Om begrebet edb-registre Om begrebet offentlig myndighed Om indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger I Specielt om datasikkerhed Registrerede personers adgang til oplysningerne om sig selv Om videregivelse af oplysninger til private Specielt om den registreredes samtykke til videregivelse Om udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder I. Om samkøring (sammenkobling af registeroplysninger) 186

6 7.8. Særligt om det centrale personregister Særligt om patientregistre l0. Særligt om statistikregistre 2ol Om tilsyn med registrene 2o Tilsynsmyndighedens øvrige opgaver 2o Tilsynsmyndighedens organisation og sammensætning 2o Tilsynsmyndighedens status 2o De økonomiske konsekvenser af lovudkastet Udvalgets udkast til lov om offentlige myndigheders registre Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Summary in English 259 Bilag I Den svenske datalov 273 Bilag II Det norske udkast til datalov 28o Bilag III Europarådets rekommendation om edb-registre i den offentlige sektor 287 Bilag IV Lov nr. 239 af lo. juni 1968 om folkeregistrering 29o Bilag V Bekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 1973 om folkeregistre 292 Bilag VI Instruks af 5. januar 1973 for førelse af folkeregistre, herunder om folkeregistrenes medvirken ved driften af det centrale personregister (CPR) 296 Bilag VII Cirkulære nr. 216 af 3. september 1973 om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i det centrale personregister (CPR) 3o8 Bilag VIII Cirkulære nr. 215 af 3. september 1973 om udlevering og anvendelse af personnummeroplysninger 315 Bilag IX Litteraturoversigt 317

7 0. Sammenfatning. Registerudvalget blev nedsat i efteråret 197o med den opgave at overveje de problemer vedrørende privates retsbeskyttelse, som er forbundet med oprettelse og brug af offentlige og private registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling på dette område. Den nu foreliggende betænkning skal ses i sammenhæng med registerudvalgets delbetænkning om private registre(nr. 687/73), der blev afgivet i I den offentlige debat har opmærksomheden særlig været rettet mod de tilfælde, hvor registrering af personoplysninger sker ved hjælp af elektronisk databehandling, men det er også fremført, at der findes større manuelle registre med meget personlige oplysninger, som der kan være særlig grund til at regulere. Som grundlag for sit arbejde med den offentlige sektors registre har udvalget tilvejebragt en oversigt over myndighedernes registre, idet man har været i kontakt med samtlige ministerier og styrelser samt et udsnit af amts- og primærkommuner. Udvalget har endvidere foretaget en mere detailleret gennemgang af en række større registre, navnlig på l/s Datacentralen af 1959 og Kommunedata I-S, hvor størstedelen af det offentliges databehandling foregår. Formålet med udvalgets arbejde har først og fremmest været at vurdere, hvilke foranstaltninger det må anses for påkrævet at gennemføre ud fra hensynet til beskyttelsen af den enkelte borger. De nærmere overvejelser om privates retsbeskyttelse i forbindelse med brug af registre viser imidlertid, at det er hensigtsmæssigt at foreslå regler, der også værner bredere samfundsinteresser. Formålet med en registerlovgivning er efter udvalgets opfattelse at opnå en sikker, hensigtsmæssig og hensynsfuld håndtering af oplysninger, herunder navnlig af oplysninger, der kan henføres til bestemte personer. Udvalgets overvejelser om de lovgivningsmæssige foranstaltninger findes i betænkningens afsnit 7 og 8. Her fremlægger ud-

8 8 valget et udkast til en generel lov om offentlige myndigheders registre. Udvalgets indstilling er enstemmig bortset fra et enkelt spørgsmål. I lovudkastets kapitel 1 foretages en afgrænsning af lovens område. Hovedområdet er offentlige myndigheders edb-registre med personoplysninger ( l). Edb-registre, der føres af private institutioner, omfattes også af loven, hvis institutionen financieres af det offentlige eller varetager opgaver, der normalt anses for offentlige ( 2). Endelig bemyndiges justitsministeren til at træffe bestemmelse om at også manuelle personregistre skal være omfattet af loven ( 3). I kapitel 2 foreslås oprettet et registernævn på 7 medlemmer, som efter reglerne i kapitel 3 skal føre tilsyn med registrene i den offentlige sektor. Nævnet har adgang til de lokaler hvorfra registrene administreres, og hvor registrene eller de tekniske hjælpemidler findes ( 7). Registernævnet kan endvidere fastsætte nærmere regler om de enkelte registres opbygning og drift. Denne kompetence omfatter bl.a. adgang til at bestemme, hvilke typer oplysninger der må registreres og videregives, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal gennemføres for de enkelte registre ( 8). 5 af udvalgets 11 medlemmer mener, at nævnets afgørelser bør kunne påklages til justitsministeren, mens 5 medlemmer finder, at afgørelserne bør være endelige. 1 medlem har ikke ønsket at tage bestemt standpunkt til hvilken af de to løsninger, der bør foretrækkes. Nævnets tilsynsfunktioner og regelfastsættende virksomhed forudsætter, at nævnet automatisk får nærmere underretning om, hvilke registre de enkelte myndigheder opretter. Dette foreslås sikret gennem et krav om, at der skal indgives anmeldelse til registernævnet, forinden et register tages i brug ( 9). Udvalget har derimod ikke anset det for nødvendigt eller ønskeligt at gennemføre et krav om forudgående tilladelse. Udvalget finder det er væsentligt, at offentligheden får mulighed for løbende at være orienteret om de registerforanstaltninger, der iværksættes af myndighederne. Det foreslås derfor, at registernævnet skal offentliggøre en årlig beretning om sin virksomhed ( lo). I kapitel 4 foreslås en række regler om indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger. Reglerne skal sikre, at der ikke registreres flere typer oplysninger end nødvendigt, og at

9 9 oplysningerne til stadighed er korrekte. Forkerte eller vildledende oplysninger og oplysninger, der har mistet deres betydning, skal således slettes af registeret ( 11 og 12). De registeransvarlige myndigheder skal træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod uretmæssig brug af oplysningerne ( 13). Kapitel 5 stadfæster den såkaldte registerindsigt eller egen-acces. Herefter skal enhver registreret person have krav på at få skriftlig meddelelse om indholdet af de oplysninger, der er registreret om ham. Det er dog nødvendigt at foretage visse begrænsninger i retten til registerindsigt, bl.a. af hensyn til den registrerede selv eller af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, se 14 og 15. Kapitel 5 indeholder nærmere regler om videregivelse af registrerede oplysninger til private. Der opstilles dels nogle generelle regler fælles for alle registre, dels nogle specielle regler for sygehusregistre m.v. ( 18) og for det centrale personregister (CPR) ( 19). Helbredsoplysninger har ofte en meget personlig karakter, men de spiller på den anden side en afgørende rolle for patientbehandling og for den lægevidenskabelige forskning. Udvalget har derfor anset det for væsentligt at foretage en nærmere regulering af brugen af disse oplysninger. Mere detaillerede regler fastsættes også for det centrale personregister, der indeholder almindelige folkeregisteroplysninger om hele landets befolkning og benyttes som grundlag for oprettelse og ajourføring af andre registre. Udvalget foreslår, at oplysninger fra CPR skal kunne videregives til private i samme omfang som fra folkeregistrene. Adgangen til at få oplysninger foreslås imidlertid udvidet, således at der bliver mulighed for på nærmere angivne betingelser at levere visse masseoplysninger til erhvervsvirksomheder med henblik på. maskinel ajourføring af virksomhedernes registre for så vidt angår adresser m.v. Der skal i forbindelse hermed kunne gives oplysning om de registreredes personnummer, se nærmere 19. I lovudkastets kapitel 7 foreslås nærmere regler for udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder. Reglerne har karakter af standardregler, som vil kunne fraviges af registernævnet gennem fastsættelse af særregler for de enkelte registre. Dette vil formentlig navnlig være aktuelt i de tilfælde, hvor en

10 10 myndighed ønsker at foretage samkøring mellem flere registre med henblik på at få klarlagt nye sammenhænge eller få koblet andre typer oplysninger til allerede eksisterende oplysninger. Det fastsættes derfor, at samkøring skal anmeldes til registernævnet, der kan fastsætte særlige vilkår for samkørselen, se 22. En gennemførelse af udvalgets lovudkast skønnes at ville medføre en årlig udgift på ca. 1-1,5 mill. kr. på statsbudgettet til driften af registernævnet, der efter udvalgets mening bør have eget sekretariat.

11 11 1«Indledning Udvalgets kommissorium og sammensætning. Registerudvalget blev nedsat ved justitsministeriets skrivelse af 9. september 197o. Ifølge kommissoriet er det udvalgets opgave at overveje de problemer vedrørende privates retsbeskyttelse, som er forbundet med oprettelse og brug af offentlige og private registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling. Udvalget har følgende sammensætning: Højesteretspræsident, dr.jur. Jørgen Trolle, formand, udpeget af Højesteret, afdelingschef Aage 1a Cour, udpeget af Danmarks Statistik, kontorchef Jens Ulrik Dalgaard, udpeget af administrationsdepartementet, kontorchef H. Duborg, udpeget af handelsministeriet, landsretssagfører Helge Hassel, udpeget af Advokatrådet, professor ved Københavns universitet, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, udpeget af justitsministeriet, kontorchef Uffe Kornerup, udpeget af justitsministeriet, direktør Henrik Nielsen, udpeget af indenrigsministeriet, borgmester Kjeld Rasmussen, udpeget af Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab, direktør Mogens D. Rømer, udpeget af Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab, direktør Peder Schlegel, udpeget af Assurandør-Societetet, Danske Bankers Fællesrepræsentation og Danmarks Sparekasseforening i forening. Udvalgets sekretariat består af kontorchef i justitsministeriet Uffe Kornerup og fuldmægtig i justitsministeriet Jørgen Paulsen Udvalgets hidtidige arbejde. Registerudvalget afgav i juli 1971 en delbetænkning om tavshedspligt for ansatte i edb-servicebureauer m.v., der behandler

12 12 oplysninger for det offentlige. Delbetænkningen findes som bilag 2 til forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov m.v. (privatlivets fred), se F.T , tillæg A, sp. 545 ff. I betænkningen foreslås en regel i straffelovens 152, stk. 4, om tavshedspligt for ansatte i edb-servicebureauer, der maskinelt behandler eller opbevarer oplysninger for det offentlige. Udvalgets forslag til straffelovens 152, stk. 4-, blev gennemført ved lov nr. 39 af 29. marts 1972, der trådte i kraft den 1. april Delbetænkningen blev navnlig afgivet, fordi der måtte antages at være et særligt behov for sådanne tavshedsregler her i landet. Det skyldes, at databehandlingsarbejdet i Danmark er tilrettelagt således, at det offentlige overlader størstedelen af sine edb-opgaver til virksomheder, der ikke hører under den offentlige forvaltning, og hvis personale derfor heller ikke er undergivet de for offentligt ansatte gældende tavshedsregler. Størstedelen af det offentliges data-behandlingsarbejde udføres således af l/s Datacentralen af 1959 og Kommune Data I/S. Registerudvalget afgav endvidere i juni 1973 en delbetænkning om private registre (betænkning nr. 687/73). Delbetænkningen indeholder et udkast til lov om private registre (side 51 ff). I delbetænkningen (side 6 f) peger udvalget på, at udkast til lov om private registre på nogle punkter må anses for foreløbige, idet overvejelserne om de offentlige myndigheders registre kan føre til, at der må foretages ændringer i lovudkastet. Udvalgets indstilling i den betænkning, der nu fremlægges, er da også, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette en fælles tilsynsmyndighed omfattende kontrol med såvel den private sektors registre som offentlige myndigheders registre (se nærmere afsnit ). Siden sin anden delbetænkning om private registre har udvalget afholdt 38 møder, hvor man har behandlet problemerne om privates retsbeskyttelse i forbindelse med oprettelse og brug af registre inden for den offentlige sektor. København, den 25. marts Aage 1a Cour Jens Ulrik Dalgaard H. Duborg Helge Hassel Mogens Koktvedgaard Kornerup Henrik Nielsen Kjeld Rasmussen Mogens D. Rømer Peder Schlegel Jørgen Trolle formand Kornerup Jørgen Paulsen

13 13 2. Indledende hovedsynspunkter. Det er udvalgets opgave at overveje problemerne om privates retsbeskyttelse i forbindelse med oprettelse og brug af registre, navnlig under hensyn til den tekniske udvikling. Denne formulering af problemstillingen svarer til den almindelige opfattelse, at en datalovgivnings formål er at beskytte den enkelte borgers integritet mod edb-misbrug. For at få oversigt over problemkredsen er det et naturligt udgangspunkt at søge at klarlægge, hvad der menes med "personlig integritet" eller "privatlivets fred". Det er imidlertid vanskeligt at give en definition af integritetsbegrebet. Man kan ikke falde tilbage på nogen traditionel begrebsfastlæggelse, da der ikke findes nogen tradition. Spørgsmålet er først opstået i den nyeste tid, bl.a. i og med behovet for en datalovgivning. Dette må i sig selv give anledning til overvejelser: Man udnævner noget, man ikke rigtigt kender, til at være målet, eller har visse vage forestillinger, som man søger at konkretisere og tilnærme sig ad lovgivningsvejen. Udviklingen af principperne for beskyttelse af den personlige integritet er forløbet meget uensartet i de forskellige lande, og indholdet af denne beskyttelse er også højst forskelligartet. Der er til dels tale om helt nye beskyttelsesforanstaltninger, til dels om meget gamle retsprincipper. Det nye ligger i den almentmenneskelige og universelle angst for vor tids teknologi, der - som ingensinde før - har sat os i stand til at gå tæt på hinanden. Det gamle ligger i en vis nedarvet respekt for sine medmenneskers privatliv. Det nye har ikke blot relation til elektronisk databehandling, men også - og i mindst lige så høj grad - til andre tekniske foranstaltninger, såsom television, telelinser, aflytningsapparater osv., d.v.s. alt det moderne apparatur, der sætter os i stand til at trænge ganske tæt ind på livet af vore naboer. Retsudviklingen er som nævnt forløbet forskelligartet og med forskellig hastighed i de enkelte lande. Man plejer at fremhæve,

14 14 at USA har gjort en pionerindsats på dette område, og det er vel også rigtigt, idet problemstillingen her ret tidligt kom op til retssystemets overflade, bl.a. på grund af den agressive nyhedsformidling, der var - og er - karakteristisk for Amerika. Udviklingen i USA, der begynder så tidligt som i 189o, er siden fulgt op i andre lande navnlig i Tyskland. Også her sker det indledningsvis gennem domstolenes praksis, senere gennem lovgivning. I Frankrig har der været en righoldig domspraksis baseret på de almindelige principper i Code Civil art fra 197o baseret på en særlig lovhjemlet generalklausul i Code Civil. Den nærmere beskrivelse af beskyttelsesobjektet varierer imidlertid stærkt. Den amerikanske formulering er normalt, at det, der beskyttes, er en persons "interest in not having his affairs known to others or his likeness exhibited to the public", - eller i kortere form "the right to be let alone". Det er vel klart, at en så bred formulering som den amerikanske må tåle adskillige indskrænkninger - b'l.a. at den, der selv søger offentlighed også (i hvert fald i et vist omfang) må tåle offentlighed - og det bør også nævnes, at bl.a. den kontinentale retsudvikling har udstykket og udbygget beskyttelsen med talrige enkeltregler af mere teknisk beskaffenhed. Endelig bør det fremhæves, at hele problemkredsen først har tildraget sig en mere almindelig interesse i Danmark de seneste år. Således blev der i 1972 lovgivet på en del af området, og loven - der vedrører aflytning, uberettiget fotografering osv. - kalder sig i øvrigt i overskriften lov om "privatlivets fred m.m.", jfr. også straffelovrådets betænkning nr. 6ol/l971 om privatlivets fred. En præcis definition af integritetsbegrebet er som nævnt vanskelig at give, men der er ingen tvivl om, at begrebet som en væsentlig bestanddel indeholder et krav om en retsbeskyttet adgang til at leve uden kontrol, indblanding eller overvågning på alle områder, hvor en sådan indblanding ikke er uskadelig eller pånøder sig af samfundsmæssige grunde. En gennemgang af gennemførte eller påtænkte lovgivningsforanstaltninger i andre lande, se afsnit 3, viser, at foranstaltningerne divergerer på en række punkter, men der er dog nogle vigtige fælles problemer: Eksempel 1. Adgangen til dataindsigt (egen-acces), d.v.s retten til at inspicere oplysninger om sig selv for at kontrollere om de er korrekte, opfattes almindeligvis som en vigtig, måske den

15 15 vigtigste grundregel i al datalovgivning. Det er rigtigt, at reglen er vigtig, nærmest fundamental, men ret beset har den ikke meget at gøre med personlighedsbeskyttelse. Det er først og fremmest en beskyttelse mod ukorrekt og uhensigtsmæssig administration, og kravet om dataindsigt og kravet på korrektion af ukorrekte oplysninger kan da også gøres gældende vedrørende enhver form for oplysninger, hvad enten de er af meget personlig beskaffenhed eller ej. Kravet er en simpel følge af anvendelsen af en ny teknik, og man har altid haft krav på en rimelig sikkerhed mod ukorrekt og uhensigtsmæssig administration, baseret på forkerte oplysninger. Eksempel 2. Der findes en række forskellige regler, der søger at imødegå uønsket masseanvendelse af personoplysninger, bl.a. også i den private sektor, f.eks. i form af såkaldt selektiv reklame o.lign. Dette kan opfattes som en beskyttelse af privatlivets fred, og er det formentlig også i grovere tilfælde. Som oftest er de individuelle krænkelser imidlertid så beskedne, at de normalt ville blive negligeret i et retssystem. Det reelle beskyttelsesobjekt er derfor ikke den enkelte private borger, men derimod samfundsordningen som sådan: Man søger at give beskyttelse mod "social manipulation". En sådan beskyttelse kan også være på sin plads, men systematisk bør den strengt taget ikke rubriceres under personlighedsretten. Eksempel 3. Det samme gælder - men her endnu klarere - de regler, der skal værne informationssystemerne i tilfælde af krig eller borgerlige uroligheder. Et effektivt retsværn kan her forudsætte let praktikable regler om visse datalagres øjeblikkelige destruktion. Sådanne foranstaltninger er nødvendige, idet en fremmed okkupationsmagts besiddelse af de større centrale registre er en nødvendig betingelse for en hurtig og effektiv overtagelse af administrationsapparatet med de deraf følgende ubehagelige konsekvenser, f.eks. i form af interneringer og deportationer m.v. Regler om sikkerhedsforanstaltninger og eventuel destruktion af datalagrene er nødvendige selv i perioder, hvor faren for okkupation ikke opleves som umiddelbar. Men sådanne regler kan ikke henføres under de almindelige principper om personlighedsretten, uanset de kan vedrøre spørgsmålet om liv eller død. Eksempel 4. Beslægtet med sådanne regler er de almindelige regler, gældende i fredstid, der skal skabe et værn mod misbrug, typisk i form af ulovlig videregivelse af oplysninger. Der er her

16 16 tale om sædvanlige tavsheds- og sikkerhedsforskrifter, der kan opfattes som et personlighedsværn, men som ikke er særegne for den private sfære og som i øvrigt har været kendt i mange år. Der er altså ikke tale om nye principper, blot om overførelse af kendte retsprincipper på en ny tids teknik. Eksempel 5. Endelig kan som en femte kategori nævnes de regler, der søger at "indkapsle" eksisterende oplysninger, således at de ikke videregives, selv om denne videregivelse ikke strider mod specielle tavshedsregler, samt de regler der søger at hindre unødig dataophobning, altså indsamlingen af for mange oplysninger, og de regler der søger at hindre samkøring af eksisterende datalagre og derved skabe integrerede databanker. Det er navnlig disse regler, der etablerer et reelt personlighedsværn. Det er i disse problemstillinger, man kan erkende den egentlige konflikt mellem individet og datasystemerne, og reglernes indhold er netop at løse denne konflikt på en sådan måde, at individet overlever som individ i den forstand, at man respekterer en vis sfære af personlig integritet. Det er her man kan efterprøve, om der foreligger nogen form for "right to be let alone", eller om man lever under et system, hvor "Big Brother" kontrollerer enhver aktivitet. De nævnte eksempler på regeldannelser - beskyttelsen mod ukorrekt eller uhensigtsmæssig administration, mod social manipulation, mod faren ved en okkupation, mod de almindelige misbrug i fredstid og mod informationsophobning og integration - anskueliggør, at målsætningen for en datalovgivning er ganske bred, og at den ikke uden videre kan rummes i en formel om, at man vil etablere et personværn, et værn for den personlige integritet, en personlighedsret. Man kan dog til en vis grad vende problemstillingen om og sige, at man ved overvejelser om privates retsbeskyttelse automatisk tvinges til også at gennemføre en beskyttelse af bredere samfundsinteresser, og at denne side af problemstillingen ikke er mindre vigtig. En datalovgivning skal således løse en lang række problemer, og disse må løses uanset den almindelige begrebsfastlæggelse af personlighedsretten. Hvis man begynder med en sådan begrebsfastlæggelse, og hvis man fastholder, at det er dette begreb, man vil beskytte, kommer man let til at begrænse sit synsfelt og hindrer derigennem en effektiv løsning af de reelle problemer. Man kan derfor sige, at det, der er formålet med datalovgivningen, er at opnå en sikker, hensigtsmæssig og hensynsfuld håndtering af oplysninger, herunder navnlig af oplysninger der kan henføres til

17 17 enkeltindivider. En så bred formulering inkluderer personlighedsretten, men denne dukker ikke op som et begrænsende moment, kun som en central figur i den nærmere regulering, navnlig på den måde, at datahåndteringen altid skal være hensynsfuld. I sikkerhedskravet ligger navnlig et krav om, at såvel de enkelte oplysninger som disses håndtering skal være korrekt, og at behandlingen ikke må have lækager. At databehandlingen skal være hensigtsmæssig betyder, at den skal honorere tidens krav til en effektiv administration, herunder beskæftige sig med de relevante data, ikke andre. Man skal med andre ord til enhver tid kunne redegøre for, hvilke oplysninger man behandler, og hvorfor man gør det. En datalovgivning er således en balanceakt mellem forskellige til dels modstridende interesser, og en formålsangivelse må derfor have passende bredde og smidighed. Hvis man akcepterer en så bred problemformulering resterer der talrige spørgsmål vedrørende det nærmere valg af midler. Nogle få hovedproblemer skal nævnes: 1) Bør der lovgives med detaillerede regler eller med bredere standarder? 2) Hvor stærke skal kontrolforanstaltningerne være? 3) Hvor omfattende skal kontrollen være? 4) Hvordan skal tilsynsmyndighedens status være over for regeringsmagten? Ad 1) Et blik ud over de i udlandet gennemførte eller planlagte lovgivningsforanstaltninger viser, at foranstaltningerne indeholder såvel detaillerede enkeltregler som bredere standarder. Det er imidlertid de uskarpe standarder, der dominerer, idet man i vid udstrækning har overladt det til tilsynsmyndigheden at fastsætte nærmere regler eller udfylde standarderne med konkrete afgørelser efter et sagkyndigt skøn. Det må vist nok erkendes, at en sådan lovgivningsteknik indebærer en vis risiko for retssikkerheden, dels fordi man ikke har fuldt herredømme over retsudviklingen, dels fordi tilsynsmyndighedens afgørelser ikke kan gøres til genstand for nogen intensiv domstolskontrol, når de er baseret på sådanne vage regler. Systemet kan derfor kritiseres. Forsvaret er imidlertid stærkt: Begrundelsen for at lovgive ved hjælp af standardregler er naturligvis, at retsområdet er så nyt og kompliceret, at detailleret lovgivning er en umulighed. Det er ugørligt at tage stilling til alle de kommende konflikter og løse dem ved

18 18 fornugtige enkeltregler. Valget står således mellem at lovgive nu og da med brede, uskarpe standardregler, eller at udsætte hele lovgivningsarbejdet indtil man har fuld oversigt over hele retsområdet og alle dets talrige enkeltproblemer. Det er udvalgets opfattelse, at der snarest bør gennemføres en lovgivning. Ad 2) Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvor stærke kontrolforanstaltningerne skal være, forekommer det at være et praktisk hovedspørgsmål, om kontrollen skal være baseret på forudgående tilladelse - et koncessionssystem - eller på efterfølgende foranstaltninger i kraft af et anmeldelsessystem. Der er her en vis forskel i principperne i de forskellige lande. I praksis vil de måske flyde mere over i hinanden, og der kendes også smidige mellemformer. Afgørende for, hvilken principiel model man vil vælge er vel navnlig to ting. For det første rent administrative hensyn - koncessionssystemerne er de tungeste og mest personalekrævende. For det andet hvilken risiko der er forbundet med, at visse systemer kan køre i en vis tid, uden at kontrollen endnu er sat ind. Det sidste må bero på en vurdering af eventuelle misbrugs omfang og beskaffenhed. Der er i udvalget enighed om, at et anmeldelsessystem må anses for tilstrækkeligt. Der henvises til betænkningens afsnit 7.2. Ad 3) Det tredie spørgsmål drejer sig om, hvor omfattende kontrollen bør være, navnlig om den kun bør omfatte edb-systemer, eller om også andre former for databehandling bør inddrages. Det er nu klart, at behovet for en datalovgivning først har manifesteret sig i og med opkomsten af de elektroniske systemer. Det er deres smidighed og evne til at håndtere enorme datamængder, der har gjort dem såvel hensigtsmæssige som behæftet med risici. Det er derfor naturligt, at datalovgivningen i første række sigter herpå. Af administrative grunde - d.v.s. for at klargøre lovreglernes anvendelsesområde - kan det også være hensigtsmæssigt at begrænse lovreglernes område hertil. Gør man ikke det, kan det være særdeles vanskeligt at finde en fornuftig afgrænsning. Der findes efterhånden en del andre tekniske hjælpemidler til håndtering af betydelige datamængder, bl.a. mikrofilmteknikken. Det kunne derfor være nærliggende at søge en regulering af hele området under ét, således at der ikke opstår utilsigtede huller i lovgivningen. Hertil kommer, at nogle manuelle registre i kraft af deres omfang og anvendelsesområde åbner de samme misbrugsmuligheder som edb-systemer.

19 19 Man skal næppe angribe dette spørgsmål alt for principielt. Det må erkendes, at man står over for et helt nyt retsområde og må være forberedt på snarlige lovrevisioner. Det er derfor det sikreste at begynde i det centrale område, nemlig edb-problematikken, og derefter udbygge reguleringen til andre områder, efterhånden som behovet herfor måtte vise sig. Ad 4) Det fjerde spørgsmål, der skal nævnes her, er spørgsmålet om, hvordan tilsynsmyndighedens status skal være over for regeringsmagten. Bør det være således, at tilsynsmyndigheden indgår i det almindelige administrative hieraki, og at dens afgørelser således kan påklages til vedkommende minister, eller bør tilsynsmyndigheden løftes ud af dette og fremtræde helt fritstående, alene med den begrænsning at ulovlige afgørelser kan tilsidesættes af domstolene. Spørgsmålets besvarelse er ikke entydig. I den svenske datalovs 25 er det fastslået, at "Talan mot datainspektionens beslut föres hos Konnungen genom besvar". Det betyder, at datainspektionens beslutninger kan påklages til regeringen gennem justitiedepartementet. I 9 i det norske udkast anføres det, at "Datatilsynet skal være et frittstående organ underordnet Kongen og det departement Kongen fastsetter". Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at tilsynets enkelte afgørelser kan påklages til departementet, og at tilsynet i det hele indtræder i det sædvanlige underordnelsesforhold til regeringen (kongen) og departementet. Spørgsmålet har været indgående drøftet i registerudvalget, der på dette punkt er delt i tre mindretal. 5 medlemmer går således ind for, at tilsynsmyndigheden skal være et selvstændigt organ, men underkastet sædvanlig rekurs til en minister, mens 5 medlemmer går ind for et uafhængigt organ, hvis afgørelser ikke kan rekureres til nogen administrativ myndighed. Om udvalgets overvejelser på dette punkt henvises til betænkningens afsnit samt 8 i udvalgets lovudkast og bemærkningerne hertil.

20 2o 3. Lovgivning og reformplaner i udlandet Sverige Indledning. I 1972 afgav 0ffentlighets- och sekretesslagstiftningskommittén (OSK) betænkningen "Data och integritet" (SOU 1972:47), der bl.a. indeholdt forslag til en datalov og forslag til ændring i "Tryckfrihetsförordningen", som er en del af den svenske grundlov og navnlig indeholder regler om offentlighed i forvaltningen. Det svenske offentlighedsprincip er formentlig det mest vidtgående i verden og indebærer, et enhver har ret til at gøre sig bekendt med akterne i en hver sag, der er under behandling i den offentlige forvaltning. I en særlig lov - "Sekretesslagen" - er fastsat undtagelser fra offentlighedsprincippet, men loven indeholder ret få undtagelser om, at personlige oplysninger i en sag medfører, at der ikke er aktindsigt. Efter det svenske offentlighedsprincip er det ikke nogen betingelse, at den, der ønsker aktindsigt, kan identificere en bestemt sag. I retspraksis var det også forud for lovændringen antaget, at aktindsigten omfatter en adgang til registeroplysninger, og at denne ret også omfatter ret til udlevering af masseoplysninger, selv om dette kan få karakter af udlevering af kopier af registrene. På baggrund heraf har det været muligt for bl.a. svenske erhvervsdrivende foretagender at opbygge totale befolkningsregistre og landsomfattende specialregistre, f.eks. med henblik på selektiv reklame og kreditoplysning. Det er derfor også naturligt, at Sverige som det første land i verden har gennemført en generel datalov. Kommissionens lovudkast blev med nogle ændringer vedtaget i Sverige til endelig ikrafttræden den 1. juli Allerede nu foreligger der således et vist erfaringsgrundlag, som vil blive omtalt nedenfor under afsnit

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Privat virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig. Felter markeret

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Stillingsbesættende virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Advarselsregister Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at advare andre

Læs mere

Datatilsynet har herefter følgende bemærkninger:

Datatilsynet har herefter følgende bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget L 194 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Sendt til pkh@ask.dk 9. januar 2007 Vedrørende høring over forslag til lov om

Læs mere

Uddrag af persondataloven

Uddrag af persondataloven Uddrag af persondataloven Behandling af oplysninger 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Bilag til betænkning nr. 1345 om behandling af personoplysninger

Bilag til betænkning nr. 1345 om behandling af personoplysninger Bilag til betænkning nr. 1345 om behandling af personoplysninger Afgivet af udvalget om registerlovgivningen Betænkning nr. 1345 1997 Betænkning nr. 1345 + bilagsdel Købes hos boghandleren eller hos Statens

Læs mere

Gældende formulering. Forslag til ny bekendtgørelse

Gældende formulering. Forslag til ny bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed sammenholdt med revideret forslag af 23. juli 2008 til ny bekendtgørelse Gældende formulering Forslag til ny bekendtgørelse

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

hos statslige myndigheder

hos statslige myndigheder IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej 7 2300 København S Sendt til: itu@itu.dk 25. juni 2015 Udtalelse til anmeldelsen Videnskabelige og statistiske undersøgelser hos statslige myndigheder Datatilsynet

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. marts 2016 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: André

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, Rammer og vilkår for brug af data 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, bidr@sundhedsdata.dk Lovgivning - sundhedsdata Sundhedsloven Persondataloven I sundhedsloven fastlægges reglerne for indhentning/videregivelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir 2014-216254 Statsforvaltningens brev til en journalist Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir Henvendelse vedrørende Viborg Kommunes afgørelse om delvist afslag på

Læs mere

Domstolsstyrelsens Årsberetning

Domstolsstyrelsens Årsberetning Side 1 af 5 Domstolsstyrelsens Årsberetning 2001 OM PERSONDATALOVEN Indhold: Domstolstyrelsens tilsynsopgave s. 2 Anmeldelse af domstolenes persondatabehandling s. 2 Konkrete sager vedrørende persondataloven

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler

Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler 2016-49433 Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler På foranledning af en henvendelse fra en borger har Statsforvaltningen udtalt: Henvendelse

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til:

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til: Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 7 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: maria.eun@skat.dk 25. november 2010 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov

Læs mere

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov.

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Organisation & Jura J.nr. 020-00112 Ref. morim Den 20. december 2013 Udkast Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. 1. Indledning 1.1 Den 1. januar

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: Østkraft Net A/S Energitilsynet (j.nr. 14/10249) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Statsforvaltningens brev til 2 journalister.

Statsforvaltningens brev til 2 journalister. Statsforvaltningens brev til 2 journalister. I har klaget over, at Faaborg-Midtfyn Kommune har afslået at give Jer aktindsigt i navne og andre kontaktoplysninger på skribenterne bag spareforslag indkommet

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i Registertilsynets varetægt

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i Registertilsynets varetægt Side 1 Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i Registertilsynets varetægt I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

artikel 96 eller artikel 97.

artikel 96 eller artikel 97. xxx xxx xxx 24. september 2001 Vedrørende Deres klage over Rigspolitiets afslag på indsigt i Schengen- Informationssystemet Datatilsynet Christians Brygge 28, 4. 1559 København V CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Sendt til: jm@jm.dk

Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Sendt til: jm@jm.dk Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til: jm@jm.dk 12. februar 2010 Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav

Læs mere

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk Brevdato: 23. maj 2006 Modtager: Scandinavian Airlines Danmark (SAS) J.nr. 2006-219-0370 Stikord: Fingeraftryk, personoplysninger, saglighed og proportionalitet, alternativ løsning, oplysningspligt, datasikkerhed.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved  af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende: 14 om meroffentlighed. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved e-mail af 18.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K NN T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M valg@im.dk W valg.im.dk Dato: 10. februar 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP Sags nr.: 1100224 Dok nr.: 441723 Afgørelse

Læs mere

Rigsarkivets konference 2. november 2016

Rigsarkivets konference 2. november 2016 Pligten til at huske retten til at blive glemt Rigsarkivets konference 2. november 2016 Birgit Kleis, kommitteret i Datatilsynet Persondatabeskyttelse: afvejning af hensyn Privatlivets fred Informations-

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Persondataforordningen. Henrik Aslund Pedersen Partner

Persondataforordningen. Henrik Aslund Pedersen Partner www.pwc.dk Persondataforordningen Morgenmøde Henrik Aslund Pedersen Partner Revision. Skat. Rådgivning. Hvorfor en ny Persondataforordning? EU persondataforordning - Morgenmøde Hillerød 2 Hvorfor en ny

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Kreditoplysning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig videregivelse

Læs mere

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål og omfang... 5 2. Databehandlers opgave... 5 3. Instruks... 5 4. Brug af ekstern Databehandler eller underleverandør... 5 5. Behandling i udlandet...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Notat om brug og afgivelse af reference.

Notat om brug og afgivelse af reference. Notat om brug og afgivelse af reference. Indledning Notatet dækker over to situationer. I den ene situation er det dig som ansættelsesmyndighed, der bruger en reference, i den anden situation er det dig,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. oktober 2015 Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt.

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt. Side 1 af 8 Kendelse af 30. januar 2009 (J.nr. 2008-0017489) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh og

Læs mere

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER GRÆNSEN? Af advokat, LL.M., Benjamin Lundström og advokat, HD(O), Pernille Borup Vejlsgaard fra advokatfirmaet von Haller. Ifølge den nugældende lovgivning er der grænser

Læs mere

spørgsmål vedrørende privatlivets fred

spørgsmål vedrørende privatlivets fred Problemidentificerende spørgsmål vedrørende privatlivets fred Appendiks 4 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Brug af problemidentificerende spørgsmål... 3

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens

Læs mere

Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste.

Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste. Blankettype: Spærreliste Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste.

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere