Presented to the. UBR^RY ofthe. UNl VERSITY OF TORONTO GEORGE BISZTRAY PROF.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Presented to the. UBR^RY ofthe. UNl VERSITY OF TORONTO GEORGE BISZTRAY PROF."

Transkript

1

2 Presented to the UBR^RY ofthe UNl VERSITY OF TORONTO by PROF. GEORGE BISZTRAY

3

4

5 SKANDINAVISMEN

6

7 SKANDINAVISMEN HISTORISK FREMSTILLET JULIUS CLAUSEN >To ganyc er vi blevne skiillcde, engans' halvt, engang' helt; bygger vi tredje gang' pil sand, sa ramler Ijyg'ningen, og den nulevende slægt rejser den ikke tiere. il'loug til Sohlnian. Okll)r. 1864). KØBENHAVN DET NORDISKE FORLAG bogiorlaget: ernst bojesex 1900

8 AAllHUS STIFTSBOGTKYKKERI

9 JJeniie l)og gør ikke krav på al give en udtømmende skildring af den skandinaviske tankes historie. Dette vilde fordre et værk i mange bind. Hensigten har kun været at skildre Skandinavismen i dens hovedtræk.»skandinavisme«er et begreb, som ikke er let at definere, thi det skifter, som årene går. I det følgende vil Skandinavisme blive omtalt i mange forskellige skikkelser. En helt litterær Skandinavisme med kosmopolitisk tendens lader sig påvise i det 18. århundredes slutning; en dynastisk under de forvirrede politiske forhold i 1810; en rent andelig eller litteræn* i trediverne på grundlag af Nordens unge nationale digtning vokser med underbygning af nationalitetsprincip og sociale forhold i fyrrerne frem til»studenterskandinavisme«, der atter omkring midten af halvtreserne anlægger en stærkere politisk farve for i treserne at ende som ren politik. Efter 1864 er der forsøg på at gøre den skandinaviske tanke til fælleseje for bredere lag; forsøgene strander. Og ved halvfjersernes begyndelse i det 19. århundrede er den skandinaviske bevæ^gelse foreløbig forbi. Det karakteristiske for den skandinaviske tanke i dens kulminationspunkt midten af fyrrerne er dens slægtskab og samtidighed med de andre cvropæiske nationale strømninger, som det nedenfor skal blive påvist. Den, der som forfatteren har valgt at skrive Skandinavismens historie, kan kun gøre dette ved kronologisk at følge

10 lulviklini^ens gang. Han vil ikke med tilfredsstillelse kunne udtage af sammenhængen og rent abstrakt behandle en særlig litterær, studentikos, politisk Skandinavisme for sig, fordi han derved må gøre brud pa den historiske kontinuitet. Fremstillingen må ifølge sin natur fa et annalistisk præg; og det har væ^et nødvendigt at underhugge ordene beviser, så meget mere som disse ofte er hentede fra mindre let tilgæ^ngelige steder (aviser, brevsamlinger m. m.). Endelig føler forfatteren trang til at bringe bestj'relsen for den Letterstedtske forenings danske afdeling en æn-bødig tak for den hja^lp, han har modtaget til dette arbejdes fremkomst, ligesom han er sine svenske venner, l)ibliotekar //. Wicselgren og redaktør Harald Sohlman, megen tak skyldig, fordi de på mange mader har støttet ham med råd og dåd.

11 INDHOLD I. Skandinavisme i det 18. nrhiuulrede s. 1 II. Dynastisk Skandinavisme (1810) s. 20 III. Litterær Skandinavisme s. 2!) IV. Studenter-Skandinavisme I. ( ) s. 4(5 y. studenter-skandinavisme II ) s. 86 \l. Den første krig ') s. 108 MI. Ipsala modet 1856 s. 125 MII. Praktisk Skandinavisme- ( ; s. 133 I\. Allianeefbrhaudlinger. Den anden krig ) s. 170 X. Kfter Folkelig Skandinavisme s. 203

12

13 I. I løbet af de sidste årtier i det 18. århundrede sker en forskj'dning i svenskes og danskes gensidige syn på hverandre. Gennem hundreder af år havde de to nationer betragtet hinanden som arvefjender, en følelse, som krig efter krig havde fået til at gro dybere og dybere, så at den strid, der fra først af havde stået mellem stat og stat, var blevet en strid mellem mand og mand. Hver tanke om sprogfællesskab, fælles minder, fælles historie var næsten svunden. Den eneste historiske erindring om lællesskabet, som holdtes i live, var Kalmarunionen, og den kunde for svenske kun blive til salt i såret. Den svenske bondestands bestræ^belser i 1743 for at få den danske kronprins til tronfølger var overvejende politik, dikteret af uvilje mod Rusland og had til adelen, og Dalkarlenes kamp i Stockholms gader bundede ikke i nogen virkelig sympathi for Danmark. Det var da heller ikke at vente, at forbindelsestråden skulde knyttes mellem bonde og bonde, der socialt endnu måtte stå hinanden fjærnest. Den spirende forståelse af fællesskabet mellem de to nationer viser sig forst hos mænd, hvis fredelige syssel holder dem fjærnt fra krigerisk uro og politisk tvedragt. En menneskealder var forløbet, siden Sverrig og Danmark sidst havde båret våben mod hinanden, da fra dansk side den første beskedne tilnærmelse skete fra den lærdomselskende Bolle Willum Liixdorph. Til det af Lovisa Ulrika nystiftede»svenska Vitterhetsakademien«indsendte han 1753 et latinsk digt, der besang Carl Gustavs overgang over Bæltet^), og vandt den udsatte pris. Nogen forherligelse af svenskekongens bedrift er det ganske vist ikke, og en sådan vilde fra dansk side også have været mindre på sin plads. Hovedtanken i digtet er snarest en undren over, at så nærbeslægtede folk som det svenske og danske gang efter gang har kæmpet mod hinanden, at ') Poema in Serenissinii & Potentissimi Svecorum Regis Caroli Gustavi Transitum maris Baltliici. trvkt i Sv. \'ittcrhctsakadcniicns Handlingar I. s. 71 ff Skandinavismen. 1

14 fælles udspring, fælles sprog og fælles religion ikke har kunnet holde krigens lidenskah i ave. Men hvorfor dvæle længer ved så ubehagelige minder {animis jam pridem ingrataj? Lad dem svinde med krigens vilde larm. Se! En fredsstjærne er gået op over nordens kyster, den vil sprede frugtbarhed over landene og læge folkenes sår. Det næste oljeblad kom fra lignende kant, om det end ikke var så højtstemt i tone og havde mindre vid adresse. Det kan findes i første årgang af/. S. Sneedorfs»Patriotiske Tilskuer«(1761, Nr. 32) og sj'sler med den tanke at skaffe dansk og svensk videnskabelighed et større marked. Kan der ikke findes et middel til en forening af det danske og svenske sprog, så at indbyggerne i de to riger»kuns udgjorde et selskab i henseende til videnskaberne«, spørger Sneedorf, og røber derved ufrivilligt, at følelsen af sprogfæ^llesskabet ikke har været ham umiddelbart påtrængende. Han tilføjer: >Mig synes, at næ^st et varigt og bestandigt venskab imellem begge nationer, som er grundet på fælles fordel, kunde der ikke ta^nkes noget, som var bekvemmere til at sætte dem i ligevægt med andre folk«. Det er oplysningstidens praktisk-anlagte mand, der fører ordet, og som gærne vil slutte en fordelagtig traktat, både i handel og videnskab.» Venskcd^ grundet på fælles fordel«foreløbig strækker sympathierne sig ikke videre. Samme år havde Suhm, der stod i forbindelse med flere lærde folk i Lund, ytret som en yndlingstanke, > at de tre nordiske folk bør betragte hverandre som brødre«,^) vistnok i erindring om deres historiske sammenhæng. Men alt dette var dog kun spredte og tiliældige bemærkninger, der tydede på, at en humanere opfattelse var ved at bane sig vej, men heller ikke mere. Forbindelsen mellem de to lande var yderst svag og strakte sig sjældent ud over Skåne. Kun meget få danske havde gjort den lange og besværlige rejse til Stockholm, og de Stockholmere, der havde gæ'stet den danske hovedstad, kunde også tælles. Mistroen var endnu stærk de to folk imellem, og sådan blev forholdet ved at være et stykke ind i det næ'ste århundrede. Den svenske digter Hammarskold mindes i et brev til Molbech deres første møde, hvor forundret han blev v d at træffe en dansk, der kunde være venlig og elskværdig, thi med modermælken havde han indsuget helt andre forestillinger om de danske. I Danmark lyttede man med skadefryd til rygterne om Gustaf IILs svindende popularitet, og regeringen stillede sig som bekendt i 1778 afvisende til Sverrigs ønske om at tiltræde det væbnede neutralitetsforbund. På dette tidspunkt synes der snarere at have været stemning for gensidig imødekommen i Sverrig end i 1) C. Dååth-Holmberg: Frihetens Sangar-Ått s. 79.

15 Danmark. Den danske minister i Stockholm, baron Giildencrone, indberetter i 1779, at han anser det for sin pligt at meddele, at han har fundet megen tilbøjelighed hos de ledende medlemmer af det svenske akademi til at træde i forbindelse med de mere fremragende lærde i København, og han beklager, at medens Vetenskaps-akademien har udnævnt flere danske til medlemmer, har Videnskabernes Selskab ikke svaret herpå. Han foreslog samtidigt astronomen Wargentin, lægerne Acrell og Beck eller kemikeren Bergmann til medlemmer af det danske selskab. 1) Men der var ingen stemning for hans forslag, og først senere på året optoges efter Hielmstiernes tilskyndelse Wargentin. Den danske regering så med alt andet end venlige øjne på Sverrig; Guldberg, som havde så liden nordisk følelse, at han endog erklærede, at der ikke gaves»normænd, men kun borgere af den dansk-norske stat«, kaldte i 1780 Sverrig arvefjenden.-) Kort efter må der imidlertid være sket et omslag i uviljen mod Sverrig, i hvert fald i de højere kredse. Videnskabernes Selskab forandrede sin tidligere taktik og optog i 1782 et ret betydeligt antal svenske som medlemmer, deriblandt Lagerbring, der omtrent samtidigt i sidste del af sin»svea rikes historia«sluttede en philippika mod Kalmarunionen med den forsonende bemærkning:»intet havde været lettere end at gøre Kalmarunionen varig, om man havde ta'ukt på Sverrigs velfærd«. En indberetning fra den svenske diplomat d'albedyhl, der i firserne var chargé d'affaires i København, giver et fingerpeg, i hvilken retning motivet til denne ret pludselige forandring skal søges. Under 7. Juli 1785 skriver han hjem:»schack Ratlau fremkom for første gang overfor mig med den mening, som iøvrigt flere danske af mindre betydning har ladet falde, at nemlig en forening mellem Sverrig og Danmark for begge riger skulde blive den nyttigste og mest ønskelige stilling«. Han tilføjer:»deres exellence kan være forsikret om, at jeg med al mulig van-dighed behandler dette æmne«.'') Fire år efter udtaler samme mand:»jeg kender ingen oplyst dansk, privat eller højere embedsmand, som selv gør sig skyldig i den gamle dårskab at hade Sverrig, eller billiger, at andre gør det... Med så meget større tilfredsstillelse har jeg hos selve den danske regering sporet en san'lig agtelse og velvilje for Sverrigs navn og kundskab om begge rigers sande interesse«.'^) Denne interesse for Sverrig i regeringskredse var næppe så uegennyttig, som grev d'albedyhl synes tilbøjelig til at an- ^) Molbech: Videnskabernes Selskalis Historie s ) E. Holm: Danmarks politiske Stilling under den franske Revolution. 18(59. s =0 Ahnfelt: Fran Europas hof. I s *) G. dalbedyhl: Skrifter af blandadt innehall. I s *

16 tage. Der har utvivlsomt ved det danske hof været planer oppe i vid almindelighed om muligt ved lejlighed at henvtte det uvejr, som kendeligt trak op på Sverrigs politiske himmel, til forl)ercdelse af en dynastisk union mellem de to riger under kronprins Frederiks scepter. Tanken søges først i 1810 gjort til virkelighed, men planerne har været oppe tyve år tidligere. Hvis man kan være sikker på, at den notits i Minerva-hæftet for oktoher 1787 om kong Gustafs hesog i Kø- ])enhavn, ikke er inspireret fra regeringskredse, hærer den ganske vist vidnesbyrd om en stæn-k og spontan skandinavisk interesse, der ikke før har givet sig så stærkt et udslag. Det hedder hl. a.: > Sikkerligen er det et for hver Skdudinaver glædeligen henrivende syn at se de trende rigers folk, forestillede i deres monarker, venskabeligen at vandre med hinanden hånd i hånd. Hvad skønnere, hvad mere i sanserne faldende emblem på den forønskede eendrægtighed, venskab og god forståelse imellem de nationer, som naboskab, fables herkomst, fælles interesse, sprog, sæ'der, alt forener? Men sligt udbrud er på denne tid sa enestående, at det vækker mistanke. Pram, tidsskriftets politiske redaktør, var ganske vist en af de første»litterære Skandinaver«, men har mulig dog modtaget et vink fra højere steder, måske fra selve Bernstorlf, der arbejdede ivrigt for et godt forhold mellem Danmark og Sverrig.i) Det var heller ikke med sin gode vilje, at den danske regering som Ruslands allierede det følgende år måtte lade hæren marschere over den svenske græ^ise, og fra dansk side gjorde man alt for at udslette erindringen om det ubetydelige felttog. I så henseende er en ra^kke breve fra kammerherre J. E. Schumacher, fhv. dansk gesandt i St. Petersborg, til liiilow, der dengang endnu havde nogen indflydelse ved bollet, meget oplysende."-) Schumachers ønske er at ophæve alt nationalhad ved at vise svenskerne, at de danske ingenlunde hader dem, men at begge nationer ere skabte til at elske hinanden og leve forenede. ^ I et andet brev udvikler han for Biilow, hvilke planer der i den anledning har spøgt i hans hjærne. Han vil skrive eller rettere lade skrive en dramatisk piece, hvis formål skal være: 1)»at lægge for dagen, såvel for danske som svenske, det vor fortræltelige kronprinses ædle karakter, menneskekærlighed og for sine undersåtter lykkelige tænkemåde... Til den ende kunde ikke være andet end nyttig på en skjult måde at lade kontrastere h. k. højheds alle bekendte fortræffelige egenskaber med de modsatte hos kongen af Sverrig, f. eks. at lade kontrastere hans økonomi og ^) E. Holm: Danmarks Udenrigspolitik 17cS8 90. Kbh. lsfi9 j \'id. Selsk. Skr. Hist.-phil. Kl. V. 4. ") Soro Akademis manuskriptsaml. jiakkc 42.

17 omhu med kongen af Sverrigs ødselhed, hans lyst til arhejde og aktivitet med kongens lyst til spectacler og comedier; hans ømhed for undersåtterne med kongen af Sverrigs salg af sine undersåtter til Tyrken; hans godgørenhed mod trængende mod kongens presenter til paven; hans åbne karakter mod kongens falskhed. 2) at gøre det så klart som muligt, at h. k. h. vilde den svenske nation personlig vel, og at krigen var l)leven ført på den ædleste måde; samt og at de danske i alm. elskede den svenske nation og lod den ret vederfares. 3) at give et slags vink, hvor vel det ikke (!) vilde være for begge nationer, når de under eet forenedes under en dydig og veltænkende herre, hvilke»under eet forenede < kunde gives med slig en tvetydig vending, at det ikke så lige kunde determineres, om man ønslvede, at begge nationer vare forenede under én fyrste, eller at devare forenede ved nøje alliance. < Dette var jo en noget ejendommelig form for Skandinavisme at spekulere i at opa^gge nabofolket til had mod sin konge og sa fiske i rørt vande. Den må imidlertid have tiltalt Biilow, thi kort efter fremsender Schumacher scenegangen i piecen. Den er for karakteristisk i sin naive brutalitet til ikke at gengives. Titlen er: Den sih-nske Fiskers TUlnuiekomst fil Raa^J Indholden af piecen er, at denne fisker, en retskaffen, veltænkende og taknemmelig mand, nu soen er tillagt med is, er gået over til København for at se den a>dle velgører, h. k. h. kronprinsen, som i deres ulykke har understottet dem. 1ste scene. Fiskerens kone og børn, en god, nøjsom og arbejdsom familie, venter med længsel på faderens tilbagekomst og underholder sig ved at tale om store byer og om den der herskende levemåde; her kunde komme en arie om nøjsomhed. 2deu scene. En enfoldig mand af naboerne kommer ind, spørger, hvor husfaderen er; man svarer, at han er gået til København. Han beklager da hans ulykke, at de danske vist vil pine og dræbe ham, at han selv i Gothenborg har set et marterinstrumenter, som de danske havde bestemt for de svenske; ved disse fortællinger sætter han fruentimmerne i den største skræk, og datteren synger en sang, hvori hun begræder sin faders ulykke. *) Fiskerleje mellem Landskrona og Helsingborg, kort fra Ramlosa.

18 6 3 die scene. En fornuftig svensk, som har vårret ved slaget ved Quistrum-bro og dér er blevet let såret J) kommer ind, ler af deres gråd, taler om vor kronprinses tcdelmodige liehandling af de svenske, og om den usædvanlige menneskekærlighed og omhyggelighed for at skåne menneskeblod, med hvilken denne krig fra dansk side er ført. 4de scene. Nu til alles glæde kommer fiskeren tilbage. Han har ved sin tilbagerejse haft den fornøjelse at redde en dansk vildfaren mand, som var faldet i vandet, og dette har opholdet ham lidt længere end ventet. Fruentimmerne ere uendelig glade ved at se ham igen, og højst nysgerrige efter at høre noget om h. k. h. kronprinsen falde alle i munden for at spørge: Har du set ham? Hans svar er: Jo vist har jeg set ham, I véd hvem jeg mene. Hans ås}!! udviste en smil englerene. Den godhed, der straalede ud af lians oje. Den gav mig en inderligt glædefuldt noje. Hvor mandig, hvor ædel, dog nådig og god I Han sælger vist ikke en undersåts blod. Ljksalig det land, som kan kalde ham sin, Gud give jeg kunde og kalde ham min. Nu gøres ham da mange flere spørgsmål, og han fortæller alt, hvad han i Kbhvn. af så mange har hørt om vor kronprinses fortræffelige egenskaber samt tillige om de danskes venskab for de svenske. 5te scene. Nu kommer den danske ind, som ved liskeren er bleven reddet. Han ytrer sin taknemmelighed, taler om de danskes og svenskes ædle tænkemåde, og nu ytrer det sig, at han ligeledes har været ved slaget ved Quistrum-bro og der vist sig menneskekærlig mod den samme svenske, som forekommer i 3die scene. De omarme da hinanden og fortælle en og anden trait om slaget ved Quistrum-l)ro eller om h. k. h.s ophold i Uddevalle, som viser h. k. h.s sjæ>ls storhed og de danskes ædle handlemåde i et fordelagtigt lys. Her kunde da måske i arien gives visse vigtige vink som f. eks. når dansken sang: O svenske folk. hvis dyd og mod Vi danske ej miskender. ^) Manuskriptet liar forst -hårdt sårets, men dette er overstreget som mindre svarende til liensigten.

19 Udsprungen af beslægtet blod Kom lad os være venner, Gid at vi alle samtlige, Som Fridrlchs dyder ære, Må udi eet forenede Ved ham lyksalig være.... Stykket ender sig med et kor til Kronprinsens ære; det kunde endes med dette ligeledes betydende ønske: Hans navn og ære aldrig skal af vores bryst udslettes. Gid han var vor, og vi igen var Friderich den siettes.«dette er jo en ren og skær apologi for en dynastisk union, og det var Schumachers mening, at piecen skulde oversættes til svensk. Men alt burde ske med forsigtighed; derfor»på det, at det ikke skulde supponeres, at den var bleven oversat i)å svensk i Kbhvn., så kunde man jo på titelbladet angive en svensk oversætters navn og angive Stockholm samt en derboende boghandler som trykkested, og tillige have omsorg for at få en mængde eksemplarer sendte til Sverrig, Rusland, Finland til de derværende boghandlere. ^ Schumachers piece er dog noget mere end sleben hofmands-tale og politik på rævekløer. Så meget sandt var der i den, at der i litterære kredse i begge lande var ved at fremspire en interesse for naboens åndsliv, en interesse, som man også gærne vilde overføre til personer. Men i de kredse, i hvilke det Schumacherske stykke spiller, var man ikke nået så vidt, og er det da for den sags skyld endnu ikke den dag i dag. Af de antydninger til skandinaviske synspunkter, som møder os i slutningen af det 18. årh., er vistnok den tale bedst kendt og mest skattet, som Frederik Sneedorf på sin udenlandsrejse holdt i foråret 1792 i det»nordiske selskab«i London om»vigtigheden af de tre nordiske rigers forening«. i) Den er af senere tiders begejstrede Skandinaver blevet vurderet over fortjeneste, mulig fordi den tager videre sigte, og ikke blot holder sig til de litterære forbindelser, det eneste punkt hvor det går an og endda kun betingelsesvis at tale om Skandinavisme i det 18. århundrede. Sneedorfs foredrag er i det væsentlige en gennemgang af nordens historie med særligt henblik på Kalmarunionen, og appellerer mere til følelsen, end den hviler på noget egenlig ræsonnement. Han ønsker, at i de tre (ikke to, som det ellers hedder) rigers hovedstæder selskaber må stiftes i lighed med det i London,»hvis genstand er at udbrede almen kærlighed til fædrelandet og til norden, hvor vi forenede svenske, norske og danske betragte os som kun hørende til ét fædreland ') Trvkt efter Sneedorfs udkast i 2. bind af ^Skand. Museum«.

20 8 Skandinavien.«Skaudinavien, SkdiuUd, SkdiuliiKin er ord, som forst nu får kurs i sproget. Simplere, men personligere forekommer de indtryk, som Pram har ført med sig fra en 11-dages udflugt til Lund; de findes i en række breve til hans ny erhvervede svenske venner. i) Han har lært et folk at kende, som det ikke går an for dets nanmeste naboer at vane ubekendt med; han vil ikke tale om den antipathi, som fordom og pobelagtighed er skyld i, men han linder det usømmeligt for begge parter, at to universiteter, der ligger hinanden så nær, slet ingen forl)indelse har. Han kender og beklager kommunikations- og transportvanskelighederne. ;Men er dette en literarisk ulykke, er det da ikke meget ulykkeligt, at vi danske og svenske med alt dette ikke læser hinandens bøger og have dog så nær et og det samme sprog, da det ene næppe har 200 ord, der ved andet end en ubetydelig forskel i bogstavering og udtale er forskellig fra det andet.«pram foreslaar gensidige studiebesøg ved de to universiteter og opfordrer sine lundensiske venner til at stifte et tidsskrift i lighed med hans eget»minerva«og tilføjer: y>da vi danske og svenske bor onske i litleratnren at udgøre et folk, så måtte det være Dem vigtigt nærmere at gøre Deres landsmænd bekendte med det af vor litteratur, som fortjente bekendtgørelse«. Omtrent i de samme dage havde den udmærkede svenske digter Kellgren,»Stockholmsposten«s redaktør, der mulig har været på et kort besøg i København,-) i sit blad begyndt at gøre propaganda for den danske litteratur. >Hvor mange af Eder spørger han har blot hørt tale om, endsige læst og læst foruden fordom, hvad en Evald, Wibe, Storm, Wessel, Baggesen, Rahbek, Tode osv. har skrevet?«'') Og fra dette tids[)unkt lindes i bladet hyppigt oversættelser af dansk poesi, vistnok foretagne af Kellgren selv, der holdt det for en ære at have den danske litteratur repræsenteret i sit bibliotek, så at det kan have sin rigtighed, når en Stockholmer to år efter tilskriver Baggesen:»Vi gøre os mere og mere bekendte med den danske litteratur.«^) Hvor megen ballast de planer om en dynastisk union, der mulig havde været oppe i regeringskredse, har sejlet med, er vanskeligt at sige. Ønskerne synes i hvert fald snart at være blevne mere beskedne og indskrænke sig til en alliance. Men her er selv den svenskfjendt- ') I Nycrups ^Magazin f. Rejseiagttagelser ^ IV. s. 358 tt. -) Da kun en enkelt svensk kilde (Hammarskolcl, Sv. \'itterlietens historia Uppl. s. 329) nævner dette besog, og ingen danske, gar det ikke an at tillægge det nogen beta'dning i denne forbindelse. *) Stockholmsposten Nr *) Baggesens brevsamling i det store kgl. bibl. nr. 17G.

21 ; ; : lige Guldberg nu slået om; han skiiver 1-792: 9»Maaske kunde således de to (!) nordiske nationer efterhånden lære at indse, at et fast bånd imellem dem begge ender begges nød lidt efter lidt, at de slet ingen naturstridige interesser har, og at de vel og fast forenede kunne se stift alle i øjnene.«^) Med denne gensidig vågnende velvillighed i betragtning er det da rimeligt, at det neutralitetsforbund, som de to magter indgik d. 27. marts 1794 til beskyttelse af deres handelsflåder, blev modtaget med begejstring. Hertug-regenten (Carl XIII) udviklede i et brev for kronprins Frederik, hvorledes de to rigers interesser var de samme, og at det var på tide at gore ende på den smålige misundelse og mistro, som havde forblindet dem. Rigernes venskab vil gøre dem frygtelige for de naboer, hvis planer går ud på at adskille dem,»for at de, hver for sig, måtte blive ofret for den sondring, som selv naturen synes at forbyde. ^ Digterne blev inspirerede. Zetlitz skrev strofer som disse til minde om de forenede flåder Vi krigens mænd, vi havets mænd, Vi hædersmæ'nd, Vi Sverigs mænd, vi DanmarlvS mænd, Vi Norges mænid Vi alle nordens stolte mænd Er ét igen. Som dug for sol alt indbildt had Er svundet hen Se Cimbren favne Goten glad som gammel ven Trohjærtig normænd begge taer med Ij'st i hånd. Gud signe dem, som bundet har Det skonne band, De tvillingrigernes fædre. De er, om man vil, forløbere for» Engang i tiden vorder det et<s skønt den udvikling, der har ledet de to forfattere, er vidt forskellig. For Zetlitz er det en bevægelse henimod humanismens ideal, for Ploug henimod nationalismens. Den unge Malte Conrad Bruun skrev en y>nordlwsan(j'< (»Et folk, oh kun eet, væn-e folket i nord hvor er en nation da på jorden som vor«), en»nordisk frihedssang«,»sang for -^nordens orlogsmænd«, og Pram mindedes»den hellige pagt«i en prolog. Fra svensk side lød også enkelte røster i samme retning. Franzén, som»efter læsningen af Baggesen og et par andre danske skjalde«^ i Stockholmsposten (8. febr. 1794) havde ladet det smukke lille digt ') Manuskriptsaml. i Soro, pakke 37.

22 10»Svenska sånggudinnan lill den danska indrykke, lod i et andet digt (»Rost från Ostersjon<)»Skandiens skjoldmøer række hverandre hånden«. Det førstnævnte af disse Franzéns digte blev aftrykt i første bind af det danske tidsskrift»samleren«(1794) rigtignok i en frygtelig mishandlet skikkelse og blev ledsaget af et ønske om, at den af»et par af vore bedste forfattere ønskede litterære forbindelse mellem de to nordiske stater ma ga i opfyldelse.»sprog, sæder, beliggenhed, nordisk karakter bestemmer os til at være brødre, i det mindste i lidenskabernes rige. Danske! lader dog ikke en ulyksalig, en ugrundet fordom afholde os fra at skatte og elske et folk, der i oplysning og gavnlig kultur, ja i kæk, rask virksomhed ikke viger, men vel hist og her overgår os.«^) Sandsynligvis skyldes dette pathetiske udbrud Bruun.-) Andre steder kan spredtvis tra^ifes udtalelser i lignende retning, som at den danske Hellespont herefterdags skal være den eneste skilsmisse imellem svenske og danske: som brødre skulle de besøge hinanden og medbringe glansen og strålerne af deres dybder og visdom ; osv.-') Den mand, som dog nok var besjælet af den største iver for at få en virkelig litterær vekselvirkning istand mellem Danmark og Sverrig, var den unge Jens Kragh Høst, og som man kan læ^se det i hans»erindringer ; holdt interessen herfor sig vedlige hele hans liv uied en fasthed og klarhed, som ellers ikke udmærkede denne holdningsløse og uklare skikkelse. I 1794 var han første gang pa svensk grund denne gang blot i Lund. Samme år indrykkede han i»minerva«et»forsøg til en hurtig oversigt af de skønne videnskabers skæbne i Sverige«, og det følgende udsendte han subskriptionsplaner til et tidsskrift y>nordia&, som han agtede at udgive i forening med P. M. Haste og F. Høegh-Guldberg hans valg kunde visselig være faldet på bedre folk og som skulde bidrage til det»indbyrdes literariske bekendtskab«.»xordia«bestod kun et års tid og fortjente heller ikke nogen bedre skæbne. Indholdet er et helt tilfældigt skrabsammen af, hvad redaktørerne har kunnet komme over digte, teaterrecensioner m. m. og det nordiske indskrænker sig "til nogle Høstske oversættelser af digte af Kellgren og Franzén, en oversættelse ved Høegh-Guldberg af Kellgrens opera»gustav Vasa«, der skulde demonstrere,»hvor skønt, hæderligt og frydefuldt det var, at i modsætning til det had, der skildredes her, danske og svenske nu var hlevne det. Gud og naturen bestemte dem til at være: et broderfolk«; 1) Samleren I. s. 198 ff. -) Nord. Tidskrift IV s ^ Efterretn. om udenl. Litt. V s. 36G.

23 11 fremdeles nogle få poetiske original-bidrag af lundensiske venner, og et svar af lægen og skønånden Rasmus Frankenau på Franzéns poetiske hilsen, ligeså mat og tyndt som Oehienschlågers svar på Tegners hyldest fire og tredive ar senere. Mange subskribenter fik»nordia«ikke i Danmark og vistnok endnu færre i Sverig. Lignende idield havde Høst med en plan, som han udkastede i forening med Fr. Thaarup, om oprettelse af et svensk bibliotek i København. Kun én deltager meldte sig fru Hegermann-Lindencrone. Derimod lykkedes det Høst kort efter at få en langt mere omfattende plan i samme retning bragt ud i virkeligheden, skønt dens levetid også blev stakket simpelt hen, fordi den ikke var levedygtig. Vage skandinaviske sympatier var altså tilstede i den danske litterære verden. Men Høsts»Xordia«havde ikke kunnet give dem føde. I sommeren 179() havde København haft besøg af den meget fremragende kunstkritiker Karl August Ehrensvård og den mindre fremragende litterat G. A. Paijkull. De var forskellige gange samlede i vennelag med folk som Rahbek, P. A. Heiberg, Høst og hvem der ellers hørte med til Københavns littera^re klike. Her kom da som Rahbek fortæller stiftelsen af et literarisk brodersamfund på bane<, og ved det sidste af disse ga^stebud blev tanken derom så levende, at man med det samme anså foreningen for stiftet og drak på dens velgående. ^) Rahbek tilskrev straks hertugen af Augustenborg, der var universitetets patron, om planen, og hertugen udtalte i varme ord sin glæde derover:»... For kulturens og videnskabens hurtige fremme hos begge nationer er en sådan forbindelse meget ønskelig, og enhver der hja'lper til at befordre den, gør sig fortjent af sit fædreland og sikkert også af menneskeheden«. -) Skandinavisme fra det 18. århundredes filantropiske synspunkt. Heiberg og Rahbek vilde helst være fri for Høsts medvirken i det projekterede selskab, men denne kom dem i forkøbet og tog rask initiativet. Han talte først med Xijenip om sagen ; han var villig. Og derpå gik Høst til Baggesen, formodentlig fordi han for øjeblikket var den mest populære skribent, og Baggesen, begejstret som han stedse var for alt nyt, var med det samme vunden. Han gav endda yderligere anvisning på Pram, og kort efter mødtes de fire for at aftale, hvem fiere skulde indbydes. Man henvendte sig til zoologen, professor Abildgård, der blev selskabets formand, til kaptajn Abrahamson, kammerherre Hauch, den allerstedsnærværende mæcen, til professorerne Kieruljf, Miinter, Ove Malling og Sander. Heiberg fik derimod *) Rahbek: Erindringer IV. s V, s ) N. M. Petersen, Den danslve litteraturs historie. 2. udg. V 2, s. 11. anm. 3.

24 12 ingen indbydelse. Misfornøjet stiftede han da sammen med den vennetrofaste Rahbek og nogle andre det selskab:»for Sandhed«, i hvis pnbhkationer hans dristige»sproggransknings og >Pohtiske Dispache«så lyset. D. 5. oktober 1796 samledes de indbudte hos Baggesen på Regensen;»hensigten med denne sammenkomst var som det hedder i selskal^ets protokol^) fælles nøjere overvejelse af de virksomste og kraftfuldeste midler til såvidt muligt at forene den danske og den svenske litteratur, et foretagende, som ikke blot af alle forsamlede erkendes af indlysende gavnlighed, men til hvis muligst fuldkomne udførelse da og alle erkkerede sig villige at medvirke«. Man blev enig om, at et selskab skulde stiftes, og ])esluttede at døbe det det Skandindniskc Litteratnr-Sclskdb. Som et af de virksomste midler til at fremme det angivne øjemed blev det vedtaget at udgive et»periodisk skrift, bestemt og indrettet for begge Skandinaviens nationer. Dette bør i begge disses hoveddialekter uden forskel have såvel almeninteressante, ej for lærde og kyndige alene, forfattede filosoiiske og belletristiske stykker, som hensigtsmæ^ssige anmeldelser af og efterretninger om den skandinaviske litteraturs fa>nomener«. Det var meningen, at selskabet skulde bestå af både danske og svenske medlemmer hvad rigtignok ikke gik i opfyldelse, men at tidsskriftet skulde udgives i København. Endelig besluttede de tolv tilstedeværende stiftere at indbyde lige så mange medarbejdere. Det er vistnok Baggesen, der har været mester for denne lige så uklare som ostentative ordning. I hvert fald skriver han i de samme dage til Reinhold, at sammensætningen af de 12 stiftere skyldes ham, og at han har»begejstret dem for ideen indtil dådrig entusiasme«. I begrundelsen var han fyr og flamme for tanken, arrangerede møder hver søndag, hvor det ene lovudkast forelagdes efter det andet. Og om disse vedblev det lille selvbestaltede la^rde akademi at strides længe efter, at det burde stået det klart, at det måtte opgive ideen om selskabet. Allerede i december kunde nemlig Høst meddele, at håbet om et koordineret selskabs oprettelse i Stockholm ikke kunde gå i opfyldelse, men at man nok turde gøre regning på flere svenske forfatteres medarbejderskab. Omsider, i løbet af det følgende år, blev vedtægterne færdige. Som selskabets formål angaves»at fremme litterarisk forbindelse mellem de skandinaviske stater«. Medlemmernes antal måtte i det højeste være 40, og de skulde deles i 4 klasser: en historisk, en lilosolisk, en fysisk, en æstetisk, i overensstemmelse med tidsskriftets karakter, der \ar udvidet til i almindelighed at omfatte»for mennesket og bor- ') Ny Ugl. saml. 7(58 fol.

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: Vejby 9.00 Tillægget 814: Denne morgens mulighed, 493 Gud Herren så til jorden ned, 694 Jesus at du blev min broder, 676 Guds fred er mer end englevagt Lem 10.30 Tillægget 814: Denne morgens mulighed,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring 3.søndag efter påske, 11.5.2014. Domkirken 10: 739 Rind nu op, 298 Helligånden trindt på jord, 243 Luk øjne op, 379 Der er en vej, 784 Altid frejdig. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Nadver: 23 Hvor Gud mig fører.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Søndag d.17.juli 2016. 8.s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 753 294/ 394-6 Vinderslev kl.10.30: 753-504- 294/ 294/ 394-472- 6 Kære Gud, vi beder dig om tale

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Temagudstjeneste i anledning af Søren Kierkegaards 200 års dag.

Temagudstjeneste i anledning af Søren Kierkegaards 200 års dag. 5.s.efter påske 2013 Værløse kirke Temagudstjeneste i anledning af Søren Kierkegaards 200 års dag. DEN RETTE BEDENDE. Søren Kierkegaard er ikke uden grund blevet verdensberømt. Han var intet mindre end

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere