Presented to the. UBR^RY ofthe. UNl VERSITY OF TORONTO GEORGE BISZTRAY PROF.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Presented to the. UBR^RY ofthe. UNl VERSITY OF TORONTO GEORGE BISZTRAY PROF."

Transkript

1

2 Presented to the UBR^RY ofthe UNl VERSITY OF TORONTO by PROF. GEORGE BISZTRAY

3

4

5 SKANDINAVISMEN

6

7 SKANDINAVISMEN HISTORISK FREMSTILLET JULIUS CLAUSEN >To ganyc er vi blevne skiillcde, engans' halvt, engang' helt; bygger vi tredje gang' pil sand, sa ramler Ijyg'ningen, og den nulevende slægt rejser den ikke tiere. il'loug til Sohlnian. Okll)r. 1864). KØBENHAVN DET NORDISKE FORLAG bogiorlaget: ernst bojesex 1900

8 AAllHUS STIFTSBOGTKYKKERI

9 JJeniie l)og gør ikke krav på al give en udtømmende skildring af den skandinaviske tankes historie. Dette vilde fordre et værk i mange bind. Hensigten har kun været at skildre Skandinavismen i dens hovedtræk.»skandinavisme«er et begreb, som ikke er let at definere, thi det skifter, som årene går. I det følgende vil Skandinavisme blive omtalt i mange forskellige skikkelser. En helt litterær Skandinavisme med kosmopolitisk tendens lader sig påvise i det 18. århundredes slutning; en dynastisk under de forvirrede politiske forhold i 1810; en rent andelig eller litteræn* i trediverne på grundlag af Nordens unge nationale digtning vokser med underbygning af nationalitetsprincip og sociale forhold i fyrrerne frem til»studenterskandinavisme«, der atter omkring midten af halvtreserne anlægger en stærkere politisk farve for i treserne at ende som ren politik. Efter 1864 er der forsøg på at gøre den skandinaviske tanke til fælleseje for bredere lag; forsøgene strander. Og ved halvfjersernes begyndelse i det 19. århundrede er den skandinaviske bevæ^gelse foreløbig forbi. Det karakteristiske for den skandinaviske tanke i dens kulminationspunkt midten af fyrrerne er dens slægtskab og samtidighed med de andre cvropæiske nationale strømninger, som det nedenfor skal blive påvist. Den, der som forfatteren har valgt at skrive Skandinavismens historie, kan kun gøre dette ved kronologisk at følge

10 lulviklini^ens gang. Han vil ikke med tilfredsstillelse kunne udtage af sammenhængen og rent abstrakt behandle en særlig litterær, studentikos, politisk Skandinavisme for sig, fordi han derved må gøre brud pa den historiske kontinuitet. Fremstillingen må ifølge sin natur fa et annalistisk præg; og det har væ^et nødvendigt at underhugge ordene beviser, så meget mere som disse ofte er hentede fra mindre let tilgæ^ngelige steder (aviser, brevsamlinger m. m.). Endelig føler forfatteren trang til at bringe bestj'relsen for den Letterstedtske forenings danske afdeling en æn-bødig tak for den hja^lp, han har modtaget til dette arbejdes fremkomst, ligesom han er sine svenske venner, l)ibliotekar //. Wicselgren og redaktør Harald Sohlman, megen tak skyldig, fordi de på mange mader har støttet ham med råd og dåd.

11 INDHOLD I. Skandinavisme i det 18. nrhiuulrede s. 1 II. Dynastisk Skandinavisme (1810) s. 20 III. Litterær Skandinavisme s. 2!) IV. Studenter-Skandinavisme I. ( ) s. 4(5 y. studenter-skandinavisme II ) s. 86 \l. Den første krig ') s. 108 MI. Ipsala modet 1856 s. 125 MII. Praktisk Skandinavisme- ( ; s. 133 I\. Allianeefbrhaudlinger. Den anden krig ) s. 170 X. Kfter Folkelig Skandinavisme s. 203

12

13 I. I løbet af de sidste årtier i det 18. århundrede sker en forskj'dning i svenskes og danskes gensidige syn på hverandre. Gennem hundreder af år havde de to nationer betragtet hinanden som arvefjender, en følelse, som krig efter krig havde fået til at gro dybere og dybere, så at den strid, der fra først af havde stået mellem stat og stat, var blevet en strid mellem mand og mand. Hver tanke om sprogfællesskab, fælles minder, fælles historie var næsten svunden. Den eneste historiske erindring om lællesskabet, som holdtes i live, var Kalmarunionen, og den kunde for svenske kun blive til salt i såret. Den svenske bondestands bestræ^belser i 1743 for at få den danske kronprins til tronfølger var overvejende politik, dikteret af uvilje mod Rusland og had til adelen, og Dalkarlenes kamp i Stockholms gader bundede ikke i nogen virkelig sympathi for Danmark. Det var da heller ikke at vente, at forbindelsestråden skulde knyttes mellem bonde og bonde, der socialt endnu måtte stå hinanden fjærnest. Den spirende forståelse af fællesskabet mellem de to nationer viser sig forst hos mænd, hvis fredelige syssel holder dem fjærnt fra krigerisk uro og politisk tvedragt. En menneskealder var forløbet, siden Sverrig og Danmark sidst havde båret våben mod hinanden, da fra dansk side den første beskedne tilnærmelse skete fra den lærdomselskende Bolle Willum Liixdorph. Til det af Lovisa Ulrika nystiftede»svenska Vitterhetsakademien«indsendte han 1753 et latinsk digt, der besang Carl Gustavs overgang over Bæltet^), og vandt den udsatte pris. Nogen forherligelse af svenskekongens bedrift er det ganske vist ikke, og en sådan vilde fra dansk side også have været mindre på sin plads. Hovedtanken i digtet er snarest en undren over, at så nærbeslægtede folk som det svenske og danske gang efter gang har kæmpet mod hinanden, at ') Poema in Serenissinii & Potentissimi Svecorum Regis Caroli Gustavi Transitum maris Baltliici. trvkt i Sv. \'ittcrhctsakadcniicns Handlingar I. s. 71 ff Skandinavismen. 1

14 fælles udspring, fælles sprog og fælles religion ikke har kunnet holde krigens lidenskah i ave. Men hvorfor dvæle længer ved så ubehagelige minder {animis jam pridem ingrataj? Lad dem svinde med krigens vilde larm. Se! En fredsstjærne er gået op over nordens kyster, den vil sprede frugtbarhed over landene og læge folkenes sår. Det næste oljeblad kom fra lignende kant, om det end ikke var så højtstemt i tone og havde mindre vid adresse. Det kan findes i første årgang af/. S. Sneedorfs»Patriotiske Tilskuer«(1761, Nr. 32) og sj'sler med den tanke at skaffe dansk og svensk videnskabelighed et større marked. Kan der ikke findes et middel til en forening af det danske og svenske sprog, så at indbyggerne i de to riger»kuns udgjorde et selskab i henseende til videnskaberne«, spørger Sneedorf, og røber derved ufrivilligt, at følelsen af sprogfæ^llesskabet ikke har været ham umiddelbart påtrængende. Han tilføjer: >Mig synes, at næ^st et varigt og bestandigt venskab imellem begge nationer, som er grundet på fælles fordel, kunde der ikke ta^nkes noget, som var bekvemmere til at sætte dem i ligevægt med andre folk«. Det er oplysningstidens praktisk-anlagte mand, der fører ordet, og som gærne vil slutte en fordelagtig traktat, både i handel og videnskab.» Venskcd^ grundet på fælles fordel«foreløbig strækker sympathierne sig ikke videre. Samme år havde Suhm, der stod i forbindelse med flere lærde folk i Lund, ytret som en yndlingstanke, > at de tre nordiske folk bør betragte hverandre som brødre«,^) vistnok i erindring om deres historiske sammenhæng. Men alt dette var dog kun spredte og tiliældige bemærkninger, der tydede på, at en humanere opfattelse var ved at bane sig vej, men heller ikke mere. Forbindelsen mellem de to lande var yderst svag og strakte sig sjældent ud over Skåne. Kun meget få danske havde gjort den lange og besværlige rejse til Stockholm, og de Stockholmere, der havde gæ'stet den danske hovedstad, kunde også tælles. Mistroen var endnu stærk de to folk imellem, og sådan blev forholdet ved at være et stykke ind i det næ'ste århundrede. Den svenske digter Hammarskold mindes i et brev til Molbech deres første møde, hvor forundret han blev v d at træffe en dansk, der kunde være venlig og elskværdig, thi med modermælken havde han indsuget helt andre forestillinger om de danske. I Danmark lyttede man med skadefryd til rygterne om Gustaf IILs svindende popularitet, og regeringen stillede sig som bekendt i 1778 afvisende til Sverrigs ønske om at tiltræde det væbnede neutralitetsforbund. På dette tidspunkt synes der snarere at have været stemning for gensidig imødekommen i Sverrig end i 1) C. Dååth-Holmberg: Frihetens Sangar-Ått s. 79.

15 Danmark. Den danske minister i Stockholm, baron Giildencrone, indberetter i 1779, at han anser det for sin pligt at meddele, at han har fundet megen tilbøjelighed hos de ledende medlemmer af det svenske akademi til at træde i forbindelse med de mere fremragende lærde i København, og han beklager, at medens Vetenskaps-akademien har udnævnt flere danske til medlemmer, har Videnskabernes Selskab ikke svaret herpå. Han foreslog samtidigt astronomen Wargentin, lægerne Acrell og Beck eller kemikeren Bergmann til medlemmer af det danske selskab. 1) Men der var ingen stemning for hans forslag, og først senere på året optoges efter Hielmstiernes tilskyndelse Wargentin. Den danske regering så med alt andet end venlige øjne på Sverrig; Guldberg, som havde så liden nordisk følelse, at han endog erklærede, at der ikke gaves»normænd, men kun borgere af den dansk-norske stat«, kaldte i 1780 Sverrig arvefjenden.-) Kort efter må der imidlertid være sket et omslag i uviljen mod Sverrig, i hvert fald i de højere kredse. Videnskabernes Selskab forandrede sin tidligere taktik og optog i 1782 et ret betydeligt antal svenske som medlemmer, deriblandt Lagerbring, der omtrent samtidigt i sidste del af sin»svea rikes historia«sluttede en philippika mod Kalmarunionen med den forsonende bemærkning:»intet havde været lettere end at gøre Kalmarunionen varig, om man havde ta'ukt på Sverrigs velfærd«. En indberetning fra den svenske diplomat d'albedyhl, der i firserne var chargé d'affaires i København, giver et fingerpeg, i hvilken retning motivet til denne ret pludselige forandring skal søges. Under 7. Juli 1785 skriver han hjem:»schack Ratlau fremkom for første gang overfor mig med den mening, som iøvrigt flere danske af mindre betydning har ladet falde, at nemlig en forening mellem Sverrig og Danmark for begge riger skulde blive den nyttigste og mest ønskelige stilling«. Han tilføjer:»deres exellence kan være forsikret om, at jeg med al mulig van-dighed behandler dette æmne«.'') Fire år efter udtaler samme mand:»jeg kender ingen oplyst dansk, privat eller højere embedsmand, som selv gør sig skyldig i den gamle dårskab at hade Sverrig, eller billiger, at andre gør det... Med så meget større tilfredsstillelse har jeg hos selve den danske regering sporet en san'lig agtelse og velvilje for Sverrigs navn og kundskab om begge rigers sande interesse«.'^) Denne interesse for Sverrig i regeringskredse var næppe så uegennyttig, som grev d'albedyhl synes tilbøjelig til at an- ^) Molbech: Videnskabernes Selskalis Historie s ) E. Holm: Danmarks politiske Stilling under den franske Revolution. 18(59. s =0 Ahnfelt: Fran Europas hof. I s *) G. dalbedyhl: Skrifter af blandadt innehall. I s *

16 tage. Der har utvivlsomt ved det danske hof været planer oppe i vid almindelighed om muligt ved lejlighed at henvtte det uvejr, som kendeligt trak op på Sverrigs politiske himmel, til forl)ercdelse af en dynastisk union mellem de to riger under kronprins Frederiks scepter. Tanken søges først i 1810 gjort til virkelighed, men planerne har været oppe tyve år tidligere. Hvis man kan være sikker på, at den notits i Minerva-hæftet for oktoher 1787 om kong Gustafs hesog i Kø- ])enhavn, ikke er inspireret fra regeringskredse, hærer den ganske vist vidnesbyrd om en stæn-k og spontan skandinavisk interesse, der ikke før har givet sig så stærkt et udslag. Det hedder hl. a.: > Sikkerligen er det et for hver Skdudinaver glædeligen henrivende syn at se de trende rigers folk, forestillede i deres monarker, venskabeligen at vandre med hinanden hånd i hånd. Hvad skønnere, hvad mere i sanserne faldende emblem på den forønskede eendrægtighed, venskab og god forståelse imellem de nationer, som naboskab, fables herkomst, fælles interesse, sprog, sæ'der, alt forener? Men sligt udbrud er på denne tid sa enestående, at det vækker mistanke. Pram, tidsskriftets politiske redaktør, var ganske vist en af de første»litterære Skandinaver«, men har mulig dog modtaget et vink fra højere steder, måske fra selve Bernstorlf, der arbejdede ivrigt for et godt forhold mellem Danmark og Sverrig.i) Det var heller ikke med sin gode vilje, at den danske regering som Ruslands allierede det følgende år måtte lade hæren marschere over den svenske græ^ise, og fra dansk side gjorde man alt for at udslette erindringen om det ubetydelige felttog. I så henseende er en ra^kke breve fra kammerherre J. E. Schumacher, fhv. dansk gesandt i St. Petersborg, til liiilow, der dengang endnu havde nogen indflydelse ved bollet, meget oplysende."-) Schumachers ønske er at ophæve alt nationalhad ved at vise svenskerne, at de danske ingenlunde hader dem, men at begge nationer ere skabte til at elske hinanden og leve forenede. ^ I et andet brev udvikler han for Biilow, hvilke planer der i den anledning har spøgt i hans hjærne. Han vil skrive eller rettere lade skrive en dramatisk piece, hvis formål skal være: 1)»at lægge for dagen, såvel for danske som svenske, det vor fortræltelige kronprinses ædle karakter, menneskekærlighed og for sine undersåtter lykkelige tænkemåde... Til den ende kunde ikke være andet end nyttig på en skjult måde at lade kontrastere h. k. højheds alle bekendte fortræffelige egenskaber med de modsatte hos kongen af Sverrig, f. eks. at lade kontrastere hans økonomi og ^) E. Holm: Danmarks Udenrigspolitik 17cS8 90. Kbh. lsfi9 j \'id. Selsk. Skr. Hist.-phil. Kl. V. 4. ") Soro Akademis manuskriptsaml. jiakkc 42.

17 omhu med kongen af Sverrigs ødselhed, hans lyst til arhejde og aktivitet med kongens lyst til spectacler og comedier; hans ømhed for undersåtterne med kongen af Sverrigs salg af sine undersåtter til Tyrken; hans godgørenhed mod trængende mod kongens presenter til paven; hans åbne karakter mod kongens falskhed. 2) at gøre det så klart som muligt, at h. k. h. vilde den svenske nation personlig vel, og at krigen var l)leven ført på den ædleste måde; samt og at de danske i alm. elskede den svenske nation og lod den ret vederfares. 3) at give et slags vink, hvor vel det ikke (!) vilde være for begge nationer, når de under eet forenedes under en dydig og veltænkende herre, hvilke»under eet forenede < kunde gives med slig en tvetydig vending, at det ikke så lige kunde determineres, om man ønslvede, at begge nationer vare forenede under én fyrste, eller at devare forenede ved nøje alliance. < Dette var jo en noget ejendommelig form for Skandinavisme at spekulere i at opa^gge nabofolket til had mod sin konge og sa fiske i rørt vande. Den må imidlertid have tiltalt Biilow, thi kort efter fremsender Schumacher scenegangen i piecen. Den er for karakteristisk i sin naive brutalitet til ikke at gengives. Titlen er: Den sih-nske Fiskers TUlnuiekomst fil Raa^J Indholden af piecen er, at denne fisker, en retskaffen, veltænkende og taknemmelig mand, nu soen er tillagt med is, er gået over til København for at se den a>dle velgører, h. k. h. kronprinsen, som i deres ulykke har understottet dem. 1ste scene. Fiskerens kone og børn, en god, nøjsom og arbejdsom familie, venter med længsel på faderens tilbagekomst og underholder sig ved at tale om store byer og om den der herskende levemåde; her kunde komme en arie om nøjsomhed. 2deu scene. En enfoldig mand af naboerne kommer ind, spørger, hvor husfaderen er; man svarer, at han er gået til København. Han beklager da hans ulykke, at de danske vist vil pine og dræbe ham, at han selv i Gothenborg har set et marterinstrumenter, som de danske havde bestemt for de svenske; ved disse fortællinger sætter han fruentimmerne i den største skræk, og datteren synger en sang, hvori hun begræder sin faders ulykke. *) Fiskerleje mellem Landskrona og Helsingborg, kort fra Ramlosa.

18 6 3 die scene. En fornuftig svensk, som har vårret ved slaget ved Quistrum-bro og dér er blevet let såret J) kommer ind, ler af deres gråd, taler om vor kronprinses tcdelmodige liehandling af de svenske, og om den usædvanlige menneskekærlighed og omhyggelighed for at skåne menneskeblod, med hvilken denne krig fra dansk side er ført. 4de scene. Nu til alles glæde kommer fiskeren tilbage. Han har ved sin tilbagerejse haft den fornøjelse at redde en dansk vildfaren mand, som var faldet i vandet, og dette har opholdet ham lidt længere end ventet. Fruentimmerne ere uendelig glade ved at se ham igen, og højst nysgerrige efter at høre noget om h. k. h. kronprinsen falde alle i munden for at spørge: Har du set ham? Hans svar er: Jo vist har jeg set ham, I véd hvem jeg mene. Hans ås}!! udviste en smil englerene. Den godhed, der straalede ud af lians oje. Den gav mig en inderligt glædefuldt noje. Hvor mandig, hvor ædel, dog nådig og god I Han sælger vist ikke en undersåts blod. Ljksalig det land, som kan kalde ham sin, Gud give jeg kunde og kalde ham min. Nu gøres ham da mange flere spørgsmål, og han fortæller alt, hvad han i Kbhvn. af så mange har hørt om vor kronprinses fortræffelige egenskaber samt tillige om de danskes venskab for de svenske. 5te scene. Nu kommer den danske ind, som ved liskeren er bleven reddet. Han ytrer sin taknemmelighed, taler om de danskes og svenskes ædle tænkemåde, og nu ytrer det sig, at han ligeledes har været ved slaget ved Quistrum-bro og der vist sig menneskekærlig mod den samme svenske, som forekommer i 3die scene. De omarme da hinanden og fortælle en og anden trait om slaget ved Quistrum-l)ro eller om h. k. h.s ophold i Uddevalle, som viser h. k. h.s sjæ>ls storhed og de danskes ædle handlemåde i et fordelagtigt lys. Her kunde da måske i arien gives visse vigtige vink som f. eks. når dansken sang: O svenske folk. hvis dyd og mod Vi danske ej miskender. ^) Manuskriptet liar forst -hårdt sårets, men dette er overstreget som mindre svarende til liensigten.

19 Udsprungen af beslægtet blod Kom lad os være venner, Gid at vi alle samtlige, Som Fridrlchs dyder ære, Må udi eet forenede Ved ham lyksalig være.... Stykket ender sig med et kor til Kronprinsens ære; det kunde endes med dette ligeledes betydende ønske: Hans navn og ære aldrig skal af vores bryst udslettes. Gid han var vor, og vi igen var Friderich den siettes.«dette er jo en ren og skær apologi for en dynastisk union, og det var Schumachers mening, at piecen skulde oversættes til svensk. Men alt burde ske med forsigtighed; derfor»på det, at det ikke skulde supponeres, at den var bleven oversat i)å svensk i Kbhvn., så kunde man jo på titelbladet angive en svensk oversætters navn og angive Stockholm samt en derboende boghandler som trykkested, og tillige have omsorg for at få en mængde eksemplarer sendte til Sverrig, Rusland, Finland til de derværende boghandlere. ^ Schumachers piece er dog noget mere end sleben hofmands-tale og politik på rævekløer. Så meget sandt var der i den, at der i litterære kredse i begge lande var ved at fremspire en interesse for naboens åndsliv, en interesse, som man også gærne vilde overføre til personer. Men i de kredse, i hvilke det Schumacherske stykke spiller, var man ikke nået så vidt, og er det da for den sags skyld endnu ikke den dag i dag. Af de antydninger til skandinaviske synspunkter, som møder os i slutningen af det 18. årh., er vistnok den tale bedst kendt og mest skattet, som Frederik Sneedorf på sin udenlandsrejse holdt i foråret 1792 i det»nordiske selskab«i London om»vigtigheden af de tre nordiske rigers forening«. i) Den er af senere tiders begejstrede Skandinaver blevet vurderet over fortjeneste, mulig fordi den tager videre sigte, og ikke blot holder sig til de litterære forbindelser, det eneste punkt hvor det går an og endda kun betingelsesvis at tale om Skandinavisme i det 18. århundrede. Sneedorfs foredrag er i det væsentlige en gennemgang af nordens historie med særligt henblik på Kalmarunionen, og appellerer mere til følelsen, end den hviler på noget egenlig ræsonnement. Han ønsker, at i de tre (ikke to, som det ellers hedder) rigers hovedstæder selskaber må stiftes i lighed med det i London,»hvis genstand er at udbrede almen kærlighed til fædrelandet og til norden, hvor vi forenede svenske, norske og danske betragte os som kun hørende til ét fædreland ') Trvkt efter Sneedorfs udkast i 2. bind af ^Skand. Museum«.

20 8 Skandinavien.«Skaudinavien, SkdiuUd, SkdiuliiKin er ord, som forst nu får kurs i sproget. Simplere, men personligere forekommer de indtryk, som Pram har ført med sig fra en 11-dages udflugt til Lund; de findes i en række breve til hans ny erhvervede svenske venner. i) Han har lært et folk at kende, som det ikke går an for dets nanmeste naboer at vane ubekendt med; han vil ikke tale om den antipathi, som fordom og pobelagtighed er skyld i, men han linder det usømmeligt for begge parter, at to universiteter, der ligger hinanden så nær, slet ingen forl)indelse har. Han kender og beklager kommunikations- og transportvanskelighederne. ;Men er dette en literarisk ulykke, er det da ikke meget ulykkeligt, at vi danske og svenske med alt dette ikke læser hinandens bøger og have dog så nær et og det samme sprog, da det ene næppe har 200 ord, der ved andet end en ubetydelig forskel i bogstavering og udtale er forskellig fra det andet.«pram foreslaar gensidige studiebesøg ved de to universiteter og opfordrer sine lundensiske venner til at stifte et tidsskrift i lighed med hans eget»minerva«og tilføjer: y>da vi danske og svenske bor onske i litleratnren at udgøre et folk, så måtte det være Dem vigtigt nærmere at gøre Deres landsmænd bekendte med det af vor litteratur, som fortjente bekendtgørelse«. Omtrent i de samme dage havde den udmærkede svenske digter Kellgren,»Stockholmsposten«s redaktør, der mulig har været på et kort besøg i København,-) i sit blad begyndt at gøre propaganda for den danske litteratur. >Hvor mange af Eder spørger han har blot hørt tale om, endsige læst og læst foruden fordom, hvad en Evald, Wibe, Storm, Wessel, Baggesen, Rahbek, Tode osv. har skrevet?«'') Og fra dette tids[)unkt lindes i bladet hyppigt oversættelser af dansk poesi, vistnok foretagne af Kellgren selv, der holdt det for en ære at have den danske litteratur repræsenteret i sit bibliotek, så at det kan have sin rigtighed, når en Stockholmer to år efter tilskriver Baggesen:»Vi gøre os mere og mere bekendte med den danske litteratur.«^) Hvor megen ballast de planer om en dynastisk union, der mulig havde været oppe i regeringskredse, har sejlet med, er vanskeligt at sige. Ønskerne synes i hvert fald snart at være blevne mere beskedne og indskrænke sig til en alliance. Men her er selv den svenskfjendt- ') I Nycrups ^Magazin f. Rejseiagttagelser ^ IV. s. 358 tt. -) Da kun en enkelt svensk kilde (Hammarskolcl, Sv. \'itterlietens historia Uppl. s. 329) nævner dette besog, og ingen danske, gar det ikke an at tillægge det nogen beta'dning i denne forbindelse. *) Stockholmsposten Nr *) Baggesens brevsamling i det store kgl. bibl. nr. 17G.

21 ; ; : lige Guldberg nu slået om; han skiiver 1-792: 9»Maaske kunde således de to (!) nordiske nationer efterhånden lære at indse, at et fast bånd imellem dem begge ender begges nød lidt efter lidt, at de slet ingen naturstridige interesser har, og at de vel og fast forenede kunne se stift alle i øjnene.«^) Med denne gensidig vågnende velvillighed i betragtning er det da rimeligt, at det neutralitetsforbund, som de to magter indgik d. 27. marts 1794 til beskyttelse af deres handelsflåder, blev modtaget med begejstring. Hertug-regenten (Carl XIII) udviklede i et brev for kronprins Frederik, hvorledes de to rigers interesser var de samme, og at det var på tide at gore ende på den smålige misundelse og mistro, som havde forblindet dem. Rigernes venskab vil gøre dem frygtelige for de naboer, hvis planer går ud på at adskille dem,»for at de, hver for sig, måtte blive ofret for den sondring, som selv naturen synes at forbyde. ^ Digterne blev inspirerede. Zetlitz skrev strofer som disse til minde om de forenede flåder Vi krigens mænd, vi havets mænd, Vi hædersmæ'nd, Vi Sverigs mænd, vi DanmarlvS mænd, Vi Norges mænid Vi alle nordens stolte mænd Er ét igen. Som dug for sol alt indbildt had Er svundet hen Se Cimbren favne Goten glad som gammel ven Trohjærtig normænd begge taer med Ij'st i hånd. Gud signe dem, som bundet har Det skonne band, De tvillingrigernes fædre. De er, om man vil, forløbere for» Engang i tiden vorder det et<s skønt den udvikling, der har ledet de to forfattere, er vidt forskellig. For Zetlitz er det en bevægelse henimod humanismens ideal, for Ploug henimod nationalismens. Den unge Malte Conrad Bruun skrev en y>nordlwsan(j'< (»Et folk, oh kun eet, væn-e folket i nord hvor er en nation da på jorden som vor«), en»nordisk frihedssang«,»sang for -^nordens orlogsmænd«, og Pram mindedes»den hellige pagt«i en prolog. Fra svensk side lød også enkelte røster i samme retning. Franzén, som»efter læsningen af Baggesen og et par andre danske skjalde«^ i Stockholmsposten (8. febr. 1794) havde ladet det smukke lille digt ') Manuskriptsaml. i Soro, pakke 37.

22 10»Svenska sånggudinnan lill den danska indrykke, lod i et andet digt (»Rost från Ostersjon<)»Skandiens skjoldmøer række hverandre hånden«. Det førstnævnte af disse Franzéns digte blev aftrykt i første bind af det danske tidsskrift»samleren«(1794) rigtignok i en frygtelig mishandlet skikkelse og blev ledsaget af et ønske om, at den af»et par af vore bedste forfattere ønskede litterære forbindelse mellem de to nordiske stater ma ga i opfyldelse.»sprog, sæder, beliggenhed, nordisk karakter bestemmer os til at være brødre, i det mindste i lidenskabernes rige. Danske! lader dog ikke en ulyksalig, en ugrundet fordom afholde os fra at skatte og elske et folk, der i oplysning og gavnlig kultur, ja i kæk, rask virksomhed ikke viger, men vel hist og her overgår os.«^) Sandsynligvis skyldes dette pathetiske udbrud Bruun.-) Andre steder kan spredtvis tra^ifes udtalelser i lignende retning, som at den danske Hellespont herefterdags skal være den eneste skilsmisse imellem svenske og danske: som brødre skulle de besøge hinanden og medbringe glansen og strålerne af deres dybder og visdom ; osv.-') Den mand, som dog nok var besjælet af den største iver for at få en virkelig litterær vekselvirkning istand mellem Danmark og Sverrig, var den unge Jens Kragh Høst, og som man kan læ^se det i hans»erindringer ; holdt interessen herfor sig vedlige hele hans liv uied en fasthed og klarhed, som ellers ikke udmærkede denne holdningsløse og uklare skikkelse. I 1794 var han første gang pa svensk grund denne gang blot i Lund. Samme år indrykkede han i»minerva«et»forsøg til en hurtig oversigt af de skønne videnskabers skæbne i Sverige«, og det følgende udsendte han subskriptionsplaner til et tidsskrift y>nordia&, som han agtede at udgive i forening med P. M. Haste og F. Høegh-Guldberg hans valg kunde visselig være faldet på bedre folk og som skulde bidrage til det»indbyrdes literariske bekendtskab«.»xordia«bestod kun et års tid og fortjente heller ikke nogen bedre skæbne. Indholdet er et helt tilfældigt skrabsammen af, hvad redaktørerne har kunnet komme over digte, teaterrecensioner m. m. og det nordiske indskrænker sig "til nogle Høstske oversættelser af digte af Kellgren og Franzén, en oversættelse ved Høegh-Guldberg af Kellgrens opera»gustav Vasa«, der skulde demonstrere,»hvor skønt, hæderligt og frydefuldt det var, at i modsætning til det had, der skildredes her, danske og svenske nu var hlevne det. Gud og naturen bestemte dem til at være: et broderfolk«; 1) Samleren I. s. 198 ff. -) Nord. Tidskrift IV s ^ Efterretn. om udenl. Litt. V s. 36G.

23 11 fremdeles nogle få poetiske original-bidrag af lundensiske venner, og et svar af lægen og skønånden Rasmus Frankenau på Franzéns poetiske hilsen, ligeså mat og tyndt som Oehienschlågers svar på Tegners hyldest fire og tredive ar senere. Mange subskribenter fik»nordia«ikke i Danmark og vistnok endnu færre i Sverig. Lignende idield havde Høst med en plan, som han udkastede i forening med Fr. Thaarup, om oprettelse af et svensk bibliotek i København. Kun én deltager meldte sig fru Hegermann-Lindencrone. Derimod lykkedes det Høst kort efter at få en langt mere omfattende plan i samme retning bragt ud i virkeligheden, skønt dens levetid også blev stakket simpelt hen, fordi den ikke var levedygtig. Vage skandinaviske sympatier var altså tilstede i den danske litterære verden. Men Høsts»Xordia«havde ikke kunnet give dem føde. I sommeren 179() havde København haft besøg af den meget fremragende kunstkritiker Karl August Ehrensvård og den mindre fremragende litterat G. A. Paijkull. De var forskellige gange samlede i vennelag med folk som Rahbek, P. A. Heiberg, Høst og hvem der ellers hørte med til Københavns littera^re klike. Her kom da som Rahbek fortæller stiftelsen af et literarisk brodersamfund på bane<, og ved det sidste af disse ga^stebud blev tanken derom så levende, at man med det samme anså foreningen for stiftet og drak på dens velgående. ^) Rahbek tilskrev straks hertugen af Augustenborg, der var universitetets patron, om planen, og hertugen udtalte i varme ord sin glæde derover:»... For kulturens og videnskabens hurtige fremme hos begge nationer er en sådan forbindelse meget ønskelig, og enhver der hja'lper til at befordre den, gør sig fortjent af sit fædreland og sikkert også af menneskeheden«. -) Skandinavisme fra det 18. århundredes filantropiske synspunkt. Heiberg og Rahbek vilde helst være fri for Høsts medvirken i det projekterede selskab, men denne kom dem i forkøbet og tog rask initiativet. Han talte først med Xijenip om sagen ; han var villig. Og derpå gik Høst til Baggesen, formodentlig fordi han for øjeblikket var den mest populære skribent, og Baggesen, begejstret som han stedse var for alt nyt, var med det samme vunden. Han gav endda yderligere anvisning på Pram, og kort efter mødtes de fire for at aftale, hvem fiere skulde indbydes. Man henvendte sig til zoologen, professor Abildgård, der blev selskabets formand, til kaptajn Abrahamson, kammerherre Hauch, den allerstedsnærværende mæcen, til professorerne Kieruljf, Miinter, Ove Malling og Sander. Heiberg fik derimod *) Rahbek: Erindringer IV. s V, s ) N. M. Petersen, Den danslve litteraturs historie. 2. udg. V 2, s. 11. anm. 3.

24 12 ingen indbydelse. Misfornøjet stiftede han da sammen med den vennetrofaste Rahbek og nogle andre det selskab:»for Sandhed«, i hvis pnbhkationer hans dristige»sproggransknings og >Pohtiske Dispache«så lyset. D. 5. oktober 1796 samledes de indbudte hos Baggesen på Regensen;»hensigten med denne sammenkomst var som det hedder i selskal^ets protokol^) fælles nøjere overvejelse af de virksomste og kraftfuldeste midler til såvidt muligt at forene den danske og den svenske litteratur, et foretagende, som ikke blot af alle forsamlede erkendes af indlysende gavnlighed, men til hvis muligst fuldkomne udførelse da og alle erkkerede sig villige at medvirke«. Man blev enig om, at et selskab skulde stiftes, og ])esluttede at døbe det det Skandindniskc Litteratnr-Sclskdb. Som et af de virksomste midler til at fremme det angivne øjemed blev det vedtaget at udgive et»periodisk skrift, bestemt og indrettet for begge Skandinaviens nationer. Dette bør i begge disses hoveddialekter uden forskel have såvel almeninteressante, ej for lærde og kyndige alene, forfattede filosoiiske og belletristiske stykker, som hensigtsmæ^ssige anmeldelser af og efterretninger om den skandinaviske litteraturs fa>nomener«. Det var meningen, at selskabet skulde bestå af både danske og svenske medlemmer hvad rigtignok ikke gik i opfyldelse, men at tidsskriftet skulde udgives i København. Endelig besluttede de tolv tilstedeværende stiftere at indbyde lige så mange medarbejdere. Det er vistnok Baggesen, der har været mester for denne lige så uklare som ostentative ordning. I hvert fald skriver han i de samme dage til Reinhold, at sammensætningen af de 12 stiftere skyldes ham, og at han har»begejstret dem for ideen indtil dådrig entusiasme«. I begrundelsen var han fyr og flamme for tanken, arrangerede møder hver søndag, hvor det ene lovudkast forelagdes efter det andet. Og om disse vedblev det lille selvbestaltede la^rde akademi at strides længe efter, at det burde stået det klart, at det måtte opgive ideen om selskabet. Allerede i december kunde nemlig Høst meddele, at håbet om et koordineret selskabs oprettelse i Stockholm ikke kunde gå i opfyldelse, men at man nok turde gøre regning på flere svenske forfatteres medarbejderskab. Omsider, i løbet af det følgende år, blev vedtægterne færdige. Som selskabets formål angaves»at fremme litterarisk forbindelse mellem de skandinaviske stater«. Medlemmernes antal måtte i det højeste være 40, og de skulde deles i 4 klasser: en historisk, en lilosolisk, en fysisk, en æstetisk, i overensstemmelse med tidsskriftets karakter, der \ar udvidet til i almindelighed at omfatte»for mennesket og bor- ') Ny Ugl. saml. 7(58 fol.

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere