Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi?"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 89 Offentligt Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 8. februar 2008 Christiansborg 1240 København K Att.: Formand Knud Kristensen / Næstformand Lone Møller / Sekretær Mette Hansen anmoder om foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Vi mener, at forslaget om en kvalitetsreform også bør omfatte nye trivselsmodeller på arbejdsmarkedet. De følger på side 2-5. Her vises et kort rids over arbejdsmarkedet, analyseret med henblik på en kvalitets(velfærds)reform! Taleksemplerne er valgt pr. 1.januar Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi? Hvorfor næsten udstødte? Samt mangel på arbejdskraft? Vi synes stadig, at man skal bygge arbejdsmarkedspolitikken op omkring en selvforvaltningsmodel, der dels består af en social, statslig, minimumssikring kombineret med en kollektiv forsikringsordning som overbygning og dels administreres af en demokratisk medlemsorganisation. Kan vi opbygge sådan en selvforvaltningsmodel, er vi tæt på det alle ønsker: Et sammenhængende livsforløb med fuld tryghed og en løbende afbureaukratisering, uden alders- og årstalstyrani. At følelsen af at have kontrollen over sin egen livssituation (= Selvforvaltning)er afgørende for tryghed, trivsel og produktion viser de sidste hundrede års arbejdsmiljø- og stressforskning. Selvforvaltning betyder selvfølgelig, at enhver kan vælge individuelle, private, tillægsydelser, men det indebærer også, at vi må have en effektiv varemærkning, forbrugerinformation og kvalitetskontrol ellers er selvforvaltning et stort illusionsnummer. Man kan så forsøge at opstille disse krav til en kvalitetssikret arbejdsmarkedspolitik, en moderniseret, finjusteret og selvforvaltende flexicurity-model, som især prøver at opfylde følgende 6 målsætninger. 1) Motivere til individuel og kollektiv uddannelse og dermed højne værdien af ens arbejdskraft! 2) Løbe en risiko, tage det spændende og krævende job, opsøge udfordringer og være innovativ! 3) Mindske stress, sygelighed og marginalisering ved at skabe tryghed, trivsel og social udligning! 4) Øge fagligt, socialt og kulturelt engagement gennem indsigt og fælles ansvar! 5) Forene og udjævne arbejdslivets krav med arbejdsløshed, uddannelse, familie og fritid! 6) Være rammen om en hel befolkning, der er knyttet til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår! En skitse til en kvalitetsreform af arbejdsmarkedet følger på de næste 4 sider På ACA2002s vegne og med venlig hilsen Erik Sejrup Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand 1

2 Det centrale spørgsmål i arbejdsmarkedspolitikken er: En tidssvarende Indkomstsikring: Enhver medborger skal have en godkendt indkomstforsikring. Ellers udløses medlemskab af en A-kasse, pensionskasse og (efter)uddannelsesgaranti automatisk ved første lønudbetaling! Det som tilbydes, er den moderne A-kasses kerneydelser, opbygget efter det kollektive princip, hvor staten i tilfælde af arbejdsløshed betaler samfundsbasisydelsen (T1), mens lønmodtagergruppen udreder det kontingent, der udløser 80 eller 90 % lønkompensation (T2,T3). Efteruddannelsesforsikringen kan fx finansieres på samme måde som pensionskasseordningerne. Vil A-kassen fx også udbyde syge-, brand- og bilforsikringer, bliver der tale om individuelle forsikringer. Dagpengeretten: Man får 2 forskellige økonomiske ydelser ud af 3 muligheder, T1 og T2 eller T3: T1 er Samfundsbasisydelsen Kr. Denne forsørgelsesgaranti gives til medborgere, som har gennemført en dansk uddannelse og står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Så den er et incitament til at få en god uddannelse, bruge, opdatere og videreudvikle den i Danmark, idet der følges op med retten til en løbende efteruddannelse. Længerevarende uddannelse, 5 år, giver ret til den livsvarige ydelse, men fx andre (mindst) 5 års forløb med mindst 1 års uddannelse og mindst 4 års praktik/arbejde udløser også denne livsvarige ydelse. (Denne lave ydelse virker næppe tillokkende på enlige/eneforsørgere, men ved misbrug bl.a. som hjemmearbejdende hustruydelse, så fratages ægtefælle/samlever fx sit eget forhøjede beskæftigelsesfradrag.) T2 er 80% lønkompensation bygget ovenpå samfundsbasisydelsen. Udbetales i det første ledighedsår. T3 er ren 90% lønkompensation, dog max , der udbetales i det første ledighedsår, hvis man ikke er T1,T2-berettiget, men har haft over 12 måneders arbejde. Ligesom ved T2 er der tale om en kollektiv forsikring, hvor kontingentet = markedsprisen for den del af forsikringen, der overstiger statsbidraget, samfundsbasisydelsen, på Kr. Jobtilbud: Efter 6 måneders ledighed ret til 12 måneders arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Et jobtilbud kan aktualisere opdatering og efteruddannelse, normalt max 6 måneder med T1,2. Efter 12 (18) måneders ledighed ophører lønkompensationen, men samfundsbasisydelsen fortsætter. Der bør samtidigt vejledes - om den arbejdsløse har ret til førtidspension, skåne- eller flexjob Ved at favorisere en god uddannelse i forbindelse med opnåelse af dagpengeretten, samt indarbejde forsørgelsesgaranti, jobtilbud og efteruddannelse som tryghedselementer i arbejdsmarkedsreformen, opfyldes de 3 første målsætninger: 1) Motivere til individuel og kollektiv uddannelse og dermed højne værdien af arbejdskraften og lønnen! 2) Løbe en risiko, tage det spændende og krævende job, opsøge udfordringer og være innovativ! 3) Mindske stress, sygelighed og marginalisering gennem tryghed, trivsel og social udligning! De sidste 3 målsætninger nyder også godt af disse ændringer, men der kræves dog mere for at: 4) Øge fagligt, socialt og kulturelt engagement gennem indsigt og fælles ansvar! 5) Forene og udjævne arbejdslivets krav med arbejdsløshed, uddannelse, familie og fritid! 6) Være rammen om en hel befolkning, der er knyttet til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår! Disse mål nås ikke alene med individuelle belønninger. Her skal der arbejdes med samfundssind og solidaritet, men set i det lys, at kollektiv trivsel og tryghed ikke koster den enkelte noget, tværtimod. Et gennemsigtigt fællesskab med trivsel, tryghed, samfundssind og lighedsidéaler er en gevinst for alle. Så er vi så nået til en zone, hvor lovgivningen suppleres eller afløses af den særlige decentraliserede danske arbejdsmarkedsstyringsmodel, der kan detailstyre hensigtsmæssigt via overenskomster og aftaler. 2

3 Den danske flexicuritymodel: Når lovgivningen ikke længere er tilstrækkelig, må vi udvide forsikringsbegrebet og tage fat om virksomhedskulturen og tidsperspektivet! De fleste har for lidt tid og et stort arbejdsløst marginaliseret mindretal har alt for meget tid til rådighed. Hvordan forsikrer man sig mod det? Der er været modeller fremme som løser problemet for det enkelte individ (En timebank for et livsforløb), men ingen enkle modeller for samfundet som helhed. Reguleringer af arbejdstiden har været forsøgt, dog uden særligt overbevisende resultater. Det skyldes nok den meget ufleksible måde arbejdskraften udbydes på i form af heltids- og deltidsstillinger - samt den tid det tager at få en nyansat person instrueret til at fungere i en virksomhed. En samfundsmodel kan selvfølgelig kombineres med en individuel timebanksløsning. Fx kan familier med småbørn få ekstra ferie, eller nedsat arbejdstid, i en periode med for høj arbejdsløshed, mens ikkeforsørgere kan få en 40-timers arbejdsuge, når samfundet mangler arbejdskraft. Desuden kan samfundet bevilge alle lønmodtagere 2 ugers efteruddannelse om året, hvis samfundsøkonomiske analyser viser, at arbejdsløsheden er for høj. Problemet ved disse ordninger er et temmelig ufleksibelt ansættelsessystem. Der skal jo over 20 personers fravær i 14 dage for at give grundlag for at oprette en ny stilling, der måske endda bliver overflødiggjort af en ny højkonjunktur, inden man har fundet, ansat og instrueret en kvalificeret medarbejder. Men i dag har vi et andet og betydeligt mere ondskabsfuldt paradoksproblem, som må siges at være opsamlet under oliekrisen: Stor efterspørgsel på visse former for kvalificeret arbejdskraft og næsten 1 million marginaliserede, hvis ulykkelige skæbne skyldes samfundets manglende evne, pligt, vilje og fantasi til at opkvalificere disse medborgere gennem uddannelse, instruktion og et meningsfyldt, regelmæssigt, velbetalt arbejde. Et beslægtet problem er, at fødende kvinder straffes med en livsvarig lønnedgang på 6 %, mens Danmark har et alt for lavt fødselstal. Ingen er vel i tvivl om at ældreproblematikken bunder i for få fødsler og vi kan ikke engang sikre kvinderne en ligeløn! Og hertil kommer konflikterne ved import af udenlandsk arbejdskraft under en højkonjunktur, der forstærker ledighedsproblemet under en efterfølgende lavkonjunktur. Her bør arbejdsmarkedets parter og regeringen finde sammen, om at skabe en national arbejds- og stillingsudbudsplan, som skal sikre et stabilt udbud af danske arbejdspladser uanset de internationale konjunkturer. Det tager tydeligt nok mange år at hæve beskæftigelsesgraden efter en lavkonjunktur. Det var en let, men kortsigtet løsning, der var farlig for vores økonomiske udvikling, at hænge en generation op på overførselsindkomster. At få disse tilbage til arbejdsmarkedet kræver formentlig næsten individuelle foranstaltninger. Derfor vil være en stor illusion at forestille sig en fælles lovgivning og fælles løsning på disse meget forskellige gruppers arbejdsmarkedsgenindtrædelsesproblem, for disse grupper spænder fra nyuddannede funktionelle analfabeter til langtidsledige akademikere, som løbende afkvalificeres gennem en meningsløs kontrol og beskæftigelsesterapi. Nogle gruppers vanskeligheder skal løses gennem (arbejdsmarkeds)uddannelse, mens andre gruppers vanskeligheder bør angribes gennem reorganiserings-, udbuds- og markedsføringsinitiativer. Med den moderne kommunikationsteknologi og mulighederne for hjemmearbejdspladser er det kun fantasien, der sætter grænser for lønmodtagernes organisering og udfoldelsesmuligheder. 3

4 Ansvarlighedsgørelse af arbejdsmarkedets parter: Hvis denne type beskæftigelsesøgende modeller skal have en effekt, skal såvel virksomhederne, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne motiveres for at løse opgaven, enten ved at pålægges en arbejdsløshedsafgift eller ved at få en merbeskæftigelsespræmie eventuelt begge dele. Derfor skal arbejdsmarkedets parter skaffe det omtalte jobtilbud og fx indkassere 6 måneders løn som præmie eller betale en tilsvarende afgift til Jobcentrene for at løse opgaven. Disse principper må indtænkes i såvel overenskomster som lovgivning. Desuden skal man til at tænke på, hvordan man sikrer medarbejdernes produktivitetsmotivation gennem en tidssvarende indflydelse på egen situation og arbejdsplads. Det vi skal væk fra er derfor: Arbejdsløshedsforsikringssystemet, der oprindeligt er udviklet for lavtlønsgrupperne i LO-området, som nu er blevet udsat for løbende ukoordinerede lappeløsninger - Resultatet er uoverskueligt. Dagpengesystemet er nu en underlig blanding af kontrol, tvungne kurser, tvungne arbejdsopgaver lønnet med dagpengesatsen, en særlig bureaukratisk udgave af kontanthjælp, en Beskæftigelsesindustri! Vi må derimod frem til en enkel, gennemskuelig og tidssvarende flexicurity-model, hvor der også skabes et samfundssind gennem en god arbejdskultur, mens medborgerne løbende motiveres til at finpudse talentet gennem relevant uddannelse og søge udfordrende, personligt udviklende arbejdsopgaver. Derfor skal den enkelte lønmodtagers rettigheder sikres med et umisteligt forsørgelsesgrundlag mindst på dimittendsatsen ( Kr.) for alle med en dansk uddannelse. Jf.: Grundlovens 75, 1-2. (T1) Genindfør så konsekvens, gennemskuelighed og dermed administrerbarhed i A-kasse-systemet samt genopdag forsikringselementet - så både dagpengesatsen og A-kasse-kontingentet indtægtsreguleres. Det kan ske ved at kombinere forsørgelsesgrundlagsydelsen med en 80% løntabsforsikring, som medfører, at lønkompensationsgraden er størst hos de lavest lønnede, 95%, men falder mod 80% til de højest lønnede. Giv så alle ledige, også dem der er tvunget på efterløn og kontanthjælp, et 12 mdrs. Jobtilbud - til overenskomstmæssig løn. Afskaffer effektivt al langtidsledighed! Indfør desuden en ansættelses- og arbejdspladsuafhængig finansiering af en permanent (efter)uddannelse. Dermed har man bevaret det overenskomstregulerede arbejdsmarkeds fleksibilitet ved at bygge trygheden ind i den danske (arbejdsmarkeds)struktur og fremtidssikre uddannelser, kompetencer og indtægt! Midlerne er først og fremmest en god arbejdsløshedsforsikring med en høj lønkompensationsgrad, hvor man samtidigt hindrer langtidsledighed gennem et overenskomstdækket jobtilbud. Det kan bidrage til at afskaffe stress og marginalisering, men ud over lønnen, er der andre væsentlige årsager til at have/være på en arbejdsplads. Derfor må trygheden og de økonomiske fordele udbygges med moderne og tidssvarende forbedringer af det teknologiske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle arbejdsmiljø. Udbyg dette trygheds- og trivselssystem, forankret i aftaler og arbejdsmarkedsstrukturen, med et organisationsbaseret kollektivt ansvar som tanken var bag septemberforliget. Reorganiser de ledige som en réel og attraktiv arbejdskraftreserve gennem en omfordeling af arbejdstid, fritid, ledighed, (efter)uddannelse samt en fleksibel udbuds- og ansættelses(re)form. Der findes dog en slange i dette paradis, et disfunktionelt skattesystem som medfører, at det ikke kan betale sig for de lavtlønnede at arbejde. Så vi må også indføre et produktionsfremmende skattesystem. 4

5 Et produktionsfremmende skattesystem: Det disfunktionelle i det nuværende skattesystem kombineret med overførselsindkomster viser her: Laveste Overenskomstmæssige Lønindtægt Nettomånedsløn ca Kr. Dagpengesats beregnet efter laveste overenskomst Månedens nettoindkomst ca Kr. Nuværende Maksimale Dagpengesats Månedens nettoindkomst ca Kr. Hvis man ikke gennemfører en større skattereform, hvor lønskatten sænkes, kan man indføre et jobfradrag, et skattefradrag på Kr. Dette kan selvfølgelig også gennemføres i forbindelse med en skattereform, hvor skatten på indkomster mindskes ved hjælp af højere skatter på bolig, luksus og grønne afgifter. Skatten er dermed både et effektivt og acceptabelt instrument til at løse det offentliges og det privates lavtlønsproblemer indenfor den danske arbejdsmarkedsstyringsmodels rammer. Vi viser nogle eksempler: Laveste Overenskomstmæssige Lønindtægt Nettomånedsløn ca Kr. Dagpengesats(T1,2) efter laveste overenskomst = Kr. årligt. Månedsnettoindkomst ca Kr. Dagpengesats(T3) efter laveste overenskomst = Kr. årligt. Månedsnettoindkomst ca Kr. Forsørgelsesgrundlaget(T1) = Kr. årligt. Månedens nettoindkomst ca Kr. Det er både en god social foranstaltning og en god samfundsøkonomisk investering at give skattelettelser til de lavestlønnede (under Kr.?) da såvel arbejdslysten som antallet af motiverede personer i arbejde stiger samtidigt med at antallet af arbejdspladser forøges. Så kommer arbejdsmarkedet ind i en konstant vækst - og det betaler sig! For trods den ressourcekrævende kontrol og tvang har man højst reduceret de arbejdsløse med medborgere, mens det totale antal af marginaliserede holder sig ret stabilt omkring Størrelsen af arbejdskraftreserven kan kun skønnes, men mindst kan og vil (efter en indslusningsperiode?) arbejde på ordinære vilkår, hvis de føler, at de får rimelige vilkår og løn. Der er nok også mindst , der kan og gerne vil beskæftiges på lempede eller veltilrettelagte individuelle vilkår, uanset om de i dag er på dagpenge, kontanthjælp, efterløn eller pension. (Jf.: SFI: Den korteste vej til Arbejdsmarkedet). Hvorfor skattelettelser til lavtlønsgruppen: 1.: Det virker! Erfaringer bl.a. fra Sverige viser tydeligt en øget erhvervsfrekvens. 2.: De lavtlønnede efterspørger normale danskproducerede varer, en fordel for handelsbalancen. 3.: De lavtlønnedes øgede forbrug ved en skattelettelse på Kr. udløser nye stillinger. 4: Et luksusforbrug af flere rejser, biler etc. giver kun 380 nye stillinger, derimod klare miljøbelastninger. Man kan fx bruge samme lokkemad, et Kr.s skattefradrag som midlet til at hente pensionister og efterlønnere tilbage til arbejdsmarkedet. Disse gruppers merforbrug vil sikkert ligne de lavtlønnedes mere end de højtlønnedes, men det vil sammenlagt ganske givet forøge behovet for at opsuge den forøgede købekraft fx gennem forøgede grønne-, luksus- eller boligskatter, selv om en ganske stor andel af den forøgede købekraft snart opsuges igen via moms, afgifter og indkomstskat fra de nyansatte ledige. Men i den sammenhæng er man nødt til at tage det alvorligt, at afskaffelse af topskatten med det deraf afledte luksusforbrug, både er et hårdt slag mod vores handelsesbalance samt forøger klodens klimatrip. Men derimod vil jobfradraget på Kr. føre frem til en klar samfundsøkonomisk overfinansiering. Det bygger ikke mindst på det faktum, at en typisk ledigs kommende gennemsnitsløn vil være på Kr., mens en typisk arbejdsløs på kort sigt koster samfundet det dobbelte i overførselsindkomst, administration, A- kasse, kontrol, mistet skatteindtægt, tabt produktion og øget sygelighed og sandsynligvis endda på langt sigt koster samfundet det tredobbelte! (Disse beregninger er tidligere tilsendt Arbejdsmarkedsudvalget) Så hvorfor (mis)bruge kostbar kontrol og pisk - når gulerødderne er sunde og gratis? Hvorfor skal det manuelle arbejde enten være en straf eller en terapi? Hvorfor skal de lavestlønnede straffes? - Det er folketinget, som har vedtaget et ubrugeligt skattesystem! 5

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Flexicurity Fleksibelt arbejdsmarked

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER

DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER VÆRD AT VIDE OM DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER Vidste du... Vidste du, at du kan få op til mere end dobbelt så meget i dagpenge, som du kan få i kontanthjælp? Vidste du, at du

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet J.nr. 2012-4644 8. august 2012

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Jobkonsulent i kreds Lillebælt

Jobkonsulent i kreds Lillebælt Akutpakken Hvad betyder akutpakken for de ledige - og for arbejdspladserne? Hvad er det der sker med dagpenge systemet og arbejdsmarkedspolitikken lige nu? Hvad vil fagbevægelsen og hvor står SL? Jobkonsulent

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere