Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi?"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 89 Offentligt Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 8. februar 2008 Christiansborg 1240 København K Att.: Formand Knud Kristensen / Næstformand Lone Møller / Sekretær Mette Hansen anmoder om foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Vi mener, at forslaget om en kvalitetsreform også bør omfatte nye trivselsmodeller på arbejdsmarkedet. De følger på side 2-5. Her vises et kort rids over arbejdsmarkedet, analyseret med henblik på en kvalitets(velfærds)reform! Taleksemplerne er valgt pr. 1.januar Velfærd og Selvforvaltning En ny Arbejdsløshedsforsikring? En Kvalitetsreform? En Utopi? Hvorfor næsten udstødte? Samt mangel på arbejdskraft? Vi synes stadig, at man skal bygge arbejdsmarkedspolitikken op omkring en selvforvaltningsmodel, der dels består af en social, statslig, minimumssikring kombineret med en kollektiv forsikringsordning som overbygning og dels administreres af en demokratisk medlemsorganisation. Kan vi opbygge sådan en selvforvaltningsmodel, er vi tæt på det alle ønsker: Et sammenhængende livsforløb med fuld tryghed og en løbende afbureaukratisering, uden alders- og årstalstyrani. At følelsen af at have kontrollen over sin egen livssituation (= Selvforvaltning)er afgørende for tryghed, trivsel og produktion viser de sidste hundrede års arbejdsmiljø- og stressforskning. Selvforvaltning betyder selvfølgelig, at enhver kan vælge individuelle, private, tillægsydelser, men det indebærer også, at vi må have en effektiv varemærkning, forbrugerinformation og kvalitetskontrol ellers er selvforvaltning et stort illusionsnummer. Man kan så forsøge at opstille disse krav til en kvalitetssikret arbejdsmarkedspolitik, en moderniseret, finjusteret og selvforvaltende flexicurity-model, som især prøver at opfylde følgende 6 målsætninger. 1) Motivere til individuel og kollektiv uddannelse og dermed højne værdien af ens arbejdskraft! 2) Løbe en risiko, tage det spændende og krævende job, opsøge udfordringer og være innovativ! 3) Mindske stress, sygelighed og marginalisering ved at skabe tryghed, trivsel og social udligning! 4) Øge fagligt, socialt og kulturelt engagement gennem indsigt og fælles ansvar! 5) Forene og udjævne arbejdslivets krav med arbejdsløshed, uddannelse, familie og fritid! 6) Være rammen om en hel befolkning, der er knyttet til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår! En skitse til en kvalitetsreform af arbejdsmarkedet følger på de næste 4 sider På ACA2002s vegne og med venlig hilsen Erik Sejrup Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand 1

2 Det centrale spørgsmål i arbejdsmarkedspolitikken er: En tidssvarende Indkomstsikring: Enhver medborger skal have en godkendt indkomstforsikring. Ellers udløses medlemskab af en A-kasse, pensionskasse og (efter)uddannelsesgaranti automatisk ved første lønudbetaling! Det som tilbydes, er den moderne A-kasses kerneydelser, opbygget efter det kollektive princip, hvor staten i tilfælde af arbejdsløshed betaler samfundsbasisydelsen (T1), mens lønmodtagergruppen udreder det kontingent, der udløser 80 eller 90 % lønkompensation (T2,T3). Efteruddannelsesforsikringen kan fx finansieres på samme måde som pensionskasseordningerne. Vil A-kassen fx også udbyde syge-, brand- og bilforsikringer, bliver der tale om individuelle forsikringer. Dagpengeretten: Man får 2 forskellige økonomiske ydelser ud af 3 muligheder, T1 og T2 eller T3: T1 er Samfundsbasisydelsen Kr. Denne forsørgelsesgaranti gives til medborgere, som har gennemført en dansk uddannelse og står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Så den er et incitament til at få en god uddannelse, bruge, opdatere og videreudvikle den i Danmark, idet der følges op med retten til en løbende efteruddannelse. Længerevarende uddannelse, 5 år, giver ret til den livsvarige ydelse, men fx andre (mindst) 5 års forløb med mindst 1 års uddannelse og mindst 4 års praktik/arbejde udløser også denne livsvarige ydelse. (Denne lave ydelse virker næppe tillokkende på enlige/eneforsørgere, men ved misbrug bl.a. som hjemmearbejdende hustruydelse, så fratages ægtefælle/samlever fx sit eget forhøjede beskæftigelsesfradrag.) T2 er 80% lønkompensation bygget ovenpå samfundsbasisydelsen. Udbetales i det første ledighedsår. T3 er ren 90% lønkompensation, dog max , der udbetales i det første ledighedsår, hvis man ikke er T1,T2-berettiget, men har haft over 12 måneders arbejde. Ligesom ved T2 er der tale om en kollektiv forsikring, hvor kontingentet = markedsprisen for den del af forsikringen, der overstiger statsbidraget, samfundsbasisydelsen, på Kr. Jobtilbud: Efter 6 måneders ledighed ret til 12 måneders arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Et jobtilbud kan aktualisere opdatering og efteruddannelse, normalt max 6 måneder med T1,2. Efter 12 (18) måneders ledighed ophører lønkompensationen, men samfundsbasisydelsen fortsætter. Der bør samtidigt vejledes - om den arbejdsløse har ret til førtidspension, skåne- eller flexjob Ved at favorisere en god uddannelse i forbindelse med opnåelse af dagpengeretten, samt indarbejde forsørgelsesgaranti, jobtilbud og efteruddannelse som tryghedselementer i arbejdsmarkedsreformen, opfyldes de 3 første målsætninger: 1) Motivere til individuel og kollektiv uddannelse og dermed højne værdien af arbejdskraften og lønnen! 2) Løbe en risiko, tage det spændende og krævende job, opsøge udfordringer og være innovativ! 3) Mindske stress, sygelighed og marginalisering gennem tryghed, trivsel og social udligning! De sidste 3 målsætninger nyder også godt af disse ændringer, men der kræves dog mere for at: 4) Øge fagligt, socialt og kulturelt engagement gennem indsigt og fælles ansvar! 5) Forene og udjævne arbejdslivets krav med arbejdsløshed, uddannelse, familie og fritid! 6) Være rammen om en hel befolkning, der er knyttet til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår! Disse mål nås ikke alene med individuelle belønninger. Her skal der arbejdes med samfundssind og solidaritet, men set i det lys, at kollektiv trivsel og tryghed ikke koster den enkelte noget, tværtimod. Et gennemsigtigt fællesskab med trivsel, tryghed, samfundssind og lighedsidéaler er en gevinst for alle. Så er vi så nået til en zone, hvor lovgivningen suppleres eller afløses af den særlige decentraliserede danske arbejdsmarkedsstyringsmodel, der kan detailstyre hensigtsmæssigt via overenskomster og aftaler. 2

3 Den danske flexicuritymodel: Når lovgivningen ikke længere er tilstrækkelig, må vi udvide forsikringsbegrebet og tage fat om virksomhedskulturen og tidsperspektivet! De fleste har for lidt tid og et stort arbejdsløst marginaliseret mindretal har alt for meget tid til rådighed. Hvordan forsikrer man sig mod det? Der er været modeller fremme som løser problemet for det enkelte individ (En timebank for et livsforløb), men ingen enkle modeller for samfundet som helhed. Reguleringer af arbejdstiden har været forsøgt, dog uden særligt overbevisende resultater. Det skyldes nok den meget ufleksible måde arbejdskraften udbydes på i form af heltids- og deltidsstillinger - samt den tid det tager at få en nyansat person instrueret til at fungere i en virksomhed. En samfundsmodel kan selvfølgelig kombineres med en individuel timebanksløsning. Fx kan familier med småbørn få ekstra ferie, eller nedsat arbejdstid, i en periode med for høj arbejdsløshed, mens ikkeforsørgere kan få en 40-timers arbejdsuge, når samfundet mangler arbejdskraft. Desuden kan samfundet bevilge alle lønmodtagere 2 ugers efteruddannelse om året, hvis samfundsøkonomiske analyser viser, at arbejdsløsheden er for høj. Problemet ved disse ordninger er et temmelig ufleksibelt ansættelsessystem. Der skal jo over 20 personers fravær i 14 dage for at give grundlag for at oprette en ny stilling, der måske endda bliver overflødiggjort af en ny højkonjunktur, inden man har fundet, ansat og instrueret en kvalificeret medarbejder. Men i dag har vi et andet og betydeligt mere ondskabsfuldt paradoksproblem, som må siges at være opsamlet under oliekrisen: Stor efterspørgsel på visse former for kvalificeret arbejdskraft og næsten 1 million marginaliserede, hvis ulykkelige skæbne skyldes samfundets manglende evne, pligt, vilje og fantasi til at opkvalificere disse medborgere gennem uddannelse, instruktion og et meningsfyldt, regelmæssigt, velbetalt arbejde. Et beslægtet problem er, at fødende kvinder straffes med en livsvarig lønnedgang på 6 %, mens Danmark har et alt for lavt fødselstal. Ingen er vel i tvivl om at ældreproblematikken bunder i for få fødsler og vi kan ikke engang sikre kvinderne en ligeløn! Og hertil kommer konflikterne ved import af udenlandsk arbejdskraft under en højkonjunktur, der forstærker ledighedsproblemet under en efterfølgende lavkonjunktur. Her bør arbejdsmarkedets parter og regeringen finde sammen, om at skabe en national arbejds- og stillingsudbudsplan, som skal sikre et stabilt udbud af danske arbejdspladser uanset de internationale konjunkturer. Det tager tydeligt nok mange år at hæve beskæftigelsesgraden efter en lavkonjunktur. Det var en let, men kortsigtet løsning, der var farlig for vores økonomiske udvikling, at hænge en generation op på overførselsindkomster. At få disse tilbage til arbejdsmarkedet kræver formentlig næsten individuelle foranstaltninger. Derfor vil være en stor illusion at forestille sig en fælles lovgivning og fælles løsning på disse meget forskellige gruppers arbejdsmarkedsgenindtrædelsesproblem, for disse grupper spænder fra nyuddannede funktionelle analfabeter til langtidsledige akademikere, som løbende afkvalificeres gennem en meningsløs kontrol og beskæftigelsesterapi. Nogle gruppers vanskeligheder skal løses gennem (arbejdsmarkeds)uddannelse, mens andre gruppers vanskeligheder bør angribes gennem reorganiserings-, udbuds- og markedsføringsinitiativer. Med den moderne kommunikationsteknologi og mulighederne for hjemmearbejdspladser er det kun fantasien, der sætter grænser for lønmodtagernes organisering og udfoldelsesmuligheder. 3

4 Ansvarlighedsgørelse af arbejdsmarkedets parter: Hvis denne type beskæftigelsesøgende modeller skal have en effekt, skal såvel virksomhederne, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne motiveres for at løse opgaven, enten ved at pålægges en arbejdsløshedsafgift eller ved at få en merbeskæftigelsespræmie eventuelt begge dele. Derfor skal arbejdsmarkedets parter skaffe det omtalte jobtilbud og fx indkassere 6 måneders løn som præmie eller betale en tilsvarende afgift til Jobcentrene for at løse opgaven. Disse principper må indtænkes i såvel overenskomster som lovgivning. Desuden skal man til at tænke på, hvordan man sikrer medarbejdernes produktivitetsmotivation gennem en tidssvarende indflydelse på egen situation og arbejdsplads. Det vi skal væk fra er derfor: Arbejdsløshedsforsikringssystemet, der oprindeligt er udviklet for lavtlønsgrupperne i LO-området, som nu er blevet udsat for løbende ukoordinerede lappeløsninger - Resultatet er uoverskueligt. Dagpengesystemet er nu en underlig blanding af kontrol, tvungne kurser, tvungne arbejdsopgaver lønnet med dagpengesatsen, en særlig bureaukratisk udgave af kontanthjælp, en Beskæftigelsesindustri! Vi må derimod frem til en enkel, gennemskuelig og tidssvarende flexicurity-model, hvor der også skabes et samfundssind gennem en god arbejdskultur, mens medborgerne løbende motiveres til at finpudse talentet gennem relevant uddannelse og søge udfordrende, personligt udviklende arbejdsopgaver. Derfor skal den enkelte lønmodtagers rettigheder sikres med et umisteligt forsørgelsesgrundlag mindst på dimittendsatsen ( Kr.) for alle med en dansk uddannelse. Jf.: Grundlovens 75, 1-2. (T1) Genindfør så konsekvens, gennemskuelighed og dermed administrerbarhed i A-kasse-systemet samt genopdag forsikringselementet - så både dagpengesatsen og A-kasse-kontingentet indtægtsreguleres. Det kan ske ved at kombinere forsørgelsesgrundlagsydelsen med en 80% løntabsforsikring, som medfører, at lønkompensationsgraden er størst hos de lavest lønnede, 95%, men falder mod 80% til de højest lønnede. Giv så alle ledige, også dem der er tvunget på efterløn og kontanthjælp, et 12 mdrs. Jobtilbud - til overenskomstmæssig løn. Afskaffer effektivt al langtidsledighed! Indfør desuden en ansættelses- og arbejdspladsuafhængig finansiering af en permanent (efter)uddannelse. Dermed har man bevaret det overenskomstregulerede arbejdsmarkeds fleksibilitet ved at bygge trygheden ind i den danske (arbejdsmarkeds)struktur og fremtidssikre uddannelser, kompetencer og indtægt! Midlerne er først og fremmest en god arbejdsløshedsforsikring med en høj lønkompensationsgrad, hvor man samtidigt hindrer langtidsledighed gennem et overenskomstdækket jobtilbud. Det kan bidrage til at afskaffe stress og marginalisering, men ud over lønnen, er der andre væsentlige årsager til at have/være på en arbejdsplads. Derfor må trygheden og de økonomiske fordele udbygges med moderne og tidssvarende forbedringer af det teknologiske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle arbejdsmiljø. Udbyg dette trygheds- og trivselssystem, forankret i aftaler og arbejdsmarkedsstrukturen, med et organisationsbaseret kollektivt ansvar som tanken var bag septemberforliget. Reorganiser de ledige som en réel og attraktiv arbejdskraftreserve gennem en omfordeling af arbejdstid, fritid, ledighed, (efter)uddannelse samt en fleksibel udbuds- og ansættelses(re)form. Der findes dog en slange i dette paradis, et disfunktionelt skattesystem som medfører, at det ikke kan betale sig for de lavtlønnede at arbejde. Så vi må også indføre et produktionsfremmende skattesystem. 4

5 Et produktionsfremmende skattesystem: Det disfunktionelle i det nuværende skattesystem kombineret med overførselsindkomster viser her: Laveste Overenskomstmæssige Lønindtægt Nettomånedsløn ca Kr. Dagpengesats beregnet efter laveste overenskomst Månedens nettoindkomst ca Kr. Nuværende Maksimale Dagpengesats Månedens nettoindkomst ca Kr. Hvis man ikke gennemfører en større skattereform, hvor lønskatten sænkes, kan man indføre et jobfradrag, et skattefradrag på Kr. Dette kan selvfølgelig også gennemføres i forbindelse med en skattereform, hvor skatten på indkomster mindskes ved hjælp af højere skatter på bolig, luksus og grønne afgifter. Skatten er dermed både et effektivt og acceptabelt instrument til at løse det offentliges og det privates lavtlønsproblemer indenfor den danske arbejdsmarkedsstyringsmodels rammer. Vi viser nogle eksempler: Laveste Overenskomstmæssige Lønindtægt Nettomånedsløn ca Kr. Dagpengesats(T1,2) efter laveste overenskomst = Kr. årligt. Månedsnettoindkomst ca Kr. Dagpengesats(T3) efter laveste overenskomst = Kr. årligt. Månedsnettoindkomst ca Kr. Forsørgelsesgrundlaget(T1) = Kr. årligt. Månedens nettoindkomst ca Kr. Det er både en god social foranstaltning og en god samfundsøkonomisk investering at give skattelettelser til de lavestlønnede (under Kr.?) da såvel arbejdslysten som antallet af motiverede personer i arbejde stiger samtidigt med at antallet af arbejdspladser forøges. Så kommer arbejdsmarkedet ind i en konstant vækst - og det betaler sig! For trods den ressourcekrævende kontrol og tvang har man højst reduceret de arbejdsløse med medborgere, mens det totale antal af marginaliserede holder sig ret stabilt omkring Størrelsen af arbejdskraftreserven kan kun skønnes, men mindst kan og vil (efter en indslusningsperiode?) arbejde på ordinære vilkår, hvis de føler, at de får rimelige vilkår og løn. Der er nok også mindst , der kan og gerne vil beskæftiges på lempede eller veltilrettelagte individuelle vilkår, uanset om de i dag er på dagpenge, kontanthjælp, efterløn eller pension. (Jf.: SFI: Den korteste vej til Arbejdsmarkedet). Hvorfor skattelettelser til lavtlønsgruppen: 1.: Det virker! Erfaringer bl.a. fra Sverige viser tydeligt en øget erhvervsfrekvens. 2.: De lavtlønnede efterspørger normale danskproducerede varer, en fordel for handelsbalancen. 3.: De lavtlønnedes øgede forbrug ved en skattelettelse på Kr. udløser nye stillinger. 4: Et luksusforbrug af flere rejser, biler etc. giver kun 380 nye stillinger, derimod klare miljøbelastninger. Man kan fx bruge samme lokkemad, et Kr.s skattefradrag som midlet til at hente pensionister og efterlønnere tilbage til arbejdsmarkedet. Disse gruppers merforbrug vil sikkert ligne de lavtlønnedes mere end de højtlønnedes, men det vil sammenlagt ganske givet forøge behovet for at opsuge den forøgede købekraft fx gennem forøgede grønne-, luksus- eller boligskatter, selv om en ganske stor andel af den forøgede købekraft snart opsuges igen via moms, afgifter og indkomstskat fra de nyansatte ledige. Men i den sammenhæng er man nødt til at tage det alvorligt, at afskaffelse af topskatten med det deraf afledte luksusforbrug, både er et hårdt slag mod vores handelsesbalance samt forøger klodens klimatrip. Men derimod vil jobfradraget på Kr. føre frem til en klar samfundsøkonomisk overfinansiering. Det bygger ikke mindst på det faktum, at en typisk ledigs kommende gennemsnitsløn vil være på Kr., mens en typisk arbejdsløs på kort sigt koster samfundet det dobbelte i overførselsindkomst, administration, A- kasse, kontrol, mistet skatteindtægt, tabt produktion og øget sygelighed og sandsynligvis endda på langt sigt koster samfundet det tredobbelte! (Disse beregninger er tidligere tilsendt Arbejdsmarkedsudvalget) Så hvorfor (mis)bruge kostbar kontrol og pisk - når gulerødderne er sunde og gratis? Hvorfor skal det manuelle arbejde enten være en straf eller en terapi? Hvorfor skal de lavestlønnede straffes? - Det er folketinget, som har vedtaget et ubrugeligt skattesystem! 5

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098 MF-Løntabsforsikring - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs 1 Kan du klare dig for dagpenge? Du kan forsikre dig mod meget, men ikke mod arbejdsløshed. Og ikke nok med, at det tit er

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere