- hvad så? Øjenafdelingen netværker via facebook

Transkript

1 Oktober 2012 Nr. 03 En STOR dag Det er stort, og det bliver ikke større - sådan udtrykker regionsrådsformand Bent Hansen sig om betydningen af, at spadestikket er blevet taget til Det Nye Hospital i Vestjylland, Gødstrup den 25. september. Læs mere side 4 Øjenafdelingen netværker via facebook Sygeplejerskerne går i front med et fagligt netværk på Facebook. Læs mere side 10 nul røg - hvad så? Fra 1. januar 2013 er det slut med ansattes rygning på hospitalsområderne. Læs mere side 8 M e d a r b e j d e r b l a d Hospitalsenheden Vest

2 Under Vesten LEDER Redaktion: Kommunikationschef Finn Møller Driftschef Jens Peter Østergaard Kvartermester Svend Erik Andersen Sekretær Jette Guldberg Mose Redaktionssekretær Brian Borg Andersen Redaktør Merete Friis Jeppesen Forsidefoto: Mark Cowper Dyer Ansvarshavende redaktør: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Kontakt Under Vesten: Tlf / undervesten@vest.rm.dk Oplag: 4000 stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: December 2012 Sidste frist for indlevering af materiale 19. november 2012 Grafisk design: Pernille Sindberg, ReklameTryk, Herning Tryk: ReklameTryk Herning Dit og mit ansvar! Kære kollega Med 1. spadestik til vores nye hospital i frisk erindring er der alt mulig grund til, at du og jeg minder hinanden om, at ansvarsbevidste medarbejdere er ethvert hospitals hjerteblod og sjæl. At spadestikket på marken i Gødstrup ikke kun var startskuddet til at vende jorden, byggemodne grunden og sætte fundamentet. Det var også en invitation til, at du og jeg kommer tættere på alt det, som skal gro op ad jorden oven på fundamentet. Et hospital med uanede muligheder, som kan fastholde sine specialer og sikre nye og spændende arbejdspladser. Udsigten til de nye rammer gør det nemlig ikke alene. Nej, den livgivende puls kommer fra dig og mig. Hver og en bringer vi vores faglighed, erfaring og ressourcer med til det fundament for fremtiden, som også DNV- Gødstrup skal bygges på. Det er et fundament, der kræver involvering. Et fundament, som det kræver mod at tage ansvar for med det formål at påvirke udviklingen af et sundhedsvæsen, der flytter sig hver dag og hele tiden. Det er evner, som vi heldigvis er trænede i, og som vi nu har mere brug for end nogensinde før. Lad os starte med at læse det, som andre giver os mulighed for at give høringssvar på. Mød op til fyraftensmøder, kom på besøg i Innovationsstalden, stil spørgsmål til klyngegrupperne, få projektchefen ud til et foredrag om det hospital, hvor vi alle sammen gerne vil have en fremtid, skriv ønsker, gode ideer, vigtige erfaringer og krav ned i Idebanken på hjemmesiden for DNV- Gødstrup. Skriv indlæg i bladet her. Så er vi med til at påvirke, at de løsninger der bliver valgt, tager hensyn til vores arbejdsmiljø, vores arbejdsgange og drager nytte af den kæmpestore viden, som vi besidder fra en hverdag på et hospital, som i forvejen er rigtig god, men som nu får lov til at hive essensen af det gode med ud i noget helt nyt. Hvis vi løser den opgave sammen, så er DNV-Gødstrup en langtidsholdbar løsning. Med venlig hilsen Annette Toft Næstformand i HMU Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hosptalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. 2

3 INDHOLD Fast indhold i hvert blad... Kvartalets kollega side 9 Time Out side 31 Siden sidst side 32 Opskrifter side 34 Jubilæer side 35 Personaleforeningerne side Indhold Under Vesten En stor dag 200 mennesker stod tætpakket i teltenes tørvejr, da regionsrådsformand Bent Hansen tog det første spadestik til Det Nye Hospital i Vestjylland i Gødstrup den 25. september. Nul røg hvad så? Den 1. januar 2012 bliver Hospitalsenheden Vest helt røgfri for medarbejderne. Kvartalets Kollega Læs, hvad kollegerne skriver om Kvartalets Kollega. Øjenafdelingen netværker via Facebook Sygeplejerskerne i Øjenafdelingen er begyndt at bruge Facebook for at styrke deres faglige netværk. Besøgende i kø til Åbent Hospital Omkring 800 gæster gik igennem dørene til Åbent Hospital på Musikteateret i Holstebro den 31. august. Faglighed fanget i et øjebliksbillede Tre sygeplejersker har stillet skarpt på deres faglighed i et fotoprojekt sammen med Dansk Sygeplejeråd. Fra Pecs til Danmark 5 måneders intensivt danskkursus i Budapest, flere rejser til Danmark og farvel til familie og venner har været investeringen værd for en ny afdelingslæge på Onkologisk Afdeling. Sundhed på første klasse? På sin studietur til USA fik kvalitetkonsulent Else Hjortbak konstateret, at man får de sundhedsydelser, man betaler for, hverken mere eller mindre. Gode råd om dårlige vaner Under Vesten lokkede den nye hygiejnesygeplejerske i Vest til at lade sig teste i UV-lysets skær....og meget mere! HUSK: Quizzen på bagsiden OBS Mangler du et blad i samlingen? Hent samtlige udgivelser af Under Vesten elektronisk på siden for ansatte: 3

4 Under Vesten første spadestik til DNV-Gødstrup Det er stort 200 mennesker stod tætpakket i teltenes tørvejr, da regionsrådsformand Bent Hansen tog det første spadestik til Det Nye hospital i Vest, Gødstrup. I de næste otte år bliver marken i Gødstrup byggeplads for den fremtidige arbejdsplads for medarbejderne i Hospitalsenheden Vest, som dog for nogens vedkommende allerede kan begynde at tage det nye hospital i brug fra Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: Mark Cowper Dyer og Danish Airphoto I baggrunden for det første spadestik kan man se, hvordan arbejdet med at omdanne marken til et hospital allerede så småt er gået i gang. Lige nu foregår der jordarbejde og geologiske undersøgelser. Hospitalsdirektør Henning Vestergaard ledte slagets gang på dagen, der bød på taler fra de lokale borgmestre og repræsentanter for patienterne, medarbejderne, hospitalsledelsen og selvfølgelig Bent Hansen Der blev stimlet tæt sammen om regionsrådsformanden, da han tog det første spadestik. Det alle var kommet for at se, blev også foreviget af snurrende kameraer og sendt i praktisk talt samtlige nyhedudsendelser serere på dagen. Umiddelbart efter spadestikket bevægede den 200 mennesker lange våde slange af deltagere sig ind i varmen i Innovationsstalden til en omgang velfortjent læ for regnen. 4

5 første spadestik til DNV-Gødstrup Under Vesten - Det er stort det her, og det bliver ikke større! Sådan udtrykte regionsrådsformand Bent Hansen sig kort og godt, da pressen stod i kø for at høre, hvad spadestikket til Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup betyder. I silende regn havde regionsrådsformanden minutterne forinden stukket spaden i jorden, og sammen med godt 200 gæster formelt sat byggeriet af det nye hospital i gang med et trefoldigt leve. Forinden havde også borgmester H. C. Østerby (S), Holstebro, borgmester Lars Krarup (V), Herning, borgmester Carsten Kismeyer, Ikast- Brande og social- og sundheds udvalgsformand fra Bent Brodersen (V), Ringkøbing-Skjern, ønsket alt mulig held og lykke til det forestående hospitalsbyggeri og mindet om, at spadestikket den 25. september var en mærkedag for hele denne vestlige del af regionen. Indenfor i Innovationsstalden i ly af den silende regn bød dagen også på en spontan og varm velkomst fra en af naboerne til storsygehuset, som nu havde vænnet sig til sin nye nabo og kunne love, at sygehuset med garanti ville finde sig til rette i omgivelserne ved Gødstrup. Læs mere om spadestikket ved at scanne QR-koden eller gå ind på dette link: Hospitalskøkkenet havde leverede i højeste klasse, da de præsenterede dagens menu til de våde, tørstige og sultne gæster. Lokale råvarer og godt håndværk lod til at gøre alle glade. Med kaffe i kopperne og mad på tallerknerne kunne talerne fortsætte med at sætte ord på dagen og de kommende otte års betydning for sundhedsvæsenet i dette hjørne af regionen. Efter alle de bevingede ord sneg der sig også en lille overraskelse ind. Helt uden for program stillede en af de nærmeste naboer sig frem og bød den nye store nabo velkommen til et område, der lade til at være klar til at tage imod med åbne arme. 5

6 Under Vesten første spadestik til DNV-Gødstrup Forberedelserne fortsætter Spadestik taget. Tjek. Hvad bliver det næste? Der er ikke plads til det store pusterum efter festlighederne d. 25. september. Klyngearbejdsgrupperne knokler videre med at levere deres input til dispositionsforslaget som skal afleveres omkring årsskiftet, og imens er der ved at være godt gang i arbejdet på byggepladsen. Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: DBA Media og Danish Airphoto Festlighederne på marken den 25. september skete efter en hektisk sommer, hvor byggeprogrammet for DNV-Gødstrup blev afleveret. Allerede inden der blev sat flueben ud for den opgave, blev arbejdet med at skabe dispositionsforslaget sat i gang. Går i detaljer Dispositionsforslaget beskriver den arkitektoniske ide, funktioner, miljø, forslag til overordnet materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper, overvejelser om drift og vedligeholdelse, tidsplan for projektets gennemførelse samt økonomisk overslag. I denne fase skal de enkelte rum planlægges detaljeret; hvilke opgaver skal udføres i rummet, krav til bygnings- og installationsmæssige forhold skal fastlægges og rummet skal indrettes med medicoteknisk udstyr, apparatur, fast og løst inventar. Tester stadig i stalden I løbet af efteråret bliver Innovationsstalden stadig brugt til at få en god føling med de løsninger, som skal vælges. De medarbejdere, som skal arbejde derude skal bl.a. afprøve og udvikle interiør i rummene, samt afprøve rummenes logistik. Det er en meget omfattende proces, som går i gang, og det er en bred vifte af rum, som skal testes igennem. I operationsstue, undersøgelsesrum, sengestue, prøvetagingsrum og undersøgelsesrum skal placering og størrelse af fx døre, skabe og medicoteknisk udstyr fastlægges. Inddragelsen skaber god køreplan Når dispositionsforslaget er afleveret og godkendt, så kan fokus blive rettet mod projektforslaget. Projektforslaget er en meget grundig bearbejdning af dispositionsforslaget. Bearbejdningen skal være så grundig, at alle væsentlige beslutninger om, hvordan projektet skal gennemføres kan træffes ud fra projektforslaget. I denne fase bliver Innovationsstalden brugt til at afprøve en række tekniske løsninger, materialer og overflader. Medarbejderne, der er involverede omkring projektforslaget skal være med til at kvalitetssikre, at de retningslinjer og krav, der er bevet lagt frem i dispositionsforslaget og byggeprogrammet er blevet behandlet i projektforslaget. Når projektforslaget er godkendt af Regionsrådet, så kan totalrådgiveren kaste sig ud i projekteringen af opgaven. Det er alle de opgaver, som skal løses inden byggeriet går i udbud og bliver ført ud i livet. I denne lange periode er de ansatte ikke direkte involveret i projektet, men en ny hektisk periode med inddragelse begynder, når puslespillet omkring indflytningen skal lægges om ganske få år. Indtil da kan man selvfølgelig følge med i, hvordan projektet skrider frem ude på marken. Her er inddragelsen af mearbejderne i fokus I disse faser arbejder vi videre med stærke input i bagagen fra de andre faser Hen over sommeren blev byggeprogrammet for DNV-Gødstrup afleveret, og planlægningsarbejdet har bevæget sig ind i det, man kalder dispositionsforslagsfasen. Her går man fra at beskrive behov, krav og ønsker, til at der begynder at komme løsninger på bordet. Det er også her, vi kommer til at se de første målfaste tegninger blive præsenteret. Dispositionsforslaget skal laves færdigt inden årets udgang, og det er en intens periode med masser af brugerinvolvering. Det fortsætter under tilblivelsen af projektforslaget, som vi arbejder med i første kvartal af 2013, og så går arbejdet med at gøre alle tanker og tegninger til virkelighed i gang. Her er det eksperterne, der træder ind på banen og presser alle de gode ideer ind i de praktiske planer for, hvordan patienternes hospital føresud i livet. Imens byggeriet står på, er medarbejderne ikke så direkte involveret. Men når datoen for indflytningen begynder at nærme sig, så bliver der igen brug for at tage medarbejderne med på råd, ligesom etape 2. og 3. skal igennem nogle af de samme processer, som vi er ved at have været igennem med etape 1. 6

7 første spadestik til DNV-Gødstrup Under Vesten Selve byggeriet af Det Nye hospital i Vest, Gødstrupkommer til at forløbe i tre etaper. Frem imod 2017 bygger vi 1. etape, der tager udgangspunkt i de akutte funktioner, og kan fungere som et selvstændigt hospital. Som planerne ser ud lige nu vil det fylde ca m 2, og det er langt den største bid af byggeriet. Imens 1. etape er ved at blive gjort færdig vil planlægningen og byggeriet af de to efterfølgende etaper gå igang. Etape 3., som er den resterende del af somatikken, fylder ca m 2 og etape 2, som er psykiatrien, ca m 2. Alt i alt skal der bygges ca m 2 frem imod På tegningen til venstre kan du se, hvilke klynger og funktioner, der flytter ud i hvilke etaper. Hvis du vil vide mere om, hvad planen er pt. så kan du læse byggeprogrammet. Du finder det på Dit eget lille spadestik Rigtig mange medarbejdere havde ikke mulighed for at få fri fra arbejde, så de kunne deltage i det første spadestik på deres fremtidige arbejdsplads i Gødstrup. Men helt gå glip af festlighederne skulle de alligevel ikke. I dagens anledning lavede hospitalskøkkenet 3700 cupcakes hver med en lille "spade" i, så alle kunne tage deres eget lille første spadestik. Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: Henrik Helms, DBA-Media Det kræver næsten alle hænder i sving at holde butikken kørende i Hospitalsenheden Vest. Så for de fleste, var d. 25. september hverdag. På nær den lille overraskelse, som hospitalskøkkenet havde bagt og leveret. En chokoladekage med grøn glasur til alle på hospitalerne. Symbolet på en græsmark, var udstyret med en ske, der gjorde det ud for spaden. Køkkenets store arbejde med at glæde kollegerne blev fanget på kamera og strøg ligesom selve det første spadestik direkte i nyhederne. Vi har samlet tv-dækningen af begivenheden, så du også kan se med på pressemateriale/video/dnv+i+tv 3700 cupcakes med grøn glasur og en lille "spade" blev delt ud til alle de ansatte i Hospitalsenheden Vest, som ikke kunne deltage i det første spadestik. 7

8 Under Vesten Nul røg - hvad så? Nul røg hvad så? 1. januar 2013 skal medarbejderne have slukket deres sidste cigaret, cigar eller pibe på matriklerne i Hospitalsenheden Vest, og allerede inden den helt røgfri skæringsdato vil mulighederne for at ryge blive mindre. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Er du ryger, er det måske nu, du bør overveje, om du vil gøre det til et nytårsforsæt at stoppe 1. januar Fra denne dato må man som medarbejder ikke længere ryge på nogen af hospitalsmatriklerne i Vest. Desuden er der en anden vigtig dato: 1. november 2012, hvor der vil ske radikale ændringer med hensyn til, hvor man må ryge i Hospitalsenheden Vest. Frem til 1. november vil alle uautoriserede askebægre, det vil sige askebægre, som hospitalet ikke har godkendt, nemlig blive fjernet, og efter denne skæringsdato skal al rygning foregå i rygeskurene. Det betyder også, at der ikke længere må ryges på altaner eller andre steder udendørs på matriklen end i de opstillede rygeskure. Vil e-cigaretter være tilladte? De populære e-cigaretter, som kan bruges som erstatning for de rigtige cigaretter, vil ikke være tilladte, primært fordi det på afstand er umuligt at se forskel på en e-cigaret og en almindelig cigaret. Hvad sker der med rygeskurene? Rygeskurenes fremtid bliver afgjort, når der er truffet en endelig beslutning om patienternes og de pårørendes rygevilkår i Region Midtjylland. 8 Gælder rygepolitikken så kun de ansatte i Vest? Rygepolitikken er besluttet af vores eget lokale HMU-udvalg, og gælder kun for hospitalspersonalet i Vest. Region Midtjylland er i løbet af dette efterår i gang med at afklare, hvilke forhold der skal gælde for patienter og pårørende i regionen med hensyn til rygning. Hvem skal håndhæve reglerne? Det er ledelsens ansvar at håndhæve reglerne, hvis man ser, at medarbejderne ikke overholder rygepolitikken. Fakta... rygepolitikken betyder at... Alle askebægre, som ikke er autoriserede af hospitalet, fjernes frem til 1. november Fra 1. november skal medarbejderne benytte de opstillede rygeskure udendørs. Fra 1. januar 2013 må medarbejderne ikke længere ryge på Hospitalsenheden Vests matrikler. Hvis man bryder reglerne? Der er en forventning om, at alle kan, og vil efterleve rygepolitikken. Bliver den ikke overholdt, vil det medføre advarsler ligesom på andre områder med lignende forbud. I yderste konsekvens kan der blive tale om afskedigelse. Må man ryge uden for matriklen, f.eks. i sin frokostpause? Det kommer an på, om man ifølge sin overenskomst må forlade sin arbejdsplads i frokostpausen. Arbejdspladsen håndhæver ikke rygepolitikken uden for hospitalsmatriklen. Hvad med Psykiatrien i Vest? Psykiatrien i Vest sætter rygning på dagsordenen i deres lokale LMU og HMU dette efterår, og forventes at komme med en nærmere afklaring omkring årsskiftet.

9 Kvartalets kollega Under Vesten Kvartalets kollega blev... Lene Overgård, hospitalsserviceassistent i Akutmodtagelsen i Holstebro. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Et stort tillykke til Lene, der vil blive savnet af kollegerne, når hun går på efterløn til nytår. Stor var glæden på Lenes vegne, da hun modtog kollega-buketten. Alle blev kaldt ind i pauserummet for at modtage en meget overvældet Lene med klapsalver, lykønskninger og knus og kram. Spørger man kollegerne, hvorfor lige netop Lene Overgård skulle have buketten, er svaret skrevet ligetil: Lene får alle til at føle sig specielle. Hun kan, foruden at styre rengøring og holde orden i afdelingen, dagligt lave det mest fantastiske morgenbord med lunt rugbrød, ost og marmelade til os medarbejdere i Akutmodtagelsen. Hver morgen nyder Lene en kæreste-mad (en amagermad red.). Der er ingen sure miner, og man går aldrig forgæves, hvis man mangler en hjælpende hånd. Desværre har Lene valgt at gå på efterløn til nytår. Og det undes hun, fordi hun er nemlig blevet mormor for nylig, men derfor vil vi alligevel tænke på og savne hende hver dag Tak fra dine kolleger i Akutmodtagelsen i Holstebro - du ønskes god vind fremover. Sådan nominerer du din kollega til "Kvartalets Kollega". Du kan nominere en kollega, som du mener, gør en positiv forskel på jobbet, og som er med til at gøre din arbejdsplads til et rart sted at være skriv til undervesten@vest.rm.dk med dit bud på hospitalets bedste kollega. Næste frist: 19. november

10 Under Vesten Øjenafdelingen netværker via Facebook Øjenafdelingen netværker via Facebook Forberedelserne til temadag for øjensygeplejersker betyder, at Øjenafdelingen i Holstebro er en af de første afdelinger i Vest, som aktivt anvender Facebook i sit arbejde. Tekst: Kitti Overgaard Pedersen / Foto: Mark Cowper Dyer - Temadag for øjensygeplejersker er af de få gange om året, hvor vi mødes, og udveksler viden inden for faget. Der opstår faglige netværk på tværs af afdelinger og geografi, hvor vi kan dele viden og tale fagligt med vores kollegaer i en uformel tone også efter temadagen. Derfor har vi oprettet otte fagspecifikke grupper på Facebook, hvor deltagerne nu kan debattere og få svar på spørgsmål forud for dagen, forklarer oversygeplejerske Dorte Banner. Enkel kommunikation At Facebook samtidig er anvendelig, ja endda har potentiale til at være en problemknuser, der forenkler den daglige kommunikation på afdelingen, er noget, som en anden arrangør af temadagen, sygeplejerske Mai-Britt Østrem Pihl nævner: - Jeg har tidligere oplevet kommunikationsvejen som meget omstændig først via afdelingssygeplejersken til den sygeplejerske, der vidste noget om det, jeg spurgte efter og så hele vejen tilbage igen. Med Facebook kan jeg nu komme direkte i kontakt med den sygeplejerske, som sidder med den viden, jeg søger. Og vi kan fortsætte dialogen, ligesom andre kan supplere. Facebook og fremtiden Under introduktionen af Facebook på Øjenafdelingen i Holstebro viste det sig, at til trods for, at mediet er forholdsvis nyt for flere af øjensygeplejerskerne, havde lidt over halvdelen allerede en profil på det sociale netværk. Indtil i dag var Dorte eller Mai-Britt bare ikke nogen af dem: fri adgang Det regionale MED-udvalg RMU har meldt ud, at de sociale medier skal bruges mere aktivt i kommunikationen med borgerne. I august besluttede HMU i Vest at fjerne blokeringen for Facebook, og der blev giver fri adgang 11. september. En ny retningslinje forklarer, hvad man kan bruge Facebook til i Hospitalsenheden Vest. Kommunikation arbejder p.t. med input til, hvordan Facebook kan bruges som fagligt redskab på arbejdet. - Det var lidt overvældende at åbne computeren første dag efter at have oprettet sin profil og få 48 anmodninger om at være ven, siger Mai- Britt med et smil, og tilføjer: - Det kræver tid at være på, hvilket også er grunden til, at jeg ikke tidligere har brugt Facebook. Men nu, hvor vi skal bruges det til videndeling, giver det mening for mig. Jeg har en forventning om, at det bliver et godt og brugbart værktøj. Dorte supplerer: - Ja, jeg ser da en mulighed for, at de fagspecifikke grupper på Facebook spreder sig som ringe i vandet:, så flere bliver oprettet det ville være fedt! Oversygeplejerske Dorte Banner ved tasterne sammen med sygeplejerske Mai-Britt Østrem Pihl. 10

11 besøgende i kø til åbent hospital i musikteatret Under Vesten Besøgende i kø til Åbent Hospital i Musikteateret Dørene til Åbent Hospital åbnede kl fredag 31. august, og allerede 20 minutter i åbningstid begyndte de første nysgerrige gæster at cirkulere rundt blandt de forskellige hospitalsstande i Musikteateret i Holstebro. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: René Sørensen, Teknisk Afdeling Det var første gang, at hospitalet i Holstebro flyttede Åbent Hospital ud fra hospitalsbygningerne og ind til centrum af byen, og det skulle vise sig at blive en besøgssucces. I alt anslås det, at der gik omkring 800 Se flere billeder fra Åbent Hospital - skan QR-koden eller gå ind på: besøgende gennem døren til Musikteateret i Holstebro for at komme til Åbent Hospital fredag 31. august. Den store interesse medførte kø til de forskellige hospitalsstande, men det tog både gæster og medarbejdere helt roligt, siger sekretær Annette S. Poulsen fra Staben, som er medlem af hospitalets planlægningsgruppe: - På et tidspunkt måtte der hentes en ekstra konditionscykel på hospitalet, fordi interessen for at lave konditionstests var meget stor, og det skabte lang kø ved den ene cykel. På et tidspunkt var der faktisk kø til samtlige hospitalsstande, men det tog alle med godt humør, fortæller hun. I alt var der 14 stande med så forskellige tilbud som at lære at give hjertemassage, måling af blodsukker og lungefunktion og mulighed for at se og tale om det nye storhospital, der skal bygges i Gødstrup. Niende gang med Åbent Hospital Det er niende gang, at Hospitalsenheden Vest deltager med Åbent Hospital som et led i by-eventet "Holstebro Åben". for+ansatte/nyheder/visnyhed? visnyhed=

12 Under Vesten faglighed fanget i et øjebliksbillede Faglighed fanget i et øjebliksbillede Røntgensygeplejerske Hanne Dinitzen, sygeplejerske Camilla Lykke Jensen, Onkologisk ambulatorium og operationssygeplejerske Bettina Stahl Søvang har stillet skarpt på deres arbejdsplads for at udforske deres faglige identitet. Her kan du se eksempler på nogle af de billeder, som indgår i en ny fotobog, der udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland og Nyt Nordisk Forlag A/S til november. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Fotoprojektet Sygeplejersker fotograferer fagidentitet, der har involveret 11 sygeplejersker i Region Midtjylland, heraf tre ansat i Hospitalsenheden Vest, har været igangsat af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland som en del af et to-årigt projekt om Fagidentitet og professionsudvikling". Workshops, debat og refleksion Deltagerne har arbejdet i tre workshops sammen med fotograf Jonna Fuglsang Keldsen og kommunikationskonsulent Ditte Scharnberg, der er projektleder. Alle deltagerne har undervejs fotograferet sygeplejerskers faglighed på deres arbejdspladser og er efterfølgende blevet interviewet i forbindelse med bogens portrætterede tekster og billeder. - Formålet med projektet har været at klæde deltagerne på til at udtrykke deres fagidentitet i fotos, skabe debat og reflektere over betydningen af fagidentitet," fortæller Ditte Scharnberg. Forskellige faglige udtryk Røntgensygeplejerske Hanne Dinitzen i Holstebro fortæller bl.a., at der arbejdes meget tværfagligt i Røntgenafdelingen, og derfor reflekterer hendes fotos netop samarbejdet omkring patienten på tværs: - Jeg ville gerne sætte fokus på det tværfaglige samarbejde, bl.a. med radiograferne, og på den tætte relation med patienten. Operationssygeplejerske Bettina Stahl Søvang i Holstebro blev i løbet af projektet optaget af den faglighed, der knytter sig til operationssygeplejerskernes hænder: - Jeg blev fascineret af kyndigheden, dygtigheden og præcisionen i mine kollegers hænder, siger hun. Camilla Lykke Jensen, som er sygeplejerske i Onkologisk ambulatorium i Onkologihuset, fortæller, at hun bl.a. gerne ville illustrere den unikke faglighed i det sygeplejeteam, hun arbejder i: - Billederne fremhæver de forskellige elementer af den tekniske kemosygepleje, rådgivningen, dialogen og relationerne med patienterne, som er omdrejningspunktet i vores arbejde. Du kan se Hannes, Bettinas og Camillas udvalgte billeder i DSR, Kreds Midtjyllands fotobog, som udkommer 6. november Bogen publiceres i samarbejde mellem kredsen og Nyt Nordisk Forlag. Bogens pris er 249,95 kr. Alle medlemmer af DSR kan købe bogen med 20 % rabat gennem forlagets hjemmeside. 12

13 faglighed fanget i et øjebliksbillede Under Vesten Fra venstre ses: Røntgensygeplejerske Hanne Dinitzen, sygeplejerske Camilla Lykke Jensen, Onkologisk ambulatorium og operationssygeplejerske Bettina Stahl Søvang. projekt fagidentitet køb fotobogen med rabat Bettina Stahl Søvang: (fra højre) Operationssygeplejerske Ditte Palbom Dyrmose, overlæge Niels Mikkelsen og overlæge Birgit Solsø i gang med eventuel fjernelse af nyren via 3-4 kikhuller i bughulen. Du kan se Hannes, Bettinas og Camillas udvalgte billeder i DSR, Kreds Midtjyllands fotobog, som udkommer 6. november Bogen publiceres i samarbejde mellem kredsen og Nyt Nordisk Forlag. Bogens pris er 249,95 kr. Alle medlemmer af DSR kan købe bogen med 20% rabat gennem forlagets hjemmeside: Hanne Dinitzen: Sygeplejerske Solveig Iversen i gang med mammografi. Der tages tre billeder af hvert bryst i forskellige vinkler, som lægen efterfølgende analyserer. Camilla Lykke Jensen: Vibeke Schwartz Larsen får kemoterapi af sygeplejerske Pia Blindkilde. Vibeke har en kølehætte på hovedet, der nedkøler hårbunden og er med til at forhindre hårtab. 13

14 - Jeg ønsker et godt liv her for min familie og et godt arbejde, hvor jeg kan dyrke min faglighed. Fra Pecs til Danmark Et nyt job som afdelingslæge på Onkologisk Afdeling har krævet 5 måneders intensivt danskkursus i Budapest, flere rejser til Danmark og et farvel til familie og venner i Ungarn. I følge Gabor Liposits har den nye tilværelse været hele investeringen værd. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer - Mine kolleger er meget søde og hjælpsomme, og jeg føler at de prøver at gøre alt for, at jeg falder godt til, siger Gabor Liposits med overbevisning. Selv om Gabor er blevet skrap til at tale dansk efter et 5 måneders intensiv undervisning i Budapest, før han begyndte på sit arbejde, kan det danske sprog godt være en udfordring, mener han: - Jeg fortsætter med at gå på danskkursus. Det er jo helt centralt, at vi kan kommunikere ordentligt med patienterne. Hele kræftområdet, onkologien, er et komplekst område, hvor patientdialogen er en meget vigtig del af behandlingen. Som læge skal man også være en god psykolog for at yde den bedst mulige behandling, der implicerer støtte og motivation. Vant til udfordringer Udfordringer er Gabor vant til. Han kommer fra Ungarn, hvor en beskeden løn og lange arbejdsdage meget ofte er et vilkår for lægerne. Ofte må der knokles, hvad der svarer til det dobbelte af fuldtid for en dansk læge for at sætte mad på bordet, fortæller han. Den smukke, gamle by Pecs, som var Europas kulturelle hovedstad i 14

15 fra pecs til danmark Under Vesten 2010 er både rig på historie, kultur og natur. Det er Gabors hjemby, og han både elsker, og savner den. Men rødderne og tilknytningen til et sted, bliver underordnede, når man, for at bo og leve, må arbejde 300 timer om måneden med 2 til 3 jobs for at forsørge sin familie. Hænderne stryger eftertænksomt hen over hagen og kinden, før han tilføjer: -- De arbejdsvilkår er ofte årsag til, at mange læger fra Ungarn rejser til udlandet. Det, og så begrænsede muligheder for at give patienterne den bedste behandling. For det er det, jeg vil, og det er derfor, jeg er her i dag, fastslår Gabor. Selv har han flere tidligere studiekammerater og venner, der har fundet arbejde i USA, Tyskland, Sverige og Finland. Det skulle dog blive Gabors kone, som selv er læge, der for alvor satte skub i jobsøgningen: - Min kone brugte meget tid på at lede efter relevante stillinger, fordi hun også ønskede, at vores familie skulle få et godt og normalt liv, hvor børnene kunne se mere til deres far, smiler Gabor. Gabor var til sin første jobsamtale i Hospitalsenheden Vest i december Rejsen tog 13 timer frem og tilbage fra Pecs i Ungarn til Herning, og familien var med for at få et indtryk af, om det var et sted, de kunne forestille sig deres fremtidige tilværelse. I april 2012 besøgte Gabor Onkologisk Afdeling for at blive vist rundt på sin fremtidige arbejdsplads. 1. august startede Gabor i sit job, og fortæller, at familien er ved at falde til, og at de er ved at opbygge et godt netværk i Danmark: - Det allervigtigste for mig er, at familien falder godt til. Her er gode fremtidsmuligheder for os alle sammen, slutter han. Job via MedicoLink Gabor Liposits fra Ungarn søgte lægestilling via det europæiske rekrutteringsfirma "MedicoLink", som er specialiseret i lægerekruttering på tværs af landegrænser. MedicoLink lægger vægt på, at jobkandidaterne og deres familier er afklarede med at flytte til et helt nyt land, og vil gøre en indsats, bl.a. ved at lære sproget og landets kultur at kende. Gabor modtog 5 måneders intensiv danskundervisning som et led i hans nye ansættelse. Vigtigt med et godt match HR-konsulent Meksyde Rekshidi har haft positiv erfaring med at have et samarbejde med bureauer som MedicoLink i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til Hospitalsenheden Vest: "Det er en god og effektiv måde at få etableret kontakt til gode jobkandidater. Kan bureauet sige god for kandidaten, så inviterer hospitalet til den første samtale, hvor familien også er med, for det er vigtigt med et ordentligt match. Det skal føles rigtigt for alle parter." Stor succes for Team Rynkeby debutanter Mens mange danskere valgte at søge mod sol og strand i deres sommerferie, så stillede fem medarbejdere fra Hospitalsenheden Vest for første gang op til Team Rynkebys 1200 km lange velgørenhedscykeltur til Paris. Selvom turen krævede mellem kilometer om dagen, og 8 12 timer på sadlen, så var strabadserne ifølge sygeplejerske Grete Nielsen det hele værd: - Det var en kæmpe oplevelse både cykelmæssigt og socialt, siger hun. Efter en behørig fejring af præstationen fik teamet også oplevet den sidste etape af årets Tour de France, inden turen gik hjemad. Den store præstation har dog ikke skræmt de fem cykelryttere. De fire af årets deltagere er også med i 2013, mens de femte forstærker serviceholdet til næste års cykelløb. Holdet formåede at indsamle 1.1 mio. til Børnecancerfonden. Derudover vandt Team MidtVest også prisen for årets bedste servicehold. 15

16 Under Vesten sundhed på første klasse? Sundhed på første klasse? Kvalitetskonsulent Else Hjortbak har på sin studietur til USA konstateret, at man får de sundhedsydelser, man betaler for, når man bor i landet hverken mere eller mindre. Studieturen blev et møde med både den lyse og den mørke side af et forsikringbaseret sundhedssystem. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Else Hjortbak Hvad kan I lære af os burde det ikke snarere være os, der lærer af jeres skandinaviske sundhedsmodel? Den reaktion mødte kvalitetskonsulent Else Hjortbak og hendes mand konsulent Bjarne Hjortbak hyppigt fra amerikanere, når de skulle fortælle, hvorfor de var taget på studietur til USA i foråret 2012: for at blive klogere på det amerikanske sundhedssystem med det formål at få ny viden med hjem til inspiration i det danske sundhedsvæsen. Studieturen skulle vise sig at byde på et møde med både den lyse og den mørke side af et system, som er baseret på sundhedsforsikring. Takket være en niece, der arbejder for den danske ambassade i Washington DC, fik Else Hjortbak og hendes mand åbnet døre ind til et af de sygehuse, der sætter høje standarder for forebyggelse, kvalitet og patienttilfredshed, inden for forsikrings- og sundhedsorganisationen Kaiser Permanente, som er kendt for at have et meget serviceorienteret, elektronisk patientsystem: - Man kan ikke undgå at blive imponeret over, hvad de kan levere af service inden for Kaiser Permanente. De har en journal, som er fælles for hospitalet og de praktiserende læger, og som patienterne har direkte adgang til. På hospitalet har de en hel væg, som er én stor touch screen med information til patienterne om sygdomme og hvad den enkelte kan gøre for at forebygge. Det er et system, som virkelig har forstået at udnytte ny teknologi som et centralt element i den service, der ydes til patienterne, fortæller Else. Tøjet skulle af ved øreundersøgelsen Hvor Kaiser Permanente imponerede, var der andre oplevelser, som skræmte, og vakte eftertanke. Bl.a. fik Else og hendes mand fortalt en historie af en dansker, som arbejder i Washington DC, der fik så ondt i sit ene øre, at han måtte akut til læge. Hos lægen fik han besked på at tage alt sit tøj af for at få taget røntgenbilleder. Da han spurgte, hvad det skulle til for, lød svaret, at lægen skulle være helt sikker på, at han ikke fejlede andet end en betændelse i øret, fortæller Else, så han ikke kunne komme efter lægen med erstatningskrav. Else har via sine amerikanske kontakter erfaret, at det således heller ikke er usædvanligt, at læger i USA bruger mellem en og to timer om dagen på at indhente tilladelse fra patienternes forsikringsselskaber til at behandle patienterne. - I det amerikanske sundhedsvæsen bruges der meget store ressourcer på administration netop, fordi det er et forsikringsbaseret system, og der føres mange erstatningssager. Mange mennesker er ganske vist forsikrede via deres arbejde, men ikke nødvendigvis mod alle sygdomme, siger Else. Med få undtagelser som Kaiser Permanente, der lægger stor vægt på forebyggelse, var det vanskeligt at finde eksempler på samarbejde på tværs af sektorer, fordi kommuner ikke spiller samme rolle i sundhedsvæsnet som i Danmark. 16

17 sundhed på første klasse? Under Vesten Else Hjortbaks mand, konsulent Bjarne Hjortbak, samt niece foran John Hopkins Hospital i Baltimore. Forsikringsorganisationen Kaiser Permanente, Center for Total Health i Washington DC. En telemedicinsk ultralydsscanner, som sygeplejersken kan anvende i patientens eget hjem, bliver her demonstreret for Else og Bjarne Hjortbak ved deres besøg på Kaiser Permanente i Washington DC. En stor ambulance i downtown New York. Et eksempel på et (meget) lille Medical Center i "the Big Apple", New York. 17

18 Under Vesten gode råd mod dårlige vaner Hanne Hvingelby (t.h.) er ny hygiejnesygeplejerske i hygiejneteamet i Hospitalsenheden Vest. 18

19 gode råd mod dårlige vaner Under Vesten Gode råd mod Dårlige vaner Under Vesten lokkede den nye hygiejnesygeplejerske i Vest til at være med i den selvsamme hygiejnetest, som alle nyansatte skal igennem i forbindelse med personaleintroduktionen. Læs her, hvordan testen gik. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer - Husk nu tommeltotten, håndleddet og håndryggen, du skulle nødigt blive taget på fersk gerning, siger Ian Gottlieb drillende til sin nye kollega, hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby, som er i gang med at desinficere sine hænder med håndsprit. Blålilla hænder i UV-lyset Om et øjeblik stikker Hanne sine hænder ind i en boks med en UVlampe, som ubarmhjertigt vil afsløre, hvorvidt hun har været grundig nok med hånddesinfektionen inden testen. Lyset bliver slukket i rummet, og hendes hænder bliver lysende blålilla de ser fine og rene ud. Hvis hun havde haft mørke pletter på huden, ville det have været tegn på, at hun skulle have været mere grundig med håndhygiejnen, forklarer Hannes anden kollega, hygiejnesygeplejerske Anette Jensen, som også overværer testen. Er der mørke pletter på huden, er dette et tegn på, at man ikke har været grundig nok med at få fordelt hånddesinfektionen overalt på huden. Det kan virke uskyldigt ved første øjekast, men mangelfuld hygiejne er som regel hovedårsagen til de infektioner, som patienter pådrager sig på hospitalet. Netop derfor har Hanne Hvingelby også tænkt sig at blive ved med at gentage de gode råd til god hygiejne lige som sine kolleger: - De fleste medarbejdere ved godt, hvad god håndhygiejne er. Alligevel kan uvanerne komme i vejen for en god praksis, så det kræver et konstant fokus siger hun. En forglemmelse, eller en uvane, kan være, at man som medarbejder bærer smykker på hænderne og omkring håndleddet såsom vielsesring, ur og/eller armbånd sammen med sin uniform. Vejledning til patienter og pårørende Patienter og pårørende bliver også vejledt i god håndhygiejne med det formål at forebygge infektioner under deres ophold på hospitalet, blandt andet via en informationsfolder, som hygiejnesygeplejerskerne har udviklet til brug på hospitalsafdelingerne. fakta nyt hygiejneteam 15. august 2012 blev Hanne Hvingelby ansat som hygiejnesygeplejerske i Hospitalsenheden Vest, og dermed er teamet med hygiejnesygeplejerske Ian Gottlieb og Anette Jensen nu blevet udvidet til tre. teamets opgaver Hygiejnesygeplejerskerne udarbejder blandt andet de infektionshygiejniske retningslinjer på hospitalet, og tager sig af, at uddanne medarbejderne i infektionsforebyggelse og hospitalshygiejne. 19

20 Under Vesten erling stopper...og fortsætter erling stopper... Og fortsætter Tømrer, snedker, webmaster og folkedanser: Man skal stå tidligt op for at holde trit med Erling Graversen både på arbejde og i fritiden. 1. november takker husets tømrer- og snedkermester dog af for at hellige sig familien på fuldtid. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Erling Graversen er en hurtigløber: Han taler, og bevæger sig hurtigt. Af natur er han engageret med store bogstaver. Nogen vil betegne Erling som ærekær, når han kaster sig ind i en opgave, og det kan han godt nikke ja til: - Jeg kan nok ikke lade være med at engagere mig en del i en opgave, men sådan er jeg bare. I min familie er vi nok alle sådan. Min mor på 91 år svømmer, dyrker gymnastik, og går stavgang. Der skal helst ske noget, siger han, og smiler bredt. Og der sker virkelig noget, når Erling er involveret i sagerne. Siden 2011 har han været tømrer- og snedkermester for hele Hospitalsenheden Vest. I løbet af sine næsten 40 år i Vest har han været med til langt over 500 byggemøder, og har prøvet at have en finger med i stort selv alt, der vedrører bygninger og logistik på arbejdet. Han har repareret sengeborde og skriveborde, han har været med til at vedligeholde hele bygninger, og, ja, han har sågar prøvet at skulle bore hul i døren ind til fryserummet ved siden af 6 timers stuen i Holstebro, fordi en båre var rullet tilbage og spærrede for døren. Så skulle døren jo op ved hjælp af en boremaskine: - Det skete i 1970 erne, før jeg blev fastansat håndværker på hospitalet. Og hullet er der skam endnu, med dækprop på, fortæller han ivrigt. De andre sammenhænge, hvor Erling Graversens engagement for alvor er skinnet igennem i årenes løb, er især som drivkraft i personaleforeningen Pehoc, som han var med til at stifte i 1986, og som formand for Folkedanserhuset i Holstebro, hvor han og hans kone har været medlem i mere end 40 år. Så lyser Erlings øjne for alvor, for det sociale er meget vigtigt, understreger han: - Pehoc er jo mit barn, som jeg nødig vil undvære. Indtil videre arbejder jeg med Pehoc-hjemmesiden, smiler han, men nu bliver jeg seniormedlem, og så er der noget, der hedder Senior Pehoc for mig. Her har jeg så lavet medlemskort til seniormedlemmerne helt fra denne forening startede kort tid efter, at Pehoc startede. Erling Graversens Blå Bog Kommer fra Højmark, mellem Ringkøbing og Skjern. Tilknyttet som ekstern tømrer på hospitalet i Holstebro i Fastansat som tømrersvend i 1979 og intern tømrermester i Medstifter af foreningen Pehoc i 1986 og bestyrelsesmedlem. Formand for Folkedansernes Hus i Holstebro i 33 år. Sætter en ære i at hilse på alle, han møder på hospitalet. Glæder sig til mere tid til sine 2 børn, 2 svigerbørn og 6 børnebørn. 20