At få ålegræsset tilbage til fjorden er det vigtigste mål

Transkript

1 Odense Fjord vandrammedirektivet fuglene - At få ålegræsset tilbage til fjorden er det vigtigste mål Et indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening i den regional tekniske arbejdsgruppe

2 Odense Fjord vandrammedirektivet fuglene - række andre planteædende fugle gået kraftigt tilbage i fjorden som helhed. Indledning En økologisk katastrofe i Odense Fjord at ålegræsset er forsvundet Det er ikke for store ord at sige, at der er sket en økologisk katastrofe i Odense Fjord. En katastofe der har betydet at fjorden nu er vegetationsløs over store områder, hvor der før var levende haver i form af kæmpemæssige forekomster af ålegræs og havgræs. Disse ålegræssamfund var grundlaget for titusindvis af rastende vandfugle. Og var børnehaver for masser af fisk, krebsdyr, snegle og muslinger. Så sent som i 1991 var der et flere hundrede hektar stort ålegræs-bed i Egensedybet samtidig med at der var ålegræs i fladvandet ved Roholm samt andre lokaliteter i fjorden. Ålegræsset forsvandt på disse lokaliteter i 1992, og til trods for at der nu er gået 12 år, har ålegræsset ikke re-koloniseret områderne, tværtimod er ålegræs-forekomsterne blevet stadig mindre. Den største udfordring når det gælder Vandrammedirektivet og Odense Fjord er derfor genskabelse af de udstrakte ålegræs- og havgræsenge, som der tidligere var i stort set hele fjorden. Disse store ålegræsenge var eet stort spisekammer for titusindvis af planteædende vandfugle. I dag er ålegræsset stort set forsvundet fra fjorden. Det har ført til at mindst én fugleart helt er holdt op med at bruge fjorden som rasteplads. Det er knortegåsen, som i Odense Fjord tidligere havde én af nordeuropas vigtigste rastepladser. Desuden er en lang

3 Fakta om Odense Fjord Odense Fjord er cirka 65 km2 stor. Fjorden er meget lavvandet med store områder der tørlægges ved lavvande og atter andre der er mellem ½ og 1/1 meter dyb. Kun mindre dele af fjorden er over 2 meter dyb. Der ligger i fjorden 27 øer. Den største er Vigelsø. Fjorden var tidligere meget større. I dag er cirka 2.3 hektar inddæmmet, især de mest lavvandede dele af fjorden. Det betyder, at der tilledes store mængder næringsstoffer til Odense Fjord. Kilderne til tilledningen er især landbrug, spredt bebyggelse uden rensning af spildevand og udledning fra renseanlæg. Tilledningen af kvælstof og fosfor varierer med det enkelte års nedbør, således at våde år giver stor udvaskning og tørre år lille udvaskning. Udvaskningen varierer således betydeligt og har de seneste år ligget i størrelsesordenen 2. tons kvælstof og 5 tons fosfor. Fjordens beskyttelse mv. Odense fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatsområde. I recipientkvalitetsplanen er fjorden udlagt som et område der: skal være egnet som fiskevand til lyst-og/eller erhvervsfiskeri samt, hvor de naturlige betingelser er til stede, være egnet som gyde- og/eller opvækstområde for fisk Den nordvestlige del af fjorden er udlagt med skærpet målsætning, idet området er referenceområde for naturvidenskabelige studier. Denne recipientkvalitetsmålsætning er vedtaget lang tid før der overhovedet var tænkt på Vandrammedirektivet. Det er værd at betænke, at allerede for mange år siden havde fjorden en målsætning som i dag langt fra er nået og den nordvestlige del af fjorden havde/har endog en skærpet målsætning, der betyder, at området skal være stort set uberørt af menneskelig aktivitet. Kravene i vandrammedirektivet er altså langt fra nye! Afstrømningsopland og tilledning af næringsstoffer til fjorden Afstrømningsoplandet til Odense Fjord er meget stort i forhold til fjordens størrelse, i alt næsten 1/3 af hele Fyn. Odense Fjord lever i dag ikke op til målsætningen Målsætningen i recipientkvalitetsplanlægningen lever Odense Fjord i dag ikke op til. Langt fra! Det skyldes tilledningen af de store mængder næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer. Desuden virker Fynsværkets udledning af varmt vand forstærkende på de udledte næringsstoffer. De mange næringsstoffer, kvælstof og fosfor, betinger en unaturlig sammensætning af vegetationen i fjorden, som i dag er domineret af forureningstolerante, hurtigtvoksende grønalger, såsom søsalat, cladophora, kællingehår og krølhårstang. Disse grønalger favoriseres af de tilledte næringsstoffer. Til gengæld er ålegræsset forsvundet over store strækninger af fjorden. Ældre kilder beskriver ålegræsset som dækkende hele fjordbunden i høje dækningsgrader. Ålegræsset er miljøindentifikator for fjorde i sund balance. Ålegræsset er vigtig af mange årsager: * binder store mængder næringsstoffer

4 * dødt ålegræs er en vigtig del af det økologiske kredsløb * ålegræsset holder på havbunden og hindrer erosion af kysterne ved fjorden * ålegræsset er en vigtig fødekilde for planteædende fugle, bl. a. knortegæs og pibeænder * ålegræsset er et vigtigt levested for mange snegle, muslinger, krebsdyr etc * ålegræsset er skjulested for fiskeyngel I dag er der som gennemsnit kun ålegræs på 7 % af fjordbunden (22). Havgræs Også havgræs er truet af de forureningsbetingede grønalger, idet algerne trykker havgræsset ned og stjæler lyset fra havgræsserne. Miljøfremmede stoffer De miljøfremmede stoffer er ligeledes en trussel mod miljøet. Det drejer sig bla. om tributyltin fra overfladebehandling af skibe, tungmetaller samt hormonlignende stoffer oma. Tributyltin er en stor trussel mod det naturlige dyreliv i fjorden. Stoffet betinger bl. a. at snegle i fjorden skifter køn. Odense Fjord og vandrammedirektivet Implementering af vandrammedirektivet i Danmark i 2, betyder, at der skal laves en handlingsplan for, hvordan Odense Fjord kan leve op til det mål, som vandrammedirektivet udstikker for fjorden. Ifølge vandrammedirektivet skal fjorden have en god økologisk tilstand. Og der lægges op til at nogle lokaliteter skal have skærpet målsætning. Det ville i den forbindelse være naturligt, hvis Egensedybet, som er referenceområde for naturvidenskabelige studier, skal have en sådan skærpet målsætning høj økologisk tilstand. Odense Fjord og fuglene Odense Fjord er EF-fuglebeskyttelseslokalitet. Det er betinget af forekomsten af udpegningsarterne havterne, splitterne, rørhøg og klyde (ynglefugle) samt forekomsten af store mængder knopsvaner, sangsvaner, toppet skallesluger og blishøne. Siden naturgenopretning bl. a. på Vigelsø samt indførsel af jagtbegrænsninger i Egensedybet og omkring Vigelsø, har en række fuglearter reageret positivt ved stigning i de rastende vandfuglebestande, ligesom nogle fuglearter som ikke tidligere sås ved fjorden, nu er regelmæssige rastefugle. Det mere end modsvares imidlertidig af, at de planteædende fugle i Odense Fjord generelt er inde i en meget alvorlig krise på grund af deres fødeplante, ålegræssets, forsvinden. Tidligere var Odense Fjord én af landets vigtigste rastelokaliteter for mørkbuget knortegås. Vi har troværdige beretninger fra 18-tallet, der giver anledning til at estimere antallet af rastende knortegæs til ikke under 1. fugle, snarere langt flere. Knortegæssene lever af ålegræs. I dag er knortegæssene forsvundet fra fjorden på grund af fødemangel. I 22 sås der på artens tidligere vigtigste rasteplads ikke een eneste rastende knortegås. I Egensedybet er de øvrige planteædende vandfugle ligeledes i en dyb krise. Knopsvaner og blishøns er forsvundet, og de tidligere så talrige pibeand er gået kraftigt tilbage.

5 På de to lokaliteter fladvandet ved Roholm og Lumby Middelgrund, er fuglelivet også forarmet meget på grund af ålegræssets- og havgræssets reduktion. Også her er knopsvaner og blishøns gået kraftigt tilbage. I Seden Strand, hvor havgræsset en overgang var vej til at genindvandre i 199érne på grund af forbedret rensning af spildevandet på især Odenses 3 centralrenseanlæg, sås i 199érne fremgange for nogle vandfugle. Det gjaldt især blishøne og pibeand. Arterne rastede i stærkt forøget antal, for pibeands vedkommende sandsynligvis en effekt af indførsel af et jagtfri område, for blishøne sandsynligvis en effekt af mere havgræs. Seden Strand kunne dog ikke overtage Egensedybets (hvor ålegræsset var forsvundet) rolle som en meget vigtig rasteplads for planteædende vandfugle. Det skyldes, at der trods alt ikke var så meget havgræs, at fuglene kunne leve af havgræsset hele vinteren, og at havgræsset igen blev reduceret i udbredelse fra 2/21. Fuglene forlod derfor Seden Strand tidligt på grund af fødemangel. Derfor er den overordnede konklusion af den alvorlige forureningssituation, uden talstærke bestande af ålegræs og havgræs, at blandt de plantefouragerende vandfugle, er alle arter stort set forsvundet fra det tidligere internationalt vigtige Egensedybet, én art er helt forsvundet som rastefugl fra Odense Fjord, og at de planteædnede vandfuglene i dag, som helhed er gået tilbage i Odense Fjord. Videre, at de planteædende vandfugle forlader Odense Fjord tidligere på grund af den manglende vegetation.

6 Undervandsvegetationen i Odense Fjord - fuglene er fuldstændig afhængige af ålegræsset Ålegræs 2) ålegræsset er stedsegrønt og der kan fourageres herpå hele året 3) der er drivende, afkastede blade, der kan fourageres på Ålegræssets udbredelse Før 19 Der har med al sandsynligvis været en udbredt vegetation af blomsterplanter i Odense Fjord i form af ålegræs og havgræs lige siden fjorden blev skabt efter istiden. Illustration 1. Ålegræsset er en nøglefaktor, hvis vi skal have de mange tusinde planteædende vandfugle tilbage til Odense Fjord. Her tyndt ålegræs fotograferet ved Mågeøerne ved Bogense. Ålegræs er af meget stor betydning for de rastende vandfugle, idet hele spektret af planteædende vandfugle fra knopsvaner, over knortegås, pibeand og blishøne fouragerer på planten. På de laveste vanddybder (under 1 meter), kan knortegæs og pibeand fouragere på ålegræsset, især ved lavvande. Desuden fouragerer arterne på drivende ålegræsblade. Blishønen kan fouragere på ålegræs på dybere vand, idet den kan dykke. Og knopsvanen kan fouragere på ålegræs, hvor der er op til cirka 1 meters afstand mellem ålegræsbladene og vandfladen. Ålegræs er af alle undervandsplanter ålegræs, havgræs, søsalat, cladophora den vigtigste fugleføde. Det skyldes: 1) der er store biomasse i de tætte ålegræsbede Den første oplysning om undervandsvegetationen i Odense Fjord skyldes C. J. E. Grill, som i en beskrivelse af dyre- og fuglelivet ved Hofmansgave i perioden skriver således om undervandsvegetationen: Hofmansgave med Omegn har fra Arilds tid været bekjendt for sit rige Fugleliv. Odense Fjord frembyder især en saae gunstig lejlighed, for saavel Svømmefugle som Vadefugle, i det Havbunden her er dækket med et tæt Tæppe af Søeplanter, der atter er opfyldt af en stor mængde Bløddyr, Skaldyr og smaae Fiske som på Grund af den lave vandstand let kunne naaes af Svømmefuglene. Ålegræsset var i Odense Fjord forudsætningen for meget store forekomster af rastende knortegæs, som sandsynligvis har været i størrelsesordenen på ikke under 1. fugle. Fjorden har dengang (omkring ) været én af Nordeuropas vigtigste rastepladser for knortegæs, uden for Vadehavs-regionen. Efter 19 C. G. J. Petersen kortlagde i 191 ålegræssets udbredelse i Danmark. Det fremgår, at ålegræsset var vidt udbredt i Odense Fjord. Ålegræsset havde stor betydning for de lokale mennesker ved Odense Fjord. Den nu afdøde ejer af Tornø har berettet til Kurt Due Johansen, at der i 192érne blev samlet 16

7 hestevognslæs ålegræs omkring Tornø. Ålegræsset blev anvendt til dækning af roekuler, til fremstilling af tangmadrasser, gødning, bygning af tangdiger oma. I H. Blegvads beretning til Ministeriet for Søfart og Fiskeri i 1935 er der et kort over ålegræssets udbredelse i Kortet viser stadig ålegræs i hele Odense Fjord i Der findes ingen beskrivelser over udbredelsen af ålegræs i perioden orden i 1933/34 på grund af syge i ålegræsset. Der findes dog i en lille artikel om fuglelivet på Vigelsø i 1942 i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT 1936/side 215), en beretning der indikerer meget ålegræs i fjorden i 1942: Vandet uden for er meget lavt og delvis brakt, Aalegræs, ulva og lignende vækster giver ly for fiskeyngel. og: Vi gik i land på sydkysten, men måtte vade de sidste par hundrede meter over blød sandbund med tæt Tangvegetation Egensedybet I perioden til og med 1991 var der i Egensedybet en meget stor forekomst af ålegræs, både i den centrale del af Egensedybet og syd for sejlrenden, ud for Bågø og Lammesø. Ålegræsset var langs selve den inderste del af sejlrenden Egensedybet kraftig epifyteret med slimede mikro-alger. Men, lige uden for sejlrenden, mod Enebærodde, stod ålegræsset i 1 % tætheder, helt frisk grønt og uepifyteret. Strandjægere, der har jaget i Odense Fjord, og bl. a. nedlagt knortegæs, har samstemmende berettet om ålegræs igen fra 194érne, efter at det forsvandt fra fjorden i 1933/34 på grund af syge i ålegræsset Strandjægerne ved fjorden har berettet om så meget ålegræs i 196èrne bl. a. i fladvandet ved Roholm, Lumby Middelgrund og i Egensedybet, at det var besværligt at stage en kravlepram eller for den sags skyld at kravle til fuglene på grund af det meget ålegræs. Der var stadig ålegræs i mængde i fladvandet omkring Roholm, Lumby Middelgrund og i Egensedybet i 195érne og først i 196erne. I midten af 196érne blev ålegræsset reduceret i fladvandet ved Roholm, mens der stadig var ålegræs i Egensedybet. Kort 1-2: Øverst: Ålegræssets udbredelse nord for 2- meterkurven Nederst: Ålegræssets udbredelse nord for 2- meterkurven Kilde: Jørgen Sørensen i Egense Dyb Vildtreservat, forsøgsrevervat, afrapportering Bemærk den meget kraftige reduktion i ålegræssets udbredelse på lavt vand i I dag (24) er der endnu mindre ålegræs i Egensedybet. I 1992 forsvandt ålegræsset i Egensedybet på de laveste vanddybder, men overlevede på vanddybder fra 1 meter og derunder.

8 Ålegræsset på de lidt dybere fjordafsnit i Egensedybet blev igen reduceret i perioden I dag (24), er der kun små forekomster af ålegræs, på lidt dybere vand, hvor fuglene ikke kan fouragere, på grund af vanddybden. Fladvandet ved Roholm I 1991 blev det konstateret, at der var godt med ålegræs i fladvandet mellem Lammesø / Gersø og Roholm. Det understøttes af store forekomster af vandfugle dette år. I dag (24) er der ikke ålegræs i området. Lumby Middelgrund På Lumby Middelgrund var der, i hvert fald tidligere, (indtil ca. 1995) forekomst af ålegræs på lidt dybere vand (mere end 1 meter). Dette ålegræs er i dag reduceret / forsvundet. Seden Strand I dag er der omkring Hasseløre og i den centrale del af Seden Strand en forekomst af ålegræs. Forekomsten er dog så lille, at den ikke har større betydning for fouragerende vandfugle. Havgræs Der har formentlig været havgræs lige så længe i Odense Fjord, som der har været ålegræs. Der vides ikke så meget om havgræsset som om ålegræs Egensedybet I Egensedybet var havgræsset vidt udbredt indtil 1991, hvorefter det mere eller mindre forsvandt sammen med ålegræsset i Havgræsset voksede tidligere i store tætheder i Egensedybet på helt lavt vand. Fladvandet ved Roholm Indtil 1991 var havgræsset vidt udbredt i store tætheder ved Roholm. Der har muligvis været svingninger i havgræssets udbredelse og tætheder de enkelte år (personlige iagttagelser). Lumby Middelgrund På Lumby Middelgrund har havgræs været vidt udbredt, i pæne tætheder, senest i Siden er havgræsset øjensynligt reduceret i udbredelse / tæthed. Seden Strand I perioden, hvor der var store tætheder af søsalat i Seden Strand, var havgræsset ikke særlig almindeligt i området. Efter bedre rensning af spildevandet på Odenses 3 centralrenseanlæg siden sidst i 198erne, rekoloniserede havgræsset Seden Strand. De seneste 3 år er havgræssets udbredelse dog igen aftaget. I sommeren 23 var dersåledes godt med havgræs syd for Vigelsø og mellem Vigelsø og Tornø, men havgræsset var fuldstændig tilsnasket af epifytter og svandt hurtigt hen. Dette er også iagttaget tidligere år. Det skyldes, at der er flere næringstoffer i vandet end havgræsset kan forbruge. Havgræsset som fugleføde Havgræs er en vigtig føde for fugle. Alle arter af planteædende vandfugle æder havgræs. I forhold til ålegræs er havgræs dog ikke så værdifuldt. Det skyldes især: 1) biomassen er ikke så stor som hos ålegræs

9 2) havgræs rykkes let op med rode i blæsevejr og er da ikke mere tilgængelig for fuglene 3) havgræs er ikke stedsegrøn som ålegræs, men henfalder (den overjordiske biomasse forsvinder) i løbet af efteråret vinteren Søsalat og cladophora Søsalat Seden Strand Inden for de seneste 3 år har der også i Seden Strand været forekomster af cladophora, kællingehår og krølhårstang. Søsalat og cladophora som fugleføde Søsalat er en vigtig føde for fuglene. Især fældende knopsvaner profiterer af søsalat. Problemet for vandfuglene er, at søsalat kulminerer før vandfuglene for alvor ankommer for at raste i Odense Fjord om efteråret. I løbet af efteråret enten henfalder en stor del af søsalaten eller blæser sammen på små arealer. Det betyder, at der ingen føde er i sen-efteråret og om vinteren til de planteædende vandfugle, som så må forlade området. Foto fra 198érne ved Geels Å`s udløb i Nissekrogen, Seden Strand. Nissekrogen er helt sat til med søsalat en ren grønkålssuppe. Især i Seden Strand, men også i bugten nord for Gersø, har søsalat været vidt udbredt i store tætheder. Især i Seden Strand kunne der i 198erne ses en ren grønkålssuppe af søsalat. I dag er forekomsten af søsalat reduceret i Seden Strand. Dog er forekomsten de seneste 3 år igen steget. Noget af det samme gør sig gældende for cladophora. Den henfalder om efteråret og der er ingen føde om vinteren. Desuden er cladophora langt mindre attraktiv at æde, idet cladophora ofte forekommer sammenfiltret i hårde bunker, der er svære at fouragere på. Brunalger Der er stedvis gode forekomster af brunalger, fx blæretang og savtang. Brunalger er imidlertidige ikke eftertragtede af de planteædende vandfugle. Cladophora (kællingehår og krølhårstang) I Egensedybet var der i 198erne meget store forekomster af drivende algemåtter af arten cladophora. Cladophora dækkede store dele af de lavvandede dele af Egensedybet og overlejrede ålegræsset. Mængden af cladophora er siden reduceret, men så sent som sidst i 199érne sås meget cladophora i Egensedybet. Konklusion Det er alfa og omega for vandfuglene at ålegræsset (og havgræsset) re-koloniserer Odense Fjord. Først når der igen bliver store, sunde bestande af ålegræs over størstedelen af Odense Fjord, vil vandfuglene atter vende tilbage som rastefugle i stor mængde. Der er da potentiale

10 til, at Odense Fjord kan blive af international betydning for en lang række vandfugle. Det er ligeledes af største vigtighed, at der i fjorden bliver store forekomster og tætheder af havgræs, som især pibeænder, krikand og spidsand kan fouragere på.

11 Gennemgang af 4 vigtige planteædende fugles forekomst ved Odense Fjord - for at belyse undervandsvegetationens betydning for deres forekomst. Vandfuglene er et vigtigt barometer for, hvordan Odense Fjord har det. Fjorden er med sine lavvandede områder fra naturens hånd et fremragende spisekammer for en lang række planteædende vandfugle. Odense Fjord har formentlig lige siden den blev skabt efter istiden været én af landets vigste rastepladser for en lang række vandfugle, herunder svaner, knortegæs, pibeand og blishøns. Det konkluderes, at når ålegræsset og havgræsset vender tilbage til Odense Fjord, er der potentiale til at fuglene vender tilbage til Egensedybet, og at fjorden som helhed, vil kunne blive af international betydning for en række vandfugle. I Seden Strand vil vandfuglene kunne udnytte området i længere perioder, når havgræsset vender tilbage i store dæknings-grader. Forekomst af planteædende vandfugle er oftest et sundhedstegn. Skrantende vandfuglebestande er derfor et signal om at noget er galt. I gennemgangen af de planteædende vandfugle knopsvane, mørkbuget knortegås, pibeand og blishøne. påvises det, at elimineringen af ålegræsset i Egensedybet har ført til sammenbrud i de før så talstærke bestande af alle ovennævnte 4 arter. Én af landets bedste rastepladser for mørkbuget knortegås er helt forladt på grund af ålegræssets forsvinden. I Seden Strand påvises det, at 3 ud af de 4 planteædende vandfuglearter en overgang delvis overtog Egensedybets rolle som rasteplads. Delvist kun, fordi fuglene rastede i kortere tid i Seden Strand end i Egensedybet, på grund af, at søsalat er en begrænset føderesurce, som forsvinder i løbet af efteråret. Desuden rastende fuglene i mindre mængde i Seden Strand end i Egensedybet. Det kan således konkluderes, at de planteædende vandfugle sammenlagt i hele fjordområdet er gået kraftigt tilbage siden elimineringen af ålegræsset i Egensedybet 1991 / 92, og at én tidligere talstærk art helt er forsvundet.

12 FOREKOMST AF 4 VANDFUGLE I ODENSE FJORD I RELATION TIL UNDERVANDSPLANTERNES FOREKOMST Årsforekomst Histogrammet over samtlige iagttagelser i fjorden viser med al tydelighed, at antallet af knopsvaner er højt i januar, for at falde i løbet af februar og marts. Arten er mest fåtallig i april og maj. Fra juni opbygges der en bestand af fældende svaner, som topper i august. Der sker et svagt fald i antallet af knopsvaner fra september (borttræk), hvorefter antallet i et normalår holder sig relativ stabilt resten af året. Knopsvanen er nu nærmest helt forsvundet som rasteog fældefugl i Egensedybet på grund af ålegræssets forsvinden Knopsvane (Cygnus olor) en tusindtallig fælde- og rasteplads i Egensedybet er forladt af knopsvanerne på grund af forurening, der fik ålegræsset til at forsvinde Jan Mar Maj Jul Sep Figur 1: Knopsvane, samtlige iagttagelse i hele fjorden, fordelt på måneder. N = Nov Knopsvanen er en talrig raste- og fældefugl i Odense Fjord. Arten er en del af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelseslokalitet og EUhabitatområdet Odense Fjord Forekom(mer) på 2 velafgrænsede lokaliteter Knopsvanen forekommer i dag (24) stort set kun på én lokalitet i fjorden, nemlig Seden Strand. Indtil 1999 var knopsvanen også en talrig raste-og fældefugl i Egensedybet, men her er den forsvundet på grund af sammenbruddet i ålegræsbestanden. Da Egensedybet endnu var en vigtig fælde- og rasteplads, fungerede yderligere 2 lokaliteter i fjorden som vigtige rastepladser efter ophør af fældetiden. Det var fladvandet ved Roholm og Lumby Middelgrund. Disse 2 lokaliteter er nu (24) ikke mere vigtige rastepladser, idet havgræs og ålegræs er forsvundet / reduceret her. Da der var havgræs / ålegræs, kunne der maksimalt ses følgende antal svaner: Lumby Middelgrund: 953 fugle ( ). (siden 2 maksimalt 6 fugle) Fladvandet ved Roholm: fugle ( ). (siden 2 maksimalt 14 fugle). Fældende knopsvaner Seden Strand er i dag den eneste fældeplads i fjorden.

13 Der fældede knopsvaner i Egensedybet indtil 1999, hvorefter fældesvanerne stort set forsvandt. Seden Strand Figur 2: Fældesvaner i Seden Strand Ingen oplysninger haves for perioden Antallet af fældende svaner i Seden Strand varierede i perioden 1984 til 23 meget fra godt 1. fugle i 1996 til knap 5. fugle i Antallet af fældende knopsvaner gik tilbage efter at søsalaten blev reduceret i Seden Strand på grund af forbedret spildevandsrensning på Odenses 3 centralrenseanlæg. Antallet af fældende knopsvaner er med stor sandsynlighed korrelleret til mængden af søsalat der er til rådighed for svanerne, sådan at et godt søsalatår er et godt fældeår for knopsvanerne og omvendt. Tætheden af havgræsser er sandsynligvis af mindre betydning for de fældende knopsvaner, men dette forhold ændrer sig efter fældetiden, jf. senere. Egensedybet Figur 3: Antallet af fældende knopsvaner i Egensedybet i perioden Der manglerr oplysninger om fældende knopsvaner i årene og Der bemærkes et brat fald i antallet af fældesvaner fra 2! Det skyldes ålegræssets forsvinden / reduktion fra Egensedybet. Som det fremgår af underskriften til histogrammet, så var knopsvanen en talrig fældefugl i Egensedybet indtil Det er tankevækkende, at knopsvanen klarede at holde skansen som talrig fældefugl i årene efter 1992, selv om ålegræsset dette år blev reduceret til den halve udbredelse i Egensedybet. Årsagen til at knopsvanerne stadig fældede i Egensedybet efter 1992 skyldes med stor sandsynlighed, at der stadig var ålegræs på vanddybder på 1 meter og nedefter. Efter 1999 faldt antallet af fældende knopsvaner brat, da ålegræsset stort set forsvandt på vanddybder omkring 1 meter og nedefter. Efter fældetiden Figur 4: Knopsvane, Seden Strand, maksimumforekomst i december måned 1994 til 21 sammenlign med figur 2.

14 I det man kunne kalde et normalår, d.v.s. et år med rigelig føde til knopsvanerne, bliver der stort set det samme antal svaner tilbage året ud i Seden Strand, som der har fældet i området. Et sådan normalår er der stor dækning af havgræsser, der kan føde knopsvanerne resten af året. De år, hvor der er ringe fødemængde, eller hvor føden varierer for meget fra dag til dag (søsalat) på grund af blæst, forlader en stor del af knopsvanerne Seden Strand, og dermed helt Odense Fjord, da de ikke mere kan kompensere ved at søge hen til Egensedybet. Dette er søgt belyst ved forekomsten af knopsvaner i Seden Strand i december måned. Et sådant år med meget søsalat, svinder søsalaten hen i løbet af efteråret. Og nogle dage blæser søsalaten sammen i bunker, der kun kan føde mindre mængder svaner. Det må altså konkluderes, at søsalat er godt for fældende svaner, men dårligt for svanerne når fældeperioden er overstået Figur 6: Egensedybet, Knopsvane i december måned i årene Ingen oplysninger for , 1985 og Figur 8: Egensedybet, Knopsvane i årene Bemærk at der ikke er pålidelige data fra Knopsvanen var indtil 1999 en talrig fældefugl i Egensedybet med op til fældende svaner. Fra 2 faldt antallet markant. I 198erne, hvor knopsvanen ikke var nogen særlig talrig fældefugl i Egensedybet, kunne der ses opbygning af en talrig rastebestand, efter fældningen i Seden Strand. Det er belyst ved histogrammet over forekomsten af knopsvaner i Egensedybet i september måned. Fødemangel efter fældetiden i Seden Strand har med stor sandsynlighed tvunget svanerne til Egensedybet. På den måde har Egensedybet og Seden Strand suppleret hinanden. I dag kan de to områder ikke længere supplere hinanden, idet der ikke er ålegræs i Egensedybet, og svanerne trækker derfor helt bort fra fjorden i stort omfang i år med meget søsalat og kun lidt havgræs i Seden Strand Figur 9: Egensedybet, Knopsvane i september måned Der er ikke data fra 1986 og Figur 7: Fældende knopsvaner i Egensedybet. Ingen oplysninger for samt 1979.

15 Svanerne går på land og fouragerer På grund af fødemangel i fjorden fra september til maj måneder, går knopsvanerne på land og fouragerer på vintersæd og vinterraps. Fænomenet med landfouragerende knopsvaner har været udbredt længe i oplandet til Seden Strand, fordi søsalat som nævnt henfalder i løbet af efteråret / vinteren, med fødemangel til følge. Landfouragering ses især i løbet af vinteren / foråret, hvor der stort set ikke er fugls føde på fjordbunden i Seden Strand. Landfouragering om efteråret / først på vinteren er ikke almindeligt. Potentiale for rastende/fældende knopsvaner Når ålegræsset vender tilbage til Egensedybet og til fladvandet ved Roholm samt Lumby Middelgrund, er der store potentialer for forekomst af fældende og rastende vandfugle. I Egensedybet er der potentiale til mindst 2.8 fældende svaner og mindst lige så mange uden for fældetiden. Dette kan konkluderes ud fra tidligere maksimumforekomster her på ( fugle). I det store fladvand ved Roholm er der potentiale til i størrelsesordenen 1.5 knopsvaner uden for fældetiden (tidligere maksimalt ). Området er sandsynligvis for vindeksponeret? til at svanerne vil anvende det som fældeplads. Ved Lumby Middelgrund er der potentiele til rastende knopsvaner i størrelsesordenen 1. fugle (952 fugle ). Og endelig er der i Seden Strand potentiale til op mod 3. knopsvaner. Der er potentiale til at svanerne bliver i området hele vinteren, når havgræs og ålegræs atter forekommer i store dækningsgrader.

16 Mørkbuget knortegås fouragerende på ålegræs på fladvandet Mørkbuget knortegås (Branta bernicla) Odense Fjord var tidligere én af Nordeuropas vigtigste rastepladser for mørkbuget knortegås Knortegåsen er fuldstændig forsvundet fra fjordområdet siden 21 på grund af næringssaltforurening! Jan Mar Maj Jul Sep Nov Figur 1: Mørkbuget knortegås, samtlige iagttagelser i hele fjorden fordelt på måneder. N = Figur 11: Forekomst af knortegås cirka 186 til 2. Forekomsterne omkring 186 er skønnet ud fra beskrivelser i litteraturen. Forekomst er angivelser fra strandjægere, som har jaget i fjorden i denne periode. Figur 12. Knortegås, maksimumforekomst, Egensedybet Status for knortegåsen Mørkbuget knortegås var indtil 1998 stadig en ret almindelig rastefugl i Odense Fjord, nærmere betegnet i Egensedybet. Der forekom i Egensedybet indtil 1991 op til 1.38 mørkbuget knortegås. Odense Fjord var da amtets vigtigste efterårsrasteplads, og én af de vigtigste uden for vadehavsområdet. Da ålegræsset blev reduceret i udbredelse til det halve fra 1991 / 1992, faldt antallet straks til under det halve i Egensedybet. Da ålegræsset yderligere blev reduceret i udbredelse fra 1998 / 1999 til næsten ingenting, fortsatte knortegåsens nedgang til langt under 1 fugle. I 22 og 23 blev der slet ikke iagttaget nogen knortegæs i Egensedybet. En tusindårig epoke var slut! Andre lokaliteter i Odense Fjord som rasteplads Hovedlokaliteten i Odense Fjord har siden 196ene været Egensedybet. Men, der har i perioder rastet mange knortegæs andre steder i fjorden, bl. a. i fladvandet ved Roholm og i Seden Strand.

17 Knortegåsens forekomst i historisk perspektiv Vore kilder går af indlysende grunde ikke så langt tilbage. Men, der er kilder der beskriver forekomst af knortegås i Odense Fjord i 18tallet. Det er bl. a. Hofman-Bang og C. J. E. Grill. Selv om man skal være varsom med at tolke beskrivelser fra tidligere tider, er der næppe nogen tvivl om, at der har været ualmindelig mange rastende knortegæs i Odense Fjord i 18-tallet. Fjorden har på daværende tidspunkt ganske givet været én af Danmarks vigtigste rastepladser for mørkbuget knortegås. Beskrivelser som: Samtidig høres fra fjorden et tusindstemmet chor eller samtale mellem knortegæssene. En lyd der i mange år hørte til Hofmansgaves eiendommelighed om foråret. (Hofman-Bang, udateret). "Undertiden findes der så mange knortegæs, at fjorden ofte er helt bedækket af dem" (Grill 1895) Af gåsearter ere 5 iagttagede af hvilke sædegaasen og knortegaasen er de talrigeste. Den sidste dannede flokke bestående af mange tusinde, som vexlede opholdssted mellem fjorden og Kattegat. (Grill, udateret). hvor man før så svømmende flokke af knortegæs på ¼ miils udstrækning hvis høie glammen i øvrigt kunne høres ½ miil bort og som, når de fløi op af vandet frembragte en lyd, som om man hørte en torden, så seer man nu kun nogle faae 1 stk. (Hofman- Bang, udateret). Odense Fjord har før forureningen med næringssalte og før inddæmningen af store lavvandede arealer, været en ideel rasteplads for mørkbuget knortegås. Der har sandsynligvis været op mod 6. hektar med bunddybder, hvor gæssene har kunnet fouragere. Hvis det forudsættes, at stort set alle 6. hektar har været bevokset med ålegræs og havgræs, har her været et næsten uendeligt spisekammer for knortegæssene. Angivelsen af forekomst af knortegæs i flokke der fyldte ¼ mil (knap 2 km) antyder lidt om mængden. Antallet af rastende fugle er anslået forsigtigt til 1. fugle i midten af 18-tallet, men kan sagtens have været væsentligt større. Efter indførsel af kravlepramjagten svandt antallet af fugle øjensynligt ind (Hofman- Bang). Imidlertidig angav flere kilder i 198erne over for Kurt Due Johansen, at der i begyndelsen af 19-tallet, indtil 193érne, hvor der blev tang-pest, rastede lige så mange knortegæs i Egensedybet som der i vore dage var blishøns (5.-1. blishøns). Og i farvandet ved Roholm var der lige så mange. Det er ud fra disse angivelser forsigtigt anslået, at der har rastet op til 6. knortegæs på de 2 lokaliteter tilsammen indtil tangpeste. Efter tangpesten Efter tangpesten 1933/34 forsvandt den mørkbugede knortegås som rastefugl i Odense Fjord (lokale strandjægere). Gæssene begyndte igen at raste i Odense Fjord efter ålegræssets tilbagevenden i 194érne. I 194-5érne rastede der op mod 1. mørkbuget knortegås i Odense Fjord (lokale strandjægere). I 196èrne sås der stadig mørkbuget knortegås i fjorden, men der kan ikke siges noget om antallet. Arten blev fredet i På daværende tidspunkt kunne der ses op til 2 fugle i Egensedybet, som var artens hovedopholdssted. Fra 1972 steg antallet af knortegæs langsomt, se figur 13:

18 Figur 13. Knortegås, maksimumforekomst, Egensedybet Hvornår på året rastede knortegæssene i Odense Fjord? 21 Indtil 196erne rastede mørkbuget knortegås både efterår, vinter (hvis der var isfrit) og forår i Odense Fjord. Med den begyndende næringssaltforurening i fjorden i 196erne (195érne), hvor de (første) reduktioner af ålegræsset sås, holdt den mørkbugede knortegæs op med at forårsraste i fjorden, mens den stadig rastede efterår og vinter. Potentiale i Odense Fjord for rastende mørkbuget knortegås Under forudsætning af, at ålegræsset vender tilbage til Odense Fjord i store dækningsgrader, er der et overordentlig stort potentiale for rastende knortegæs. talsstranden og ud for Lammesø, er der potentiale for måske lige så mange fugle som først i 19-tallet. Det vil gøre alene dette område til internationalt værdifuldt for arten (kriterie 2.2 fugle). Fladvandet ved Roholm I begyndelsen af 19`tallet rastede der op til 3. fugle her. Dette antal dækker sandsynligvis forekomsten i både fladvandet ved Roholm og Lumby Middelgrund. I 197erne er der enkelte dage iagttaget op til 1.5 knortegæs i fladvandet ved Roholm (Torben Pedersen, lokal strandjægere). Det skønnes, at der er potentiale til knortegæs ved Roholm / Lumby Middelgrund, når ålegræsset re-koloniserer området. Andre lokaliteter Når ålegræsset re-koloniserer de arealer i fjorden, hvor det tidligere har vokset, er der gode muligheder for at der vil raste mørkbuget knortegæs på følgende lokaliteter: Dørholmbugten, Seden Strand og Bregnør Bugt. Egensedybet Der er potentiale for flere rastende knortegæs end der rastede før ålegræsset forsvandt 1992 / Årsagen er det jagtfri område i Egensedybet. Før indførsel af reservatet var gæssene ofte meget nervøse og fløj op når der var jagt. Det er iagttaget, at knortegæssene helt forlod Egensedybet når der blev drevet strandjagt det skal her bemærkes, at gæssene på det tidspunkt ikke var jagtbare, men at jagten blev drevet efter ænder! Hvis der bliver god tæthed af ålegræs i Egensedybet, herunder ud for Bågø, ud for 4-

19 Pibeand (Anas penelope) storstilet bekæmpelse af næringssalt-forurening skal skaffe ålegræsset og dermed titusindvis af pibeænder tilbage. STATUS Meget almindelig forårstrækgæst (3.5 fugle), ret almindelig sommertrækgæst (4 fugle). Meget almindelig efterårstrækgæst september-november (6.4 fugle), meget almindelig vintertrækgæst i milde vintre (3. fugle), almindelig vintertrækgæst i strengere vintre (3 fugle). Odense Fjord er amtets vigtigste pibeandelokalitet, og een af de 1 bedste i landet. Der er et meget stort potentiale for flere rastefugle, når ålegræsset vender tilbage til fjorden Jan Mar Maj Jul Sep Nov Figur 14: Pibeand, samtlige iagttagelser fordelt på måneder. N = De vigtigste rastelokaliteter i fjorden De vigtigste rastelokaliteter i dag (24) er Egensedybet og Seden Strand. Egensedybets betydning for rastende pibeænder er vigende (reduceret) på grund af ålegræssets forsvinden fra området. Egensedybet Figur 15: Pibeand, Egensedybet, maxforekomster Figur 16: Pibeand, Egensedybet, maxforekomst Billedet af pibeandens forekomst i Egensedybet sløres af, at der fra 1996 blev indført et permanent reservat i området, efter at der i havde været et prøvereservat af stigende geografisk udstrækning i området. Før 1993 var der ingen jagtfredede områder i Egensedybet og arten blev forstyrret kraftigt af jagtlige aktiviteter. I perioden indtil 1991 uden jagtfred i området forekom der maksimalt 1.5 pibeænder i Egensedybet. De fleste år forekom der maksimalt 5 pibeænder. I størstedelen af alle disse år var der rigeligt med ålegræs og havgræs i Egensedybet. I 1991 var forekomsten af pibeand stor på grund af meget ålegræs og få jægere (der blev talt fugle i en forundersøgelse inden start på prøvereservatet).

20 I perioden steg antallet af rastende pibeænder i Egensedybet markant. Kulminationen skete i 1995 og 1996 med henholdsvis knap 6. og godt 6. rastende fugle. Dette antal skal sammenholdes med, at arealet med ålegræs og havgræs halveredes fra Og ikke mindst ålegræsset forsvandt fra de laveste vanddybder, hvor pibeænderne har lettest ved at nå føden. Fra 1997 gik pibeanden kraftigt tilbage, faktisk skete der en halvering af antallet af rastende fugle holdt antallet af pibeænder sig på niveau med 1997, for så at falde til 1/3 i 1999 og stige til 2. fugle i 2 og 21. Trods der så godt som intet ålegræs og havgræs er i området nu (24), ligger forekomsten af rastende pibeænder på et større/lige så stort niveau end før etableringen af et jagtfrit område, hvor der var mange hundrede hektar med ålegræs. Det skyldes de fredeligere forhold samt at ænderne fouragerer på strandengene. SEDEN STRAND / VIGELSØ I Seden Strand blev der indført et jagtfrit område i 1996 og der skete naturgenopretning på Vigelsø, særligt fra Figur 18: Pibeand , Vigelsø, maxforekomst Der haves ikke noget repræsentativt materiale fra perioden , idet der er foretaget for få optællinger. De få og spredte tællinger viser op til 25 rastende pibeænder (1975 og 1978) dagesoptællingerne i Seden Strand viser, at der før reservatets oprettelse omkring Vigelsø, forekom maksimum 1.5 og 1.58 pibeænder i 1994 og henholdsvis 1995 (disse år godt med havgræs). Efter reservatoprettelsen 1996 sås ingen stigning, snarere tværtimod. Først i 1999 steg antallet markant til fugle. Herefter faldt antallet til fugle i 2 og 852 fugle i 21. De mange pibeænder i 1999 (og 2) skyldes: 1) gode fødeforhold i Seden Strand 2) eliminering af ålegræsset i Egensedybet Figur 17: Pibeand , Seden Strand, maxforekomst og 21 faldt antallet af pibeænder, hovedsagelig på grund af dårlige fødeforhold i Seden Strand. Tolkningen af rastende pibeænder i Seden Strand kan ikke foretages, uden at fuglene på Vigelsø inddrages. Efter naturgenopretning på øen ses et stigende antal rastende pibeænder. I 21 forekom der op til 2.5 pibeænder på Vigelsø. Dette år er samtidig det år i Seden Strand-reservatets historie, hvor der er set færrest fugle i Seden Strand fuglene opholdt sig på Vigelsø!

21 ANDRE EFTERÅRSLOKALITETER Egensedybet og Seden Strand / Vigelsø er de absolutte toplokaliteter for pibeand om efteråret. Der findes dog også andre gode lokaliteter. Om de anvendes af fuglene afhænger dog helt af, om her er føde, idet disse lokaliteter ikke er jagtfri. Potentialet er naturligvis langt større, hvis der i større udstrækning sker jagtreguleringer - herunder drives en jagt der tillader udnyttelse af privatfredede vådområder som Ølundgård og 4-talsstranden. Pibeænderne i Seden Strand ses ikke kun inden for reservatet. Fuglene ses ikke uventet der hvor føden er. I 22 fx., sås næsten 1 % af fuglene uden for det jagtfri område, fordi det var her føden var i Seden Strand. I Sohovedbugten / fladvandet ved Roholm kan der forekomme fra få til op til 3. fugle (3. i 1991). Dette år var der udbredte havgræsbevoksninger i området. På Lumby Middelgrund ses hvert år mange pibeænder. Flest i 1991, hvor op til små 1. fugle sås. Også her var der noget havgræs. Potentiale for pibeænder i Odense Fjord Odense Fjord er en "rigtig pibeandefjord" fra naturens hånd. I det omfang undervandsvegetationen regenererer, er der et meget stort potentiale i Odense Fjord for rastende pibeænder. Et bud på potentialet, ud fra tidligere forekomster, da der var ålegræs / havgræs i områderne er: Lokalitet Antal pibeænder efter ålegræsregenerering Egensedybet Roholm 3. Seden Strand / Vigelsø Figur 19: Skønnet potentiale for rastende pibeænder efter regenerering af ålegræsset i Odense Fjord

22 Blishøne Derudover ses der indimellem mange fugle i fladvandet ved Roholm og ved Lumby Middelgrund. Egensedybet Blishønen er helt forsvundet fra Egensedybet som rastefugl på grund af ålegræssets forsvinden. Også i Seden Strand er arten gået kraftigt tilbage * en tusindtallig bestand er forsvundet fra Egensedybet på grund af ålegræssets forsvinden Figur 21: Blishøne, Egensedybet i perioden Indtil 1996 var blishønen en talrig rastefugl i Egensedybet. Der rastede op til 14. fugle ( ) Jan Mar Maj Jul Sep Nov Da ålegræsset blev reduceret til den halve udbredelse i 1991 / 1992, gik blishønen straks tilbage i antal som rastefugl. Antallet blev halveret fra 1. fugle i 1991 til 5. i Antallet holdt sig på et antal omkring 5. fugle indtil 1996, og gik herefter kraftigt tilbage fra Figur 2. Blishøne, samtlige iagttagelser fordelt på måneder. N = Blishøne, årsforekomst i Odense Fjord Som det ses af figur 2, er blishønen talrig som rastefugl i januar, for så at falde i antal i løbet af februar-marts. I perioden april-juli oversomrer få hundrede fugle i fjorden. I august begynder blishønen igen at dukke op i fjorden som en talrig rastefugl. Antallet toppet i oktober og falder lidt i november-december. Blishønen er en del af udpegningsgrundlaget i forbindelse med EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. De 2 vigtigste rastelokaliteter i fjorden Der er 2 vigtige rastelokaliteter i Odense Fjord. Det er Egensedybet og Seden Strand. Nu (24) raster der mellem og 1 fugle i Egensedybet. Føde i Egensedybet I Egensedybet levede blishønsene hovedsagelig af ålegræs. Da ålegræsset forsvandt, forsvandt også blishønsene. Potentiale i Egensedybet I øjeblikket raster der slet ikke blishøns i Egensedybet (24). Det skyldes at ålegræsset og havgræsset er forsvundet. Når ålegræsset vender tilbage til Egensedybet, er der føderessourcer til mindst samme antal som der rastede tidligere (14. fugle).

23 Måske flere på grund af de fredeligere forhold, da her nu er et jagtfrit område. Seden Strand Efter sammenbruddet i ålegræsbestanden i Egensedybet, er blishønen gået frem som rastefugl i Seden Strand. Fremgangen er især sket fra Blishønen rastede indtil 1994 med op til godt 2. fugle. Fra 1995 steg antallet af blishøns i Seden Strand i 1995 og 1996 til op til 5. fugle. I årene 1997 og 1998 faldt antallet af blishøns i Seden Strand til ca. 3. fugle, for så igen at stige til ca. 9. fugle i Herefter faldt antallet af fugle i de følgende år, for i 23 at nå et antal af cirka 2.5 fugle. Forklaring af stigningen i rastebestanden i Seden Strand Det er indlysende, at stigningen i antallet af rastende blishøns i Seden Strand er steget i takt med at antallet er faldet i Egensedybet. På grund af fødemangel i Egensedybet, da ålegræsset forsvandt, er fuglene søgt til Seden Strand, hvor der var føde i form af søsalat og havgræs. Hvilke år er der mange blishøns i Seden Strand Store antal af blishøns falder tilsyneladende sammen med de år der er store tætheder af havgræs i Seden Strand. Et sådant år er Er der føde nok i Seden Strand til så mange blishøns År med ringere forekomst af havgræs, men med overvægt af søsalat betinger forekomst af færre blishøns Figur 22: Blishøne,maksimumforekomst i Seden Strand i perioden Figur 23: Blishøne, Seden Strand i december måned Faldende havgræs-dækningsgrader har betinget et fald i antallet af rastende blishøns i årene 2 til 23. I disse år er forekomsten af søsalat igen steget. Store søsalat-år trækker blishønsene tidligt væk fra Seden Strand, sammenlign i øvrigt med forekomst af knopsvane i december måned. Problemet med søsalat er, at der i og for sig er meget føde i form af søsalat i begyndelsen af efteråret. Men søsalaten er svigefuld som føde, idet den kan blæse sammen på et lille areal, hvor der ikke er plads til store forekomster af blishøns og / eller hvor så store forekomster af blishøns er meget sårbare overfor jagt- og andre rekreative aktiviteter. Når man analyserer forekomsten af blishøns i de enkelte år, ses det, at forekomsterne falder hurtigt i løbet af efteråret, for at nå et lavt antal i december måned. Kun året 1995 med stor dækningsgrad af havgræsser gav mange rastende blishøns i december. Udover at

24 søsalaten blæser sammen på små arealer, er problemet med søsalat, at den henfalder sidst på året, hvor for der bliver føde-knaphed. Det kan konkluderes, at blishønen i Seden Strand kun er rigtig talrig de år der er stor dækningsgrad af havgræsser, og at fuglene forlader området i løbet af efteråret på grund af fødeknaphed. Det kan videre konkluderes, at Seden Strand ikke har kunnet overtage Egensedybets rolle som en stor rasteplads hele sæsonen fra august til marts. Potentiale i Seden Strand Der er et stort potentiale i Seden Strand for flere rastende blishøns end i dag. Det kræver imidlertidig en stabil føde-forsyning i form af havgræs og ålegræs. Søsalat svinder hen i løbet af efteråret / vinteren og derfor kan denne plante ikke føde de mange tusinde blishøns. Med det jagtfri område omkring Vigelsø er der nu skabt mere fredelige forhold i Seden Strand, der burde kunne betinge mange rastende blishøns, hvis føden vel og mærke er der Andre rastepladser i Odense Fjord Figur 25: Blishøne, maksimumforekomst i fladvandet ved Lumby Middelgrund i perioden Der forekommer i år med meget ålegræs og havgræs i fladvandet ved Roholm samt på Lumby Middelgrund, store antal rastende flokke af blishøns. Forekomsterne af blishøne, især ved fladvandet ved Roholm er meget svingende. Det hænger sammen med at der kun forekommer mange blishøns her, når der er godt med vegetation i området. Forekomsterne ved Lumby Middelgrund er ligeledes meget svingende, igen relateret især til store forekomster af havgræs i området. Figur 24: Blishøne, maksimumforekomst i fladvandet ved Roholm i perioden

25 Opsamling, vandfugle i Egensedybet og Seden Strand I det følgende samles der op på forekomsten af vandfugle i de enkelte delområder. Opsamling af forekomst af vandfugle i Egensedybet Alle bestande af planteædende fugle i Egensedybet viser samstemmende store tilbagegange i antal rastende fugle i perioden Eller også er fuglene ligefrem helt forsvundet fra området. Tilbagegangen er sket i løbet af 2 tempi. Første tilbagegang skete i 1992, hvor ålegræssets udbredelse blev reduceret til det halve i Egensedybet. Reduktionen i ålegræssets udbredelse i 1992 skete på de laveste vanddybder. Ålegræsreduktionens effekt ses hos alle de planteædende fugle i Egensedybet, mindst hos knopsvane, som er den art, som kan fouragere på de dybeste vanddybder. Andet tilbageslag for ålegræssets udbredelse begynder tilsyneladende i 1997, hvor der igen ses kraftige reduktioner hos de planteædende fugle. Efter 1997, særlig fra 1998, er ålegræstilbagegangen fortsat, således at der nu stort set ingen tilgængelig ålegræs er for fuglene i Egensedybet. Figur 26: Blishøne, Egensedybet i perioden Ingen fugle efter Figur 27: Antallet af fældende knopsvaner i Egensedybet i perioden Der er ingen oplysninger om fældende knopsvaner i årene og Figur 28: Knortegås, maksimumforekomst, Egensedybet Ingen fugle efter Knortegåsen er helt forvundet som rastefugl fra Egensedybet fra 22, ligesom blishøne og knopsvane begge to er reduceret til næsten nul. Pibeanden forekommer stadig i området, fordi denne art med det jagtfredede reservat har fået mulighed for at fouragere på strandengsvegetationen, men i langt mindre antal end da der var ålegræs i området Figur 29:Pibeand, Egensedybet, maxforekomst

26 2 Opsamling, Seden Strand Efter at vegetationen ålegræs og havgræs forsvandt i Egensedybet i 1992 og , overtog Seden Strand noget af Egensedybets status som rasteplads for vandfugle, især fra 1999, hvor der var meget havgræs i Seden Strand. Figur 3: Egensedybet, Knopsvane i december måned i årene Ingen oplysninger for , 1985 og Figur 31: Egensedybet, Knopsvane, maksimumforekomst i årene Som det ses af histogrammerne, er Seden Strands rolle som vandfugle-rasteplads i kraftig tilbagegang. Det har to årsager: 1) Der har de seneste, mindst 3 år, igen været meget søsalat i Seden Strand, og dermed mindre havgræs. Den mindre havgræsmængde har stor indflydelse på antallet af rastende vandfugle, som er størst i år med meget havgræs. 2) Når søsalat henfalder i løbet af efteråret og vinteren, er der fødemangel i Seden Strand. Det illustreres udmærket ved histogrammet for blishøne, maksimumfore-komst i perioden contra forekomst af blishøns i december måned i de samme år. Histogrammerne viser tydeligt, at der er fødemangel sidst på året, og at de store rasteforekomster først på efteråret ikke bliver i området på grund af fødemangel, men udvandrer. Konklusion Seden Strand overtog i en kort periode en del af Egensedybets funktion for titusindvis af vandfugle. Funktionen varede kun til 1999, hvor billedet vendte. Der er i Seden Strand ikke nok biomasse af undervandsvegetation tilbage i december til de mange tusinde fouragerende vandfugle. Derfor udvandrer de helt fra Odense Fjord. Seden Strand var IKKE rasteplads for knortegås, som helt forsvandt fra fjorden, da ålegræsset i Egensedybet forsvandt.