KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2002) 2 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Evaluering af, hvilke følger det har for den genteknologiske grundforskning, at dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart, ikke offentliggøres eller offentliggøres sent, i henhold til artikel 16, litra b), i direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser [SEC(2002) 50]

2 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Evaluering af, hvilke følger det har for den genteknologiske grundforskning, at dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart, ikke offentliggøres eller offentliggøres sent, i henhold til artikel 16, litra b), i direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EØS-relevant tekst) INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 INDLEDNING Bioteknologi og genomik Bioteknologi og genomik en avanceret teknologi i det tredje årtusinde Udvikling af videnbasen og erhvervslivets konkurrenceevne Udvikling af genteknologisk grundforskning: statistikker over patentering og videnskabelige publikationer Videnskabelige publikationers og patenters rolle Forskellige forvaltningsstrategier for intellektuel ejendomsret: publicere patentere - hemmeligholde Beskyttelse af kreative opfindelser og videnformidling patentsystemets to formål Patenters rolle for markedsføring af offentligt finansieret forskning Mulige konflikter mellem "offentliggørelses-" og "patenterings"-strategierne Forsinker patentering offentliggørelsen af videnskabelige resultater? Patentering og forsinkelse af videnskabelige publikationer - undersøgelsesresultater Spørgeskemaundersøgelse målgruppe og besvarelser Statistisk analyse af besvarelserne Forsinkelse af dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart Foranstaltninger til undgåelse af forsinkelser Yderligere resultater Sammendrag af respondenternes bemærkninger

3 4. Foranstaltninger til undgåelse af sen offentliggørelse Henstandsperioden Mulige fordele og ulemper ved henstandsperioden resultater af en EF-høring Ekspertudtalelser for og imod en henstandsperiode Arbejdet inden for WIPO (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret) Den foreløbige patentansøgning Støtte og bevidstgørelsesaktiviteter, navnlig for offentlige forskere Retlige rammer, bestemmelser og andre politikker vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder Sammendrag og konklusioner

4 RESUMÉ Denne rapport er udarbejdet i medfør af artikel 16, litra b), i direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, i henhold til hvilken Kommissionen "inden for en frist på to år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv [forelægger] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den evaluerer, hvilke følger det har for den genteknologiske grundforskning, at dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart, ikke offentliggøres eller offentliggøres sent". På Det Europæiske Råds møde i Stockholm identificerede man bioteknologi og navnlig genteknologi som en avanceret teknologi. I det sidste årti er antallet af publikationer inden for den bioteknologiske sektor blevet mere end fordoblet i OECD-landene. I samme tidsrum steg antallet af patentansøgninger inden for samme sektor til United States Patent and Trademark Office og Den Europæiske Patentmyndighed med gennemsnitligt % om året, hvilket skal sammenholdes med en generel årlig stigningstakt på kun 5 %. Forskningsinstitutter, universiteter og små biotekvirksomheder, der tegner sig for en stor del af fornyelsen inden for naturvidenskab, ønsker måske at indgive patentansøgninger, men samtidig ønsker de hurtigst muligt at offentliggøre resultaterne af deres forskning over for det videnskabelige samfund og/eller investorerne. Konflikten mellem disse "beskyttelses-" og "offentliggørelses-"strategier kan føre til sen offentliggørelse af videnskabelige resultater og hindre en hurtig formidling af videnskabelig viden, hvorved det videnskabelige fremskridt bremses. På den anden side sikrer patentsystemet offentliggørelsen af resultater, der ellers ville være blevet holdt hemmelige. Der er gennemført en undersøgelse blandt offentlige og private forskere og institutioner inden for industriel og offentlig forskning samt blandt institutioner, der beskæftiger sig med spørgsmål om intellektuelle ejendomsrettigheder (f.eks. patentagenturer), for at undersøge spørgsmålet om forsinkelse af offentliggørelse. De vigtigste resultater af undersøgelsen er: Kun en meget lille del af forskerne og organisationerne er i praksis ude for betydelige forsinkelser af offentliggørelsen af forskningsresultater, der er genstand for en patentansøgning, og denne brøkdel er lavest blandt de mest erfarne brugere (10 %) og højest for de mindre erfarne brugere af patentsystemet (40 %). Den offentlige forskningssektor går klart ind for indførelsen af en "henstandsperiode" (grace period), og de store virksomheder er stærke modstandere af en sådan, mens begge holdninger er til stede i små og mellemstore virksomheder. Blandt patentagenterne er der ikke nogen entydig holdning, hvilket afspejler deres forskelligartede kunder. Muligheden for at indgive en foreløbig patentansøgning tillægges også stor betydning både i virksomhederne og de akademiske institutioner, mens den forståeligt nok har lav prioritet hos patentagenterne. Forskere inden for den akademiske verden betragter støtte til indgivelse af patentansøgninger som et vigtigt aspekt, mens erhvervslivet og patentagenterne betragter bevidstgørelsesaktiviteter som værende af en vis betydning. Undersøgelsen bekræfter de akademiske institutioners og virksomhedernes holdning til indførelsen af en eventuel henstandsperiode, et forslag, som blev fremlagt ved den høring om henstandsperioden, som Kommissionen afholdt i oktober 1998, samt de ekspertudtalelser, der for nylig blev offentliggjort på Den Europæiske Patentmyndigheds (EPO) websted. 4

5 Trods en række undersøgelser findes der ingen præcise tal for de økonomiske virkninger på erhvervslivet eller vurderinger af de praktiske fordele for den akademiske verden ved indførelse af en henstandsperiode. I alle WIPO's medlemsstater har man udviklet forskellige definitioner af "henstandsperiode" (f.eks. i USA og Japan), og disse bør undersøges nøje i forbindelse med afvejningen af henholdsvis den akademiske sektors og erhvervslivets interesser. Det amerikanske system med en "henstandsperiode" kombineret med et "first-toinvent"-system ("første opfinder") anses for at medføre den højeste grad af "retlig usikkerhed" og bør ikke anvendes som et eksempel på "bedste praksis". På baggrund af den tiltagende internationalisering af såvel den offentlige som den private forskning og deres betydning for innovation samt i lyset af, at den offentlige forskningssektor er blevet en mere erfaren og hyppig bruger af patentsystemet, bør man overveje at definere og harmonisere princippet bag "henstandsperioden". Men dette princip kan kun fungere på globalt plan, hvis det medfører "retlig sikkerhed", som er den største bekymring hos de industrielle brugere af patentsystemet. Dette bør tages i betragtning af WIPO's Standing Committee on Patent Law (SCP) ved de igangværende drøftelser om en eventuel indførelse af en henstandsperiode. Rammerne bør optimeres yderligere for at lette akademikeres samt små og mellemstore virksomheders brug af patentsystemet. Disse rammer bør bl.a. omfatte: indførelse af en foreløbig patentansøgning i alle medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om patentret, der blev vedtaget i Genève den 2. juni 2000 støtte og rådgivning til akademikere og SMV'er om korrekt anvendelse af patentsystemet og strategisk anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt uddannelse og kurser i disse spørgsmål et enkelt og omkostningseffektivt patentsystem, hvilket vil blive gennemført med det foreslåede EF-patent. 5

6 INDLEDNING Direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser 1 blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 6. juli Artikel 16, litra b), i direktivet indeholder et krav om, at Kommissionen "inden for en frist på to år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv [forelægger] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den evaluerer, hvilke følger det har for den genteknologiske grundforskning, at dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart, ikke offentliggøres eller offentliggøres sent". Denne rapport er udarbejdet i fællesskab af Generaldirektoratet for det Indre Marked (GD for det Indre Marked) og Generaldirektoratet for Forskning (GD for Forskning) i Europa- Kommissionen efter høring af andre relevante tjenestegrene inden for Kommissionen. Formålet med rapporten er at undersøge følgende: opstår der forsinkelser i de videnskabelige offentliggørelser af genteknologisk forskning i emner, der kan være patenterbare? hvad er de mulige følger af denne forsinkelse, hvis denne er væsentlig, inden for genteknologisk grundforskning? hvilke mulige foranstaltninger kan afbøde de negative følger, hvis disse er væsentlige, navnlig politiske initiativer på EU-plan eller i medlemsstaterne? Bioteknologi, og navnlig genomik, anses for at være en avanceret teknologi i det videnbaserede samfund med store muligheder inden for sundhed, fødevarer og miljø. Afsnit 1 indeholder oplysninger om det stigende antal patentansøgninger og publikationer i EU samt sammenligninger med amerikanske tal. I afsnit 2 gennemgås patenteringens og de videnskabelige publikationers generelle rolle med hensyn til forskning og innovation. Afsnit 3 indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse vedrørende patentering og forsinkelse af videnskabelige publikationer. Undersøgelsen blev foretaget blandt videnskabsmænd og organisationer i EU's erhvervsliv og akademiske verden, der beskæftiger sig med genteknologisk grundforskning, samt blandt en række erhvervsmæssige, private og akademiske organisationer, der beskæftiger sig med patentering af resultaterne af denne forskning. I afsnit 4 sammenfattes de igangværende diskussioner om mulige fordele og ulemper ved en henstandsperiode, og der diskuteres andre alternativer og mulige politiske foranstaltninger, der kan bruges til at undgå og/eller mindske eventuelle forsinkelser i offentliggørelsen af videnskabelige rapporter med forskningsresultater, der kan være patenterbare. 1. BIOTEKNOLOGI OG GENOMIK 1.1. Bioteknologi og genomik en avanceret teknologi i det tredje årtusinde I de seneste årtier er der sket betydelige fremskridt i menneskets forståelse af biologi, molekylestruktur samt det genetiske grundlag og økologien for alle levende væsner. Den nye naturvidenskabelige viden har ført til en række teknologiske nyskabelser, der generelt 1 EFT L 213 af

7 beskrives som bioteknologi, hvilket omfatter teknikker som genmanipulation, kloning, biokatalyse, gentestning, genterapi og monoklonale antistoffer. Disse teknikker kan anvendes over for mange af de udfordringer, der findes inden for sundheds-, fødevare- og miljøsektoren. Blandt eksemplerne er nye lægemidler til behandling af tidligere uhelbredelige sygdomme og vedvarende energikilder baseret på gæring af biomasse ("biobrændstof"). På Det Europæiske Råds møde i Stockholm 2 identificerede man bioteknologi som en avanceret teknologi. Forskning, iværksætterånd og administrative bestemmelser, der tilskynder til innovation, er blevet identificeret som de vigtigste faktorer, der giver EU's virksomheder mulighed for at overtage disse nye teknologier og udnytte deres fulde potentiale Udvikling af videnbasen og erhvervslivets konkurrenceevne Videnbasen inden for bioteknologi kendetegnes ved intens videnskabelig rivalisering og stærk erhvervsmæssig konkurrence på verdensplan og udbygges i et hastigt tempo. Tempoet inden for genomsekvensering er typisk blevet fordoblet hvert år, samtidig med at udgifterne er faldet markant. De videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for genmanipulation afhænger i høj grad af en hurtig formidling af og let adgang til videnskabelige data, navnlig rådata om genomer. Dette blev blandt andet fremhævet i erklæringen af 14. marts 2002 fra den britiske premierminister Tony Blair og den (daværende) amerikanske præsident Bill Clinton: "For at få det fulde udbytte af alle løfterne fra forskningen (i det menneskelige genom) bør grunddata om det menneskelige genom [ ] stilles gratis til rådighed for forskere overalt. Uhindret adgang til disse oplysninger vil fremme opdagelser, der kan føre til mindre sygdom, forbedre sundheden verden over og øge livskvaliteten for hele menneskeheden." I Blair/Clinton-erklæringen erkender man ligeledes, at "beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret til genbaserede opfindelser også vil spille en stor rolle med hensyn til at stimulere udviklingen af vigtige nye produkter til sygdomsbehandling". Det er således særdeles vigtigt at sikre den hurtige udbredelse af ny viden gennem videnskabelige publikationer og samtidig sikre en stærk og effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret ved udvikling af nye teknologier og produkter Udvikling af genteknologisk grundforskning: statistikker over patentering og videnskabelige publikationer De bioteknologiske videnskabers voksende betydning, navnlig genteknologien, fremgår tydeligt af patenterings- og publikationsaktiviteterne inden for denne sektor. Patenteringsaktiviteten 3 i den bioteknologiske sektor i perioden har udvist årlige vækstrater på omkring 15 % hos United States Patent and Trademark Office (USPTO) og 13 % hos Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), hvilket skal sammenholdes med den samlede vækstrate på kun 5 % hos både USPTO og EPO. Inden for den genteknologiske 2 3 Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23. og 24. marts 2001; formandskabets konklusioner findes på Kilder: OECD, USPTO, EPO. 7

8 sektor viser USPTO-statistikkerne 4, at den gennemsnitlige vækstrate mellem 1985 og 1997 har været omkring 30 % årligt med et gennemsnit på omkring 60 % i de senere år. Men EU halter bagefter USA med hensyn til patentering af bioteknologiske opfindelser. Som det fremgår af tabel 1 er andelen af bioteknologiske patenter både med hensyn til patenter udstedt af USPTO i 2000 og patentansøgninger til EPO i 1997 lavere for ansøgere fra EU's medlemsstater end for amerikanske ansøgere. Statslige organisationer og offentlige forskningsorganisationer ligger i spidsen blandt patentindehaverne i den genteknologiske sektor i USA. I perioden fra 1977 til 1997 stod det amerikanske sundhedsministerium og University of California øverst på listen over antal udstedte bioteknologiske patenter i USA efterfulgt af den californiske virksomhed Genentech. % af bioteknologiske patenter udstedt af USPTO i 2000 % af bioteknologiske patentansøgninger til EPO i 1997 USA 65,5 48 EU 18,7 33 Japan 7,5 10 Tabel 1: Andel af bioteknologiske patenter fra ansøgere fra USA, EU og Japan hos USPTO og EPO. Fra 1986 til 1997 blev de videnskabelige publikationer fra den bioteknologiske sektor mere end fordoblet fra til rapporter. EU's medlemsstater stod tilsammen for den største andel med 34 %, mens USA tegnede sig for 23,9 %, selv om de amerikanske rapporter gennemsnitligt blev citeret oftere end rapporter fra EU 5. Ovenstående statistikker viser, at Europa i gennemsnit har et videnskabeligt grundlag af høj kvalitet (målt på publikationstakten), men at det står dårligt til med hensyn til teknologisk og økonomisk udnyttelse (målt på patenteringsaktivitet). Dette "europæiske paradoks", som også er typisk for andre sektorer, og som synes at tyde på en svaghed i EU's innovationssystem, er blevet analyseret og gennemgået nærmere andetsteds VIDENSKABELIGE PUBLIKATIONERS OG PATENTERS ROLLE 2.1. Forskellige forvaltningsstrategier for intellektuel ejendomsret: publicere patentere - hemmeligholde Forvaltningen af den intellektuelle "kapital", der genereres ved offentlig og privat forskning, har stor betydning for det videnskabelige fremskridt og erhvervslivets konkurrenceevne. Grundlæggende findes der tre forskellige strategier: "Technology Profiling Report: Genetic Engineering ", USPTO, august Kilde: OECD, på grundlag af data fra NUTEK, den svenske erhvervsfremmestyrelse. Europa-Kommissionen, "Anden europæiske rapport om videnskabs- og teknologiindikatorer", december

9 At offentliggøre resultaterne og derved erhverve "copyright" eller andre "ophavsrettigheder" til det offentliggjorte materiale, hvilket i de fleste tilfælde betyder, at selve opfindelserne ikke er beskyttet (public domain-metoden). Offentlige forskningsorganisationer og det videnskabelige samfund anvender i vid udstrækning denne strategi med hurtig offentliggørelse, og "publikationslisten" er normalt bestemmende for en forskers omdømme, kvaliteten af vedkommendes arbejde samt karrieremulighederne. At patentere resultaterne eller opnå en anden form for industriel ejendomsret. Til gengæld for en begrænset periode med fuld beskyttelse i det/de pågældende lande accepterer opfinderen, at de nærmere detaljer om opfindelsen offentliggøres, normalt efter 18 måneder. Dette giver tredjemand mulighed for at forbedre den patenterede opfindelse eller opfinde alternative løsninger og derved gøre teknologien mere avanceret. Denne strategi anvendes i høj grad af kommercielle virksomheder for at beskytte investeringer i yderligere forskning og udvikling eller markedsføring af den patenterede opfindelse. Den anvendes også i stigende grad af offentlige forskningsinstitutioner til udnyttelse af forskningsresultater gennem licenser eller spin-off-virkninger. "Hemmeligholdelsesstrategien", dvs. at holde resultaterne hemmelige og derved kraftigt begrænse brugen og formidlingen af resultaterne. Den benyttes ofte til resultater, der ikke kan beskyttes eller ikke beskyttes tilstrækkelig godt ved hjælp af intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne strategi anvendes især af kommercielle virksomheder for at opnå og fastholde en konkurrencefordel Beskyttelse af kreative opfindelser og videnformidling patentsystemets to formål Patentsystemet sikrer således beskyttelsen af opfindelser, der rummer et stort kommercielt potentiale for erhvervslivet, og som samtidig er værdifulde for de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Den obligatoriske offentliggørelse af patentansøgningen (efter 18 måneder i EU's medlemsstater) sikrer formidlingen af oplysninger om vigtige teknologiske nyskabelser, navnlig fra den industrielle sektor, som måske ellers ville være blevet holdt hemmelige. Fristen for offentliggørelse anses for acceptabel i lyset af konsekvenserne af den alternative "hemmeligholdelsesstrategi", som ville medføre, at oplysningerne slet ikke ville blive offentliggjort. Så selv om patentering kan medføre en forsinkelse i offentliggørelsen, undgår man, at resultaterne af den videnskabelige forskning slet ikke offentliggøres Patenters rolle for markedsføring af offentligt finansieret forskning Siden 1970'erne har den offentlige forskning anvendt "patentstrategien" til at støtte markedsføringen af forskningsresultaterne gennem kontraktforskning, licenser og oprettelse af spin-off-virksomheder. Det offentliges politik, navnlig i USA og på det seneste også i EU's medlemsstater, har omfattet støtte til markedsføring af offentligt finansierede forskningsresultater gennem skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og en hensigtsmæssig infrastruktur. F.eks. kan partnere inden for forsknings- og udviklingsprojekter (FTU), der finansieres gennem Fællesskabets flerårige rammeprogrammer, i undtagelsestilfælde erhverve eneretten til udnyttelse af deres forskningsresultater i lyset af den store markedsrisiko og de store investeringer, der er nødvendige for en (vellykket) markedsføring. Forskningspartnere i disse offentligt finansierede programmer har også pligt til at beskytte og/eller udnytte resultaterne af deres forskning. Lignende regler gælder for nationale FTU-programmer i de fleste EU-medlemsstater. 9

10 I USA førte politiske initiativer i begyndelsen af 80'erne til oprettelsen af teknologilicenskontorer ved alle større universiteter, hospitaler og større forskningsorganisationer. Disse er organiseret i en landsdækkende paraplyorganisation, Association of University Technology Managers (AUTM). Den kolossale succes, som disse foranstaltninger har haft i USA, fremgår af tallene i den seneste årsberetning fra AUTM 7, som indeholder oplysninger om indtægter fra licensafgifter samt oplysninger om spin-offvirksomheder, der er udsprunget af offentlige, amerikanske forskningsorganisationer i 1999: der blev indgivet amerikanske patentansøgninger, og der blev tildelt nye licenser og optioner i nye virksomheder blev oprettet på grundlag af universiteternes opfindelser naturvidenskaben bidrog med 86 % af de samlede licensindtægter på 862 mio. USD, hvilket er på linje med den del af EU's femte FTU-rammeprogram, der er rettet mod naturvidenskab. Udnyttelsen af patenterede opfindelser, der genereres via offentligt finansieret forskning, kan dermed have stor betydning for konkurrenceevne og økonomisk udvikling. Denne virkning vil muligvis blive endnu tydeligere fremover som følge af den store rolle, som akademisk forskning og samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv spiller med hensyn til at fremme det "videnbaserede samfund" og nye teknologier. Dette gælder navnlig inden for bioteknologi og genteknologi Mulige konflikter mellem "offentliggørelses-" og "patenterings"-strategierne Industrielle strategier for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder er mere fokuseret på effektiv beskyttelse end på hurtig offentliggørelse af forskningsresultater, hvilket eventuelt kan ske før den "indbyggede" 18-måneders periode, der findes i det europæiske patentsystem. Tidlig offentliggørelse af forsknings- og udviklingsresultater kan være af betydning for nogle af de unge biotekvirksomheder, der ønsker at tiltrække investorer. Især for forskere fra den offentlige forskningssektor, der er forpligtet til hurtigt at offentliggøre deres resultater til det videnskabelige samfund, kan der opstå en konflikt mellem strategien med "hurtig offentliggørelse" og strategien med "patentbeskyttelse". I de fleste nationale patentsystemer, der har strenge krav med hensyn til opfindelsers karakter af nyheder, og som er baseret på et system med "første ansøgning gælder" (first-to-file) uden henstandsperiode, kan denne konflikt føre til sen offentliggørelse af videnskabelige publikationer. Denne konflikt kan opstå af en række forskellige grunde såsom: offentliggørelsen sker ikke, før patentansøgningen er indgivet patentansøgningsproceduren kan blive forsinket på grund af forsinkelser i finansieringen af ansøgningen manglende viden om patentsystemet hos opfinderen og/eller manglende støtteinfrastrukturer, der kan rådgive og støtte offentlige forskere, når de skal have beskyttet deres patenter, kan forsinke patentansøgningen og dermed offentliggørelsen af de videnskabelige resultater. 7 AUTM Licensing Survey, FY 1999 Survey Summary på 10

11 En offentlig forskningspolitik, der både støtter hurtig formidling for at fremme det videnskabelige fremskridt og patentering med henblik på at udnytte resultaterne af offentligt finansieret forskning, skal skabe nogle rammer, så forskerne kan undgå interessekonflikter, f.eks. ved at sikre hurtig offentliggørelse og samtidig beskytte resultaterne Forsinker patentering offentliggørelsen af videnskabelige resultater? Det var muligt at patentere bioteknologiske opfindelser i Europa før vedtagelsen af direktiv 98/44/EF. Men den væsentligste virkning af direktivet var, at det skabte større juridisk sikkerhed om patenter vedrørende bioteknologiske opfindelser. Man kan således gå ud fra, at direktiv 98/44/EF ikke havde større betydning for erhvervslivets strategier for beskyttelse eller offentliggørelse. Men beskyttelse af de videnskabelige resultater af genteknologisk grundforskning udført i den offentlige forskningssektor og udnyttelsen af disse gennem kontraktforskning, licensering til erhvervslivet eller oprettelse af spin-off-virksomheder vil imidlertid blive en vigtig faktor for EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Offentlige forskeres publikationsstrategier kan således komme i konflikt med deres industrielle partneres eller licenshavernes kommercielle interesser. Sen offentliggørelse af videnskabelige forskningsresultater, hvis indhold kan være patenterbart i henhold til direktiv 98/44/EF, kan hindre en hurtig formidling af videnskabelig viden og dermed yderligere hæmme videnskabelige og teknologiske fremskridt. 3. PATENTERING OG FORSINKELSE AF VIDENSKABELIGE PUBLIKATIONER - UNDERSØGELSESRESULTATER Med henblik på at afgøre, hvorvidt patentering af resultaterne af genteknologisk grundforskning i praksis forsinker den videnskabelige offentliggørelse af disse resultater, har Kommissionens tjenestegrene foretaget en undersøgelse blandt videnskabsmænd og organisationer, der beskæftiger sig med genteknologisk grundforskning. Hovedformålet med denne undersøgelse var at identificere, hvorvidt der sker forsinkelser, og i bekræftende fald, hvorvidt disse er marginale eller betydelige, samt hvordan de kan minimeres Spørgeskemaundersøgelse målgruppe og besvarelser Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema, som blev sendt til to målgrupper: den første (og største gruppe) bestående af mennesker, der arbejder med genforskning, blev kontaktet af GD for Forskning, mens den anden gruppe, der bestod af ansvarlige for registrering og administration af patenter, blev kontaktet af GD for Det Indre Marked. Dette nødvendiggjorde, at spørgsmålene til de to grupper blev formuleret lidt forskelligt. Eksempler på spørgeskemaet fra GD for Forskning, betegnet QRES, og fra GD for Det Indre Marked, betegnet QPAT, findes i bilag I til denne rapport. Begge grupper blev stillet de samme spørgsmål vedrørende eventuelle forsinkelser af offentliggørelsen af videnskabelige resultater, som også var genstand for patentansøgninger, samt hyppigheden af sådanne forsinkelser. De blev også stillet samme spørgsmål vedrørende mulighederne for at undgå sådanne forsinkelser. QRES blev sendt til omkring forskere i akademiske institutioner og virksomheder, der arbejder med genteknologi. Kontaktoplysningerne blev hentet fra EU's FTU-projektdatabase for det fjerde og femte flerårige rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling ved at udvælge specifikke indkaldelser af forslag vedrørende genteknologi og/eller ved at identificere relevante projekter på dette område ved hjælp af søgninger på nøgleord i titlen. Man modtog omkring 240 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på omkring 16. Ud af 11

12 disse svar kom 191 fra enkeltpersoner eller private eller offentlige institutioner, der anvender patentsystemet i øjeblikket og/eller har til hensigt at bruge det i fremtiden. Data fra disse 191 svar og data fra 11 svar fra store virksomheder på QPAT-spørgeskemaet blev anvendt til en statistisk analyse. I alt kom 48 (24 %) af disse svar fra erhvervslivet (store virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder), og de resterende 154 (76 %) fra akademiske institutioner (offentlige forskningsorganisationer, universiteter og hospitaler). Halvdelen af de spørgeskemaer, der blev anvendt til statistisk analyse, blev besvaret på enkeltpersoners vegne, og den anden halvdel på institutioners vegne. QPAT blev sendt til omkring 150 personer, virksomheder og organisationer hentet fra en database over enheder, der beskæftiger sig med erhvervelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Man modtog i alt 34 svar, heraf 30 fra enheder, der rent faktisk har brugt patentsystemet og var egnede til at deltage i analysen. Dette giver en svarprocent på 20. Af disse svar kom 13 (43 %) fra store virksomheders afdelinger for patenter eller intellektuelle ejendomsrettigheder; 11 (37 %) fra uafhængige patentagenter, individuelle patentformidlere eller deres repræsentative organisation; 4 (13 %) kom fra enheder, der leverer tjenester vedrørende intellektuel ejendomsret til den akademiske verden (offentlige forskningsinstitutioner, universiteter, hospitaler eller plejeinstitutioner), og 2 (7 %) fra henholdsvis en opfinderorganisation og en offentlig organisation, der arbejder med etiske spørgsmål vedrørende bioteknologiske patenter. Langt størstedelen af svarene kom fra institutioner, idet kun 2 kom fra enkeltpersoner Statistisk analyse af besvarelserne Forsinkelse af dokumenter, hvis indhold kunne være patenterbart Respondenterne blev spurgt, hvorvidt der var sket (kunne ske) en forsinkelse i den videnskabelige offentliggørelse af resultater, hvis indhold var blevet patenteret/kunne være patenterbart (spørgsmål 3a og 3b på QRES-spørgeskemaet og spørgsmål 2d og 2e på QPAT). Svarmulighederne gik fra "ingen forsinkelse", "marginal forsinkelse", "betydelig forsinkelse" til "ikke relevant/ved ikke". Fig. 1 viser fordelingen i besvarelserne (% af de samlede svar) for tre grupper: "virksomheder", "akademikere med patenteringserfaring" og "akademikere uden patenteringserfaring". ingen forsink. Akademikere/ingen tidl. patentering Akademikere/tidl. patentering Virksomheder betydelig forsink. marginal forsink % ingen forsink % af svar 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fig. 1: Reel (og subjektivt vurderet) forsinkelse af offentliggørelse 12

13 Resultaterne i fig. 1 viser klart, at de forskere og organisationer inden for erhvervslivet og den akademiske verden, der tidligere har benyttet patentsystemet, ikke oplever nogen eller kun en marginal forsinkelse i omkring % af tilfældene. Den subjektive vurdering af forsinkelsen hos akademikere, der ikke tidligere har benyttet patentsystemet, er langt højere (40 %) end hos akademikere eller virksomheder, der har erfaring med patentsystemet (henholdsvis 20 % og 8 %) Foranstaltninger til undgåelse af forsinkelser De respondenter, der oplevede (eller vurderede at have oplevet) forsinkelser, blev bedt om at kommentere betydningen af foranstaltninger til at undgå eller nedbringe forsinkelsen (spørgsmål 3c i spørgeskema QRES og spørgsmål 2f i spørgeskema QPAT). Svarmulighederne var: 1. revidere virksomhedens/universitetets strategi/politik for intellektuel ejendomsret 2. indføre en henstandsperiode 3. yde støtte og bistand til indgivelse af patentansøgninger 4. tillade en "foreløbig patentansøgning" (se afsnit 4.2) 5. iværksætte bevidsthedsskabende foranstaltninger eller 6. andet. Respondenterne blev bedt om at indordne disse foranstaltninger i henhold til deres betydning. Svarene varierede meget for de forskellige grupper (virksomheder og akademiske institutioner) og blev derfor analyseret separat for hver af grupperne. 5,00 virksomh. akad. institutioner 4,00 3,00 2,00 1,00 IPR-strategiændring henstandsperiode støtteforanstaltninger foreløbig ansøgning bevidstgørelse Fig. 2: Betydningen af foranstaltninger til undgåelse af sen offentliggørelse: virksomheders svar vs. akademiske institutioner Fig. 2 viser den gennemsnitlige betydning af de enkelte foranstaltninger (på en skala fra 1 som det laveste til 5 som det højeste) for respondenter fra erhvervslivet og den akademiske verden. Derudover er der foretaget en analyse af specifikke grupper, og variationerne i 13

14 besvarelserne fra de forskellige grupper er blevet analyseret. Resultaterne kan sammenfattes som følger: Svar fra virksomheder: Erhvervslivet, dvs. både virksomheder af enhver størrelse og forskere og patentagenter inden for erhvervslivet, er tilhængere af en foreløbig patentansøgning og betragter en sådan som den vigtigste foranstaltning til undgåelse af sen offentliggørelse af videnskabelige publikationer af resultater, hvis indhold kan være patenterbart. Men betydningen heraf når kun op på 3,68 på en skala fra 1 til 5. Store virksomheder er klart imod en "henstandsperiode" (1,7) og går stærkt ind for foreløbige patentansøgninger (4,3) sammen med bevidsthedsskabende foranstaltninger (3,9 ud af 5). Enigheden om foreløbige patentansøgninger i erhvervslivet er meget stærkere end om henstandsperioden. Nogle SMV'er og nystartede virksomheder går ind for en henstandsperiode. Svar fra offentligt ansatte forskere og forskningsorganisationer: De akademiske institutioner er klart tilhængere af henstandsperioden som den vigtigste foranstaltning til en reduktion af sen offentliggørelse af videnskabelige resultater. Støtte og rådgivning til indgivelse af patenter placeres på andenpladsen blandt foranstaltninger til undgåelse af sen offentliggørelse direkte efterfulgt af den "foreløbige patentansøgning". (Betydningen af den foreløbige patentansøgning kan sammenlignes med niveauet i erhvervslivet!) Forskere på akademiske institutioner placerer "bevidsthedsskabende foranstaltninger" nederst på skalaen over foranstaltninger til undgåelse af sen offentliggørelse. Virksomhederne, der placerer denne som nr. 2, mener, at forskere ikke er tilstrækkeligt bevidste om dette spørgsmål. De uafhængige patentagenters synspunkter afspejler deres kunders mangfoldighed: Selv om der kun indkom et lille antal besvarelser fra uafhængige patentagenter, og disse derfor ikke blev medtaget i den statistiske analyse, er det værd at gennemgå disse svar. Da de fleste store virksomheder har deres egne afdelinger for patenter og intellektuel ejendomsret, er det normalt SMV'er, akademiske institutioner (herunder hospitaler/plejeinstitutioner, offentlige forskningsorganisationer og universiteter), nystartede virksomheder og enkeltpersoner, der benytter de uafhængige patentagenters tjenester. Men svarene fra de uafhængige patentagenter var ikke udtryk for et konsekvent syn på fordelene ved en henstandsperiode eller den foreløbige patentansøgning. Patentrådgiverne, som assisterer alle typer af ansøgere, anser øget bevidsthed om intellektuel ejendomsret, støtte og bistand til registrering af patenter og revision af strategier/politikker for intellektuel ejendomsret som værende af større betydning end henstandsperioden eller den foreløbige patentansøgning. 14

15 Yderligere resultater Patentregistrering foretaget af akademiske institutioner og virksomheder De 49 akademiske institutioner, der havde indsendt oplysninger om antallet af patentansøgninger i perioden , havde i gennemsnit ansøgt om 57 patenter (i alt 2 779) i denne periode; 50 % af disse institutioner havde ansøgt om færre end 10 patenter. Dette skal sammenholdes med tallet på patentansøgninger fra en enkelt stor virksomhed, selv om en stor offentlig forskningsorganisation ligeledes havde ansøgt om omkring 900 patenter i samme periode. De indsamlede oplysninger fra spørgeskemaet stemmer overens med det forhold, at de store virksomheder indgiver de fleste patentansøgninger inden for den bioteknologiske sektor. USPTO-statistikker over genteknologiske patenter i perioden 1984 til 1997 viser, at omkring 91 % af alle amerikansk ejede patenter udstedes til amerikanske virksomheder, mens de resterende 9 % går til den amerikanske stat og til enkeltpersoner. Men store offentlige forskningsinstitutioner er også blandt de største patentindehavere, hvilket ligeledes fremgår af afsnit 1.3. Patentsystemet fremmer offentliggørelsen af resultater: Omkring 25 % af virksomhederne og 8 % af de akademiske institutioner svarede positivt på spørgsmålet om, hvorvidt " ændringen i de lovgivningsmæssige rammer har givet mulighed for at offentliggøre videnskabelige resultater (gennem videnskabelige publikationer og/eller patentansøgninger), der ville være blevet hemmeligholdt uden patentbeskyttelse?" De fleste tilfælde fandtes i store virksomheder og i store offentlige forskningsinstitutioner. Dette tyder på, at patentsystemet i visse tilfælde rent faktisk letter offentliggørelsen af forskningsresultater. Partnerskaber ved patentregistrering: Patentindehaverne blev spurgt, hvorvidt patentansøgningerne blev indgivet i samarbejde med andre partnere, og i givet fald, hvorvidt de vigtigste partnere var akademiske institutioner, virksomheder eller begge. Resultaterne viser, at omkring ¾ af de store virksomheder (76,5 %) registrerer patenter i samarbejde med akademiske institutioner og/eller andre virksomheder. Procentdelen af akademiske institutioner, der samarbejder med tredjepart, er kun en smule lavere (73,4 %). SMV'er og nystartede virksomheder registrerer patenter både på egne vegne (50 %) og i samarbejde med akademiske institutioner (40 %). Opfindelser i SMV'er og nystartede virksomheder synes således at blive skabt på virksomhederne eller gennem samarbejde med akademiske institutioner, men i langt mindre omfang i samarbejde med store virksomheder. Dette viser den akademiske sektors betydning for SMV'er og nystartede virksomheder, navnlig med hensyn til overførsel og/eller generering af ny viden Sammendrag af respondenternes bemærkninger Man har modtaget adskillige skriftlige bemærkninger; de fleste vedrører de spørgsmål, der omtales i ovenstående analyse, men der blev også taget andre vigtige spørgsmål op. Blandt de oftest nævnte er: behovet for et omkostningseffektivt europæisk patentsystem international harmonisering af patentlovgivningen 15

16 behovet for rådgivnings- og støtteinfrastrukturer på universiteter, herunder bedre undervisning af akademikere i patentlovgivning. Andre vigtige spørgsmål blev også rejst, såsom: behovet for formidling af oplysninger vedrørende europæiske bestemmelser og lovgivning, f.eks. via et centralt europæisk websted der er ikke behov for ansøgning om foreløbige patenter i Europa, idet der allerede findes billige eller gratis ansøgningsprocedurer i lande som Det Forenede Kongerige og Sverige. Endelig nævnte man i nogle besvarelser, at løsningen på problemet med sen offentliggørelse kan findes, efterhånden som man opnår mere erfaring med patentsystemet, fordi det detailniveau, der kræves i en patentansøgning, dvs. påvisning af "proof of concept", er lavere end det, der kræves for en vellykket videnskabelig publikation. Derfor bør forskere med erfaring med begge procedurer generelt udarbejde patentansøgningen forud for indsendelsen af den videnskabelige dokumentation med henblik på publikation for at undgå forsinkelser af offentliggørelsen, der skyldes ansøgning om et patent. 4. FORANSTALTNINGER TIL UNDGÅELSE AF SEN OFFENTLIGGØRELSE 4.1. Henstandsperioden Mulige fordele og ulemper ved henstandsperioden resultater af en EF-høring Den akademiske sektor har identificeret henstandsperioden som den vigtigste foranstaltning til undgåelse af sen offentliggørelse. De store virksomheder modsætter sig imidlertid indførelsen af en henstandsperiode i de nationale eller europæiske patentsystemer. Tilsvarende holdninger kom til udtryk under en høring om henstandsperioden, som Europa- Kommissionen afholdt i oktober 1998, og som havde 150 deltagere. De forskellige parters argumenter findes i et referat af dette møde 8. Tilhængerne af henstandsperioden påpeger, at enhver utilsigtet afsløring under det nuværende system fører til fuldstændig fortabelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder. Men akademiske forskere og mindre virksomheder kan have behov for at afsløre opfindelser for mulige fremtidige partnere (virksomheder, finansieringsinstitutter osv.) for at kunne udvikle opfindelsen yderligere. De større virksomheder fremfører, at henstandsperioden vil føre til retlig usikkerhed, der kan fjerne virksomhedernes incitament til at investere i områder, hvor det er usikkert, hvorvidt de intellektuelle ejendomsrettigheder er/vil blive registreret. Ved diskussionen identificerede man også mulige alternative løsninger, navnlig muligheden af at indgive en foreløbig patentansøgning eller udvide de undtagelser, der gælder for princippet om en fuldstændig nyhed, som i øjeblikket kun gælder i tilfælde af "åbenbart misbrug" og "afsløring ved internationale udstillinger". Der blev også givet udtryk for, at der er behov for international harmonisering

17 Ekspertudtalelser for og imod en henstandsperiode På regeringskonferencen for Den Europæiske Patentorganisations medlemsstater om reformen af patentsystemet i Europa (Paris, juni 1999) gav man EPO mandat til at "undersøge under hvilke omstændigheder der i den europæiske patentlovgivning kan tages hensyn til virkningerne af afsløring forud for registrering". Dette gjorde man i lyset af, at: offentlige forskningsorganisationer, universiteter og visse virksomheder kan ønske at kunne indgive patentansøgninger, samtidig med at de er forpligtet til at foretage bestemte former for offentliggørelse endvidere øger visse kommunikationsformer, f.eks. Internet, risikoen for, at forskningsresultaterne offentliggøres ufrivilligt i Europa og i andre lande hindrer sådanne offentliggørelser opfindere i at få deres opfindelser patentbeskyttet. EPO bad om udtalelser fra to eksperter, Jan Galama og professor Dr. Joseph Straus 9, om argumenterne for og imod en såkaldt "henstandsperiode", hvor opfinderen er beskyttet mod at lide skade som følge af offentliggørelse af opfindelsen forud for indgivelsen af en patentansøgning. Offentligheden har adgang til disse udtalelser på EPO-webstedet 9 med henblik på at stimulere den løbende diskussion om dette kontroversielle spørgsmål samt danne grundlag for en bred offentlig høring på europæisk og nationalt plan. Et resumé af argumenterne gengives i henholdsvis kasse 1 og 2. 9 Indholdet af udtalelserne findes på 17

18 Kasse 1: Argumenter imod en henstandsperiode resumé af Jan Galamas synspunkter Det centrale i Jan Galamas synspunkter er, at indførelsen af en henstandsperiode i den europæiske patentlovgivning vil være ødelæggende og ikke bør støttes, fordi den vil skabe retlig usikkerhed for tredjepart og kan forvirre de enkelte opfindere ved at give dem en falsk tryghedsfornemmelse. Global højhastighedskommunikation via Internet, patenternes voksende økonomiske betydning og den verdensomspændende konkurrence kræver et veldefineret patentsystem, som alle kan og skal kunne stole på. Enkeltstående opfindere er udsat for den største risiko ved en henstandsperiode, idet tredjepart kan erhverve rettigheder ved en tidlig offentliggørelse. Dette vil rent faktisk reducere opfinderens rettigheder, navnlig på områder med skarp konkurrence som informationsteknologi og bioteknologi. Hvis akademikere ønsker at konkurrere inden for erhvervslivet, må de være parat til at give afkald på gamle vaner som tidlig offentliggørelse. Indførelsen af en generel henstandsperiode gennem en revision af Den Europæiske Patentkonvention vil stille europæiske opfindere i en ugunstig situation, idet der ikke vil være nogen garanti for gensidighed fra andre lande. Indførelsen af en henstandsperiode inden for rammerne af en international traktat uden en omfattende harmonisering af patentlovgivningen vil ikke fjerne problemet, som man oplevede under forhandlingerne om den "gamle" traktat om patentlovgivning først i 1990'erne, hvor den amerikanske opfattelse af begrebet henstandsperiode på grund af kendetegnene ved "first-to-invent"-systemet ikke var den samme som i Europa. Navnlig spørgsmålet om ældre brugerrettigheder og Europas insisteren på, at offentliggørelse i henstandsperioden ikke skal tolkes som noget, der skaber en prioritetsdato, kan vise sig at være "uforenelige" med de amerikanske synspunkter. Indførelsen af en henstandsperiode som led i en generel international harmonisering af patent lovgivningen er fortsat ret hypotetisk, idet USA ikke viser vilje til at opgive sit "first-to-invent"-system, og selvom det skete, vil principperne i "first-to-invent"-systemet sandsynligvis blive fastholdt ved forhandlingerne, hvilket kan "skade" integriteten i det gennemskuelige og velfungerende "first-to-file"-system. Jan Galama konkluderer, at selvom USA var villig til at give sig på "first-to-invent", ville dette ikke være tilstrækkelig grund til at indføre en henstandsperiode på grund af de forskellige usikkerhedsmomenter og mulige misforståelser. Jan E. Galama, Corporate Intellectual Property, Philips International B.V., Eindhoven 18

19 Kasse 2: Argumenter for en henstandsperiode resumé af professor Straus' synspunkter Professor Straus fremfører, at det er ønskværdigt at indføre en generel henstandsperiode i europæisk patentlovgivning, idet en eller anden form for henstandsperiode i øjeblikket findes i 38 landes patentlovgivning verden over, herunder i tre lande, Estland, Rumænien og Slovenien, der måske kommer med i EPO i september Manglen på en sådan bestemmelse i Europa kan få negative økonomiske konsekvenser som flytning af investeringer og teknologisk udvikling væk fra Europa til lande, hvor offentliggørelse forud for registrering ikke nødvendigvis skader patenterbarheden. Både Det Forenede Kongerige og Tyskland anerkendte tidligere en henstandsperiode i deres patentlovgivning, og dette skabte ingen vanskeligheder. Erfaringerne fra lande som Canada og Japan tyder heller ikke på, at en sådan bestemmelse skaber problemer, og den bruges især som et "sikkerhedsnet". Selv den eksisterende europæiske patentlovgivning kan ikke garantere fuld retlig sikkerhed. I procedurerne for patentudstedelse må man tage hensyn til mundtlig offentliggørelse og offentlig anvendelse ved fastsættelse af den mest avancerede teknologi. Denne situation vil blive endnu vanskeligere med den stigende brug af Internet. Retlig sikkerhed er således et relativt begreb og afhænger ikke af, hvorvidt der findes en henstandsperiode eller ej. Endvidere skal tredjemand allerede leve med en vis grad af usikkerhed. Patentansøgninger offentliggøres først 18 måneder efter prioritetsdatoen, og selv da er det frem til afslutningen af tildelingsproceduren uklart, hvilke enerettigheder man vil påberåbe sig. Der skal tages hensyn til akademiske institutioners og forskningsinstitutters voksende betydning som patentansøgere og skabere af innovationsrelevant viden. Der er behov for at lette tidlig offentliggørelse af forskningsresultater. Offentliggørelse samtidig med eller efter indgivelse af patentansøgningen opfylder ikke dette behov fuldt ud, da det ikke altid er muligt at indgive patentansøgningen på et tidligt tidspunkt, og under alle omstændigheder er det absolutte forbud mod ansøgning vedrørende tidligere offentliggjorte opfindelser ude af proportioner i forhold til en utilsigtet offentliggørelse fra opfinderens side. Det er ikke kun opfinderne, der rammes, når en nyttig opfindelse udelukkes fra patentbeskyttelse, men samfundet som helhed. Statistikker fra Japan, USA og Tyskland viser klart, at tidlig offentliggørelse har særlig betydning for akademiske institutioner, forskningsinstitutter og uafhængige opfindere, og i Europa bør man i højere grad anerkende denne sektors behov. Men statistikker fra Japan, hvor man skal påberåbe sig henstandsperioden, viser også klart dens betydning for de store virksomheder: 47 % af ansøgningerne med påberåbelse af henstandsperioden i 1999 kom fra store virksomheder. Foreløbige ansøgninger er ikke en tilstrækkelig løsning, idet de overhovedet ikke tager højde for utilsigtet offentliggørelse, og selv i andre tilfælde indebærer de en risiko for, at den oprindelige offentliggørelse viser sig utilstrækkelig som grundlag for en efterfølgende ansøgning. Prof. Dr. Joseph Straus, Max-Planck-instituttet for udenlandske og internationale patenter, copyright- og konkurrencelovgivning, München 19

20 Arbejdet inden for WIPO (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret) Inden for rammerne af WIPO's Standing Committee on Patent Law (SCP) har man drøftet, hvordan den centrale patentlovgivning kan harmoniseres på verdensplan. Dette løbende arbejde dækker vigtige områder såsom nyheder (novelty), nyskabende proces (inventive step) eller ikke indlysende proces (non-obviousness) samt industriel applikation eller funktion. Man har også drøftet et udkast til en artikel om indførelse af en henstandsperiode i national lovgivning. Det skal bemærkes, at man endnu ikke er nået frem til en beslutning om indførelse af en henstandsperiode. Bestemmelserne i denne artikel ligger meget tæt på de foreslåede bestemmelser fra 1991 (første udkast til traktat om harmonisering af patentlovgivningen, der ikke blev vedtaget). Følgende hovedprincipper er gældende: indførelsen af en henstandsperiode for enhver offentliggørelse af opfindelsen (af opfinderen, en tredjepart eller en national patentmyndighed) inden for 12 måneder forud for datoen for ansøgningens indgivelse eller 12 måneder forud for prioritetsdatoen opfinderen kan altid påberåbe sig denne henstandsperiode opfinderen skal bevise, at offentliggørelsen har fundet sted mindre end 12 måneder før indgivelsesdatoen (eller når man påberåber sig prioritet, prioritetsdatoen for ansøgningen). Diskussionerne både om princippet for indførelse af en sådan henstandsperiode og dennes indhold vil fortsætte ved de kommende møder i SCP Den foreløbige patentansøgning Traktaten om patentret 10 blev vedtaget i Genève den 2. juni 2000 med henblik på en harmonisering af de formelle krav i patentlovgivningen. En af de vigtigste bestemmelser omhandler ansøgerens mulighed for at få en registreringsdato uden at opfylde de formelle krav, der normalt gælder for gennemgangen af ansøgningen, navnlig ansøgerens pligt til at levere en beskrivelse og nogle krav, og at den indgives på et af de sprog, som myndigheden accepterer. En ny artikel 5 i traktaten giver enhver ansøger mulighed for at få en registeringsdato, under forudsætning af at ansøgningen indsendes til myndigheden i papirkopi eller ved hjælp af andre kommunikationsmidler (herunder elektroniske) 11 : en udtrykkelig eller implicit angivelse af, at de forskellige elementer udgør en ansøgning oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet, eller som giver myndigheden mulighed for at kontakte ansøgeren en del, som umiddelbart fremstår som en beskrivelse (enhver kontrahent kan give tilladelse til registrering af en tegning i stedet for førnævnte del). Endvidere er det ikke nødvendigt, at den fremsendte del er forfattet på et af myndighedens officielle sprog Det Europæiske Fællesskab kan efter indførelsen af et effektivt EF-patentsystem blive medunderskriver af traktaten om patentret. 20

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014 forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for Europa-Parlamentets næstformand Sylvie Guillaume og Kommissionens førstenæstformand,

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (KHIM) (Varemærker og Design) Vejledning i udfyldning af begæringen om 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anvendelse af skemaet Skemaet til begæringen stilles til

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.02.2002 KOM(2002) 92 endelig 2002/0047 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2007 af 5. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1891/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere