Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger"

Transkript

1 Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Juni 2006 Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe g Kmmunernes Landsfrening

2 Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Tværministeriel arbejdsgruppe m sund livsstil g gd ernæring i dagtilbud, skler g fritidsrdninger

3 Indhld 1. Indledning Sammenfatning Børn g unges kst- g mtinsvaner Børns kstvaner Børns fysiske frm g mtinsvaner Overvægt hs børn Sciale frskelle Trivsel Opsamling Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Læringsrum Det sciale rum Fritid/familie Opsamling Interventiner vedr. kst g mtin i dagtilbud g skler Interventiner vedr. kst g mtin Opsamling Knklusiner g anbefalinger Knklusin Anbefalinger...30 Bilagsmateriale...32 Bilag 1. Arbejdsgruppens sammensætning Bilag 2: Pædaggiske læreplaner...33 Bilag 3: Trin- g slutmål vedrørende sundhed, idræt g ernæring i flkesklens fag g bligatriske emner...34 Bilag 4. Krav til madtilbud, rdninger g sklekøkkener...40 Bilag 5. Katalg ver særligt relevante danske prjekter til fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet gennem initiativer i skler g børneinstitutiner

4 1. Indledning Regeringen fremlagde i nvember 2005 en Familieplitisk Redegørelse. I redegørelsen præsenteres 31 knkrete initiativer, sm retter sig md frskellige perider i familier g børns liv. Flere af initiativerne mhandler indsatser sm direkte eller indirekte har til frmål at fremme familiens trivsel g sundhed. Baggrunden fr udarbejdelsen af denne rapprt er følgende initiativ fra den Familieplitiske Redegørelse: Gd ernæring g sund livsstil fr børn. I samarbejde mellem Familie- g Frbrugerministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- g Sundhedsministeriet g kmmunerne vil der blive udarbejdet en handlingsplan fr, hvrdan temaer m sund mad g drikke, krp g fysik bliver integreret i dagtilbud g flkesklen - både i indlæringen, undervisningen g sklemiljøet. Rapprten er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet fr Familie- g Frbrugeranliggender, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- g Sundhedsministeriet g Kmmunernes Landsfrening. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Baggrund Kst, fysisk aktivitet g fedme nyder betydelig pmærksmhed i internatinalt regi. I Nrden er en fælles handlingsplan fr bedre mad g fysisk aktivitet under udarbejdelse på bestilling af Nrdisk Ministerråd. I EU arbejder man ud fra en fælles platfrm på kst g fysisk aktivitet. I WHO regi er indsatsen fr øget fysisk aktivitet g bedre kst pririteret med udgivelse af Glbal Strategy fr Diet, Physical Activity and Health, Flere lande har de seneste år udarbejdet handlingsplaner fr kst g/eller fysisk aktivitet herunder Nrge, Sverige g Finland. Den danske regering har i Sund hele livet frmuleret de natinale mål g strategier fr flkesundheden På risikfaktrniveau er målsætningen, at antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant, g at sunde kstvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Endvidere er det et sundhedsplitisk mål, at antallet af fysisk aktive skal øges markant g at fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. På børnemålgruppeniveau er de fælles udfrdringer; sundhedsfremme i skler g dagtilbud herunder kst g fysisk aktivitet samt et stigende antal vervægtige børn. Regeringens indsats fr børn g unge blev i 2003 uddybet i publikatinen Bedre Sundhed til Børn g Unge. 2 Af denne rapprt fremgår det, at regeringens mål er at skabe rammer fr at den enkelte kan træffe sunde valg g ikke udsættes fr unødvendige sundhedsrisici. Den samlede indsats har blandt andet særligt fkus på bedre sundhed i børns hverdag, trivsel g sunde mgivelser samt i arbejdet med at frebygge vervægt hs børn herunder bedre kstvaner g mere fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen har i Oplæg til Natinal Handlingsplan md Svær Overvægt, frmuleret et hvedfrmål m at frebygge, at stadig flere persner får et BMI på eller ver 30 g at en vigtig målgruppe fr at nå dette mål er børn. 3 Mtins- g Ernæringsrådet følger den natinale 1 Sund hele livet, Indenrigs g Sundhedsministeriet Bedre Sundhed til Børn g Unge, Indenrigs g Sundhedsministeriet Oplæg til natinal handlingsplan md svær vervægt, Sundhedsstyrelsen

5 handlingsplan p med et udredningsarbejde vedrørende svær vervægt blandt børn. Dette arbejde frventes færdigt i Endelig er indsatsen fr kst g fysisk aktivitet senest pririteret i Kræftplan II, hvr det anbefales at indføre sundhedsplitikker i kmmunale institutiner. 4 I Kræftplan II anbefales desuden en natinal handlingsplan fr fysisk aktivitet g øget tilgængelighed af frugt g grønt på institutinsniveau. Indsatsen md vervægt, øget fysisk aktivitet g bedre kst er således pririteret både natinalt g internatinalt gennem sundhedsfaglige anbefalinger g plitiske udmeldinger. Frmål Denne rapprt vil rumme en beskrivelse af: Børns kst- g mtinsvaner Frskellige rum, hvr der er mulighed fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Sundhedsfremmende interventiner g initiativer i skler g institutiner. Frmålet med rapprten er at sætte fkus på de udfrdringer, sm myndigheder g andre aktører står verfr i arbejdet med at kvalificere fremtidige indsatser mht. fremme af sund livsstil g trivsel blandt børn. Arbejdsgruppen vil kmme med anbefalinger, sm kan bidrage til dette arbejde. 4 Kræftplan II, Sundhedsstyrelsen

6 2. Sammenfatning Børns sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien g de små g stre fællesskaber, sm barnet g familien indgår i. Sundhed skabes af familiens levevilkår g rammerne fr familiens liv. Danmark har en høj institutinsdækning, sm betyder at de fleste børn hver dag befinder sig mange timer i dagtilbud, skle g/eller fritidsrdning. De frskellige institutiner er således plagte arenaer i frhld til at fremme børns sundhed g livsstil. Arbejdsgruppen bag denne rapprt fkuserer på de muligheder, sm dagtilbud, skler g fritidsrdninger har fr at bidrage til udvikling af børns sunde kst- g mtinsvaner. Børns kst- g mtinsvaner I de senere år er udviklingen gået md, at børn spiser mere frugt g mindre fedt. Samtidig ses andre mere negative udviklingstræk. Det gælder specielt indtaget af sukker, ikke mindst i frbindelse med et stigende frbrug af sdavand g sukkersødede læskedrikke. 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltider, sm fte er meget sukkerhldige. Børn er meget aktive indtil 12-års alderen, hvrefter aktivitetsniveauet falder markant. Aktivitetsniveauet er generelt lavere i dag sammenlignet med tidligere. Det skyldes bl.a. at børn i mindre grad bruger krppen sm transprtmiddel, g at stadig flere timer tilbringes med inaktive aktiviteter. Når børn i dag lever i et samfund, sm ikke pr. natur befrdrer fysisk aktivitet, bevirker det, at de idrætsinaktive børn udgør en særlig udsat gruppe. Frekmsten af vervægt g svær vervægt blandt børn er høj, g har været stigende igennem de seneste år. Ca. 15 % af danske unge i alderen 14 til 16 år er vervægtige eller svært vervægtige. Der er frskelle i sundhedsadfærd mellem børn fra frskellige sciale grupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er hyppigere blandt børn i de lavere sciale grupper. Se kapitel 3. Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Børn phlder sig i løbet af en dag i frskellige rum, hvr der er mulighed fr at fremme en sund livsstil mht. kst g mtin. I denne rapprt pereres med tre frskellige rum: læringsrummet, det sciale rum g fritidsrummet. Læringsrummet I udarbejdes der pædaggiske læreplaner, der giver rum fr leg, læring g udvikling. Landets skler arbejder efter Fælles Mål, hvri der bl.a. er vejledende læseplaner g beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem md trin- g slutmål. Der findes derimd ikke selvstændige frmålsbestemmelser fr fritidsrdninger. Det sciale rum Børn udvikler sig g lærer gennem legen, sm er mdrejningspunktet i dagtilbuddets hverdag. Dagen er desuden kendetegnet ved, at børn g pædagger flere gange samles mkring mad g måltider. 5

7 Frikvarterer g sklens fysiske indretning spiller en str rlle fr den samlede fysiske aktivitet i en elevs skletid. Måske en større rlle end faget idræt. Det er derfr væsentligt, at der er bevægelsesmuligheder g adgang til arealer, sm er sjve g indbydende. På landets skler er madrdninger rganiseret på frskellige måder: Mad g måltider sm serviceprjekt, Mad g måltider sm pædaggisk prjekt Herudver er der frtsat mange skler, hvr børnene har madpakker med. Det er kmmunen g sklebestyrelsen, sm fastsætter principper fr sklens madrdning. Fritidsrummet Der findes en meget str mængde fritidstilbud til børn. Mange aktiviteter fregår i freninger, hvr børnene kan dyrke idræt, g hvr mad g drikkevarer er en del af kulturen mkring en sprtshal eller et klubhus. Børn i alderen 8-12 år bruger i gennemsnit 4-5 timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, ud ver den tid, hvr de sidder stille i sklen. Se mere i kapitel 4. Sundhedsfremmende interventiner i skler g institutiner Den internatinale litteratur viser, at der er gde muligheder fr at lade sklen spille en aktiv rlle, når det gælder m at frme børns kst- g mtinsadfærd. Det er afgørende, at det sker med hele sklen sm tilgang, mfattende undervisning, madrdninger g fysisk aktivitet. Sundhedsfremmende interventiner skal indehlde såvel skle- sm familierettede elementer g bør udvikles i tæt samarbejde med praktikere g lkalsamfund. En frudsætning fr succes er, at aktiviteterne er langvarige, g at pfølgningsstudier er med til at sikre frankring. Se mere i kapitel 5. Knklusin g anbefalinger Samfundet står verfr fire udfrdringer mht. at fremme børns sundhed g livsstil: Børns kstvaner skal frbedres De yngre børns høje aktivitetsniveau skal prethldes Antallet af børn, sm udvikler vervægt, skal reduceres De sciale frskelle i sundhed blandt børn skal mindskes Der er stærk evidens fr at kst g fysisk aktivitet kan frebygge g helbrede en række livsstilssygdmme. Når det drejer sig m metder til at få børn g unge til at spise sundt g bevæge sig, er det videnskabelige grundlag imidlertid mindre sikkert. Det freliggende vidensgrundlag viser, at følgende aspekter er væsentlige i frhld til indsatser, sm skal fremme børns sundhed via kst g mtin: 6

8 Differentiering på alder Overgange Tilgængelighed Rammer g vilkår Lkalt frankrede interventiner Sciale frskelle 1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sættes fkus på udvikling af materialer til daginstitutiners arbejde med kst g mtin, g til sklernes sundhedsundervisning. 2. Arbejdsgruppen anbefaler, at materialer til dagtilbud g skler samles på relevante prtaler. 3. Arbejdsgruppen anbefaler, at et tema m børn, sundhed, kst g mtin i skler, dagtilbud g fritidsrdninger indgår i rækken af temaer fr Videncentre i Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes et inspiratinskatalg til kmmuner vedr. frmulering af kst- g mtinsplitikker i daginstitutiner, skler g fritidsrdninger. 5. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en krdinering af statens rådgivning til kmmunerne vedr. kst g mtin. 6. Arbejdsgruppen anbefaler, at den midlertidige kmmunale låneramme vedr. anlægsudgifter på sklemrådet kan anvendes til finansiering af renvering g etablering af kantinekøkkener i skler. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at sciale frskelle i sundhedsadfærd indgår sm et væsentligt element i venstående anbefalinger. Se kapitel 6. 7

9 3. Børn g unges kst- g mtinsvaner Dette kapitel har til frmål at give en status ver børn g unges kst- g mtinsvaner Børns kstvaner Børns kst indehlder i dag ca. 50 g mere frugt g grønt end i Det gennemsnitlige indtag fr børn under 10 år ligger nu på ca. 340 g m dagen, hvilket frtsat er under anbefalingen fr børn under 10 år på 400 g. Fr børn ver 10 år er anbefalingerne det samme sm fr vksne, nemlig 600 g. I dag lever 22 % af børnene p til anbefalingen m at spise 400 g m dagen, mens det kun er 10 % af de ældre børn (11-14 år), der lever p til anbefalingen m 600 g m dagen. Det gennemsnitlige fedtindtag blandt børn g unge er faldet fra 35 til 34 E % (% af energiindtag). Der er dg stadig et stykke vej i frhld til anbefalingen på 30 E %. Kstens indhld af fisk er faldet, hvilket medfører, at indtaget af sunde fiskelier (n-3 fedtsyrer) gså er reduceret. Herudver spiser børn mindre af de grve brødtyper, især rugbrød. Sammenhldt med at børn gså spiser færre grve grøntsager sm rdfrugter, kål.l., resulterer dette i et faldende kstfiberindtag hs børn. Indtaget af sukker blandt børn ligger i gennemsnit 40 % ver det anbefalede niveau på max 10 E %. 5 Børn drikker 38 % mere sukkersødet sdavand g spiser 30 % mere slik g chklade i dag sammenlignet med % af alle børn drikker sdavand næsten hver dag, g 30 % af børnene spiser slik g chklade næsten hver dag. Regelmæssige måltider Undersøgelser fra Danmarks Fødevarefrskning viser en tendens til, at børnehavebørn spiser mere regelmæssigt end sklebørn. Mens ver 90 % af de 4-6-årige børn spiser både mrgenmad, frkst g aftensmad på hverdage, begynder børnene, når de kmmer i skle at springe mrgenmad g frkst ver en gang imellem. Blandt de årige er det 77 % g 69 % der spiser hhv. mrgenmad g frkst alle hverdage. Hvis børn springer måltider ver, er det typisk 1-2 måltider m ugen, der springes ver. Når børnene kmmer i skle, nedpririteres tiden til måltidet, idet et børnehavebarn bruger 30 minutter på frksten, mens et sklebarn på år kun bruger 15 minutter. Måltidets andel af dagens energiindtag Både mrgenmad g frkst bidrager hver med ca. 20 % af dagens energiindtag, mens aftensmaden bidrager med ca. 30 %. Resten af dagens energiindtag stammer fra mellemmåltider. Aftensmaden er det hvedmåltid, der indehlder mest fedt, men det er gså måltidet, hvr børnene spiser flest grøntsager. Mellemmåltiderne er karakteriseret ved at indehlde meget sukker. Men samtidigt spises langt det meste frugt til mellemmåltider g ikke til hvedmåltiderne. Det vurderes, at børn indtager p til 50 % af den daglige energi fra ksten i daginstitutiner, skler g/eller fritidsinstitutiner. Tilgængeligheden af sund mad i løbet af dagen er derfr af str betydning. 5 Danmarks Fødevarefrsknings kstundersøgelser 1995 til 2000/

10 3.2 Børns fysiske frm g mtinsvaner Børn er ikke så fysisk aktive sm tidligere. Denne udvikling er ikke unik fr Danmark g antages derfr til dels at skyldes glbale ændringer i samfundsindretning, kultur g vaner. I Danmark ses en plarisering i børns fysiske frm. Plariseringen stiger med alderen. 6 Næsten alle børn under 10 år antages at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger m 1 times fysisk aktivitet, mens anbefalingen følges af stadig færre børn g unge j ældre de bliver. Aktivitetsniveauet falder således hs både børn g vksne i års alderen. Der er flere prblematikker i frhld til børns inaktive adfærd. Her skal nævnes: Børnene parbejder ikke hensigtsmæssige aktivitetsvaner g mtrisk frmåen med deraf følgende negative knsekvenser fr deres adfærd sm vksne. 4 Børnene phber kendte risikfaktrer fr inaktiv adfærd i en tidlig alder frhøjet bldtryk, insulinresistens, mangelfuld kngletæthed m.m. Børnenes risik fr at udvikle vervægt øges ved et øget frbrug af inaktive beskæftigelser. Inaktive børn mister en vigtig arena fr scialisering. Hvrfr er børns fysiske frm dårligere i dag i frhld til tidligere? Deltagelse i sprtsaktiviteter har udviklet sig svagt psitivt de senere år. Fald i mtins- g sprtsaktiviteter kan således ikke frklare, hvrfr børn er i mindre gd frm end tidligere. Derimd bliver krppen brugt mindre sm transprtmiddel i dag i frhld til tidligere g børn går mindre. J yngre børnene er, j ftere bliver de kørt i bil til skle g fritidsaktiviteter. Samtidig er frbruget af g adgangen til inaktive aktiviteter steget ver årene. Hvrnår på dagen er børn aktive? Børn (gennemsnit 9,7 år) er mest aktive i intervallet kl dvs. den tid, hvr de er i skle g institutin. Endvidere ved man, at børn er mere aktive i hverdagen end i weekenden, g at børn (drenge), der cykler i skle, er mere aktive resten af dagen, end børn der transprteres til skle. 12 Mtivatin fr ændring af adfærd Hvis man ønsker at øge børns aktivitetsniveau er det rimeligt at afdække deres mtivatin fr at ændre adfærd. Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser, at en str del af børnene er mtiverede fr at blive mere aktive. Samtidig viser undersøgelserne gså, at de børn, der er i dårligst (selvvurderet) frm, er mest mtiverede fr at blive mere fysisk aktive. Det samme mønster gør sig gældende fr de vervægtige børn. 6 Børn g unge: fysisk aktivitet, fitness g sundhed. Sundhedsstyrelsen, Der er mderat evidens fr at vaner fr fysisk aktivitet bæres videre i vksenlivet. Derimd er der gd evidens fr at børns fysisk kapacitet (kndital) kan spres til vksenlivet. 12 Physical activity levels f children wh walk, cycle r are driven t schl. Cper et al, AJPM 2005 (på baggrund af Odense data) 9

11 3.3. Overvægt hs børn Internatinale studier viser, at frekmsten af vervægt g svær vervægt blandt børn er høj g har været stigende igennem de seneste år. I Danmark har man i flere undersøgelser søgt at belyse denne prblemstilling. I et studie af højde- g vægtdata på københavnske sklebørn ved hhv. indg udskling er det vist, at der fr begge disse grupper er tale m en meget str øgning i frekmsten af vervægtige, både når man betragter de relative g de abslutte frskelle ver tid. De seneste tal fra 2003 angiver, at ca. hver femte pige g mere end hver syvende københavnske dreng både i ind- g udsklingsalderen er vervægtige. Frekmsten af vervægtige blandt årige er på ca. 15 % fr begge køn Sciale frskelle Der er frskelle i risikadfærd mellem børn fra frskellige scialgrupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er hyppigere blandt børn i de lavere sciale grupper. 8 En undersøgelse fra København viser, at j længere uddannelse frældre har, j mere frugt g grønt spiser deres børn. 9 Desuden drikker børn af frældre med længere skleuddannelse mindre sdavand g mere vand. Fr fysisk aktivitet er det vist, at mens børnene er i 8-10 års alderen, er det fysiske aktivitets niveau ikke relateret til frældrenes øknmiske frhld, mens scialklassefrskel slår igennem blandt de lidt større børn, således at der er flere inaktive børn af frældre med lavt uddannelsesniveau. 10 Sklebørnsundersøgelsen af årige fra 2002 viser, at næsten dbbelt så mange elever fra scialgruppe V g VI (ikke faglærte arbejdere eller ikke i erhverv) er vervægtige sammenlignet med elever fra scialgruppe I g II (akademikere, højere funktinærer); 11 % henhldsvis 6 % Trivsel Fysisk aktivitet har en lang række psitive elementer ud ver det sygdmsfrebyggende. Det drejer sig bl.a. m livsglæde, leg g scialt samvær. Undersøgelser har bl.a. vist, 11 at: Børn, sm bevæger sig, har lettere ved at få venner. Børn, sm bevæger sig, er mindre ensmme. Børn, sm bevæger sig, føler sig mindre udenfr. Bevægelse kan være med til at udvikle børns sciale kmpetence. Børn, sm er alene, er væsentlig mindre aktive end børn, sm er sammen med kammerater. Mtivatinen til fællesskabet, til fælles leg g til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, m det er sundt. Børn mtiveres, frdi det er sjvt. 7 Petersen TA-G et al. Ugeskrift fr læger 2002; 164: , Pearsn et al. Ugeskrift fr læger 2005; 167: and Astrup et al, Obes Rev 2004; 5: Hlstein, Frældre g børns mad- g måltidsvaner, Købehavns kmmunes sundhedsprfiler, Sklebørnsundersøgelsen, Hlstein g Due (gruppe VI er = gruppe V, men hvr frældre er på verførselsindkmster.) 10 Sklebørnsundersøgelsen Due P & Hlstein B. Københavns Universitet. Institut fr Flkesundhedsvidenskab D. 10

12 Indtagelse af mad g måltider har ligeledes betydning fr børns trivsel. Rammerne mkring børns måltider er centrale fr pbygningen af sciale tilhørsfrhld. Måltidet er et vigtigt sted fr scialt samvær, g dermed et rum fr etablering g fasthldelse af sciale relatiner. Kstens sammensætning spiller en vigtig rlle fr generel trivsel g velbefindende. Undersøgelser viser, at børn med usunde kstvaner 12 : har en dårligere trivsel end børn med sunde kstvaner føler sig hyppigere trætte m mrgenen føler sig i dårlig frm beskriver deres helbred sm dårligt føler sig ensmme. Mad, måltider g mtin har således str betydning fr børns sundhed g trivsel Opsamling Børns kstvaner går i den rigtige retning fr så vidt angår frugt g grønt men der er stadig plads til frbedringer. Særlig bekymrende er indtaget af tmme kalrier i fedt- g sukkerhldige fødevarer, sm slik g sdavand. 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltider g disse måltider indehlder fte meget sukker. En væsentlig faktr fr børns kstvaner er tilgængelighed. Fr de små børn drejer det sig m, hvad der bliver serveret fr dem, f.eks. frugt eller kage m eftermiddagen. Her er frældre g pædagger ansvarlige fr tilgængeligheden af sunde/usunde fødevarer. De ældre børn kan i højere grad selv påvirke, hvad de spiser ud fra, hvad der er tilgængeligt, f.eks. m man kan købe slik eller udelukkende sund snack i sklebden eller m eleverne har tilladelse til at frlade sklen fr at prviantere. En meget str andel af danske børn under 12 år går til idræt eller sprt. Herefter falder aktivitetsniveauet markant. Generelt er børnene mere inaktive end tidligere, hvilket bl.a. skyldes at de ikke i så høj grad bruger krppen sm transprtmiddel, g at de bruger flere timer på inaktive aktiviteter. Når børn i dag lever i et samfund, sm ikke pr. natur befrdrer fysisk aktivitet, betyder det, at de idrætsinaktive børn udgør en særlig udsat gruppe. Undersøgelser viser, at inaktive børn fte ønsker et mere aktivt liv. Mtivatinen fr ændringer er størst hs gruppen med dårligst selvvurderet frm. Blandt børn g unge er der sket en str stigning i frekmsten af svær vervægt gennem de senere år. Overvægt hs børn er asscieret med en str risik fr vervægt eller svær vervægt i vksenalderen. Overvægtsprblemet har ikke kun betydning fr fysiske gener g sygdmsrisici. Overvægtige g svært vervægtige børn har en dårligere livskvalitet end andre børn. 13 Der er stre frskelle i sundhedsadfærd mellem børn fra frskellige scialgrupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er langt hyppigst blandt elever i de lavere sciale grupper. Det kan på længere sigt have betydning fr sundhedstilstanden, hvis det antages, at børns givne sundhedsadfærd har tendens til at blive ført videre fra barne- g ungdmslivet g ind i 12 D. 13 Børn g unge: fysisk aktivitet, fitness g sundhed. Sundhedsstyrelsen,

13 vksentilværelsen. Herved ses en risik fr, at de sciale frskelle reprduceres g bliver til frtsatte frskelle i helbred, trivsel g sundhed senere i livet. Børns sundhed g livsstil mht. kst g mtin er præget af følgende fire tendenser: Børns spiser fr meget sukker g fr lidt frugt g grønt Børns samlede aktivitetsniveau er faldende Flere børn udvikler vervægt Der er frskelle i risikadfærd blandt børn fra frskellige scialgrupper. Sund livsstil ses hyppigere blandt børn fra højere scialgrupper. Tilgængelighed, rammer g vilkår har str betydning fr børns kst- g mtinsvaner. 12

14 4. Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Børn bevæger sig i frskellige rum, hvr de udvikles g påvirkes i løbet af en dag. Rummene kan betragtes sm frskellige indgange til at fremme sund livsstil via kst g mtin. Denne rapprt pererer i tre rum: Læringsrummet, det sciale rum g fritids- g familierummet. Sm det fremgår nedenfr, er der ikke en skarp pdeling mellem de tre rum. Det gælder særligt fr dagtilbud. Rapprten har primært fkus på børn, når de befinder sig i dagsinstitutin, skle eller fritidsrdninger, men vil ikke undlade at gøre pmærksm på at børns kst- g mtinsvaner i høj grad udspringer af påvirkning fra frældrene. Nærmiljø g persnlige relatiner i fritidslivet har desuden str indflydelse på børns vaner g præferencer Læringsrum Læringsrummet er de perider i dagtilbud, skler g fritidsrdninger, hvr børn målrettet lærer frskellige færdigheder. I sklen er læringsrummet undervisningstimerne. I dagtilbud g fritidsrdninger er der ikke på samme vis en pdeling mellem læringsrum g scialt rum, eftersm dagen ikke pdeles i timer g fritid. Her fregår læring g sciale elementer integreret, idet læringen understøttes af det pædaggiske persnale i hverdagssituatiner ved at sætte fkus på f.eks. årstidernes skiften på gåturen eller frhldsrd ved brddækning. I dagtilbudene kan der gså være prjektperider med særlig fkus på bestemte temaer sm f.eks. natur eller sundhed. Dagtilbud Dagtilbud mfatter både private, selvejende g kmmunale dagtilbud, kmmunal dagpleje g puljerdninger. Det verrdnede frmål med dagtilbud er, at de skal bidrage til at understøtte børns trivsel g selvværd samt udvikle børns ptentialer g grundlæggende kmpetencer i frhld til børnenes liv nu g her, g i frhld til fremtidige udfrdringer. Dagtilbudene skal sammen med frældrene bidrage til at ruste barnet til det videre liv i skle g fritid. Mad g bevægelse er væsentlige elementer i dagtilbuddet. Her udtrykkes værdier vedr. brug af krppen i rummets indretning: etablering af pude- g tumlerum, møbelfri stuer g gangarealer med plads til bevægelse. Indretningen udtrykker viden m g hldninger til den betydning krppen g bevægelsen har fr barnets trivsel g udvikling. Børn lærer gennem krppen, g legen er helt central i dagtilbuddet. Læring g udvikling sker i høj grad via legen, sm er med til at udvikle fantasien, sprget g evnen til at fungere sammen med andre. Måltiderne er en fast del af hverdagen. Det er et tilbagevendende, fte vksenstyret møde mellem dagtilbuddets parter. Måltidet handler m at få mad, men er gså et væsentligt mødested både scialt g kulturelt. Pædaggiske læreplaner Alle dagtilbud til børn i alderen 0-6 år skal udarbejde pædaggiske læreplaner. Planen skal behandle følgende seks temaer: Barnets alsidige persnlige udvikling, sciale kmpetencer, sprg, krp g bevægelse, naturen g naturfænmener g kulturelle udtryksfrmer g værdier, jf. bilag 2. 13

15 Den pædaggiske læreplan skal indehlde mål fr, hvilke kmpetencer g erfaringer den pædaggiske læringsprces skal give børn mulighed fr at tilegne sig i frhld til hvert tema. Det skal endvidere fremgå, hvilke vervejelser m læringsmål, metder g aktiviteter, der er i frhld til børn med særlige behv. Den pædaggiske læreplan skal beskrive, hvrdan dagtilbuddet dkumenterer g følger p på, m den pædaggiske læreprces leder frem imd de pstillede mål. Læreplanen skal årligt evalueres af frældrebestyrelsen. Pædaggers kvalifikatiner Fr at understøtte implementeringen af pædaggiske læreplaner blev der i frlængelse af lvens ikrafttræden bl.a. afhldt temadage, efteruddannelse af persnale g udsendt inspiratinsmaterialer. Skler Overgangen fra børnehave til skle indehlder mange stre ændringer fr børnene. De går fra en hverdag, hvr der er 3-4 vksne m ca. 22 børn, til en skledag med 1-2 lærere m børn. Børnene er fra dagtilbuddet vant til at bruge deres krp til de fleste af dagens aktiviteter. En central pgave fr sklen er, at få børnene til at sidde stille. Børnene skal i de fleste skler lære at sidde rligt g række fingeren p, kncentrere sig m det skrevne g talte rd g således frtrænge de umiddelbare behv eller mtiver til at bevæge sig på andre måder. Langsmt, men sikkert bliver de fleste børns bevægelser mindre spntane g ekspressive. De har udviklet en frm fr sklehabitus. At hlde krppen i r. Fælles Mål Fælles Mål dækker ver de t vigtigste sæt af faglige tekster til sklens fag g emner: 1) De bindende fælles natinale mål i frm af fagfrmål, centrale kundskabs- g færdighedsmråder (slutmål) g trinmål samt mål g bindende indhldsbeskrivelser fr børnehaveklassen, g 2) De vejledende læseplaner g beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem md trin- g slutmål, jf. bilag 3. Når de lkale læseplaner g beskrivelser er endeligt gdkendt af kmmunalbestyrelsen bliver de bindende g dermed fælles fr den enkelte skle. Ifølge regeringens strategi fr den glbale øknmi Fremgang, Frnyelse, g tryghed (april 2006) skal der i løbet af 2006 g 2007 ske en gennemgang af alle fagenes frmål. Trinmålene skal tilpasses i verensstemmelse hermed. Der er gennemført en midtvejsevaluering af Fælles Mål, sm har til frmål at afdække i hvilken grad Fælles Mål er blevet implementeret i sklen. 14 Evalueringen viser, at det sker på mange frskellige måder: ngle skler er nået langt på baggrund af deres strategiske vervejelser g knkrete planer, mens initiativerne på andre skler har været af mere spradisk g tilfældig karakter. Kmmunerne har vervejende valgt en decentral strategi fr at realisere Fælles Mål. Evalueringen viser, at kmmunerne har valgt de metder, der dels griber mindst ind i sklens autnmi, dels kræver det mindst mulige engagement fra frvaltningens side. På sklerne er det kun halvdelen af sklelederne, der har frmuleret en verrdnet strategi fr, hvrdan implementeringen af Fælles Mål skal fregå. 14 Midtvejsevalueringen er udført af firmaet Muusmann Research & Cnsulting, februar

16 Evalueringens casebaserede analyser viser, at Fælles Mål især er blevet indført på skler, der i frvejen arbejder med at fastsætte mål g med evaluering. En aktiv g engageret skleledelse er central fr lærernes målrettede arbejde med tværfaglighed, baseret på Fælles Mål. Et centralt træk ved disse skler er, at sklen har en skleleder, der tager ansvar fr at virkeliggøre Fælles Mål, g sm stiller krav m, at Fælles Mål bliver en del af sklens virkelighed. Lærernes hldning til Fælles Mål er vervejende psitiv. Det vurderes, at Fælles Mål styrker fagligheden g synliggør målfastsættelse af undervisningen, blandt andet i frbindelse med årsplanlægning. Dette - sammenhldt med ledelsernes rlle i fagfrdelingen g beslutning m efteruddannelse - medvirker til en yderligere understregning af, at mdrejningspunktet fr udvikling g msætning af visiner til praktisk sklegerning er skleledelsen. I bilag 3 er Fælles Mål fr idræt, hjemkundskab, bilgi, natur/teknik g sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab beskrevet uddybende. Lærernes kvalifikatiner Idræt Seminariernes Idrætslærerfrening gennemførte i 2004 en undersøgelse, der afdækkede idrætslærernes uddannelse, alder, køn g antal undervisningstimer. 15 Undersøgelsen viser, at 54 % af idrætsunderviserne havde en linjefagsuddannelse, g 34 % havde en grunduddannelse i idræt. 75 % af lærerne havde en eller anden frm fr idrætsuddannelse. 22 % af lærerne med en idrætsuddannelse underviser ikke i faget. Ifølge evalueringsrapprten udtrykker idrætslærerne et ønske m bedre muligheder fr efteruddannelse. Lærerne deltager især i krte kurser arrangeret af kmmunen eller de idrætsfaglige rganisatiner, mens længerevarende kurser er en sjældenhed. 75 % af de adspurgte lærere vurderer, at de i høj grad eller ngen grad har behv fr faglig efteruddannelse. Hjemkundskab Af en undersøgelse af fagets status fremgår det, at 56 % af underviserne er linjeuddannet. 16 Det er et fald i frhld til en tidligere gennemført undersøgelse fra 1994, hvraf det fremgik, at 65,7 % af lærerne var linjeuddannet. Et paradks, da der i 1994 kun var 9 seminarier, der tilbød linjeuddannelsen, hvrimd uddannelsen i 2005 tilbydes på 16 seminarier. Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at der ikke er str tilslutning til Hjemkundskabsfreningens landskurser. Dette udlægges, sm at hjemkundskabskurser ikke pririteres højt ved kursustildelinger rundt m i landet. Bilgi En undersøgelse fretaget i marts 2006 viser, at 70 % af underviserne i bilgi har linjefag eller tilsvarende kmpetencer Idræt i flkesklen et fag i bevægelse. Evalueringsrapprt fra Danmarks Evalueringsinstitut, nvember Undersøgelsen fretaget af analyseinstituttet Gfk med i alt 79 skler g 751 undervisere 17 Undersøgelse af lærernes linjefagskmpetencer i flkesklen, UNI-C marts

17 28% af de linjefagsuddannede g 13 % uden linjefagsuddannelse har deltaget i efteruddannelse. Længden af efteruddannelsen er ikke pgivet. Natur/Teknik Faget blev indført i 1993, g de første lærere med linjefagsuddannelse i faget blev færdiguddannet i Undersøgelsen af lærernes linjefagskmpetencer viser, at 16 % af underviserne er linjefagsuddannede g yderligere 37 % har tilsvarende kmpetencer. Samlet har 43 % af underviserne faglige kmpetencer i frhld til faget. Sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab I efteråret 2004 gennemførte Rambøll Management en undersøgelse af undervisningen i sundhed på lærerseminarierne. 18 Af undersøgelsen fremgår det, at de studerende vurderer, at sundhedsundervisningen på læreruddannelsen er lavere pririteret end andre fag g emner på seminariet. Undersøgelsen viser, at der er behv fr at styrke undervisningen i sundhed, men der er delte meninger m, på hvilket niveau en styrkelse skal ske. Efteruddannelse kan være en mulighed fr at læreren kan spille en langt mere afgørende rlle i undervisningen. Hjertefreningen, Fødevarestyrelsen g Mejerifreningen har gennemført en behvsundersøgelse vedr. sundhedsundervisning blandt lærere, sm underviser på 4-7. klassetrin. 19 Undersøgelsen viser, at lærerne har brug fr gde faglige kvalifikatiner til at undervise i sundhed, g at de efterspørger en versigt ver eksisterende g brugbare materialer. Undervisningsmaterialer Det freligger ikke en samlet frtegnelse ver relevante undervisningsmaterialer. Inden fr de enkelte fag findes der ifølge Amtscentrene fr undervisning g Undervisningsministeriets fagknsulenter i de respektive fag følgende nyere materiale: Din krp dit liv, materiale til idræt fr indskling g mellemtrin, relateret til Fælles Mål. Legedagbøger. Indskling, Dansk Skleidræt Pulsure (findes til udlån på ACU ) Hjemkundskabsfreningen plyser, at 56 % har adgang til digitale kstberegninger (mål i Fælles Mål). De (relativ) nye materialer til hjemkundskab kmmer alle ind på sundhed g den faglige viden sm er en del af den sundhedsfaglige viden g det æstetiske element. Derudver har FDB nye materialer. Mad g ernæring i natur g teknik klasse. GO Frlaget 1995 Livsstil g sundhed Ind i bilgien, 9. klasse. Alinea 2005 Mad g sundhed, BIOS grundbg B, kl., Gyldendal 2006 Materialeplatfrm Materialeplatfrmen er et initiativ under regeringens handlingsplan fr "IT i flkesklen". Frmålet med platfrmen er at etablere en samlet indgang (prtal) til alle læringsressurcer g 18 Frmidling af sundhed en undersøgelse af undervisning i sundhed på lære- g pædaggseminarier, Rambøll management g Sundhedsstyrelsen 19 Frmidling af sund mad, måltids- g drikkevaner verfr skleelever. Hjertefreningen, Mejerifreningen g Fødevarestyrelsen,

18 undervisningsmaterialer, sm er relevante fr elever g lærere i frbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Ny læreruddannelse I fråret 2006 er der skabt bredt frlig m en ny læreruddannelseslv. Heraf fremgår det, at fagene idræt g natur/teknik fremver vil have et mfang af 1,2 årsværk g dermed vil tilhøre gruppen af stre linjefag. Bilgi g hjemkundskab vil fremver have et mfang af 0,6 årsværk. De studerende skal vælge linjefag med et mfang på i alt 2,4 årsværk. Frligspartierne er enige m, at det langsigtede mål er, at lærerne i fremtiden i langt højere grad end i dag skal undervise i deres linjefag. I regeringens strategi fr den glbale øknmi Fremgang, Frnyelse g tryghed (april 2006) tilkendegives, at lærerne på sigt kun skal undervise i linjefag, g regeringen vil fremlægge en plan herfr. Lærernes efteruddannelse skal i højere grad målrettes de aktuelle behv i sklen, herunder et højere fagligt niveau, f.eks. i naturfagene. Der skal udarbejdes en handlingsplan fr efteruddannelse af lærere. Planen skal bidrage til at kvalificere lærerne inden fr sklens grundlæggende fagmråder. Sklefritidsrdninger, fritidshjem g -klubber I dag benytter mere end sklebørn dagligt et pasningstilbud, g af dem går ca. 80 % i sklefritidsrdninger (SFO) g ca. 20 % i fritidshjem. SFO erne ligger på sklen eller tæt på, g de er underlagt sklelederens ansvar. SFO erne srterer under Undervisningsministeriet. Fritidshjem har egne lkaler g selvstændig ledelse. Fritidshjemmene er i Familie- g Frbrugsministeriets regi. Sklefritidsrdningerne er reguleret i flkesklelven g fritidshjem i servicelven. Reglerne, der regulerer de t rdninger, er frskellige på en del felter, bl.a. i frhld til frældreindflydelse g betaling. Fritidsaktiviteter g fritidspædaggik er helt centralt fr fritidsrdninger. Pædaggikken er kendetegnet ved en hldning til at børn skal kunne udflde sig på deres egne præmisser g ud fra egne interesser. Det sker udfra princippet m medbestemmelse g medindflydelse. Der er fkus på, at børn udvikler sig persnligt g scialt gennem deres samvær med andre børn. Legen er et rum, hvr børnene kan tilegne sig nye kmpetencer. Kendetegnende fr fritidsrdningstilbudene er, at de ikke har egen, selvstændig frmålsbestemmelse. Der skal ikke udarbejdes pædaggiske læreplaner eller målsætninger i fritidsrdninger. Flere kmmuner har imidlertid udarbejdet visiner, mål mv. fr tilbud i fritidsrdningerne med sigte på at synliggøre dem g sikre de særlige kvaliteter - gså i sklens regi. Andre kmmuner er gået endnu videre med frslag til rammer fr en pædaggisk læreplan fr SFO. Helhedstænkningen slår gså igennem i et større perspektiv. Det viser sig i frm af bestræbelser i kmmunerne på at frmulere en sammenhængende børneplitik g mål fr samarbejdet m børnene på tværs af dagtilbud, skler, SFO, fritidshjem mv. Desuden er der initiativer i gang med henblik på at udvikle pædaggiske rammeplaner fr de 0-9-årige, sm mfatter alle kmmunens dagtilbud, skler g SFO er. 17

19 Da regeringen ffentliggjrde sit regeringsgrundlag i februar 2005, tilkendegav den et ønske m at udfrme en central (natinal) indhldsbeskrivelse fr SFO ers virksmhed. Udfrmningen af indhldsbeskrivelse fr både sklefritidsrdninger g fritidshjem indgik i arbejdet fr Sklestartsudvalget, sm regeringen nedsatte i Udvalget havde til pgave at vurdere hele indsklingsfrløbet g kmme med anbefalinger til et mere sammenhængende læringsfrløb fr dagtilbud fr børn indtil sklealderen g de første år i skle g fritidsrdning. Sklestartsudvalget km med deres anbefalinger i januar I rapprten bliver følgende tiltag freslået: Der bør indføres mål- g indhldsbeskrivelse fr fritidsrdningerne - med respekt fr balance g samspil mellem vksenrganiserede g børneinitierede aktiviteter. Mål- g indhldsbeskrivelserne bør tænkes sammen med sklens undervisning, så fritidsrdningernes særlige pgaver er præciseret i relatin hertil. Sklelederne pfrdres til tydeligt at understøtte g fremme samarbejde mellem sklens undervisningsdel g fritidsdel. Tilsvarende gælder sklens samarbejde med fritidshjemmene. Idræt i fritidsrdningerne skal kvalificeres, både i eget regi g gennem frskellige frmer fr samarbejde med henhldsvis sklens idrætslærere g de lkale idrætsfreninger. Man skal styrke pmærksmheden på g indsatsen ver fr de børn, der har brug fr en særlig pædaggisk indsats fr at blive fysisk aktive. 4.2 Det sciale rum Det sciale rum er de aktiviteter, der fregår uden fr læringsrummet. Det drejer sig f.eks. m frikvarterer i sklerne g meget af tiden i dagtilbud g fritidsrdninger. Det sciale rum er et frit rum til leg g spisning. Legen kan understøttes g inspireres af persnalet, g det kan derfr være svært at lave en skelnen mellem det sciale g læringsmæssige rum, især i dagtilbud g fritidsrdninger. Regeringens sklestartudvalg har beskrevet sammenhængen i leg g læring således: Børn fødes med lyst til at lege, frdi legen er en ekstremt lærerig aktivitetsfrm, g den legeprægede sindstilstand er et ideal gennem hele livet. Det er psyklgisk vigtigt ikke at mdstille leg g læring fr skarpt, fr gennem hele livet fretrækker mennesker læring, arbejde g fritidsaktiviteter præget af lyst g af, at aktiviteterne går sm en leg. Det er gså metdisk vigtigt ikke at skelne fr skarpt mellem leg g undervisning i sklestarten, så det anerkendes, at undervisning kan være legepræget, g at legen gså kan betragtes sm undervisning hvilket både vil øge de pædaggiske muligheder g styrke gensidigheden mellem pædagger g lærere i arbejdet. Dagtilbud Pædaggiske læreplaner indehlder retningslinier fr såvel det sciale rum sm læringsrummet. Der henvises derfr til afsnittet m læringsrummet. En undersøgelse fra Statens Institut fr Flkesundhed viser at ver en tredjedel af alle børnehaver har en skriftlig frmuleret kstplitik. 21 Resultaterne viser, at en nedskreven kstplitik synes at 20 En gd sklestart. Et samlet læringsfrløb fr dagtilbud, indskling g fritidsrdning. Regeringens Sklestartsudvalg, februar Mad g fysisk aktivitet i børnehaver, skler g fritidshjem/sklefritidsrdninger. Statens Institut fr Flkesundhed,

20 have en psitiv betydning i retning af et sundere udbud af madvarer. Udgifterne til mad- g drikkevarer bliver fte helt eller delvist betalt af børnehavens budget. I gdt en tredjedel af børnehaverne er der frældrebetaling fr mad. Se bilag 4 fr plysninger m regler i frhld til madrdninger i dagtilbud g skler. Det er psitivt, at næsten en tredjedel af børnehaverne har en kstplitik g derfr har taget stilling til den mad, de serverer fr børnene eller sm børnene selv medbringer. Det er imidlertid ambitinen, at alle institutiner frmulerer en plitik m mad g drikke. Institutinerne kan hermed være med til at tage et medansvar verfr børnenes kstvaner, når de er udenfr hjemmet. 16 % af børnehaverne har en skriftlig frmuleret plitik m fysisk aktivitet. Halvdelen af børnehaverne har nedskrevet retningslinier fr, hvr meget børnene bør phlde sig udendørs. Langt de fleste børnehaver har daglig adgang til en række udendørsfaciliteter, mens adgangen til indendørsfaciliteter er mere begrænset. Sklen Mad g måltider Sklebd g sklekantine drives på mange skler med det frmål at give eleverne et bespisningstilbud, sm er et supplement eller alternativ til madpakken. Der kan skelnes mellem t prttyper eller idealmdeller fr sklens virksmhed i frhld til mad g måltider 22 : Mad g måltider sm serviceprjekt. Mad g måltider sm et pædaggisk prjekt. Mad g måltider sm serviceprjekt Sklen stiller her et tilbud til rådighed fr eleverne, enten i frm af en sklebd eller en kantine. Bdens eller kantinens srtiment er fte bestemt af knkurrencedygtighed i frhld til alternativer, sm findes uden fr sklens mråde (eksempelvis tankstatin eller bager). Elevernes rlle er at være frbrugere, g de kan derfr vælge til eller vælge fra. Sklens rlle er at drive tilbuddene sm en frretning, der ikke giver underskud. Sklebestyrelsen kan fastlægge principper fr bdens/kantinens virksmhed dvs. srtiment, pris, åbningstider, bemanding mv. Mad g måltider sm pædaggisk prjekt På andre skler drives bespisningstilbud sm et pædaggisk prjekt. Frmålet med denne type rdning er ikke kun måltidet, men gså at give eleverne relevante pædaggiske plevelser med de frskellige beslutninger g prcesser, sm knytter an til et sklemåltid. Ved et pædaggisk prjekt er der flere frmål, sm fremmes: Et sundhedspædaggisk frmål, hvr eleverne erfarer betydningen af at vælge sundt i frbindelse med mad g måltider. Et læringsmæssigt g dannende frmål, hvr eleverne udvikler handlekmpetence i et demkratisk fællesskab. Eleverne inddrages g deltager i aktiviteterne m mad g måltider. Det vil sige, at eleverne både er ydere g nydere af tilbuddet. Sm ydere deltager eleverne i rganisering af måltidstilbud g skabelsen af rammer m indtagelse af måltidet. Eleverne deltager i beslutningerne m, hvad der skal tilbydes. 22 Mad g måltider en fælles investering i sundhed g trivsel, Sundhedsstyrelsen,

Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger

Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Tværministeriel arbejdsgruppe m sund livsstil g gd ernæring i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Indhld 1. Indledning...3

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling

Læs mere

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik:

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik: Høringssvar vedrørende sundhedsplitik g idræts- g fritidsplitik: Der er indkmmet 21 høringssvar Høringssvar primært i frhld til Sundhedsplitik (markeret med FED) Høringssvar primært i frhld til Idræts-

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER 2011 HVILKEN SLAGS LÆRER VIL DU VÆRE? LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Hvilken slags lærer - vil du være? I læreruddannelsen møder du en række fællesfag, sm alle studerende skal have idet

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31 Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3 NOTAT Flkesklerefrmen Arbejdsgruppe 3 Arbejdsgruppe 3 Sklens indhld g rganisering herunder ledelse Kmmissrium 1. Arbejdsgruppen skal kmme med knkrete frslag til rammerne fr rganisering af sklerne, der

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer

Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer Stedet hvr bør læring bygger på kreativitet g innvatin Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer Af Pia Stræde Palmelund, Direktør i RemisenBrande, Prjektleder i prjekt Bølger i hverdagen. 4000 skleelever

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse Sundhed g Sundhedsfremme Børn g Unge Beskæftigelse Det Bligsciale Sekretariat Netværksskabende Kmmunikatin beberinddragelse Helhedsplan fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune 2010 2015 Endelig redigeret

Læs mere

Læreplaner for Fællesinstitution Bøgehaven/Nøddehøj

Læreplaner for Fællesinstitution Bøgehaven/Nøddehøj Læreplaner fr Fællesinstitutin Bøgehaven/Nøddehøj Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 15 3.1 Vkseninitieret aktivitet:

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug

Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug Stine Finne Jakbsen & Katrine Schepelern Jhansen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug Publikatinen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug kan hentes fra

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 Referat af møde i det lkale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 30. maj 2013 /cbc Tilstede: Afbud: Anders Halling, Rita Kristensen, Annie Schacht, Tine Thrdén, Ole Svejstrup, Jan Sindberg, Mette

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015 Med resultater indskrevet Aftale mellem Støvring Gymnasiums bestyrelse ved bestyrelsesfrmand Kirsten Ravn Bundgaard g rektr Jens Nielsen. Bemyndigelsen til at indgå resultatlønskntrakt

Læs mere

Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014

Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014 Børnehuset Sæbygårdvej Nyhedsbrev børnehaven, juni 2014 Så er vi bare klar til smmer g sl i skrivende stund er der nu dejligt vejr med fuld sl så vi håber bare, det må frtsætte. Vi har med udgangen af

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune Ntat Til: Til: Kpi til: PU Den 8. januar 2009 Århus Kmmune Brgmesterens Afdeling Bilag A Oversigt ver nuværende lederudviklingstiltag Brgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Børn g Unge: Grundlæggende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde Randers Scial- g Sundhedsskle Udbudsplitik 2014 Randers Scial- g Sundhedsskle udbyder erhvervsrettet vksen- g efteruddannelse i henhld til Lv m arbejdsmarkedsuddannelser samt Lv m Åben uddannelse. Udbudsplitikken

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere

Indstilling. samt bevilling til projektering

Indstilling. samt bevilling til projektering Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn g Unge Den 18. december 2009 Principindstilling m rum til leg g læring i midtbyen samt bevilling til prjektering Århus Kmmune Børn g Unge 1. Resume Denne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden.

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden. Deltagere: Afbud: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium (ABM) Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd (JH) Carl E. Trnhjem, SOSU Sjælland (CES) Karin Rsenmejer, København VUC (KR) Mia Rasmussen,

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Forord. Vores vision. Direktionssekretariatet februar 2011. Ved Kommunaldirektør Nich Bendtsen

Ledelsesgrundlag. Forord. Vores vision. Direktionssekretariatet februar 2011. Ved Kommunaldirektør Nich Bendtsen Frrd Ved Kmmunaldirektør Nich Bendtsen Ledelsesgrundlaget har til frmål at skabe et fælles billede af rammerne fr ledelse i Syddjurs Kmmune g tydeliggøre, hvad brgere, virksmheder, plitikere g medarbejdere

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Handlingsplan for e- læring på SDU

Handlingsplan for e- læring på SDU Handlingsplan fr e- læring på SDU 2010-2012 E-læringsenheden Niels Bhrs Allé 1 5230 Odense M Sidst pdateret d. 15. september 2010 1 Visin 1 SDU er det førende danske universitet, når det gælder identifikatin

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser

Læs mere

Skal afdække lærerens mulighed for den professionelle opgavevaretagelse under Lov409 og Folkeskolereformen.

Skal afdække lærerens mulighed for den professionelle opgavevaretagelse under Lov409 og Folkeskolereformen. Prblemstilling 1: Den prfessinelle lærerrlle Skal afdække lærerens mulighed fr den prfessinelle pgavevaretagelse under Lv409 g Flkesklerefrmen. Lærerautriteten hvrdan fasthldes den, når læreren ikke kan

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Rengøringsassistent til Gistrup skole.

Rengøringsassistent til Gistrup skole. Rtatins jb Rengøringsassistent til Gistrup skle. Aalbrg Kmmune Gistrup skle Hadsundvej 406 9260 Gistrup Gistrup skle søger pr. 21. januar 2013 til den 20. september 2013 en tidsbegrænset rengøringsassistent

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Randers Tekniske Skle (AMB) Mia Rasmussen, Århus tekniske Skle (MR) Yvnne Andersen, Syddansk Erhvervsskle (YA) Kirsten Habekst, VUC Vestegnen

Læs mere

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat.

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat. FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Anne Birthe Mrtensen, Randers Tekniske Skle ESB-sekretariatet Afbud: Anette Halvgaard Lajla Pedersen Anders la Cur, København Tekniske Skle Kent

Læs mere

Akkreditering Danmark

Akkreditering Danmark ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster Pstadresse: Kippingevej 44, 4840 Nørre Alslev Evt. hjemmesideadresse: www.gjeddesgaard-falster.dk

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014 AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014 Indhld AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014... 1 1. Udbudsgdkendelser til AMU... 2 2. Gegrafisk mråde... 2 3. Plitik fr afdækning af de reginale

Læs mere

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED vedrørende rdentligt arbejde, rummelige arbejdsfrhld g scial mbilitet fr unge arbejdstagere i EFFAT-sektrerne Den Eurpæiske Føderatin af Fødevare-, Landbrugs- g Turismefrbund

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere