HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET"

Transkript

1 DECEMBER 2013 VORDINGBORG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET SAMMENFATNING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2013 VORDINGBORG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET SAMMENFATNING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 3 VERSION 2 UDGIVELSESDATO 1. december 2013 UDARBEJDET Bo Christensen, Minna Simonsen, Louise Andie Andreasen KONTROLLERET Minna Simonsen, Jeppe Sikker Jensen GODKENDT Bo Christensen

4

5 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 5 INDHOLD Sammendrag 7 1 Indledning 8 2 Tubæk Å systemet og dets opland Området Historisk udvikling 10 3 Forslagene 12 4 og vand Udfordringer Løsningsmetoder Forslag Vurdering af effekten 16 5 og vand Udfordringer Forslag 18 6 Vand og miljø Udfordringer Forslag 20 7 Bilag 21 Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

6

7 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 7 Sammendrag Dette dokument giver en oversigt over 25 mulige projekter i Tubæk Å systemet. Projekternes formål er klimatilpasning, øget naturværdi og forbedret vandkvalitet. Hvert forslag er her kort beskrevet på en side. En grundigere beskrivelse af baggrunden og af de enkelte forslag findes i en særskilt rapport "katalog over projektforslag". Projekterne er forskelligartede, men har alle at gøre med vandløb og vådområder, og det er derfor nødvendigt at se dem i sammenhæng, så det sikres, at de ikke "spænder ben" for hinanden. Desuden giver oversigten et grundlag for at prioritere og koordinere indsatsen. Det skal understreges, at der ikke er tale om en plan, der skal gennemføres som den er. Nogle af forslagene vil givet blive kasseret og andre ændret, men de er medtaget for at dokumentere, hvilke muligheder der er undersøgt. De enkelte kan gennemføres efterhånden, som der findes midler hertil. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

8 8 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 1 Indledning Tubæk Å dannes ved sammenløbet af Risby Å fra nordvest og Skvatten fra syd. Tubæk Å løber ud i Præstø Fjord gennem Præstø. Huse og veje i Præstø er udsat for oversvømmelser, når der er stor vandføring i Tubæk Å i perioder, hvor slusen er lukket på grund af højvande i fjorden. I oplandet sker der også oversvømmelser i perioder med meget stor nedbør eller tøbrud. Disse problemer vil blive mere udtalte med klimaudviklingen, der medfører øget havvandstand og større hyppighed af ekstrem afstrømning. Vordingborg Kommune er derfor interesserede i at tilbageholde vand i oplandet. Samtidig ønsker Vordingborg Kommune at mindske udledning af næringsstoffer til Præstø Fjord og at forøge naturværdien i vandløbssystemet og i oplandet til Tubæk Å. Midler hertil er vådområdeprojekter samt restaurering af vandløbene med genåbning af rørlagte strækninger, genslyngning, fjernelse af eventuelle faunaspærringer, udlæg af gydegrus osv. For at sikre sammenhængen i de forskellige mulige tiltag har COWI udarbejdet en helhedsorienteret plan for hele oplandet til Tubæk Å, således at de forskellige indsatser kan koordineres og prioriteres. Planen består af et katalog over projektforslag, som kan realiseres efterhånden, som mulighederne tilvejebringes. Denne sammenfatning er en kort udgave af kataloget, som indeholder en oversigt over de forskellige tiltag samt et bilag, hvor hvert enkelt projektforslag er beskrevet på en side. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

9 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 9 2 Tubæk Å systemet og dets opland 2.1 Området Tubæk Å systemet består af Risby Å og Tubæk Å og deres tilløb. Risby Å er den øvre del af åen, Tubæk den nedre. Fra nord løber Sølodsgrøften og Hastrup Å til Risby Å, mens Skvatten og Rosager bæk løber til Tubæk Å. Oplandet til Tubæk Å- systemet ligger primært i Vordingborg Kommune, men den nordligste del af oplandet ligger i Næstved Kommune. Oplandet er vist på Figur 1. Figur 2-1 Opland til Tubæk Å systemet (kort KMS 1: ). Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

10 10 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 2.2 Historisk udvikling Tubæk Å-systemet har igennem det sidste århundrede skiftet karakter pga. af drænog reguleringsprojekter. Mange af tilløbene i 1890 er med tiden blevet rørlagte og udretning og regulering af alle vandløbene har været omfattende siden mekaniseringen begyndte (se Figur 2-2). Figur 2-2 Tubæk Å vandløbssystem år 1890 og Vandløbssystemet gentegnet ud fra målebordsblade fra 1890 i skala 1: (figur fra Tubæk rapport 1997) I perioden blev Tubæk Å reguleret, bunden sænket og de lave arealer langs åen er systematisk afvandet via dræning. Det ses for eksempel på de høje målebordsblade (Figur 2-3), som viser, at området omkring Tubæk Å ved Beldringe var karakteriseret af eng- og moseområder. I dag er store dele af området drænet. I området syd for den gamle Præstø by var der tidligere en tragtformet udmunding, men dette område er nu fyldt op og indgår i byen som en grøn kile. Figur 2-3 Udsnit af de høje målebordsblade (KMS ). Tubæk Mølle er vist som orange trekant. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

11 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 11 Tubæk Å blev tidligere opstemmet ved Tubæk Mølle, som skabte en sø vest for Mønvej. Møllen blev afhændet i 1975, og retten til at opstemme vand ophørte. Søen blev nedlagt, og åen rettet ud for at forbedre afvandingen. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

12 12 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 3 Forslagene 25 konkrete projektideer er undersøgt. Nogle af disse forslag supplerer hinanden, mens andre udelukker eller begrænser andre tiltag. Beskrivelserne inkluderer flere forslag, som er undersøgt, men ikke anbefales. De er medtaget alligevel for at vise, at de er undersøgt. Forslagene er nummeret efter delopland og er vist på Figur 3-1 og nævnt i Tabel 1. Figur 3-1 Oversigt over beskrevne tiltag I det følgende kapitel præsenteres forslagene efter deres hovedformål. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

13 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 13 Tabel 1 Liste over beskrevne tiltag ID Beskrivelse A1 A2 A3 C1 C2 D1 D2 E1 E2 E3 F1 H1 J1 J2 K1 K2 L1 M1 M2 M3 M4 M5 M6 M7 N1 Genskabelse af tidligere kystlinje i Præstø Diger og pumper i Præstø Slyngning af Tubæk Å i Præstø Udlægning af gydegrus og ændring af Tubæk Å ved Tubæk Mølle Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Mønvej Åbning af tilløb fra Ammendrup til Tubæk Å Vådområde Pilegård Slyngning af Tubæk Å ved Beldringe Kirke Genslyngning af øvre del af Tubæk Å Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Beldringevej Åbning af tilløb fra Bellevue til Tubæk Å Åbning af Hastrup Bæk og Dyrlev Vest Vådområde Bellevue Enge Tilbageholdelse af Skvatten Vådområde Holmegaard Åbning af strækning af Skvatten Tilbageholdelse af Risby Å ved Hovedvejen Tilbageholdelse i vandskisøerne ved Bårse Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse Tilbageholdelse af Sølodsgrøften ved Sneserevej Vådområde Sølodderne Tilbageholdelse af nordligt tilløb til Sølodsgrøften Vådområde Espegård Tilbageholdelse af østligt tilløb til Sølodsgrøften Tilbageholdelse af Risby Å ved Motorvejen Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

14 14 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 4 og vand 4.1 Udfordringer Præstø er truet af oversvømmelser, når der er højvande i fjorden og højvandslukket lukker, samtidig med at der er stor afstrømning fra oplandet. Med det ændrede klima bliver disse situationer hyppigere. Oversvømmelser kan også være et problem andre steder, men det skyldes mere lokale afvandingsforhold og skal løses lokalt. 4.2 Løsningsmetoder Passiv tilbageholdelse Tilbageholdelse af vand i oplandet vil udjævne vandføringen, således at højeste vandføring bliver mindre og vandspejlet derfor også mindre. Hvis man kan tilbageholde en del af afstrømningen på et naturareal eller et landbrugsareal, kan man mindske omfanget af oversvømmelser i Præstø. Tilbageholdelse i oplandet kan lettest ske ved at indsnævre vejunderføringer, således at man udnytter vejen som dæmning. Denne form for opstuvning er passiv. Der vil ske en lille opstuvning måske en gang årligt, men større opstuvninger vil være sjældne og kortvarige (få dage). Aktiv tilbageholdelse I stedet for denne passive konstruktion kan man etablere en aktiv konstruktion, hvor man kan nøjes med at stuve op i de situationer, hvor det er nødvendigt på grund af en konkret trussel med sammenfald af højvande og stor afstrømning. En aktiv konstruktion er dyrere, men man undgår at skabe unødige oversvømmelser ved stor vandføring, som ikke falder sammen med højvande i fjorden. Pumpe En alternativ eller supplerende løsning er at bygge en pumpestation med tilstrækkelig kapacitet nær højvandslukket. Tilbageholdelse i oplandet kan reducere den vandmængde, der skal pumpes. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

15 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING Forslag Tilbageholdelse af vand Der er identificeret 10 mulige steder, hvor man kan tilbageholde vand (Figur 4-1). Figur 4-1 Oversigt over mulige projekter til tilbageholdelse af ekstrem afstrømning. Lys blå viser mulig opstuvning ("Pot"); gul streg viser det volumen, der skønnes at kunne blive brug for ("Vol."). For at kunne sammenligne de forskellige tiltag har vi beregnet behovet for opmagasinering til m 3 døgn -1 km -2, hvilket er ca. 2 gange medianmaksimum. Ved Tubæk Mølle passerer m 3 på et døgn ved medianmaksimum så behovet for opmagasinering er i størrelsesordenen m 3. I en ekstrem afstrømningshændelse falder nedbøren ikke ensartet over hele oplandet. Specielt tordenbyger falder meget ujævnt. Det betyder, at opstuvning i den nedre del af vandløbssystemet giver større sikkerhed end tilbageholdelse i den øvre del. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

16 16 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 4.4 Vurdering af effekten Hændelsen Effekten af de forskellige tiltag er undersøgt for en ekstrem afstrømningshændelse fra 1981, som er den hændelse i perioden , der havde den største længerevarende afstrømning. Hændelsen er ekstrem, både på grund af intensiteten og på grund af den lange periode med en høj vandføring. I beregningerne har vi kombineret den ekstreme afstrømningshændelse med en højvandshændelse fra Vandstanden i fjorden var meget lav i begyndelsen af denne periode, men steg hurtigt til 1,3 m. Dette mønster er karakteristisk for perioder med kraftig vestenvind, hvor vandet presset mod øst, inden det "skvulper tilbage", når vinden aftager. En vandstand på 1,36 m indtræffer i gennemsnit hvert 20. år. Sandsynligheden for at en ekstrem afstrømning falder sammen med et så stort højvande er meget lille, så der er tale om en "worst case" hændelse. Effekten af passiv tilbageholdelse Hvis alle tilbageholdelsesprojekterne etableres som passive strukturer, vil der ske en betydelig udjævning af vandføringen, som vist på Figur 4-2. Figur 4-2 Udjævning af vandføringen ved passiv tilbageholdelse i oplandet (lilla) Det viser sig imidlertid, at denne udjævning kun reducerer vandstanden i Præstø fra ca. 1,33 m til 1,30 m i scenariet med ekstrem afstrømning kombineret med højvande i fjorden. Effekten af aktiv tilbageholdelse Aktiv regulering ville derimod have stor effekt i samme scenarie. Hvis projekt C2 (opstuvning ved Mønvej) lukkes i den periode, der er højvande, ville vandstanden i Præstø kun stige til 0,86 m - selv hvis der ikke er etableret andre projekter. Pumpe Beregningerne har vist, at en pumpe med en ydelse på 3 m 3 /s kunne begrænse vandstandsstigningen i Præstø til 0,86 m i samme scenarie. Det er her antaget, at vandføringen er udjævnet med passiv opmagasinering i oplandet. Ellers skal ydelsen være større. Effekten af pumpen plus passiv tilbageholdelse er således den samme som aktiv tilbageholdelse ved C2 alene kunne opnå. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

17 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 17 Andre tiltag Forslag A2 beskytter mod oversvømmelse i Præstø ved at etablere en række lave diger i kote 1,50 m. Det ene dige kombineres med en sti. Endelig foreslås et højvandslukke og en mindre pumpe til at sikre afvandingen af det lavtliggende område ve Stadionvej. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

18 18 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 5 og vand 5.1 Udfordringer Det er værdifulde vandløbsstrækninger i oplandet, men en række vandløb er rørlagte, og mange åbne strækninger er regulerede og har ringe fysisk variation. Statens forslag til vandplan for hovedopland 2.6 Østersøen stiller krav om, at alle målsatte vandløb i Tubæk Å systemet skal have god økologisk tilstand - dog med undtagelser, hvor det ikke er muligt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet tilstrækkeligt. Kommunen har i de senere år gjort en stor indsats for at restaurere vandløb med genslyngning, udlægning af grus og sten, skyggegivende beplantning, mere skånsom vedligeholdelse og fjernelse af spærringer. Der er behov for at fortsætte dette arbejde. 5.2 Forslag Der er identificeret 10 mulige vandløbsprojekter, der vil forbedre vandløbskvaliteten i Tubæk Å og en række tilløb ved åbning af rørlagte strækninger, slyngning af åen og udlægning af gydegrus. Projekterne omfatter i alt 8,5 km vandløb. Tabel 2 projekter ID Beskrivelse Længde (km) A3 Slyngninger af Tubæk Å i Præstø 0,27 C1 Udlægning af gydegrus og ændring af Tubæk Å ved Tubæk Mølle 0,65 D1 Åbning af tilløb fra Ammendrup til Tubæk Å 0,50 E1 Slyngning af Tubæk Å ved Beldringe Kirke 0,71 E2 Genslyngning af øvre del af Tubæk Å 1,52 F1 Åbning af tilløb fra Bellevue til Tubæk Å 0,71 H1 Åbning af Hastrup Bæk og Dyrlev Vest 1,72 K2 Åbning af strækning af Skvatten 0,36 M2 Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 0,78 M4 Vådområde Sølodderne (vandløbsdelen) 1,31 I alt 8,53 Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

19 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 19 Forslagene omfatter både restaurering af åbne vandløb (E1 og E2) samt åbning af en række rørlagte strækninger. Mange af forslagene kan gennemføres med begrænset påvirkning af de tilstødende arealer - bortset fra, at åbningen af vandløbet tager plads. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

20 20 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 6 Vand og miljø 6.1 Udfordringer Iltsvind er registreret flere gange i Præstø Fjord og koncentrationerne af fosfor og kvælstof er ca. dobbelt så høje i fjorden som i Østersøen. Ifølge forslaget til vandplan vil belastningen af Præstø Fjord med udledninger fra land i 2015 være 244 tons N /år, og den krævede supplerende indsats i første planperiode er en reduktion på 47 tons N /år. 6.2 Forslag Et af midlerne til at forbedre vandkvaliteten er etablering vådområder i fjordens opland. Rapporten beskriver 5 mulige vådområdeprojekter, som tilsammen vil kunne reducere udledningen af kvælstof til Præstø Fjord med 2,9 tons N / år. Tabel 3 Vådområdeprojekter ID Beskrivelse Areal (ha) Kvælstofreduktion (kg N / år) D2 Vådområde Pilegård 6,4 480 J1 Vådområde Bellevue Enge 9,5 968 K1 Vådområde Holmegaard 6,0 604 M4 Vådområde Sølodderne (inkl. sø) 5,6 500 M6 Vådområde Espegård 2,8 300 I alt 30, Det samlede areal af disse 5 projekter er ca. 30 ha. Det er i forslaget til vandplan angivet, at der forventes etableret 60 ha vådområder i oplandet til Præstø Fjord. Hvis disse projekter gennemføres, vil Tubæk Å oplandet således have leveret et forholdsmæssigt bidrag til reduktion af kvælstofbelastningen af Præstø Fjord og samtidigt have øget områdernes naturværdi. Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

21 HELHEDSPLAN FOR TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 21 7 Bilag På de følgende sider er indsat beskrivelse af samtlige undersøgte forslag: ID Beskrivelse A1 A2 A3 C1 C2 D1 D2 E1 E2 E3 F1 H1 J1 J2 K1 K2 L1 M1 M2 M3 M4 M5 M6 M7 N1 Genskabelse af tidligere kystlinje i Præstø Diger og pumper i Præstø Slyngning af Tubæk Å i Præstø Udlægning af gydegrus og ændring af Tubæk Å ved Tubæk Mølle Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Mønvej Åbning af tilløb fra Ammendrup til Tubæk Å Vådområde Pilegård Slyngning af Tubæk Å ved Beldringe Kirke Genslyngning af øvre del af Tubæk Å Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Beldringevej Åbning af tilløb fra Bellevue til Tubæk Å Åbning af Hastrup Bæk og Dyrlev Vest Vådområde Bellevue Enge Tilbageholdelse af Skvatten Vådområde Holmegaard Åbning af strækning af Skvatten Tilbageholdelse af Risby Å ved Hovedvejen Tilbageholdelse i vandskisøerne ved Bårse Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse Tilbageholdelse af Sølodsgrøften ved Sneserevej Vådområde Sølodderne Tilbageholdelse af nordligt tilløb til Sølodsgrøften Vådområde Espegård Tilbageholdelse af østligt tilløb til Sølodsgrøften Tilbageholdelse af Risby Å ved Motorvejen Projekt dokumenter/1 Plan/HelhedsplanSammenfatning.docx

22 22 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING A1 Genskabelse af tidligere kystlinje i Præstø Den tidligere fjordmunding i Præstø er fyldt op vest for højvandslukket. Herved reduceres det volumen, Tubæk Å kan stuve op i bag højvandslukket. Bortgravning af det tilfyldte materiale således at den tidligere kystlinje genskabes i det omfang, det er muligt. Ved projektet genskabes den tidligere kystlinje som foreslået af Bevaringsforeningen. Højvandslukket bevares uændret, og der er således kun delvist tale om genskabelse af åmundingen. Den skitserede afgravning dannes et vandareal på 2,4 ha. Dette kræver afgravning af ca m 3, hvis man regner med en gennemsnitlig vanddybde på 0,5 m. Det ekstra volumen, der kan bruges til opstuvning, dvs. det jordvolumen, der ligger over havniveau, er m 3. Afgravningen vil kræve, at stierne omlægges. De rekreative arealer vil bliver mindsket væsentligt, og spejderhytten skal flyttes (medmindre udformningen ændres). Afgravning og bortkørsel vil koste ca. 2 mio. kr., hvortil kommer væsentlige udgifter til ændring af stier, spejderhytten osv. Projektet vil øge volumen til tilbageholdelse med m 3 Projektet vil ændre den nederste strækning af Tubæk, så den bliver mere sø-lignende end i dag. Vandmiljø: Ingen effekt på Præstø Fjord 2-5 mio. afhængig af udformning Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter, bortset fra den sidste slyngning i forslag A3. Behovet for opmagasinering af vand skal vurderes i sammenhæng med andre lignende projekter.

23 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 23 A2 Diger og pumper i Præstø I perioder med meget høj afstrømning kombineret med højvande i fjorden kan der ske oversvømmelse i de lavtliggende områder. Der etableres en ny sti syd for åen, som samtidig vil fungere som et lavt dige. Desuden etableres yderligere lave diger. Det kombineres med en pumpe ved højvandslukket og en mindre pumpe ved engen. Kombineret dige og sti er vist med okker farve og mindre diger med lilla. Røde firkanter markerer mulige pumper. Projektet omfatter flere tiltag som kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Syd for engen etableres en sti, der samtidig vil fungere som et lavt dige og beskytte de tilstødende ejendomme mod oversvømmelse. Området ved Stadionvej er lavtliggende og afvandingen af dette område sikres med et højvandslukke og en pumpe placeret som vist eller på den eksisterende regnvandsledning nær campingpladsen. Der foreslås også lave diger ved campingpladsen og nord for åen. Digerne foreslås med overkant i kote 1,50 m. En mulig placering af en stor pumpestation med en kapacitet på 3 m 3 /s ved det eksisterende højvandslukke ved fjorden er også vist. Pumpen vil sammen med andre tiltag kunne sikre, at vandstanden holdes under 1,00 m. Tiltagene vil kunne sikre Præstø mod oversvømmelse fra åen og vil kunne forbedre afvandingen af det lave område ved Stadionvej. En pumpestation ved fjorden vil koste ca. 7-8 millioner kr. Projektet vil ikke have negative virkninger for områdets natur. Vandmiljø: Ingen effekt på Præstø Fjord Pumpestationen vil have en tilstrækkelig kapacitet, hvis den kombineres med opmagasinering i oplandet. Den skal derfor indgå i en samlet plan. De øvrige tiltag kan udføres uafhængigt af andre projekter. Flere af digerne kan udføres af de enkelte lodsejere til sikring af deres ejendomme, mens andre skal udføres i fællesskab. Stien og pumpestationen til afvanding af Stadionvej-området bør udføres som et samlet projekt.

24 24 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING A3 Slyngning af Tubæk Å i Præstø Den nedre del af Tubæk Å er kanaliseret og har ringe fysisk variation Der etableres to slyngninger i engen. Tubæk Å omlægges til to nye slyngninger på i alt 267 m. Vandløbet indsnævres, hvis det er muligt uden at forårsage opstuvning af betydning ved stor vandføring. De overflødige strækninger afbrydes over en kort strækning (vist med orange på kortet), men bevares ellers for at øge variationen og bevare afgrænsningen til grundene mod nord. En gangbro etableres for at give adgang til den største ø. Projektet vil ikke ændre risikoen for oversvømmelse. Projektet vil ændre den nederste strækning af Tubæk Å, så den og bymiljøet bliver mere varieret end i dag. Vandmiljø: Ingen effekt på Præstø Fjord kr. plus udgifter til deponering af overskudsjord. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter bortset fra at det nederste slyng tillige er omfattet af projekt A1.

25 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 25 C1 Udlæg af gydegrus og ændring af Tubæk Å ved Tubæk Mølle Tubæk Å er et potentielt godt ørredvandløb, men har få egnede gydestrækninger. Udlægning af gydegrus og hævning af vandløbsbunden, der nu ligger væsentligt dybere end den regulativmæssige skikkelse. Den første del af omløbsstryget ved Tubæk Mølle har nu et meget stort fald på op til 20. Strømmen er brusende og med store sten og er et habitat for vandstær. Stryget kan passeres af ørreder, men har større fald end anbefalet og er for stejlt til gydning. Strækningen umiddelbart opstrøms stryget har et ringe fald og er heller ikke egnet til gydning. Ved projektet udjævnes faldet mellem Mønvej (st. 4451) og Jungshovedvej (st. 5108), således at de første 210 m får et fald på 4,2 og de sidste 440 m et fald på 3,0. Den regulativmæssige bund fastholdes ved Mønvej og Jungshovedvej, men sænkes med 87 cm ved Tubæk Møllevej. Samlet sænkes bunden således i forhold til regulativet, men hæves i forhold til de aktuelle forhold. Der udlægges 800 m 3 gydegrus. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Gydestrækning på 650 m (3000 m 2 ) etableres. Strækningen vil være mindre egnet til vandstær. Vandmiljø: Ingen Anlægsomkostningen anslås til kr. Funderingen af broen over åen (Tubæk Møllevej) skal tjekkes, så det sikres, at fundamentet ikke undermineres ved sænkningen af åen (87 cm). Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter.

26 26 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING C2 Tilbageholdelse ved Mønvej Formålet med dette projekt er at opmagasinere vand og herved mindske vandstanden i Præstø i kritiske perioder. Lys blå streg viser den maksimale udnyttelse af reservoiret. Vandløbet indsnævres med en kort dæmning ved Mønvej. Der etableres et regulerbart lukke. Opmagasinering kan udføres som en passiv eller aktiv regulering. Ved maksimal udnyttelse dannes en knap 2 km lang sø, der tilbageholder m 3 og får en gennemsnitsdybde på 72 cm. Det oversvømmede areal er 42,9 ha og består hovedsageligt af eng og mose. Dette projekt vil være meget effektivt til at begrænse oversvømmelser i Præstø, hvis det udformes således, at lukningen kun sker i højvandssituationer, når der er behov herfor. Projektet vil påvirke områdets natur, som vil blive oversvømmet i kortere, sjældne perioder. Det vurderes, at der ikke vil gå værdifuld natur tabt. Vandmiljø: Ingen Omkostningen skønnes at blive omkring kr. ved passiv opmagasinering og det dobbelte ved aktiv regulering. Erstatning ved oversvømmelse vurderes at være ret begrænset. Projektet kan gennemføres uafhængigt af andre projekter i vandløbssystemet, men skal ses i sammenhæng med andre tiltag til at mindske oversvømmelser i Præstø.

27 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 27 D1 Åbning af tilløb fra Ammendrup til Tubæk Å Tilløbet fra Ammendrup er rørlagt. Den rørlagte strækning åbnes som et 504 m langt slynget forløb. Strækningen åbnes. De første 300 m vil få et fald på ca. 10, mens der kun vil være meget ringe fald på den sidste del. Faldet på den øverste del foreslås varieret, så der kan etableres en gydestrækning med mindre fald. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Projektet genskaber et lille vandløb med mulighed for gydning. Vandmiljø: Ingen Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter. Den nederste del af vandløbet vil dog blive påvirket af periodevis opstuvning fra opmagasinering ved Mønvej (C2).

28 28 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING D2 Vådområde Pilegård Præstø Fjord er belastet af udledning af næringsstoffer. Ved projektet etableres et vådområde på 6,4 ha på engen neden for ejendommen Pilegård. Grøn streg angiver selve vådområdet, mens det direkte opland er vist med stiplet linje. Inden for det udlagte vådområde afbrydes eksisterende dræn og grøfter. Afvandingen af det direkte opland påvirkes ikke, men drænvandet fra markerne oven for ledes ud på terræn i vådområdet. Projektet kan muligvis kombineres med genslyngning af Tubæk Å på strækningen, således at der sker hyppigere oversvømmelser med åvand og dermed større kvælstoffjernelse. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Vådområdeprojektet vil tilføre næringsstoffer til engen og vanskeliggøre pleje, men det vurderes, at der ikke vil gå væsentlige naturværdier tabt. Anlægsomkostningen anslås til kr. (uden slyngning af åen). Vandmiljø: Det anslås, at projektet kan reducere kvælstofbelastningen med 480 kg N årligt. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet. Det vil blive påvirket af opmagasinering ved Mønvej, men da oversvømmelserne forventes at blive kortvarige og sjældne, vil der ikke være en konflikt.

29 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 29 E1 Slyngning af Tubæk Å ved Beldringe Kirke Tubæk Å er udrettet, og hovedløbet har ringe fysisk variation. Åen omlægges til et slynget forløb gennem engen nedenfor Beldringe kirke. Der udgraves 707 m nye slyng, som erstatter 450 m eksisterende vandløb. Bundbredden bliver 4 m. Samtidig hæves vandløbets bund med ca. 30 cm. Faldet på strækningen vil blive 0,6. Projektet vil ikke ændre omfang eller hyppighed af oversvømmelser i vandløbssystemet, men det vil lokalt give øgede oversvømmelser. Anlægsomkostningen anslås til kr. Vandløbets kvalitet forbedres på grund af den større fysiske variation. Projektet vil have landskabelig værdi og kan øge områdets naturværdi. Vandmiljø: Periodiske oversvømmelser på engen kan reducere belastningen med kvælstof. Projektet skal ses i sammenhæng med genslyngningen af den øvre del af Tubæk Å (E2). Projektet med opstuvning af Tubæk Å ved Mønvej (C2) vil bevirke periodevis oversvømmelse af dette område, men da oversvømmelserne ved opstuvning vil være kortvarige og sjældne, vil der ikke være en konflikt.

30 30 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING E2 Genslyngning af øvre del af Tubæk Å Tubæk Å blev udrettet i 1950erne, og den fysiske variation i vandløbet er ringe. Tidligere slyngninger genskabes nogenlunde som de ses på historiske kort. De tidligere slyng genskabes på to strækninger med udgravning af henholdsvis 1337 m og 188 m nyt vandløb, hvorved Tubæk Å bliver 475 m længere. Ved projekteringen tages udgangspunkt i det historiske forløb. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser i vandløbssystemet, men mulig lokal påvirkning. Anlægsomkostningen anslås til kr. Den fysiske variation forbedres og vandløbskvaliteten øges. Ved projektering skal tages hensyn til områdets nuværende natur, herunder en mose. Vandmiljø: Kvælstofreduktion, hvis der skabes periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Projektet skal ses i sammenhæng med slyngningerne ved Beldringe kirke (E1). De to projekter kan udføres som faser i et samlet projekt, hvor slyngninger opstrøms af hensyn til faldforholdene udføres først. Projektet skal også ses i sammenhæng med tilbageholdelsesprojekterne C2 (Mønvej), der vil påvirke det nederste slyng, og E3, der vil skabe oversvømmelser opstrøms Beldringevej. Da oversvømmelserne vil være kortvarige og sjældne, vurderes der ikke at være en konflikt.

31 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 31 E3 Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Beldringevej Tubæk Å kan skabe oversvømmelser i Præstø ved stor afstrømning kombineret med højvande i fjorden. Tilbageholdelse af Tubæk Å ved Beldringevej. Tubæk Å indsnævres med en kort dæmning lige opstrøms Beldringevej. Herved kan opstuves vand indtil kote 5,0 m, hvorved der tilbageholdes m 3. Samtidig oversvømmes 11 ha med en gennemsnitsdybde på 63 cm. Dæmningen laves med overløb, så vejen ikke oversvømmes. Tilbageholdelsen vil udjævne vandføringen i Tubæk Å i perioder med meget stor vandføring. Projektet vil forringe faunapassagen og påvirke områdets natur gennem periodevise oversvømmelser. Anlægsomkostningen anslås til kr. ved en passiv opstuvning. Vandmiljø: Ingen Projektet skal ses i sammenhæng med de andre oversvømmelsesprojekter. Projektet omfatter samme område som genslyngning af øvre del af Tubæk Å (E2). Da oversvømmelserne vil være kortvarige og sjældne, vurderes det, at der ikke er en konflikt.

32 32 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING F1 Åbning af tilløb fra Bellevue til Tubæk Å Tubæk Å er et potentielt godt ørredvandløb, men har få egnede gydestrækninger. Den nedre del af tilløbet fra Bellevue er nu rørlagt. Åbning af tilløbet. Den nedre del af vandløbet åbnes som et 708 m langt slynget forløb. Den første strækning udføres med mange slyngninger for at reducere faldet fra 10 til en 400 m lang strækning med 5 og herved skabe gydemuligheder. Det er muligt at variere faldet på strækningen, så kun en del bliver egnet til gydning og resten får større fald. De sidste 300 m løber gennem en tidligere mose. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Et åbent vandløb med varierende faldforhold genskabes, og der etableres et gydeområde. Vandmiljø: Ingen, bortset fra kvælstofreduktion ved eventuelle øgede oversvømmelser af mosen. Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter. Den nederste del af det genåbnede vandløb påvirkes af oversvømmelser som følge af tilbageholdelse ved Mønvej (C2), men disse vil være sjældne og kortvarige.

33 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 33 H1 Åbning af Hastrup Bæk og Dyrlev Vest Det meste af Hastrup Bæk og den nedre del af Dyrlev Vest er rørlagte. De pågældende strækninger åbnes. De nederste 553 m er Hastrup Bæk er restaureret, mens strækningen nedenfor Hastrup er rørlagt. Projektet vil åbne denne 1480 m lange strækning. De første 600 m vil få et stort fald (16 ), mens de sidste 800 m vil få et fald på 2,5. Desuden åbnes 240 m af vandløbet Dyrlev Vest, som får et fald på 8-9. Strækning opstrøms er nu åben. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser. Terrænforholdene gør, at området ikke er egnet til tilbageholdelse af vand. Projektet åbner 1720 m rørlagt vandløb, hvilket er en naturmæssig og landskabelig gevinst. Vandmiljø: Ingen, bortset fra at vandkvaliteten forbedres ved "selvrensning" i et naturligt vandløb. Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter.

34 34 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING J1 Vådområde Bellevue Enge Præstø Fjord er belastet af tilførsel af næringsstoffer. Etablering af et vådområde ved omlægning af Skvatten og fjernelse af en pumpe. Den nuværende pumpe nord for Skvatten nedlægges og Skvatten omlægges, så den løber igennem vådområdet. Når pumpen slukkes, stiger grundvandsstanden, og der vil opstå nogle små permanente søer, som kun har forbindelse til Skvatten ca. 100 dage om året, når vandføringen er høj. Desuden omlægges dræn fra oplandet, således at drænvandet overrisles i de områder, der ikke oversvømmes. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Område er i dag i omdrift, og projektet vil øge områdets naturværdi. Vandløbets kvalitet øges. Vandmiljø: Kvælstofudledningen reduceres med 968 kg N / år Anlægsomkostningen anslås til kr. Forundersøgelsen omfattede tillige området syd for Skvatten. Dette område rummer værdifuld natur, og det udarbejdede forslag bestod derfor udelukkende i overrisling af en mindre del af området med drænvand gennem flere fordelingsgrøfter. Et sådant projekt ville kunne gennemføres uafhængigt at det beskrevne. Samme område er omfattet af projekt J2. Eventuelle oversvømmelser ved J2 forventes at være sjældne og kortvarige, således at der næppe er en egentlig konflikt.

35 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 35 J2 Tilbageholdelse af Skvatten Tubæk Å kan skabe oversvømmelser i Præstø. Tilbageholdelse af Skvatten ved hjælp af en dæmning med begrænset åbning. På grund af terrænforholdene er der er ingen af de veje, der krydser Skvatten, som giver mulighed for tilbageholdelse af vand. Det er imidlertid muligt at etablere en kort dæmning tværs over vandløbet. Herved kan man tilbageholde vand i det samme område, som er beskrevet vådområdeprojektet (J1). Ved opstuvning til kote 23,0 m kan man tilbageholde m 3, hvilket oversvømmer 24 ha (vist med gul streg) med en gennemsnitsdybde på 33 cm. Der kan stuves op til kote 23,5 m (lys blå streg), men oplandet er forholdsvist lille, og der er derfor ikke behov for dette volumen. Udjævning af vandføringen i Tubæk Å ved tilbageholdelse af m 3. Anlægsomkostningen anslås til kr. Der oversvømmes værdifuld natur i korte perioder. Vandmiljø: Ingen Tilbageholdelsesprojektet skal vurderes i sammenhæng med andre lignende projekter. Projektet dækker vådområdeprojekt J1, men det vurderes ikke, at der er konflikt mellem de to projekter, og de kan gennemføres uafhængigt af hinanden.

36 36 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING K1 Vådområde Holmegaard Enge Præstø Fjord er belastet af tilførsel af næringsstoffer. Der etableres et vådområde på 6 ha ved Allerslev ved at fjerne en pumpe, omlægge en strækning af Skvatten og overrisle et areal med vand fra banegrøften. Den eksisterende pumpe (gul prik) fjernes, hvorved der opstår en lille sø. Samtidig afbrydes Skvatten umiddelbart syd for Allerslev, og vandet føres gennem et nyt vandløb gennem den nye sø og et stryg tilbage til det eksisterende vandløb. Den eksisterende sø påvirkes ikke. De dræn, der nu leder til pumpestationen, afbrydes og drænvandet overrisles direkte på terræn eller gennem fordelergrøfter, således at der bliver omsat kvælstof i vådområdet. Desuden føres vandet fra banegrøften ud i fordelingsgrøfter, således at kvælstof fra dette vand kan blive omsat på arealet mellem banen og Skvatten. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Der dannes en ny lille sø og to vandløbsstrækninger med pænt fald. Den sydlige del er nu agerjord. I den nordlige del påvirkes eng og mose. Vandmiljø: Projektet vil fjerne 604 kg N årligt Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter. Det er ikke muligt at opstuve vand på arealet, da det ville påvirke en lavtliggende ejendom. Projektet vil reducere den mængde kvælstof, der tilføres vådområdeprojektet Bellevue Enge (J1) længere nedstrøms, men effekten påvirker ikke den beregnede kvælstoffjernelse ved Bellevue Enge projektet.

37 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 37 K2 Åbning af strækning af Skvatten Skvatten er rørlagt på en strækning nedenfor Allerslev. Åbning af den rørlagte strækning. Den rørlagte strækning åbnes, hvorved der genskabes 360 m åbent vandløb og kontinuitet mellem de eksisterende åbne strækninger. Strækningen har et fald på 0,63. Bundbredden er 1,25 m. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser Anlægsomkostningen anslås til kr. Der genskabes 360 m åbent vandløb og skabes faunapassage. Vandmiljø: Ingen Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet og vil ikke have betydning for andre identificerede projekter.

38 38 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING L1 Tilbageholdelse af Risby Å ved Hovedvejen Tubæk Å kan forårsage oversvømmelser i Præstø. Tilbageholdelse af Risby Å ved hovedvejen ved etablering af en kort dæmning umiddelbart opstrøms for hovedvejen. Der anlægges en kort dæmning lige før Risby Å løber under Hovedvejen. Dæmningen udføres med overløb, så Hovedvejen ikke trues af oversvømmelse ved ekstrem stor afstrømning. Underføringen af dæmningen dimensioneres, så den svarer til en medianmaksimum-vandføring. Det er beregnet, at der er mulighed for at stuve op til kote 7,00 m, hvilket giver en tilbageholdelse af m 3. Dette er væsentligt mindre end behovet, som for dette opland er beregnet til m 3. Opstuvning til kote 7,00 m medfører oversvømmelse af ca. 14 ha, hvoraf en del er søen i grusgraven. Søen vil få tilført næringsstoffer og sediment i tilfælde af oversvømmelse, hvilket vil forringe vandkvaliteten. Dette kan formentlig undgås ved at hæve afløbet fra grusgraven eller reducere opstuvningskoten lidt. Der kan tilbageholdes m 3, hvilket vil bidrage til at udjævne vandføringen i Tubæk Å. I den sydlige del vil der ikke gå naturværdier tabt, men områderne i den nordlige del bør ikke påvirkes. Vandmiljø: Ingen konsekvenser for Præstø Fjord, men søen i grusgraven bør friholdes. Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet skal ses i sammenhæng med andre tiltag for at begrænse vandstanden i Tubæk Å i Præstø.

39 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 39 M1 Tilbageholdelse i vandskisøerne ved Bårse Tubæk Å kan skabe oversvømmelser i Præstø. Udnyttelse af vandskisøerne ved Bårse til opmagasinering af vand ved ekstrem afstrømning. Sølodsgrøften løber forbi vandskisøerne, og der etableres et bygværk med en overløbskant, således at der ledes vand til den sydlige sø ved meget stor vandføring i grøften. Det indbygges et afløb i søen med et lille rør, så søen langsomt tømmes ned til det nuværende vandspejl, når vandstanden i grøften igen falder. Den nordlige sø forbindes med den sydlige sø med et rør med stor diameter og bund i den nordlige søs nuværende vandspejl. Der kan tilbageholdes m 3 i de to søer, hvilket overstiger behovet på m 3. Vandstanden vil øges pludseligt hvilket kan påvirke ynglende fugle som toppet lappedykker. Vandmiljø: Der er nu ikke synlige tilløb til de to søer. Når overløbet træder i funktion vil der tilføres næringsstoffer til søerne. Mængden er ikke vurderet. Anlægsomkostningen anslås til kr. Projektet skal ses i sammenhæng med de andre projekter til at mindske sandsynligheden for oversvømmelser i Præstø. Tilbageholdelse i vandskisøerne overflødiggøre både M3, M5 og M6, fordi det alene kan dække behovet for at tilbageholde vand fra Sølodsgrøften. Det gælder imidlertid kun, hvis man ser på risikoen for oversvømmelser i Præstø. De tre sidstnævnte projekter ligger opstrøms for Bårse by og har derfor betydning, hvis man vil åbne vandløbet gennem byen.

40 40 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING M2 Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse Sølodsgrøften er rørlagt gennem Bårse. Rørlægning er i dårlig stand og forventes at skulle repareres eller udskiftes. Åbning og omlægning af Sølodsgrøften som alternativ til reparation af den eksisterende ledning. Rørledningen gennem Bårse er gammel, og det formodes, at den enten skal repareres med strømpeforing eller udskiftning. Et muligt alternativ er at åbne vandløbet gennem byen, hvor det er muligt. Da vandløbet nu ligger ret dybt i terrænet, er det nødvendigt at hæve vandløbsbunden, hvilket forudsætter at vandløbet også hæves på strækningen ovenfor byen. Løsningen tilfører byrummet et spændende nyt element, men vil indsnævre vejene. Der er en lang række mulige problemer med eksisterende ledninger, som kan vanskeliggøre løsningen. Ingen ændring af omfang eller hyppighed af oversvømmelser nedstrøms. Ved omlægningen tilføres byrummet et nyt element. Samtidig øges muligheden for at fisk kan vandre op gennem byen (hvilket kun er relevant, hvis vandløbene opstrøms åbnes.) Vandmiljø: Ingen Åbning af vandløbet er formentlig dyrere end både at lægge nye rør eller strømpefore det eksisterende, men det er vanskeligt at bedømme uden detailprojektering. Anlægsudgiften til åbning af vandløbet ovenfor byen vil være lille i sammenligning med arbejderne i byen. Hertil kommer erstatning. Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet, men det vil være en fordel, at der tilbageholdes regnvand opstrøms for Bårse, således at sandsynligheden for oversvømmelse i Bårse reduceres.

41 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 41 M3 Tilbageholdelse af Sølodsgrøften ved Sneserevej Ved ekstrem afstrømning kombineret med høj vandstand i fjorden kan der ske oversvømmelse i Præstø. Tilbageholdelse af vand ved at frilægge det rørlagte vandløb Sølodsgrøften på en kort strækning på det laveste punkt i terrænet og indsnævre det efterfølgende rør. Projektet vil åbne det rørlagte vandløb på en kort strækning lige opstrøms Sneserevej og regulere indløbet til den resterende rørlagte del, således at den maksimale vandføring begrænses. Man kan opstuve til kote 17,50 m uden at oversvømme vejen eller bygninger, og herved tilbageholde m 3 (lys blå streg). Dette overstiger imidlertid behovet væsentligt. Behovet er beregnet i forhold til oplandets størrelse til m 3, hvilket svarer til opstuvning til kote 16,50 m (gul streg). Herved oversvømmes 9,4 ha. Tilbageholdelse af m 3 vil udjævne vandføringen gennem Bårse og længere nedstrøms. Ingen betydelig påvirkning. Vandmiljø Ingen Anlægsomkostning kr. Projektet kan kombineres med etablering af et vådområde i samme område (M4). Projektet skal ses i sammenhæng med de øvrige tilbageholdelsesprojekter, herunder de to opstrøms projekter M5 og M7. Projektet vil være positivt i forhold til åbning af Sølodsrenden gennem Bårse (M2), fordi den maksimale vandføring gennem Bårse nedsættes.

42 42 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING M4 Vådområde Sølodderne Præstø Fjord er belastet med næringsstoffer. Etablering af et vådområde ved at åbne Sølodsrenden og hæve vandstanden i en tidligere mose. Sølodsgrøften åbnes på strækningen mellem Hovedvejen og Sneserevej. Det åbne vandløb vil blive 1310 m langt. Det rørlagte vandløb ligger meget dybt og bunden vil blive hævet. Der vil herved blive dannet en sø med et areal på 0,77 ha og et vådområde på 4,8 ha omkring søen, hvor dræn afbrydes og drænvand ledes ud på terræn. Hævningen af vandløbet betyder, at der dannes en lille sø på 670 m 2 opstrøms hovedvejen samt nogle mindre vådområder. Dette afhænger af projektets udformning. Projektet vil ikke i sig selv tilbageholde vand, men kan kombineres hermed. Der vil blive skabt en lille sø på agerjord, hvor der tidligere var en mose m vandløb åbnes Vandmiljø Udledningen af kvælstof forventes reduceret med ca. 500 kg N / år. Anlægsomkostningerne skønnes at blive ca kr., men vil afhænge af projektet udformning og behovet for at omlægge dræn. Projektet er i samme område som den foreslåede tilbageholdelse (M3), men der vil ikke være en egentlig konflikt, idet søen er så lille og lavvandet, at den ikke reducerer mulighederne for at tilbageholde vand ved ekstrem stor afstrømning. Omvendt vil sjælden, kortvarig oversvømmelse ikke være i konflikt med vådområdet.

43 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 43 M5 Tilbageholdelse af nordligt tilløb til Sølodsgrøften Oversvømmelser som følge af ekstrem vandføring i Tubæk Å Tilbageholdelse af nordligt tilløb til Sølodsrenden Der etableres en kort dæmning i en slugt, hvor tilløbet nu er rørlagt. Vandløbet dimensioneres så medianmaksimum kan passere uhindret, men ved større vandføringer stuves op på terræn. Terrænet giver mulighed for at opstuve hele m 3 (lys blå streg), men beregninger viser imidlertid, at behovet kun er m 3, og dette volumen kan tilbageholdes med en mindre terrænregulering til kote 24,60 m og uden en egentlig dæmning. Oversvømmelsen vil dække 2,8 ha (gul streg på figuren). Bunden af vandløbet vil blive ca. 1 m under terræn af hensyn til at opretholde de nuværende afvandingsforhold for de tilstødende marker. Tilbageholdelse af m 3 ved ekstrem afstrømning. Anlægsomkostningen anslås til kr. Der er ingen registrering af områdets natur, men der ventes ingen væsentlig påvirkning. Vandmiljø: Ingen Projektet kan udføres uafhængigt at andre tiltag i vandløbssystemet, idet åbning af den sidste del af tilløbet dog bør koordineres med åbning af Sølodsgrøften. Tilbageholdelsen af vand vil supplere tilbageholdelse andre steder i vandløbssystemet og skal ses i sammenhæng med disse. Projektet vil ikke være til hinder for, at der etableres et vådområdeprojekt (M6) i området.

44 44 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING M6 Vådområde Espegård Præstø fjord er belastet med tilførte næringsstoffer. Etablering af et vådområde ved Espegård nord for Sølodsrenden samt åbning af 700 m rørlagt vandløb. Afløbet for vandløbet hæves 0,6 m, hvorved man vil genskabe en mere naturlig hydrologi i det tidligere moseområde. Det ville reducere nedbrydningen af tørvejorden og give mulighed for at lave et egentligt vådområdeprojekt med kvælstoffjernelse gennem omsætningen i søen og overrisling af drænvand fra de tilstødende marker. Det påvirkede arealet være ca. 2,8 ha, hvoraf en del er vandlidende. Alternativt kan man udgrave en sø, men den skal have et volumen på ca m 3 for at få en opholdstid på en uge og dermed fjerne kvælstof. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt. Det anbefales desuden at åbne det rørlagte tilløb til Sølodsgrøften (ca. 700 m). Hævning af vandspejlet i mosen vil standse nedbrydningen og dermed frigivelsen af CO 2 herfra. Der skabes en lille sø og områdets naturværdi forventes forøget. Vandmiljø Vådområdet vil fjerne ca. 300 kg N /år. Anlægsomkostningen til selve vådområdeprojektet anslås til kr. (uden udgravning af sø). Hertil kommer udgifter til åbning af vandløbet. Projektet er samme sted som tilbageholdelse af det nordlige tilløb til Sølodsgrøften (M5), men de to projekter kan kombineres. Åbning af det rørlagte vandløb bør udføres efter Sølodsgrøften er åbnet (se M4).

45 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING 45 M7 Tilbageholdelse af østligt tilløb til Sølodsgrøften Oversvømmelser som følge af ekstrem vandføring i Tubæk Å Tilbageholdelse af østligt tilløb til Sølodsgrøften. Der etableres en kort dæmning over vandløbet lige foran underføringen af hovedvej A2. Vandløbet føres gennem et rør i bunden af dæmningen, der dimensioneres således, at medianmaksimum kan passere uhindret, men ved større vandføringer stuves op på terræn. Meget store afstrømninger kan passere over dæmningen, der udføres med et bredt overløb så højeste vandspejl bliver i kote 17,50 m. Det potentielle volumen der kan opstuves (lys blå streg) svarer næsten til det beregnede behov (gul streg). Det bemærkes, at der under de nuværende forhold allerede sker en periodevis oversvømmelse, fordi underføringen og den rørlagte del af Sølodsgrøften er begrænsende. Tilbageholdelse af m 3 ved ekstrem afstrømning. Anlægsomkostningen anslås til kr. Størstedelen af reservoiret er nu dækket af ung træbevoksning. Den forventes at kunne tåle kortvarig, sjælden oversvømmelse. Vandmiljø Ingen påvirkning. Projektet skal ses i sammenhæng med andre tiltag i vandløbssystemet til begrænsning af oversvømmelser, herunder især M3 Tilbageholdelse af Sølodsgrøften ved Sneserevej, som kan medføre opstuvning i samme område. M4 Vådområde Sølodderne kan også påvirke samme område, hvis bunden af Sølodsgrøften hæves som foreslået.

46 46 HELHEDSORIENTERET KLIMATILPASNING TUBÆK Å SYSTEMET - SAMMENFATNING N1 Tilbageholdelse af Risby Å ved motorvejen Tubæk Å kan skabe oversvømmelser i Præstø. Tilbageholdelse af vand ved stor afstrømning opstrøms motorvejen. Ved projektet indsnævres underføringen af motorvejen. Det er muligt at opstuve m 3 opstrøms motorvejen uden at oversvømme vejene (lys blå linje), men behovet er beregnet til kun m 3, som opnås ved stuvning til kote 10,80 m (gul streg). En sådan opstuvning kan opnås alene ved indsnævring af røret i underføringen. Tilbageholdelse af m3 vil bidrage til udjævningen af vandføringen i Risby Å og dermed i Tubæk Å. Anlægsomkostningen anslås til kr. Påvirkningen af områdets natur vurderes som ringe. Vandmiljø Ingen Opstuvning opstrøms motorvejen skal ses i sammenhæng med andre tilbageholdelsesprojekter. Det vil ikke påvirke andre beskrevne projekter.

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET

HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET DECEMBER 2013 VORDINGBORG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR KLIMATILPASNING I TUBÆK Å SYSTEMET KATALOG OVER PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT Vandløbsnavn (/ID): Dato: Hovedvandopland: Indsats: Spærringstype: (Eller anden info alt efter indsats) Beskrivelse: Vandløbets navn og evt. strækningskode Faxe Kommunes

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Vådområde Granslev By Enge

Vådområde Granslev By Enge Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup

Læs mere

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

GENÅBNING AF KÆMPEÅEN

GENÅBNING AF KÆMPEÅEN OKTOBER 2013 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GENÅBNING AF KÆMPEÅEN TEKNISK FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013

Læs mere

Projektområde: Matr.nr. og ejerlav: Matr. nr.: 1aty, 1bo, 1amh, 1amg, 7000an Bramming Hgd., Bramming.

Projektområde: Matr.nr. og ejerlav: Matr. nr.: 1aty, 1bo, 1amh, 1amg, 7000an Bramming Hgd., Bramming. Esbjerg Kommune Teknik og Miljø Att.: Tine Baatrup 1. MARTS 201 Udarbejdet af FHM Kontrolleret af HLP ANSØGNING OM OMLÆGNING AF STRÆKNING AF HØE BÆK ESBJERG KOMMUNE Formål I forbindelse med reduktion af

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å

VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å MAJ 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 BORNHOLMS

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Bilag 2a Detailprojekt Vandplanprojekt Lysmose Bæk

Bilag 2a Detailprojekt Vandplanprojekt Lysmose Bæk Bilag 2a Detailprojekt Vandplanprojekt Lysmose Bæk AAL 251. Statens kommentarer: Lille styrt, 15 cm, bør fjernes. Strækningen har en længde på ca. 15 m. Strækningen er ikke naturbeskyttet. Tilstødende

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument. Natur og Miljø Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument. 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. vandløbets forløb og tilstand... 3 3. Projektbeskrivelse...

Læs mere

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å.

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem Regionplanen

Læs mere

Lindenborg å udspring

Lindenborg å udspring Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. oktober 2015 søgt om godkendelse til at skabe fri faunapassage

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer.

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer. Team Natur & Landbrug 02-09-2010 Sags id.: 10/4469 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Godkendelse af reguleringssag i Ullerup Bæk Fredericia Kommune godkender hermed regulering af Ullerup Bæk med henblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Billund Kommune. Juni Ansøgning om delvis åbning af rørlagt strækning af Billund Bæk

Billund Kommune. Juni Ansøgning om delvis åbning af rørlagt strækning af Billund Bæk Billund Kommune Juni 2016 Ansøgning om delvis åbning af rørlagt strækning af Billund Bæk PROJEKT Projekt nr. 222149 Dokument nr. 1219892346 Version 4 Udarbejdet af PBP Kontrolleret af HPE Godkendt af HPE

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at

Læs mere

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand

Læs mere

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften 1 Indhold Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften... 1 Indledning... 3 Udførelsen... 4 Bilag 1... 13 Detailprojekt for genåbning af rørlagt strækning

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere