udvikling Personlig den medarbejder Brug hjernen til en forandring Effektivitet Hvorfor trives effektive medarbejdere bedst?

Transkript

1 magasinet der inspirerer dig til selvindsigt Personlig udvikling gennemslagskraft Hvad gør du, hvis du ikke har det? energi Styrk din fysiske og mentale energi Effektivitet Hvorfor trives effektive medarbejdere bedst? den helhjernede medarbejder Brug hjernen til en forandring

2 giv din karriere et gratis servicetjek Skal du udvide og forny dit netværk? Eller øge din indsigt i et specifikt område? Er kravet konkrete kompetencer til næste skridt i din karriere? Eller noget helt fjerde? Få en personlig kompetenceplan ganske gratis. Se mere på mannaz.com/myway og tjek de øvrige tilbud fra Danmarks førende udvikler af kompetence.

3 06 Brug hjernen til en forandring de sidste par år er det globale erhvervsliv Blevet rystet af en række seriøse mega-forandringer. det har udstillet Behovet for at udvikle et nyt tankesæt og en større, personlig selvindsigt, der gør os i stand til at Begå os i en stadig mere kompleks verden Af Kenneth Mikkelsen lle organisationer mærker sporen i seneste to årtier har integrationen af blandt andet sociologi, siden. der skal løbes hurtigere, der skal effektiviseres og innovation psykologi og hjernevidenskab er det mantra alle taler om, men frembragt en bredere viden sjældent når. trods det indlysende om, hvordan hjernens fysiske behov for at øge opfindsomheden kæmper organ spiller sammen med den mange medarbejdere en ulige kamp for at honorere kravet. for de har simpelthen ikke hjernen hed. den moderne hjerneforsk- menneskelige krop og bevidst- med sig. i hvert fald ikke ifølge den moderne ning har blandt andet påvist, videnskab. at hjernen er en meget elastisk størrelse, som er i stand til at kjeld fredens, der er læge og hjerneforsker, mener, at den globale krise har udstillet en række vanetænkning og fastgro- ændre sig gennem hele livet. mangler ved nutidens ledelsesformer. det kalder på en ny oplysningstid, hvor vi forholder os altså ændres ved at søge nye ede mentale modeller kan kritisk til de tankemønstre og løsningsmodeller, impulser og input. og det kan der har været med til at udløse den nuværende gøres til en fast del af arbejdet situation. med problemløsning, indtil nye handlemønstre i sidste Management-tænkningen har understøttet en ende bliver lige så naturlige mekanisk tænkning og fremmedgjort mennesket. Det har medført en overdreven tro på mø- elevatoren. som at tage trappen i stedet for der, strategisk planlægning, beregning, kontrol og dokumentation. Men den mekaniske strategi slår ikke til i en verden, som altid har været foranderlig. Derfor må vi også tilegne os nye kompetencer og tænkemåder for at tilpasse os samfundets stigende kompleksitet. Og her kan viden om hjernen være til inspiration, siger kjeld fredens. forskning i hjernens funktion kan, ifølge kjeld fredens, bidrage til at aflive myter og fremme en større dialog om, hvordan vi tilpasser os en verden, der udfordrer vores hidtidige måde at tænke og handle på. Hjernen ændrer sig Hele livet forskningen i menneskets adfærd og handlemønstre er under konstant udvikling. de personlig udvikling 12 da christian fik personlig power personlig udvikling alle Har PrøVet at Være tvangsindlagt til KeDelIge og StIlleStåenDe PræSentatIoner SoM I PIneFulDe Detaljer bliver gennemgået PunKt For PunKt og VI HaDer DeM. alligevel Har VI Heller IKKe SelV HVerKen evner, FantaSI eller MoD til at gøre Det anderledes. læs Her om De to ting, SoM oftest går galt DIne PowerPoIntS og DIt KroPSSProg Af Isa Lindbæk PerSonlIg udvikling Kedelige, ineffektive Power- Point-præsentationer har spredt sig som en pest i det danske forretningsliv. Sådan lyder den kontante udmelding fra Mannaz underviser Kenn Pii Hansen, cand.mag. i retorik med PowerPoint som sit speciale. For ham er det lidt af et under, at man på et møde, hvor der er meget på spil, kan finde på at bruge en Power- Point-præsentation, som man paradoksalt nok ikke har brugt særlig meget tid eller tanke på at skabe. Det er ikke fordi, jeg er fortaler for, at vores PowerPointslides absolut skal ligne noget, som er lavet på et reklamebureau, men de skal understøtte budskabet effektivt og være en reel styrkelse af præsentationen. Kenn Pii Hansen mener, at en klassisk fejl er, at vi får overfyldt vores præsentationer med indhold. Brug hjernen til en forandring 07 personlig udvikling da christian fik personlig power 13 power er gennemslagskraft og personlig styrke. det er evnen til at handle, gå i aktion og overkomme begrænsninger. det er den forskel, som gør, at nogle mennesker klarer selv de største udfordringer uden problemer Af Birgitte Lenstrup lle efterspørger personlig vækst og styrke, og alle kan finde ind til deres personlige power. Det handler om bevidstgørelse og om at finde sig selv som person, stå ved sig selv og vise, at man gør det. På denne måde udnytter man sine ressourcer og evner optimalt. merete bernhardtsen, som er product manager i mannaz, og står bag kompetenceforløbet personlig power, er overbevist om, at power-konceptet er så aktuelt, fordi det ikke nødvendigvis er en medfødt egenskab eller noget, man lærer på sin uddannelse. nogle mennesker fylder hele rummet, når de træder ind. andre har svært ved at trænge igennem. de, som ikke har et medfødt talent, har brug for at lære det for at klare sig og blive hørt. Jeg tror, at den store interesse hænger sammen med situationen på arbejdsmarkedet. Alting er blevet lidt hårdere. Man skal virkelig sørge for at være på toppen og performe bedst muligt. At vælge et power-forløb er noget, der signalerer, at man har lyst til at yde mere og give den fuld skrue på arbejdet, siger merete bernhardtsen og fortsætter: I dag er du i konkurrence med flere hundrede, når du søger job. Eller hvis du har job, så handler det måske om at overleve fyringsrunder. Her er det netop den personlige styrke og gennemslagskraft, der kan gøre en forskel. Det er en god fornemmelse, jeg har indeni, og jeg føler mig klædt på til at være virksomhedsleder CHRISTIAN KOM FReM I lyset når man skal overtage en succesfuld virksomhed, bliver man nødt til at kunne tage ansvar og stå fast i modvind. men hvis man nu ikke helt ved hvordan hvad gør man så? christian b. petersen skulle overtage sin fars transportfirma, familieforetagendet esbjerg gods, men han følte ikke rigtig, at han havde personlig gennemslagskraft nok over for medarbejdere og samarbejdspartnere. Jeg undgik konflikter og havde tendens til at videregive svære opgaver og beslutninger. Man kan vel sige, at jeg gemte mig lidt bag min far, som startede virksomheden. og christian b. petersen fortsætter: Det var ikke fordi, jeg slet ikke tog ansvar. Det gjorde jeg skam, men ansvaret for hele virksomheden var af en helt anden, tungere størrelse, som jeg måtte have hjælp til at kunne håndtere bedre. personlig udvikling 16 til KaMP MoD KeDelIge PræSentatIoner til KaMP MoD KeDelIge PræSentatIoner HVOR TANKER DU ENERGI? OM MICHAEL ROHDE Konsulent i Mannaz, cand.merc. med efteruddannelse inden for psykologi fra Københavns Universitet. Michael Rohde underviser i projektledelse og har desuden udviklet Mannaz kurset Energi til at præstere. Her underviser han selv i at udvide og udnytte de fysiske og mentale energireserver bedre. Kontakt Michael Rohde på mro@mannaz.com eller ring på direkte tlf PERSONLIG UDVIKLING er millioner på spil. I stedet for at skrive hele sin tale ned på en slide og læse den højt, burde man hellere printe den ud og lade folk læse den i ro og mag. Det er trods alt mere effektivt end højtlæsning, der hører folkeskolen til. I det hele taget mener Kenn Pii Hansen, at der er et kæmpe urealiseret potentiale at hente, hvis man gør sig nogle tanker om, hvordan man leverer sit budskab bedst gennem en PowerPoint-præsentation. Der er lavet mange undersøgelser om, hvordan hjernen opfatter præsentationer, og det er bevist, at den traditionelle præsentation ikke virker efter hensigten. De fleste ved det allerede. De har som regel selv været tvangsindlagt til adskillige af slagsen og har mærket på egen krop, hvordan opmærksomheden langsomt smuldrer, mens teksten punkt for punkt bliver læst slavisk op. Drop suttekluden Men hvad skal der så til for at lykkes med en PowerPoint-præsentation? Kenn Pii Hansen mener, at vi skal holde op med at bruge PowerPoints som en sutteklud. Jeg ved godt, det er praktisk at have alt det, man gerne vil huske, skrevet op på sine slides. Men det er kedeligt, ineffektivt og på mange måder at tale ned til sit publikum. En PowerPoint-præsentation skal supplere det, du siger ikke kopiere det. Det handler om at acceptere at skulle tale mere eller mindre frit uden en detaljeret slide bag dig som retorisk rollator. Det virker bare meget bedre. Desuden mener Kenn Pii Hansen, at man må kende sin målgruppe og tage kritisk stilling til, om en PowerPoint-præsentation overhovedet er relevant. Kedelige POwerPOintS er en PeSt Mange er overraskede over, at PowerPoint-eksperten foreslår, at man ofte undlader at bruge PowerPoint, men en af hemmelighederne bag en vellykket præsentation er netop at vide, hvornår det er på sin plads at bruge slides. PowerPoints skal spille en gennemtænkt rolle og have en velovervejet effekt, forklarer Kenn Pii Hansen og fortsætter: Jeg oplever gang på gang, på de forløb hvor jeg underviser i PowerPoint, hvordan folk flytter sig meget og henter en enorm nytteværdi på kort tid. Det er så konkret, at sælgerne sælger mere, at eleverne lærer mere, eller at ledelsen giver større opbakning til medarbejderen, når præsentationen fænger. Der skal ikke så meget til at inspirere folk til at vende helt op og ned på deres måde at lave præsentationer på. Og min mission er at få dem, jeg arbejder med, til at mestre effektiviteten i PowerPoint. ikke kopiere det Præsentationer med hele kroppen Du har talen klar. Dine slides er lækre og kortfattede. Du er klar til at præsentere Når man klasker alt det, man den vigtige plan, som skal føre dit område videre. Men hvis du tror, at præsentationsteknik kun handler om PowerPoints og talepapirer, så tager du grueligt fejl. ønsker at sige, ind i præsentationen med 14 bulletpoints Hvordan er dit kropssprog egentlig? Siger din mund én ting og din krop noget og lange sætninger, så drukner andet? man simpelthen budskabet. Det er jo katastrofalt, hvis der Dorte Koch, som er Communications Skills Coach, har igennem en årrække trænet mange mennesker i at kommunikere bedre med kroppen, og hun mener, at den PerSonlIg udvikling HVOR TANKER DU ENERGI? 25 UDVIKLINGEN HAR GJORT, AT VI I DAG TILSIDESÆTTER VORES FYSISKE TILSTAND. HELDIGVIS LØBER INGEN AF OS LÆNGERE RUNDT PÅ TUNDRAEN MED EN SABELTIGER I HÆLENE OG ALLE SANSER I SPIL FOR AT OVERLEVE. MEN ER VI GÅET SÅ MEGET OVER I DEN ANDEN GRØFT, AT VI NU NÆRMEST INGENTING GØR FOR AT VEDLIGEHOLDE VORES FYSISKE OG MENTALE STYRKE? Af Birgitte Lenstrup er skal leveres resultater ude i virksomhederne, og det kræver masser af mental og fysisk energi samt engagement. Men rigtig mange ved ikke, hvor de skal hente energi nok til det store arbejdspres. Michael Rohde, DU HAR BRUG FOR BÅDE som er konsulent i Mannaz, er en mand med en mission. Han er FYSISK OG MENTAL ENERGI en varm fortaler for, at alle mennesker gør sig nogle tanker omkring, hvad energi er, og hvor den kommer fra. Michael Rohde: FOR AT TÆNKE KLART For mig er der to afgørende faktorer, som gør os mennesker i stand til at præstere på jobbet. Det ene element er vores fysik, og det andet element er vores tilfredshed og interesse for vores kommer til spørgsmålet om, hvad der mentalt arbejde og rammerne omkring det. Altså den mentale styrke. skaber energi. Michael Rohde: Du kan være i fysisk topform og alligevel føle dig drænet for INGEN SVING MED SUNDHEDSPISKEN energi hver eneste dag, hvis du har et arbejdsliv Men hvorfor er fysikken vigtig for vores evne til at præstere på fuld af opgaver, som du ikke er glad for. Derfor arbejdet? Michael Rohde: Vi har brug for fysiske kræfter for at bør du blive afklaret med, hvad du er god til, kunne tænke klart og for at kunne præstere kontinuerligt. Derfor og hvad der avler mest energi og motivation bliver vi nødt til at se i øjnene, at motion og en sund livsstil skaber et godt udgangspunkt for at kunne præstere. Det er elemen- hos dig. tær viden for de fleste, men alligevel mislykkes det for mange Når du er afklaret omkring, hvilke arbejdsopgaver du er god til og glad for, så kan du være med at føre den sunde livsstil ud i virkeligheden. Michael Rohde understreger, at det ikke handler om at svinge sundhedspisken: til at påvirke arbejdet i den retning. Michael Mange mennesker kommer ind i et felt, hvor de er super fortravlede, og det er ingen tjent med at være. Det er her, mennesker det, de allerhelst vil, hele tiden. Men hvis man Rohde: Der er ingen, som får lov til kun at lave begynder at præstere dårligt og måske endda at sygemelde sig. kan få lov til at lave lidt flere af de arbejdsopgaver, man trives bedst med og er god til, så Én ting, der kan hjælpe erkendelsen på vej, er en Body Age Test. vil man også få mere energi til resten. Det er Mange kender den sikkert fra DR-programmerne By på Skrump, nemlig sådan, at det, vi synes er sjovt at lave og hvor Chris MacDonald hjalp de såkaldte superskrumpere til at får energi af, også er det, vi er bedst til. Vi skal erkende deres udfordring gennem en Body Age Test. Men man derfor sørge for at vores styrker kommer i spil. behøver såmænd ikke at være overvægtig for at blive overrasket over sin Body Age. Michael Rohde: Det er mange faktorer, som Michael Rohde understreger, at det ikke handler spiller ind overfor din Body Age. Hvis din alder er 38 år, og du om at skifte job. Det handler om at have en kvalificeret dialog med leder og kollegaer om, hvor bliver målt til 58 år, så er det ikke så underligt, at du føler dig træt hele tiden. Fra vi er omkring 30 år, mister vi ca. 1% af vores man henter sin energi, og derfor hvordan man muskelmasse om året, med mindre vi gør noget ved det. Og lige bedst bidrager til virksomhedens bundlinje. præcis musklerne spiller en stor rolle for oplevelsen af at have Michael Rohde: Begynder ledere og organisationer generelt at arbejde systematisk med energi. Michael Rohde: Alt for mange mennesker er blevet vant til at leve med at være uoplagte og drænede, måske i sådan en dette, er der enormt meget at hente på produktivitetskontoen. Jeg er overbevist om, at organisa- grad at vi efterhånden tror, at det er normen. Ved at passe bedre på os selv, vil vi opleve, at uoplagtheden forsvinder. tioner i dag ikke udnytter deres medarbejderes potentiale fuldt ud. MERE MENTAL ENERGI Selvom mange mennesker godt ved, hvad der skal til for at leve sundere, er der langt færre, som har gjort sig overvejelser, når det PERSONLIG UDVIKLING gennemslagskraft Hvad gør du, hvis du ikke har det? energi styrk din fysiske og mentale energi effektivitet Hvorfor trives effektive medarbejdere bedst? indhold 03 Indhold Brug hjernen til en forandring a Forskning i hjernens Funktioner vurderes at Få stor betydning For vores Fremtidige syn på læring og smitte af på Fremtidens design af kompetenceudvikling da christian fik personlig power til KaMP MoD KeDelIge PræSentatIoner Step 1One PowerPoints i Verdensklasse en PowerPoint- Præsentation skal supplere det, du siger 2 Step two a HVOR TANKER DU ENERGI? D fremtiden tilhører det hele menneske nødvendigheden af og lysten til at udvikle sig på det personlige plan er påtrængende brug hjernen til en forandring i samspillet mellem hjernen og bevidstheden findes svaret på, hvad der skaber kompetente medarbejdere da christian fik personlig power nogle mennesker brager bare igennem, mens andre knapt gør sig bemærkede til kamp mod kedelige præsentationer vi kender dem alle sammen. præsentationerne som bliver leveret med teksttunge powerpoints og et uinspirerende kropssprog tema: effektivitet Hvordan får man de samme hænder til at lave mere? en effektiv hverdag skaber overskud til forandringer hvor tanker du energi? når der stilles større krav til dig som medarbejder, bør du så ikke også sikre dig, at du tanker energi til mere? klare budskaber sparer tid kommunikationsuddannelse hjalp Hanne til at sige mere med færre ord. ren win-win både for hende selv og hendes virksomhed personlig udvikling hos mannaz Få overblik over bredden og dybden i mannaz læringsforløb læs MERE om personlig udvikling magasinet der inspirerer dig til selvindsigt personlig udvikling den HelHjernede medarbejder brug hjernen til en forandring udgiver og redaktion: mannaz a/s, kogle allé 1, 2970 Hørsholm, tlf , ble@mannaz.com redaktion: Birgitte lenstrup (ansv.), merete Bernhardtsen, mariann illum vendler. design og layout: susanne Bøgh, Bcreative og copenhagen windows. Forsidefoto: anders donde. Fotos: carsten ingemann, søren Brissing, sara lindbæk. tryk: rosendahls-fihl Jensen a/s. oplag: citater fra magasinet personlig udvikling skal være med tydelig kildeangivelse. enhver form for gengivelse af artikler og illustrationer forudsætter redaktionens tilladelse. personlig udvikling

4 04 velkommen Fremtiden tilhører det hele menneske Stop lige op og tænk over, hvornår du sidst har taget din kompetenceudvikling op til overvejelse. Er du godt nok klædt på til det næste skridt i din karriere? Du kan ikke længere være sikker på at blive taget i betragtning til det attraktive job eller den spændende opgave, bare fordi du har den helt rigtige faglige baggrund det er der nemlig rigtig mange andre, der også har. Uddannelsesniveauet ligger meget højt i Danmark, så det gælder om at kunne differentiere sig dog uden at miste føling med hverken hjerne eller hjerte. Kompetencer til at samarbejde, formidle, gå i dialog og trives med konstante forandringer er mindst lige så vigtige som vores faglige dygtighed, og dagligt bliver vi udfordret på vores personlige og relationelle kompetencer. I artiklerne på side 16 og 30 kan du glæde dig til at læse eksempler på, hvordan andre mener, at disse udfordringer kan tackles. Der skal mere til end faglig dygtighed Kravene til den enkelte medarbejder er større i tider med effektivisering, outsourcing og nedjusteringer, og det er de menneskelige kompetencer, der gør forskellen. To virksomheder har taget fat i denne udfordring, og det fortæller de om i artiklerne på side 22 og 26. personlig udvikling

5 velkommen 05 I en tid med mange forandringer overvejer flere og flere, hvad de egentlig vil i deres arbejdsliv. Nødvendigheden af og lysten til at udvikle sig på det personlige plan er påtrængende. Læs fx om Christian B. Petersens vej til større gennemslagskraft på side 12. Det er desuden blevet almindeligt kendt, at medarbejdernes trivsel og personlige engagement kan aflæses direkte på bundlinjen. Ambitioner og engagement går hånd i hånd med personlig trivsel og en overordnet mening med livet. Det fortæller konsulent og energibundt, Michael Rohde, dig mere om på side 24. Merete Bernhardtsen Product Manager Individuel kompetenceudvikling Mannaz Det hele tæller med Den moderne hjerneforskning bakker op om, at vi ret nemt kan tilpasse os en verden, der aldrig står stille. Opgiv dine fastgroede mentale modeller og brug hele hjernen til en forandring, som hjerneforsker Kjeld Fredens siger det på side 6. God fornøjelse med din personlige udvikling. Merete Bernhardtsen Mariann Illum Vendler Course Manager Firmakurser Mannaz Mariann Illum Vendler personlig udvikling

6 06 Brug hjernen til en forandring Brug hjernen til en forandring De sidste par år er det globale erhvervsliv blevet rystet af en række seriøse mega-forandringer. Det har udstillet behovet for at udvikle et nyt tankesæt og en større, personlig selvindsigt, der gør os i stand til at begå os i en stadig mere kompleks verden Af Kenneth Mikkelsen Alle organisationer mærker sporen i siden. Der skal løbes hurtigere, der skal effektiviseres og innovation er det mantra alle taler om, men sjældent når. Trods det indlysende behov for at øge opfindsomheden kæmper mange medarbejdere en ulige kamp for at honorere kravet. For de har simpelthen ikke hjernen med sig. I hvert fald ikke ifølge den moderne videnskab. Kjeld Fredens, der er læge og hjerneforsker, mener, at den globale krise har udstillet en række mangler ved nutidens ledelsesformer. Det kalder på en ny oplysningstid, hvor vi forholder os kritisk til de tankemønstre og løsningsmodeller, der har været med til at udløse den nuværende situation. Management-tænkningen har understøttet en mekanisk tænkning og fremmedgjort mennesket. Det har medført en overdreven tro på møder, strategisk planlægning, beregning, kontrol og dokumentation. Men den mekaniske strategi slår ikke til i en verden, som altid har været foranderlig. Derfor må vi også tilegne os nye kompetencer og tænkemåder for at tilpasse os samfundets stigende kompleksitet. Og her kan viden om hjernen være til inspiration, siger Kjeld Fredens. Forskning i hjernens funktion kan, ifølge Kjeld Fredens, bidrage til at aflive myter og fremme en større dialog om, hvordan vi tilpasser os en verden, der udfordrer vores hidtidige måde at tænke og handle på. Hjernen ændrer sig hele livet Forskningen i menneskets adfærd og handlemønstre er under konstant udvikling. De seneste to årtier har integrationen af blandt andet sociologi, psykologi og hjernevidenskab frembragt en bredere viden om, hvordan hjernens fysiske organ spiller sammen med den menneskelige krop og bevidsthed. Den moderne hjerneforskning har blandt andet påvist, at hjernen er en meget elastisk størrelse, som er i stand til at ændre sig gennem hele livet. Vanetænkning og fastgroede mentale modeller kan altså ændres ved at søge nye impulser og input. Og det kan gøres til en fast del af arbejdet med problemløsning, indtil nye handlemønstre i sidste ende bliver lige så naturlige som at tage trappen i stedet for elevatoren. Forskning i hjernens funktioner vurderes at få stor betydning for vores fremtidige syn på læring og smitte af på fremtidens design af kompetenceudvikling personlig udvikling

7 Brug hjernen til en forandring 07 personlig udvikling

8 08 Brug hjernen til en forandring Hjernens elasticitet er et væsentligt argument for livslang læring. Det er netop i samspillet mellem hjernen og bevidstheden, vi skal finde svaret på, hvad der skaber kompetente medarbejdere. Vil mennesker ændre deres adfærd, skal de opøve en kritisk tænkning, som gør det muligt at skelne mellem, hvad der skal fokuseres på ud fra alle de input, som vi bliver fodret med i hverdagen. Det er en mindful proces, som kræver fordybelse, ro og en langt mere fokuseret opmærksomhed, end vi ser det i dag, hvor vi ofte befinder os i en høj-intensiv tilstand, som optager hjernens kapacitet, siger Kjeld Fredens. Når usikkerheden sejrer De færreste private virksomheder kan melde hus forbi, når skaderne fra den økonomiske krise gøres op. Mange har reageret på turbulensen ved at iværksætte systematisk risikostyring. Kjeld Fredens vurderer dog, at den strategi har forstærket den mekaniske tænkning, da det er et forsøg på at skabe genkendelighed i en uvis tid, og er med til at opretholde en illusion om at være i fuld kontrol. Vores følelser spiller en afgørende rolle i måden hvorpå vi agerer som mennesker. Derfor skal vi kunne rumme modstridende følelser og alligevel have en fornemmelse af, hvad der er den rigtige vej, når en beslutning skal tages. Hos alt for mange kortslutter de sunde tankeprocesser, når udfordringerne dukker op, hvilket fører til pludselige og primitive beslutninger. Prisen for at handle ubevidst er naturligvis, at vi ikke er klar over, hvilke fejl vi laver, og hvilke konsekvenser de har, siger Kjeld Fredens. Om Kjeld Fredens Læge, hjerneforsker og forfatter. Kjeld Fredens har været hjerneforsker ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter og vismand i Kompetencerådet. Han har brugt de sidste 40 år på at skrive om tænkning, læring, kreativitet og samarbejde. Læs om Kjeld Fredens bog Innovation og ledelse Hjernen som medspiller på personlig udvikling

9 Brug hjernen til en forandring 09 Ønsker man at skabe bedre arbejdsforhold for hjernen, handler det i stedet om, at virksomhedens ledere og medarbejdere afholder sig fra de hurtige, uovervejede handlinger, som er en forsvarsrespons fra krypdyrhjernen. I stedet skal tænkningen sættes i gang, så der genereres flere løsningsforslag i den akutte situation. Trods det indlysende behov for at øge opfindsomheden kæmper mange medarbejdere en ulige kamp for at honorere kravet Vi kan forbedre selvbevidstheden på samme måde, som vi forbedrer vores evne til at tale et sprog, spille tennis eller lære PowerPoint. Nye indsigter opstår, når hjernen får et roligt øjeblik, og kommer ofte på overraskende tidspunkter, hvor vi laver andre ting. Det skyldes, at den del af hjernen, vi bruger aktivt, overdøver signaler fra resten af hjernen. Vi ved samtidig, at lykke og positivitet er en væsentlig katalysator for at skabe nye indsigter, forklarer Kjeld Fredens. Opgør med mentale modeller Hjerneforskningen påviser, at størstedelen af alle beslutninger bliver truffet i dele af hjernen, der er uden for vores bevidsthed og under stærk påvirkning af vores følelser, miljø og kultur. På baggrund af tidligere erfaringer udvikles en række mentale modeller, som bevirker, at vi ofte tyer til velkendte handlingsstrategier i svære situationer. På samme måde forholder det sig med mindsettet i organisationer, og det er ifølge den amerikanske læge og psykiater, Jeffrey M. Schwartz, en afgørende forklaring på, hvorfor så mange må indstille sig på radikal nytænkning. De mentale modeller afspejler vores holdninger, principper og opfattelser af, hvordan ting bør gøres. De er et udtryk for, hvordan hjernen påvirker vores verdensbillede. Men den seneste krise viser, at vi må forholde os til en mere og mere kompleks verden på en ny måde. Det kræver, at vi kan håndtere en større usik- kerhed og erkender, at vi ikke nødvendigvis kender svaret på alle spørgsmål og kan lave afvigelser fra vores oprindelige planer med et friskt sæt øjne på mulighederne, siger Jeffrey M. Schwartz. Det kræver en stærk vilje til at ændre sig. Det kan de fleste skrive under på. Fysisk har det sin forklaring, for hjernen sender automatisk stærke budskaber om, at der er noget galt, når vi foretager os noget nyt og det bevirker, at kapaciteten til at tænke klart falder mærkbart. Efter blot et par måneders træning kan nye bilister eksempelvis køre og manøvrere uden at tænke nævneværdigt over deres handlinger. Men bliver de så kastet ud i at skulle køre i den anden side af vejen i udlandet, forekommer det hele pludseligt noget vanskeligere. Den samme dynamik spiller ind, når mennesker udsættes for andre former for stressende oplevelser, herunder forandringer på jobbet der vender op og ned på hverdagen. nye indsigter opstår, når hjernen får et roligt øjeblik Ud af klasseværelset Forskning i hjernens funktioner vurderes at få stor betydning for vores fremtidige syn på læring og smitte af på fremtidens design af kompetenceudvikling. Mannaz har i en undersøgelse interviewet HR-chefer og topledere i 111 af verdens førende virksomheder om deres syn på fremtidens læringsmetoder. Her angiver knap to ud tre af de adspurgte, at den traditionelle klasseundervisning vil opleve en kraftig tilbagegang i løbet af de næste to til tre år. Faktorer som intelligens, handlekraft og erfaring kan ikke alene forklare, hvorfor mennesker præsterer og skaber gode resultater. Den helhjernede medarbejder kombinerer egenskaber, der både knytter sig til den højre og venstre hjernehalvdel Den helhjernede Medarbejder 01. Kombinerer kreativitet og analyse 02. Kan arbejde med både dele og helheder i en sammenhæng 03. Bruger følelser logisk og logik følelsesmæssigt 04. Integrerer objektive og subjektive perspektiver 05. Er metodisk og intuitiv 06. Identificerer fakta og anvender billedtænkning 07. Er konceptuel og praktisk 08. Kombinerer løsninger på komplekse problemer 09. Organiserer i kaos 10. Tilegner sig læring fra flere kilder personlig udvikling

10 10 Brug hjernen til en forandring Vi bevæger os langsomt væk fra, at undervisning er én lærer, én klasse, ét lokale, én lektion. Læring vil flytte tættere ud på skrivebordet og handle om mere individuelle processer, der lærer medarbejdere at lære, mens de arbejder. Vi ved, at oplevelser og kobling af følelsesregisteret har en forstærket virkning i en læringssituation. Det er elementer som dette, der vil inspirere til at udvikle nye, innovative læringsmetoder fremover, vurderer Line Halborg, cand. psych. og konsulent i Mannaz. Adskillige universiteter og Business Schools har allerede taget fat og indarbejdet nye metoder i deres curriculum. Harvard University tilbyder i dag første og andetårs medicinstuderende et 10 ugers kursus på Boston Museum of Fine Arts, hvor de lærer at analysere malerier. Deltagerne på forløbet har efterfølgende vist sig at være markant dygtigere til at stille en korrekt diagnose ud fra deres patienters symptomer. På lignende vis har det amerikanske militær i en årrække anvendt simulerede computerspil til at træne de centre i hjernen hos soldater, som bruges i krigssituationer. På den måde oparbejder soldaterne en fortrolighed med at handle proaktivt på farer, hvor frygten normalvis lukker ned for hjernens måder at løse situationen på. Om Line Halborg Uddannet cand. psych. og er konsulent i Mannaz. Line Halborg arbejder dels med udvikling og gennemførsel af talent- og lederudviklingsforløb og dels med at understøtte forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer. Kontakt Line Halborg på lha@mannaz.com eller ring på direkte tlf Det bliver ikke mindre vigtigt at kende os selv og vide, hvad der ligger til grund for vores adfærd i fremtiden. Her skubber samfundsudviklingen på for en radikal nytænkning, som giver os en større bredde og nuance i måden, vi ser verden på. Vi ser allerede, at moderne hjerneforskning integreres i læringsmetoder, men udviklingen handler lige så meget om at erkende værdien af livsfærdigheder og sætte dannelse på dagsordenen i samspil med uddannelse, afslutter Line Halborg. personlig udvikling