VISION FOR ALMEN PRAKSIS BEDRE SUNDHED VISION FOR ET PRAKSIS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISION FOR ALMEN PRAKSIS BEDRE SUNDHED VISION FOR ET PRAKSIS"

Transkript

1 BEDRE SUNDHED VISION FOR ALMEN PRAKSIS VISION FOR ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN VISION FOR ALMEN PRAKSIS 1

2 2

3 Borgerne skal have et attraktivt, effektivt, sammenhængende og tilgængeligt tilbud om almen lægehjælp i hele landet VISION FOR ALMEN PRAKSIS De kommende mange år vil ressourcerne i vores sundhedsvæsen være knappe. Vi står lige nu ved begyndelsen til en periode, hvor den demografiske udvikling vil lægge et stort pres på hele den offentlige sektor. Manglen på arbejdskraft vil fremadrettet være en massiv udfordring. Udviklingen af nye behandlingsformer og teknologi, højere forventninger fra borgerne mv. vil være med til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet men vil samtidig betyde ressourcemæssige udfordringer for sundhedsvæsenet. Vi lever længere og har dermed ofte behov for sundhedsvæsenets ydelser i længere tid. Udredning og behandling af flere borgere med kroniske sygdomme trækker store ressourcer i vores sundhedsvæsen. Behandling af kronisk sygdom kræver en langvarig og kontinuerlig indsats til forskel fra en akut og episodisk indsats. Sidstnævnte tilgang er det specialiserede sundhedsvæsen i høj grad bygget op omkring i dag. Samtidig er sundhedsvæsenet presset på at levere en samlet sammenhængende indsats for den enkelte borger. Vi er ikke gode nok til at skabe sammenhængende og sømløse forløb og samtidig ved vi, at det er noget af det, som borgerne efterspørger allermest. For mange borgere vil sammenhæng mellem sundhedsvæsen og socialvæsen lige så vel være essentiel. En ny tilgang For at imødekomme disse massive udfordringer, er vi nødt til at se med nye øjne på vores sundhedsvæsen og betragte det ud fra en ny tilgang. Der er behov for innovation og nytænkning i vores måde at betragte befolkningen og deres behov og ønsker; i måden vi samarbejder om at skabe sundhed og mindske risiko for sygdom i befolkningen; i måden vi organiserer sundhedsvæsenet, så opgaverne bliver løst ud fra et hensyn til borgernes behov og ønsker og økonomisk efficient på samfundsniveau og ud fra et hensyn om at skabe mest mulig sundhed for befolkningen (jf. Triple Aim). I en dansk kontekst skal vi derfor sætte fokus på, hvordan vi i sundhedsvæsenet kan blive langt bedre til at se på konkrete befolkningsgrupper, skaffe viden om og vurdere deres behov og ønsker, tænke i forebyggelse og tidlig opsporing og målrette indsatser og tilbud specifikt til de forskellige målgrupper i stedet for den fremherskende one size fits all tilgang. 3

4 Vi skal også blive meget bedre til at se sundhedsvæsenet som en samlet økonomi, hvor alle aktører bidrager til, at opgaver organiseres og løses i rammer, der er omkostningseffektive ud fra et mere samlet samfundsperspektiv. Og vi skal se på, hvordan vi kan skabe incitamenter til, at alle aktører har fokus på kvalitet, sammenhængende forløb og en indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov og ønsker. Almen praksis i det sammenhængende sundhedsvæsen I det danske sundhedsvæsen har almen praksis en rolle og funktion, der har afgørende betydning for den samlede effektivitet og kvalitet af sundhedsvæsenet. Et nært og tilgængeligt tilbud om almen medicinsk lægehjælp er en af grundstenene i det danske sundhedsvæsen. Der ligger en særlig faglighed og kvalitet i den almen medicinske kompetence - generalisten, der er god til at tage sig af det hele menneske, der kan tage sig af bredden og samspillet af medicinske problemstillinger og er god til vurdere symptomer og eventuelt visitere til relevant specialisthjælp. Almen praksis løfter i dag en stor og vigtig opgave i forhold til at diagnosticere og afklare, om borgerne skal henvises videre til det specialiserede sundhedsvæsen. 9 ud af 10 kontakter afsluttes eller bliver i almen praksis. Det er regionerne, der har ansvaret for at tilvejebringe et nært almenmedicinsk tilbud til borgerne i Danmark vi har forsyningsforpligtelsen. Og de alment praktiserende læger med ydernumre og overenskomst med regionerne leverer et 100 procent offentligt finansieret tilbud til borgerne. I dele af Danmark, hvor det ikke har været muligt at besætte ydernumre, tilvejebringer regionerne det almenmedicinske tilbud gennem udbud eller regionsklinikker, hvor bl.a. læger med speciale i almen medicin er ansat til at varetage de tilmeldte borgeres behov for almenmedicinske ydelser i dagtiden. Den almen medicinske kompetence er en knap ressource. Derfor er det relevant at se på, hvordan det almenmedicinske tilbud kan organiseres bæredygtigt fagligt og økonomisk og hvad det kræver af løsninger for, at borgerne har et attraktivt, effektivt, sammenhængende og tilgængeligt tilbud om almen lægehjælp i hele landet. Regionerne vil derfor udvikle og investere i almen praksis. Og pejlemærkerne for udviklingen vil have rod i ovennævnte tilgang. Fremtidens almen praksis skal spille den primære rolle i forhold til den enkelte borger med almene medicinske behov og samtidig indgå som en integreret del af sundhedsvæsenet og medvirke til at løse sundhedsvæsenets generelle udfordringer. Fremtidens almen praksis skal rustes til at klare flere opgaver, særligt i forhold til kronikere. Det kræver bl.a., at ressourcerne i almen praksis anvendes bedst muligt, at fagligheden styrkes, at de praktiserende læger arbejder med data som led i kvalitetsudvikling mv., og at almen praksis forpligter sig på at indgå og løse opgaver i et sammenhængende sundhedsvæsen. I det følgende udfoldes regionernes vision for almen praksis. Visionen beskriver også, hvordan regionerne vil understøtte almen praksis. 4

5 Vision for almen praksis Ny rolle og nye opgaver Regionerne vil understøtte almen praksis i at arbejde populationsbaseret. Fremtidens almen praksis skal have som mål at skabe mest mulig sundhed for de borgere, der er tilknyttet den enkelte praksis VISION FOR ALMEN PRAKSIS Fremadrettet vil det være nødvendigt, at sundhedsvæsenet samlet set fokuserer endnu mere på den del af befolkningen, der særligt er i risiko for at udvikle sygdom eller forværring af sygdom. Der kan være mange grunde til, at man er i risiko for at udvikle sygdom. Risikofaktorer kan fx være, at man er socialt udsat, har begrænset socialt netværk, har stress, har forhøjet blodtryk, at man har haft blodprop i hjertet osv. Indsatsen over for den enkelte kan være forskellig og afhængig af årsagen til, at man er i risiko for at udvikle sygdom eller forværring af sygdom. Populationstankegangen retter fokus mod, at der samlet set skal skabes mest mulig sundhed i den population, man har ansvaret for. Denne tilgang vil således også være udgangspunktet for en mere systematisk tilgang til at målrette ressourcerne i almen praksis til den del af de tilmeldte borgere, som har størst behov. Tilgangen lægger ikke op til, at man skal holde op med tage udgangspunkt i individet. Nærmere tvært imod. Det handler om, at lægen handler mere opsøgende i forhold til den enkelte borger og ikke venter på, at borgeren optræder i almen praksis. Et redskab til det er netop at arbejde med risikostratificering. På den måde vil borgere, der typisk ikke banker på lægens dør blive mere synlige for den praktiserende læge. Den alment praktiserende læge skal helt generelt indtage rollen som borgernes patientansvarlige læge. Det indebærer bl.a. en mere proaktiv tilgang til de borgere, der er tilknyttet den enkelte praksis. 5

6 Med populationstankegangen flyttes fokus fra at betragte almen praksis som gate keeper for det specialiserede sundhedsvæsen til, at fremtidens alment praktiserende læge har som mål at skabe mest mulig sundhed for de borgere, der er tilknyttet den enkelte praksis. Dette nye fokus ændrer ikke på, at borgernes behov skal løses ud fra LEON-princippet. Det betyder, at gate keeper-funktionen får en mere langsigtet dimension og et mere proaktivt fokus. Tilgangen vil sætte fokus på nødvendigheden af en stærk og forbundet primær sektor, hvor der vil være et tæt samspil mellem kommune og almen praksis om særligt sårbare borgere på tværs af sundheds- og socialområdet. Populationsbetragtningen som et fælles udgangspunkt vil gøre det muligt at skabe fælles indsatser, som er målrettet de borgere, der særligt er i risiko for at udvikle sygdom eller opleve forværring af sygdom. Fremtidens almen praksis vil i samarbejde med region og kommune og ved brug af data arbejde mere med tidlig opsporing. Det kan fx være sårbare diabetespatienter med psykiatriske problemstillinger, som af den ene eller anden grund ikke kommer jævnligt i almen praksis. Eksempel En region, en kommune og de alment praktiserende læger i kommunen har startet et samarbejde om borgerne med diabetes i kommunen. Som led i samarbejdet havde man fra regionen trukket tal for, hvor mange borgere der led af diabetes og også specifikke tal for, hvor stor en andel af borgerne der havde fået foretaget fodundersøgelse i enten sygehusregi eller i almen praksis. Det viste sig, at ca. halvdelen af diabetespatienterne ikke havde fået foretaget fodundersøgelse hverken på sygehuset eller i almen praksis. For en diabetespatient kan et ubehandlet fodsår have store konsekvenser og i værste tilfælde føre til amputation af foden, og hvad der deraf kan følge af forringede levekår. Der var således et stort forebyggelsespotentiale i forhold til diabetespatienterne i kommunen. Sammen aftalte region, kommune og almen praksis at sætte øget fokus på diabetespatienterne. Det blev aftalt, at kommunens medarbejdere hyppigt og løbende skal tjekke diabetespatienternes fødder og tage kontakt til den kommunale sårsygeplejerske ved begyndende rødme eller sårdannelse. Desuden aftalte man, at sygeplejerskerne i almen praksis skulle øge fokus på at udføre fodundersøgelser på diabetespatienterne. 6

7 Regionerne vil understøtte almen praksis i at varetage behandlingen af mennesker med kronisk sygdom Hvis vi også i fremtiden skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet, er det nødvendigt at have en bevidst og mere systematisk tilgang til, hvilke opgaver der løses bedst i hvilket regi. Og herunder hvilke opgaver den enkelte borger selv kan løse. Målet er at skabe værdi og kvalitet for borgerne og finde frem til den måde at løse opgaven, som er mest mulig omkostningseffektiv og med fokus på positiv effekt på befolkningens sundhedstilstand. VISION FOR ALMEN PRAKSIS Regionerne vil understøtte almen praksis i at varetage denne opgave gennem en systematisk og klar adgang til bl.a. specialistrådgivning. Hvis vi også i fremtiden skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet, er det nødvendigt at have en bevidst og mere systematisk tilgang til, hvilke opgaver der løses bedst i hvilket regi. Og herunder hvilke opgaver den enkelte borger selv kan løse. Målet er at skabe værdi og kvalitet for borgerne og finde frem til den måde at løse opgaven, som er mest mulig omkostningseffektiv og med fokus på positiv effekt på befolkningens sundhedstilstand. Fremtidens almen praksis skal løfte flere opgaver i forhold til mennesker med kronisk sygdom. I fremtiden skal den praktiserende læge være den primære omsorgsgiver for mennesker med kroniske sygdomme og som udgangspunkt løse alle opgaver omkring udredning, behandling, monitorering og kontrol. Det er fx mennesker med diabetes, KOL eller hjertesygdom. Dele af opgaverne løses allerede i almen praksis, men det betyder nogle steder, at opgaver skal flyttes fra sygehusambulatorierne til almen praksis. Det vil styrke borgerens adgang til det nære sundhedstilbud af høj kvalitet. Regionerne vil understøtte almen praksis i at varetage denne opgave gennem en systematisk og klar adgang til bl.a. specialistrådgivning. 7

8 Gensidigt forpligtende samspil Regionerne vil sikre samspillet mellem almen praksis, regioner og kommune og dermed et sammenhængende sundhedsvæsen. Det forudsætter et mere forpligtende samarbejde mellem aktørerne Patientoplevet sammenhæng er en af sundhedsvæsenets største achilleshæle. For nogle borgere er det lige så vel essentielt, at der er sammenhæng på tværs af sundheds- og socialvæsenet. De regionale sygehuse, almen praksis og kommune skal i højere grad fungere som forbundne kar og som hinandens forudsætninger i samarbejdet om et fælles mål at skabe resultater for borgeren i form af højst mulig livskvalitet. Det indebærer også et samarbejde om at forhindre, at befolkningen udvikler sygdom eller forværring af sygdom. Almen praksis skal indgå i samarbejdet som en ligeværdig og forpligtende part, der påtager sig de roller og opgaver, der er aftalt centralt og lokalt. Regionerne vil sikre, at opgaver og opgaveløsning i almen praksis understøttes af sygehusene, og at sygehusene er tilgængelige for dialogen med almen praksis. Det kræver, at der udvikles dialogformer, således at almen praksis har let tilgængelighed til specialistrådgivning fra sygehusene. Rådgivning af almen praksis i forhold til udredning og behandling af patienter kan både foregå telefonisk og via mail-sparring. Dialogformerne skal være formaliserede, og der skal være fuldstændig klarhed over, hvilken muligheder den enkelte praktiserende læge har for sparring. Et af kernelementerne i et styrket samarbejde omkring borgeren vil bestå i at styrke de formelle rammer for samarbejde. Der er først og fremmest tale om at styrke det forpligtende samarbejde mellem sektorerne. Hvad end det er sygehuset, almen praksis eller kommunen, der løser en opgave, skal de andre aktører være forvisset om, at den løses med tilstrækkelig faglighed, kvalitet og økonomisk efficient betragtet på samfundsniveau. I tråd med ovenstående skal det i højere grad være muligt at bestille hos hinanden og holde hinanden informeret. Der skal være en mere direkte overlevering af patienter på tværs af sektorer. På den måde skal en indsats i en sektor ikke ses adskilt fra et opfølgende forløb i en anden sektor. Med andre ord er der brug for at videreudvikle 8

9 sundhedsaftaler, forskellige planer for den enkelte borgers forløb eller rettigheder og vurdere, om de virker forpligtende, således at borgerens forløb altid følges op, når der er overgang fra én sektor til en anden. Kommunikationen mellem sektorerne skal være struktureret, hurtig og strømlinet. Det gælder også elektronisk kommunikation herunder epikriser og henvisninger. Der skal ses på, om vi i dag har de rigtige elektroniske muligheder til at overlevere oplysninger om borgere mellem sektorer. Det gælder både om at vurdere, om det i dag er muligt at overlevere de fagligt relevante oplysninger om borgeren, samt at se på om kommunikationsredskabet er nemt at anvende og giver faglig mening i forskellig praktiske kontekster. Datastrøm mellem sektorerne er en forudsætning for sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Regionerne vil skabe incitamenter hos alle parter til, at borgeren der er i kontakt med sundhedsvæsenet så vidt muligt kommer tilbage til sit normale liv VISION FOR ALMEN PRAKSIS Det skal skabes incitamenter hos alle parter til, at borgeren, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, så vidt muligt kommer tilbage til sit normale liv. Alle aktører har dette som fælles mål. Redskaber kan fx være bundled payment eller afregningsmodeller med udgangspunkt i værdibaseret styring. Det betyder, at de rammer, der handler om honorarstrukturer og incitamenter for almen praksis også skal videreudvikles, så de understøtter effektivitet, sammenhæng mellem sektorer samt skabe værdi for patienten. Helt grundlæggende skal disse former for rammer bedst muligt understøtte den rolle og de opgaver, som almen praksis skal løse. Herunder opgaven som patientansvarlig for de borgere, der er tilknyttet praksis. 9

10 Eksempel I Holland lavede man i 2015 en reform af honorarmodellen i almen praksis. Modellen består af tre afregningssegmenter. Segment 1 dækker honorar per tilmeldt, konsultationstakst herunder også telefonkonsultation samt løbende kontrol af mennesker med psykiske lidelser. Taksterne er fastsat centralt. Segment 2 dækker takster for ydelser i forbindelse med multidisciplinære indsatser for mennesker med diabetes, risikohåndtering af mennesker med hjerte-karsygdomme, astma og KOL. Segment 3 dækker takster for ydelser, man kan vælge at tilbyde ud fra et princip om pay for preformance eller innovationstiltag. Sundhedsmyndighederne i Holland forventer, at den enkelte praktiserende læges indtjening vil bestå af cirka 75 procent basishonorar, konsultationstakst samt kontrol af mennesker med psykiske lidelser, 15 procent for særlig kronikerindsats og endelig 10 procent forbundet med pay for performance og innovation. 10

11 Høj faglighed og dokumenteret kvalitet Regionerne vil bidrage til fagligheden i almen praksis og bidrage til at udvikle strukturer, der understøtter den løbende kvalitetsudvikling Fremtidens almenmedicinske tilbud er bedre rustet til at arbejde opsøgende i forhold til de borgere, der er tilknyttet praksis. og til at udrede og behandle patientgrupper med kroniske sygdomme. Det forudsætter bl.a., at den almenmedicinske kompetence løbende videreudvikles og understøttes. En anden meget vigtig forudsætning er udvikling af rammerne for at arbejde med kvalitetsudvikling og datadrevet forbedringsarbejde. VISION FOR ALMEN PRAKSIS En af måderne til at styrke fagligheden i almen praksis kan være gennem formaliserede faglige fællesskaber i form af klynger af flere praksis. Klynger kan bidrage til at skabe kvalitetsudvikling via faglige fællesskaber i større enheder. Organisering af almen praksis i klynger kan også understøtte, at almen praksis kan ansætte mere og andet personale. Eksempel fra Holland I Holland eksisterer der forskellige organiseringsformer, hvor praktiserende læger går sammen i netværk, herunder også netværk der omfatter andre faggrupper. Der er ikke krav til, at praktiserende læger skal gå sammen i forskellige netværk og fællesskaber, og organiseringsformerne er baseret på frivillighed. Konstruktionen af organiseringsformer varierer fra løse former for samarbejde baseret på samarbejdsaftaler til private virksomheder med en ansat leder og overskudsdeling mellem ejerne. Nogle praktiserende læger indgår i fællesskaber med op til 100 praktiserende læger. Disse fællesskaber tager sig blandt andet af behandling af kronisk sygdom, og ved at gå flere praktiserende læger sammen er der mulighed for at specialisere behandlingen inden for udvalgte kroniske sygdommen. Organiseringen kan være med til at understøtte kvaliteten i behandlingen af kronisk syge i den enkelte praksis ved blandt andet akkreditering og systematisk efteruddannelse. Derudover kan fællesskaberne også have en administrativ funktion ved blandt andet at stå for kontrakter med forsikringsselskaber, afregning, kommunikation, mv. 11

12 Eksempel fra Skotland Skotlands regering har sammen med de skotske praktiserende lægers organisation besluttet, at alle almen praksis fra 2016/2017 skal organiseres i klynger. Klyngerne vil som udgangspunkt bestå af 4-8 almene praksis med en tilknyttet patientpopulation på omkring patienter. Klyngerne skal fungere som en slags kvalitetsgrupper, som skal arbejde med at udvikle kvaliteten i den enkelte praksis såvel som kvaliteten af andre sundheds- og sociale indsatser i lokalområdet. Hver praksis udvælger en praksiskvalitetsleder, som mødes med klyngens andre praksiskvalitetsledere regelmæssigt for at diskutere kvaliteten af den lokale behandling. Hver klynge skal desuden vælge en såkaldt klyngeleder, som frikøbes nogle timer om måneden til at deltage i udviklingen af det samlede regionale og lokale sundhedsvæsen og til at varetage koordination indenfor klyngen. Alle klyngelederne deltager desuden i møder under en regional leder med drøftelser om efteruddannelse og kvalitetsudvikling. Klyngelederen har til ansvar at sikre et målrettet og datadrevet kvalitetsarbejde internt i klyngen, og klyngelederen er desuden talerør for behovet for at udvikle kvaliteten i andre sundheds- og sociale indsatser i lokalområdet. Kvalitetsudviklingen, både internt og eksternt, skal i høj grad understøttes af data omkring den enkelte praksis aktivitet og udvalgte kvalitetsindikatorer. Herunder er det planen, at praksis på sigt skal kunne sammenligne sig på tværs af klynger i forhold til antal henvisninger, receptudskrivelser og adgang og brug af non-elektiv behandling for at identificere steder med variation og områder med potentiale for kvalitetsudvikling. Samtidig skal data være et redskab for klyngelederne til at identificere og drive emner i forhold til efteruddannelse. 12

13 Regionerne vil bidrage til, at almen praksis kan arbejde mere datadrevet og populationsorienteret bl.a. med at bidrage med viden, data og metoder til at stratificere og opspore borgere, der er i risiko for at udvikle sygdom eller for at en sygdom forværres VISION FOR ALMEN PRAKSIS Kvalitetsudvikling, forskning, sundhedsfaglige beslutninger, planlægning og styring i sundhedsvæsenet kræver data af høj kvalitet. Aktivitet, opgaveløsning og kvalitet i almen praksis skal dokumenteres uden at gå på kompromis med hensynet til beskyttelse af den enkelte borgers oplysninger. Det kan fx handle om, at almen praksis bruger patientrapporterede oplysninger som udgangspunkt for kvalitetsmålinger og -udvikling. Det kan give den enkelte læge en pejling på den enkelte patients oplevelse af sin sygdom, effekten af en behandling og oplevelsen af tilbuddet. Men det kan også anvendes som et led i læring mellem flere praksis og være et redskab til at udpege de borgere, som kræver særlig opmærksomhed. Der skal være åbenhed om kvalitet og resultater i almen praksis, hvor såvel myndighederne, som den brede offentlighed skal have nem adgang til data på det relevante niveau og på de relevante platforme. 13

14 Bedre tilgængelighed og styrket robusthed Regionerne vil sikre, at alle borgere har let adgang til et tilbud om almen lægehjælp tæt på Alle borgere i Danmark skal have mulighed for at vælge et tilbud om almenmedicinsk lægehjælp tæt på deres bopæl. En god tilgængelighed er afgørende for den akutte behandling, som er en af almen praksis kerneopgaver. Tilgængelighed er desuden i stigende grad vigtigt for kommunerne, som har brug for vejledning fra almen praksis i relation til pleje- og forebyggelsesopgaver i forhold til borgere, som går på tværs mellem aktørerne. En styrket robusthed skal sikre borgerne en bedre tilgængelighed til almen praksis. Tilgængelighed skal forstås bredt. Det gælder geografisk, dvs. at alle borgere skal have mulighed for at vælge et tilbud om almen lægehjælp nær til deres hjem. Det gælder virtuelt, dvs. at tilgængeligheden skal udvikles ved brug af diverse teknologier. Det gælder i forhold til åbningstider, således at borgerenes mulighed for at komme i kontakt med almen praksis er i tråd med borgerens behov og i højere grad på borgernes præmisser. Det gælder i forhold til fysisk tilgængelighed, dvs. let og lige adgang for alle også borgere med fx gangbesvær. Eksempel I bestemte egne af Danmark er det en udfordring at skaffe et nært, almenmedicinsk tilbud til borgerne. Denne udfordring vil blive endnu større i fremtiden, idet et stigende antal praktiserende læger vil gå på pension, og det vil være meget vanskeligt at få genbesat ydernumrene. I dag tilvejebringer regionerne det almenmedicinske tilbud gennem udbud eller regionsklinikker, hvor bl.a. læger med speciale i almen medicin er ansat til at varetage de tilmeldte borgeres behov for almenmedicinske ydelser i dagtiden. Det er regionernes ambition, at alle borgere har valget mellem mindst to tilbud om almen medicinsk lægehjælp inden for en radius af 15 kilometer fra deres hjem. 14 Almen praksis har i mange år arbejdet med elektroniske patientjournaler. Fremtiden bringer mange nye digitale løsninger, som kan være en af nøglerne til at øge robustheden i almen praksis. Der er tale om teknologier, der kan være et redskab til at sikre, at ressourcerne i almen praksis anvendes til de borgere, der har størst behov. Samtidig kan teknologi give borgerne en god og fleksibel adgang til lægehjælp. Yderligere kan it-redskaber aflaste administrative byrder.

15 Eksempel En gruppe praktiserende læger i England bruger en klik-først tilgang til behandling af deres patienter i udsatte områder. Når borgerne opsøger deres praktiserende læge, anspores de til at gennemgå et elektronisk spørgeskema, som er at finde på lægens hjemmeside. Gennem skemaet får patienterne mulighed for at vælge, om de ønsker at hjælpe sig selv via information om deres tilstand (fx ondt i ryggen), om de vil have råd om håndkøbsmedicin i relation til tilstanden, om de har brug for at kontakte vagtlægen, eller om de ønsker en e-konsultation med deres praktiserende læge. En evaluering af tilgangen efter seks måneders brug viste, at over en tredjedel af patienterne selv håndterede det konkrete problem, de henvendte sig til almen praksis med. 18 procent af dem havde i udgangspunktet tænkt at henvende sig direkte til deres praktiserende læge. Af de henvendelser, hvor patienten ønskede en e-konsultation med lægen, var det relevant med en fysisk konsultation i 40 procent af tilfældene. De resterende henvendelser resulterede i udskrivelse af medicin eller en telefonkonsultation. I alt blev 60 procent af alle kontakter via klik først håndteret uden, at borgeren havde behov for at møde fysisk op i almen praksis. VISION FOR ALMEN PRAKSIS Patienterne er meget tilfredse med klik-først tilgangen. 95 procent af patienter føler, at tilgangen er god eller fremragende. Klik-først-tilgangen er ved at blive udrullet til at dække mere end en millioner borgere i England, og den forventes at blive udbredt til endnu flere. Robustheden kan også styrkes ved hjælp af udvidet brug af praksispersonale, der kan varetage konkrete opgaver eventuelt på tværs af klinikker. Hensigtsmæssig brug af praksispersonale skal bidrage til bedre rammer for optimering af praksisdrift, bedre tilgængelighed og samtidig bedre klinisk og patientoplevet kvalitet. Det skal være attraktivt og fagligt udfordrende for den enkelte læge at arbejde i almen praksis. Der skal være plads til fleksibilitet alt efter de behov, man har i arbejdslivets faser. Derfor skal rammerne om almen praksis udvikles, så de behov og ønsker, som hhv. den unge og den ældre læge har, kan imødekommes. Det vil sikre rekruttering og fastholdelse. Det kan ligeledes overvejes at se på, om opgaven omkring selve driften af praksis kan organiseres på en måde, så den praktiserende læge bruger mest mulig tid på patienterne frem for skrivebordsarbejde. Regionerne vil understøtte almen praksis i at arbejde med effektiv drift af de funktioner i almen praksis, som ikke er almenmedicinske kerneopgaver. 15

16 16

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program

Læs mere

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016 Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet 25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016 Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland September - november 2016 Baggrund Praksisplanudvalget i Region Midtjylland har sendt udkast til praksisplan i høring frem til den 8. november

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere