Retningslinier for allergiudredning af børn. Hvem, hvornår og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinier for allergiudredning af børn. Hvem, hvornår og hvordan?"

Transkript

1 Retningslinier for allergiudredning af børn Hvem, hvornår og hvordan? Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Formand for udvalget: Øvrige medlemmer: Overlæge, dr.med. Arne Høst Overlæge Susanne Halken Overlæge Peder Daugbjerg Overlæge Vagn Brændholt Overlæge, dr. med. Carsten Bindslev-Jensen Marts 2002 Allergiudr børn10-marts02.doc

2 Allergiudredning hos børn Indholdsfortegnelse Side 2 4 Side 4 5 Side 6 9 Side Allergiske sygdomme i barnealderen Indikationer for allergiudredning Allergidiagnostik Testmetoder side 6 Provokationsundersøgelser side 7 Penicillinallergi side 8 Latexallergi side 8 Miljødiagnostik Bilag Side Side 15 Side 16 Side 17 Side Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side Side Side Side Side 38 Side 39 Side 40 Side 41 Bilag 1 Urticaria Bilag 2 Insektallergi Bilag 3 Penicillinallergi krydsreaktioner Bilag 4 Latexallergi Referencer Tabeller Tabel 1 Husstøvmideallergi - Sanering Tabel 2 Allergivaccinationer - Indikationer Tabel 3 Børn som bør tilbydes allergologisk udredning Tabel 4 Insektstikreaktioner sværhedsgrader Vejledninger og procedureforslag Allergiudredning medicinpause Bronkial provokationstest allergenprovokation Metacholin bronkial provokationstest Konjunktival provokationstest Fødevareprovokation Lægemiddelprovokation Vejledning i støvopsamling Miljøanalyser kontamineringsgrader Anafylaktisk shock - behandling Allergiudredning børn

3 ALLERGISKE SYGDOMME I BARNEALDEREN De allergiske sygdomme hos børn omfatter atopisk dermatitis, urticaria, fødevareallergi, astmatisk bronkitis/astma og rhinokonjunctivitis. Hos børn er disse sygdomme ofte associeret med en IgEmedieret reaktion (type-1 allergi), men de kan også forekomme uden at der kan påvises allergi. Symptomer og fremtoningspræg ved de allergiske sygdomme varierer med alderen, og symptomer kan forsvinde og blive erstattet af andre symptomer. I spædbarnsalderen er de hyppigste atopiske symptomer atopisk dermatitis og mavetarmsymptomer, som ofte er relateret til fødevareallergi. I de første leveår ses hyppigt astmatisk bronkitis, hvorimod astma og allergisk rhinokonjunktivitis er de hyppigste allergiske sygdomme senere i barndommen. Allergisk reaktion mod fødevarer, fx. komælksprotein og æg, er hyppigst i de første leveår, hvorimod allergi mod inhalationsallergener som husstøvmider, kat, hund og udendørsallergener som pollen oftest optræder senere. Svarende hertil findes hyppigst specifik IgE mod mælk og æg i de første 2-3 leveår, hvorimod specifik IgE mod inhalationsallergener dominerer senere i barndommen. Det er vigtigt at være opmærksom på dette naturlige forløb af de allergiske sygdomme, den såkaldte allergiske march samt at sensibilisering typisk optræder i den rækkefølge, hvori børnene eksponeres for de pågældende allergener i miljøet, først fødevareallergener senere indendørs allergener og senest udendørs allergener. Mens der typisk er en god prognose for såvel atopisk dermatitis som fødevareallergi er prognosen for inhalationsallergi væsentlig dårligere idet størstedelen af børn med astma og rhinokonjunktivitis vil vedblive at have symptomer i voksenalderen (1). Forekomst I de sidste 30 år er der registreret en stigende forekomst af atopisk dermatitis, astma og allergisk rhinokonjunktivitis i industrialiserede lande (2, 3). En del af den registrerede stigning af de allergiske sygdomme kan formentlig tilskrives øget opmærksomhed omkring de allergiske sygdomme og forbedret diagnostik (4). Imidlertid har populationsbaserede tværsnitsundersøgelser med anvendelse af identiske undersøgelsesmetoder, med 10 til 15 års mellemrum vist en signifikant stigning i forekomsten af atopisk dermatitis, astma og allergisk rhinokonjunktivitis i barnealderen. For astma en stigning fra omkring 4% til 7-10%, for atopisk dermatitis fra 3-5% til omkring 15-20% og for rhinokonjunktivitis fra omkring 9% til ca. 15% (1-3). I Danmark er der påvist en sådan stigning hvad angår atopisk dermatitis (2), mens der for de øvrige allergiske sygdommes vedkommende ikke er foretaget sådanne repetitive undersøgelser med anvendelse af samme metodik med års intervaller. Imidlertid har nye undersøgelser vist, at forekomsten af såvel atopisk dermatitis som astma og rhinokonjunktivitis i barnealderen er på samme niveau som i vore sammenlignelige nabolande (3, 5, 6, 7, 8). Den kumulerede forekomst af allergiske sygdomme i barnealderen (0-15 år) er omkring 30-40% (9). Den kumulerede prævalens af fødevareallergi i 0-3 års alderen anslås at være omkring 7-10% og komælksallergi, som er den hyppigste fødevareallergi forekommer hos 2-3% af alle spædbørn i første leveår. Næsthyppigst er allergi over for æg og for begge disse fødevareallergiers vedkommende er prognosen god med remission hos helt op til 85-90% før 3-4 års alderen. For fødevareallergi mod jordnød, andre nødder, fisk og skaldyr er prognosen væsentlig dårligere med tendens til vedvarende problemer. For atopisk dermatitis er den kumulerede forekomst 15-20%, og hos 1/4-1/3 kan der afhængig af selektionen påvises fødevareallergi som en medvirkende årsag. Recidiverende astmatisk bronkitis ( astmalignende bronkitis ), som skyldes obstruktion af luftvejene hos små børn i forbindelse med virale luftvejsinfektioner, især RS-virus forekommer i Danmark hos mindst 20-25% i alderen 0-3 år (10, 11). I de første leveår er det vanskeligt at skelne mellem astmatisk bronkitis og egentlig astma. Ved astma er der også symptomer i infektionsfri perioder. Blandt småbørn med recidiverende astmatisk bronkitis påvises allergi hos mellem 30- Allergiudredning børn

4 60% formentlig afhængig af selektion i forhold til sværhedsgraden af symptomer, mens der hos asymptomatiske børn kun påvises allergi hos 3-10% i prospektive studier (11). Hos større børn i skolealderen forekommer astma i Danmark hos 7-10% og her påvises allergi hos mellem 70-90%, mens der hos asymptomatiske børn i skolealderen påvises allergi hos 12-20%. Hos børn med rhinokonjunktivitis påvises allergi hos langt størstedelen. Ved helårssymptomer drejer det sig om allergi mod indendørs allergener (husstøvmider, pelsdyr), mens det ved sæsonhøfeber oftest drejer sig om allergi mod birkepollen, græspollen eller gråbynke. Nældefeber optræder ofte i barnealderen som akutte reaktioner hos børn med infektionssygdomme, uden at der er tale om en allergisk ætiologi. Kronisk nældefeber (varighed længere end 6 uger) eller kronisk intermitterende forekommer sjældent hos børn og er sjældent allergisk betinget (12). Klinisk relevans af påvisning af allergi ved de atopiske sygdomme. Lave niveauer af specifik IgE mod miljøallergener, fødevareallergener såvel som inhalationsallergener, forekommer normalt i spædbarnsalderen og kan være helt uden klinisk relevans, hvorimod høje niveauer af specifik IgE (> 2) og middelkvaddeldiameter > 3 mm ved priktest prædikterer senere udvikling af allergisk sygdom. Påvisning af specifik IgE mod mælk og æg i de første leveår prædikterer senere opståen af inhalationsallergier og luftvejsallergiske sygdomme. Der er god korrelation mellem påvisning af specifik allergi mod inhalationsallergener og symptomer ved eksposition for de pågældende allergener, selvom kun kontrolleret allergenprovokation kan bekræfte årsagsvirkningsforholdet mellem allergeneksposition og kliniske symptomer. Der er ingen generelt accepterede kriterier for tærskelværdier for allergenniveauer som kan inducere sensibilisering og allergiske symptomer, selvom der er en klar dosis respons korrelation mellem allergeneksposition og sensibilisering. Ligeledes er der påvist en klar korrelation mellem sensibilisering og astmaudvikling. En eventuel kausal korrelation mellem allergeneksposition og opståen af astma er mere usikker (13). Hos astmatikere med specifik allergi fremkalder bronkial allergen provokation et bifasisk respons: en straks-reaktion inden for 20 minutter, som karakteriseres ved bronkospasme på grund af IgE-medieret straks-reaktion og en sen reaktion efter 3-6 timer som karakteriseres ved involvering af eosinofil inflammation i luftvejsslimhinden. Dette fører til bronkial hyperreaktivitet og i tilfælde af daglig eksposition for det pågældende allergen opstår persisterende inflammation, som kan resultere i strukturelle og funktionelle forandringer, som bevirker kroniske astmasymptomer. Specifik behandling Allergenelimination. Undgåelse/reduktion af eksposition for relevante allergener er den logiske måde at behandle allergiske sygdomme på, når de sygdomsfremkaldende allergener kan identificeres og elimineres. Adskillige kontrollerede, randomiserede studier har vist, at allergensanering, specielt når det drejer sig om allergi mod husstøvmider og pelsdyr, er effektiv både med hensyn til at reducere allergenniveauet og forbedre sygdomskontrol (14-17). Dokumenterede effektive metoder til elimination af husstøvmideallergener fremgår af tabel 1. Allergivaccination (specifik immunterapi) med subkutane injektioner er dokumenteret effektiv ved allergisk astma og rhinokonjunktivitis i randomiserede kontrollerede undersøgelser, hvor der er anvendt standardiserede ekstrakter af husstøvmider, pollen og pelsdyr (især kat). Der er påvist en signifikant reduktion i astmasymptomer og medicinbehov samt reduktion i både uspecifik og allergenspecifik bronkial hyperreaktivitet (18-21). Indikationer for allergivaccination fremgår af tabel 2. For at kunne iværksætte og gennemføre adækvat behandling er det nødvendigt at foretage allergiudredning med henblik på at påvise relevante sygdomsfremkaldende allergener. Allergiudredning børn

5 Allergiudredning er således en forudsætning for korrekt klassifikation og specifik behandling af de allergiske sygdomme, hvor undgåelse af relevante allergener, især indendørsallergener, kan forbedre sygdomskontrol og forløbet af den allergiske sygdom (11). INDIKATIONER FOR ALLERGIUDREDNING I alle tilfælde med vedvarende allergiske symptomer, eller ved behov for vedvarende profylaktisk behandling for at opnå symptomfrihed, bør der foretages allergiudredning uanset barnets alder. Art og omfang af allergiudredningen vil typisk afhænge af barnets alder og symptomernes karakter, herunder årstids- og døgnvariation. Ved samtidige symptomer fra flere organsystemer samtidig må fødevareallergi overvejes. Børn under 3-4 år. Astmatisk bronkitis og børneeksem er de hyppigste symptomer. Hvis disse symptomer optræder alene drejer det sig sjældent om allergi. Astma senere i barnealderen debuterer næsten altid i denne aldersgruppe med gentagne episoder af astmatisk bronkitis. Ved svære/flere symptomer bør småbørn med astma/mistænkt astma henvises til behandling og vurdering med henblik på allergologisk udredning. Børn med fødevareallergi/intolerans har næsten altid symptomer fra flere organsystemer samtidigt, men i enkelte tilfælde kan der blot være et vedvarende svært symptom, f.eks. udtalt børneeksem (Tabel 1). Komælksallergi er den hyppigste fødevareallergi hos danske børn og en del af disse børn udvikler senere også reaktioner mod andre fødevarer og inhalationsallergener - enkelte allerede i løbet af de første leveår. Nogle børn reagerer på inhalationsallergener allerede de første leveår, og derfor bør udredning med henblik på relevante inhalationsallergener også overvejes, især hos børn med vedvarende astmasymptomer og vedvarende behov for inhalationssteroid. Børn over 3-4 år. Oftest inhalationsallergi med symptomerne astma og/eller høfeber, sidstnævnte enten sæsonbetinget (pollen) eller hele året (f.eks. dyreepitel, husstøvmide). Ved typisk monosymptomatisk høfeber i forårs/sommerperioden kan god symptomatisk behandling ofte iværksættes uden videre allergologisk udredning. Ved associeret pollen-astma og ved behandlingsresistente symptomer bør udredning overvejes m.h.p. evt. allergivaccination. Større børn med udtalt børneeksem uden markant bedring spontant i sommerperioden og uden tilstrækkelig effekt af gruppe I-II steroider og basal hudpleje bør også udredes allergologisk. Alle børn med astma bør udredes allergologisk, også lettere former for astma, hvor en tidlig indsats ofte kan forhindre progression af sygdommen. Høfeber og astma optræder ofte samtidigt. Andre allergiske manifestationer Urtikaria. Enkeltstående/sjældne tilfælde af urtikaria skyldes sjældent allergi. Andre årsager som f.eks. infektioner og fysisk påvirkning bør overvejes og symptomatisk behandling tilrådes. Ved svære recidiverende tilfælde associeret med andre symptomer bør der foretages allergiudredning (Tabel 3 og bilag 1). Allergiudredning børn

6 Insektallergi (bi/hveps). Der er en høj grad af krydsreaktivitet mellem forskellige hvepsearter og imellem honningbi og humlebi, hvorimod der kun er ringe grad af krydsreaktivitet imellem bi og hveps. Allergivaccination beskytter effektivt mod systemiske reaktioner hos bi- og hvepseallergikere. I Danmark er kun hvepse- og honningbiekstrakt kommercielt tilgængelig. I tilfælde af reaktion mod humlebi kan honningbiekstrakt anvendes (22, 23). Alle børn med anafylaksi-lignende reaktioner og børn med almensymptomer (grad II-IV, tabel 2) efter insektstik (bi/hveps) skal henvises til nærmere allergologisk diagnostik med henblik på eventuel allergivaccination (22, 23, 24). Børn, som kun udvikler lokalreaktion og/eller urtikaria - også universel urtikaria - uden almen symptomer, skal ikke allergivaccineres og derfor ikke udredes. Se bilag 2 Penicillinallergi. Ved mistanke om penicillinallergi bør primært type 1 allergi udelukkes. Symptomer på dette kan være urticaria, angioødem, astma og anafylaksi. Derimod er maculopapuløse udslæt sjældent IgE-medierede. Sikker anamnestisk oplysning om astma eller anafylaktisk shock udløst af penicillin betragtes som overvejende sandsynlig penicillinallergi, og patienten udredes ikke yderligere (25,26,27,28). Se s.8 vedr. udredning for allergi mod penicillin/ampicillin og bilag 3 vedr. krydsreaktioner Latexallergi. Undersøgelse for latexallergi er primært indiceret hos børn, der tilhører de kendte risikogrupper dvs. patienter med spina bifida, urogenitale misdannelser (hyppige operationer), atopiske symptomer, og andre patienter med tidlig latexeksposition. Symptomer på latexallergi er som ved andre type 1 allergier. Latex kan krydsreagere med fødevarer: oftest med banan, avocado og kiwi; mere sjældent med ægte kastanie, papaya og figen. Krydsreaktion overfor kartoffel og tomat er er rapporteret, ligesom krydsreaktion overfor stuebirk (ficus benjamina) er set (29,30). Se bilag 4. Allergiudredning børn

7 ALLERGIDIAGNOSTIK Allergidiagnostikken omfatter følgende: 1. Anamnesen kortlægges med hensyn til hyppighed og sværhedsgrad af patientens symptomer, arvelig disposition, miljø (bolig, skole- og fritidsmiljø) og eksposition for dyr og tobaksrøg. Endvidere registreres evt. sammenfald mellem symptomer og eksposition for bestemte allergener og miljøfaktorer samt evt. døgn og/eller årstidsvariationer. Standardiserede spørgeskemaer kan anvendes. 2. Priktest. Med henblik på påvisning af specifik IgE-medieret allergi anvendes primært hudpriktest. (31 33). Der bør anvendes standardiserede ekstrakter ved undersøgelse for inhalationsallergi (31-33); standardpanel er oftest sufficient. Ved udredning af fødevareallergi kan der ofte med fordel anvendes friske ekstrakter. Der er ingen nedre aldersgrænse for udførelse af priktest. På baggrund af barnets alder og den anamnestiske mistanke om specifik allergi udvælges de allergener hvormed priktesten udføres. Små børn under 2-3 år: Der vil ofte være tale om fødevareallergi overfor enten mælk, æg, fisk, jordnød (peanut), hvede ved mistanke (nævnt i rækkefølge efter hyppighed). Hvis barnet har luftvejsgener og eksponeres for potentielle inhalationsallergener bør der suppleres med priktest for disse. Større børn over 3-4 år: Priktest udføres primært med standard allergen-panelet omfattende: Birk, græs, gråbynke, hest, hund, kat, husstøvmide og skimmel. Endvidere evt. priktest med andre relevante allergener som barnet udsættes for. Ved helårssymptomer som ikke kan relateres til allergi mod inhalationsallergener bør der endvidere foretages priktest med fødevarepanelet, herunder jordnød. 3. Specifikt IgE i serum. Hvis der er uoverensstemmelse mellem anamnese og priktest eller hvis undersøgelsesresultaterne er uklare suppleres der med blodprøve til bestemmelse af specifikke IgE-antistoffer mod de relevante allergener. Specifikt IgE i serum kan bestemmes ved f.eks. RAST, CAP eller Magic Lite (=LIA) metoden. 4. Alternativt kan man anvende Histamin-release-test (HR-test), som måler histamin-frigørelsen fra basofile granulocytter (34,35). Ved sjældnere allergier (f.eks. overfor antibiotika) kan materiale sendes til REFLAB (Referencelaboratoriet Aps, Rigshospitalet, PO Box 590, Tagensvej 20, 7512 DK 2200 København N, tlf (Rekv. Af HR-Test REFLAB: Patientmateriale (miljø/medicin/fødevarer) og 1-5 ml heparinblod (grøn prop)). 5. Patch test. Nyere studier har tydet på at nogle former for atopisk dermatitis kan skyldes type IV reaktioner og at disse kan påvises ved patch test. Resultaterne er imidlertid ikke entydige og der er ikke dokumentation for anvendelse af patch test som rutine test i pædiatrisk allergi diagnostik (36-40). OBS: Halveringstiden af frit IgE er væsentligt kortere (2-3 uger) end cellebundet IgE (måneder); hvilket kan have en betydning for resultatet af specifikt IgE versus hudpriktest i tilfælde hvor expositionen for allergenet er ophørt, f.eks ved penicillin- og insekstikreaktioner. Allergiudredning børn

8 Provokationsundersøgelser 1. Fødevareallergi Fødevareallergidiagnosen kan ikke stilles ved priktest og/eller påvisning af specifikt IgE eller histamin-release-test alene, på grund af for ringe sensitivitet og specificitet. Diagnosen skal altid bekræftes ved kontrolleret eliminations- og provokationsforsøg med den pågældende fødevare (41-45). Eliminationsperioden bør sædvanligvis være 2-4 uger afhængig af symptomatologien. Fødevareprovokation fortages først åbent og hvis denne provokation er positiv bør der hos større børn oftest suppleres med dobbelt blinde placebo-kontrollerede provokationer for at undgå falske positive reaktioner betinget af psykologiske/andre mekanismer. Negative dobbelt blinde placebo-kontrollerede provokationer bør altid efterfølges af åbne provokationer med indtagelse af den pågældende fødevare i en normal daglig mængde. Fødevareprovokationer skal foregå under kontrolleret professionel overvågning. Man kan ikke forlade sig på forældre-rapporterede reaktioner. 2. Inhalationsallergi Hvis der er fuld overensstemmelse mellem de anamnestiske oplysninger (symptomer i relation til allergen eksposition) og resultatet af priktest og/eller undersøgelse for specifikt IgE er der normalt ikke grund til allergen-provokation i reaktionsorganet. I tvivlstilfælde kan sådanne provokationer være nødvendige før evt. specifik behandling. Organprovokationer kan normalt først gennemføres, når barnet kan kooperere dvs. typisk fra 5-6 års alderen. Bronkial provokationstest kan ikke gennemføres før barnet kan medvirke til sufficient og reproducerbar lungefunktionsundersøgelse på Vitalograf. Konjunktival, nasal og bronkialprovokationer (46) gennemføres med standardiserede allergenkoncentrationer i stigende mængde som beskrevet i vejledningerne. Standardiseret provokationsudstyr som sikrer reproducerbare resultater bør anvendes. 3. Intolerans overfor farvestoffer/konserveringsmidler. Hos patienter med hudsymptomer - atopisk dermatitis/urticaria, hvor der ikke kan påvises nogen allergi overfor gængse fødevareallergener kan det i enkelte tilfælde være indiceret at undersøge for reaktioner overfor farvestoffer og konserveringsmidler. Hertil anvendes kapselprovokationer, som bør foretages dobbelt blindt og placebo-kontrolleret. Af sikkerhedsmæssige årsager bør såvel priktest som allergenprovokationer altid foretages under anafylaksiberedskab. Bi- og hvepse allergi Kun i tilfælde af anafylaksi-lignende reaktioner (påvirket almentilstand eller svære respiratoriske- eller cirkulatoriske symptomer) er der indikation for allergidiagnostisk udredning (Tabel 2). Bestemmelse af specifikt IgE mod bi/hveps bør først foretages 3-4 uger efter reaktionen, da en prøve taget tidligere giver stor risiko for falsk negativ reaktion. Hvis der ikke kan påvises specifikt IgE (> kl. 2) foretages hud-prik test med standardiserede ekstrakter. Hvis der påvises specifikt IgE (> kl. 2) og/eller positiv priktest mod bi/hveps er der indikation for allergivaccination som forudsætter barnets kooperation (som regel først fra 6-års alderen). Kontrolleret provokation med stik med levende bi / hveps har været anvendt med henblik på afklaring af sværhedsgraden, men metoden er behæftet med nogen usikkerhed og indebærer en risiko for svær Allergiudredning børn

9 allergisk reaktion bl.a. fordi mængden af gift kan variere meget fra insekt til insekt. Også provokation med injektion af hvepseallergen er forsøgt, men den diagnostiske værdi er ikke afklaret. Hos børn med milde reaktioner kan kontrolleret provokation med insektstik have en psykologisk værdi (22-24,47,48). Penicillinallergi Primært skal type 1 allergi udelukkes. Symptomer på dette kan være kløende hududslæt, urticaria, angioødem, astma og anafylaksi. Derimod er makulopapuløse udslæt sjældent IgE-medierede. Ved allergisk reaktion mod ampicillin ses oftest også reaktion mod penicillin, hvorfor der også bør udredes herfor. 1. Hvis der ikke er mistanke om type 1 allergi undlades specifikt IgE og priktest og barnet kan umiddelbart provokeres, jvf. pkt Ved mistanke om type 1 allergi bestemmes specifikt IgE for det pågældende penicillin 3-4 uger efter reaktionen. a. Ved positiv specifikt IgE ( klasse 2) betragtes patienten som penicillinallergiker og udredes ikke yderligere. b. Ved negativ specifikt IgE udføres priktest. Priktest udføres med major og minor allergener. Hvis der anamnestisk er holdepunkt for at reaktionen er udløst af Ampicillin eller Amoxicillin, sættes tillige priktest med disse agentia (25,28). Til priktest kan ufortyndet injektionsvæske anvendes. Ved negativ priktest udføres provokation. 3. Som hovedregel provokeres peroralt med 2 timers interval med V-penicillin/alternativt Ampicillin, Amoxicillin; IE / 50 mg. Derefter IE / 500 mg, hvis der ikke er reaktion ved første dosis. Hos børn under 20 kg provokeres med henholdsvis IE / 30 mg og IE / 300 mg. a. Hvis reaktionen opstod under parenteral behandling, foretages provokation intravenøst i stedet for peroralt. Ved intravenøs provokation gives G-penicillin initialt 1 IE efterfulgt af tifold dosis stigende hver 20. minut til reaktion eller max. 1 mio. IE, alternativt Ampicillin, initialt 1 µg, max. 1 g. Hos børn under 20 kg kan provokeres med den halve dosis. Efter negativ provokation observeres patienten i 2 timer. OBS: Der findes ingen veldokumenterede standardiserede opskrifter på penicillinprovokation, men ovenstående er et forslag, som er baseret på eksisterende litteratur og tidligere beskrevne/anvendte metoder, som har vist sig praktisk anvendelige og sikre. Latexallergi Latexallergidiagnosen stilles ud fra anamnese, priktest og/eller påvisning af specifikt IgE eller histamin-release-test (HR-test). Der kræves en grundig anamnese inklusiv udspørgning om de relevante krydsreaktioner (49). Priktest kan foretages med standardiseret latexekstrakt fra ALK-Abello. Da der er beskrevet systemiske reaktioner efter latex priktest hos meget sensitive personer, er der udviklet en Allergiudredning børn

10 koncentrationsrække med 3 koncentrationer. Hos patienter med anamnestisk svær latexallergi bør priktest først gennemføres med de svageste fortyndinger, og kun såfremt disse er negative også med de stærke. Specifikke IgE analyser i serum bestemmes ved Pharmacia CAP eller Magic Lite SQ. Sensitiviteten ved Pharmacia CAP er 50-80% (49,50). Data om specificiteten er usikre. Der findes ingen valide data for sensitiviteten og specificiteten ved Magic Lite SQ. Histamin-release-test (HR-test) kan foretages på på Referencelaboratoriet på Rigshospitalet. Hudprovokationstest kan evt. udføres med det latexprodukt, der har givet reaktionen: ved påsætning af yderstykket af finger fra gummihandske i ½ time (30,51) Allergiudredning børn

11 MILJØDIAGNOSTIK Indledning Hos patienter med inhalationsallergi overfor husstøvmider, skimmelsvampe eller dyrehår kan der i nogle tilfælde være grund til kvantitering af relevante allergener i patientens hjemmemiljø og eventuelt også på arbejdsplads / skole / institution. Før miljødiagnostik bør der være stillet en specifik diagnose ved priktest og/eller specifik IgE mod det pågældende allergen. Allergi mod husstøvmider og skimmelsvampe Allergi mod husstøvmider og/eller skimmelsvampe forekommer især i fugtigt miljø, der ses ved: - byggetekniske fejl som f.eks. skjulte rørskader, kuldebroer eller manglende fugtspærre i grundmurværket. - velisolerede tætte boliger med lavt luftskifte. Luftskiftet bør være over 0,5-0,75 i timen. Ved klinisk betydende husstøvmideallergi er der indikation for kvantitering af forekomsten af husstøvmider i patientens madras, i enkelte tilfælde også fra gulvtæppe i barnets soverum og/eller forældrenes madras. Husstøvmidekvantitering bør foreligge før foranstaltninger i form af semipermeabelt madras- og hovedpudebetræk og evt. ventilationsanlæg med varmegenvinding iværksættes. Før ventilationsanlæg overvejes bør boligen inspiceres af bygningssagkyndig person fra kommunens tekniske forvaltning. Som led i en kvalitetsvurdering af foranstaltninger mod husstøvmideallergener bør husstøvmideforekomsten vurderes igen efter ca. et år. Ved allergi mod skimmelsvampe kan der foretages en semikvantitativ analyse af skimmelsvampeforekomsten i miljøet. Analysen foretages på Danmarks Teknologiske Institut. Ved allergi mod skimmelsvampe kan inspektion og vurdering af miljøet, specielt med henblik påvisning af skimmelsvampe og fugtkilder, være nødvendig. Allergi mod dyrehår Ved påvist allergi mod dyrehår er der almindeligvis ingen grund til kvantitering af dyrehårsallergen i støvprøve fra patientens hjemme-/arbejdsmiljø. Alene på baggrund af den påviste allergi bør man tilråde, at patienten ikke længere eksponeres for relevante dyrehårsallergener. Ved manglende effekt heraf kan man overveje undersøgelse af forekomsten af dyrehårsallergener (incl. kvantitering heraf) i patientens miljø, herunder evt. også skole/uddannelsesinstitution hvor der tilsyneladende ikke sker nogen aktiv kontaminering. Nye undersøgelser har vist, at passiv kontaminering kan medføre en så kraftig belastning af dyrehårsallergener, at dyrehårsallergikere får symptomer. Derfor må tidligere kontaminering af tæpper og møbler i boligen også overvejes. Analysemetoder: Husstøvmider I en støvprøve analyseres enten antallet af husstøvmider eller forekomsten af husstøvmideallergen målt som ng allergen pr. g støv. Støvprøven tages sædvanligvis fra patientens madras ved støvsugning efter specielle forskrifter (se bilag). Ved vurdering af analysesvaret anses > 100 husstøvmider og > 2000 ng husstøvmideallergen (målt ved ELISA) pr. g støv for forhøjede værdier, som medfører risiko for udvikling af IgE-medieret allergi overfor husstøvmider, medens > ng pr. g støv medfører risiko for akut astma hos patienter med husstøvmideallergi. Der er imidlertid nogen usikkerhed om disse Allergiudredning børn

12 grænseværdier foreslået af WHO, og der er internationalt enighed om at der er store individuelle forskelle i følsomheden. Dyrehårsallergener Kontamineringsgraden kan for katte- og hundeallergener bestemmes ved undersøgelse (ELISA) af støvprøve opsamlet i patientens miljø efter specielle anvisninger. Grænseværdierne for hhv. sensibilisering og opståen af symptomer er usikre, men almindeligvis anses værdier > 1000 ng katteallergen pr. g støv og > 2000 ng hundeallergen pr g støv for at være forbundet med risiko for allergisymptomer. Øvrige dyrehårsallergener Ved analyse og kvantitering af øvrige dyrehårsallergener anvendes en anden immunkemisk metode (CCIE). Kontamineringsgraden opgives som titertrin og en titer på > 8 betragtes som værende forhøjet. Allergiudredning børn

13 Bilag 1 Urtikaria Baggrund og ætiologi Undersøgelser af forekomsten af urtikaria i barnealderen har vist en total forekomst af alle former for urtikaria, mellem 3 og 7% (12). Urtikaria præsenterer sig som flygtige kløende kvadler, som kan være blege eller lyserøde centralt omgivet af rødme. Dybere hævelse af huden eller submucosa betegnes som angioødem, som især ses i munden, på øjenlåg eller i genitalområdet, men som kan optræde hvor som helst i huden. Urtikaria forårsages af en forbigående lækage af plasma gennem små blodkar, sædvanligvis som resultat af frigørelse af histamin fra hudmastceller. Der er mange årsager til dette, herunder type-1 allergiske reaktioner. Histamin forårsager også kløe ved at stimulere nervereceptorer og bidrager herved til neuronalt udløst rødmen. Andre mediatorer som forårsager karpermabilitet omfatter kininer ved hereditært angioødem og leukotriener ved pseudoallergiske reaktioner forårsaget af aspirin eller andre non-steroid antiinflammatoriske midler (NSAIDs). Ætiologisk kan urtikaria inddeles i idiopatisk, immunologisk og ikke-immunologisk urtikaria. Immunologisk urtikaria kan inddeles i IgE-betinget, auto-immun forårsaget af autoantistoffer mod højaffinitets-ige receptorer (FceRI) eller autoantistoffer mod receptorbundet IgE. Endvidere hører til immunologisk betinget urtikaria også komplementbetingede immunkompleksmedierede reaktioner som ved urtikariel vasculitis eller C1- esterase inhibitor mangel (hereditært eller erhvervet). Blandt de ikke-immunologiske former skelnes mellem direkte mast-celle frigørende stoffer ( fx. kodein og røntgenkontrastmidler ) og pseudoallergener som lægemidler (fx. aspirin og diclofenac) og farvestoffer (fx. azo-farvestoffer) og benzoater i fødevarer eller naturlige salicylater. Endelig hører angiotensin-converting enzym inhibitorer også til den non-immunlogiske form for urtikaria (52). Kliniske typer og diagnostik Urtikaria kan inddeles på baggrund af anamnese, provokationstests og simple laboratorieundersøgelser. Hvis kvadlerne varer mindre end 1 time, drejer det sig normalt om en fysisk årsag (med undtagelse af "delayed type" tryk-urticaria). Kontakt urtikaria forsvinder som regel inden for 2 timer, mens IgE-medieret urtikaria forsvinder indenfor 1 døgn og urtikariel vasculitis inden for 3 dage. Angioødem kan vare ved i flere dage, men kontaktdermatitis skal mistænkes, hvis hævelsen varer 1 uge og omfatter tendens til afskalning. Urtikaria inddeles arbitrært i akut urtikaria og kronisk urtikaria, hvor grænsen går ved 6 ugers varighed af sygdommen. Akut urtikaria er hyppig i barnealderen og ses ofte forbigående i forbindelse med akut infektion. Desuden ses akut urtikaria som en del af symptomkomplekset ved akutte allergiske reaktioner, f.eks. fødevareoverfølsomhed. Akut urtikaria kan også udløses af lægemidler (direkte histaminlibererende effekt af f.eks. morfika, påvirkning af arachidonsyremetabolismen af NSAID og acetylsalicylsyre) samt for ca. 10 % af børn med atopisk dermatit, udløst af farvestoffer uden at vi kender de tilgrundliggende mekanismer. Det er ved akut urtikaria sjældent muligt at finde en tilgrundliggende årsag med mindre symptomerne opstår i relation til indtagelse af et lægemiddel eller en fødevare. En speciel form for akut urtikaria er kontakturtikaria, hvor der udvikles kvadler ved direkte kontakt mellem allergenet (f.eks. akut urtikaria på hænderne ved kontakt med latex hos en Allergiudredning børn

14 latexsensibiliseret). En vigtig differentialdiagnostisk overvejelse her er ikke-immunologisk kontakturtikaria (NICU) (53), hvor fødens indhold af f.eks. ascorbinsyre eller benzoesyre udløser perioral urtikaria evt. kun et rødt eksantem hos mindre børn med atopisk dermatit. Dette skyldes ikke type I allergi og er et harmløst fænomen. Kronisk urtikaria er ofte primær, dvs. uden påviselig tilgrundliggende sygdom, men kan være sekundær, f.eks. til kronisk infektion, til bindevævssygdom, leverlidelse eller thyreoideasygdom (54). Oftest er kronisk urtikaria dog uden påviselig tilgrundliggende årsag. Såvel diagnostisk som terapeutisk er det hensigtsmæssigt at underinddele de kroniske urtikariaformer i fysisk urtikaria, autoimmun urtikaria og idiopatisk urtikaria, men det er vigtigt at gøre sig klart, at ofte ses blandingsformer af fysisk urtikaria og ikke fysisk urtikaria hos samme patient. Ved fysisk urtikaria udløses kvadlerne af et fysisk stimulus, oftest kulde eller tryk, men det kan også dreje sig om varme, vibration eller sollys. Specielt urtikaria udløse af kulde kan være funktionsbegrænsende (risiko for systemisk reaktion f.eks. ved badning i havvand). Monosymptomatisk, fysisk urtikaria har aldrig en tilgrundliggende årsag og yderligere diagnostisk er ikke nødvendig. En speciel type fysisk urtikaria er Delayed type tryk urtikaria hvor tryk (ofte langvarigt) mod huden udløser en kløende, infiltreret hævelse nogle timer efter. Denne sjældne tilstand responderer ikke på antihistaminterapi, ligesom de øvrige fysiske urtikariaformer generelt responderer dårligere end ikke fysisk urtikaria. Ved autoimmun urtikaria findes autoantistoffer af IgG type rettet mod cellebundet IgE eller mod højaffinitets-ige receptorer (FceRI). Hyppigheden af autoimmun urtikaria kendes ikke hos børn men hos voksne er det ca. hver 3. som har denne type, som oftest har et sværere forløb med dårligere respons på konventionel antihistaminterapi. Ved kronisk idiopatisk urticaria kan en udløsende årsag ikke erkendes. Nogle få kan have intolerans overfor farvestoffer og konserveringsmidler. Angioødem er en tilstand, hvor histaminfrigørelsen sker dybere i subcutis, hvilket medfører større hævelser uden egentlige kvadler. Ses ofte sammen med klassisk urticaria og er oftest mest udtalt, hvor hud eller slimhinder er løst bundet, dvs. perioralt, periorbitalt, på genitalia og sv.t. larynx slimhinden. Der findes en arvelig form med mangel på C-1-esterase inhibitor. Dette kan rekvireres fra Skadestuen på Århus Kommunehospital. Definitorisk er den enkelte kvadel ved urtikaria altid forsvundet indenfor 24 timer, men ved de fysiske former er kvadlen oftest væk indenfor et par timer. I modsætning hertil ses der ved urtikariel vaskulitis (ofte som led i generaliseret bindevævssygdom) kvadler som bliver stående i flere dage. Denne diagnose stilles ved biopsi. På baggrund af anamnese, simple kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser er det således muligt at foretage en grundig udredning af urtikaria: mistanke om sekundær urtikaria undersøges ud fra mistanken (infektion, bindevævssygdom, endokrinologisk sygdom) mens mistanke om en allergisk årsag udredes med priktest eller specifik IgE / basofil histaminrelease undersøgelser. Allergiudredning børn

15 Autoantistoffer kan bestemmes på Referencelaboratoriet Aps, Rigshospitalet, PO Box 590, Tagensvej 20, 7512 DK 2200 København N, tlf (Rekv. Af HR-Test REFLAB: Påvisning af autoantistoffer mod IgE/IgE receptor. 3ml serum eller 5 ml blod i tørglas (rød prop) - instruks for prøvetagning mv. findes på Ved anden mistanke om immunologisk betinget urtikaria undersøges også for serum komplement C3 og C4 (specielt ved vaskulitis) mens der ved angioødem kan undersøges for C-1-esterase inhibitormangel, komplement C4 samt lægemiddelinduceret reaktion, oftest ACE-hæmmere og acetylsalicylsyre. Behandling. Ikke-sederende antihistaminer er førstevalgsbehandling. Ved terapisvigt kan evt. suppleres med en H2 antagonist, men dokumentationen herfor er sparsom. Svære tilfælde kan i specialistregi behandles med Ciclosporin eller Azathioprin. Kuldeurtikaria kan i specielle tilfælde passivt desensibiliseres i dermatologisk specialafdeling. Urtikaria Akut urtikaria < 6 uger Kronisk urtikaria > 6 uger Fysisk urtikaria Auto-immun urtikaria Kronisk idiopatisk urtikaria Sekundær kronisk urtikaria Referencer 12. Greaves MW. Chronic urticaria in childhood. Allergy 2000; 55: Grattan CEH. Urticaria and type I hypersensitivity reactions. Medicine 2000: Lahti A. Non-immunologic contact urticaria. Acta Derm Venereol Suppl (Stock) 1980 Suppl. 91: Bindslev-Jensen C, Finzi A, Greaves M, Camarasa J, Ortonne JP, Schopf E, Tennstedt D: Chronic urticaria: diagnostic recommendations. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2000;14(3): Allergiudredning børn

16 Bilag 2 Insektallergi (bi/hveps) Der er i Danmark ret få arter af stikkende insekter med medicinsk betydning og det drejer næsten udelukkende om gedehams (hveps) og honningbi selvom andre, f.eks. humlebi og stor gedehams formentlig også spiller en vis rolle. Der er en høj grad af krydsreaktivitet mellem forskellige hvepsearter (i Nord- og Centraleuropa), hvorimod der kun er ringe grad af krydsreaktivitet imellem bi og hveps. Hvad angår allergi mod humlebi synes der at være 2 forskellige typer: én som krydsreagerer med honningbi (forekommer i Europa), og en anden som kun har specifik reaktion mod humlebi (55). Allergivaccination med bi- og hvepseekstrakt beskytter effektivt mod systemiske reaktioner hos bi- og hvepseallergikere. I Danmark er kun hvepse- og honningbiekstrakt kommercielt tilgængelig, og tilstrækkeligt. I tilfælde af reaktioner mod humlebi kan honningbiekstrakt evt. anvendes. Allergi overfor hveps og bi er en selvbegrænsende proces med et spontant tab af sensitivitet især hos børn. De fleste reaktioner er lokale eller milde systemiske reaktioner, men alvorlige og fatale tilfælde forekommer, om end sjældent. Generaliserede symptomer forekommer hos % af befolkningen i Europa. Gentagelsesrisiko for systemisk reaktion ved insektstik er generelt ca % hos patienter med tidligere systemisk reaktion efter insektstik. Efter en stor lokalreaktion vil < 5%, efter en mild systemisk reaktion kun 15-30% og efter en svær systemisk reaktion vil formentlig > 50% udvikle en systemisk reaktion ved restik. Risikoen for systemisk reaktion er større hos voksne end hos børn og størst ved svære reaktioner og ved reaktioner på hvepsestik sammenlignet med bistik. Referencer: 22. Mosbech H, Dahl R, Malling HJ, Pedersen S, Svendsen UG. Insektstiksallergi. Konsensusrapport. Dansk Selskab for Allergologi Müller U, Mosbech H (eds). EAACI Subcommittee on Insect Venom Allergy. Position Paper: Immunotherapy with Hymenoptera venoms. Allergy 1993; 48(suppl) Müller UR. Editorial. Hymenoptera venom hypersensitivity: an update. Clin Exp Allergy 1998;28: Rueff F, Przybilla B, Mosbech H. Position paper. The sting challenge test in Hymenoptera venom allergy. Allergy 1996:51: Schultze-Wernighaus C, Wahn U, Niggemann B. Evaluation of the risk of anaphylactic reactions by wasp venom-extract challenges in children. Pediatr Allergy Immunol 1999:10: Hoffman DR, El-Choufani SA, Smith MM, de Groot H. Occupational allergy to bumblebees: Allergens of Bombus terrestris. J Allergy Clin Immunol 2001;108: Allergiudredning børn

17 Bilag 3 Penicillinallergi krydsreaktioner Børn mistænkes af og til for allergi overfor andre antibiotika end penicilliner, f.eks. cefalosporiner og erythromycin. Der er kun sporadiske meddelelser om allergiske reaktioner overfor erythromycin, mens disse oftere forekommer overfor cefalosporiner. 3 forskellige mekanismer ved cefalosporinallergi synes at kunne forekomme: 1. Krydsallergi med penicilliner 2. Reaktivitet overfor flere cefalosporiner. 3. Reaktivitet overfor kun et cefalosporin. De 2 sidstnævnte synes at være hyppigst (26,28,56). Udredning Der findes ingen standardiseret metode til udredning af mulige krydsreaktioner, men nedenfor er angivet en, ud fra litteraturen, kvalificeret måde at gøre det på. Specifikt IgE / HR-test for det pågældende cefalosporin/erythromycin efter 3-4 uger. Ved negativ reaktion priktest for det pågældende cefalosporin/erythromycin. Priktest kan udføres med: Cefuroxim, Erythromycin, evt. Cefalexin 2 mg/ml i 0,9% NaCl. Almindeligvis er en enkelt priktest tilstrækkeligt. Ved alvorligere reaktion kan startes med gange svagere fortynding (56). Ved negativ reaktion: hvis reaktionen er udløst efter peroral indtagelse, provokation med Mixt. Zinnat (25 mg/ml) 1 ml, hvis negativ reaktion efter 2 timer, 250 mg; evt. Cefalexin (50 mg/ml), ½ ml, hvis negativ reaktion efter 2 timer, 250 mg. Ved erythromycinallergi: erythromycin (40 mg/ml), 1 ml og ved negativ reaktion efter 2 timer 400 mg. Parenteral provokation: cefalosporin: 1 mikg efterfulgt af 10 fold dosis hver 20. minut til max. 1 g. erythromycin: 1 mikg efterfulgt af 10 fold dosis hver 20. minut til max. 1 g. Hos børn under 20 kg kan provokeres med halv dosis. OBS: Der findes ingen veldokumenterede standardiserede opskrifter på antibiotikaprovokationer, men ovenstående er et forslag, som er baseret på eksisterende litteratur og tidligere beskrevne/anvendte metoder, som har vist sig praktisk anvendelige og sikre. Referencer: 26. Audicana m, Bernaola G, Urrutia I, Echechipia S, Gastaminza G, Munoz D, Fernández de Corres L. Allergic reactions to betalactams: studies in a group of patients allergic to penicillin and evaluation of cross-reactivity with cephalosporin, Allergy 1994:49: Salkind AR, Cuddy PG, Foxworth JW. The rational clinical examination. Is This Patient Allergic to Penicillin? An Evidence-Based Analysis of the Likelihood of Penicillin Allergy. JAMA 2001; 285: Romano A, Mayorga C, Torres MJ et al. Immediate allergic reactions to cephalosporins: Crossreactivity and selective responses. J Allergy Clin Immunol 2000;106: Allergiudredning børn

18 Bilag 4 Latexallergi Latex (naturgummi) er et produkt, der udvindes af saften fra gummitræet Hevea brasiliensis. Gummiproduktionen påbegyndtes i 1839 og i 1890 blev de første gummihandsker fremstillet. Det første tilfælde af type 1-allergi over for latex blev beskrevet i 1927, men først efter 1969 er problemet blevet af betydeligt omfang. Siden er over 1000 anafylaktiske reaktioner hos børn og voksne rapporteret, heraf mindst 15 dødsfald. Den stigende latexsensibilisering i befolkningen må formodes at skyldes den øgede hyppighed i anvendelse af latexprodukter, ikke mindst i sundhedssektoren. Latexallergi er ofte beskrevet hos børn med medfødte defekter, der medfører tidlig eksposition og kontakt med latex (gummihandsker, katetre, dræn m.m.). Især børn med med spina bifida er udsat. Atopiske børn har også en øget risiko. Da latexallergi kan give alvorlige reaktioner er det vigtigt at være opmærksom på problemet og at kunne identificere det latexallergiske barn. Latexallergi synes aktuelt at være et lille problem hos danske børn, hvorfor rutineudredning ikke kan anbefales. Undersøgelse for latexallergi er primært indiceret hos børn, der tilhører de kendte risikogrupper dvs. patienter med spina bifida, urogenitale misdannelser (hyppige operationer), atopi, og andre patienter med tidlig latexeksposition. Symptomer på latexallergi er som ved andre type 1 allergier. Latex kan krydsreagere med fødevarer: oftest med banan, avocado og kiwi; mere sjældent med ægte kastanie, papaya og figen. Krydsreaktion overfor kartoffel og tomat er er rapporteret, ligesom krydsreaktion overfor stuebirk (ficus benjamina) er set. Latexallergi behandles principielt som andre type 1-allergier. Vaccination for latexallergi foretages ikke rutinemæssigt, men foregår kun på særlig alvorligt latexallergiske patienter ved enkelte allergicentre i Europa. Referencer: 29. Brehler R, Kutting B. Natural Rubber Latex Allergy. Arch Intern Med. 2001;161: Pridgeon C, Wild G, Ashworth F, Egner W and Ward AM. Assessment of latex allergy in healthcare populatation: are the tests valid? Clin Exp Allergy; 2000; 30: Turjanmaa K. Diagnosis of latex allergy. Editorial. Allergy 2001; 56: Turjanmaa K, Palosuo T, Alenius H et al. Latex allergy diagnosis: in vivo and in vitro standardization of a natural rubber latex extract. Allergy 1997; 52: Turjanmaa K, Mäkinen-Kiljunen S, Reunala T, et al. Natural rubber latex allergy. The European experience. Immunol Allergy Clin North Am 1995;15: Allergiudredning børn

19 Referencer Allergiske sygdomme i barnealderen 1. Wahn U. What drives the allergic march?. Allergy 2000;55: Burr ML et al. Changes in asthma prevalence: two surveys fifteen years apart. Arch Dis Child 1989;64: Schultz Larsen F. Atopic dermatitis. A genetic epidemiological study in a population-based twin sample. J Am Acad Dermatolog 1993;28: Magnus P, Jaakkola JKK. Secular trend in the occurrence of asthma among children and young adults: critical apprasial of repeated cross-sectional surveys. BMJ 1997;314: Høst AH, Duus T, Ibsen TB, Høst A. Hyppighed af astma hos skolebørn. Er sygdommen underdiagnosticeret. Ugeskr Læger 1993;155: Siersted HC, Boldsen J, Hansen HS, Mostgaard G, Hyldebrandt N. Population based study of risk factors for underdiagnosis of asthma in adolescence: Odense schoolchild study. BMJ 1998 Sep 7. Prahl P, Christiansen P, Hjuler I, Kaae HH.. Prevalence of asthma in Danish children aged 8-10 years. Acta Paediatr 1997;86(10): Ulrik CS, Backer V, Hesse B, Dirksen A. Risk factors for development of asthma in children and adolescens: findings from a longitudinal population study. Respir Med. 1996;90: Saval P, Fuglsang G, Madsen C, Osterballe O. Prevalence of atopic disease among Danish school children. Pediatr Allergy Immunol. 1993;4(3): Halken et al. Recurrent wheezing in relation to environmental risk factors in infancy. A prospective study of 276 infants. Allergy 1991;46: Høst A, Halken S. The role of allergy in childhood asthma. Allergy 2000:55: Greaves MW. Chronic urticaria in childhood. Allergy 2000;55: Lau S, Illi S, Sommerfeld C, Niggemann B, Bergmann R, von Mutius E, Wahn U.. Early exposure to house-dust mite and cat allergens and development of childhood asthma: a cohort study. Multicentre Allergy Study Group. Lancet 2000;356: Custovic A, Simpson A, Chapman MD, Woodcock A. Allergen avoidance in the treatment of asthma and atopic disorders. Thorax 1998;53: Tovey E, Marks G. Methods and effectiveness of environmental control. J Allergy Clin Immunol 1999;103: Allergiudredning børn

20 16. Platts-Mills, TAE, Vaughan JW, Carter MC, Woodfolk JA. The role of intervention in established allergy: Avoidance of indoor allergens in the treatment of chronic allergic disease. J Allergy Clin Immunol 2000;106: Arlian LG, Platts-Mills TAE. The biology of dust mites and the remediation of mite allergens in allergic disease. J Allergy Clin Imunonol 2001;107:S Review. 18. WHO Position paper. Allergen immunotherapy: therapeutic vaccines for allergic diseases. Eds.: Bousquet J, Lockey RF, Malling H-J. Allergy 1998;53(44): Durham SR, Walker SM, Varga E-M, Jacobson Mr, O Brien F, Noble B, Till SJ, Qutayba AH, Nouri-Aria KT. Long-term clinical effect of grass-pollen immunotherapy. N Engl J Med 1999;341: Abramson M, Puy R, Weiner J. Is allergen immunotherapy effective in asthma? A metaanalysis of randomized controlled trials. Am J Respir Crit Care Med 1995;151: Abramson M, Puy R, Weiner J. Immunotherapy in asthma: an updated systematic review. Allergy 1999;54: Mosbech H, Dahl R, Malling HJ, Pedersen S, Svendsen UG. Insektstiksallergi. Konsensusrapport. Dansk Selskab for Allergologi Müller U, Mosbech H (eds). EAACI Subcommittee on Insect Venom Allergy. Position Paper: Immunotherapy with Hymenoptera venoms. Allergy 1993; 48(suppl) Müller UR. Editorial. Hymenoptera venom hypersensitivity: an update. Clin Exp Allergy 1998;28: Romano A, Quaratino D, Papa G, Di Fonso M, Venuti A. Aminopenicillin allergy. Arch Dis Child 1997:76: Audicana M, Bernaola G, Urrutia I, Echechipia S, Gastaminza G, Munoz D, Fernández de Corres L. Allergic reactions to betalactams: studies in a group of patients allergic to penicillin and evaluation of cross-reactivity with cephalosporin, Allergy 1994:49: Birkebaek NH, Voldsgaard P. Investigation for penicillin allergy among children. Ugeskr Laeger 1992:154: Salkind AR, Cuddy PG, Foxworth JW. The rational clinical examination. Is This Patient Allergic to Penicillin? An Evidence-Based Analysis of the Likelihood of Penicillin Allergy. JAMA 2001; 285: Brehler R, Kutting B. Natural Rubber Latex Allergy. Arch Intern Med. 2001;161: Pridgeon C, Wild G, Ashworth F, Egner W and Ward AM. Assessment of latex allergy in healthcare populatation: are the tests valid?. Clin Exp Allergy, 2000; 30: Allergiudredning børn

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Lægemiddelallergi. Minisymposium for praktiserende læger. Pharmakon, Hillerød 4/ Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi

Lægemiddelallergi. Minisymposium for praktiserende læger. Pharmakon, Hillerød 4/ Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi Lægemiddelallergi Minisymposium for praktiserende læger Pharmakon, Hillerød 4/11-2016 Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi Klinik for Allergi, Gentofte Hospital Indhold Bivirkninger

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Insektallergi. biografi: forfatters adresse:

Insektallergi. biografi: forfatters adresse: Holger Mosbech ALLERGI 477 Insektallergi Skønsmæssigt 1.000 patienter har hvert år almensymptomer efter stik af gedehams (hveps) eller honningbi og bør undersøges for allergi. Ved påvist allergi er behandlingen

Læs mere

Astma og allergi blandt voksne i Danmark

Astma og allergi blandt voksne i Danmark Astma og allergi blandt voksne i Danmark AMA Esbjergs 25-års jubilæum 4. oktober 2010 Lars Skadhauge Jyllands-Posten 15. marts 1998 Indhold Definitioner Forekomst af astma og allergi RAV studiet Årsager

Læs mere

Fakta om ALK-Abelló. Biofarmaceutisk virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med allergi. Grundlagt i 1923

Fakta om ALK-Abelló. Biofarmaceutisk virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med allergi. Grundlagt i 1923 Fra nichevirksomhed til farmaceutisk selskab Aktionæraften København, den 4. juni 2008 Præsentation v. Per Plotnikof, chef for Investor Relations Fakta om ALK-Abelló Biofarmaceutisk virksomhed, der udelukkende

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Velkommen til ALK. Per Plotnikof Investor Relations

Velkommen til ALK. Per Plotnikof Investor Relations Velkommen til ALK Per Plotnikof Investor Relations 1 Per Plotnikof 29. september 2009 Hvad er allergi? Allergi er en overreaktion i immunforsvaret over for de stoffer (allergener) patienten ikke kan tåle

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Retningslinier for udredning for penicillinallergi.

Retningslinier for udredning for penicillinallergi. Retningslinier for udredning for penicillinallergi. Rapport fra arbejdsgruppe* nedsat af Allerginetværket, et arbejdsforum med repræsentanter for videnskabelige selskaber med relation til allergologi.

Læs mere

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Allergi i telefon og konsultation Peter P. Plaschke Overlæge, dr.med., Klinik for allergi, Gentofte hospital Speciallæge i allergologi og lungemedicin CFR hospitaler (Tidl. Kbh. s Privathospital,

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi 3 Hvad er allergi? Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider omkring 20 % af befolkningen

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Curing Allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy

Curing Allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy We improve quality of life by preventing and curing allergy DDF s virksomhedsdag 30. maj 2006 Jens Bager, adm. direktør ALK-Abellós historie begynder 1920: Læge Kaj H. Baagøe vender tilbage fra USA til

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR

UDDANNELSESPROGRAM FOR UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 1 Indhold FORUDSÆTNING FOR FAGOMRÅDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI... 3 GENEREL MÅLSÆTNING... 3 VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE... 5 GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN...

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI DSA Juli 2015 Forudsætning for fagområdeuddannelsen i allergologi: 2 Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller

Læs mere

LÆS OGSÅ INDLÆGSSEDLEN I PAKNINGEN

LÆS OGSÅ INDLÆGSSEDLEN I PAKNINGEN LÆS OGSÅ INDLÆGSSEDLEN I PAKNINGEN INDHOLD Husstøvmideallergi en almindelig sygdom 5 Hvad er allergivaccination? 6 Hvad er ACARIZAX? 6 Inden du tager ACARIZAX 7 Hvordan tages ACARIZAX? 8 Eventuelle bivirkninger

Læs mere

Anafylaksi hos børn og voksne

Anafylaksi hos børn og voksne Anafylaksi hos børn og voksne Forfattere: Arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Allergologi: ovl. Carsten Bindslev-Jensen, ovl. Lene Heise Garvey, ovl. Susanne Halken, ovl. Kirsten Skamstrup Hansen, ovl.

Læs mere

Indikation: Kontraindikation: Tryktest: Kuldetest:

Indikation: Kontraindikation: Tryktest: Kuldetest: Ydelse Forfatter Steen M. Rønborg Ny/eksisterende Målgruppe/indikation/kontraindikation. Ny: Fysiske tests for urticaria Ny, kliniske/diagnostiske tests. Indikation: Måling og registrering af hudreaktioner

Læs mere

Forældrevejledning æggeprovokation

Forældrevejledning æggeprovokation Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport

FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport Fødevareoverfølsomhed hos børn Konferencerapport Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk URL:

Læs mere

Dansk Anæstesi Allergi Center. Allergi og anæstesi. FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard

Dansk Anæstesi Allergi Center. Allergi og anæstesi. FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard Allergi og anæstesi FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Symptomer Behandling Udredningsprogram Diverse Latex

Læs mere

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING FOREBYGGELSE af LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING HØRING December 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 ORDFORKLARINGER...7 3 RESUME OG VEJLEDNING...8 4 EPIDEMIOLOGI...11 4.1 Forekomst...11

Læs mere

Guide: Sådan bekæmper du miderne i din dyne

Guide: Sådan bekæmper du miderne i din dyne Guide: Sådan bekæmper du miderne i din dyne Hver tredje dansker vasker aldrig deres dyne. Det gør din dyne er en tikkende allergibombe fyldt med millioner af mider. Se her, hvad du selv kan gøre, for at

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 2 Forudsætning for fagområdeuddannelsen Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme, arbejds-

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Bronkial provokations tests hos børn

Bronkial provokations tests hos børn Bronkial provokations tests hos børn Lone Agertoft, overlæge, lektor H.C. Andersen Børnehospital, OUH Odense University Hospital 29-03-2016 Bronkial provokations tests Anstrengelsesprovokation Kuldeprovokation

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING 2003 Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning Redaktion: Jette Blands, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Center for Forebyggelse

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 26.01.17 Case Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Astma og allergi. udgør væsentlige folkesundhedsproblemer.

Astma og allergi. udgør væsentlige folkesundhedsproblemer. Astma og allergi 10 n Allergi kan bl.a. manifestere sig som allergisk snue, astma og eksem. n Allergisk snue og astma er kroniske sygdomme, som udgør væsentlige folkesundhedsmæssige og samfundsøkonomiske

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lægemiddelstyrelsen Att. Margit Handlos Axel Heides Gade 1 2300 København S Hans-Jørgen Malling Overlæge, dr.med. Allergi-klinik 4222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Tlf 35 45 75 89 Fax 35 45 75 83 e-mail

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

ProInvestor Life Science arrangement IT Universitetet, København PER PLOTNIKOF 9. SEPTEMBER 2010

ProInvestor Life Science arrangement IT Universitetet, København PER PLOTNIKOF 9. SEPTEMBER 2010 ProInvestor Life Science arrangement IT Universitetet, København PER PLOTNIKOF 1 9. SEPTEMBER 2010 mio. DKK EBIT-margin ALK en allergispecialist Salgsudvikling 2,000 Medicinalvirksomhed, der udelukkende

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Forældre information. Anafylaksi / EpiPen

Forældre information. Anafylaksi / EpiPen Forældre information Anafylaksi / EpiPen Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Forældreinformation omkring EpiPen EpiPen er en engangspen indeholdende adrenalin. Kaldes også adrenalin-autoinjektor.

Læs mere

Allergiske reaktioner under anæstesi

Allergiske reaktioner under anæstesi Allergiske reaktioner under anæstesi FSAIO forårslandskursus Vejle, 20. marts 2015 Mogens Krøigaard Hvem Allergologer + Anæstesiologer Hvad Patientudredning (landsfunktion) Rådgivning og undervisning Udfærdigelse

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Al ergisk reaktion: Anafylaksi: Anafylaktisk shock

Al ergisk reaktion: Anafylaksi: Anafylaktisk shock Anafylaksi Definitioner: Allergisk reaktion: hudkløe, rødme af huden, udslæt - f. eks. i form af urticaria (nældefeber) med kvadler i huden, hævede slimhinder, kvalme Anafylaksi: svær, livstruende generaliseret

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Anafylaksi hos Voksne og børn, erkendelse og behandling af

Anafylaksi hos Voksne og børn, erkendelse og behandling af Anafylaksi hos Voksne og børn, erkendelse og behandling af Udgiver: Region Hovedstaden og Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Nej Dokumenttype: Vejledning Version: Forfattere: Arbejdsgruppe under SFR (Dansk

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter 1. februar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin Skovbær, brusetabletter 0. D.SP.NR. 22946 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin Skovbær 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder 200 mg acetylcystein.

Læs mere

E-bog JOAN TØNDER GRØNNING. allergi. Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie

E-bog JOAN TØNDER GRØNNING. allergi. Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie JOAN TØNDER GRØNNING E-bog Bogen allergi om Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie Joan Tønder Grønning Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie bogen om allergi

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse af

Handlingsplan for forebyggelse af Handlingsplan for forebyggelse af overfølsomhed og allergiske sygdomme i Danmark 2001-2005 UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG ARBEJDSGRUPPE UNDER TEKNOLOGIRÅDET LARS IVERSEN (FORMAND) EBBE TAUDORF SUSANNE HALKEN

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Landskursus for Lunge- og Allergisygeplejersker Svendborg 15.marts 2012 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Udredningsprogram

Læs mere

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere