Retningslinier for allergiudredning af børn. Hvem, hvornår og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinier for allergiudredning af børn. Hvem, hvornår og hvordan?"

Transkript

1 Retningslinier for allergiudredning af børn Hvem, hvornår og hvordan? Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Formand for udvalget: Øvrige medlemmer: Overlæge, dr.med. Arne Høst Overlæge Susanne Halken Overlæge Peder Daugbjerg Overlæge Vagn Brændholt Overlæge, dr. med. Carsten Bindslev-Jensen Marts 2002 Allergiudr børn10-marts02.doc

2 Allergiudredning hos børn Indholdsfortegnelse Side 2 4 Side 4 5 Side 6 9 Side Allergiske sygdomme i barnealderen Indikationer for allergiudredning Allergidiagnostik Testmetoder side 6 Provokationsundersøgelser side 7 Penicillinallergi side 8 Latexallergi side 8 Miljødiagnostik Bilag Side Side 15 Side 16 Side 17 Side Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side Side Side Side Side 38 Side 39 Side 40 Side 41 Bilag 1 Urticaria Bilag 2 Insektallergi Bilag 3 Penicillinallergi krydsreaktioner Bilag 4 Latexallergi Referencer Tabeller Tabel 1 Husstøvmideallergi - Sanering Tabel 2 Allergivaccinationer - Indikationer Tabel 3 Børn som bør tilbydes allergologisk udredning Tabel 4 Insektstikreaktioner sværhedsgrader Vejledninger og procedureforslag Allergiudredning medicinpause Bronkial provokationstest allergenprovokation Metacholin bronkial provokationstest Konjunktival provokationstest Fødevareprovokation Lægemiddelprovokation Vejledning i støvopsamling Miljøanalyser kontamineringsgrader Anafylaktisk shock - behandling Allergiudredning børn

3 ALLERGISKE SYGDOMME I BARNEALDEREN De allergiske sygdomme hos børn omfatter atopisk dermatitis, urticaria, fødevareallergi, astmatisk bronkitis/astma og rhinokonjunctivitis. Hos børn er disse sygdomme ofte associeret med en IgEmedieret reaktion (type-1 allergi), men de kan også forekomme uden at der kan påvises allergi. Symptomer og fremtoningspræg ved de allergiske sygdomme varierer med alderen, og symptomer kan forsvinde og blive erstattet af andre symptomer. I spædbarnsalderen er de hyppigste atopiske symptomer atopisk dermatitis og mavetarmsymptomer, som ofte er relateret til fødevareallergi. I de første leveår ses hyppigt astmatisk bronkitis, hvorimod astma og allergisk rhinokonjunktivitis er de hyppigste allergiske sygdomme senere i barndommen. Allergisk reaktion mod fødevarer, fx. komælksprotein og æg, er hyppigst i de første leveår, hvorimod allergi mod inhalationsallergener som husstøvmider, kat, hund og udendørsallergener som pollen oftest optræder senere. Svarende hertil findes hyppigst specifik IgE mod mælk og æg i de første 2-3 leveår, hvorimod specifik IgE mod inhalationsallergener dominerer senere i barndommen. Det er vigtigt at være opmærksom på dette naturlige forløb af de allergiske sygdomme, den såkaldte allergiske march samt at sensibilisering typisk optræder i den rækkefølge, hvori børnene eksponeres for de pågældende allergener i miljøet, først fødevareallergener senere indendørs allergener og senest udendørs allergener. Mens der typisk er en god prognose for såvel atopisk dermatitis som fødevareallergi er prognosen for inhalationsallergi væsentlig dårligere idet størstedelen af børn med astma og rhinokonjunktivitis vil vedblive at have symptomer i voksenalderen (1). Forekomst I de sidste 30 år er der registreret en stigende forekomst af atopisk dermatitis, astma og allergisk rhinokonjunktivitis i industrialiserede lande (2, 3). En del af den registrerede stigning af de allergiske sygdomme kan formentlig tilskrives øget opmærksomhed omkring de allergiske sygdomme og forbedret diagnostik (4). Imidlertid har populationsbaserede tværsnitsundersøgelser med anvendelse af identiske undersøgelsesmetoder, med 10 til 15 års mellemrum vist en signifikant stigning i forekomsten af atopisk dermatitis, astma og allergisk rhinokonjunktivitis i barnealderen. For astma en stigning fra omkring 4% til 7-10%, for atopisk dermatitis fra 3-5% til omkring 15-20% og for rhinokonjunktivitis fra omkring 9% til ca. 15% (1-3). I Danmark er der påvist en sådan stigning hvad angår atopisk dermatitis (2), mens der for de øvrige allergiske sygdommes vedkommende ikke er foretaget sådanne repetitive undersøgelser med anvendelse af samme metodik med års intervaller. Imidlertid har nye undersøgelser vist, at forekomsten af såvel atopisk dermatitis som astma og rhinokonjunktivitis i barnealderen er på samme niveau som i vore sammenlignelige nabolande (3, 5, 6, 7, 8). Den kumulerede forekomst af allergiske sygdomme i barnealderen (0-15 år) er omkring 30-40% (9). Den kumulerede prævalens af fødevareallergi i 0-3 års alderen anslås at være omkring 7-10% og komælksallergi, som er den hyppigste fødevareallergi forekommer hos 2-3% af alle spædbørn i første leveår. Næsthyppigst er allergi over for æg og for begge disse fødevareallergiers vedkommende er prognosen god med remission hos helt op til 85-90% før 3-4 års alderen. For fødevareallergi mod jordnød, andre nødder, fisk og skaldyr er prognosen væsentlig dårligere med tendens til vedvarende problemer. For atopisk dermatitis er den kumulerede forekomst 15-20%, og hos 1/4-1/3 kan der afhængig af selektionen påvises fødevareallergi som en medvirkende årsag. Recidiverende astmatisk bronkitis ( astmalignende bronkitis ), som skyldes obstruktion af luftvejene hos små børn i forbindelse med virale luftvejsinfektioner, især RS-virus forekommer i Danmark hos mindst 20-25% i alderen 0-3 år (10, 11). I de første leveår er det vanskeligt at skelne mellem astmatisk bronkitis og egentlig astma. Ved astma er der også symptomer i infektionsfri perioder. Blandt småbørn med recidiverende astmatisk bronkitis påvises allergi hos mellem 30- Allergiudredning børn

4 60% formentlig afhængig af selektion i forhold til sværhedsgraden af symptomer, mens der hos asymptomatiske børn kun påvises allergi hos 3-10% i prospektive studier (11). Hos større børn i skolealderen forekommer astma i Danmark hos 7-10% og her påvises allergi hos mellem 70-90%, mens der hos asymptomatiske børn i skolealderen påvises allergi hos 12-20%. Hos børn med rhinokonjunktivitis påvises allergi hos langt størstedelen. Ved helårssymptomer drejer det sig om allergi mod indendørs allergener (husstøvmider, pelsdyr), mens det ved sæsonhøfeber oftest drejer sig om allergi mod birkepollen, græspollen eller gråbynke. Nældefeber optræder ofte i barnealderen som akutte reaktioner hos børn med infektionssygdomme, uden at der er tale om en allergisk ætiologi. Kronisk nældefeber (varighed længere end 6 uger) eller kronisk intermitterende forekommer sjældent hos børn og er sjældent allergisk betinget (12). Klinisk relevans af påvisning af allergi ved de atopiske sygdomme. Lave niveauer af specifik IgE mod miljøallergener, fødevareallergener såvel som inhalationsallergener, forekommer normalt i spædbarnsalderen og kan være helt uden klinisk relevans, hvorimod høje niveauer af specifik IgE (> 2) og middelkvaddeldiameter > 3 mm ved priktest prædikterer senere udvikling af allergisk sygdom. Påvisning af specifik IgE mod mælk og æg i de første leveår prædikterer senere opståen af inhalationsallergier og luftvejsallergiske sygdomme. Der er god korrelation mellem påvisning af specifik allergi mod inhalationsallergener og symptomer ved eksposition for de pågældende allergener, selvom kun kontrolleret allergenprovokation kan bekræfte årsagsvirkningsforholdet mellem allergeneksposition og kliniske symptomer. Der er ingen generelt accepterede kriterier for tærskelværdier for allergenniveauer som kan inducere sensibilisering og allergiske symptomer, selvom der er en klar dosis respons korrelation mellem allergeneksposition og sensibilisering. Ligeledes er der påvist en klar korrelation mellem sensibilisering og astmaudvikling. En eventuel kausal korrelation mellem allergeneksposition og opståen af astma er mere usikker (13). Hos astmatikere med specifik allergi fremkalder bronkial allergen provokation et bifasisk respons: en straks-reaktion inden for 20 minutter, som karakteriseres ved bronkospasme på grund af IgE-medieret straks-reaktion og en sen reaktion efter 3-6 timer som karakteriseres ved involvering af eosinofil inflammation i luftvejsslimhinden. Dette fører til bronkial hyperreaktivitet og i tilfælde af daglig eksposition for det pågældende allergen opstår persisterende inflammation, som kan resultere i strukturelle og funktionelle forandringer, som bevirker kroniske astmasymptomer. Specifik behandling Allergenelimination. Undgåelse/reduktion af eksposition for relevante allergener er den logiske måde at behandle allergiske sygdomme på, når de sygdomsfremkaldende allergener kan identificeres og elimineres. Adskillige kontrollerede, randomiserede studier har vist, at allergensanering, specielt når det drejer sig om allergi mod husstøvmider og pelsdyr, er effektiv både med hensyn til at reducere allergenniveauet og forbedre sygdomskontrol (14-17). Dokumenterede effektive metoder til elimination af husstøvmideallergener fremgår af tabel 1. Allergivaccination (specifik immunterapi) med subkutane injektioner er dokumenteret effektiv ved allergisk astma og rhinokonjunktivitis i randomiserede kontrollerede undersøgelser, hvor der er anvendt standardiserede ekstrakter af husstøvmider, pollen og pelsdyr (især kat). Der er påvist en signifikant reduktion i astmasymptomer og medicinbehov samt reduktion i både uspecifik og allergenspecifik bronkial hyperreaktivitet (18-21). Indikationer for allergivaccination fremgår af tabel 2. For at kunne iværksætte og gennemføre adækvat behandling er det nødvendigt at foretage allergiudredning med henblik på at påvise relevante sygdomsfremkaldende allergener. Allergiudredning børn

5 Allergiudredning er således en forudsætning for korrekt klassifikation og specifik behandling af de allergiske sygdomme, hvor undgåelse af relevante allergener, især indendørsallergener, kan forbedre sygdomskontrol og forløbet af den allergiske sygdom (11). INDIKATIONER FOR ALLERGIUDREDNING I alle tilfælde med vedvarende allergiske symptomer, eller ved behov for vedvarende profylaktisk behandling for at opnå symptomfrihed, bør der foretages allergiudredning uanset barnets alder. Art og omfang af allergiudredningen vil typisk afhænge af barnets alder og symptomernes karakter, herunder årstids- og døgnvariation. Ved samtidige symptomer fra flere organsystemer samtidig må fødevareallergi overvejes. Børn under 3-4 år. Astmatisk bronkitis og børneeksem er de hyppigste symptomer. Hvis disse symptomer optræder alene drejer det sig sjældent om allergi. Astma senere i barnealderen debuterer næsten altid i denne aldersgruppe med gentagne episoder af astmatisk bronkitis. Ved svære/flere symptomer bør småbørn med astma/mistænkt astma henvises til behandling og vurdering med henblik på allergologisk udredning. Børn med fødevareallergi/intolerans har næsten altid symptomer fra flere organsystemer samtidigt, men i enkelte tilfælde kan der blot være et vedvarende svært symptom, f.eks. udtalt børneeksem (Tabel 1). Komælksallergi er den hyppigste fødevareallergi hos danske børn og en del af disse børn udvikler senere også reaktioner mod andre fødevarer og inhalationsallergener - enkelte allerede i løbet af de første leveår. Nogle børn reagerer på inhalationsallergener allerede de første leveår, og derfor bør udredning med henblik på relevante inhalationsallergener også overvejes, især hos børn med vedvarende astmasymptomer og vedvarende behov for inhalationssteroid. Børn over 3-4 år. Oftest inhalationsallergi med symptomerne astma og/eller høfeber, sidstnævnte enten sæsonbetinget (pollen) eller hele året (f.eks. dyreepitel, husstøvmide). Ved typisk monosymptomatisk høfeber i forårs/sommerperioden kan god symptomatisk behandling ofte iværksættes uden videre allergologisk udredning. Ved associeret pollen-astma og ved behandlingsresistente symptomer bør udredning overvejes m.h.p. evt. allergivaccination. Større børn med udtalt børneeksem uden markant bedring spontant i sommerperioden og uden tilstrækkelig effekt af gruppe I-II steroider og basal hudpleje bør også udredes allergologisk. Alle børn med astma bør udredes allergologisk, også lettere former for astma, hvor en tidlig indsats ofte kan forhindre progression af sygdommen. Høfeber og astma optræder ofte samtidigt. Andre allergiske manifestationer Urtikaria. Enkeltstående/sjældne tilfælde af urtikaria skyldes sjældent allergi. Andre årsager som f.eks. infektioner og fysisk påvirkning bør overvejes og symptomatisk behandling tilrådes. Ved svære recidiverende tilfælde associeret med andre symptomer bør der foretages allergiudredning (Tabel 3 og bilag 1). Allergiudredning børn

6 Insektallergi (bi/hveps). Der er en høj grad af krydsreaktivitet mellem forskellige hvepsearter og imellem honningbi og humlebi, hvorimod der kun er ringe grad af krydsreaktivitet imellem bi og hveps. Allergivaccination beskytter effektivt mod systemiske reaktioner hos bi- og hvepseallergikere. I Danmark er kun hvepse- og honningbiekstrakt kommercielt tilgængelig. I tilfælde af reaktion mod humlebi kan honningbiekstrakt anvendes (22, 23). Alle børn med anafylaksi-lignende reaktioner og børn med almensymptomer (grad II-IV, tabel 2) efter insektstik (bi/hveps) skal henvises til nærmere allergologisk diagnostik med henblik på eventuel allergivaccination (22, 23, 24). Børn, som kun udvikler lokalreaktion og/eller urtikaria - også universel urtikaria - uden almen symptomer, skal ikke allergivaccineres og derfor ikke udredes. Se bilag 2 Penicillinallergi. Ved mistanke om penicillinallergi bør primært type 1 allergi udelukkes. Symptomer på dette kan være urticaria, angioødem, astma og anafylaksi. Derimod er maculopapuløse udslæt sjældent IgE-medierede. Sikker anamnestisk oplysning om astma eller anafylaktisk shock udløst af penicillin betragtes som overvejende sandsynlig penicillinallergi, og patienten udredes ikke yderligere (25,26,27,28). Se s.8 vedr. udredning for allergi mod penicillin/ampicillin og bilag 3 vedr. krydsreaktioner Latexallergi. Undersøgelse for latexallergi er primært indiceret hos børn, der tilhører de kendte risikogrupper dvs. patienter med spina bifida, urogenitale misdannelser (hyppige operationer), atopiske symptomer, og andre patienter med tidlig latexeksposition. Symptomer på latexallergi er som ved andre type 1 allergier. Latex kan krydsreagere med fødevarer: oftest med banan, avocado og kiwi; mere sjældent med ægte kastanie, papaya og figen. Krydsreaktion overfor kartoffel og tomat er er rapporteret, ligesom krydsreaktion overfor stuebirk (ficus benjamina) er set (29,30). Se bilag 4. Allergiudredning børn

7 ALLERGIDIAGNOSTIK Allergidiagnostikken omfatter følgende: 1. Anamnesen kortlægges med hensyn til hyppighed og sværhedsgrad af patientens symptomer, arvelig disposition, miljø (bolig, skole- og fritidsmiljø) og eksposition for dyr og tobaksrøg. Endvidere registreres evt. sammenfald mellem symptomer og eksposition for bestemte allergener og miljøfaktorer samt evt. døgn og/eller årstidsvariationer. Standardiserede spørgeskemaer kan anvendes. 2. Priktest. Med henblik på påvisning af specifik IgE-medieret allergi anvendes primært hudpriktest. (31 33). Der bør anvendes standardiserede ekstrakter ved undersøgelse for inhalationsallergi (31-33); standardpanel er oftest sufficient. Ved udredning af fødevareallergi kan der ofte med fordel anvendes friske ekstrakter. Der er ingen nedre aldersgrænse for udførelse af priktest. På baggrund af barnets alder og den anamnestiske mistanke om specifik allergi udvælges de allergener hvormed priktesten udføres. Små børn under 2-3 år: Der vil ofte være tale om fødevareallergi overfor enten mælk, æg, fisk, jordnød (peanut), hvede ved mistanke (nævnt i rækkefølge efter hyppighed). Hvis barnet har luftvejsgener og eksponeres for potentielle inhalationsallergener bør der suppleres med priktest for disse. Større børn over 3-4 år: Priktest udføres primært med standard allergen-panelet omfattende: Birk, græs, gråbynke, hest, hund, kat, husstøvmide og skimmel. Endvidere evt. priktest med andre relevante allergener som barnet udsættes for. Ved helårssymptomer som ikke kan relateres til allergi mod inhalationsallergener bør der endvidere foretages priktest med fødevarepanelet, herunder jordnød. 3. Specifikt IgE i serum. Hvis der er uoverensstemmelse mellem anamnese og priktest eller hvis undersøgelsesresultaterne er uklare suppleres der med blodprøve til bestemmelse af specifikke IgE-antistoffer mod de relevante allergener. Specifikt IgE i serum kan bestemmes ved f.eks. RAST, CAP eller Magic Lite (=LIA) metoden. 4. Alternativt kan man anvende Histamin-release-test (HR-test), som måler histamin-frigørelsen fra basofile granulocytter (34,35). Ved sjældnere allergier (f.eks. overfor antibiotika) kan materiale sendes til REFLAB (Referencelaboratoriet Aps, Rigshospitalet, PO Box 590, Tagensvej 20, 7512 DK 2200 København N, tlf (Rekv. Af HR-Test REFLAB: Patientmateriale (miljø/medicin/fødevarer) og 1-5 ml heparinblod (grøn prop)). 5. Patch test. Nyere studier har tydet på at nogle former for atopisk dermatitis kan skyldes type IV reaktioner og at disse kan påvises ved patch test. Resultaterne er imidlertid ikke entydige og der er ikke dokumentation for anvendelse af patch test som rutine test i pædiatrisk allergi diagnostik (36-40). OBS: Halveringstiden af frit IgE er væsentligt kortere (2-3 uger) end cellebundet IgE (måneder); hvilket kan have en betydning for resultatet af specifikt IgE versus hudpriktest i tilfælde hvor expositionen for allergenet er ophørt, f.eks ved penicillin- og insekstikreaktioner. Allergiudredning børn

8 Provokationsundersøgelser 1. Fødevareallergi Fødevareallergidiagnosen kan ikke stilles ved priktest og/eller påvisning af specifikt IgE eller histamin-release-test alene, på grund af for ringe sensitivitet og specificitet. Diagnosen skal altid bekræftes ved kontrolleret eliminations- og provokationsforsøg med den pågældende fødevare (41-45). Eliminationsperioden bør sædvanligvis være 2-4 uger afhængig af symptomatologien. Fødevareprovokation fortages først åbent og hvis denne provokation er positiv bør der hos større børn oftest suppleres med dobbelt blinde placebo-kontrollerede provokationer for at undgå falske positive reaktioner betinget af psykologiske/andre mekanismer. Negative dobbelt blinde placebo-kontrollerede provokationer bør altid efterfølges af åbne provokationer med indtagelse af den pågældende fødevare i en normal daglig mængde. Fødevareprovokationer skal foregå under kontrolleret professionel overvågning. Man kan ikke forlade sig på forældre-rapporterede reaktioner. 2. Inhalationsallergi Hvis der er fuld overensstemmelse mellem de anamnestiske oplysninger (symptomer i relation til allergen eksposition) og resultatet af priktest og/eller undersøgelse for specifikt IgE er der normalt ikke grund til allergen-provokation i reaktionsorganet. I tvivlstilfælde kan sådanne provokationer være nødvendige før evt. specifik behandling. Organprovokationer kan normalt først gennemføres, når barnet kan kooperere dvs. typisk fra 5-6 års alderen. Bronkial provokationstest kan ikke gennemføres før barnet kan medvirke til sufficient og reproducerbar lungefunktionsundersøgelse på Vitalograf. Konjunktival, nasal og bronkialprovokationer (46) gennemføres med standardiserede allergenkoncentrationer i stigende mængde som beskrevet i vejledningerne. Standardiseret provokationsudstyr som sikrer reproducerbare resultater bør anvendes. 3. Intolerans overfor farvestoffer/konserveringsmidler. Hos patienter med hudsymptomer - atopisk dermatitis/urticaria, hvor der ikke kan påvises nogen allergi overfor gængse fødevareallergener kan det i enkelte tilfælde være indiceret at undersøge for reaktioner overfor farvestoffer og konserveringsmidler. Hertil anvendes kapselprovokationer, som bør foretages dobbelt blindt og placebo-kontrolleret. Af sikkerhedsmæssige årsager bør såvel priktest som allergenprovokationer altid foretages under anafylaksiberedskab. Bi- og hvepse allergi Kun i tilfælde af anafylaksi-lignende reaktioner (påvirket almentilstand eller svære respiratoriske- eller cirkulatoriske symptomer) er der indikation for allergidiagnostisk udredning (Tabel 2). Bestemmelse af specifikt IgE mod bi/hveps bør først foretages 3-4 uger efter reaktionen, da en prøve taget tidligere giver stor risiko for falsk negativ reaktion. Hvis der ikke kan påvises specifikt IgE (> kl. 2) foretages hud-prik test med standardiserede ekstrakter. Hvis der påvises specifikt IgE (> kl. 2) og/eller positiv priktest mod bi/hveps er der indikation for allergivaccination som forudsætter barnets kooperation (som regel først fra 6-års alderen). Kontrolleret provokation med stik med levende bi / hveps har været anvendt med henblik på afklaring af sværhedsgraden, men metoden er behæftet med nogen usikkerhed og indebærer en risiko for svær Allergiudredning børn

9 allergisk reaktion bl.a. fordi mængden af gift kan variere meget fra insekt til insekt. Også provokation med injektion af hvepseallergen er forsøgt, men den diagnostiske værdi er ikke afklaret. Hos børn med milde reaktioner kan kontrolleret provokation med insektstik have en psykologisk værdi (22-24,47,48). Penicillinallergi Primært skal type 1 allergi udelukkes. Symptomer på dette kan være kløende hududslæt, urticaria, angioødem, astma og anafylaksi. Derimod er makulopapuløse udslæt sjældent IgE-medierede. Ved allergisk reaktion mod ampicillin ses oftest også reaktion mod penicillin, hvorfor der også bør udredes herfor. 1. Hvis der ikke er mistanke om type 1 allergi undlades specifikt IgE og priktest og barnet kan umiddelbart provokeres, jvf. pkt Ved mistanke om type 1 allergi bestemmes specifikt IgE for det pågældende penicillin 3-4 uger efter reaktionen. a. Ved positiv specifikt IgE ( klasse 2) betragtes patienten som penicillinallergiker og udredes ikke yderligere. b. Ved negativ specifikt IgE udføres priktest. Priktest udføres med major og minor allergener. Hvis der anamnestisk er holdepunkt for at reaktionen er udløst af Ampicillin eller Amoxicillin, sættes tillige priktest med disse agentia (25,28). Til priktest kan ufortyndet injektionsvæske anvendes. Ved negativ priktest udføres provokation. 3. Som hovedregel provokeres peroralt med 2 timers interval med V-penicillin/alternativt Ampicillin, Amoxicillin; IE / 50 mg. Derefter IE / 500 mg, hvis der ikke er reaktion ved første dosis. Hos børn under 20 kg provokeres med henholdsvis IE / 30 mg og IE / 300 mg. a. Hvis reaktionen opstod under parenteral behandling, foretages provokation intravenøst i stedet for peroralt. Ved intravenøs provokation gives G-penicillin initialt 1 IE efterfulgt af tifold dosis stigende hver 20. minut til reaktion eller max. 1 mio. IE, alternativt Ampicillin, initialt 1 µg, max. 1 g. Hos børn under 20 kg kan provokeres med den halve dosis. Efter negativ provokation observeres patienten i 2 timer. OBS: Der findes ingen veldokumenterede standardiserede opskrifter på penicillinprovokation, men ovenstående er et forslag, som er baseret på eksisterende litteratur og tidligere beskrevne/anvendte metoder, som har vist sig praktisk anvendelige og sikre. Latexallergi Latexallergidiagnosen stilles ud fra anamnese, priktest og/eller påvisning af specifikt IgE eller histamin-release-test (HR-test). Der kræves en grundig anamnese inklusiv udspørgning om de relevante krydsreaktioner (49). Priktest kan foretages med standardiseret latexekstrakt fra ALK-Abello. Da der er beskrevet systemiske reaktioner efter latex priktest hos meget sensitive personer, er der udviklet en Allergiudredning børn

10 koncentrationsrække med 3 koncentrationer. Hos patienter med anamnestisk svær latexallergi bør priktest først gennemføres med de svageste fortyndinger, og kun såfremt disse er negative også med de stærke. Specifikke IgE analyser i serum bestemmes ved Pharmacia CAP eller Magic Lite SQ. Sensitiviteten ved Pharmacia CAP er 50-80% (49,50). Data om specificiteten er usikre. Der findes ingen valide data for sensitiviteten og specificiteten ved Magic Lite SQ. Histamin-release-test (HR-test) kan foretages på på Referencelaboratoriet på Rigshospitalet. Hudprovokationstest kan evt. udføres med det latexprodukt, der har givet reaktionen: ved påsætning af yderstykket af finger fra gummihandske i ½ time (30,51) Allergiudredning børn

11 MILJØDIAGNOSTIK Indledning Hos patienter med inhalationsallergi overfor husstøvmider, skimmelsvampe eller dyrehår kan der i nogle tilfælde være grund til kvantitering af relevante allergener i patientens hjemmemiljø og eventuelt også på arbejdsplads / skole / institution. Før miljødiagnostik bør der være stillet en specifik diagnose ved priktest og/eller specifik IgE mod det pågældende allergen. Allergi mod husstøvmider og skimmelsvampe Allergi mod husstøvmider og/eller skimmelsvampe forekommer især i fugtigt miljø, der ses ved: - byggetekniske fejl som f.eks. skjulte rørskader, kuldebroer eller manglende fugtspærre i grundmurværket. - velisolerede tætte boliger med lavt luftskifte. Luftskiftet bør være over 0,5-0,75 i timen. Ved klinisk betydende husstøvmideallergi er der indikation for kvantitering af forekomsten af husstøvmider i patientens madras, i enkelte tilfælde også fra gulvtæppe i barnets soverum og/eller forældrenes madras. Husstøvmidekvantitering bør foreligge før foranstaltninger i form af semipermeabelt madras- og hovedpudebetræk og evt. ventilationsanlæg med varmegenvinding iværksættes. Før ventilationsanlæg overvejes bør boligen inspiceres af bygningssagkyndig person fra kommunens tekniske forvaltning. Som led i en kvalitetsvurdering af foranstaltninger mod husstøvmideallergener bør husstøvmideforekomsten vurderes igen efter ca. et år. Ved allergi mod skimmelsvampe kan der foretages en semikvantitativ analyse af skimmelsvampeforekomsten i miljøet. Analysen foretages på Danmarks Teknologiske Institut. Ved allergi mod skimmelsvampe kan inspektion og vurdering af miljøet, specielt med henblik påvisning af skimmelsvampe og fugtkilder, være nødvendig. Allergi mod dyrehår Ved påvist allergi mod dyrehår er der almindeligvis ingen grund til kvantitering af dyrehårsallergen i støvprøve fra patientens hjemme-/arbejdsmiljø. Alene på baggrund af den påviste allergi bør man tilråde, at patienten ikke længere eksponeres for relevante dyrehårsallergener. Ved manglende effekt heraf kan man overveje undersøgelse af forekomsten af dyrehårsallergener (incl. kvantitering heraf) i patientens miljø, herunder evt. også skole/uddannelsesinstitution hvor der tilsyneladende ikke sker nogen aktiv kontaminering. Nye undersøgelser har vist, at passiv kontaminering kan medføre en så kraftig belastning af dyrehårsallergener, at dyrehårsallergikere får symptomer. Derfor må tidligere kontaminering af tæpper og møbler i boligen også overvejes. Analysemetoder: Husstøvmider I en støvprøve analyseres enten antallet af husstøvmider eller forekomsten af husstøvmideallergen målt som ng allergen pr. g støv. Støvprøven tages sædvanligvis fra patientens madras ved støvsugning efter specielle forskrifter (se bilag). Ved vurdering af analysesvaret anses > 100 husstøvmider og > 2000 ng husstøvmideallergen (målt ved ELISA) pr. g støv for forhøjede værdier, som medfører risiko for udvikling af IgE-medieret allergi overfor husstøvmider, medens > ng pr. g støv medfører risiko for akut astma hos patienter med husstøvmideallergi. Der er imidlertid nogen usikkerhed om disse Allergiudredning børn

12 grænseværdier foreslået af WHO, og der er internationalt enighed om at der er store individuelle forskelle i følsomheden. Dyrehårsallergener Kontamineringsgraden kan for katte- og hundeallergener bestemmes ved undersøgelse (ELISA) af støvprøve opsamlet i patientens miljø efter specielle anvisninger. Grænseværdierne for hhv. sensibilisering og opståen af symptomer er usikre, men almindeligvis anses værdier > 1000 ng katteallergen pr. g støv og > 2000 ng hundeallergen pr g støv for at være forbundet med risiko for allergisymptomer. Øvrige dyrehårsallergener Ved analyse og kvantitering af øvrige dyrehårsallergener anvendes en anden immunkemisk metode (CCIE). Kontamineringsgraden opgives som titertrin og en titer på > 8 betragtes som værende forhøjet. Allergiudredning børn

13 Bilag 1 Urtikaria Baggrund og ætiologi Undersøgelser af forekomsten af urtikaria i barnealderen har vist en total forekomst af alle former for urtikaria, mellem 3 og 7% (12). Urtikaria præsenterer sig som flygtige kløende kvadler, som kan være blege eller lyserøde centralt omgivet af rødme. Dybere hævelse af huden eller submucosa betegnes som angioødem, som især ses i munden, på øjenlåg eller i genitalområdet, men som kan optræde hvor som helst i huden. Urtikaria forårsages af en forbigående lækage af plasma gennem små blodkar, sædvanligvis som resultat af frigørelse af histamin fra hudmastceller. Der er mange årsager til dette, herunder type-1 allergiske reaktioner. Histamin forårsager også kløe ved at stimulere nervereceptorer og bidrager herved til neuronalt udløst rødmen. Andre mediatorer som forårsager karpermabilitet omfatter kininer ved hereditært angioødem og leukotriener ved pseudoallergiske reaktioner forårsaget af aspirin eller andre non-steroid antiinflammatoriske midler (NSAIDs). Ætiologisk kan urtikaria inddeles i idiopatisk, immunologisk og ikke-immunologisk urtikaria. Immunologisk urtikaria kan inddeles i IgE-betinget, auto-immun forårsaget af autoantistoffer mod højaffinitets-ige receptorer (FceRI) eller autoantistoffer mod receptorbundet IgE. Endvidere hører til immunologisk betinget urtikaria også komplementbetingede immunkompleksmedierede reaktioner som ved urtikariel vasculitis eller C1- esterase inhibitor mangel (hereditært eller erhvervet). Blandt de ikke-immunologiske former skelnes mellem direkte mast-celle frigørende stoffer ( fx. kodein og røntgenkontrastmidler ) og pseudoallergener som lægemidler (fx. aspirin og diclofenac) og farvestoffer (fx. azo-farvestoffer) og benzoater i fødevarer eller naturlige salicylater. Endelig hører angiotensin-converting enzym inhibitorer også til den non-immunlogiske form for urtikaria (52). Kliniske typer og diagnostik Urtikaria kan inddeles på baggrund af anamnese, provokationstests og simple laboratorieundersøgelser. Hvis kvadlerne varer mindre end 1 time, drejer det sig normalt om en fysisk årsag (med undtagelse af "delayed type" tryk-urticaria). Kontakt urtikaria forsvinder som regel inden for 2 timer, mens IgE-medieret urtikaria forsvinder indenfor 1 døgn og urtikariel vasculitis inden for 3 dage. Angioødem kan vare ved i flere dage, men kontaktdermatitis skal mistænkes, hvis hævelsen varer 1 uge og omfatter tendens til afskalning. Urtikaria inddeles arbitrært i akut urtikaria og kronisk urtikaria, hvor grænsen går ved 6 ugers varighed af sygdommen. Akut urtikaria er hyppig i barnealderen og ses ofte forbigående i forbindelse med akut infektion. Desuden ses akut urtikaria som en del af symptomkomplekset ved akutte allergiske reaktioner, f.eks. fødevareoverfølsomhed. Akut urtikaria kan også udløses af lægemidler (direkte histaminlibererende effekt af f.eks. morfika, påvirkning af arachidonsyremetabolismen af NSAID og acetylsalicylsyre) samt for ca. 10 % af børn med atopisk dermatit, udløst af farvestoffer uden at vi kender de tilgrundliggende mekanismer. Det er ved akut urtikaria sjældent muligt at finde en tilgrundliggende årsag med mindre symptomerne opstår i relation til indtagelse af et lægemiddel eller en fødevare. En speciel form for akut urtikaria er kontakturtikaria, hvor der udvikles kvadler ved direkte kontakt mellem allergenet (f.eks. akut urtikaria på hænderne ved kontakt med latex hos en Allergiudredning børn

14 latexsensibiliseret). En vigtig differentialdiagnostisk overvejelse her er ikke-immunologisk kontakturtikaria (NICU) (53), hvor fødens indhold af f.eks. ascorbinsyre eller benzoesyre udløser perioral urtikaria evt. kun et rødt eksantem hos mindre børn med atopisk dermatit. Dette skyldes ikke type I allergi og er et harmløst fænomen. Kronisk urtikaria er ofte primær, dvs. uden påviselig tilgrundliggende sygdom, men kan være sekundær, f.eks. til kronisk infektion, til bindevævssygdom, leverlidelse eller thyreoideasygdom (54). Oftest er kronisk urtikaria dog uden påviselig tilgrundliggende årsag. Såvel diagnostisk som terapeutisk er det hensigtsmæssigt at underinddele de kroniske urtikariaformer i fysisk urtikaria, autoimmun urtikaria og idiopatisk urtikaria, men det er vigtigt at gøre sig klart, at ofte ses blandingsformer af fysisk urtikaria og ikke fysisk urtikaria hos samme patient. Ved fysisk urtikaria udløses kvadlerne af et fysisk stimulus, oftest kulde eller tryk, men det kan også dreje sig om varme, vibration eller sollys. Specielt urtikaria udløse af kulde kan være funktionsbegrænsende (risiko for systemisk reaktion f.eks. ved badning i havvand). Monosymptomatisk, fysisk urtikaria har aldrig en tilgrundliggende årsag og yderligere diagnostisk er ikke nødvendig. En speciel type fysisk urtikaria er Delayed type tryk urtikaria hvor tryk (ofte langvarigt) mod huden udløser en kløende, infiltreret hævelse nogle timer efter. Denne sjældne tilstand responderer ikke på antihistaminterapi, ligesom de øvrige fysiske urtikariaformer generelt responderer dårligere end ikke fysisk urtikaria. Ved autoimmun urtikaria findes autoantistoffer af IgG type rettet mod cellebundet IgE eller mod højaffinitets-ige receptorer (FceRI). Hyppigheden af autoimmun urtikaria kendes ikke hos børn men hos voksne er det ca. hver 3. som har denne type, som oftest har et sværere forløb med dårligere respons på konventionel antihistaminterapi. Ved kronisk idiopatisk urticaria kan en udløsende årsag ikke erkendes. Nogle få kan have intolerans overfor farvestoffer og konserveringsmidler. Angioødem er en tilstand, hvor histaminfrigørelsen sker dybere i subcutis, hvilket medfører større hævelser uden egentlige kvadler. Ses ofte sammen med klassisk urticaria og er oftest mest udtalt, hvor hud eller slimhinder er løst bundet, dvs. perioralt, periorbitalt, på genitalia og sv.t. larynx slimhinden. Der findes en arvelig form med mangel på C-1-esterase inhibitor. Dette kan rekvireres fra Skadestuen på Århus Kommunehospital. Definitorisk er den enkelte kvadel ved urtikaria altid forsvundet indenfor 24 timer, men ved de fysiske former er kvadlen oftest væk indenfor et par timer. I modsætning hertil ses der ved urtikariel vaskulitis (ofte som led i generaliseret bindevævssygdom) kvadler som bliver stående i flere dage. Denne diagnose stilles ved biopsi. På baggrund af anamnese, simple kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser er det således muligt at foretage en grundig udredning af urtikaria: mistanke om sekundær urtikaria undersøges ud fra mistanken (infektion, bindevævssygdom, endokrinologisk sygdom) mens mistanke om en allergisk årsag udredes med priktest eller specifik IgE / basofil histaminrelease undersøgelser. Allergiudredning børn

15 Autoantistoffer kan bestemmes på Referencelaboratoriet Aps, Rigshospitalet, PO Box 590, Tagensvej 20, 7512 DK 2200 København N, tlf (Rekv. Af HR-Test REFLAB: Påvisning af autoantistoffer mod IgE/IgE receptor. 3ml serum eller 5 ml blod i tørglas (rød prop) - instruks for prøvetagning mv. findes på Ved anden mistanke om immunologisk betinget urtikaria undersøges også for serum komplement C3 og C4 (specielt ved vaskulitis) mens der ved angioødem kan undersøges for C-1-esterase inhibitormangel, komplement C4 samt lægemiddelinduceret reaktion, oftest ACE-hæmmere og acetylsalicylsyre. Behandling. Ikke-sederende antihistaminer er førstevalgsbehandling. Ved terapisvigt kan evt. suppleres med en H2 antagonist, men dokumentationen herfor er sparsom. Svære tilfælde kan i specialistregi behandles med Ciclosporin eller Azathioprin. Kuldeurtikaria kan i specielle tilfælde passivt desensibiliseres i dermatologisk specialafdeling. Urtikaria Akut urtikaria < 6 uger Kronisk urtikaria > 6 uger Fysisk urtikaria Auto-immun urtikaria Kronisk idiopatisk urtikaria Sekundær kronisk urtikaria Referencer 12. Greaves MW. Chronic urticaria in childhood. Allergy 2000; 55: Grattan CEH. Urticaria and type I hypersensitivity reactions. Medicine 2000: Lahti A. Non-immunologic contact urticaria. Acta Derm Venereol Suppl (Stock) 1980 Suppl. 91: Bindslev-Jensen C, Finzi A, Greaves M, Camarasa J, Ortonne JP, Schopf E, Tennstedt D: Chronic urticaria: diagnostic recommendations. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2000;14(3): Allergiudredning børn

16 Bilag 2 Insektallergi (bi/hveps) Der er i Danmark ret få arter af stikkende insekter med medicinsk betydning og det drejer næsten udelukkende om gedehams (hveps) og honningbi selvom andre, f.eks. humlebi og stor gedehams formentlig også spiller en vis rolle. Der er en høj grad af krydsreaktivitet mellem forskellige hvepsearter (i Nord- og Centraleuropa), hvorimod der kun er ringe grad af krydsreaktivitet imellem bi og hveps. Hvad angår allergi mod humlebi synes der at være 2 forskellige typer: én som krydsreagerer med honningbi (forekommer i Europa), og en anden som kun har specifik reaktion mod humlebi (55). Allergivaccination med bi- og hvepseekstrakt beskytter effektivt mod systemiske reaktioner hos bi- og hvepseallergikere. I Danmark er kun hvepse- og honningbiekstrakt kommercielt tilgængelig, og tilstrækkeligt. I tilfælde af reaktioner mod humlebi kan honningbiekstrakt evt. anvendes. Allergi overfor hveps og bi er en selvbegrænsende proces med et spontant tab af sensitivitet især hos børn. De fleste reaktioner er lokale eller milde systemiske reaktioner, men alvorlige og fatale tilfælde forekommer, om end sjældent. Generaliserede symptomer forekommer hos % af befolkningen i Europa. Gentagelsesrisiko for systemisk reaktion ved insektstik er generelt ca % hos patienter med tidligere systemisk reaktion efter insektstik. Efter en stor lokalreaktion vil < 5%, efter en mild systemisk reaktion kun 15-30% og efter en svær systemisk reaktion vil formentlig > 50% udvikle en systemisk reaktion ved restik. Risikoen for systemisk reaktion er større hos voksne end hos børn og størst ved svære reaktioner og ved reaktioner på hvepsestik sammenlignet med bistik. Referencer: 22. Mosbech H, Dahl R, Malling HJ, Pedersen S, Svendsen UG. Insektstiksallergi. Konsensusrapport. Dansk Selskab for Allergologi Müller U, Mosbech H (eds). EAACI Subcommittee on Insect Venom Allergy. Position Paper: Immunotherapy with Hymenoptera venoms. Allergy 1993; 48(suppl) Müller UR. Editorial. Hymenoptera venom hypersensitivity: an update. Clin Exp Allergy 1998;28: Rueff F, Przybilla B, Mosbech H. Position paper. The sting challenge test in Hymenoptera venom allergy. Allergy 1996:51: Schultze-Wernighaus C, Wahn U, Niggemann B. Evaluation of the risk of anaphylactic reactions by wasp venom-extract challenges in children. Pediatr Allergy Immunol 1999:10: Hoffman DR, El-Choufani SA, Smith MM, de Groot H. Occupational allergy to bumblebees: Allergens of Bombus terrestris. J Allergy Clin Immunol 2001;108: Allergiudredning børn

17 Bilag 3 Penicillinallergi krydsreaktioner Børn mistænkes af og til for allergi overfor andre antibiotika end penicilliner, f.eks. cefalosporiner og erythromycin. Der er kun sporadiske meddelelser om allergiske reaktioner overfor erythromycin, mens disse oftere forekommer overfor cefalosporiner. 3 forskellige mekanismer ved cefalosporinallergi synes at kunne forekomme: 1. Krydsallergi med penicilliner 2. Reaktivitet overfor flere cefalosporiner. 3. Reaktivitet overfor kun et cefalosporin. De 2 sidstnævnte synes at være hyppigst (26,28,56). Udredning Der findes ingen standardiseret metode til udredning af mulige krydsreaktioner, men nedenfor er angivet en, ud fra litteraturen, kvalificeret måde at gøre det på. Specifikt IgE / HR-test for det pågældende cefalosporin/erythromycin efter 3-4 uger. Ved negativ reaktion priktest for det pågældende cefalosporin/erythromycin. Priktest kan udføres med: Cefuroxim, Erythromycin, evt. Cefalexin 2 mg/ml i 0,9% NaCl. Almindeligvis er en enkelt priktest tilstrækkeligt. Ved alvorligere reaktion kan startes med gange svagere fortynding (56). Ved negativ reaktion: hvis reaktionen er udløst efter peroral indtagelse, provokation med Mixt. Zinnat (25 mg/ml) 1 ml, hvis negativ reaktion efter 2 timer, 250 mg; evt. Cefalexin (50 mg/ml), ½ ml, hvis negativ reaktion efter 2 timer, 250 mg. Ved erythromycinallergi: erythromycin (40 mg/ml), 1 ml og ved negativ reaktion efter 2 timer 400 mg. Parenteral provokation: cefalosporin: 1 mikg efterfulgt af 10 fold dosis hver 20. minut til max. 1 g. erythromycin: 1 mikg efterfulgt af 10 fold dosis hver 20. minut til max. 1 g. Hos børn under 20 kg kan provokeres med halv dosis. OBS: Der findes ingen veldokumenterede standardiserede opskrifter på antibiotikaprovokationer, men ovenstående er et forslag, som er baseret på eksisterende litteratur og tidligere beskrevne/anvendte metoder, som har vist sig praktisk anvendelige og sikre. Referencer: 26. Audicana m, Bernaola G, Urrutia I, Echechipia S, Gastaminza G, Munoz D, Fernández de Corres L. Allergic reactions to betalactams: studies in a group of patients allergic to penicillin and evaluation of cross-reactivity with cephalosporin, Allergy 1994:49: Salkind AR, Cuddy PG, Foxworth JW. The rational clinical examination. Is This Patient Allergic to Penicillin? An Evidence-Based Analysis of the Likelihood of Penicillin Allergy. JAMA 2001; 285: Romano A, Mayorga C, Torres MJ et al. Immediate allergic reactions to cephalosporins: Crossreactivity and selective responses. J Allergy Clin Immunol 2000;106: Allergiudredning børn

18 Bilag 4 Latexallergi Latex (naturgummi) er et produkt, der udvindes af saften fra gummitræet Hevea brasiliensis. Gummiproduktionen påbegyndtes i 1839 og i 1890 blev de første gummihandsker fremstillet. Det første tilfælde af type 1-allergi over for latex blev beskrevet i 1927, men først efter 1969 er problemet blevet af betydeligt omfang. Siden er over 1000 anafylaktiske reaktioner hos børn og voksne rapporteret, heraf mindst 15 dødsfald. Den stigende latexsensibilisering i befolkningen må formodes at skyldes den øgede hyppighed i anvendelse af latexprodukter, ikke mindst i sundhedssektoren. Latexallergi er ofte beskrevet hos børn med medfødte defekter, der medfører tidlig eksposition og kontakt med latex (gummihandsker, katetre, dræn m.m.). Især børn med med spina bifida er udsat. Atopiske børn har også en øget risiko. Da latexallergi kan give alvorlige reaktioner er det vigtigt at være opmærksom på problemet og at kunne identificere det latexallergiske barn. Latexallergi synes aktuelt at være et lille problem hos danske børn, hvorfor rutineudredning ikke kan anbefales. Undersøgelse for latexallergi er primært indiceret hos børn, der tilhører de kendte risikogrupper dvs. patienter med spina bifida, urogenitale misdannelser (hyppige operationer), atopi, og andre patienter med tidlig latexeksposition. Symptomer på latexallergi er som ved andre type 1 allergier. Latex kan krydsreagere med fødevarer: oftest med banan, avocado og kiwi; mere sjældent med ægte kastanie, papaya og figen. Krydsreaktion overfor kartoffel og tomat er er rapporteret, ligesom krydsreaktion overfor stuebirk (ficus benjamina) er set. Latexallergi behandles principielt som andre type 1-allergier. Vaccination for latexallergi foretages ikke rutinemæssigt, men foregår kun på særlig alvorligt latexallergiske patienter ved enkelte allergicentre i Europa. Referencer: 29. Brehler R, Kutting B. Natural Rubber Latex Allergy. Arch Intern Med. 2001;161: Pridgeon C, Wild G, Ashworth F, Egner W and Ward AM. Assessment of latex allergy in healthcare populatation: are the tests valid? Clin Exp Allergy; 2000; 30: Turjanmaa K. Diagnosis of latex allergy. Editorial. Allergy 2001; 56: Turjanmaa K, Palosuo T, Alenius H et al. Latex allergy diagnosis: in vivo and in vitro standardization of a natural rubber latex extract. Allergy 1997; 52: Turjanmaa K, Mäkinen-Kiljunen S, Reunala T, et al. Natural rubber latex allergy. The European experience. Immunol Allergy Clin North Am 1995;15: Allergiudredning børn

19 Referencer Allergiske sygdomme i barnealderen 1. Wahn U. What drives the allergic march?. Allergy 2000;55: Burr ML et al. Changes in asthma prevalence: two surveys fifteen years apart. Arch Dis Child 1989;64: Schultz Larsen F. Atopic dermatitis. A genetic epidemiological study in a population-based twin sample. J Am Acad Dermatolog 1993;28: Magnus P, Jaakkola JKK. Secular trend in the occurrence of asthma among children and young adults: critical apprasial of repeated cross-sectional surveys. BMJ 1997;314: Høst AH, Duus T, Ibsen TB, Høst A. Hyppighed af astma hos skolebørn. Er sygdommen underdiagnosticeret. Ugeskr Læger 1993;155: Siersted HC, Boldsen J, Hansen HS, Mostgaard G, Hyldebrandt N. Population based study of risk factors for underdiagnosis of asthma in adolescence: Odense schoolchild study. BMJ 1998 Sep 7. Prahl P, Christiansen P, Hjuler I, Kaae HH.. Prevalence of asthma in Danish children aged 8-10 years. Acta Paediatr 1997;86(10): Ulrik CS, Backer V, Hesse B, Dirksen A. Risk factors for development of asthma in children and adolescens: findings from a longitudinal population study. Respir Med. 1996;90: Saval P, Fuglsang G, Madsen C, Osterballe O. Prevalence of atopic disease among Danish school children. Pediatr Allergy Immunol. 1993;4(3): Halken et al. Recurrent wheezing in relation to environmental risk factors in infancy. A prospective study of 276 infants. Allergy 1991;46: Høst A, Halken S. The role of allergy in childhood asthma. Allergy 2000:55: Greaves MW. Chronic urticaria in childhood. Allergy 2000;55: Lau S, Illi S, Sommerfeld C, Niggemann B, Bergmann R, von Mutius E, Wahn U.. Early exposure to house-dust mite and cat allergens and development of childhood asthma: a cohort study. Multicentre Allergy Study Group. Lancet 2000;356: Custovic A, Simpson A, Chapman MD, Woodcock A. Allergen avoidance in the treatment of asthma and atopic disorders. Thorax 1998;53: Tovey E, Marks G. Methods and effectiveness of environmental control. J Allergy Clin Immunol 1999;103: Allergiudredning børn

20 16. Platts-Mills, TAE, Vaughan JW, Carter MC, Woodfolk JA. The role of intervention in established allergy: Avoidance of indoor allergens in the treatment of chronic allergic disease. J Allergy Clin Immunol 2000;106: Arlian LG, Platts-Mills TAE. The biology of dust mites and the remediation of mite allergens in allergic disease. J Allergy Clin Imunonol 2001;107:S Review. 18. WHO Position paper. Allergen immunotherapy: therapeutic vaccines for allergic diseases. Eds.: Bousquet J, Lockey RF, Malling H-J. Allergy 1998;53(44): Durham SR, Walker SM, Varga E-M, Jacobson Mr, O Brien F, Noble B, Till SJ, Qutayba AH, Nouri-Aria KT. Long-term clinical effect of grass-pollen immunotherapy. N Engl J Med 1999;341: Abramson M, Puy R, Weiner J. Is allergen immunotherapy effective in asthma? A metaanalysis of randomized controlled trials. Am J Respir Crit Care Med 1995;151: Abramson M, Puy R, Weiner J. Immunotherapy in asthma: an updated systematic review. Allergy 1999;54: Mosbech H, Dahl R, Malling HJ, Pedersen S, Svendsen UG. Insektstiksallergi. Konsensusrapport. Dansk Selskab for Allergologi Müller U, Mosbech H (eds). EAACI Subcommittee on Insect Venom Allergy. Position Paper: Immunotherapy with Hymenoptera venoms. Allergy 1993; 48(suppl) Müller UR. Editorial. Hymenoptera venom hypersensitivity: an update. Clin Exp Allergy 1998;28: Romano A, Quaratino D, Papa G, Di Fonso M, Venuti A. Aminopenicillin allergy. Arch Dis Child 1997:76: Audicana M, Bernaola G, Urrutia I, Echechipia S, Gastaminza G, Munoz D, Fernández de Corres L. Allergic reactions to betalactams: studies in a group of patients allergic to penicillin and evaluation of cross-reactivity with cephalosporin, Allergy 1994:49: Birkebaek NH, Voldsgaard P. Investigation for penicillin allergy among children. Ugeskr Laeger 1992:154: Salkind AR, Cuddy PG, Foxworth JW. The rational clinical examination. Is This Patient Allergic to Penicillin? An Evidence-Based Analysis of the Likelihood of Penicillin Allergy. JAMA 2001; 285: Brehler R, Kutting B. Natural Rubber Latex Allergy. Arch Intern Med. 2001;161: Pridgeon C, Wild G, Ashworth F, Egner W and Ward AM. Assessment of latex allergy in healthcare populatation: are the tests valid?. Clin Exp Allergy, 2000; 30: Allergiudredning børn

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Insektallergi. biografi: forfatters adresse:

Insektallergi. biografi: forfatters adresse: Holger Mosbech ALLERGI 477 Insektallergi Skønsmæssigt 1.000 patienter har hvert år almensymptomer efter stik af gedehams (hveps) eller honningbi og bør undersøges for allergi. Ved påvist allergi er behandlingen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi 3 Hvad er allergi? Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider omkring 20 % af befolkningen

Læs mere

FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport

FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport FØDEVAREOVERFØLSOMHED HOS BØRN Konferencerapport Fødevareoverfølsomhed hos børn Konferencerapport Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk URL:

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 2 Forudsætning for fagområdeuddannelsen Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme, arbejds-

Læs mere

Astma og allergi. udgør væsentlige folkesundhedsproblemer.

Astma og allergi. udgør væsentlige folkesundhedsproblemer. Astma og allergi 10 n Allergi kan bl.a. manifestere sig som allergisk snue, astma og eksem. n Allergisk snue og astma er kroniske sygdomme, som udgør væsentlige folkesundhedsmæssige og samfundsøkonomiske

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING 2003 Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning Redaktion: Jette Blands, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Center for Forebyggelse

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi HUSSTØVMIDE ALLERGI jepsenimport Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi Husstøvmideallergi Husstøvmideallergi er - næstefter pollenallergi - den mest udbredte type allergi i Danmark.

Læs mere

E-bog JOAN TØNDER GRØNNING. allergi. Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie

E-bog JOAN TØNDER GRØNNING. allergi. Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie JOAN TØNDER GRØNNING E-bog Bogen allergi om Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie Joan Tønder Grønning Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig og din familie bogen om allergi

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse af

Handlingsplan for forebyggelse af Handlingsplan for forebyggelse af overfølsomhed og allergiske sygdomme i Danmark 2001-2005 UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG ARBEJDSGRUPPE UNDER TEKNOLOGIRÅDET LARS IVERSEN (FORMAND) EBBE TAUDORF SUSANNE HALKEN

Læs mere

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Landskursus for Lunge- og Allergisygeplejersker Svendborg 15.marts 2012 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Udredningsprogram

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Component Resolved Diagnostics

Component Resolved Diagnostics Component Resolved Diagnostics DSPAP 2011 Hotel Koldingfjord Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Allergicentret Gentofte Hospital Terminologi Component Resolved Diagnostics (CRD)

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kort om ALK. Vi bekæmper årsagen til allergi

Kort om ALK. Vi bekæmper årsagen til allergi Kort om Vi bekæmper årsagen til allergi 2 Velkommen Velkommen 3 Velkommen 20 % Årsagen til allergi skal behandles Mere end 20 % af befolkningen lider af luftvejsallergi 1. Allergi er en af de mest hyppige

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

The allergic march in childhood

The allergic march in childhood Allergiske og Autoimmune Sygdomme: - epidemiologiske aspekter af hygiejneteorien Allan Linneberg Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden The allergic march in childhood Prevalence

Læs mere

1.3.1 Symptomer Internationale guidelines (NHBLI, BTS, GINA) for astmadiagnostik og -behandling anfører, at astma skal mistænkes ved følgende

1.3.1 Symptomer Internationale guidelines (NHBLI, BTS, GINA) for astmadiagnostik og -behandling anfører, at astma skal mistænkes ved følgende Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Astma: diagnostik Dato: 11.9.2008 Revision: 11.9.2010 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Udarbejdet af: Celeste Porsbjerg, Hans Christian Siersted, Kirsten Sidenius,

Læs mere

Morten Junker Christensen, læge, phd-stud. Dermatologisk afdeling I og Allergicentret Odense Research Center for Anaphylaxis(ORCA) Odense

Morten Junker Christensen, læge, phd-stud. Dermatologisk afdeling I og Allergicentret Odense Research Center for Anaphylaxis(ORCA) Odense Morten Junker Christensen, læge, phd-stud. Dermatologisk afdeling I og Allergicentret Odense Research Center for Anaphylaxis(ORCA) Odense Universitetshospital (OUH) Dagens program Hvad er allergisk rhinokonjunktivitis

Læs mere

Allergiske lidelser. Redaktion: Ole Hilberg Anders Munck m.fl.

Allergiske lidelser. Redaktion: Ole Hilberg Anders Munck m.fl. Allergiske lidelser Håndbog om udredning og behandling Redaktion: Ole Hilberg Anders Munck m.fl. Allergiske lidelser Håndbog om udredning og behandling Redaktion: Ole Hilberg Anders Munck m.fl. Allergiske

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen

Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen 1. Emne Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen Uddannelse i at leve med astma og selvstyring af behandlingen er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der har til

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen

FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen Vores hypotese er, at en uhensigtsmæssig refleks i underbevidstheden er den egentlige grund til allergi. Identificer og korriger refleksen, og reaktionen

Læs mere

EFA-publikation om Luftvejsallergier. Skab opmærksomhed, løs problemstillingen Redigeret af ErkkaValovirta

EFA-publikation om Luftvejsallergier. Skab opmærksomhed, løs problemstillingen Redigeret af ErkkaValovirta EFA-publikation om Luftvejsallergier Skab opmærksomhed, løs problemstillingen Redigeret af ErkkaValovirta EFA European Federation of allergy and airways diseases patients associations (Den europæiske sammenslutning

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Respiratoriske allergier

Respiratoriske allergier EFA-publikation om Respiratoriske allergier Skab opmærksomhed, løs problemstillingen Redigeret aferkkavalovirta EFA European Federation of allergy and airways diseases patients associations (Den europæiske

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Allergi og overfølsomhedssygdomme i dagplejen

Allergi og overfølsomhedssygdomme i dagplejen Allergi og overfølsomhedssygdomme i dagplejen ALLERGI...5 UDVIKLING AF ALLERGI...5 SYMPTOMER...5 ÅRSAGER...5 UNDERSØGELSE...6 INDEKLIMA...7 HUSSTØVMIDER...7 PELSDYR...8 SKIMMELSVAMPE...8 POLLEN...8 POLLEN...9

Læs mere

Der er noget i luften

Der er noget i luften sund 9 sider sundhed & helse Der er noget i luften Omkring en fjerdedel af os bliver i hverdagen udsat for en eller flere ting, vi ikke kan tåle og træer og græsser irriterer flest. Du kan dog selv gøre

Læs mere

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1 Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? OK, det kan godt være, at du er en uforbederlig romantiker. Men det er mere sandsynligt,

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere